Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020"

Transkript

1 Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020 Vedtaget af Byrådet den 26. september 2011

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Klima og energi i Fredensborg Kommune Klima- og Energipolitik Klima- og Energistrategi: Forord Overordnede målsætninger og CO 2-kortlægning A) Kommunens egen indsats (kommunen som virksomhed): A.1) Kommunale bygninger A.2) Fremtidens klimageneration A.3) Klimabevidste plejecentre og hjemmepleje A.4) Energirigtige indkøb B) Kommunen som myndighed og inspirator (geografisk område): B.1) Planlægning, byudvikling og nybyggeri B.2) Energi- og varmeforsyning B.3) Klimatilpasning; håndtering af øgede vandmængder B.4) Transport og mobilitet B.5) Samarbejde med borgere og virksomheder Sådan arbejder vi med klimaindsatsen i praksis

4 Klima- og Energipolitik Fredensborg Kommune tager klimaudfordringen op Fredensborg Kommune vil bidrage til omstillingen af det danske samfund til at blive fossilfrit, med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Fredensborg Kommunes Klima- og Energipolitik sætter retningen for indsatsen. Fredensborg Kommunes Klima- og Energistrategi beskriver vejen til målet og hvordan vi går i gang. Fredensborg Kommunes bidrag til den nationale og globale klimaindsats bygger på klimakommissionens og regeringens mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt: 1) Energiforbruget er generelt stigende og energipriserne ligeså. Også i Fredensborg Kommune er der en stigende bevidsthed om vigtigheden af effektivt og grønt energiforbrug. 2) Fremtidige ændringer i klimaet, vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer vil kræve tilpasning og håndtering af de uheldige konsekvenser, også i den kommunale opgaveløsning. Skybruddet og oversvømmelserne i Fredensborg Kommune i august 2010 har i høj grad sat tilpasning til klimaændringer på dagsordnen i kommunen. Fredensborg Kommune er kendetegnet af de fire lige store bysamfund med hver sin identitet, landområder med smuk natur og beliggenheden op mod Øresund. Kommunens særtræk, fx de natur-, bymæssige og landskabelige kvaliteter, er udgangspunktet for klimaindsatsen, som er en del af den løbende udvikling af kommunen som endnu mere attraktiv at bo og arbejde i. Hvordan tager vi klimaudfordringen op? Fredensborg Kommunes klimaindsats går på to ben: For det første skal vi forebygge og reducere CO 2 -udslip i kommunen og arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler i For det andet skal vi tilpasse kommunen til forventede ændringer i klimaet, især de større regnmængder. Det er en stor og kompleks udfordring, men der er kendte løsninger indenfor rækkevidde. Det handler om at bruge eksisterende, velfunderet viden og samarbejde på tværs både internt og eksternt, for at skabe resultater hurtigt og opbygge en mere langsigtet indsats med innovative løsninger. Mange af initiativerne betaler sig på bundlinjen og er en effektiv anvendelse af ressourcerne. Fredensborg Kommune vil arbejde langsigtet og helhedsorienteret med at reducere både eget, borgeres og virksomheders CO 2 -udslip. Med Klima- og Energipolitikken sættes klar retning på de tiltag, der allerede er i gang i kommunen, og samtidig skal borgere og virksomheder bidrage aktivt, for at vi sammen kan leve op til målet. 4

5 Klima- og Energipolitik Kommunen har en rolle både som myndighed og som inspirator. Samarbejdet med borgere, organisationer og virksomheder om at skabe CO 2 -reduktioner og udvikle initiativer baseres primært på frivillighed og motivation. Som kommunal arbejdsplads vil vi gå foran med demonstrationsprojekter, tekniske tiltag og tiltag til fremme af energirigtig adfærd, brug af vedvarende energi og også med tilpasninger til fremtidens klima. Vi vil tænke klima ind på alle relevante områder i kommunens arbejde og skabe synergieffekter på tværs af kommunens myndigheds- og opgaveløsning. aktiviteterne er baseret på sund fornuft. Klimaindsatsen er også baseret på et robust grundlag af velfunderet viden og strategiske valg. Det afspejles i Klima- og Energihandlingstrappen, der er grundlaget for Fredensborg Kommunes arbejde på klima- og energiområdet. Der skal løbende følges op på resultaterne, så mål og midler kan justeres og løsninger udvikles i en dynamisk proces. Det indebærer, at der ikke kan laves en helt udtømmende liste af aktiviteter. Nye aktiviteter vil komme til og andre vil falde ud, i takt med at vi afprøver løsningerne og bliver klogere. Klimaindsats ud fra sund fornuft Klimaindsatsen skal afspejle et helhedssyn på kommunen. For en stor del er klimaindsatsen integreret med kommunens almindelige opgaveløsning, samtidig med at der er afsat særlige midler til klima- og energiarbejdet. For at få mest muligt klima for pengene, vil aktiviteterne løbende blive prioriteret ud fra både økonomisk rentabilitet og CO 2 -nedsættelse. Demonstrationsværdi, tilpasning til klima ændringer og andre værdier som indeklima, rekreative værdier og uddannelse indtænkes også. Klima- og Energipolitikken udmøntes i Klima- og Energistrategi 2020 De konkrete målsætninger og aktiviteter, der skal udmønte Klima- og Energipolitikken fremgår af Klima- og Energistrategi 2020, som arbejder med 9 indsatsområder. De falder i to dele: 1) Kommunens egen virksomhed, hvor vi selv kan gå foran som et godt eksempel og beslutte tiltag om vores bygninger, transport, indkøb og opgaveløsning. Fredensborg Kommune er ambitiøse i det vi gerne vil. Vi vil basere klimaindsatsen på en grundig vurdering af hver enkelt aktivitet og hvordan den kan gennemføres. Ambitionerne går hånd i hånd med en vurdering af ressourcer, udgifter, potentialer, samt ikke mindst den daglige opgaveløsning. Med andre ord: Klimaindsatsen og 2) Kommunens geografiske område, hvor kommunen som myndighed og inspirator kan påvirke borgere og virksomheder. 5

6 Fredensborg Kommunes - Klima- og energistrategi 2020 Klima- og energistrategi 2020 Klima- og Energistrategi 2020 udmønter Klima- og Energipolitikken 6

7 Fredensborg Kommune har ambitioner med klimaindsatsen Klima- og Energistrategi 2020 er Fredensborg Kommunes bidrag til den nationale og globale klimaindsats. Vi vil bidrage til at nedsætte udledningen af klimagasser, for klimaets skyld og vores efterkommeres skyld. Samtidig skal vi håndtere og tilpasse os til klimaforandringerne. Som kommune har vi flere muligheder for at gøre en konkret indsats, og i Byrådet er der bred enighed om, at vi har en forpligtelse til at bruge vores mulighed for at gøre en forskel. Fredensborg Kommune er allerede i gang med flere klimatiltag. Med Klima- og Energistrategi 2020 sætter vi fuldt og samlet fokus på fortsat at tage hensyn til klimaet, som en del af udviklingen af kommunen og for at anvende kommunens ressourcer effektivt. Med Klima- og Energistrategien vil kommunen gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Og nye klimatiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere, og til en bedre arbejdsplads. For virkelig at gøre en forskel for klimaet, må kommunens indsats ske i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Kommunen vil gå foran med ambitiøse tiltag og inspirere til indsatser i hele kommunen. Ved at engagere borgerne og erhvervsliv og samarbejde om klimaindsatsen, kan vi nå meget længere. Med Klima- og Energistrategien sikres solid fokus og retning på klimaindsatsen i Fredensborg Kommune. Vi sætter os nu konkrete mål og vil arbejde målrettet på at leve op til dem. Samtidig er der tale om en dynamisk strategi, som løbende tilpasses udviklingen. Borgernes og virksomhedernes deltagelse både i debatten og i gennemførelsen af aktiviteter er afgørende. Vi håber, at vi får en frugtbar dialog, så vi får engageret borgere og virksomheder og alle medarbejdere i Fredensborg Kommune til at samarbejde om at værne om klimaet! Thomas Lykke Pedersen Borgmester Lars Simonsen Formand for Plan-og Klimaudvalget 7

8 Fredensborg Kommunes - Klima- og energistrategi 2020 Overordnede målsætninger og CO 2 -kortlægning Overordnede målsætninger for kommunens virksomhed Kommunen går foran som godt eksempel og viser borgerne vejen. Klimakommuneaftale: reducere CO 2-udslip 2 pct. årligt frem til 2025 (basisår 2008). Kurveknækkeraftale: spare 10 pct. af elforbrug frem til 2013 (basisår 2008). Kommunen stiller klimakrav til egen transport og indkøb. Kommunen som virksomhed omfatter vores egne bygninger, transport og indkøb. Som kurveknækker- og klimakommune arbejder vi med at nedsætte varme-, vand- og elforbrug i kommunens bygninger, og på at øge andelen af vedvarende energikilder, for at begrænse CO 2-udslip og for at bruge de sparsomme ressourcer effektivt. Kommunen går foran som et godt eksempel og fejer for egen dør. Klimaindsatsen i kommunen sker indenfor følgende områder: tekniske forbedringer i bygninger og installationer, energivenlige indkøb af udstyr som computere og køleskabe, forbedre incitamentet hos bygningsbrugerne til at være energieffektive og styrke grøn transport. Alle tiltag skal hænge sammen og trække i den samme retning, for at vi når målet om klima- og energieffektivitet. Samtidig skal indsatsen målrettes brugen af kommunens bygninger. Der er forskellige muligheder i skoler, daginstitutioner, plejecentre, på rådhuset eller i hallerne med fritidsbrugere. Fredensborg Kommunes CO 2-udslip CO 2-udslippet fra kommunens virksomhed er på næsten ton om året. Kommunens andel af det samlede CO 2-udledning fra kommunens drift i perioden ton CO El i alt Varme i alt Transport i alt CO 2-udslip i hele kommunens geografiske udstrækning udgør ca. 4 pct. Udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger står for den største del af CO 2- udledningen fra kommunen som virksomhed. CO 2-udslip fra både el- og særligt varmeforbruget er stigende. Varmeforbruget tegner sig for en lidt større andel af CO 2- udslippet. Kommunens egen transport foregår primært i hjemmeplejen og hos Park og Vej. Overordnede målsætninger for hele kommunen som geografisk område Fredensborg Kommune bliver endnu mere attraktiv for tilflyttere og nuværende borgere. CO 2 udledning skal reduceres med 25 pct. i 2020 i forhold til Brugen af fossile brændsler skal falde, og andelen af vedvarende energi skal stige så nationale mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 opfyldes. Håndtere klimaforandringerne og udnytte vand som positiv ressource. Bygge CO 2-neutralt og klimakompenserende. Når det gælder CO 2-udslip i hele kommunens geografiske område, har kommunen en rolle både som myndighed og som inspirator for borgere og virksomheder. Fredensborg Kommune kan som myndighed stille visse krav til borgere og virksomheder indenfor lovens rammer. Kommunens planlægning opstiller fysiske rammer for de daglige gøremål og for den måde vi bygger på. Kommunen står ligeledes for energi- og varmeplanlægning og visse opgaver i forbindelse med trafik. Der er flere muligheder for at være med til at skabe gode rammer for CO 2-reducerende løsninger både for borgere og erhvervsliv. Klimatilpasning og oversvømmelser har været højt på dagsorden, efter skybruddet i august 2010 satte flere husstande i kommunen under vand. Vi arbejder her på spildevandsplaner, vandforsyningsplan og vand- og naturhandlingsplan samt en samlet Blå Plan. Samtidig kan kommunen give viden om klimavenlige løsninger og tiltag, og inspirere til at borgere og virksomheder gør en indsats for klimaet. Som kommune ønsker vi også at facilitere samarbejde og vil gøre en særlig indsats for kommunikation og dialog med borgere og virksomheder CO 2-udledning i hele Fredensborg kommune Den samlede CO 2-udledning i hele kommunens geografiske udstrækning var i 2009 på ca ton CO 2. Det svarer til ca. 6 tons CO 2 pr. indbygger, hvilket ligger under landsgennemsnittet på ca. 12 tons CO 2 pr. indbygger pr. år. 8

9 Næsten halvdelen af CO 2-udledningen i hele kommunen kommer fra transport, hvilket dækker både trafik på vej, med tog, fly og skibstrafik. Elforbrug til husholdninger og erhverv mv. står også for en større del af CO 2-udledningen. Opvarmning er hovedsagelig individuel opvarmning og en mindre del fjernvarmeforbrug. (Se figuren nedenfor.) CO 2-udledning i kommunen vil blive opgjort årligt, hvilket vil vise effekten af kommunens CO 2-reducerende aktiviteter, om end der er en række faktorer, som - uafhængigt af kommunens indsats - også vil påvirke CO 2 udledningen i både opad- og nedadgående retning. CO 2-udledning i Fredensborg Kommune som geografisk område i 2009, fordelt efter kilde CO 2-udledning beregnet som Klimafodaftryk En anderledes måde at opgøre CO 2-udslip er det såkaldte Klimafodaftryk, som også medregner CO 2-ækvivalenter udledt lige fra en vare produceres. Et isoleret geografisk perspektiv og Klimafodaftrykkets forbrugerperspektiv giver derfor vidt forskellige resultater, fordi den geografiske opgørelse ikke tager højde for den udledning, der knytter sig til forbrug og produktion af fødevarer og produkter, som finder sted uden for kommunegrænsen. Klimafodaftryk-beregningen viser, at op mod 80 pct. af CO 2-udledningerne pr. borger i Region Hovedstaden netop stammer fra varer og services. Dvs. indkøb af fødevarer, shopping, offentlig service og private ydelser. Jo højere urbaniseringsgrad - desto højere procentdel kommer fra forbrug. Dvs. at sammensætningen af den enkeltes forbrug har stor betydning for udledningen og dermed klimaeffekten. 47% Transport 33% Elforbrug 13% Opvarmning 4% Affaldsdeponi og spildevand 3% Landbrug 1 Med CO2 menes generelt CO2-ækvivalenter, dvs. at øvrige drivhusgasser som fx methan er omregnet til CO2-enheder. Kommunen benytter den såkaldte CO2 beregner, der er udarbejdet af COWI og KL, til at opgøre CO2 udledningen i hele kommunen. Læse-guide Klima- og Energistrategi 2020 udmønter Klima- og Energipolitikken Klima- og Energistrategi 2020 er baseret på vores Klimaog Energipolitik og sætter kursen frem til 2020 med målsætninger og konkrete aktiviteter. Strategien arbejder med 9 indsatsområder, i to dele: Indsatser for kommunens egen virksomhed, hvor vi selv kan gå foran som et godt eksempel og beslutte tiltag om vores bygninger, transport, indkøb og opgaveløsning. Indsatser for hele kommunens geografiske område, hvor kommunen som myndighed og inspirator kan påvirke borgere og virksomheder. Klima- og Energihandlingstrappen Klimaindsatsen på hvert indsatsområde er baseret på Klima- og Energihandlingstrappen, som viser hvad vi planlægger af aktiviteter de næste par år, for at nå de politiske målsætninger i Her er et robust grundlag baseret på velfunderet viden afgørende, før vi træffer strategiske valg og beslutter, hvad der skal sættes i gang. 9

10 Kommunens egen indsats - kommunen som virksomhed A.1: Kommunale bygninger Målsætning for 2020 CO 2-neutralitet i de kommunale ejendomme i Det samlede energiforbrug reduceres med 20 pct. i forhold til Andelen af grøn energi øges fra nuværende 30 pct. til at dække hele behovet i Omstillingen skal ske via rentable projekter. Bedst mulige indeklima uden spild af energi i den enkelte bygning. Alle kommunale ejendomme har lokal afledning af regnvand (LAR). Kommunens bygninger er generelt nedslidte, og vi er midt i en større genopretning. Der er sammen med driftsbudgettet samlet afsat et betragteligt beløb til udbedring og vedligehold, som også skal bidrage til et reduceret energiforbrug og et forbedret indeklima. For at få forbruget til at holde op med at stige, skal investeringer i energirenovering og ændringer i adfærd følges ad. Størstedelen af CO 2-udledningen fra kommunen som virksomhed stammer fra energiforbruget i kommunens bygninger. Det gavner både økonomi og CO 2-udledning, at gøre en stor indsats for at nedbringe forbruget her, og samtidig gøre en stor andel af forbruget til grøn energi. El- og varmemålerne viser et stigende energiforbrug på ca. 3 pct. pr. år, når der tages højde for ændringer i vejret m.v. At vende udviklingen i det stigende forbrug kræver en indsats fra mange ansatte og vi vil konstant følge indsatsen via målerne. Indsatsen handler om den løbende drift, genopretning af bygningerne, effektiv arealanvendelse og især brugernes adfærd. Humlebæk skole Figur 1: Energi i kommunens ejendomme - målsætninger Energi som giver CO 2 udledning Vedvarende energi inkl. fjernvarme og el til varmepumper Viser det målte forbrug Skala i procenter CO 2 neutralitet i % 80% 60% 40% 20% Figur 1: Højden på søjlerne angiver det totale forbrug af energi, med 2008 som basisår/indeks 100. Grønne søjler viser hvor stor en andel, der er stammer fra vedvarende energi. Den sorte andel viser sort energi, som her hovedsageligt er gas og olie til opvarmning og traditionelt elforbrug. Den sorte søjle i 2008 svarer ca. til ton CO 2 årligt. Den grønne søjle er indtil 2010 næsten kun fjernvarme. Den stiplede linje viser, at det målte forbrug er stigende. Data er baseret på kortlægning og overvågning af alle målere i kommunens bygninger og er korrigeret for kolde og varme vintre. Figuren viser målet om, at den sorte energi er helt udfaset i 2020 og erstattet af grøn energi. Vi sætter et delmål for 2013: Her skal det samlede forbrug udgøre 90 pct. af 2008 og andelen af grøn energi hæves fra 30 til 40 pct. Delmålet svarer til at kommunens bygninger har reduceret CO 2 udledningen med 30 pct. fra år 2008 til Under forudsætning af at el til varmepumper og fjernvarme regnes som CO2 neutral. 10

11 Her sætter vi ind frem til 2013: Aktivitet 1: Budgetstyring af energi med pisk og gulerod Målerne viser store variationer i energiforbruget mellem kommunens bygninger, hvilket tyder på, at brugernes adfærd har stor betydning. Med Fredensborg Kommunes decentrale energimodel (se boksen), skal udviklingen i det stigende energiforbrug vendes ved at give brugerne et direkte økonomisk incitament til at undgå energispild. Fredensborg Kommunes decentrale energimodel Modellen hviler på et grundlæggende princip om, at den som bruger energien, skal betale for den. Økonomistyringen sker på baggrund af energistyringsprogrammet, der håndterer data fra alle bygningernes målere. Energibesparelser deles ligeligt mellem kommunekassen og bygningernes budget, uanset hvordan de opstår, for at sikre et økonomisk incitament hos brugerne til at spare på energien. Modellen er sat i drift med virkning fra 1. januar 2011 og erfaringer med modellen evalueres primo Siden 2009 er der kortlagt 582 målere i kommunens 165 bygninger, som nu overvågnes på time eller månedsbasis. 120 brugere indtaster hver måned deres forbrug af varme, el og vand. Efter indtastningen ser brugerne enten en grøn lampe, hvis man har tjent penge, en gul viser at man taber penge eller en rød som betyder, at man bruger så meget energi, at der skal iværksættes en fejlsøgningsproces med det samme. Første mål er stabil drift, dvs. et konstant og forudsigeligt energiforbrug med små udsving. Aktivitet 2: Klima- og energieffektiv genopretning af de nedslidte bygninger Målerovervågningen viser, at den løbende genopretning af bygningerne og især renoveringer af tekniske installationer kan føre til stigende forbrug. Derfor implementeres en kvalitetssikringsprocedure for at den løbende vedligeholdelse sker på den mest klima- og energioptimale måde. Ofte kan genopretningen tilrettelægges på en energirigtig måde uden særlige meromkostninger. Det handler om at udvikle rutiner og kvalitetssikringsprocedurer, der tænker klima og energi ind tidligt og systematisk. Samtidig skal genopretningen indtænke brug af lokalerne, så fx varme og ventilationsstyringer understøtter en effektiv arealanvendelse, så fx aftenskoleaktiviteter bedre kan samles på et begrænset areal af en stor skole. Aktivitet 3: Klimafyrtårn - CO 2 neutralt rådhus, der håndterer eget regnvand Kommunen vil gå forrest og vise gode eksempler på klimaog energirigtig drift og adfærd. Rådhuset skal både som bygning og som arbejdsplads gå foran og vise borgere, besøgende og andre institutioner i Fredensborg Kommune eksempler på, at det er muligt at reducere CO 2-udledningen og tilpasse sig klimaforandringerne. Den ambitiøse målsætning er, at rådhuset skal være CO 2 neutralt og have lokal afledning af regnvand (LAR) ved udgangen af Rådhuset som et arbejdende klimaværksted og klimafyrtårn For at vise hvordan kommunen arbejder aktivt med at optimere egen drift mht. CO 2 og tilpasning til klimaforandringer, skal rådhuset være CO 2 neutralt og have lokal afledning af regnvand (LAR) ved udgangen af Målet er meget ambitiøst: Det totale forbrug af energi reduceres med pct., mens andelen af vedvarende energi øges til at dække hele behovet i Der sættes ind på flere felter: anvendelse af nye klima- og energieffektive teknologier, der kan optimere anvendelse af vand og vedvarende energikilder. Fx kan Rådhusets tag forsynes med solceller, der producerer strøm til rådhusets drift. udvikling og afprøvning af grøn bygherrerolle på rådhuset, fx klima- og energieffektiv bygningsdrift gennem arealoptimering, indregulering af installationer mv. i samarbejde med bygningens brugere og ansatte. Gennemførelse af adfærdskampagne Helten lukker og slukker, der er udarbejdet af statens center for energibesparelser Go energi. Erfaringerne viser, at man typisk kan spare 5-15 pct. på energiudgifterne. grønne indkøb og energieffektivisering af alt energiforbrugende udstyr som fx belysning, PC er, kopimaskiner og køleskabe. Lokal afledning af regnvand på Rådhuset skal vise borgere og andre besøgende konkrete eksempler på, hvordan regnvandet kan anvendes, tilbageholdes og nedsives på egen grund via fx beplantning på taget, etablering af spejlbassiner m.v. Når borgerne i dag nedsiver regnvand på egen grund, kan de fritages for tilslutningsafgiften. (Læs mere i afsnit om vand). 11

12 K o m m u n e n s e g e n i n dsat s - ko m m u n e n so m v irkso m hed Aktivitet 4: Uddannelse af bygningernes brugere i energi og indeklima Den daglige betjening af især de tekniske installationer i bygningerne har meget stor indflydelse på indeklima og hvor meget energi der bruges. Der er igangsat et uddannelsesforløb for tekniske serviceledere. Det er første skridt til en rutinemæssig betjening af varme og ventilationsanlæg via en energiteknisk ansvarlig og bedre indeklima. Aktivitet 5: Brugermanualer til energieffektiv drift Der udarbejdes en brugermanual for hver bygning med en guide til hvordan teknikken indstilles til den mest energieffektive drift og det bedst mulige indeklima. Ved at indstille fx et ventilationsanlæg rigtigt, fås bedre indeklima og energispild undgås. Når de brugere, der betjener anlæggene i bygningerne, forstår hvordan det gøres mest energioptimalt, høstes lavthængende frugter. Aktivitet 6: Lånefinansierede investeringer i energieffektive bygninger 2011 Investeringer i energirenovering af de kommunale bygninger skal fremme helhedsorienteret grøn drift og vedligeholdelse, herunder fremme innovative løsninger. Tiltag skal ses i sammenhæng øvrige aktivi- Bøgegården, integreret institution 12 teter, der kan vende det generelt stigende forbrug. Tiltag forventes at gruppere sig i store træk omkring elbesparelser, fx belysning og investering i grønne elog varmeproducerende enheder, fx solceller. En nærmere granskning skal vise, hvor der er mest synergi at hente. Indsatsen skal ligge udover den almindelige drift- og vedligeholdelse, effekten skal være væsentlig og endelig ønskes en vis demonstrations- og gentagelseseffekt. Fx gennemføres tiltag på én skole, der siden kan tilpasses og gentages på de øvrige. Data fra målinger, bygningssyn, forslag fra brugere m.v. granskes løbende og indgår i vurderingen af, hvor de lånefinansierede energirenoveringsprojekter kan gøre bedst gavn. Aktivitet 7: Konvertering til grøn energi Alle varmeproducerende anlæg som bruger fossil brændsel (gas og oliefyr) erstattes med fjernvarme og varmepumper. Konverteringen af varmekilder skal være afsluttet senest 2020, hvis målsætning for 2020 skal indfries. Restlevetiden på de nuværende anlæg er begrænset. Konverteringen vil derfor ske som en naturlig del af den løbende genopretning. Merprisen for konvertering til grønne energikilder er på den måde lille, da der er tale om at erstatte nedslidte gas og oliefyr med enten fjernvarme eller effektive varmepumper. Pilotprojekter er startet.

13 Aktivitet 8: Kommunen som grøn drifts- og bygherre - grøn bygherrepolitik Når kommunen bygger nyt og renoverer er bæredygtighed, energibesparelser og lokal afledning af regnvand (LAR) vigtige parametre, som ved bygning af den ny skole på Vilhelmsro (se boks på næste side). Indførelse af klimamærkning kan understøtte rollen som grøn bygherre (se afsnit om planlægning). Kommunen kan gå foran med en grøn bygherrepolitik og manual for grønne bygningsejere, som sætter den kommunale standard til inspiration for andre. Rollen som grøn drifts- og bygherre kan fx afprøves i forbindelse med opførelse af ny maskinhal til Park og Vej. Det kan være anledning til at anvende mindre klimabelastende byggematerialer, etablere forsinkning og nedsivning af regnvand, passiv opvarmning og anvendelse af solenergi til elproduktion og opvarmning af vand. Aktivitet 9: Lokal afledning af regnvand (LAR) ved de kommunale bygninger Også ved de kommunale bygninger skal vi tilpasse os klimaændringerne og holde vandet på egen grund via LAR, og bruge vandet som positivt ressource, så det ikke belaster kloakkerne ved ekstremregn, særligt i de kritiske områder iflg. Blå plan. (Se afsnit vand og LAR). I 2013 skal skoler og institutioner have analyseret muligheden for at implementere LAR lokalt og der er implementeret LAR i 15 pct. af de kommunale ejendomme. Vi er her nu Økonomistyring via målere Drifts optimeringer: Uddannelse Brugermanualer Varmemester funktion Store udbud Demonstrationsprojekter Målsætninger for 2020 CO2-neutralitet i 2020 Konvertering af varmekilder Egenproduktion af energi Kortlægning og overvågning af målere Energioptimal genopretning Figur 2: Den såkaldte trappe uddybes i sidste afsnit om klimaindsatsen i praksis. Indsatsen i kommunale bygninger befinder sig pr. medio 2011 mest på trin 2 og 3, men nogle bygninger er højt på trappen, mens andre er på trin 1. Det er en logisk sammenhængende rækkefølge for hver bygning: Man kan ikke gøre noget uden trin 1 og de lavthængende frugter findes på trin 2, 3 og 4, som handler om at vende det stigende forbrug til et faldende forbrug via driften. Logikken er, at der skal styr på driften, før der sættes ind med investeringer. 13

14 Kommunens egen indsats - kommunen som virksomhed A.2: Fremtidens Klimageneration Målsætning for 2020 Der skal være god energi i Fredensborg Kommunes skoler, børneinstitutioner og idrætshaller. Det indebærer energirigtig drift og bedre indeklima, som har afgørende betydning for såvel indlæring, trivsel, klima og økonomi. Fredensborg Kommunes skoler, børneinstitutioner og idrætshaller skal reducere energiforbruget med 10 pct. inden 2013 i henhold til Klimakommuneaftalen. Børn og unge i Fredensborg Kommunes skoler og daginstitutioner skal blive klimabevidste via information, uddannelse og praksis. Ny bæredygtig skole på Vilhelmsro I 2012 står en ny skole klar i Fredensborg bysamfund. Energioptimering og bæredygtighed er i høj grad tænkt ind, og skolen opfylder kravene til lavenergi klasse 1. De bæredygtige tiltag er gjort synlige i projektet, bl.a. ved anvendelse af grønne tage og solcelleprismer, rumlig udnyttelse af de dybe huller i de velisolerede facader, udnyttelse af løvtræernes skyggedannelser som solafskærmning, udnyttelse af skovens læzoner, samt anvendelse af jordens varme og vindens kraft. Vi supplerer med avanceret energistyring af de tekniske anlæg, og inviterer uddannelsesinstitutioner til at bruge de opsamlede data i undervisningen. Når vi lærer børn og unge klima- og energioptimal adfærd, så lønner det sig langt ind i fremtiden. Skoler og daginstitutioner kan lære børn og unge at træffe klimabevidste valg, hvilket også påvirker deres familiers klimavaner. Bygningerne på børne- og kulturområdet, dvs. skoler, børneinstitutioner (sociale institutioner og dagsinstitutioner) og idrætshaller, foreningshuse, klubhuse mv. står for en stor del af kommunens bygningsmasse. Skolerne alene står for næsten halvdelen af forbruget af både el og varme i de kommunale bygninger. og klima til lærere, pædagoger, administrativt personale, børn, unge og fritidsbrugere. Aktivitet 1: Klimaidéportalen Et online idékatalog hvor skoler, børneinstitutioner og idrætshaller kan dele og få idéer til, hvordan de får klimaet ind i hverdagen, reducerer energiforbruget og høster energibesparelserne. Idékataloget skal både indeholde idéer til almindelig klima- og energibevidst drifts- og adfærdsoptimering, men også idéer til at blive frontløbere i klima- og energioptimering. Med Fredensborg Kommunes decentrale energimodel har alle kommunens bygninger fået deres eget energibudget, og dermed også et større incitament til at minimere deres forbrug. Erfaringer viser, at det kræver stor motivation at ændre vaner. Indsatsen med at ændre adfærd skal ske med udgangspunkt i den specifikke opgave, der skal varetages, brugerne og i sammenhæng med den generelle indsats for energibesparelser i kommunens bygninger. Samtidig indebærer energirigtig drift også en forbedring af indeklimaet, som har afgørende betydning for børn og unges indlæring og trivsel. Et tæt samarbejde på tværs af administration, skoler, institutioner og idrætshaller mv. er fortsat vigtig for at sætte handling bag ord, sikre en hensigtsmæssig drift og optimere adfærden. Her sætter vi ind frem til 2013: Aktiviteterne fokuserer på at inddrage brugerne i arbejdet med at reducere energiforbruget og gøre bygningerne energieffektive. Det handler om at skabe et fælles klimaengagement og lokal forankring i skoler, børneinstitutioner og idrætshaller. Og formidle værktøjer og viden om energi Der er stor forskel blandt skoler, børneinstitutioner og idrætshaller på, hvor meget de tænker klima- og energi ind i deres hverdag. Fredensborg Kommune arbejder allerede med forskellige klimatiltag, blandt andet i regi af en tværgående gruppe om bæredygtighed og sundhed i skolerne. Endvidere har fx to skoler via en målrettet miljøindsats opnået det grønne flag. Et andet eksempel er, at mange af kommunens 7. og 8. klasser skal undervises i bæredygtig energi og forbrug af den grønne tænketank Concito. Få har allerede opnået miljømærkning, nogle gør en aktiv indsats i forhold til at ændre på adfærden, og andre har målrettet foretaget klima- og energieffektive investeringer. Aktivitet 2: Energitjek og energihandleplan Vi har allerede stor teknisk viden om, hvordan energiforbrug kan nedsættes, men der er behov for at omsætte denne viden til konkrete energibesparende tiltag, løsninger og adfærd på den enkelte skole, institution eller hal. Potentialerne skal findes i den enkelte bygning, med udgangspunkt i specifikke forhold sammen med brugere og tekniske serviceledere. Også der hvor man i forvejen er kommet langt, kan man fortsat arbejde med at optimere energiforbruget. Der skal identificeres en konkret model for hvordan 14

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ansvarligt og intelligent indkøb

Ansvarligt og intelligent indkøb 7. marts 2014 1 Ansvarligt og intelligent indkøb Udbudsjurist Vibeke Jessen & Chefkonsulent Rikke Dreyer, SKI 7. marts 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt? Hvad er TCO og LCC? Hvad siger

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere