Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre"

Transkript

1 Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre

2 2 Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre Udarbejdet i 2010 af: By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Guiden er baseret på: Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune, februar 2010 Konsulent: COWI A/S, Byggeri Management Oplag: 300 stk. Tryk: Prinfo Aalborg Kontakt: Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Nørregade Odense C Telefon Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune kan ses og downloades på

3 3 Indhold Forord 5 Planlægning og udførelse 6 Indeklima og sundhed 8 Eksempel 1: Dragen en bæredygtig daginstitution 11 Energi 12 Eksempel 2: Green Lighthouse 15 Vand 16 Materialer 18 Byggegrund, omgivelser og transport 20 Eksempel 3: Skuespilhuset 22 Henvisninger og inspiration 23

4 4 Forord Klimaforandringer, miljø og bæredygtighed fylder meget i den offentlige debat. Og byggeri fylder meget i vores hverdag. I Odense kobler vi de to emner og inviterer alle til at skabe bæredygtigt og miljørigtigt byggeri. Byggeriet står for omkring halvdelen af energiforbruget i vores samfund. Samtidig opholder mange af os en meget stor del af tiden inden døre eller i bebyggede omgivelser. Derfor giver det god mening, at Odense Kommunes miljøpolitik og klimaplan sætter fokus på byggeri, og at kommunen fra 2010 stiller en række miljøkrav til eget byggeri. Miljøkravene handler om energi- og vandforbrug, byggematerialer, affald, omgivelser og transport. Men bæredygtighed handler også om sundhed og trivsel og dermed om godt indeklima og inspirerende omgivelser sammen med økonomi er det måske det mest nærværende for mange. Hvis miljø- og klimamålene skal nås, skal borgere og erhvervsliv også deltage i at skabe miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Med denne guide har vi derfor samlet anbefalinger og inspiration til, hvordan det kan gøres. Vi lægger vægt på, at anbefalingerne er økonomisk fornuftige. Nogle gange koster de måske mere end den skrabede standardløsning men betaler sig hjem i form af sparede driftsudgifter eller længere levetid. Andre gange handler anbefalingerne heldigvis bare om sund fornuft og planlægning.

5 5 Guiden er skrevet til dig, som skal bygge nyt eller renovere dit byggeri, hvadenten det er til bolig eller erhverv. Du har måske allerede gjort dig nogle løse tanker om, at dit byggeri skal være bæredygtigt eller du har ideer til bestemte ting, du gerne vil arbejde med. Med pjecen håber vi, at det bliver nemmere at bygge bæredygtigt. Vi giver gode råd og inspiration til alt lige fra de første tanker om mål og ønsker til du kan tage dit byggeri i brug. Vi giver derfor også gode råd om, hvordan du inddrager miljøhensyn i planlægning og gennemførelse af byggeriet. Anbefalingerne gælder derfor i vidt omfang også for det byggeri, som skal renoveres eller udbygges, og her er der ofte endnu flere penge at hente i f.eks. energirenovering. Ved at bygge miljørigtigt kan vi alle bidrage til at løfte det fælles ansvar for miljøet og tage et vigtigt skridt på vejen mod at blive en bæredygtig og sund by. Uanset hvor meget nyt miljørigtigt byggeri vi bygger, skal vi også fokusere på at forbedre de eksisterende bygninger. Rådmand Jan Boye By- og Kulturforvaltningen

6 6 Planlægning og udførelse Bæredygtighed skal tænkes ind i byggeriet lige fra planlægning og byggeperiode og så skal der selvfølgelig følges op i brug og drift. Jo tidligere, du gør dig dine mål og ønsker klart, desto nemmere er det at indarbejde dem i byggeriet. Det gælder også for miljø og bæredygtighed, og erfaringen viser, at det også bliver nemmere at fastholde bæredygtighed som en naturlig del af byggeriet. For at opstille målene for dit byggeri skal du overveje den indsats, du vil gøre i brug og drift af byggeriet. I dag behøver man ikke en større miljøeksamen for at bo og arbejde bæredygtigt og miljørigtigt. Du kan nå langt ved at vælge de rigtige løsninger, som så at sige gør arbejdet for dig en god klimaskærm og rigtig orientering af vinduer og rum i forhold til sol og vind, det grønne tag, de vandbesparende installationer, tidsstyring på lyset osv. Når målene er opstillet, kan du begynde at se på, hvordan de nås hvordan bygningen skal udformes, og hvilke tiltag der skal indbygges. Det kan være, at målene skal justeres, efterhånden som planlægningen skrider fremad, fordi økonomi og andre hensyn kræver det. Men prøv at fastholde hensigterne! Ikke mindst hvis dine planlagte investeringer vil tjene sig ind i løbet af en kortere årrække, som det f.eks. kan være tilfældet med et anlæg til vedvarende energi. Opfølgning i både planlægnings- og byggefasen er vigtig. Gør det til et fast punkt på bygherremøder og forlang dokumentation og redegørelser fra dine rådgivere. I byggefasen er det også vigtigt at gøre entreprenører og håndværkere klart fra starten, hvilke krav du har til byggeriet. Det er ofte entreprenørerne, som træffer de endelige valg af materialer og byggemetoder, så beslutningerne fra planlægningsfasen skal ind i kontrakten, og du skal også her bede om dokumentation og redegørelser for arbejdet.

7 Anbefalinger 7 Sæt mål og krav til dit byggeris bæredygtighed og gør dem konkrete sammen med din rådgiver. Prioritér kravene, hvis det er nødvendigt. Find dernæst ud af, hvordan du kan opfylde kravene, og hvilke virkemidler der skal tages i brug. Lav en miljøplan med baggrund i krav og virkemidler og brug den til opfølgning og tjekliste i det videre arbejde. Gør status med passende mellemrum på mål og virkemidler og revidér eventuelt miljøplanen. Planen bør også omhandle idriftsættelse af de tekniske anlæg. Jo mere kompliceret byggeriet er, desto vigtigere er det at kontrolprøve teknikken hver for sig og sammen, så snart det er muligt. Så kan du få rettet fejlene inden byggeriet tages i brug. Det sparer tid og penge og giver tilfredse brugere fra starten. Stil også krav til byggeprocessen, f.eks. om naturbevarelse på grunden, arbejdsmiljø, energi- og vandforbrug og brug af stoffer og materialer. Sørg for, at entreprenører og håndværkere får klare retningslinjer afvigelser fra projektet skal godkendes. Miljø og arbejdsmiljø kan være faste punkter på byggemøderne. Nedrivninger skal ske, så nedrivningsmaterialerne bevarer størst mulig værdi i forhold til genanvendelse. Når byggeriet er færdigt til aflevering, skal entreprenøren også afleveres driftsvejledninger, som gennemgås sammen med dig og/eller driftspersonale. Følg op i driftsperioden! Hold øje med forbruget og sørg for at få nogle gode brugsvaner.

8 8 Indeklima og sundhed Et godt indeklima er mere end fraværet af det dårlige. Det gode indeklima bidrager til velvære, trivsel og sundhed. Og dermed også til kreativitet og produktivitet, hvad enten det gælder på arbejdspladsen eller i fritiden. Det er nemmere at sætte ord på det dårlige indeklima end på det gode, men det kan for mange forbindes med et godt udeklima som på en god dansk sommerdag. Mange af os opholder os inden døre de fleste af døgnets timer. Et sundt og behageligt indeklima er derfor vigtigt for at bevare sundhed og forebygge sygdomme og ulykker. Lovkrav til indeklimaet Bygningsreglementet stiller en række krav til indeklimaet. Det gælder krav til luftkvalitet, temperatur, ventilation, lys- og lydforhold. Er der tale om arbejdspladser, træder Arbejdstilsynets vejledninger og regler om indretning af arbejdspladser ind og sætter mere præcise mål for indeklima og arbejdsmiljø. Men derudover er der nogle praktiske råd og anbefalinger, som Odense Kommune følger i egne byggerier og gerne vil videregive til alle bygherrer i kommunen. Indeklima handler om temperatur, træk og lugt. Men indeklima er også dagslys, udsigt, belysning og lydmiljø. Alle faktorer skal i spil og skal spille godt, for at vi oplever indeklimaet positivt. Så bemærker vi det i virkeligheden ikke men kan koncentrere os om det, vi er i gang med. Hvis én ting fungerer dårligt, smitter det ofte ubevidst af på opfattelsen af de andre. Dårlig luft gør os tunge i hovedet, og pludselig irriterer naboens radio eller arbejdslyset os meget mere end normalt. Et godt indeklima behøver ikke at koste ekstra. Der skal blot være omtanke og indlevelse i, hvad rummene skal kunne bruges til. Det gode indeklima hvordan gør man? Det gode indeklima grundlægges allerede i planlægning og opførelse af byggeriet. Det er især vigtigt nu, hvor der også er stor fokus på energieffektivt og tæt byggeri.

9 9 Men det er lige så vigtigt, at det er nemt og naturligt at fastholde det gode indeklima i dagligdagen. Erfaringen viser også, at indflydelse på eget indeklima giver stor tilfredshed. Frisk luft og behagelig temperatur Luften skal føles frisk uden at lugte eller give irriterede slimhinder, f.eks. trætte øjne. Det kræver, at luften forurenes så lidt som muligt, og at forureningen fjernes ved rengøring og udluftning eller ventilation. Forurening af luften stammer fra byggematerialer, fra mennesker og aktiviteter i bygningen, fra forurenet luft udefra og fra undergrunden. Når du bygger, får du et bedre indeklima ved at vælge materialer, som ikke afgiver stoffer til indeklimaet, som f.eks. indeklimamærkede materialer, som er testede for afgasning og fiberafgivelse. Temperaturen indenfor afhænger af bygningens form og vinduernes orientering i forhold til solen, solafskærmning og isolering. Udnyttes det positivt, kan du skabe et godt indeklima og samtidigt spare energi til ventilation, opvarmning eller køling af bygningen. Det er bæredygtigt indeklima - og energidesign. Dagslys, udsyn og belysning Godt dagslys og en god udsigt suppleret med god belysning er vigtigt i dagligdagen. Lys skaber stemning. Jo bedre dagslyset og belysningen udnyttes, desto behageligere er bygningen at være i. Og igen kan det også give store energibesparelser. Både dagslys og belysning skal kunne reguleres efter behov med solafskærmning og lysstyring (tidsstyring, bevægelsesfølere mv.). Akustik og støj Et godt lydmiljø er også vigtigt, også selvom vi mange gange vænner os til støj. Lyd og akustik i bygninger er derfor rigtig godt reguleret gennem lovgivning, og Odense Kommune råder blot til, at du overholder disse krav. Noget andet er den støj, som kommer ind i bygningen udefra. Miljøstyrelsen har sat vejledende grænser for trafikstøj ved bygningens facade og for udearealer. Inde i bygningen kan støjen begrænses med lydruder, og følsomme rum kan placeres længst væk fra støjen. Desuden anbefaler vi at placere udearealer, som f.eks. legepladser og terrasser, så bygningen skærmer mest muligt for støjen.

10 10 Anbefalinger De bløde værdier Et godt indeklima gøres ikke kun op i tal. Den rigtige stemning, den rigtige men udefinerlige kombination af lysindfald, lyd, indretningen og sammenhængen i bygningen kan gøre det ekstra rart at opholde sig et sted. Et godt indeklima skabes også af det, som åbner for trivsel og ekstra ressourcer på arbejdspladsen eller den gode følelse af hjem. Indeklima og renovering Energi og indeklima hænger sammen på godt og ondt. Når træk og fodkulde mm. kommer under kontrol, sparer man energi og får samtidig et bedre indeklima. Men man skal også lære sin nye gamle bygning at kende for at høste alle fordelene ved renoveringen, f.eks. sørge for ventilation og udluftning, når bygningen er blevet tættere. Fugt og dårlig luft skal ud for at undgå skimmelsvamp. Faktisk koster det mere energi at varme gammel, fugtig luft op end den friske luft. Tænk på indeklimaet allerede ved udformning af byggeriet. Vælg indeklimamærkede materialer eller andre produkter med dokumentation for afgasning (se Konstruktioner og overflader skal være rengøringsvenlige og robuste undgå skidtsamlere. Ventilation og udluftning må ikke give træk, især ikke ved faste arbejdspladser eller boligens opholdsområder. Sørg for dagslys og udsyn ved placering og størrelse af vinduer men tag højde for blænding og overophedning. Udsyn til det fri er lovpligtigt på arbejdspladser tænk også på det i indretning af boliger. Udvendig solafskærmning er mest effektiv til at undgå overophedning. Indvendige blændingsgardiner er nemme at styre for brugerne. Vælg en type ventilation, der passer til behovet naturlig eller mekanisk. Og sørg for at den bliver brugt. Det giver størst tilfredshed med indeklimaet, hvis man selv kan regulere temperatur, lys, solafskærmning osv. Central styring skal derfor kunne overstyres lokalt (med-0-stilling hver nat for at spare energi). Belysningen skal passe til indretning og brug. Lyskilderne skal give et behageligt lys også lavenergipærer. Tænk på akustikken ved valg af overflader i rummet hård akustik er trættende. Dobbeltfacader er en god ide, hvis man gerne vil åbne vinduerne, selvom der er f.eks. trafikstøj udenfor. Dobbeltfacader beskytter også solafskærmningen og sparet energi. Vælg støjsvage installationer (ventilation mv.) og god isolering omkring dem. Sørg for god vejledning til beboere/brugere af byggeriet, om bl.a. ventilation/udluftning, solafskærmning og lys.

11 Eksempel 1: Dragen en bæredygtig daginstitution 11 Boliger og daginstitutioner minder meget om hinanden, når det kommer til energiforbrug. Lad dig inspirere af Odenses første institution bygget efter standarderne for Passivhus og Svanemærket. I Dragen udtrykkes bæredygtighed på mange måder: en karakterfuld arkitektur, trygge og inspirerende rammer for børn og voksne, et energi- og miljørigtigt og sundt hus, hvor hensyn til miljø er en naturlig del af hverdagen og pædagogikken. Det kompakte og tætte hus i to etager holder på energien. De sydvendte vinduer har udhæng, som skærmer mod den høje sommersol, mens den lave vintersols lys og varme når langt ind i rummene. Huset bruger solvarme til varmt brugsvand, jordvarme til gulvvarmen og solceller til elproduktion. Det er CO2-neutral energi, der erstatter olie og gas og giver lave driftsudgifter. Materialerne i huset og på legepladsen har lang levetid og er så vidt muligt miljømærkede, f.eks. FSC-mærket træ. Huset er blevet til i et tæt samarbejde mellem Odense Kommune og brugerne, arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører.

12 12 Energi Energibesparelser og udbygning af vedvarende energi giver mange fordele: Bedre økonomi for den enkelte, fremtidssikret energiforsyning og mindre bidrag til de menneskeskabte klimaforandringer Byggeriet spiller en stor rolle i at nå klimamålene, da knap halvdelen af vores samlede energiforbrug i dag bruges i bygninger. Vi kommer ikke uden om, at energipriserne er steget og formentlig fortsætter med det. Energirigtigt byggeri er derfor en god og fremtidssikret investering, og pengene tjener sig hurtigt ind igen. De største og første energibesparelser er ofte de nemmeste og billigste. Vi foreslår, at du arbejder efter princippet pluk de lavthængende frugter først : Lad bygningen gøre arbejdet helt gratis ved f.eks. at placere vinduer og rum, så de kan udnytte solens varme og dagslyset. Brug de rigtige materialer, som kan holde på varmen, der hvor du vil have den. Lær at bruge dit hus rigtigt og effektivt. Alt dette mindsker energiforbruget og er fornuftigt at gøre inden du kaster dig ud i at producere vedvarende energi. Dette illustreres i Energitrekanten. De tre trin i effektiv energioptimering: 1. Reducer energibehovet: de passive tiltag som orientering af bygningen, isolering og tætning, udnyttelse af lys og varme fra solen samt de mest effektive installationer. 2. Optimer energiforbruget: energirigtige brugsvaner understøttet af intelligent styring, f.eks. følere, der styrer lys, varme og ventilation. 3. Brug miljørigtig energi: vedvarende energi enten egen produktion eller kollektiv forsyning. Lovkrav og kommunens målsætninger Odense Kommunes egne nye bygninger og større renoveringer skal i stigende grad opfylde lavenergiklasse 2015 i Bygningsreglement Det betyder i grove træk, at de bruger 25 % mindre energi i bygningen, end loven kræver. 1.Brug miljørigtigt energi Lovkravene strammes hele tiden, efterhånden som vi bliver bedre til at spare på energien. I 2015 bliver lavenergiklasse 2015 det almindeligt gældende krav til nybyggeri, tilbygninger og renoveringer. Vi vil hele tiden holde øje med udviklingen og være på forkant. 2. Optimer energiforbruget Kommunen så helst, at alt nybyggeri i kommunen er lavenergibyggeri. Som privat bygherre kan du også få et værdifast byggeri med bedre trivsel, sundhed og driftsøkonomi ved at bygge energirigtigt. 1. Reducer energibehovet

13 13 Fjernvarmen i Odense har allerede en lav CO2-udledning, og der arbejdes stadig på at minimere den. Det er også muligt at købe Grøn Strøm, så du støtter elproduktion fra vedvarende energikilder, f.eks. vind og solceller. I nogle tilfælde kan du slippe for tilslutning til fjernvarme, hvis dit byggeri kan klare sig uden, og samtidig sparer du penge til installationen. Kommune og energiforsyning kan fortælle om mulighederne for vedvarende energi i dit eget område, f.eks. solfanger, solceller og varmepumper. Energirenovering Bygningsreglementet stiller energikrav, når du skal udskifte de enkelte bygningsdele ved renovering. Derudover kan tankegangen i energitrekanten også give gode resultater i forbindelse med renovering. Du kan f.eks. overveje brugen af de enkelte rum i bygningen, bedre udnyttelse af dagslys og udskiftning af ineffektive installationer.

14 14 Anbefalinger Byg dit hus efter Bygningsreglementets Lavenergiklasse 2015 eller endnu bedre. Husk at det også gælder ved udskiftning af f.eks. vinduer eller ved renovering. Placer og orienter bygningen, så du udnytter dagslys og solvarme der, hvor du har mest behov for det. Omvendt skal du sørge for at solen ikke varmer for meget eller blænder, så du er nødt til at bruge solafskærmning, som lukker dagslyset og udsigten ude. Udvendig solafskærmning holder bedst varmen ude. Indvendige gardiner eller persienner er gode til at skærme for lys og blænding. Brug tunge materialer som beton, mursten og fliser til at opsuge og gemme varmen det mindsker varmebehovet og udjævner temperaturen. Brug vedvarende energi. Få lavet både energiberegninger og totaløkonomiske beregninger, inden du beslutter dig for egen produktion eller en kollektiv løsning. Tænk både på energi og indeklima, når du vælger ventilations- eller udluftningsprincip. Hvis du har meget energiforbrugende udstyr og bruger det ofte, så køb det mest energieffektive udstyr. Gå efter den bedste energiklasse, når du vælger eludstyr, belysning og hårde hvidevarer. Tjek også Center for Energibesparelsers Indkøbsvejledning. Gør det nemt og attraktivt at spare energi det gør det nemmere at få gode brugsvaner! Det gælder lige fra en god tørreplads til attraktive trapper i stedet for elevatorer. Sluk udstyr, som ikke bruges; sæt automatik på, som styrer efter f.eks. bevægelse, tid eller dagslys. Det kan komme dobbelt igen ved også at spare på ventilation. Sæt separate målere op, hvis der er naturlig opdeling mellem brugssteder eller områder med særligt stort forbrug så er det nemmere at kontrollere og styre forbruget.

15 Eksempel 2: Green Lighthouse 15 Green Lighthouse viser, at det kan lykkes at bygge et CO2-neutralt kontorhus, som samtidig er dejligt at arbejde i. Københavns Universitet har med Green Lighthouse fået et klimavenligt og bæredygtigt hus til undervisning, studievejledning og administration. Der er bragt mange løsninger i spil for at nå frem til et CO2-neutralt, funktionelt og smukt byggeri, lige fra husets runde form, som giver minimal overflade, til avanceret energiteknologi. Hver især eller sammen vil løsningerne kunne bruges i mange andre byggerier. Konceptet for Green Lighthouse bygger bl.a. på: Husets design (kompakt form, skrå sydvendt tagflade, vinduer mv.), som alene giver ca. 2/3 af energibesparelsen. Solvarme og jordvarme til opvarmning, og varmepumperne, som også kan producere køling om sommeren. Solceller, LED-belysning og lavenergiudstyr, som skaber balance i elforbruget. Høje superisolerede vinduer og ovenlys, naturlig ventilation og solafskærmning samt tætte facader, der giver et behageligt, lyst og indbydende indemiljø. Se mere på

16 16 Vand Odenses grønne image burde i virkeligheden være grønblåt. For der er masser af vand i og omkring Odense, og der passes godt på det. Vi kan ikke leve uden vand men vi vil helst ikke have for meget af det. Odense Å og andre vandløb, vådområderne og fjorden er med til at sætte præg på byen, og vi har tradition for at inddrage grønne og blå elementer i byudviklingen som et aktiv for byområderne frem for en hindring. Grundvandet er et andet aktiv for os, som skal beskyttes for fortsat at sikre rent drikkevand. Derfor skal vi undgå at forurene grundvandet og bruge det med omtanke. Regnvand er et tredje fokusområde og noget tyder på, at klimaforandringer giver behov for en ekstra indsats i fremtiden for at undgå overløb ved kraftige regnskyl med oversvømmelser, skader og forurening til følge. Tingene hænger sammen! Ved at bruge grønne områder og vand aktivt i forbindelse med byudvikling og byggeri, kan vi gøre byen mere attraktiv. Samtidig kan vi skabe muligheder for at regnvandet kan nedsive lokalt i stedet for at løbe til kloakkerne. Det mindsker presset på spildevandssystemet og øger grundvandet. Det er dog ikke alle steder, at nedsivning er muligt, f.eks. på grund af forurening. Tjek med kommunen. Du må dog altid samle regnvand til havevanding, hvis din tagflade er egnet til det. Ved at spare på drikkevandet beskytter vi både grundvandet og spildevandssystemet. Vi kan bruge mindre drikkevand ved simpelthen at spare på det. Men vi kan også vælge at bruge regnvand i stedet, bl.a. til havevanding, toiletskyl og tøjvask. Igen med den positive sideeffekt, at kloakkerne belastes mindre af regnvand. Sidst men ikke mindst er der energi og penge at spare ved fornuftig omgang med både drikkevand og spildevand til pumpning, rensning, opvarmning mv.

17 Anbefalinger 17 Spar på vandet ved at bruge vandbesparende toiletter, blandingsbatterier samt vaske- og opvaskemaskiner. Tidsstyring og sensorer kan spare vandforbrug på bade- og toiletfaciliteter i erhvervsbyggerier. Hovedvandmåleren kan med fordel suppleres af fordelingsmålere, hvis byggeriet er stort, eller der er områder med særligt vandforbrug. Det synliggør forbruget og viser, hvor der er potentiale for besparelser. Lækagedetektorer kan supplere fordelingsmålerne og gøre opmærksom på vandspild. Sørg for at sikre bygningen, tagrender, nedløb og kloak mod voldsom regn, bl.a. ved vedligeholdelse og rensning. Vis vand væk! Saml regnvand fra tagflader til plantevanding. Overskydende regnvand kan nedsive på grunden i stedet for at løbe til kloakken undersøg mulighederne hos kommunen. Grønne tage holder på regnvandet og forsinker det videre forløb. Samtidig isolerer et grønt tag ved at køle om sommeren og varme om vinteren, og det beskytter den underliggende tagflade mod nedbrydning. Begræns de befæstede arealer (fliser, asfalt mv.) på grunden, så regnvand kan nedsive lokalt.

18 18 Materialer Et bæredygtigt byggeri er også bygget af miljøvenlige, sunde byggematerialer, som passer til byggeriet og kan genanvendes. Når vi taler om miljø og bæredygtighed i byggeriet, er det som regel brug og drift, der er i tankerne især energiforbrug. Men byggevarerne, som huset bygges af, er også vigtige: Hvor kommer de fra, hvordan er de produceret, hvad indeholder de, og hvad skal der ske med dem efter brug? Bæredygtige byggematerialer belaster miljøet mindst muligt i hele deres livscyklus. Det gælder lige fra råvarerne og produktion af byggevarerne over opførelse af byggeriet drift til nedrivning og bortskaffelse. Det er svært at opfylde alle krav til bæredygtighed på én gang. Samtidig findes der i dag ikke en generelt anerkendt metode til miljøvurdering af byggematerialer. Så i praksis må man prioritere sine krav alt efter, hvilke materialer man ser på. De materialer, man bruger i store mængder, bør fremstilles af råvarer, som der er rigeligt af eller som gendannes. Andre vigtige forhold er: begrænset energiforbrug til fremstilling, lang levetid med minimal vedligeholdelse og mulighed for genanvendelse efter brug. Materialer i indeklimaet bør også vælges efter, at de ikke afgiver stoffer til indeklimaet, som lugter, giver irriterede slimhinder eller allergi. Produkter i klimaskærmen (facade, isolering, vinduer og døre, tag samt fundament) har stor betydning for bygningens energiforbrug i drift, og dette vil som regel overskygge energiforbruget til fremstilling. Her er også fohold som levetid og vedligeholdelse vigtige. Og for alle byggevarer gælder det, at bæredygtigheden i sidste ende afhænger af måden, de anvendes på. Hvordan vedligeholdes de, hvor lang er levetiden, og kan de skilles ad til genbrug? På byggepladsen er arbejdsmiljøet og miljøforhold (energi- og vandforbrug, begræsning af støj ved forarbejdning, minimering af spild mv.) noget, du som bygherre kan stille krav til. Information og dokumentation Du kan finde oplysninger om byggevarers forskellige miljøegenskaber i uafhængige mærkningsordninger eller producenternes egen dokumentation.

19 Anbefalinger 19 Mærkningsordninger stiller miljø- og kvalitetskrav og baseres på uafhængig dokumentation og kontrol. Her er nogle eksempler på ordninger for mærkning eller certificering af produkter i byggeriet: Svanen eller Blomsten er generelle miljømærker, som også har kategorier for byggevarer. FSC og PEFC er miljømærker for træprodukter med vægt på bæredygtig skovdrift og sporbarhed af træet Indeklimamærket giver oplysninger om byggematerialers afgasning og afgivelse af fibre om de er til at være i stue med. Mange producenter har en form for miljødeklaration for deres produkter på hjemmesider og datablade. F.eks. om de har miljøledelse i deres produktion, om der stilles krav til underleverandører og om returordninger og genanvendelsesmuligheder. Vælg miljømærkede produkter, når det er muligt. Stil krav til dine rådgivere og håndværkere. På Center for Energibesparelsers hjemmeside findes information om energibesparende installationer mv. (www.energisparefonden.dk ). Hvis du ikke kan finde miljømærkede byggevarer, så søg efter producentens miljøvaredeklarationer, produktblade og hjemmesider. Vælg det bedst egnede og mest miljøvenlige alternativ til anvendelsen. Gør op i det enkelte tilfælde, hvilke miljøforhold, der er vigtigst i valget. Materialer og konstruktioner skal være rengørings- og vedligeholdsvenlige - også med miljøvenlige midler og metoder. Bygningsdele og konstruktioner skal udformes, så deres levetid forlænges naturligt. Konstruktioner og materialer i det fri skal beskyttes konstruktivt mod vejrlig. Det gælder især træprodukter. Undgå konstruktioner og produkter, som ikke kan genanvendes. Undgå f.eks. fugemasser og sammenlimede produkter, som ikke kan adskilles og genanvendes. Undgå produkter, som indeholder stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Brug genbrugsprodukter eller produkter med genanvendte materialer, f.eks. miljøvenlig beton og genanvendte metalprodukter. Undgå PVC produkter og trykimprægneret træ. Ved at efterspørge og sammenligne producenternes oplysninger er du med til at øge fokus på god dokumentation -og i sidste ende bæredygtige byggerier.

20 20 Byggegrund, omgivelser og transport En grøn og ren storby er til glæde for alle. Som privat grundejer kan du også bidrage til at skabe sammenhæng og variation i det grønne. En grøn storby indebærer mange fordele: renere luft og vand, CO2-reduktion, varieret dyre- og planteliv, lettere adgang til naturog parkområder, udeliv, aktivitet og ro til fordybelse. Rigtig mange mennesker vil gerne bo på rådhuspladsen med udsigt til skov og hav. Ikke bare de offentlige områder skal være grønne. Hvis alle bidrager til grønne omgivelser, hænger de bedre sammen, og fordelene forstærkes. På din egen grund kan du starte med at tage hensyn til det grønne, når du skal placere og indpasse dit byggeri, så du får mest mulig glæde af udearealerne og skaber grobund for eksisterende og ny beplantning. I byggeperioden bør du begrænse byggepladsen til den del af grunden, som bebygges, så den øvrige del ikke tager skade. Tænk over, hvordan du vil bruge arealerne til (leg, sport, afslapning, parkering mv.), og hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse af dine omgivelser. Planter, som hører hjemme på vore breddegrader, har nemmere ved at klare sig og er derfor nemmere at passe end fremmede planter. Dyrene er særligt glade for planter, som hører hjemme i Danmark og giver føde og læ/gemmesteder. Beplantning på og omkring bygninger skaber kølighed ved fordampning og ved at give skygge. Jo mere vand, der kan nedsive og fordampe, desto mindre er risikoen for oversvømmelser ved kraftig regn. Trafik og miljø En af de største syndere til luftforurening i byerne er trafikken. Allerede i planlægning af dit byggeri kan du overveje, hvordan du kan understøtte bæredygtig trafik. Har du mulighed for at placere byggeriet nær offentlig transport og gode, sikre cykelveje, så er incitamentet til at lade bilen stå langt større. For at cyklen bliver attraktiv er det også vigtigt, at cykelparkeringen er indbydende og rigtigt placeret.

21 Anbefalinger 21 Tilpas dit byggeri til stedet tænk på vind og sol, udsigt og indblik. Undgå unødig regulering af terrænnet, som kan ødelægge jordbunden og eksisterende beplantning. Minimer områder med fliser, asfalt mv. brug græs, græsarmering, grus eller andet i stedet. Men sørg for, at tilgængelighed for handicappede er i orden. Brug planter, som passer til klimaet, jordbunden og hinanden. Så undgår du sygdomme og dårlig trivsel blandt planterne og området bliver nemmere at passe. Træer, buske og stauder skaber skygge og læ og tiltrækker også fugle og dyr. Det er godt at have områder både til afslapning og aktivitet. Tag hensyn til jordbund og beplantning i byggeperioden det tager meget længere tid at gendanne et grønt område, hvis man starter på bar bund. Tunge maskiner skal holdes på de arealer, som alligevel skal befæstes bagefter. Byg hellere på steder, hvor der tidligere har været bygget, i stedet for at inddrage nye områder. Grønne tage og facader bidrager til CO2- balancen i byområder. De beskytter samtidig bygningen og mindsker varmetab om vinteren og ophedning om sommeren. Sørg for gode faciliteter for cyklister, f.eks. omklædning, cykelparkering tæt ved indgange til bygningen og god forbindelse til cykelveje.

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fyrvej 11 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-042047 Energikonsulent: Martin Jessen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Martin Jessen

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nikolaikirkestræde 3 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-029887 Energikonsulent: Mikael Roskjær Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grønne

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 3 Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-015746 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010

Læs mere

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 til bæredygtighed Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 Indlægsholder Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Arbejdet som rådgivende ingeniør og underviser Lektor på Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 56 D Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-180008 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere