Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020"

Transkript

1 Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020 Vedtaget af Byrådet den 26. september 2011

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Klima og energi i Fredensborg Kommune Klima- og Energipolitik Klima- og Energistrategi: Forord Overordnede målsætninger og CO 2-kortlægning A) Kommunens egen indsats (kommunen som virksomhed): A.1) Kommunale bygninger A.2) Fremtidens klimageneration A.3) Klimabevidste plejecentre og hjemmepleje A.4) Energirigtige indkøb B) Kommunen som myndighed og inspirator (geografisk område): B.1) Planlægning, byudvikling og nybyggeri B.2) Energi- og varmeforsyning B.3) Klimatilpasning; håndtering af øgede vandmængder B.4) Transport og mobilitet B.5) Samarbejde med borgere og virksomheder Sådan arbejder vi med klimaindsatsen i praksis

4 Klima- og Energipolitik Fredensborg Kommune tager klimaudfordringen op Fredensborg Kommune vil bidrage til omstillingen af det danske samfund til at blive fossilfrit, med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Fredensborg Kommunes Klima- og Energipolitik sætter retningen for indsatsen. Fredensborg Kommunes Klima- og Energistrategi beskriver vejen til målet og hvordan vi går i gang. Fredensborg Kommunes bidrag til den nationale og globale klimaindsats bygger på klimakommissionens og regeringens mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt: 1) Energiforbruget er generelt stigende og energipriserne ligeså. Også i Fredensborg Kommune er der en stigende bevidsthed om vigtigheden af effektivt og grønt energiforbrug. 2) Fremtidige ændringer i klimaet, vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer vil kræve tilpasning og håndtering af de uheldige konsekvenser, også i den kommunale opgaveløsning. Skybruddet og oversvømmelserne i Fredensborg Kommune i august 2010 har i høj grad sat tilpasning til klimaændringer på dagsordnen i kommunen. Fredensborg Kommune er kendetegnet af de fire lige store bysamfund med hver sin identitet, landområder med smuk natur og beliggenheden op mod Øresund. Kommunens særtræk, fx de natur-, bymæssige og landskabelige kvaliteter, er udgangspunktet for klimaindsatsen, som er en del af den løbende udvikling af kommunen som endnu mere attraktiv at bo og arbejde i. Hvordan tager vi klimaudfordringen op? Fredensborg Kommunes klimaindsats går på to ben: For det første skal vi forebygge og reducere CO 2 -udslip i kommunen og arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler i For det andet skal vi tilpasse kommunen til forventede ændringer i klimaet, især de større regnmængder. Det er en stor og kompleks udfordring, men der er kendte løsninger indenfor rækkevidde. Det handler om at bruge eksisterende, velfunderet viden og samarbejde på tværs både internt og eksternt, for at skabe resultater hurtigt og opbygge en mere langsigtet indsats med innovative løsninger. Mange af initiativerne betaler sig på bundlinjen og er en effektiv anvendelse af ressourcerne. Fredensborg Kommune vil arbejde langsigtet og helhedsorienteret med at reducere både eget, borgeres og virksomheders CO 2 -udslip. Med Klima- og Energipolitikken sættes klar retning på de tiltag, der allerede er i gang i kommunen, og samtidig skal borgere og virksomheder bidrage aktivt, for at vi sammen kan leve op til målet. 4

5 Klima- og Energipolitik Kommunen har en rolle både som myndighed og som inspirator. Samarbejdet med borgere, organisationer og virksomheder om at skabe CO 2 -reduktioner og udvikle initiativer baseres primært på frivillighed og motivation. Som kommunal arbejdsplads vil vi gå foran med demonstrationsprojekter, tekniske tiltag og tiltag til fremme af energirigtig adfærd, brug af vedvarende energi og også med tilpasninger til fremtidens klima. Vi vil tænke klima ind på alle relevante områder i kommunens arbejde og skabe synergieffekter på tværs af kommunens myndigheds- og opgaveløsning. aktiviteterne er baseret på sund fornuft. Klimaindsatsen er også baseret på et robust grundlag af velfunderet viden og strategiske valg. Det afspejles i Klima- og Energihandlingstrappen, der er grundlaget for Fredensborg Kommunes arbejde på klima- og energiområdet. Der skal løbende følges op på resultaterne, så mål og midler kan justeres og løsninger udvikles i en dynamisk proces. Det indebærer, at der ikke kan laves en helt udtømmende liste af aktiviteter. Nye aktiviteter vil komme til og andre vil falde ud, i takt med at vi afprøver løsningerne og bliver klogere. Klimaindsats ud fra sund fornuft Klimaindsatsen skal afspejle et helhedssyn på kommunen. For en stor del er klimaindsatsen integreret med kommunens almindelige opgaveløsning, samtidig med at der er afsat særlige midler til klima- og energiarbejdet. For at få mest muligt klima for pengene, vil aktiviteterne løbende blive prioriteret ud fra både økonomisk rentabilitet og CO 2 -nedsættelse. Demonstrationsværdi, tilpasning til klima ændringer og andre værdier som indeklima, rekreative værdier og uddannelse indtænkes også. Klima- og Energipolitikken udmøntes i Klima- og Energistrategi 2020 De konkrete målsætninger og aktiviteter, der skal udmønte Klima- og Energipolitikken fremgår af Klima- og Energistrategi 2020, som arbejder med 9 indsatsområder. De falder i to dele: 1) Kommunens egen virksomhed, hvor vi selv kan gå foran som et godt eksempel og beslutte tiltag om vores bygninger, transport, indkøb og opgaveløsning. Fredensborg Kommune er ambitiøse i det vi gerne vil. Vi vil basere klimaindsatsen på en grundig vurdering af hver enkelt aktivitet og hvordan den kan gennemføres. Ambitionerne går hånd i hånd med en vurdering af ressourcer, udgifter, potentialer, samt ikke mindst den daglige opgaveløsning. Med andre ord: Klimaindsatsen og 2) Kommunens geografiske område, hvor kommunen som myndighed og inspirator kan påvirke borgere og virksomheder. 5

6 Fredensborg Kommunes - Klima- og energistrategi 2020 Klima- og energistrategi 2020 Klima- og Energistrategi 2020 udmønter Klima- og Energipolitikken 6

7 Fredensborg Kommune har ambitioner med klimaindsatsen Klima- og Energistrategi 2020 er Fredensborg Kommunes bidrag til den nationale og globale klimaindsats. Vi vil bidrage til at nedsætte udledningen af klimagasser, for klimaets skyld og vores efterkommeres skyld. Samtidig skal vi håndtere og tilpasse os til klimaforandringerne. Som kommune har vi flere muligheder for at gøre en konkret indsats, og i Byrådet er der bred enighed om, at vi har en forpligtelse til at bruge vores mulighed for at gøre en forskel. Fredensborg Kommune er allerede i gang med flere klimatiltag. Med Klima- og Energistrategi 2020 sætter vi fuldt og samlet fokus på fortsat at tage hensyn til klimaet, som en del af udviklingen af kommunen og for at anvende kommunens ressourcer effektivt. Med Klima- og Energistrategien vil kommunen gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Og nye klimatiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere, og til en bedre arbejdsplads. For virkelig at gøre en forskel for klimaet, må kommunens indsats ske i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Kommunen vil gå foran med ambitiøse tiltag og inspirere til indsatser i hele kommunen. Ved at engagere borgerne og erhvervsliv og samarbejde om klimaindsatsen, kan vi nå meget længere. Med Klima- og Energistrategien sikres solid fokus og retning på klimaindsatsen i Fredensborg Kommune. Vi sætter os nu konkrete mål og vil arbejde målrettet på at leve op til dem. Samtidig er der tale om en dynamisk strategi, som løbende tilpasses udviklingen. Borgernes og virksomhedernes deltagelse både i debatten og i gennemførelsen af aktiviteter er afgørende. Vi håber, at vi får en frugtbar dialog, så vi får engageret borgere og virksomheder og alle medarbejdere i Fredensborg Kommune til at samarbejde om at værne om klimaet! Thomas Lykke Pedersen Borgmester Lars Simonsen Formand for Plan-og Klimaudvalget 7

8 Fredensborg Kommunes - Klima- og energistrategi 2020 Overordnede målsætninger og CO 2 -kortlægning Overordnede målsætninger for kommunens virksomhed Kommunen går foran som godt eksempel og viser borgerne vejen. Klimakommuneaftale: reducere CO 2-udslip 2 pct. årligt frem til 2025 (basisår 2008). Kurveknækkeraftale: spare 10 pct. af elforbrug frem til 2013 (basisår 2008). Kommunen stiller klimakrav til egen transport og indkøb. Kommunen som virksomhed omfatter vores egne bygninger, transport og indkøb. Som kurveknækker- og klimakommune arbejder vi med at nedsætte varme-, vand- og elforbrug i kommunens bygninger, og på at øge andelen af vedvarende energikilder, for at begrænse CO 2-udslip og for at bruge de sparsomme ressourcer effektivt. Kommunen går foran som et godt eksempel og fejer for egen dør. Klimaindsatsen i kommunen sker indenfor følgende områder: tekniske forbedringer i bygninger og installationer, energivenlige indkøb af udstyr som computere og køleskabe, forbedre incitamentet hos bygningsbrugerne til at være energieffektive og styrke grøn transport. Alle tiltag skal hænge sammen og trække i den samme retning, for at vi når målet om klima- og energieffektivitet. Samtidig skal indsatsen målrettes brugen af kommunens bygninger. Der er forskellige muligheder i skoler, daginstitutioner, plejecentre, på rådhuset eller i hallerne med fritidsbrugere. Fredensborg Kommunes CO 2-udslip CO 2-udslippet fra kommunens virksomhed er på næsten ton om året. Kommunens andel af det samlede CO 2-udledning fra kommunens drift i perioden ton CO El i alt Varme i alt Transport i alt CO 2-udslip i hele kommunens geografiske udstrækning udgør ca. 4 pct. Udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger står for den største del af CO 2- udledningen fra kommunen som virksomhed. CO 2-udslip fra både el- og særligt varmeforbruget er stigende. Varmeforbruget tegner sig for en lidt større andel af CO 2- udslippet. Kommunens egen transport foregår primært i hjemmeplejen og hos Park og Vej. Overordnede målsætninger for hele kommunen som geografisk område Fredensborg Kommune bliver endnu mere attraktiv for tilflyttere og nuværende borgere. CO 2 udledning skal reduceres med 25 pct. i 2020 i forhold til Brugen af fossile brændsler skal falde, og andelen af vedvarende energi skal stige så nationale mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 opfyldes. Håndtere klimaforandringerne og udnytte vand som positiv ressource. Bygge CO 2-neutralt og klimakompenserende. Når det gælder CO 2-udslip i hele kommunens geografiske område, har kommunen en rolle både som myndighed og som inspirator for borgere og virksomheder. Fredensborg Kommune kan som myndighed stille visse krav til borgere og virksomheder indenfor lovens rammer. Kommunens planlægning opstiller fysiske rammer for de daglige gøremål og for den måde vi bygger på. Kommunen står ligeledes for energi- og varmeplanlægning og visse opgaver i forbindelse med trafik. Der er flere muligheder for at være med til at skabe gode rammer for CO 2-reducerende løsninger både for borgere og erhvervsliv. Klimatilpasning og oversvømmelser har været højt på dagsorden, efter skybruddet i august 2010 satte flere husstande i kommunen under vand. Vi arbejder her på spildevandsplaner, vandforsyningsplan og vand- og naturhandlingsplan samt en samlet Blå Plan. Samtidig kan kommunen give viden om klimavenlige løsninger og tiltag, og inspirere til at borgere og virksomheder gør en indsats for klimaet. Som kommune ønsker vi også at facilitere samarbejde og vil gøre en særlig indsats for kommunikation og dialog med borgere og virksomheder CO 2-udledning i hele Fredensborg kommune Den samlede CO 2-udledning i hele kommunens geografiske udstrækning var i 2009 på ca ton CO 2. Det svarer til ca. 6 tons CO 2 pr. indbygger, hvilket ligger under landsgennemsnittet på ca. 12 tons CO 2 pr. indbygger pr. år. 8

9 Næsten halvdelen af CO 2-udledningen i hele kommunen kommer fra transport, hvilket dækker både trafik på vej, med tog, fly og skibstrafik. Elforbrug til husholdninger og erhverv mv. står også for en større del af CO 2-udledningen. Opvarmning er hovedsagelig individuel opvarmning og en mindre del fjernvarmeforbrug. (Se figuren nedenfor.) CO 2-udledning i kommunen vil blive opgjort årligt, hvilket vil vise effekten af kommunens CO 2-reducerende aktiviteter, om end der er en række faktorer, som - uafhængigt af kommunens indsats - også vil påvirke CO 2 udledningen i både opad- og nedadgående retning. CO 2-udledning i Fredensborg Kommune som geografisk område i 2009, fordelt efter kilde CO 2-udledning beregnet som Klimafodaftryk En anderledes måde at opgøre CO 2-udslip er det såkaldte Klimafodaftryk, som også medregner CO 2-ækvivalenter udledt lige fra en vare produceres. Et isoleret geografisk perspektiv og Klimafodaftrykkets forbrugerperspektiv giver derfor vidt forskellige resultater, fordi den geografiske opgørelse ikke tager højde for den udledning, der knytter sig til forbrug og produktion af fødevarer og produkter, som finder sted uden for kommunegrænsen. Klimafodaftryk-beregningen viser, at op mod 80 pct. af CO 2-udledningerne pr. borger i Region Hovedstaden netop stammer fra varer og services. Dvs. indkøb af fødevarer, shopping, offentlig service og private ydelser. Jo højere urbaniseringsgrad - desto højere procentdel kommer fra forbrug. Dvs. at sammensætningen af den enkeltes forbrug har stor betydning for udledningen og dermed klimaeffekten. 47% Transport 33% Elforbrug 13% Opvarmning 4% Affaldsdeponi og spildevand 3% Landbrug 1 Med CO2 menes generelt CO2-ækvivalenter, dvs. at øvrige drivhusgasser som fx methan er omregnet til CO2-enheder. Kommunen benytter den såkaldte CO2 beregner, der er udarbejdet af COWI og KL, til at opgøre CO2 udledningen i hele kommunen. Læse-guide Klima- og Energistrategi 2020 udmønter Klima- og Energipolitikken Klima- og Energistrategi 2020 er baseret på vores Klimaog Energipolitik og sætter kursen frem til 2020 med målsætninger og konkrete aktiviteter. Strategien arbejder med 9 indsatsområder, i to dele: Indsatser for kommunens egen virksomhed, hvor vi selv kan gå foran som et godt eksempel og beslutte tiltag om vores bygninger, transport, indkøb og opgaveløsning. Indsatser for hele kommunens geografiske område, hvor kommunen som myndighed og inspirator kan påvirke borgere og virksomheder. Klima- og Energihandlingstrappen Klimaindsatsen på hvert indsatsområde er baseret på Klima- og Energihandlingstrappen, som viser hvad vi planlægger af aktiviteter de næste par år, for at nå de politiske målsætninger i Her er et robust grundlag baseret på velfunderet viden afgørende, før vi træffer strategiske valg og beslutter, hvad der skal sættes i gang. 9

10 Kommunens egen indsats - kommunen som virksomhed A.1: Kommunale bygninger Målsætning for 2020 CO 2-neutralitet i de kommunale ejendomme i Det samlede energiforbrug reduceres med 20 pct. i forhold til Andelen af grøn energi øges fra nuværende 30 pct. til at dække hele behovet i Omstillingen skal ske via rentable projekter. Bedst mulige indeklima uden spild af energi i den enkelte bygning. Alle kommunale ejendomme har lokal afledning af regnvand (LAR). Kommunens bygninger er generelt nedslidte, og vi er midt i en større genopretning. Der er sammen med driftsbudgettet samlet afsat et betragteligt beløb til udbedring og vedligehold, som også skal bidrage til et reduceret energiforbrug og et forbedret indeklima. For at få forbruget til at holde op med at stige, skal investeringer i energirenovering og ændringer i adfærd følges ad. Størstedelen af CO 2-udledningen fra kommunen som virksomhed stammer fra energiforbruget i kommunens bygninger. Det gavner både økonomi og CO 2-udledning, at gøre en stor indsats for at nedbringe forbruget her, og samtidig gøre en stor andel af forbruget til grøn energi. El- og varmemålerne viser et stigende energiforbrug på ca. 3 pct. pr. år, når der tages højde for ændringer i vejret m.v. At vende udviklingen i det stigende forbrug kræver en indsats fra mange ansatte og vi vil konstant følge indsatsen via målerne. Indsatsen handler om den løbende drift, genopretning af bygningerne, effektiv arealanvendelse og især brugernes adfærd. Humlebæk skole Figur 1: Energi i kommunens ejendomme - målsætninger Energi som giver CO 2 udledning Vedvarende energi inkl. fjernvarme og el til varmepumper Viser det målte forbrug Skala i procenter CO 2 neutralitet i % 80% 60% 40% 20% Figur 1: Højden på søjlerne angiver det totale forbrug af energi, med 2008 som basisår/indeks 100. Grønne søjler viser hvor stor en andel, der er stammer fra vedvarende energi. Den sorte andel viser sort energi, som her hovedsageligt er gas og olie til opvarmning og traditionelt elforbrug. Den sorte søjle i 2008 svarer ca. til ton CO 2 årligt. Den grønne søjle er indtil 2010 næsten kun fjernvarme. Den stiplede linje viser, at det målte forbrug er stigende. Data er baseret på kortlægning og overvågning af alle målere i kommunens bygninger og er korrigeret for kolde og varme vintre. Figuren viser målet om, at den sorte energi er helt udfaset i 2020 og erstattet af grøn energi. Vi sætter et delmål for 2013: Her skal det samlede forbrug udgøre 90 pct. af 2008 og andelen af grøn energi hæves fra 30 til 40 pct. Delmålet svarer til at kommunens bygninger har reduceret CO 2 udledningen med 30 pct. fra år 2008 til Under forudsætning af at el til varmepumper og fjernvarme regnes som CO2 neutral. 10

11 Her sætter vi ind frem til 2013: Aktivitet 1: Budgetstyring af energi med pisk og gulerod Målerne viser store variationer i energiforbruget mellem kommunens bygninger, hvilket tyder på, at brugernes adfærd har stor betydning. Med Fredensborg Kommunes decentrale energimodel (se boksen), skal udviklingen i det stigende energiforbrug vendes ved at give brugerne et direkte økonomisk incitament til at undgå energispild. Fredensborg Kommunes decentrale energimodel Modellen hviler på et grundlæggende princip om, at den som bruger energien, skal betale for den. Økonomistyringen sker på baggrund af energistyringsprogrammet, der håndterer data fra alle bygningernes målere. Energibesparelser deles ligeligt mellem kommunekassen og bygningernes budget, uanset hvordan de opstår, for at sikre et økonomisk incitament hos brugerne til at spare på energien. Modellen er sat i drift med virkning fra 1. januar 2011 og erfaringer med modellen evalueres primo Siden 2009 er der kortlagt 582 målere i kommunens 165 bygninger, som nu overvågnes på time eller månedsbasis. 120 brugere indtaster hver måned deres forbrug af varme, el og vand. Efter indtastningen ser brugerne enten en grøn lampe, hvis man har tjent penge, en gul viser at man taber penge eller en rød som betyder, at man bruger så meget energi, at der skal iværksættes en fejlsøgningsproces med det samme. Første mål er stabil drift, dvs. et konstant og forudsigeligt energiforbrug med små udsving. Aktivitet 2: Klima- og energieffektiv genopretning af de nedslidte bygninger Målerovervågningen viser, at den løbende genopretning af bygningerne og især renoveringer af tekniske installationer kan føre til stigende forbrug. Derfor implementeres en kvalitetssikringsprocedure for at den løbende vedligeholdelse sker på den mest klima- og energioptimale måde. Ofte kan genopretningen tilrettelægges på en energirigtig måde uden særlige meromkostninger. Det handler om at udvikle rutiner og kvalitetssikringsprocedurer, der tænker klima og energi ind tidligt og systematisk. Samtidig skal genopretningen indtænke brug af lokalerne, så fx varme og ventilationsstyringer understøtter en effektiv arealanvendelse, så fx aftenskoleaktiviteter bedre kan samles på et begrænset areal af en stor skole. Aktivitet 3: Klimafyrtårn - CO 2 neutralt rådhus, der håndterer eget regnvand Kommunen vil gå forrest og vise gode eksempler på klimaog energirigtig drift og adfærd. Rådhuset skal både som bygning og som arbejdsplads gå foran og vise borgere, besøgende og andre institutioner i Fredensborg Kommune eksempler på, at det er muligt at reducere CO 2-udledningen og tilpasse sig klimaforandringerne. Den ambitiøse målsætning er, at rådhuset skal være CO 2 neutralt og have lokal afledning af regnvand (LAR) ved udgangen af Rådhuset som et arbejdende klimaværksted og klimafyrtårn For at vise hvordan kommunen arbejder aktivt med at optimere egen drift mht. CO 2 og tilpasning til klimaforandringer, skal rådhuset være CO 2 neutralt og have lokal afledning af regnvand (LAR) ved udgangen af Målet er meget ambitiøst: Det totale forbrug af energi reduceres med pct., mens andelen af vedvarende energi øges til at dække hele behovet i Der sættes ind på flere felter: anvendelse af nye klima- og energieffektive teknologier, der kan optimere anvendelse af vand og vedvarende energikilder. Fx kan Rådhusets tag forsynes med solceller, der producerer strøm til rådhusets drift. udvikling og afprøvning af grøn bygherrerolle på rådhuset, fx klima- og energieffektiv bygningsdrift gennem arealoptimering, indregulering af installationer mv. i samarbejde med bygningens brugere og ansatte. Gennemførelse af adfærdskampagne Helten lukker og slukker, der er udarbejdet af statens center for energibesparelser Go energi. Erfaringerne viser, at man typisk kan spare 5-15 pct. på energiudgifterne. grønne indkøb og energieffektivisering af alt energiforbrugende udstyr som fx belysning, PC er, kopimaskiner og køleskabe. Lokal afledning af regnvand på Rådhuset skal vise borgere og andre besøgende konkrete eksempler på, hvordan regnvandet kan anvendes, tilbageholdes og nedsives på egen grund via fx beplantning på taget, etablering af spejlbassiner m.v. Når borgerne i dag nedsiver regnvand på egen grund, kan de fritages for tilslutningsafgiften. (Læs mere i afsnit om vand). 11

12 K o m m u n e n s e g e n i n dsat s - ko m m u n e n so m v irkso m hed Aktivitet 4: Uddannelse af bygningernes brugere i energi og indeklima Den daglige betjening af især de tekniske installationer i bygningerne har meget stor indflydelse på indeklima og hvor meget energi der bruges. Der er igangsat et uddannelsesforløb for tekniske serviceledere. Det er første skridt til en rutinemæssig betjening af varme og ventilationsanlæg via en energiteknisk ansvarlig og bedre indeklima. Aktivitet 5: Brugermanualer til energieffektiv drift Der udarbejdes en brugermanual for hver bygning med en guide til hvordan teknikken indstilles til den mest energieffektive drift og det bedst mulige indeklima. Ved at indstille fx et ventilationsanlæg rigtigt, fås bedre indeklima og energispild undgås. Når de brugere, der betjener anlæggene i bygningerne, forstår hvordan det gøres mest energioptimalt, høstes lavthængende frugter. Aktivitet 6: Lånefinansierede investeringer i energieffektive bygninger 2011 Investeringer i energirenovering af de kommunale bygninger skal fremme helhedsorienteret grøn drift og vedligeholdelse, herunder fremme innovative løsninger. Tiltag skal ses i sammenhæng øvrige aktivi- Bøgegården, integreret institution 12 teter, der kan vende det generelt stigende forbrug. Tiltag forventes at gruppere sig i store træk omkring elbesparelser, fx belysning og investering i grønne elog varmeproducerende enheder, fx solceller. En nærmere granskning skal vise, hvor der er mest synergi at hente. Indsatsen skal ligge udover den almindelige drift- og vedligeholdelse, effekten skal være væsentlig og endelig ønskes en vis demonstrations- og gentagelseseffekt. Fx gennemføres tiltag på én skole, der siden kan tilpasses og gentages på de øvrige. Data fra målinger, bygningssyn, forslag fra brugere m.v. granskes løbende og indgår i vurderingen af, hvor de lånefinansierede energirenoveringsprojekter kan gøre bedst gavn. Aktivitet 7: Konvertering til grøn energi Alle varmeproducerende anlæg som bruger fossil brændsel (gas og oliefyr) erstattes med fjernvarme og varmepumper. Konverteringen af varmekilder skal være afsluttet senest 2020, hvis målsætning for 2020 skal indfries. Restlevetiden på de nuværende anlæg er begrænset. Konverteringen vil derfor ske som en naturlig del af den løbende genopretning. Merprisen for konvertering til grønne energikilder er på den måde lille, da der er tale om at erstatte nedslidte gas og oliefyr med enten fjernvarme eller effektive varmepumper. Pilotprojekter er startet.

13 Aktivitet 8: Kommunen som grøn drifts- og bygherre - grøn bygherrepolitik Når kommunen bygger nyt og renoverer er bæredygtighed, energibesparelser og lokal afledning af regnvand (LAR) vigtige parametre, som ved bygning af den ny skole på Vilhelmsro (se boks på næste side). Indførelse af klimamærkning kan understøtte rollen som grøn bygherre (se afsnit om planlægning). Kommunen kan gå foran med en grøn bygherrepolitik og manual for grønne bygningsejere, som sætter den kommunale standard til inspiration for andre. Rollen som grøn drifts- og bygherre kan fx afprøves i forbindelse med opførelse af ny maskinhal til Park og Vej. Det kan være anledning til at anvende mindre klimabelastende byggematerialer, etablere forsinkning og nedsivning af regnvand, passiv opvarmning og anvendelse af solenergi til elproduktion og opvarmning af vand. Aktivitet 9: Lokal afledning af regnvand (LAR) ved de kommunale bygninger Også ved de kommunale bygninger skal vi tilpasse os klimaændringerne og holde vandet på egen grund via LAR, og bruge vandet som positivt ressource, så det ikke belaster kloakkerne ved ekstremregn, særligt i de kritiske områder iflg. Blå plan. (Se afsnit vand og LAR). I 2013 skal skoler og institutioner have analyseret muligheden for at implementere LAR lokalt og der er implementeret LAR i 15 pct. af de kommunale ejendomme. Vi er her nu Økonomistyring via målere Drifts optimeringer: Uddannelse Brugermanualer Varmemester funktion Store udbud Demonstrationsprojekter Målsætninger for 2020 CO2-neutralitet i 2020 Konvertering af varmekilder Egenproduktion af energi Kortlægning og overvågning af målere Energioptimal genopretning Figur 2: Den såkaldte trappe uddybes i sidste afsnit om klimaindsatsen i praksis. Indsatsen i kommunale bygninger befinder sig pr. medio 2011 mest på trin 2 og 3, men nogle bygninger er højt på trappen, mens andre er på trin 1. Det er en logisk sammenhængende rækkefølge for hver bygning: Man kan ikke gøre noget uden trin 1 og de lavthængende frugter findes på trin 2, 3 og 4, som handler om at vende det stigende forbrug til et faldende forbrug via driften. Logikken er, at der skal styr på driften, før der sættes ind med investeringer. 13

14 Kommunens egen indsats - kommunen som virksomhed A.2: Fremtidens Klimageneration Målsætning for 2020 Der skal være god energi i Fredensborg Kommunes skoler, børneinstitutioner og idrætshaller. Det indebærer energirigtig drift og bedre indeklima, som har afgørende betydning for såvel indlæring, trivsel, klima og økonomi. Fredensborg Kommunes skoler, børneinstitutioner og idrætshaller skal reducere energiforbruget med 10 pct. inden 2013 i henhold til Klimakommuneaftalen. Børn og unge i Fredensborg Kommunes skoler og daginstitutioner skal blive klimabevidste via information, uddannelse og praksis. Ny bæredygtig skole på Vilhelmsro I 2012 står en ny skole klar i Fredensborg bysamfund. Energioptimering og bæredygtighed er i høj grad tænkt ind, og skolen opfylder kravene til lavenergi klasse 1. De bæredygtige tiltag er gjort synlige i projektet, bl.a. ved anvendelse af grønne tage og solcelleprismer, rumlig udnyttelse af de dybe huller i de velisolerede facader, udnyttelse af løvtræernes skyggedannelser som solafskærmning, udnyttelse af skovens læzoner, samt anvendelse af jordens varme og vindens kraft. Vi supplerer med avanceret energistyring af de tekniske anlæg, og inviterer uddannelsesinstitutioner til at bruge de opsamlede data i undervisningen. Når vi lærer børn og unge klima- og energioptimal adfærd, så lønner det sig langt ind i fremtiden. Skoler og daginstitutioner kan lære børn og unge at træffe klimabevidste valg, hvilket også påvirker deres familiers klimavaner. Bygningerne på børne- og kulturområdet, dvs. skoler, børneinstitutioner (sociale institutioner og dagsinstitutioner) og idrætshaller, foreningshuse, klubhuse mv. står for en stor del af kommunens bygningsmasse. Skolerne alene står for næsten halvdelen af forbruget af både el og varme i de kommunale bygninger. og klima til lærere, pædagoger, administrativt personale, børn, unge og fritidsbrugere. Aktivitet 1: Klimaidéportalen Et online idékatalog hvor skoler, børneinstitutioner og idrætshaller kan dele og få idéer til, hvordan de får klimaet ind i hverdagen, reducerer energiforbruget og høster energibesparelserne. Idékataloget skal både indeholde idéer til almindelig klima- og energibevidst drifts- og adfærdsoptimering, men også idéer til at blive frontløbere i klima- og energioptimering. Med Fredensborg Kommunes decentrale energimodel har alle kommunens bygninger fået deres eget energibudget, og dermed også et større incitament til at minimere deres forbrug. Erfaringer viser, at det kræver stor motivation at ændre vaner. Indsatsen med at ændre adfærd skal ske med udgangspunkt i den specifikke opgave, der skal varetages, brugerne og i sammenhæng med den generelle indsats for energibesparelser i kommunens bygninger. Samtidig indebærer energirigtig drift også en forbedring af indeklimaet, som har afgørende betydning for børn og unges indlæring og trivsel. Et tæt samarbejde på tværs af administration, skoler, institutioner og idrætshaller mv. er fortsat vigtig for at sætte handling bag ord, sikre en hensigtsmæssig drift og optimere adfærden. Her sætter vi ind frem til 2013: Aktiviteterne fokuserer på at inddrage brugerne i arbejdet med at reducere energiforbruget og gøre bygningerne energieffektive. Det handler om at skabe et fælles klimaengagement og lokal forankring i skoler, børneinstitutioner og idrætshaller. Og formidle værktøjer og viden om energi Der er stor forskel blandt skoler, børneinstitutioner og idrætshaller på, hvor meget de tænker klima- og energi ind i deres hverdag. Fredensborg Kommune arbejder allerede med forskellige klimatiltag, blandt andet i regi af en tværgående gruppe om bæredygtighed og sundhed i skolerne. Endvidere har fx to skoler via en målrettet miljøindsats opnået det grønne flag. Et andet eksempel er, at mange af kommunens 7. og 8. klasser skal undervises i bæredygtig energi og forbrug af den grønne tænketank Concito. Få har allerede opnået miljømærkning, nogle gør en aktiv indsats i forhold til at ændre på adfærden, og andre har målrettet foretaget klima- og energieffektive investeringer. Aktivitet 2: Energitjek og energihandleplan Vi har allerede stor teknisk viden om, hvordan energiforbrug kan nedsættes, men der er behov for at omsætte denne viden til konkrete energibesparende tiltag, løsninger og adfærd på den enkelte skole, institution eller hal. Potentialerne skal findes i den enkelte bygning, med udgangspunkt i specifikke forhold sammen med brugere og tekniske serviceledere. Også der hvor man i forvejen er kommet langt, kan man fortsat arbejde med at optimere energiforbruget. Der skal identificeres en konkret model for hvordan 14

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020

Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020 Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020 Udkast vedtaget af Plan- og Klimaudvalget den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse: Klima og energi i Fredensborg Kommune Klima- og Energipolitik...

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Hestegødning som energikilde

Hestegødning som energikilde Hestegødning som energikilde Program for informationsmøde Velkomst v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen Kort præsentation af Fredensborg Kommunes energiplan v/ Plan-

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Helsingør og klimaindsatsen

Helsingør og klimaindsatsen Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere