Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune"

Transkript

1 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Politisk og administrativt værktøj til lokalplanlægning

2 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt 2

3 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt -politisk og administrativt værktøj I kommunen, i Danmark, ja i hele Verden er der stor fokus på klimaet og de tiltag, der kan gøres for at ændre på den udvikling, vi er vidne til. Flere steder høres slogans som Lokal indsats gør også en forskel, og det gælder såvel hjemme i private boliger som i landets kommuner. På baggrund af at klimaet ofte er øverste punkt på dagsordenen, er det besluttet, at Jammerbugt Kommune også skal være med til at bidrage positivt i omlægningen af vaner, så klimaet påvirkes mindst muligt. Nærværende katalog skal ses som et politisk og administrativt værktøj til at tænke bæredygtighed og dermed klima ind i de fremtidige lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Formålet med værktøjskataloget er at skabe et værktøj, som kan anvendes af planlæggerne, når der udarbejdes nye lokalplaner. Lov om Planlægning 15 defi nerer klart, hvilke emner der kan lokalplanlægges for, og dette værktøjskatalog går skridtet videre og behandler de punkter, hvor bæredygtighed kan tænkes ind i lokalplanens bestemmelser uden at være i strid med Lov om Planlægning. Øvelsen med at se på parametrene i forhold til Planloven er en nødvendighed, da loven grundlæggende ikke har til formål at planlægge for miljø- og klimamæssige forhold. Miljøminister Karen Ellemann udtaler i en artikel i Altinget at Idag har kommunerne ikke mulighed for at stille krav i lokalplanerne, som alene er begrundet af miljø- eller klimahensyn. Den mulighed vil jeg gerne skabe, for kommunernes lokalplaner kan med fordel blive grønnere. Se hele artiklen i bilag 3. 3

4 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Baggrunden for værktøjskataloget På baggrund af at der gentagende gange fra politisk side er blevet efterlyst en grønnere linje i lokalplanerne, udarbejdes der nu et egentligt værktøj, til hjælp for de planlæggere, der arbejder med lokalplanlægning. Kataloget er et værktøj, som skal anvendes af lokalplanlæggere for at sikre, at den bæredygtige tankegang er tilstede i nye lokalplaner i Jammerbugt Kommune. En anden grund til at arbejde med bæredygtighed i kommunens lokalplaner er, at Jammerbugt Kommune i oktober 2009 underskrev en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligtiger Jammerbugt Kommune til at reducere CO2- udslippet med 2% årligt i perioden I første omgang skal denne reduktion ske i egen virksomhed, men på sigt skal den bredes ud over hele kommunen. Derudover har kommunen forpligtiget sig til at udarbejde en klimaplan, dvs. en plan for hvordan Jammerbugt Kommune vil nå målet med CO2 reduktionen. ene side kan efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden, mens man på den anden side bevarer biodiversitet og de naturlige økosystemer. I begge tilfælde er der tale om at skåne naturen og de ressourcer den indeholder således, at de også er tilgængelige for fremtidens befolkning. Når der tales bæredygtighed, er det svært at komme udenom CO 2. CO 2 udledes, når der afbrændes fossile brændstoffer som olie, kul, tørv og naturgas. Da Jammerbugt Kommune er klimakommune, er det derfor vigtigt også at tage hensyn til udledningen af CO 2 i forbindelse med nybyggeri. I lokalplan for 8 sommerhuse i Munkens Klit blev der arbejdet med bæredygtige materialer, hvilket er materialer, som under fremstilling og ved bortskaffelse bidrager mindre til CO 2 regnskabet end andre lignende materialer. Denne lokalplan ligger dog på kanten af hvad der er hjemmel til i Planloven. Derudover er der i lokalplan for institutions- og sommerhusområde i Tranum fastsat bestemmelser om, at sommerhusene, som bygges, skal leve op til kravene om lavenergi i BR08. Sammenfattende kan det siges meget kort bæredygtighed er En udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtlandrapporten 1987) [GLOBAL.dk] Generelt om bæredygtighed Når der tales klima, tales der også ofte om bæredygtighed. Et begreb som anvendes i fl æng som følge af klimadiskussioner af enhver art. Begrebet er derfor også meget bredt, og i det følgende vil det konkretiseres, hvordan Jammerbugt Kommune definerer begrebet, og hvad det dækker over. I grove træk defi neres bæredygtighed som: et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget. Som eksempel kan nævnes, at jæger- og samlerkulturer kunne udnytte naturen med 100% bæredygtighed. En mere rammende defi nition i dag er, at bæredygtighed også har en økonomisk, social, etisk og økologisk synsvinkel. Ifølge denne defi nition er det hensigten at strukturere civilisation og menneskelig aktivitet på en måde, så man på den 4

5 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Bæredygtighed i lokalplaner Arbejdet med nærværende værktøj har bidraget til at se kompleksiteten i at planlægge for bæredygtighed. Problemstillingerne omkring bæredygtighed har en tendens til at gå på tværs af og ud over de reguleringsmekanismer, vi kender og benytter os af i Jammerbugt Kommune i dag. Dog er der gennem lokalplanlægningen mulighed for, at bæredygtighedsaspektet inddrages. Der er to forhold, som man skal have i tankerne, når planlægningen igangsættes det ene er, at det er vores opgave at planlægge for at reducere CO2 udledningen, og det andet er, at vores planlægning skal tilpasses klimaændringerne bl.a. i form af mere og voldsommere regn. Hvad gør man andre steder i landet? Der er mange måder, hvorpå man kan indarbejde bæredygtighed i planlægningen, og man kan have et større eller mindre ambitionsniveau mht. hvilke og hvor mange aspekter af bæredygtighedsbegrebet man ønsker at arbejde med. Gennem arbejdet med bæredygtighed i lokalplanerne og gennem KL s klimanetværk er Jammerbugt Kommune blevet bekendt med bl.a. Køge-kriterierne og Fremtidens parcelhus. Disse to projekter fremhæves i det følgende, da de synes at have et omfang, som kan kanaliseres over på Jammerbugt Kommunes intentioner. Intro til Køge-kriterierne I Køge Kommune har man udarbejdet 4 kriterier, som anvendes ved nye lokalplaner for kommunale udstykninger. Kriterierne er som følger: Nye huse skal leve op til Lavenergiklasse II i det danske bygningsreglement Nye huse skal svanemærkes Krav om en biofaktor på mere end 0,6 Regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes. til anlæg til regnvand. Energiklasse Husene i de nye områder i Køge Kommune skal udføres, så de lever op til Lavenergiklasse II i det danske bygningsreglement. Svanemærket Svanemærkningen betyder, at der stilles en række krav til byggeprocessen, energiforbrug, ventilation, materialevalg samt at der er en vejledning til beboerne om miljørigtig brug og vedligeholdelse af huset. Miljømærkning Danmark har udarbejdet en liste over hvilke materialer, der kan bruges i et svanemærket hus. Biofaktor Biofaktoren for en grund er et udtryk for, hvor meget grønt, der er på den del af grunden, der ikke er bebygget. Er hele grunden fl iser og rullegræs fås en lille biofaktor, mens en grund med naturgræs, træer og bevoksning på husvæggene får en høj biofaktor. Det er naturligvis ikke let at have en høj biofaktor på en helt ny grund uden beplantning, derfor bliver biofaktoren beregnet udfra etablerede udearealer, eller som udendørsarealerne er projekteret til at se ud efter etablering. På Erhvervs og Byggestyrelsens hjemmeside kan man fi nde en model for, hvordan biofaktoren beregnes. Regnvandsnedsivning I de nye områder i Køge Kommune er der endvidere krav om, at regnvand skal nedsives på egen grund, skal genanvendes eller ledes til anlæg til regnvand. Det er vigtigt i forbindelse med Køge-kriterierne at fastslå, at de er vedlagt som bilag til købsaftalen for grundene, da det ikke er alle tiltag, der kan fastsættes bestemmelser for i en lokalplan. 5

6 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Intro til Fremtidens Parcelhus Fremtidens Parcelhus er et byggeprojekt støttet af Fonden Realdania, Fonden Nykredit og fagligt af EnergiTjenesten. Byggeprojektet leverer 86 bud på gennemtænkte energi- og miljøvenlige huse, som almindelige mennesker: - har råd til at købe, - har lyst til at bo i og har det sundt i. Husene skader ikke miljøet unødigt hverken ved opførsel, nedrivning eller gennem mange års brug.[fremtidensparcelhuse. dk] Kravene betyder at husene har et lavt energiforbrug at husene har godt indeklima at husene er bygget af miljøvenlige materialer at husene leveres med en brugsvejledning at der er lette klagemuligheder at udendørsarealerne har høj andel af forskellig beplantning. at regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes til anlæg til regnvand Bæredygtighed i Jammerbugt Kommune Da begrebet bæredygtighed er et meget bredt begreb, som dækker over mange faktorer, er det vigtigt at få fastlagt, hvordan Jammerbugt Kommune defi nerer begrebet, så der fremover er enighed om, hvad der tales om, når samtalen falder på bæredygtige lokalplaner. Nedenfor ses en fi gur, som vil være gennemgående i det følgende, da der arbejdes med bæredygtighed på tre niveauer - bygningen, grunden og området som helhed. I det følgende vil det omtalte niveau farves grønt. Byggeprojektet, Fremtidens Parcelhuse, viser en række sunde, energi- og miljøvenlige boliger, der arkitektonisk såvel som økonomisk har interesse for den almene befolkning. Det er samtidig et mål, at typehusfi rmaerne i fremtiden kan supplere deres kataloger med nye energi- og miljøvenlige boliger. Der stilles en lang række krav til de huse, der deltager i byggeudstillingen. Nogle af kravene er formuleret i købsaftalen af grundene, i form af Køge Kriterierne, Andre krav f.eks. at der ikke må bygges to ens huse, er også formuleret i købsaftalen. 6

7 Læsevejledning Parameterkatalog Under hvert niveau er der fastsat en række parametre, som dækker Jammerbugt Kommunes opfattelse af, hvad der er væsentligt at tage stilling til i forhold til det givne niveau. I det følgende præsenteres parametrene i markerede kasser og efterfølgende konkretiseres parametrene, og de vurderes ud fra Planlovens 15 om det er en parameter, som er mulig at lokalplanlægge for. Endelig tildeles parametrene til klimapoint. Forvaltnignens vurdering er ment som notatkasse for den enkelte lokalplanlægger. I øverste bjælke på hver side er det muligt at følge med i på hvilket niveau, der beskrives. Klimapoint For at kunne vurdere bæredygtigheden i en lokalplan er der udarbejdet klimapoint, som alle de opstillede bæredygtighedsparametre skal vurderes efter. Klimapoints gives efter en skala fra Hvor 1 er lavest og betyder en minimal grad af bæredygtighed, og 10 er højest og betyder, at denne parameter i pågældende lokalplan bidrager i særdeles positiv form til bæredygtigheden i lokalplanen. Det er tanken, at hvert parameter vurders konkret i forhold til den enkelte lokalplan, og der argumenteres for fastsættelsen af point i hvert enkelt tilfælde. Det tilstræbes at summen af klimapoint bliver så høj som mulig - jo højere tal - jo mere bæredygtig er lokalplanen. For at lokalplanen kan kaldes bæredygtig, skal den procentvise andel af pointsummen være mindst 57%. Dette fastsættes for at sikre en vis grad af bæredygtighed i lokalplanerne i Jammerbugt Kommune. Ved at lave et krav til summen af klimapoint er der mulighed for at kompensere i områder, hvor det er umuligt at opnå en høj faktor indenfor én parameter. Under hver parameter er der plads til at forvaltningen kan skrive en vurdering af den pågældende parameter for den lokalplan, som netop udarbejdes. Vurderingen skal indholde argumenter for fastsættelse af klimapoint, som en forklaring på hvorfor der er valgt, som der er. Forklaringerne kan senere indgå i et afsnit i lokalplanens redegørelsesdel - Vurdering af lokalplanens bæredygtighed. 7

8 8

9 Bygningsniveau Bygningsvolumen Bygningsniveau På bygningsniveau defi neres bæredygtighed i Jammerbugt Kommune som en bygning hvor der er taget højde for CO 2 -udledning forholdet mellem bygningsvolumen og fladeareal er indtænkt der er taget højde for energiforbruget der er stillet krav om optimering af energiklasse der er taget stilling til placering på grunden Bygningsniveau På bygningsniveau defi neres bæredygtighed i Jammerbugt Kommune som en bygning, hvor der er taget højde for CO 2 udledningen. I denne forbindelse tænkes der på CO 2 udledning i forhold til materialevalg. Det skal med andre ord sikres gennem lokalplanlægningen, at der anvendes materialer, som gennem dets levetid har en lav udledning af CO 2. I bogen Arkitektur og miljø konkluderes dog, at tunge og lette huse vil have ca. samme energiforbrug og CO 2 -udspil. [Marsh - se bilag 2] Til gengæld konkluderes det, at der er meget at hente, hvis der bygges i højden. Etagehuse belaster miljøet langt mindre end et parcelhus - og rækkehuset ligger midt i mellem. En faktor som bør holdes for øje i planlægningen - altså forholdet mellem overfl adeareal og bygningsvolumen. Og det kan diskuteres, om der fl ere steder skal indtænkes nye former for dobbelthuse - som Villa Kram, se bilag 3. Endvidere er det i Jammerbugt Kommunes defi nition af bæredygtighed på bygningsniveau vigtigt at rette blikket mod energiforbruget i bygningen. Det er således vigtigt, at der så tidligt som muligt bliver tænkt i alternative energikilder, som kan integreres i bygningens arkitektur. Eksempelvis solfangeranlæg, som er indtænkt i husets tagfl ade. Med hensyn til energiforbruget skal der i de nye lokalplaner for Jammerbugt Kommune stilles det krav, at energiklassen skærpes i forhold til minimumskrav. I det følgende uddybes parametrene i fi guren ovenfor. 9

10 Bygningsniveau CO 2 -udledning - materialer Begrebsforklaring Da arbejdet med bæredygtighed i lokalplaner påbegyndtes, var der bred enighed om, at CO 2 -udledningen set i forhold til materialevalg var en væsentlig parameter at regulere. Gennem arbejdet med nærværende katalog er Team Plan blevet opmærksomme på, at det ikke er muligt at stille krav om, at materialer skal opfylde miljøkrav højere end EU lovgivning og dansk lov. Det betyder bl.a. at Lokalplan for 8 sommerhusgrunde i Munkens Klit er lige på kanten af, hvad man kan stille krav om i en lokalplan. Ligeledes er det sådan, at Svanemærkede og andre certifi serede materialer går ud over danske krav og kan ikke fastsættes i lokalplan. Der er dog mulighed for at regulere materialevalget, men det er i forbindelse med salg. Hvis nye byggegrunde udbydes af kommunen, kan der i købsaftalen stilles krav til de bygninger, der bygges på arealet. Det er på den måde, Køge Kommune har fået lavet deres område. Dog skal det tilføjes, at et område, hvor der i købsaftalen pålægges yderligere krav - og tilmed ret restriktive krav, skal i sig selv være meget attraktivt. Det skal være et sted, hvor folk vil bosætte sig uanset krav. Forvaltningen vurderer, at der udelukkende kan stilles krav til materialevalg ud fra æstetiske hensyn og altså ikke af miljømæssige hensyn. 10

11 Bygningsniveau Bygningsvolumen Begrebsforklaring Valget af boligtype er afgørende for belastningen af miljøet - herunder bæredygtigheden. Med boligtype menes parcelhus, rækkehus eller etagehus. Fra en miljømæssig vinkel er det afgørende, hvad omfanget af overfl ade mod det fri er pr. bolig. Parcelhuse er den boligtype, der repræsenterer den største miljøbelastning, hovedsageligt pga. af det store klimaskærmareal 1 i forhold til etageareal betyder stort varmetab. Parcelhusets CO 2 -udslip er 29% større end et rækkehus og 57% større end etagehusets, hvilket primært skyldes større opvarmningsbehov. Rækkehusbebyggelse placerer sig mellem parcelhuset og etageboliger hvad miljøbelastning angår. Etagebyggeri udmærker sig ved laveste miljøbelastning, hvad opvarmning og materialer angår, da der er tale om et byggeri med en kompakt form og med et minimalt klimaskærmareal. Klimapoint I forhold til Jammerbugt Kommunes klimapoint skal det vurderes, hvor bæredygtigt det planlagte byggeri er i området. Parcelhusbebyggelse giver en ringe bæredygtighed og etagebyggeri et højt point. Det bemærkes, at et parcelhus i 2 etager giver et højere point end parcelhuse i ét plan. Klimaskærmarealet er en afgørende parameter for pointgivelsen. Planloven Ifølge Planloven 15, stk. 2, nr. 7 er det muligt at regulere bebyggelsens omfang og udformning i en lokalplan. Bebyggelsens omfang kan ligeledes tvinge folk til at bygge i højden, det kræver dog, at lokalplanen åbner den mulighed. Det er med andre ord en miljømæssig fordel at bygge tæt og i højden. 1 Klimaskærmen er den del af bygningen, der adskiller det ydre miljø med det indendørs miljø. Klimaskærmen er altså en samlet betegnelse for ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre. Paragraffen giver mulighed for at fastsætte den ønskede højde og drøjde på byggeriet i et givent område. Derudover giver paragraffen hjemmel til fastsættelse af boligtætheden - herunder fastlæggelse af bebyggelsesprocent. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 11

12 Bygningsniveau Energiforbrug Begrebsforklaring Når der tales om bæredygtighed i forhold til energiforbrug for den enkelte bygning, ses det her hovedsageligt i forhold til opvarmning, diskussionen om isolering ligger under parameteren Energiklasse. Det er vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen bliver tænkt i alternative energikilder. De mest benyttede energikilder i den enkelte bolig er i dag olie, naturgas eller fjernvarme. Valget af varmekilde skal ses i forhold til den kollektive varmeforsyning, da individuelle løsninger ikke er fornuftige at planlægge for i fjernvarmeoplande. Alternative former for energikilder kunne være: Solfangere Solceller Jordvarme Luft til vand-varmepumper Luft tilt luft-varmepumper Solfangere Solfangere er store paneler, som opfanger og omsætter sollys til varmeenergi. Solfangere er typisk udformet som store paneler. Under panelets dæklag af glas eller plast ligger absorberen, hvorigennem der cirkuleres en varme- og frostsikker væske, der transporterer varmeenergien bort fra absorberen. Den opvarmede væske føres typisk til en varmtvandsbeholder, en lagertank eller en separat varmeveksler. Solvarme-varmtvandsbeholderen indeholder normalt to spiraler, den nederste til solvarmen, den øverste til centralvarmen, som træder til og opvarmer det øverste af beholderindholdet, når solen ikke slår til. Et almindeligt brugsvandsanlæg består af ca 1 m² solfanger pr. person og liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver en årsdækning på over 50% af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks m², og dække en ikke ubetydelig del af husets samlede varmeenergibehov. Solfangere er afhængige af solens stråler, og det er derfor vigtigt at fastsætte de rigtige bestemmelser for bygingernes beliggenhed, hvis bygningen skal forsynes med varme fra solfangeranlæg, jf. fi gur 1. Eksempel på synlige integrerede solfangere - og solfanger skjult under taget. 12

13 Bygningsniveau Energiforbrug Figur 1: Solfangere Orientering Syd Syd + /- 22,5º Syd + /- 45º Syd + /- 77,5º Syd + /- 90º Hældning 15º Hældning 30º Hældning 45º Hældning 60º Hældning 75º Hældning 90º Solfangers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, gældende for brugsvand Orientering Syd Syd + /- 22,5º Syd + /- 45º Syd + /- 77,5º Syd + /- 90º Hældning 15º Hældning 30º Hældning 45º Hældning 60º Hældning 75º Hældning 90º Solfangers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, gældende for kombineret brugsvand og rumvarme Det fremgår, at vinklen på taget og husets vinkel i forhold til solen har meget at sige i forhold til ydeevnen. Det optimale er en placering mod syd med en hældning på 60 grader, dog vil man kunne opnå en acceptabel ydeevne ved hældning mellem 30 og 45 grader, hvilke er de hældninger, der oftest arbejdes med i f.eks. boligområder. Det er vigtigt, at der i lokalplanen åbnes mulighed for at etablere solfangeranlæg på taget. Og det ses af fi guren, at ydelsesevnen er størst ved en placering af huset diretke mod syd. Solceller En solcelle er en diode, der via den fotoelektriske effekt omdanner en del af den modtagne lysenergi til elektrisk energi - altså til strøm. Lyskilden er oftest solens energi. Solcellerne placeres typisk på taget af en bygning, men kan også placeres på bygningernes facader. Et solcellanlæg til et énfamiliehus er typisk på 2-5 kw svarende til 20-50m² solceller. Solcelleanlæg er meget følsomme overfor skyggepåvirkning - og i områder, hvor energi fra solceller ønskes prioriteret, er det væsentligt at sørge for, at bygningernes tagfl ader vender mod syd og ikke begrænses af skygger fra andre bygninger eller træer - også på sigt. Af fi gur 2 fremgår det, at placeringen af solcellerne og dermed huset er væsentlig i forhold til udbyttet. Det bedste resultat fås, hvis anlægget vender mod syd og placeres med en hældning på 45 grader. Jordvarme Et jordvarmeanlæg er baseret på slanger i jorden. I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store 13

14 Bygningsniveau Energiforbrug energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til 10 C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret solenergi, som automatisk genopfyldes hver sommer. Energien kan, ved hjælp af et slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og hermed anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. Varmepumpen tilsluttes et varmeoptagersystem (lavt temperaturniveau), som består af nedgravede Figur 2: Solceller 14 Eksempel på solcelleanlæg integreret i tag og i facade. plastrør i ca. 1 meters dybde. Afhængigt af husets størrelse og isoleringsgrad nedgraves fra 200 til 600 meter slange. Slangerne er for større anlæg opdelt i 2-4 kredsløb, hvor hver enkelt slangeende tilsluttes et fordelerrør, som forbindes til varmepumpen. Når varmepumpen er i drift, cirkulerer en afkølet væske (vand tilsat frostvæske) gennem slangerne. Herved opvarmes væsken af varmen i jorden, og varmepumpen transporterer den genvundne solenergi til husets centralvarmeanlæg. Solcellers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, angivet i forhold til den ideeller placering: 45º syd, som er 100% Orientering Vest V-SV S-SV Syd S-SØ Ø-SØ Øst Hældning

15 Bygningsniveau Energiforbrug Principskitse for luft til vand anlæg. Normalt er hele varmepumpen monteret udendørs og varmen ledes så via rør gennem husvæggen ind til varmtvandsbeholder og fordelingsanlæg. Et anlæg af god kvalitet passer stort set sig selv og leverer varme dag efter dag året rundt i mindst år. Principskitse for jordvarmeanlæg. Sammenlignet med andre alternative energiformer, som eksempelvis direkte solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol og vind, kan levere alternativ energi i ubegrænsede mængder, når behovet er der. Luft-til-vand varmepumpe En luft til vand-varmepumpe kan erstatte oliefyret eller elvarmen, og det er i stedet muligt at få varmet både bolig og badevand op ved at udnytte luftens varmeenergi. En luft til vand-varmepumpe er et effektivt alternativ til et jordvarmeanlæg, hvis der ikke er mulighed for at lægge jordslanger ned i bygningens omkringliggende arealer. Luft til vand-anlægget kobles til det eksisterende centralvarmeanlæg i et hus og leverer varme ud gennem husets radiatorer eller gulvvarme og de varme haner. Luft til vand-anlæg er velegnet til boligopvarmning og varmt vand, men er ikke helt så effektiv som jordvarme, men et godt alternativ ved manglende haveareal til jordslanger. Luft-til-luft varmepumpe Luft til luft-varmepumpen udnytter varmeenergien i udeluften også i den kolde årstid. Den består af to dele, en udedel og en indedel (der fungerer som en slags avanceret varmeblæser) forbundet med et rør med kølemiddel. Selv på de koldeste vinterdage kan luft til luft-varmepumpen levere en behagelig indetemperatur med et langt lavere elforbrug end elvarme. Den er normalt ikke egnet til at opvarme mange, adskilte rum, men kan dog godt nå ganske langt ud i tilstødende rum i et sommerhus. En mulig løsning er at få installeret såkaldte multisplit-units (multivarmepumpe), hvor fl ere indedele kobles på én, fælles udedel. Men i større huse er det normalt bedre 15

16 Bygningsniveau Energiforbrug Det vil sige, at hvis det gennem lokalplanen sikres at bygninger placeres på en måde, som fremmer mulighederne for at etablere energibesparende foranstaltninger, scores højt klimapoint. Klimapointet skal også vurderes i forhold til den gængse opvarmning i området - og energikilden erstatter opvarmning med fossile brændsler. Principskitse for luft til luft anlæg. at vælge en anden vedvarende energiløsning, for eksempel et jordvarmeanlæg eller en luft til vandvarmepumpe. Luft til luft-varmepumpen kan heller ikke bruges til at opvarme brugsvand, så der skal suppleres med for eksempel en elvandvarmer eller et solvarmeanlæg. Planloven Lokalplankataloget, som fremgår af Planlovens 15, giver ikke umiddelbart hjemmel til at fastsætte bestemmelser for energiformen i det enkelte hus, men lokalplanen kan skabe mulighed for, at der kan etableres alternative energikilder. Det gøres ved bl.a. at tillade solfangere på taget - evt. som en integreret del af bygningen. Det vigtige er dog, at der gennem lokalplanen tillades et andet tagmateriale. Dog vil der kunne stilles krav om, at hvis solfangeranlæg eller solcelleanlæg etableres, skal det integreres i bygningen. Det er med andre ord muligt at forbyde fritstående anlæg. Forvaltningens vurdering Luft-til-luft kan kun anvendes til boligopvarmning, og er bedst egnet til små huse i ét plan, men kan tilpasses til større boliger. Et rigtig godt alternativ til elvarme. Klimapoint I forhold til klimapoint er denne parameter lidt svær at konkretisere. Det bunder i, at der pt. ikke er mulighed for at stille krav om, at en bestemt type alternativ energikilde skal vælges. Kommunen har udelukkende den mulighed at udarbejde lokalplanerne på en sådan måde, at det muliggør de beskrevne anlæg. Men jo fl ere tiltag der skrives ind i lokalplanen, som muliggør at anlæg kan etableres jo højere klimapoint. Jammerbugt klimapoint: 16

17 Bygningsniveau Energiklasse Begrebsforklaring Lavenergibygninger er en fælles betegnelse for bygninger, der har et lavere behov for tilført energi, end der er krævet i bygnigsreglementet. Bygningsreglementet BR10 angiver kravene til lavenergiklasse 2015, som vil være de nye krav til energirammer for alt nybyggeri. Lavenergiklasse 2015 For at boliger, kollegier, hoteller m.m. kan klassifi ceres som en lavenergiklasse2015, må bygningernes samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det opvarmede etageareal ikke overstige 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 1 l/s pr. m². Lavenergiklasse 2020 og 2020P Foruden ovennævnte lavenergiklasser planlægges det at indføre yderligere 2 klasser. Foreløbigt betegnes de nye klasser som hhv. Lavenergiklasse 2020 og 2020P. Lavenergiklasse 2020 påregnes indført som mindstekrav til alt nybyggeri og større ombygninger fra 2020 og Lavenergiklasse 2020P er en dansk parallel til den forhåndenværende tyske passivhus-klasse. Lavenergiklasse 2020 For at boliger, kollegier, hoteller m.m. kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2020, må bygningernes samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det opvarmede etageareal ikke overstige 17 kwh/m² pr. år tillagt 550 kwh pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Lavenergiklasse 2020P For at en bygning kan klassifi ceres som en lavenergibygning klasse 2020P, skal kravene til Lavenergiklasse 2020 være opfyldt ved isolering af klimaskærmen og et effektivt ventilationsanlæg, og nettovarmebehovet til opvarmning og ventilation må højst være 12 kwh/m² pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Andre energiklasse-betegnelser Der opereres også med andre energiklasser, og der kommer sikkert fl ere til i fremtiden. Passivhuse Passivhuse er ikke en dansk defi neret betegnelse, men betegnelsen anvendes i Tyskland, hvor den bruges som en frivillig klassifi cering af boliger, der opfylder krav svarende til Lavenergiklasse 2020P. Det skal dog nævnes, at der anvendes andre måle- 17

18 Bygningsniveau Energiklasse og beregningsmetoder i de tyske klassifi ceringskrav, så de 2 betegnelser kan ikke fuldstændigt ligestilles. Fx anvender de tyske beregningsmodeller nettogulvarealer, hvor de danske bruger det opvarmede etageareal som grundlag. Det betyder bl.a., at energikravet under passivhus-klassifi ceringen er 15 kwh/m² pr. år i forhold til de 12 kwh/m² pr. år i Lavenergiklasse 2020P. Opgørelsen af luftskiftet beregnes også forskelligt. Der fi ndes i Danmark virksomheder, der certifi cerer nybyggerier efter de tyske passivhus-kriterier, men dette kræver, at certifi cerings-virksomheden indgår i hele projektforløbet, fra planlægning til færdiggørelse. 0-energihuse Betegnelsen er ligesom Passivhuse ikke en formel energiklasse, men anvendes for bygninger, der ikke har et netto-behov for at få tilført energi. Det vil sige, bygningen producerer mindst lige så meget energi, som der bliver anvendt i bygningen. EU har i en revision af bygningsdirektivet i april måned 2009 vedtaget, at alle nye bygninger senest fra 2018 skal opføres som 0-energihuse. Desuden skal medlemslandende individuelt sætte mål for, hvor stor en del af den eksisterende bygningsmasse, der skal konverteres til 0-energibygninger. Aktivhuse / passiv plus Begge betegnelser anvendes om bygninger, der igennem egen energiproduktion producerer mere energi, end der bliver brugt i bygningen. Klimapoint Fastsættelse af energiklassen i en lokalplan kan være en medvirkende faktor til at score klimapoint. Dog skal man være opmærksom på, at det udelukkende er de danske standarder, som fastlægges gennem Bygningsreglementet, der kan fastsættes bestemmelser for i en lokalplan. Jo skrappere krav der stilles i forhold til energiklasse jo højere klimapoint. Planloven Lov om Planlægning 15, stk. 2, nr. 22 giver kommunen hjemmel til gennem lokalplanlægningen at stille krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i bygningsreglementets forstand. Ifølge Planloven 21 a forståes ved lavenergibebyggelse, bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Det er et lovkrav at 5% af alle nye énfamiliehuse trykprøves, således at det er muligt at fastslå, om de overholder standarden for luftudskiftning, men dette krav kan ikke stilles via lokalplanen. Pt. stikprøvekontrollerer Jammerbugt Kommune 10% af nybyggede huse, men Byggeloven giver hjemmel til, at der stilles krav om trykprøvning ved alt nybyggeri. Forvaltningens vurdering Et passiv plus hus er CO2 neutralt, og producerer via solcelleanlæg mere strøm, end det forbruger. Hvis husets solcelleanlæg har en lavere effekt end 6 kw, kan den private ejer benytte det lokale elnet som lagringsplads i de perioder, hvor der produceres meget og forbruges mindre - for så at hente det hjem, når produktionen daler, og forbruget stiger. Ved et større anlæg aftager eludbyderen den overskydende elektricitet og betaler 60 øre pr. kw (Sep 2010). Når der så er brug for strøm igen, købes det på normale betingelser fra eludbyderen. Jammerbugt klimapoint: 18

19 Bygningsniveau Energiklasse Placering på grunden Begrebsforklaring Placeringen af bygningen på grunden er en faktor, som bør tages i betragtning i alle lokalplaner - i særdeleshed der, hvor der er ønske om at anvende solceller eller solfangere som energikilde. Udbyttet fra solanlæggene afhænger meget af bygningens placering, og det er beviseligt, at udnyttelsesgraden falder i takt med, hvor langt facaden vender væk fra syd. Bygningernes placering i sig selv kan være en gevinst i forhold til passiv solvarme - dog er det i den forbindelse vigtigt at huske solafskærmning, så man undgår overophedning af husene, som man så skal bruge energi på at køle. Det kan f.eks. gøres ved automatiserede solskærme. Klimapoint Facade mod syd er at foretrække i områder, der baserer sig på solenergi, og denne placering vil bevirke et højt klimapoint. Hvis der kan argumenteres for, at placeringen af husene er en anden end facade mod syd, opnåes et middelvægtigt klimapoint - det vigtige er, at der er taget stilling til placeringen af bygnignerne i lokalplanen, hvor der eksempelvis også kan udlægges byggefelter for at mindske skyggepåvirkninger. Forvaltningens vurdering Planloven Gennem Planloven 15, stk. 2, nr. 6 er det muligt at fastsætte bestemmelser for bygningers beliggenhed på grundene. Det kan gøres ved hjælp af udpegning af byggefelter, som illustreres på kortbilag. Med hensyn til skyggeforhold er der gennem Planloven 15, stk. 2, nr. 9 mulighed for at fastsætte bestemmelser for beplantningen i lokalplanområdet, samt dennes højde. Højden kan reguleres ved at bestemme, hvilke typer planter der må anvendes. Jammerbugt klimapoint: 19

20 Grundniveau Øget nedbør 20

Bæredyg ge lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Poli sk og administra vt værktøj l lokalplanlægning

Bæredyg ge lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Poli sk og administra vt værktøj l lokalplanlægning Bæredyg ge lokalplaner i Jammerbugt Kommune Poli sk og administra vt værktøj l lokalplanlægning Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt 2 Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

5.1 Spørgsmål og besvarelser BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING

5.1 Spørgsmål og besvarelser BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING 5 BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING Besvarelser af spørgsmål om klimatilpasningsstrategier tyder på en positiv holdning til emnet. Men mange af de lokalplanbestemmelser der henvises til er for upræcise til

Læs mere

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug jordvarme giver 20% lavere elforbrug Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Jordslanger Gulvvarme / radiator varmepumpe pe med eller uden varmtvandsbeholder

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Dansk Varmepumpe. vedvarende energi fra naturen. varmepumper jordvarme luft/vand

Dansk Varmepumpe. vedvarende energi fra naturen. varmepumper jordvarme luft/vand Dansk Varmepumpe Industri A/S vedvarende energi fra naturen varmepumper jordvarme luft/vand præsentation af DVI DVI Dansk Varmepumpe Industri A/S, har i mere end 30 år udviklet og produceret varmepumper.

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Den korte version Ikke ret meget! Grundlaget Bygningsreglementet kan styre ret meget men kun på nationalt plan

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2014 Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Arealerne i lokalplan 818, boligbebyggelse nord for Pannerupvej

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

Indsigelsesnotat forslag til lokalplan 1076 for et boligområde ved Engparken i Hornsyld

Indsigelsesnotat forslag til lokalplan 1076 for et boligområde ved Engparken i Hornsyld Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-1-12 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 31.3.2014 Indsigelsesnotat forslag til lokalplan 1076 for et boligområde ved Engparken i Hornsyld Afsender Arne og Bodil Dam Rasmussen

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg JORDVARME vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi VARMEPUMPE DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere