Grundvandet på Agersø og Omø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandet på Agersø og Omø"

Transkript

1 Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden?

2 Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at sikre grundvandet mod forurening, fordi transport af rent drikkevand fra Sjælland vil være en meget dyr løsning. Samtidig er det politisk besluttet, at i Danmark skal drikkevandsforsyningen bygge på uforurenet grundvand, som ikke kræver avanceret vandbehandling. Derfor skal vi især beskytte Agersø og Omøs grundvand mod nedsivning af nitrat, men også mod pesticider og andre uønskede stoffer. De tidligere amter har udpeget indsatsområder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Men først skal grundvandet kortlægges: Hvor er grundvandet mest sårbart over for forurening, og hvor er forureningstruslerne mod grundvandet størst? Kortlægningen på Agersø og Omø blev igangsat i 2009 og er afsluttet i februar Kortlægningen viser, at de geologiske lag på de to øer yder en meget ringe naturlig beskyttelse mod nedsivning af nitrat og anden forurening. Grundvandet er mest sårbart på Omø, men på Agersø er der også fundet et højt nitratindhold i vandet. Derfor er det nødvendigt med en særlig indsats på begge øer for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Nu hvor kortlægningen er afsluttet, er næste skridt, at Slagelse Kommune laver en indsatplan med indsatser over for forurening af grundvandet. Hvis indsatserne gennemføres, bliver det med stor sandsynlighed muligt at beskytte grundvandet og sikre godt drikkevand til forbrugerne på Agersø og Omø i mange år fremover. 2 Grundvandet på Agersø og Omø

3 Nitrat i grundvandet Agersø og Omø er to øer, hvor landbrug optager en stor del af jordoverfladen. På denne overflade falder regnen, hvoraf en stor del siver ned gennem jorden. Sådan dannes der hele tiden nyt grundvand. Regnen er imidlertid ikke det eneste, der kan sive ned gennem jorden. Det gælder også omsat gødning fra landbruget, pesticider fra haveejernes ukrudtsbekæmpelse, olie fra utætte olietanke og kemiske stoffer fra tidligere og nuværende virksomheder. Hvis forurening siver ned til grundvandet, kan den true den fremtidige drikkevandsforsyning. Regnvandet siver især ned, hvor der er tynde lerlag over grundvandet. Tykke lerlag kan være så tætte, at de forsinker eller helt kan standse en nedsivning til grundvandet. Tynde lerlag virker langt Nitrat er det farligt? Hvis drikkevandet kommer op på et nitrat-indhold på omkring mg pr. liter, er det sundhedsskadeligt. Især for spædbørn, som kan udvikle det såkaldte blå-børn-syndrom. Nitrat nedsætter nemlig blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer. Spædbørn, der har fået for meget nitrat udvikler en karakteristisk blå hudfarve, heraf navnet. Behandles tilstanden ikke, er den dødelig. Nitrat omdannes desuden til nitrit i kroppen. Nitrit er mistænkt for at kunne medføre mave- og tarmkræft. Drikkevand, der indeholder under 50 mg nitrat pr. liter, anses ikke for at være sundhedsskadeligt hverken for børn eller voksne. Grundvandets indhold af nitrat er undersøgt i boringer og brønde på Agersø og Omø. De røde prikker viser, hvor vandanalysen har vist et nitratindhold på over 5 mg/l. Grundvandet på Agersø og Omø 3

4 mindre vandstandsende. Det kan være alvorligt, hvis der foregår potentielt forurenende aktiviteter på jordoverfladen, hvor der ikke er nogen naturlig beskyttelse i form af lerlag. Derfor har Naturstyrelsen kortlagt dæklagene over grundvandet, og især lerlagenes tykkelse. Samtidig er indholdet af kemiske stoffer i grundvandet undersøgt både de naturligt forekommende og de miljøfremmede. Kortlægningen på de to øer viser desværre, at der mange steder er et meget højt indhold af nitrat i grundvandet. Flere steder er koncentrationen tæt på eller over kravet til drikkevand på 50 mg pr. liter. De højeste koncentrationer findes typisk på Omø. Kloridproblemer Øer er omgivet af saltvand, der indeholder klorid, og især på små øer kan klorid være et problemstof, hvis saltvand trænger ind i grundvandet. Den højest tilladte værdi i drikkevand er 250 mg pr. liter, men allerede ved 50 mg pr. liter taler man om forhøjet indhold. Klorid er ikke skadeligt, og grænseværdien er fastlagt ud fra smagsmæssige hensyn. Flere dybe boringer på Agersø og Omø viser et forhøjet indhold af klorid, og i Omø Vandværks dybeste boringer er grænseværdien for drikkevand overskredet. Klorid er derfor et problem i det dybe grundvandsmagasin på begge øer. Der optræder høje koncentrationer i det sandlag, som vandværkerne på begge øer hovedsagelig indvinder fra. Dybere nede findes kalk, hvor indholdet af nitrat er lavt. Men nitraten har allerede forurenet en stor del af det grundvand, som er kilden til de to øers drikkevandsforsyning. Den sidste ressource i kalken er nu i fare for tilsvarende forurening. Nitraten stammer fra kvælstof, der bliver tilført landbrugsjorden i form af gødning. Kvælstof (ammonium) omsættes af jordens bakterier til nitrat, som planterne kan optage. Hvis der er et overskud af kvælstof, som planterne ikke kan optage, eller hvis der stadig er kvælstof i jorden efter høst, kan nitrat langsomt sive ned i grundvandet. Vandværk Sand Tykke lerlag beskytter grundvandet. Nitrat og anden forurening siver dog hurtigt ned i områder med tynde lerlag eller helt uden ler. Agersø Vandværk indvinder grundvand fra sand, mens Omø Vandværk indvinder fra både sand og kalk. Ler Sand (grundvandsmagasin) Boring Kalk (grundvandsmagasin) 4 Grundvandet på Agersø og Omø

5 Salt grundvand På små øer ligger grænsen mellem fersk og salt grundvand ofte højt. Saltvand indeholder klorid, og det er ud fra kloridindholdet, at saltholdigheden bliver bedømt. Når grænsen til salt grundvand ligger højt, er der også stor risiko for, at saltvand kan trænge ind i dybe boringer. Samtidig kan en stor indvinding fra en boring hæve saltvandsgrænsen over det naturlige niveau. Hav Saltvand Ferskvand Indvinding I Omø Vandværks dybe boring, hvor der oppumpes fra kalk, ligger kloridindholdet noget over grænseværdien for drikkevand. I flere boringer på Agersø er kloridindholdet også forhøjet. Det er tegn på, at saltvandet ligger højt under begge øer. Det salte grundvand ligger højt under øerne. En kraftig oppumpning kan løfte saltvandet tættere på jordoverfladen. Det giver drikkevandet en salt smag, da almindelig vand behandling ikke kan fjerne saltet. Grundvandet på Agersø og Omø 5

6 BAM BAM er et nedbrydningsprodukt af aktivstoffet dichlobenil, der var det aktive stof i ukrudtsbekæmpelsesmidlerne Prefix og Casoron. Midlerne blev forbudt i 1997, men da regnvandet kan være flere år om at sive ned til grundvandet, viser forureningen sig tit mange år efter anvendelsen af midlerne på jordoverfladen. Der er fundet BAM under grænseværdien for drikkevand i både Agersø og Omø Vandværkers boringer. Grænseværdien på 0,1 µg/l er fælles for hele EU. Fortidens og nutidens synder Mange steder i Danmark finder man pesticidrester i vandværksboringerne, og flere steder må man lukke disse boringer på grund af pesticiderne. Det er oftest fund af stoffet BAM, der er skyld i lukningen. De ukrudtsmidler, der er kilde til BAM, er nu forbudte, og derfor kunne man tro, at problemerne ville forsvinde. Men dels kan BAM være lang tid om at sive ned, og dels er der kommet nye godkendte produkter til, der også indeholder pesticider. Nogle af disse stoffer er nu begyndt at dukke op i grundvandet flere steder i landet. På Agersø og Omø findes der små koncentrationer af BAM i flere vandværksboringer. Grænseværdien for drikkevand er ikke overskredet, men det er et tegn på, at der har været brugt ukrudtsmidler. I enkelt privat boring på Omø er der også fundet pesticidet glyphosat, der er det aktive stof i ukrudtsmidlet Round-up. Det kan være tegn på, at også nutidens godkendte pesticider kan finde vej gennem jorden og ned til grundvandet. Nordøst for den sydligste af Agersø Vandværks boringer findes på et areal, som Region Sjælland har forureningskortlagt på vidensniveau 2.Det betyder, at undersøgelser på grunden har vist, at enten jord og/eller grundvandet er forurenet. Der har tidligere ligget flere virksomheder på arealet. I den seneste vandprøve fra vandværkets boring er der fundet stoffer, der normalt findes i olie og benzin. Måske er der er en forbindelse mellem tidligere tiders industri og nutidens fund af forurenende stoffer i vandværksboringen. Hvorfor er grundvandet sårbart? Det regnvand, der falder på Agersø og Omø, siver for en stor dels vedkommende ned gennem jordlagene og ender til sidst i grundvandet. Forurenende stoffer siver med regnvandet ned i jorden. Men på deres vej gennem jordlagene bliver stofferne langsomt nedbrudt. Jo længere tid, det tager at sive ned, des større er chancen for, at stofferne er blevet nedbrudt til ufarlige stoffer, inden de når grundvandsmagasinet. Lang nedsivningstid betyder derfor en god beskyttelse over for forurening. Nedsivningen er ofte en langsom proces, som kan tage over 100 år. På Agersø og især på Omø sker nedsivningen dog betydeligt hurtigere - nogle steder på mindre end 10 år. Det skyldes, at lerlagene på de to øer er tynde og nogle steder helt mangler. Nedsivningen i ler sker nemlig meget langsomt, da ler er relativt tæt, mens nedsivning i sand sker hurtigt. Desuden sker den største kemiske nedbrydning af de fleste forurenende stoffer i ler, mens der kun sker en meget begrænset nedbrydning i sand. Det betyder, at ler yder en meget bedre beskyttelse over for nedsivende forurening. Derfor er det især tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet, der afgør, hvor godt grundvandet er beskyttet. På Agersø og Omø består undergrunden af ler, sand og kalk. De øverste meter består på Agersø hovedsagligt af ler, mens leret på Omø typisk maksimalt er 10 m tykt og nogle steder under 5 m tykt. Under lerlagene finder man på begge øer et op til 20 m tykt sandlag, som størstedelen af grundvandet indvindes fra. Under sandet ligger kalken. Kalken er adskilt fra det tykke sandlag af et ret tyndt lerlag, der nogle steder, især på Omø, helt mangler. Kortlægning viser altså, at tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinerne er meget begrænset. Grundvandskemiske analyser tyder samtidig på, at dæklagenes evne til at fjerne nitrat er ved at være opbrugt. Det betyder, at jordlagene yder en meget ringe beskyttelse over for nitrat. Så grundvandet er nitratsårbart over store dele af de to øer. 6 Grundvandet på Agersø og Omø

7 Tynde lerlag betyder også, at andre former for forurening har lettere ved at nå grundvandet. Det går også hurtigere, end når lerlagene er tykke. Fund af pesticider i vandværksboringerne er sandsynligvis tegn på, at dette er tilfældet. Det er vigtigt at vide, hvor grundvandet til vandværkerne dannes, da det netop er her, risikoen for forurening er størst. Derfor har Naturstyrelsen beregnet indvindingsoplande, der er de områder, hvor grundvandet strømmer mod vandværksboringerne. Naturstyrelsen har samtidig vurderet, at det vand, vandværkerne pumper op, siver ned som regnvand inden for disse områder. Områder med særlige drikkevandsinteresser Overalt i Danmark er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, normalt omtalt som OSD-områder. I disse områder finder man de vigtigste grundvandsressourcer. Derfor skal der ydes en særlig indsats imod risikoen for forurening i disse områder. Kommunerne skal bl.a. i deres godkendelser til nye virksomheder o.lign. sikre at disse ikke har aktiviteter, der kan medføre forurening af grundvandet. På Agersø og Omø falder OSD-områderne sammen med indsatsområderne. På Agersø har Naturstyrelsen revideret det eksisterende OSD-område udpeget af det tidligere Vestsjællands Amt. OSDområdet på Omø er uændret. OSD-områderne ligger begge centralt på øerne, hvor også grundvandsdannelsen til vandværkerne sker. Indsatsområdet med hensyn til nitrat Nitratforurening er et stort problem på de to øer, og derfor har Naturstyrelsen udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nitratforurening. Der er de fleste steder meget tynde lerlag over grundvandsmagasinerne på Agersø og Omø. Derfor er grundvandet sårbart over for forurening. Grundvandet på Agersø og Omø 7

8 Indsatsområderne svarer til de områder, der er vurderet at være nitratsårbare samt udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Det drejer sig om det meste af de to OSD-områder. Undtaget er et mindre område på Agersø, hvor lertykkelsen og grundvandets sammensætning indikerer, at grundvandet ikke er nitratsårbart. Vurderingen af nitratsårbarheden kan dog senere revideres, hvis kommunen kommer i besiddelse af ny viden, der tyder på, at området alligevel er nitratsårbart. Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Den nitratforurening, som i øjeblikket påvirker grundvandet, kan vi ikke bremse. Den skyldes mange års landbrugsdrift på de to øer. Men vi skal gøre en aktiv indsats for at sænke den fremtidige nitratbelastning på øerne. Landbruget bliver en meget vigtig samarbejdspartner i arbejdet på at sænke nitratbelastningen, og det er vigtigt, at landmændene på øerne også føler et ansvar for beskyttelsen af grundvandet. Pesticidfundene i vandværksboringerne er bekymrende. De giver anledning til at tro, at ukrudtsbekæmpelse med pesticider også i fremtiden kan forurene grundvandet. Mindre brug af ukrudtsmidler er væsentlig for at sikre mod, at vi om nogle år måske finder stoffer, der i dag er godkendte. Det er kommunens opgave at sikre denne beskyttelse af drikkevandet. Derfor skal Slagelse Kommune lave en indsatsplan for indsatsområderne på Agersø og Omø. Planen skal angive, hvad der er nødvendigt for at beskytte grundvandet og dermed sikre godt drikkevand. Hvad kan vi gøre? Indsatsplanen skal være færdig et år efter, at kortlægningen er afsluttet. Allerede nu ligger der en række forslag fra Naturstyrelsen, som kommunen kan anvende som inspiration. Da nitratforureningen af grundvandet er det største problem på de to øer, er den vigtigste indsats 8 Grundvandet på Agersø og Omø

9 også rettet mod begrænsning af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden. Der er flere måder, man kan opnå dette på. En mulighed er at anvende efterafgrøder, som kan binde overskuddet af nitrat. En anden metode er at nedsætte den såkaldte kvælstofnorm, altså at bruge mindre kvælstof pr. hektar opdyrket jord. Driften kan også ekstensiveres, f.eks. ved braklægning eller ved omlægning til græs, f.eks. med græssende kvæg. Der kan endvidere ske en omlægning til økologisk landbrug, som vil medføre et ophør med brug af pesticider. Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) administrerer flere støtteordninger, der blandt andet har til formål at nedsætte nitratbelastningen ved hjælp af miljøvenlig drift. De fleste af disse indsatser kræver samarbejde fra landbrugets side. Derfor er det vigtigt, at kommunen tidligt i indsatsplanarbejdet inddrager landbruget, så alle forstår, at indsatserne er nødvendige. Indsatserne rettet mod nitratforurening kan blive aktuelle inden for de udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat. Selvom det er vigtigt at nedsætte nitratbelastningen, er andre tiltag for at sikre grundvandet også nødvendige. Enkelte ejendomme inden for OSDområderne har i dag stadig tilknyttet en brønd eller boring, som kan forårsage alvorlig grundvandsforurening, hvis de er i dårlig stand. Forurening kan nemlig sive direkte ned i grundvandet langs en utæt boring eller brønd, og forureningen kan herefter sprede sig hurtigt i grundvandet. Derfor bør det sikres, at de brønde og boringer er i god stand, eller at de sløjfes, hvis de ikke bliver brugt. Naturstyrelsen har foretaget en vurdering af nitratsårbarhed samt en udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Indsatserne skal i første omgang foretages i indvindingsoplandene. Grundvandet på Agersø og Omø 9

10 En relevant indsats kunne også være en informationskampagne. Denne kunne for eksempel have fokus på anvendelse af ukrudtsmidler og alternativer hertil, da der er fundet BAM i de fleste af øens vandværksboringer. Da BAM som oftest stammer fra privat anvendelse, er det den enkelte haveejer, kampagnen skal rettes imod. Formålet er at minimere den nutidige pesticidanvendelse i haverne. Dette er kun nogle af de mulige indsatser, som Naturstyrelsen er kommet frem til i undersøgelsen af grundvandsforholdene på de to øer. En samlet oversigt over relevante indsatser kan ses i den redegørelsesrapport, som Naturstyrelsen afslutter kortlægningen med. Vandværkerne Naturstyrelsen har set på, hvordan grundvandsforholdene er i nærheden af indvindingsboringerne til Agersø og Omø Vandværker. Hvad kan det enkelte vandværk og vandværkets brugere gøre for at sikre drikkevandsforsyningen i fremtiden? De vigtigste anbefalinger er beskrevet nedenfor. Grundvandet i to boringer tilhørende Agersø Vandværk har høje indehold af nitrat. I vandværkets tredje boring er vandet næsten nitratfrit. I nærheden af de to nitratbelastede boringer vil frivillige aftaler om at nedsætte gødningsmængden være en god mulighed for at få mindre nitratpåvirkning af grundvandet. Der er fundet BAM i to af vandværkets boringer - dog under grænseværdien. BAM-indholdet kan man ikke gøre noget ved. Men en informationskampagne med fokus på ukrudtsbekæmpelse uden pesticider kan måske forhindre fremtidige fund af de pesticider, der er godkendt til brug i dag. Der er fundet enkelte boringer, nær vandværkets indvindingsboringer, der er vurderet at være i dårlig tilstand. For at mindske risikoen for forurening gennem disse boringer råder Naturstyrelsen til, at boringernes tilstand bliver forbedret. I vandværkets sydligste boring er der fundet olie- og benzinstoffer i ganske små koncentrationer i grundvandet. Vandværket bør undersøge, om disse stoffer kan genfindes i boringens vand og derfor udtage en ny prøve fra boringen. Hvis stofferne genfindes, skal udviklingen i indholdet følges. Naturstyrelsen har foreslået, at indsatserne i første omgang koncentreres i de beregnede indvindingsoplande. Fordi det er i disse områder, der dannes grundvand til vandværkerne og dermed de vigtigste at sikre mod forurening. Omø Vandværk indvinder også nitratholdigt grundvand fra to boringer. Derfor vil det være en god ide også at forsøge at nedsætte nitratbelastningen i nærheden af disse boringer ved indgåelse af frivillige aftaler med landmændene. Der har tidligere været sådanne aftaler, som har forbedret grundvandets kvalitet. Der er fundet BAM i den af vandværkets boringer, der ligger i sommerhusområdet på den sydlige del af øen. Da det sandsynligvis er tidligere tiders brug af ukrudtsmidler, som nu kan spores i grundvandet, sker bekæmpelsen måske stadig - bare med nye produkter. Derfor kan det være en mulighed at gennemføre en informationskampagne i sommerhusområdet med fokus på miljøvenligt havebrug uden bekæmpelsesmidler. I OSD-området på Omø findes enkelte boringer og brønde, hvis tilstand er ukendt, eller hvor det ved et besøg er konstateret, at tilstanden er dårlig. Disse boringer/brønde bør udbedres eller sløjfes, så der ikke kan ske forurening gennem dem. Naturstyrelsen anbefaler samtidig, at enkelte boringer i indvindingsoplandene til vandværkets boringer bliver anvendt til overvågning. Her kan udviklingen i grundvandskvaliteten følges. 10 Grundvandet på Agersø og Omø

11 Hvad sker der nu? Grundvandskortlægningen er nu afsluttet, og Slagelse Kommune skal derfor senest i februar 2013 have udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for områderne med særlige drikkevandsinteresser på de to øer. Planen skal angive, hvor man skal forsøge at beskytte grundvandet, og hvordan man bedst sikrer den fremtidige forsyning af drikkevand til øernes faste beboere, sejlere og sommerhusgæster. Indsatsplanen skal også indeholde en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen mod alle forureningskilder, og hvem der skal udføre indsatserne. Desuden skal planen angive, hvem der skal overvåge grundvandskvaliteten og omfanget af overvågningen. Indsatserne i planen bør være realistiske i forhold til overholdelse af tidsplanen. Men det er også vigtigt at tænke på vandværkernes økonomiske formåen, da de nok også kommer til at skulle betale for gennemførelsen af enkelte indsatser. Indsatsplanen vil blive til i et tæt samarbejde mellem kommunen, vandværkerne og landbruget, som er hovedinteressenten på begge øer. Derfor vil Slagelse Kommune tage kontakt til vandværker og landbrug, så det første udkast til indsatsplanen kan udarbejdes. Planen skal også i høring, så alle vil få mulighed for at komme med kommentarer til planen inden den endeligt vedtages. Hvis de indsatser, der er foreslået i planen, gennemføres, er der gode chancer for, at øernes vandværker også langt ud i fremtiden vil kunne levere godt drikkevand til forbrugerne. Grundvandet på Agersø og Omø 11

12 Hvis du vil vide mere Som afslutning på kortlægningen af grundvandet på Agersø og Omø har Naturstyrelsen Roskilde udarbejdet en redegørelsesrapport med resultater fra de undersøgelser, der er foretaget samt med forslag til indsatser, der skal sikre drikkevandet i fremtiden: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Agersø- og Omøområdet Du er velkommen til at kontakte Naturstyrelsen Roskilde for yderligere oplysninger: Mette Iwanouw Creutzfeldt Tlf: Allan Grambo-Rasmussen Tlf: Hvis du har spørgsmål til det kommende arbejde med indsatsplanen kan du kontakte Slagelse Kommune: Mette Dige Ohrt Tlf: Brian Badike Thomsen Tlf: eller Torben Hald Tlf: Naturstyrelsen Ny Østergade Roskilde

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand november 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand Version 4 revideret den 27.05.2015 Godkendt af Byrådet den 11. marts 2013 Dokumentnr.: 727-2015-61161 side 1 Indhold Indledning... 3 Byrådet vil sikre fortsat rent

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune.

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune. Niels-Kristian Nissen Sønderhedevej 56 6780 Skærbæk Jordforureningsafdelingen Kontaktperson: Curt Kyhn E-mail: curt.kyhn@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.: 76 63 19 22 Dato: 24. november 2010 Journal nr.:

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest Hillerød Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest Side 1 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hillerød Sydvest. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger. Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Forslag til Indsatsplan TUNØ

Forslag til Indsatsplan TUNØ Forslag til Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser Stenkalven Revet Båker Vinddam Færge Sønderklint MAJ 2011 ODDER KOMMUNE MILJØ Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt

Læs mere

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Jordforurening og råstoffer Regionen skal efter

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere