DAGMARHUS Lokalplan nr. 496

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGMARHUS Lokalplan nr. 496"

Transkript

1 DAGMARHUS Lokalplan nr. 496 Borgerrepræsentationen har den 10. oktober 2013 vedtaget lokalplan nr. 496 Dagmarhus med tilhørende kommuneplantillæg nr. 17. Lokalplanen er bekendtgjort den 25. oktober 2013

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget Lokalplanens formål og baggrund... 3 Lokalplanområdet... 3 Kvarteret...4 Andre projekter i området...4 Projektforslaget, der danner grundlag for lokalplanen...6 Lokalplanens indhold... 7 Kommuneplantillæg...8 Udbygningsaftale...8 Miljøforhold...9 Skyggediagrammer Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Fingerplan Kommuneplan Kommuneplantillæg...11 Lokalplanforslaget set i forhold til mål og værdier i planlægningen Bydelsplan Lokalplaner i kvarteret Varmeplanlægning Trafikstøj Miljø i byggeri og anlæg Regnvand Tilladelser efter anden lovgivning Affald Jord- og grundvandsforurening Museumsloven Lokalplan nr. 496 Dagmarhus 1. Formål Området Anvendelse Vej- og pladsforhold, byggelinier Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Friarealer og parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Foranstaltninger mod forureningsgener Bæredygtighed Retsvirkninger...17 Tegning nr. 1 - Lokalplanområdets afgrænsning Tegning nr. 2 - Vejforhold og bebyggelsesplan Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

3 Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget Dahlerups de Stræ træ ies d Stu Hamm e erichs æd str rns gade ders t Pe k San rd va ule de Bo via du de kte n Ve s te rg a rks de træ ies d Stu ga ns rse Ba n de An old rv ste Ve C. eg rav en H. dvæ Vandværksgunden en Fr Rådhuspladsen a eg an nb Jer nd A C. Axeltorv de H. Vester Farim Banegrav agsgade de træ ies ud St ns se er ar ev ul Bo d Ha hs c eri mm ga de s Ve de ga bro ter agsg Farim e rns Be ade Gad e ad g ffs tor Lokalplanområdets placering markeret med stiplet rød linje tlow en Rev e d sga Va n Vester Lokalplanområdet udgøres af matrikel numrene 234 og 93 Vestervold Kvarter, København. De to matrikler indgår i karréen, som omkranses af H. C. Andersens Boulevard, Jernbanegade, Axeltorv og Studiestræde. Staunings Plads ahls Mel d Lokalplanområdet Jarmers Plads bjø Ejendomsselskabet Katarina A/S, som ejer hovedparten af Dagmarhuskarréen, ønsker at ombygge og fortætte karréen ved at nedrive m2 og opføre ca m2 ny bebyggelse. Dagmarhus inklusive de nye etagemetre ønskes anvendt til hotel. Tegnestuen Steenberg Architects har på vegne af Ejendomsselskabet Katarina A/S udarbejdet et forslag til bebyggelsen. På baggrund heraf har ejendomsselskabet anmodet om, at kommunen muliggør realisering af dette projekt gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det er planens hovedformål at sikre mulighed for etablering af et hotel på den yderst centrale og stationsnære placering på hjørnet H. C. Andersens Boulevard/Jernbanegade. Centralt placerede hoteller af høj kvalitet er med til at brande København som en attraktiv og besøgsværdig by, samt at øge muligheden for at tiltrække turister fra hele verden, internationale kongresser mv. og derved bidrage positivt til byen. Nø gade rs La Lokalplanens formål og baggrund rre Vo ld ga de Luftfoto af planområdet og dets omgivelser - JW Luftfoto september rds gå en ne Ba plads Københavns Kommune 3 be iks er ed

4 Vester Voldgade Staunings Plads Banegraven Studiestræde rksviadukten H. C. Andersens Boulevard Vandværksgunden Studiestræde Banegraven Axeltorv Jernbanegade Hammerichsgade Bevaringsværdig bebyggelse i området Fredet Vesterbrogade Udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplan og/eller lokalplaner Skalatrin 4 i bydelsatlas for Indre By Kortet viser den resterende del af voldanlægget. Lokalplanområdet er markleret med rødt. I karréen indgår to fredede bygninger: Cirkusbygningen og Tegneskolen for Kvinder, H. C. Andersens Boulevard 10. Endvidere er der en række markante bygninger, som i Kommuneplanen eller i lokalplaner er udpeget som bevaringsværdige: Ud mod Axeltorv ligger Vægtergården fra I Studiestræde ligger Københavns Badeanstalt fra Hjørnet af Studiestræde og H. C. Andersens Boulevard er markeret af en hvidpudset ejendom fra 1882, det nuværende Hotel Alexandra. I Jernbanegade 4 og 6 ligger to tvillingebygninger, opført i Dagmarhus, som er opført i 1937, er i bydelsatlas for Indre By vurderet til middel bevaringsværdi (skalatrin 4). Kvarteret Kvarteret, som lokalplanområdet indgår i, ligger mellem banegraven, H. C. Andersens Boulevard og Tivoli, og er bygget på det tidligere voldanlæg, som i sidste halvdel af 1800-tallet blev nedlagt som forsvarsværk og derefter gradvist omdannet til byformål. FAKTA Etageareal Eksisterende etageareal m 2 Nedrevet etageareal m 2 Nyt etagerareal ca m 2 Etageareal i alt ca m 2 Grundareal m 2 Eksisterende bebyggelsesprocent 415 % Ny bebyggelsesprocent: 610 % Trafik Jernbanegade er i dag ensrettet mod Vesterport Station for biltrafik, undtaget busser i rute og cykler. Her kører to A-buslinjer og fire almindelige busruter. Dagmarhus har god kollektiv trafikbetjening og ligger stationsnært mellem Vesterport station, Københavns Hovedbanegård og den planlagte metrostation på Rådhuspladsen. Der er således højest m til S-tog, regionaltog, fjerntog, en lang række buslinjer og den kommende metro. Der er ligeledes gode forhold for cyklister og fodgængere i området, dog mangler der cykelsti i Jernbanegade. Eksisterende vejlinjer bevares mod H.C. Andersens Boulevard og Jernbanegade. Metropolzonen Lokalplanområdet er en del af Metropolzonen. Metropolzoneprojektet blev sat i gang for at koordinere en række udviklingsinitiativer og helt overordnet at gennemtænke og udvikle området, for at skabe et mere sammenhængende og velfungerende byområde. Andre projekter i området Metrostation på Rådhuspladsen På Rådhuspladsen bygges en station til den kommende metroforbindelse - Cityringen. Der udarbejdes en særskilt lokalplan for forpladsen til stationen. Indretningen af stationen vil ske i samspil med de tilgrænsende områder på og omkring Rådhuspladsen. Cityringen forventes at være i drift i Vesterbro Passage Som et af de kommunale Metropolzone-projekter er der igangsat en omdannelse af Vesterbro Passage, som 4 Københavns Kommune

5 VANDVÆRKS- GRUNDEN DAGMARHUS CITYRINGEN- METRO "Metropolzonen" er betegnelsen for det område, der afgrænses af Middelalderbyen, havnefronten, Hovedbanegården og søerne. Metropolzoneprojektet blev sat i gang for at koordinere en række udviklingsinitiativer og helt overordnet at gennemtænke og udvikle området for at skabe et mere sammenhængende og velfungerende byområde både funktionelt, trafikalt og oplevelsesmæssigt. AXELTORV SCALA RÅDHUSPLADSEN PLADSEN VED VARTOV VESTERBRO PASSAGE INDUSTRIENS HUS TIVOLI Andre projekter i kvarteret. Farverne refererer til de forskellige projekter. er den første del af Vesterbrogade fra Rådhuspladsen til Frihedsstøtten. Vesterbro Passage, der primært fungerer som transitrum, får tilført nye kvaliteter og status som et centralt og levende sted i byen. Der skal være plads til forskellige oplevelser og ophold, mere grønt og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Vesterbro Passage er en vigtig brik i dannelsen af et mere sammenhængende fodgænger- og byrumsnet, der kan understøtte det byliv, der udspringer af områdets erhvervsliv og mange kulturog underholdningstilbud. Omlægningen forventes at stå færdig i Industriens Hus Dansk Industri har ombygget og udvidet Industriens Hus. Tegnestuen Transform blev valgt til at stå for omdannelsen og udvidelsen af den eksisterende bygning til en nutidig, energioptimeret bygning på 8 etager. Mod Rådhuspladsen er der etableret en seks etager høj foyer med offentlig adgang, der leder videre ind til bygningens servicefunktioner. Mod Vesterbrogade er stuetagen indrettet til butikker i to etager. Scala På Scalagrunden overfor Axelborg opføres en ny bebyggelse bestående af fem runde bygninger med forskellig diameter og højde. Den ny bebyggelse placeres frit på grunden, og højden på bygningerne varierer fra ca. 28 m til maksimalt 61 m med et etageantal på 7-16 etager. Vandværksgrunden På den gamle Vandværksgrund Studiestræde 54 indrettes en børneinstitution med plads til ca. 350 børn i de eksisterende bygninger samt en lille offentlig park bag institutionen med adgang fra Hammerichsgade og H. C. Andersens Boulevard. Ejendommen er fredet. Institutionen forventes at åbne i Det foreslåede projekt set i sammenhæng med den øvrige bebyggelse orienteret mod Rådhuspladsen. Illustration af Steenberg Architects. Københavns Kommune 5

6 Nedrives Eksisterende forhold Ny tilbygning til Dagmarhus Karré med tilbygning Vester Voldgade Vester Voldgade, der strækker sig fra Jarmers Plads til Christians Brygge, er blevet en ny grøn og attraktiv forbindelse til havnefronten. Byrummet, der også løber langs med Rådhuspladsen, indrettes med cykelstier, plads til fodgængere og muligheder for ophold. Pladsen ved Vartov I sammenhæng med Vester Voldgade er pladsen ved Vartov omlagt. Udformningen af pladsen er et resultat af en international arkitektkonkurrence. Den overordnede idé er en tredeling af pladsen og en iscenesættelse af den historiske Vartovbygning. Den nye plads vil formidle overgangen mellem Rådhuspladsen og Middelalderbyen. Projektforslaget, der danner grundlag for lokalplanen Projektet går ud på at ombygge Dagmarhus til hotel og opføre ca m 2 nyt etageareal. I forslaget nedrives en eksisterende tagetage, og der opføres i stedet et to etagers penthouse ovenpå Dagmarhus. Endvidere nedrives baghuset til Jernbanegade 4, som i bydelsatlasset for Indre By er kategoriseret som værende af høj bevaringsværdi. Herved skabes der plads til at opføre en ny bygning centralt i karréen. De omkringliggende karréers gesimshøjder respekteres ved at trække de tilføjede etager 4 m tilbage fra facadelinjen. Gesimshøjden på penthouseopbygningen er 31 m, hvilket svarer til bygningshøjden på Industriens Hus. Volumenet optrappes med en enkelt etage midt i karréen. Denne etage vil kun være synlig på lang afstand. Primær adgangen til de nye etager foregår fra H. C. Andersens Boulevard 12 og fra Jernbanegade ved Dagmarbiografen lige overfor den nye metrostation på Rådhuspladsen. Ydre fremtræden Den eksisterende facade på Dagmarhus er udført i kalksten fra Fakse Kalkbrud og følger en konsekvent gridstruktur på bygningens facader mod H. C. Andersens Boulevard og mod Jernbanegade. Den ny facade er en videreførsel af den eksisterende facade. Som facademateriale foreslås travertin på de to penthousefacader som en videreførelse af den eksisterende facade. De øvrige facader er i overensstemmelse med Dagmarhus opbygning - tunge pudsede facader, med tydeligt markerede vandrette bånd i form af præcise betonfacadeelementer. Søjlerne følger de eksisterende søjler, og der arbejdes med forskydninger, der giver skyggedannelser, som vil opleves som et spil i facaden. Vinduerne gøres større for at opnå optimale dagslysforhold. Fleksibel solafskærmning integreres i facaden mod syd og øst for at minimere gener på grund af varme og sikre et bæredygtigt indeklima på hotelværelserne. Trafik og parkering Projektet opfylder kommuneplanens krav til cykelparkering. Kommuneplanens norm for bilparkering er fastlagt til i størrelsesordenen og højest 1 plads pr. 150 m 2. Det svarer i det foreslåede projekt til, at der skal tilvejebringes 53 parkeringspladser. I projektet skabes der plads til ca. 40 nye parkeringspladser ved ændringer i den eksisterende parkeringskælder. De sidste ca. 13 pladser tilvejebringes udenfor lokalplanområdet i Scala-projektets parkeringskælder. Anvendelse Bygningen indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv i hele stueetagen, som enkelte steder spænder over flere etager. Dagmar Biografen bevares. De øvrige etager indrettes til hotel. 6 Københavns Kommune

7 Bæredygtighed Der vil blive arbejdet med lokal afledning af regnvand (LAR) og grønne tage. Det er intentionen, at projektet opføres som minimum i lavenergiklasse Endvidere vil de eksisterende bygninger blive energirenoveret, hvilket vil sænke energiforbruget væsentligt i det samlede bygningskompleks. Byliv I stueetagen og på 1. sal kan der indrettes butikker, restauranter, cafeer og lignende. Stueetagen er åben og adgangsgivende. Lokalplanen muliggør en offentligt tilgængelig restaurant/bar øverst i bebyggelsen. Lokalplanens indhold Projektet er beliggende i Metropolzonen og idéen med at placere et kvalitetshotel her, harmonerer godt med områdets storbyatmosfære og internationalt orienterede bymiljø. Facadestudie for ny facade Projektet lever med sin tæthed op til målet om bæredygtighed, idet det store antal ansatte og hotelgæster, som vil frekventere det ny hotel, kan udnytte den unikke beliggenhed op til Hovedbanegården og Vesterport Station med adgang til S-tog og regionaltog, hvilket vil anspore til at benytte den kollektive trafik. Dette vil yderligere blive forstærket ved færdiggørelsen af metrocityringen med stationer på Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Byarkitektonisk er det en væsentlig kvalitet, at projektet fortsat er med til at danne en stram og markant facade ud mod H. C. Andersens Boulevard og danne væg omkring Rådhuspladsen, og det vurderes, at disse to store byrum godt kan klare, at bygningshøjden øges på Dagmarhus. Eksisterende facade Visualisering af tilbygningens volumen set fra det nærmeste hjørne af Rådhuspladsen. Facadens fremtidige udtryk er reguleret i lokalplanens 6. Bebyggelsens ydre fremtræden, som bl.a. fastslår, at facader ud mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade skal svare til de eksisterende facader i Dagmarhus hvad angår materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden. Illustration af Steenberg Architects. Københavns Kommune 7

8 Biltrafik Hotelprojektet vurderes at ville medføre mere end 100 taxi-standsninger pr. dag. Da det ikke er ønskeligt, at taxistandsningerne foregår på H. C. Andersens Boulevard indrettes taxi-afsætningsplads samt afsætningsplads for busser og vareindlevering i Jernbanegade. Kommuneplantillæg Projektet forudsætter vedtagelse af et kommuneplantillæg. En fortætning på dette hjørne ud mod Rådhuspladsen vil kunne bidrage til at udmønte kommuneplanens visioner om vækst, bærdygtig byudvikling og byliv. Det foreslåes derfor, at kommuneplanen ændres således, at det samlede etageareal må udgøre maks m 2, den maksimale bygningshøjde forhøjes fra 31 m til 36 m og friarealkravet ændres fra at udgøre mindst 10 % til at udgøre mindst 5% af etagearealet. Udbygningsaftale Planlovens 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af sin ejendom. Grundejeren har med henblik på at opnå en forskønnelse og højere standard af dele Jernbanegade opfordret Københavns Kommune til at indgå en udbygningsaftale. Ved aftalen forpligter Ejendomsselskabet Katarina A/S sig til at omlægge Jernbanegade i den nordlige side fra krydset H.C. Andersens Boulevard til Axeltorv ud for Cirkusbygningen. Der etableres bl.a. nyt fortov, cykelsti, cykelparkering samt beplantning af træer. Rådhuset Opstalt mod nordvest Dagmarhus Forslag til Scala Axelborg SAS Opstalt mod sydøst Palads Cirkusbygningen Dagmarhus Rådhuspladsen m 31 m Industriens hus Forslag til Scala Dagmarhus Studenterforeningen Opstalt mod nordøst 8 Københavns Kommune

9 Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter inden for lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. Nr af 15. december 2010). Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2011). Det skyldes, at lokalplanen ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 og 4. Planen giver mulighed for opførelse af en bebyggelse, som ikke i forhold til omgivelserne og den hidtidige planlægning medfører væsentlige indvirkninger på miljøet. Det er i denne vurdering lagt til grund, at der er tale om opførelse af en bebyggelse i et udbygget, bymæssigt område, og at bygningen anvendelsesmæssigt og omfangsmæssigt ikke adskiller sig væsentligt fra omgivelserne. Visualisering set fra krydset af H.C. Andersens Boulevard og Jernbanegade. Illustration af Steenberg Architects. Visualisering set fra krydset af Jernbanegade og Hammerichsgade. Illustration på baggrund af skitse af Steenberg Architects. Københavns Kommune 9

10 Bevaringsværdige bygninger Som tidligere nævnt nedrives baghuset til Jernbanegade 4, som i bydelsatlasset for Indre By er kategoriseret som bevaringsværdigt. Da der er tale om et baghus, som ikke kan ses udefra, vurderes det at have mindre betydning for bygningsmiljøet i området. De øvrige bevaringsværdige eller fredede bygninger i karréen påvirkes ikke af projektet. Skyggediagrammer Skyggediagrammet viser skyggeforholdene for Dagmarhuskarréen på tre udvalgte tidspunkter af året: Sommersolhverv i juni, vintersolhverv i december og efterårsjævndøgn i september. Skyggediagrammerne viser, at skyggepåvirkningerne i forhold til omgivelserne uden for karréen er begrænsende. De væsentligste skyggepåvirkninger findes i det nordvestlige hjørne af karréen ved hjørnet af Studiestræde og H. C. Andersens Boulevard, hvor især de snævre gårdrum vil blive påvirket mere end i dag. EKSISTERENDE FORHOLD Juni kl September kl December kl Juni kl September kl December kl Juni kl September kl December kl Juni kl September kl December kl FREMTIDIGE FORHOLD 10 Københavns Kommune

11 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Fingerplan 2013 Ifølge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Et stationsnært kerneområde afgrænses med udgangspunkt i en gangafstand på mindre end 600 m fra en station. Kontorbygninger over m 2 og andre funktioner, der har mange ansatte eller besøgende, skal placeres i de stationsnære områder og fortrinsvist i de stationsnære kerneområder. Lokalplanområdet ligger inden for det stationsnære kerneområde omkring både Vesterport Station, Hovedbanegården og den kommende metro. Etablering af hotel er i overensstemmelse med Fingerplanen s intentioner om stationsnær placering af funktioner med mange besøgende. Kommuneplan 2011 I Kommuneplan 2011 er Dagmarhuskarréen fastlagt som område til serviceerhverv, -område. S-områder anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne om detailhandel indenfor bymidteområdet City. Endvidere kan der indrettes op til 50% boliger (gælder for indre by), kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. I et -område må den maksimale bebyggelsesprocent ikke overstige 150 og bygningshøjden må ikke overstige 24 m. Friarealet til erhverv skal udgøre 10 procent af etagearealet. Projektet er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2011 om maksimal bebyggelsesprocent, bygningshøjde og friarealprocent, og der foreslås derfor ændringer af Kommuneplanrammen ved et kommuneplantillæg. Kravet til parkeringsdækning er 1 plads pr. 150 m² etageareal. For butikker er parkeringskravet 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. Kravet til cykelparkering er ved arbejdspladser generelt 1,5 plads pr. 100 m² etageareal. I Kommuneplan 2011 indgår området som en del af Bymidteområde City. Bymidten City kan maks. udvides med m² butiksareal. Arealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis m² og m². Der kan derudover tillades tre udvalgsvarebutikker med op til m² i City (inkl. Fisketorvet). Krav til parkering og detailhandelsrammen fastholdes med forslaget til kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg For at muliggøre den foreslåede udbygning af Dagmarhus udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger området til * område til serviceerhverv. I den særlige bemærkning foreslås mulighed for yderligere at bygge B5 C B5 C C2 C2 * * * * * Ramme i Kommunplan 2011 Forslag til Kommuneplantillæg Københavns Kommune 11

12 op til nye etagemeter, således at områdets samlede etageareal udgør maks m 2 og der tillades en maksimal bygningshøjde på 36 m. Friarealet skal udgøre mindst 5 % af etagearealet. Lokalplanen set i forhold til mål og værdier i planlægningen Planen vurderes samlet at være i overensstemmelse med kommunens overordnede mål og værdier. Viden og erhverv i København Det er kommunens mål, at beskæftigelsen i København skal stige, og virksomhedernes vilkår for økonomisk vækst skal forbedres. Projektet vil give plads til 370 hotelværelser og ca. 70 arbejdspladser. Området ligger tæt på både Hovedbanegården, Vesterport Station og den kommende metrostation på Rådhuspladsen. København som metropol for grøn vækst København vil være verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025, og dette skal ske samtidigt med, at kommunen har skabt øget beskæftigelse og vækst. Bygningen udvikles på et bæredygtigt grundlag. Bydelsplan Bydelsplan for Indre By Christianshavn 2011 er udarbejdet i et samarbejde mellem Indre By Christianshavns Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Lokaludvalgene har været ansvarlige for den lokale proces og borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydelsplanen angiver lokaludvalgenes og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer hertil. Bydelsplanen er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. december Lokalplaner i kvarteret Strøggadelokalplan nr. 178 Vesterbrogade fra august 1991 fastlægger anvendelsen af stueetagen mod Vesterbrogade og Axeltorv til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Lokalplan nr. 382 Jernbanegade fra november 2004 omfatter karren mellem Axeltorv, Jernbanegade, H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade. Lokalplanen fastlægger området til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hotelvirksomhed, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikudvalgets skøn kan indpasses i om rådet. En del af lokalplanen erstattes af en ny lokalplan for Scala-grunden. Lokalplan nr. 436 Industriens Hus fra oktober 2009 muliggør udvidelse af Industriens Hus og fastlægger området til serviceerhverv med krav om, at de to nederste etager mod Vesterbrogade skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter mv. Varmeplanlægning Hele Københavns Kommune er udlagt til fjernvarmeforsyning, og analyser viser, at forsyning med fjernvarme i København er til gavn for såvel samfundsøkonomi og miljø som forbrugerne i forhold til decentrale og individuelle varmeformer. Ligeledes kan tilkobling til fjernkølingsnettet overvejes. Trafikstøj Trafikstøjniveauet langs H. C. Andersens Boulevard er over 75 db og i Jernbanegade er det fra 75 db faldende til 65 db. Ifølge de generelle retningslinjer i Kommuneplan 2011 må støjbelastningen ved byomdannelse til serviceerhverv ikke overstige 63 db. Dog er det muligt at opføre serviceerhverv i områder som dette, hvor støjbelastningen fra vejtrafik er over 63dB(Lden), såfremt det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 51 db(lden). Det nødvendige luftskifte kan dog eventuelt sikres på anden vis end oplukkelige vinduer Der kan etableres boliger i området, når det sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 46 db fra vejtrafik i sove- og opholdsrum. For udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet ikke må overstige 58 db fra vejtrafik og 64 db fra jernbanetrafik. Illustration af gældende lokalplaner i kvarteret vist med rødt. Det aktuelle lokalplanområde er skraveret. Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne "Miljø i byggeri og anlæg, 2010". Heri berøres emnerne miljørigtig 12 Københavns Kommune

13 projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente idéer fra retningslinjerne. "Miljø i byggeri og anlæg" oplyser i øvrigt om love, regulativer og links til, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. "Miljø i byggeri og anlæg 2010" kan hentes på: Regnvand Af Københavns Kommunes Spildevandsplan fremgår det, at regnvandet skal håndteres lokalt for at imødegå klimaændringerne og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for egen matrikel i et lokalområde omfattende flere matrikler og eventuelt ved afledning til en nærliggende recipient. Ved lokal håndtering forstås, at regnvandet opsamles, forsinkes, genanvendes, fordampes, nedsives, afledes til eksisterende vandområde eller til rekreativt udformet vandelement, der etableres til at modtage regnvandet. Dette kaldes under ét Lokal Afledning af Regnvand, LAR. En række tiltag kan medvirke til at opfylde dette krav, f.eks. ved at udnytte regnvandet til rekreative formål, grønne tage, toiletskyl, vaskeri, vanding, bilvask. Københavns Kommune har udgivet en LAR-Projekthåndbog, der beskriver en række LAR-metoder og løsninger. Planloven giver hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl. Hvis bygherren kan dokumentere, at dette ikke er muligt, skal det specifikke dokumentationsmateriale vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Regnvand til toiletskyl tillades dog f.eks. ikke i offentligt tilgængelige toiletter, mens det er tilladt i kontorer, hvor der kun er adgang for kontorets ansatte. Ved større nybyggerier skal det vurderes, om der skal etableres et trestrenget system (se Spildevandsplanen). Københavns Kommune 13

14 Tilladelser efter anden lovgivning Affald I henhold til Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ skal der ske en kildesortering. For hoteldrift er der typisk behov for plads til kildesortering af madaffald i større mængder, papir, pap, plast, glas, elektronik foruden restaffald. Beholderantal og -placering skal aftales med Center for Affald og Genbrug, der også kan give rådgivning om indretning af kvarter- og gårdmiljøstationer m.m. Jord- og grundvandsforurening Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Jorden kan også anmeldes via Ifølge Jordforureningslovens 50a er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassificerede, det vil sige, at overfladejorden formodes at være lettere forurenet. Områdeklassificering af et areal udløser pligt til anmeldelse af jord, der skal bortskaffes herfra, til Center for Miljø. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end to år, skal Center for Miljø, Jord- og Vandområdet, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Center for Miljø, Virksomheder, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm.) skal Center for Park og Natur, Vandteamet, søges om tilladelse. Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver skal ejer/bruger sikre at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere fjernes skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. 14 Københavns Kommune

15 Lokalplan nr. 496 Dagmarhus I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for Dagmarhusområdet: 1. Formål Formålet med lokalplanen er at udnytte den centrale og stationsnære beliggenhed til en tæt bebyggelse med bymæssige funktioner. Anvendelsen af stueetagen mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade skal medvirke til et levende og varieret bymiljø med oplevelsesrige facader og direkte publikumsadgang. Bebyggelsen skal udvikles efter miljørigtige og bæredygtige principper, hvor økologi er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Bebyggelsens arkitektoniske udformning skal tage hensyn til bevaringsinteresser i området og den omgivende karré. 2. Området Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter matrikel numrene 234 og 93 Vestervold Kvarter, København og alle parceller, der efter den 1. februar 2012 udstykkes i området. 3. Anvendelse Stk. 1. Området må anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, gallerier, butikker, restauranter, hoteller, spillesteder, erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området, samt til helårsboliger. Endvidere kan indrettes kollektive anlæg, museer, teatre, kulturinstitutioner og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Stk. 2. Stueetagen mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade må kun anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, samt særligt udadvendte publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter, musikspillesteder, gallerier og lignende. Denne etage må ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Stk. 3. Kælderetagen kan anvendes til varetilkørsel og anden servicering af de publikumsorienterede serviceerhverv samt til cykel- og bilparkering. Stk. 4. Området er en del af Bymidten City, som med Kommuneplan 2011 maksimalt kan udvides med m 2 butiksareal til dagligvarer og udsalgsvarer. Det samlede areal i lokalplanområdet til butiksformål må ikke overstige m 2. Arealet i de enkelte butikker må ikke overstige m 2. Kommentar Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butiksformål. Stk. 5. a) Indtil 50 % af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. Boligerne skal i gennemsnit være mindst 95 m 2 bruttoetageareal, og ingen bolig må være mindre end 65 m 2 bruttoetageareal. Pulterum til boligen kan ikke medregnes i boligens bruttoetageareal. Der skal i tilknytning til boligen etableres tagterrasser eller lignende udendørs opholdsareal. b) Indtil 10 % af boligarealet må indrettes til kollegieboliger og andre boliger under 65 m 2. c) Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelser om boligstørrelser. Kommentar Ved krav om helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig og lignende. Der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, men en sådan vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 6. Der må ikke indrettes erhverv over etager med boliger. Stk. 7. For hele lokalplanområdet gælder, at der ikke må udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 4. Vej- og pladsforhold, byggelinjer Stk.1. Eksisterende vejlinjer opretholdes. Stk. 2. a) Adgang for cyklister til p-anlæg i konstruktion, skal som minimum kunne ske via nedkørsel til parkeringskælder. b) Overkørsel og nedkørsel til parkeringskælder skal udformes, så der sikres gode oversigtsforhold ved udkørsel, samt efter Teknik- og Miljøforvaltningens nærmere godkendelse. Københavns Kommune 15

16 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med den på tegning nr. 2 viste bebyggelsesplan og med de på tegning nr. 2 angivne højder. Stk. 2. Bebyggelsens samlede etageareal må ikke overstige m². Højden på bebyggelsen mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade må ikke overstige 24 m. Dog kan bebyggelsen, hvis den tilbagetrækkes mindst 4 m fra gaderne, have en højde på op til 31 m. Den på tegning nr. 2 viste bagbygning må ikke overstige 36 m. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Bebyggelsens udformning, herunder materialer og farver mv., skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Facaderne skal udføres så følgende generelle forhold iagttages: a) Facader i stueetagen mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade skal fremstå med en åben og transparent karakter, der understøtter udadvendte funktioner. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende, således at de får karakter af lukkede facader. b) Facader ud mod H. C. Andersens Boulevard og Jernbanegade skal svare til de eksisterende facader i Dagmarhus hvad angår den vandrette og lodrette opdeling (gridstruktur), materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden. Ændringer af eksisterende bebyggelse må ikke finde sted uden Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse og skal med hensyn udformning, materialer og øvrige ydre fremtræden tage hensyn til bebyggelsens arkitektoniske udtryk. c) Ned- og opkørselsrampen til p-kælderen skal integreres i bygningen. d) Glas skal fremstå transparent eller translucent og må ikke udføres med spejlvirkning. e) Inddækninger og eventuelle tagnedløb skal udføres i metal. f) Facader og tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/ tagfladens arkitektur eller udformes som selvstændige arkitektoniske elementer af høj kvalitet. g) Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller gavle synlige fra vej og pladser. Stk. 2. Skiltning, lysinstallationer, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Opsætningen må ikke ske uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse. Lysinstallationer må ikke blænde eller være til gene for omgivelserne. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede reklamer. Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt. Kommentar Borgerrepræsentationen har vedtaget et sæt retningslinjer og anbefalinger for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinjerne kan ses på Publikationen "Facader og skilte i København" kan fås ved henvendelse til Center for Bydesign. Stk. 3. Tekniske anlæg og installationer skal indeholdes i bebyggelsen og må ikke fremstå som elementer placeret på tag. Stk. 4. Elevatortårne og trappehuse til tagterrasser skal udformes så de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. Stk. 5. Renovation skal integreres i bygningen. 7. Friarealer og parkering Stk. 1. Friarealet skal være minimum 5% af etagearealet. Friarealerne skal anlægges til opholdsarealer for beboere og brugere. Friarealer kan etableres som fælles altaner eller tagterrasser. Stk. 2. Tagflader svarende til minimum 2 % af etagearealet skal begrønnes. Kommentar Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO₂. Dette hindrer ikke, at der kan etableres solceller på tagfladen eller som halvtag/ konstruktion over tagfladen. Stk. 3. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal. For butikker skal parkeringsdækningen dog være 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Kommentar Grundejeren har oplyst, at det højst er muligt at placere 40 nye parkeringspladser på egen grund. Resten foreslås 16 Københavns Kommune

17 placeret i parkeringskælderen på scalagrunden. Det er derfor en forudsætning for endelig vedtgelse af lokalplanen, at der er indgået en tinglyst aftale, der sikrer placering af de resterende pladser i parkeringskælderen under Scala. Stk. 4. Cykelparkering skal etableres efter følgende normer: a) Administration og lignende kontorarbejdspladser mindst 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal. b) Detailhandel 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal. c) Boliger 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal. d) Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkeringsplads pr m² etageareal ved boliger og detailhandel. Kommentar Cykelparkering kan være fælles for flere ejendomme. Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stk. 5. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de er trygge at færdes ad og opholde sig på og tilgodeser tilgængelighed for alle. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. 9. Foranstaltninger mod forureningsgener Stk. 1. Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalplanområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik, Stk. 2. For boliger tillades en støjbelastning på op til 68dB (Lden). Det skal i så fald sikres, at det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer (0,35m²) ikke overstiger 46 db fra vejtrafik i boligers sove- og opholdsrum. Alle opholds- og soverum skal have vinduer, der kan åbnes og samtidig overholde disse støjkrav. Stk. 3. For kontorer, hoteller o. lign. må det indendørs støjniveau ikke overstige 51 db fra vejtrafik, med åbne vinduer (0,35 m²). Det nødvendige luftskifte kan dog eventuelt sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, og liberale erhverv, undervisning og lignende ikke overstige 35dB. Kommentar Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje", hvor Lden er en sammenvejning af trafikstøjen om dagen, aftenen og natten. Støjen om aftenen tillægges et genetillæg på 5 db, mens støj om natten får et genetillæg på 10 db. Dag er fra kl , aften fra kl og nat er fra kl Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. 10. Bæredygtighed Stk. 1. Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene til laveste energiklasse, jf. gældende bygningsreglement. Kommentar Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 2015 i stedet for laveste energiklasse (bygningsklasse 2020). Tilladelse til fravigelse kan ske efter en konkret miljømæssig og økonomisk vurdering. Forsyningen til de nye lavenergiområder kan være en kombination af central fjernvarmeforsyning og lokale anlæg til vedvarende energi. I bekendtgørelsen om tilslutningen m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, nr. 690 af 21. juni 2011, står der, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse. Københavns Energi skal i så fald på anmodning eller kan på eget initiativ udarbejde et projektforslag for tilslutning til den kollektive varmeforsyning, idet fjernvarmen er et bæredygtigt element i bystrukturen. 11. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. Lokalplan nr. 496 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 10. oktober 2013 og bekendtgjort den 25. oktober Teknik- og Miljøforvaltningen, den 25. oktober 2013 Peter Søndergaard områdechef /Dan Borberg Mogensen Chefkonsulent 17

18 18 Københavns Kommune

19 Tegning nr. nr. 1-1 Lokalplanområdets afgrænsning H. C. Andersens Boulevard Jernbanegade m / XX Lokalplanområde Gældende matrikelskel / matrikelnummer Københavns Kommune 19

20 Tegning nr. nr. 2-2 Vejforhold og bebyggelsesplan og bebyggelsesplan H. C. Andersens Boulevard 275 MAKS. BYGNINGS- HØJDE 36 M 93 MAKS. BYGNINGS- HØJDE 31 M Jernbanegade m 4 / XX Lokalplanområde Gældende matrikelskel / matrikelnummer Penthouseetagen indrykkes mindst 4 m fra facaden Porte Tagplan af nyt etageareal Nedkørsel til p-kælder for biler og cykler 20 Københavns Kommune

Dagmarhus Startredegørelse

Dagmarhus Startredegørelse Bilag 1 Dagmarhus Startredegørelse Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg til "Dagmarhus". de lerupsgade N Hammerichsgade Staunings Plads Banegraven Jarmers Plads H.

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Tivolihjørnet. Offentlig høringsperiode fra den 15. april til den 10. juni 2015

Tivolihjørnet. Offentlig høringsperiode fra den 15. april til den 10. juni 2015 Tivolihjørnet Forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 vedtaget forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende

Læs mere

"INDUSTRIENS HUS" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg. Offentlig høring fra 10. februar til 14. april 2009

INDUSTRIENS HUS Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg. Offentlig høring fra 10. februar til 14. april 2009 "INDUSTRIENS HUS" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 29. januar 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Industriens Hus" Offentlig høring fra 10. februar til 14. april

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Godthåbsvej Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 23.maj 2013 vedtaget forslag til lokalplan Godthåbsvej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanområdet

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Offentlig høringsperiode fra den 19. januar 2015 til den 17. marts 2015

Offentlig høringsperiode fra den 19. januar 2015 til den 17. marts 2015 Ny ellebjergområdet tillæg 2 Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 448-1 Ny Ellebjergområdet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 11. december 2014 vedtaget

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012 Jenagade Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget forslag til lokalplan 'Jenagade'. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst Offentlig høringsperiode fra den 27.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Sundbyøster Skole. Offentlig høringsperiode fra den 4. september til den 30. oktober 2015. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Sundbyøster Skole. Offentlig høringsperiode fra den 4. september til den 30. oktober 2015. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. Sundbyøster skole Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 490 Sundbyøster Skole Borgerrepræsentationen har den 20. august 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 490 Sundbyøster Skole.

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

"Jagtvej 171" Bilag 1. Startredegørelse

Jagtvej 171 Bilag 1. Startredegørelse "Jagtvej 171" Bilag 1 Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Jagtvej 171" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets omgivelser

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II Lokalplan nr. 288 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 18. juni 1997, endelig bekendtgjort den 11. juli 1997 og tinglyst den 22. juni 1998. Lokalplan

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE

LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 vedtaget lokalplan nr. 382 Jernbanegade for karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. Lokalplanen er bekendtgjort 23.

Læs mere

Lokalplan nr. 132. for et område mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej

Lokalplan nr. 132. for et område mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej Lokalplan nr. 132 for et område mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej 2005 Lokalplan nr. 132 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 9 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Solitudevej Indre Nørrebro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligområde Delvist ophævet - Se nr. 165

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 Torvegade 42, 6700 Esbjerg Projektejendom til beboelse og erhverv Pris kontant kr. 5.800.000 Grundareal 836 kvm Bebyggelsesgrad 300% 5 etager til boliger og erhverv

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

"BIRKEDOMMERVEJ" Forslag til lokalplan

BIRKEDOMMERVEJ Forslag til lokalplan "BIRKEDOMMERVEJ" Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 10. juni 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Birkedommervej, der giver mulighed for nybyggeri i karreen Birkedommervej, Tomsgårdsvej,

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere