Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner."

Transkript

1 Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner. Selv mellem sammenlignelige nabokommuner er der store forskelle. Hvis alle kommuner havde et niveau som de 20 pct. af kommunerne, som er bedst til at fastholde borgerne i job, ville det medføre en reduktion i det årlige antal førtidspensionister blandt PensionDanmarks medlemmer på omkring en tredjedel. Der er derfor et stort potentiale for besparelser for det offentlige, virksomhederne, lønmodtagerne og pensionsopsparerne. Slid bringer mange på førtidspension Knap medlemmer får hvert år tilkendt supplerende førtidspension fra PensionDanmark. Op mod halvdelen af tilkendelserne skyldes lidelser i bevægeapparatet, mens psykiske lidelser tegner sig for godt 15 pct. 1 Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. især i udkantsområder De årlige intensiteter for førtidspension blandt PensionDanmarks medlemmer varierer fra 0,1-0,25 pct. i den fjerdedel af kommunerne, der tilkender færrest førtidspensioner, til mellem 0,5-0,7 pct. for de kommuner, der tilkender flest førtidspensioner. Især en række af udkantskommunerne har relativt høje tilkendelsesfrekvenser, hvorimod kommunerne i Storkøbenhavn ligger med relativt lave tilkendelsesfrekvenser (fuld liste er gengivet i bilag A) Se også PensionDanmark (2011) Slid sender på førtidspension hvert eneste år : En intensitet på 0,5 pct. betyder, at 0,5 pct. af samtlige medlemmer i løbet af et år vil få tilkendt førtidspension. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Forklaring søges PensionDanmark har undersøgt, om der findes objektive forklaringer på de store kommunale forskelle i tilkendelser af førtidspension. Korrektion for køn og alder giver et mere nuanceret billede Det er velkendt, at der er betydelige variationer i risikoen for at få tilkendt førtidspension alt efter køn og alder. 3 En korrektion for disse faktorer kan dog ikke forklare de store forskelle på tilkendelser af førtidspension kommunerne imellem. I figur 1 ses på afvigelserne mellem det observerede antal førtidspensionstilkendelser i de respektive kommuner og det forventede antal baseret på en standardberegning ud fra de kønsog aldersspecifikke intensiteter for førtidspension for hele PensionDanmark. Stor forskel på tilkendelser også blandt de store kommuner Figur 1 viser, at der faktisk er betydelige afvigelser mellem antallet af tilkendelser af førtidspension i perioden 2008 til 1. halvår 2011, og så det antal, der kunne forventes, ud fra de køns- og aldersspecifikke førtidspensionshyppigheder. Kommuner som Vordingborg, Aarhus og Herning har væsentligt flere tilkendelser end forventet, mens fx Frederikssund, Herlev og Gribskov har markant færre end forventet. Ses der alene på de kommuner, hvor PensionDanmark har flest medlemmer, så tegner København (-47 pct.) og Aalborg (-24 pct.) sig for væsentligt færre tilkendelser af førtidspension, end deres køns- og alderssammensætning skulle tilsige. Modsat har Aarhus (+70 pct.) og Esbjerg (+32 pct.) langt flere tilkendelser end forventet, mens Odense ligger som forventet. Syv kommuner med tilsammen 80 ekstra førtidspensioner årligt Såfremt de syv kommuner Aarhus, Herning, Esbjerg, Vordingborg, Ringkøbing-Skjern, Bornholm og Randers havde køns- og aldersspecifikke førtidspensionstilkendelser som gennemsnittet af alle kommuner, ville det hvert år betyde godt 80 færre førtidspensionister blandt PensionDanmarks medlemmer. 3 Da PensionDanmarks medlemmer udgøres af en relativt homogen gruppe i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsfunktion også på tværs af kommunerne er der ikke korrigeret særskilt herfor. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

3 Figur 1. Afvigelse fra forventet antal førtidspensionstilkendelser i pct. (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Lejre Fanø* Struer Stevns Hedensted Favrskov Vejle Syddjurs Nordfyns Varde Albertslund Fredericia Guldborgsund Roskilde Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Svendborg Haderslev Slagelse Hillerød Rudersdal Morsø Halsnæs Gladsaxe Helsingør Ishøj Assens Aalborg Viborg Silkeborg Faxe Norddjurs Fredensborg Gentofte Odder Brønderslev København Køge Dragør* Rebild Skanderborg Tårnby Gribskov Solrød* Allerød* Frederikssund Hørsholm* Samsø* Vallensbæk* Læsø* Herlev Anm.: Baseret på perioden 2008 til 1. halvår I kommuner markeret med * har PensionDanmark i perioden i gennemsnit haft under medlemmer, hvorfor resultaterne herfra bør fortolkes varsomt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. Ærø* Herning Aarhus Vordingborg Tønder Bornholm Nyborg Ringkøbing-Skjern Thisted Lemvig Sønderborg Billund Esbjerg Ballerup Høje-Taastrup Skive Kolding Ringsted Langeland* Randers Brøndby Holstebro Lolland Frederikshavn Holbæk Hvidovre Næstved Greve Vejen Glostrup Aabenraa Vesthimmerlands Horsens Lyngby-Taarbæk Middelfart Egedal Furesø Kerteminde Rødovre Odense Sorø Ikast-Brande Jammerbugt Mariagerfjord Hjørring Odsherred PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

4 Store forskelle mellem nabokommuner Selv når der korrigeres for køns- og aldersforskelle, kan der mellem nabokommuner observeres markante forskelle, jf. figur 2. Det gør sig blandt andet gældende for Skanderborg og Århus, Køge og Ringsted, Viborg og Herning samt Faxe og Vordingborg. Figur 2. Årlige intensiteter for førtidspension i pct. (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. Kommunale rammebetingelser har betydning, men kan ikke alene forklare forskellene En række undersøgelser har påpeget, at kommunale rammebetingelser som fx størrelse, beskæftigelsesfrekvenser og indkomster kan bidrage til at forklare forskellen i førtidspensionshyppighederne mellem kommunerne. 4 Med udgangspunkt i Ankestyrelsens opdeling af kommuner på klynger (se bilag B) er kommunernes intensiteter for førtidspension efter korrektion for køns- og alderssammensætningen i kommunen sammenlignet med kommuner, der ligner dem og har sammenlignelige rammebetingelser. Resultaterne af klyngeanalysen er gengivet i bilag C. 4 Se blandt andet Kolodziejczyk et al. (2010) Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, AKF Working Paper og Ankestyrelsen (2011) Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

5 Markante forskelle i tilkendelsesniveau blandt kommuner med relativt ens rammebetingelser Klyngeanalysen viser, at der er væsentlige forskelle i tilkendelsesniveauerne mellem klyngerne. Det underbygger, at kommunale rammebetingelser har betydning for niveauet af tilkendelser. På den anden side viser resultaterne for de enkelte klynger, at selv blandt kommuner med relativt ens rammebetingelser, er der markante og uforklarlige forskelle i niveauet for førtidspensionstilkendelser. Andre faktorer, der kan påvirke de kommunale forskelle, er blandt andet forskelle i de faktiske beskæftigelsesmuligheder samt forskelle i effektivitet i forvaltningerne i de enkelte kommuner. Disse er ikke eksplicit behandlet her. Stort potentiale for færre på førtidspension De store forskelle i tilkendelser af førtidspension for PensionDanmarks medlemmer tyder således på et væsentligt potentiale for at kunne reducere antallet af førtidspensioner. Såfremt de kommuner, der i perioden 2008 til 1. halvår 2011 lå over gennemsnittet for alle tilkendelser blandt PensionDanmarks medlemmer, kunne bringe deres tilkendelseshyppighed ned på det observerede gennemsnit for perioden, ville det reducere det årlige antal tilkendelser af førtidspension med knap 13 pct. svarende til 160 sparede førtidspensioner hvert år blandt PensionDanmarks medlemmer. Såfremt alle kommuner havde tilkendelser svarende til niveauet for den bedste femtedel, ville det medføre en reduktion i det årlige antal førtidspensioner på 400 personer årligt svarende til godt 31 pct. 5 Tabel 1. Potentiale for reduktion i førtidspensionstilkendelser i PensionDanmark Antal personer per år I pct. af gns. antal årlige førtidspensionstilkendelser Kommuner med tilkendelseshyppigheder over gennemsnit tilkender som gennemsnittet. Alle kommuner tilkender som den bedste femtedel af kommunerne Kilde: Egne beregninger på baggrund af gennemsnitlige køns- og alderskorrigerede førtidspensionsintensiteter i kommunerne for perioden 2008 til 1. halvår Det er i tråd med Kolodziejczyk et al. (2010) Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, AKF Working Paper, hvor det vurderes, at antallet af tilkendelser kunne reduceres med ca. 35 pct., hvis alle kommuner var på niveau med den femtedel af kommunerne, der havde færrest tilkendelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

6 Betydeligt økonomisk potentiale i færre førtidspensionister Færre personer på førtidspension vil betyde besparelser for såvel det offentlige som virksomhederne, medlemmerne og pensionsselskaberne. Når for mange borgere kommer på førtidspension, belastes de offentlige kasser af udgifter til førtidspension og mistede skatteindtægter. Desuden lider staten og virksomhederne tab som følge af et lavere arbejdsudbud. For medlemmer betyder det lavere livsindkomst og lavere livskvalitet. I PensionDanmark får medlemmer, der tilkendes offentlig førtidspension, en supplerende førtidspension på mellem og kr. om året. Samtidig får de videreført deres aldersopsparing. Denne forsikringsdækning finansierer kollektivet solidarisk. De aktive medlemmer betaler typisk en årlig præmie på kr. Den samlede udgift til en supplerende førtidspension i PensionDanmark er godt kr., der dels dækker den løbende ydelse til medlemmet og dels det bidrag, der løbende sættes ind på medlemmets konto, så opsparingen vedligeholdes. Færre førtidspensioner vil for PensionDanmark betyde lavere udgifter til førtidspensionsdækningen. Spares 400 årlige førtidspensioner, svarer det til 240 mio. kr. om året eller knap 700 kr. pr. medlem. Over et helt arbejdsliv ville det per medlem blive til knap kr. (2012-priser) mere på depotet ved pensionering. Sådan har vi regnet Analysen tager udgangspunkt i de tilkendelser af supplerende førtidspension, der har været i PensionDanmark for perioden fra 2008 til 1. halvår Tilkendelserne er sat i forhold til det gennemsnitlige antal medlemmer med en forsikringsdækning ved førtidspension (supplerende førtidspension) over perioden. Pension- Danmarks tilkendelse af supplerende førtidspension følger af den offentlige tilkendelse af førtidspension. Der er i analysen taget udgangspunkt i medlemmernes bopælskommune ved tilkendelsen af førtidspension. I 10 kommuner (Allerød, Dragør, Fanø, Hørsholm, Langeland, Læsø, Samsø, Solrød, Vallensbæk og Ærø) har PensionDanmark i den observerede periode i gennemsnit haft mindre end medlemmer med forsikringsdækning ved førtidspension. Der knytter sig således større statistisk usikkerhed til disse, hvorfor de er særskilt markeret i figurer og tabeller. Den foretagne standardberegning (jf. figur 1 og 2 samt den efterfølgende klyngeanalyse) er lavet med baggrund i de gennemsnitlige årlige køns- og aldersspecifikke intensiteter for førtidspension for perioden. Som følge af blandt andet fordelingen af intensiteterne samt medlemmernes fordeling på kommunerne ultimo 1. halvår 2011 er der en mindre afvigelse (0,6 pct.) mellem summen af alle førtidspensionstilkendelser og den samlede optælling på baggrund af standardberegningen. Der er ikke specifikt korrigeret herfor. Kontakt Pressechef Michael Carlsen PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

7 Bilag A Årlige intensiteter for førtidspension i pct. Ærø* Vordingborg Bornholm Ringkøbing-Skjern Herning Lemvig Nyborg Tønder Langeland* Thisted Sønderborg Frederikshavn Lolland Esbjerg Billund Aarhus Kerteminde Skive Randers Aabenraa Vesthimmerlands Kolding Holbæk Holstebro Ringsted Odsherred Næstved Middelfart Jammerbugt Ikast-Brande Vejen Stevns Mariagerfjord Struer Ballerup Egedal Hvidovre Høje-Taastrup Hjørring Sorø Syddjurs Horsens Greve Furesø Nordfyns Guldborgsund Favrskov Gennemsnit Morsø Brøndby Lejre Hedensted Vejle Glostrup Kalundborg Faaborg-Midtfyn Varde Odense Fredericia Fanø* Rødovre Haderslev Svendborg Halsnæs Lyngby-Taarbæk Assens Slagelse Hillerød Silkeborg Norddjurs Roskilde Faxe Viborg Helsingør Gladsaxe Aalborg Fredensborg Ishøj Rudersdal Frederiksberg Brønderslev Albertslund Gentofte Skanderborg Rebild Odder Gribskov Køge Tårnby Samsø* Dragør* Solrød* Hørsholm* Læsø* Allerød* København Herlev Frederikssund Vallensbæk* 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Anm.: Gennemsnit for perioden 2008 til 1. halvår I kommuner markeret med * har PensionDanmark i perioden i gennemsnit haft under medlemmer, hvorfor resultaterne herfra bør fortolkes varsomt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

8 Årlige intensiteter for førtidspension i pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

9 Bilag B Gruppering af kommuner Ankestyrelsen har i rapporten Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser (2011) på baggrund af en klyngeanalyse dannet grupper af sammenlignelige kommuner. De variable, der indgår i klyngedannelsen er: Antal indbyggere i kommunen Gennemsnitlig lønindkomst Andel almennyttige boliger Andel beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed At to kommuner ligger i samme gruppe betyder ikke, at de er ens, men at de samlet set ligner hinanden i forhold til de fire variable, der indgår i analysen. Klyngerne er karakteriseret ved følgende: Klynge 1 (22 kommuner): Mindre kommuner, med middel gennemsnitlig årlig lønindkomst: Ballerup, Billund, Fanø, Faxe, Glostrup, Halsnæs, Hedensted, Herlev, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kerteminde, Lemvig, Middelfart, Odder, Rebild, Ringsted, Rødovre, Sorø, Stevns, Struer, Syddjurs og Tårnby. Klynge 2 (15 kommuner): Mindre kommuner med gennemsnitlig lønindkomst under middel. Relativt få er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Albertslund, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Ishøj, Jammerbugt, Lolland, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Odsherred, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg. Klynge 3 (19 kommuner): Mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst under middel: Aabenraa, Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Frederikshavn, Guldborgssund, Haderslev, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Kalundborg, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Skive, Svendborg, Thisted, Varde og Vejen. Klynge 4 (11 kommuner): Større kommuner med en middel gennemsnitlig lønindkomst: Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding, Næstved, Randers, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Vejle og Viborg. Klynge 5 (7 kommuner): Mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel: Favrskov, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Køge og Skanderborg. Klynge 6 (8 kommuner): Mindre kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel: Dragør, Egedal, Fredensborg, Greve, Hillerød, Lejre, Solrød og Vallensbæk. Klynge 7 (4 kommuner): Små kommuner med en lav gennemsnitlig lønindkomst. Få af kommunens indbyggere bor i almennyttige boliger og relativt få er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Langeland, Læsø, Samsø og Ærø. Klynge 8 (3 kommuner): Mindre kommuner med en høj gennemsnitsindkomst. En relativ høj andel er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Allerød, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Klynge 9 (3 kommuner): Mellemstore kommuner med en meget høj gennemsnitlig lønindkomst: Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Klynge 10 (2 kommuner): Større kommuner med en gennemsnitlig årlig lønindkomst, der ligger over middel. En relativ høj andel er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Frederiksberg og Roskilde. Klynge 11 (2 kommuner): Store kommuner med en relativ høj andel af borgere, der bor i almennyttigt boligbyggeri. Gennemsnitlig lønindkomst der ligger lige under middel: Aalborg og Odense. Klynge 12 (1 kommune): Aarhus. Klynge 13 (1 kommune): København. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

10 Kommuner inddelt i klynger Kilde: Ankestyrelsen (2011) Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

11 Bilag C Supplerende tabeller vedrørende klyngeanalysen Resultaterne for samtlige klynger er gengivet herunder. Af tabellen nedenfor ses det, at der mellem klyngerne er væsentlige forskelle i tilkendelsestilbøjelighederne. På den anden side viser resultaterne inden for en række af de store klynger, at kommuner med sammenlignelige rammebetinger klarer sig markant forskelligt. Årlige intensiteter for førtidspension i de 13 klynger (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Gennemsnit (simpelt) Maksimum Minimum Klynge 1 (22 kommuner) 0,345 0,473 0,105 Klynge 2 (15 kommuner) 0,403 0,632 0,207 Klynge 3 (19 kommuner) 0,375 0,507 0,274 Klynge 4 (11 kommuner) 0,393 0,546 0,266 Klynge 5 (7 kommuner) 0,222 0,343 0,112 Klynge 6 (8 kommuner) 0,306 0,402 0,056 Klynge 7 (4 kommuner) 0,374 0,658 0,101 Klynge 8 (3 kommuner) 0,332 0,395 0,114 Klynge 9 (3 kommuner) 0,228 0,287 0,112 Klynge 10 (2 kommuner) 0,314 0,315 0,313 Klynge 11 (2 kommuner) 0,319 0,379 0,268 Klynge 12 (1 kommune) 0, Klynge 13 (1 kommune) 0, Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre og Ankestyrelsens klyngeopdeling. Lavest ligger foruden København (Klynge 13) kommunerne i Klynge 5 (mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel som fx Frederikssund, Gribskov og Skanderborg) og Klynge 9 (mellemstore kommuner med meget høj gennemsnitlig lønindkomst: Gentofte, Hørsholm * og Rudersdal). Blandt klyngerne med de højeste gennemsnit findes Klynge 2 (mindre kommuner med gennemsnitlig lønindkomst under middel som fx Vordingborg, Tønder og Bornholm) samt Klynge 4 (større kommuner med en middel gennemsnitlig lønindkomst som fx Herning, Sønderborg og Esbjerg) samt Aarhus (Klynge 12). Resultaterne inden for en række af de store klynger viser, at kommuner med sammenlignelige rammebetinger klarer sig markant forskelligt. Således kan det konstateres, at Herlev og Tårnby i Klynge 1 tilkender væsentligt mindre hyppigt end gennemsnittet i klyngen, mens Billund og Lemvig tilkender langt hyppigere. I Klynge 2 er det Brønderslev og Norddjurs, der har de laveste tilkendelseshyppigheder, mens Tønder og Vordingborg tilkender langt oftere end gennemsnittet for klyngen. Blandt kommunerne i Klynge 3 tilkender Assens og Haderslev mindre hyppigt end gennemsnittet for klyngen, mens Thisted og Ringkøbing-Skjern har tilkendelseshyppigheder over gennemsnittet. I Klynge 4 ligger Silkeborg og Viborg i bund med tilkendelseshyppighed, mens Herning og Sønderborg tilkender hyppigere end gennemsnittet. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

12 Kommune Klynge 1 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Herlev 0,105-69,6 Tårnby 0,171-50,4 Rebild 0,173-50,0 Odder 0,208-39,8 Faxe 0,256-25,9 Halsnæs 0,285-17,5 Syddjurs 0,342-1,0 Gennemsnit (simpelt) 0,345 - Hedensted 0,347 0,5 Stevns 0,349 1,2 Struer 0,351 1,6 Fanø* 0,365 5,6 Ikast-Brande 0,353 2,2 Sorø 0,365 5,6 Rødovre 0,378 9,4 Kerteminde 0,386 11,7 Middelfart 0,387 12,2 Glostrup 0,395 14,3 Ringsted 0,400 15,8 Høje-Taastrup 0,441 27,8 Ballerup 0,455 31,9 Billund 0,467 35,3 Lemvig 0,473 36,9 Klynge 2 Brønderslev 0,207-48,5 Norddjurs 0,250-37,9 Ishøj 0,278-31,1 Morsø 0,286-29,0 Albertslund 0,334-17,1 Nordfyns 0,337-16,2 Odsherred 0,355-11,8 Jammerbugt 0,364-9,5 Vesthimmerlands 0,396-1,5 Gennemsnit (simpelt) 0,403 - Lolland 0,421 4,4 Brøndby 0,424 5,3 Nyborg 0,519 28,9 Bornholm 0,525 30,4 Tønder 0,525 30,4 Vordingborg 0,632 57,0 PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

13 Kommune Klynge 3 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Assens 0,274-26,9 Haderslev 0,303-19,3 Svendborg 0,304-19,0 Kalundborg 0,305-18,7 Faaborg-Midtfyn 0,309-17,7 Guldborgsund 0,320-14,7 Fredericia 0,334-11,0 Varde 0,334-10,9 Hjørring 0,359-4,2 Mariagerfjord 0,361-3,6 Gennemsnit (simpelt) 0,375 - Aabenraa 0,399 6,5 Vejen 0,401 6,9 Hvidovre 0,409 9,2 Holbæk 0,418 11,6 Frederikshavn 0,418 11,6 Holstebro 0,421 12,3 Skive 0,453 20,8 Thisted 0,480 28,1 Ringkøbing-Skjern 0,507 35,2 Klynge 4 Silkeborg 0,266-32,4 Viborg 0,267-32,2 Slagelse 0,299-23,9 Vejle 0,342-13,0 Gennemsnit (simpelt) 0,393 - Horsens 0,396 0,7 Næstved 0,405 3,0 Randers 0,428 8,7 Kolding 0,444 12,8 Esbjerg 0,468 19,0 Sønderborg 0,474 20,4 Herning 0,546 38,7 Klynge 5 Frederikssund 0,112-49,4 Gribskov 0,162-27,2 Skanderborg 0,173-22,4 Køge 0,186-16,4 Gennemsnit (simpelt) 0,222 - Helsingør 0,279 25,5 Gladsaxe 0,281 26,3 Favrskov 0,343 54,4 PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

14 Kommune Klynge 6 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Vallensbæk* 0,056-81,8 Solrød* 0,154-49,9 Dragør* 0,177-42,2 Fredensborg 0,247-19,5 Hillerød 0,299-2,6 Gennemsnit (simpelt) 0,306 - Lejre 0,353 15,3 Egedal 0,393 28,3 Greve 0,402 31,1 Klynge 7 Læsø* 0,101-72,9 Samsø* 0,105-71,8 Gennemsnit (simpelt) 0,374 - Langeland* 0,440 17,8 Ærø* 0,658 76,0 Klynge 8 Allerød* 0,114-65,6 Gennemsnit (simpelt) 0,332 - Furesø 0,393 18,2 Lyngby-Taarbæk 0,395 19,0 Klynge 9 Hørsholm* 0,112-50,9 Gentofte 0,215-5,8 Gennemsnit (simpelt) 0,228 - Rudersdal 0,287 25,8 Klynge 10 Frederiksberg 0,313-0,3 Gennemsnit (simpelt) 0,314 - Roskilde 0,315 0,2 Klynge 11 Aalborg 0,268-15,7 Gennemsnit (simpelt) 0,319 0,0 Odense 0,379 18,9 Klynge 12 Aarhus 0,603 - Klynge 13 København 0,190 - Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre og Ankestyrelsens klyngeopdeling. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere