INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

Transkript

1 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2.2 VERSION 02 UDGIVELSESDATO 10. november 2014 UDARBEJDET NPA KONTROLLERET ANRE GODKENDT ANRE

4

5 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Analyser udført i Tolkning af analyseresultater Kvalitetssikring af analysedata Horsens-Langholt Vandværk Tylstrup Vandværk Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej Vodskov Vandværk, Tingbakken Vodskov Vandværk, Vesterbæk 21 4 Samlet vurdering og anbefalinger Horsens-Langholt Vandværk Tylstrup Vandværk Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej Vodskov Vandværk, Tingbakken Vodskov Vandværk, Vesterbæk Anbefalinger til videre monitering 26 5 Referencer 28 BILAG Bilag A Oversigtskort, boringer Bilag B Nitrat

6 6 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 Bilag C Sulfat Bilag D Klorid Bilag E Pesticider Bilag F BTEXN

7 7 1 Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Hammer Bakker i Indsatsområdet ved Hammer Bakker omfatter de administrative indvindingsoplande til de 10 almene vandværker Ajstrup Østre Vandværk, Gl. Sulsted Vandværk, Grindsted Vandværk (2 kildepladser: Espelunden og Tranevej), Hammer Bakker Vandværk, Horsens-Langholt Vandværk, Sulsted Stationsby Vandværk, Tylstrup Vandværk, Uggerhalne Vandværk, Vestbjerg Vandværk (2 kildepladser: Gyldenrisvej og Stakladen 1 ) og Vodskov Vandværk (4 kildepladser: Drøvten, Tingbakken, Tingvej og Vesterbæk). Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/. Som beskrevet i afsnit 2 viste det sig kun muligt at udtage vandprøver i 11 ud af 23 anbefalede overvågningsindtag. De analyserede indtag repræsenterer kildepladserne til Horsens-Langholt Vandværk, Tylstrup Vandværk, Vestbjerg Vandværk, Vodskov Vandværk Tingbakken og Vodskov Vandværk Vesterbæk. I nærværende rapport beskrives for hver af disse kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer. Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret Vestbjerg Vandværk har i januar 2013 sløjfet boringerne på kildepladsen Gyldenrisvej pga. indhold af pesticider i specielt den ene indvindingsboring. Indvindingen fra Gyldenrisvej erstattes af en øget indvinding på den anden kildeplads, Stakladen. Det kan dermed forventes, at det fremtidige indvindingsopland til Stakladen kommer til at dække overvågningsboringerne til Gyldenrisvej, DGU-nr og , som derfor overgår til kildeplads Stakladen i den fremtidige grundvandsovervågning.

8 8 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Analyser udført i 2013 Der blev i /1/ udvalgt i alt 23 boringsindtag til grundvandsovervågning i indsatsområde Hammer Bakker. Det viste sig dog kun muligt at udtage prøver fra 11 boringsindtag 2. En oversigt ses i tabel 2.1. Det bemærkes, at vandprøverne ikke blev analyseret for pesticidnedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon. Tabel 2.1: Prøvetagne overvågningsboringer i indsatsområde Hammer Bakker Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Pesticider* BTEXN Anioniske detergenter Horsens-Langholt Vandværk X X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X Horsens-Langholt Vandværk X X Horsens-Langholt Vandværk X X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X X Tylstrup Vandværk X X X Tylstrup Vandværk X X X X Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej X X X X Vodskov Vandværk, Tingbakken X X X X Vodskov Vandværk, Vesterbæk X X Vodskov Vandværk, Vesterbæk X X X X *: Det anbefales at inkludere nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon Som det fremgår, repræsenterer de prøvetagne overvågningsboringer kildepladser til Horsens-Langholt Vandværk og Tylstrup Vandværk, Vestbjerg Vandværk samt Vodskov Vandværks to kildepladser, Tingbakken og Vesterbæk. Der mangler planlagte overvågningsanalyser fra oplande til Sulsted Stationsby Vandværk, Gl. Sulsted Vandværk, Vestbjerg Vandværk (Stakladen), Hammer Bakker Vandværk og Vodskov Vandværk (Drøvten). Det lykkedes ikke at identificere egnede overvågningsboringer i de administrative indvindingsoplande til Ajstrup Vandværk, Grindsted Vandværk (Espelunden og Tranevej), Uggerhalne Vandværk samt Vodskov Vandværk (Tingvej) og Gl. Vodskov Vandværk. Skal der udføres grundvandsovervågning i disse oplande, er det derfor nødvendigt at etablere overvågningsboringer. 2 Den primære årsag hertil var, at Jupiter-registrerede boringer ikke kunne lokaliseres. Herudover var enkelte lukket ned for vinteren eller defekte. To boringer, DGU-nr (Vestbjerg Vandværk) og (Hammer Bakker Vandværk), kan formentlig prøvetages i sommerperioden.

9 9 3 Tolkning af analyseresultater 3.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, og denne værdi overskrides ikke i de udførte analyser. Der er med stor sandsynlighed falske iltindhold i prøverne fra DGU-nr , , , og , men dette påvirker ikke den udførte tolkning. Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede. Vandværker eller kildepladser, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i 2013, er ikke behandlet yderligere. For en overordnet beskrivelse af de grundvandskemiske forhold på disse vandværker henvises der til /1/. 3.2 Horsens-Langholt Vandværk Horsens-Langholt Vandværks kildeplads er repræsenteret ved boringsindtagene og , , og Udvalgte data ses i tabel 3.1. Tabel 3.1: Udvalgte data for overvågningsboringer til Horsens-Langholt Vandværk Filtertop Filterbund DGU-nr. Beliggenhed (m u.t.) (m u.t.) Indtagsbjergart Beskyttelse m zone Kvartært sand Ingen m zone Kvartært sand m zone Kvartært sand Ingen m zone Kvartært sand Indvindingsopland Kvartært sand Ingen Præcis beliggenhed af de tre moniteringsboringer samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg.

10 Kote (m) 10 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Horsens-Langholt Vandværks kildeplads. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret Det administrative indvindingsopland er markeret med blå linje. NNØ Horsens-Langholt Kildeplads SSV Omtrentlig afstand (m) Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Horsens-Langholt Vandværks kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det relativt dybe indtag er desuden analyseret for sulfid og methan. Endelig er , og analyseret for BTEXN og anioniske detergenter Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er detekteret nitrat i alle overvågningsindtag på nær ét. Det højeste indhold på 130 mg/l er

11 11 konstateret i , dvs m u.t., mens der er fundet relativt beskedne 34 mg/l i øverste indtag , dvs m u.t. Det dybeste indtag i boringen, (42-48 m u.t.) er, som det eneste analyserede indtag, nitratfrit. De to resterende overvågningsindtag, og , står begge m u.t. og indeholder kun hhv. 4,9 og 9,1 mg/l nitrat. Grundvandet er klart nitratsårbart, hvilket harmonerer med den manglende geologiske beskyttelse, men data tyder sammenfattende på en aftagende nitratbelastning af grundvandet i det administrative indvindingsopland og desuden, at nitratfronten befinder sig i dybdeintervallet m u.t. Vandværkets tre indvindingsboringer er af forskellige dybder og repræsenterer samlet set dybdeintervallet m u.t. Disse indeholder alle nitrat (38-50 mg/l ved seneste analyse). Det højeste indhold (på grænseværdien) er konstateret i dybdeintervallet m u.t. (i indvindingsboring ), og indholdet er her stigende, mens det falder i de to andre indvindingsboringer. Der er ikke så stor spredning på nitratindholdene i indvindingsboringerne som i overvågningsboringerne, men de foreliggende data indikerer, at nitratindholdet er højest og stigende i dybdeintervallet m u.t., mens det aftager fra ca m u.t., formentlig pga. aftagende nitratbelastning i oplandet. På længere sigt vil det nitratholdige grundvand bevæge sig til større dybde, men koncentrationerne vil formentlig aftage pga. nitratreduktion Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Grundvandet i det dybeste overvågningsfilter, , er sulfatreduceret med kun 14 mg/l, mens der blot er 21 mg/l i det øverste filter i samme boring ( ). I det mest nitratholdige mellemste indtag (-2) er sulfatindholdet let forhøjet (59 mg/l). Dette indikerer, at der ikke er reduktionskapacitet tilbage i jordlagene indtil 22 m u.t. Fra m u.t. er der en vis reduktionskapacitet, men langt fra tilstrækkeligt til at holde trit med nitratbelastningen, og endelig er reduktionskapaciteten fra m u.t. endnu ikke begyndt at blive opbrugt. Begge de andre overvågningsindtag indeholder forhøjet sulfat ( mg/l), hvilket viser, at der længere ude i oplandet er betydelig reduktionskapacitet i de mere overfladenære lag (14-20 m u.t.), og dette er formentlig årsagen til de relativt lave nitratindhold i disse indtag. Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l, og her er der altså også reduktionskapacitet i lagene, om end ikke tilstrækkeligt til at holde trit med nitratbelastningen. Data indikerer, at der er større reduktionskapacitet i de overfladenære lag længere ude i oplandet end tæt på vandværkets indvindingsboringer. Dette kan skyldes forceret grundvandsdannelse og/eller afsænkning af grundvandsspejlet omkring indvindingen. I førstnævnte tilfælde forøges nitratbelastningen over tid, og i sidstnævnte oxiderer atmosfærisk ilt hurtigt den tilgængelige reduktionskapacitet over grundvandsspejlet. En anden vigtig pointe er, at grundvandet fortsat er påvirket af nitratreduktion i alle boringsindtag, bortset fra , og dette er en væsentlig årsag til, at nitrat ved seneste analyse ikke overskrider drikkevandskravet i indvindingsboringerne. Antages der et baggrundsniveau for sulfat på 20 mg/l, at sulfat herover skyldes pyritoxidation med nitrat som oxidationsmiddel, og at der ikke er

12 12 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 andre vigtige mekanismer for nitratreduktion, når man frem til en nitratbelastning i intervallet mg/l i oplandet. I fremtiden vil nitratreduktionen falde, hvilket medfører, at de forhøjede sulfatkoncentrationer i grundvandet ligeledes vil aftage Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i de analyserede indtag varierer imellem 18 og 45 mg/l, men med aftagende koncentrationer med dybden. Der er således ingen tegn på påvirkning fra dybtliggende saltvand, og indholdene i de korte boringer ligger indenfor det normale koncentrationsområde i det danske grundvand. Også indvindingsboringerne har helt normale kloridindhold (25-35 mg/l), og klorid eller salt udgør altså ikke noget problem for grundvandskvaliteten i det administrative indvindingsopland Øvrige boringskontrolparametre Grundvandskemien i indtaget er tydeligt påvirket af overfladevand med kalium (14 mg/l) og NVOC (14 mg/l) over drikkevandskravene på hhv. 10 og 4 mg/l. Hertil kommer, at der er tydelig kalkmangel i jordlagene, hvilket manifesterer sig ved lav ph (6,1) og indhold af aggressiv CO₂ (51 mg/l). Disse forhold gør samlet set grundvandet uanvendeligt til drikkevand. Hertil kommer total-p (0,22 mg/l) over grænseværdien på 0,15 mg/l i det dybe indtag , men da grundvandet samtidig indeholder opløst jern, som udfælder en vis mængde fosfor ved normal vandbehandling, har dette næppe nogen indflydelse på grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. Det bemærkes, at total-p ligger under drikkevandskravet i alle indvindingsboringerne Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er ikke fundet pesticider i og Derimod er der påvist flere triazin-nedbrydningsprodukter i det nitratbelastede indtag (0,062 µg/l DEIA, 0,025 µg/l desisopropylatrazin og 0,058 µg/l didealkylhydroxyatrazin). I det mere terrænnære filter er der kun fundet 0,013 µg/l DEIA. Dette tyder på, at pesticidbelastningen ligesom nitratbelastningen af det øverste grundvand er aftagende. Der er ikke fundet triazin-nedbrydningsprodukter i , men derimod 0,058 µg/l desaminodiketometribuzin, som er et nedbrydningsprodukt af kartoffelpesticidet metribuzin. Der må således have været dyrket kartofler i oplandet til boringen. Moderstofferne til alle de fundne stoffer er ikke længere tilladt, hvilket formentlig er årsagen til den aftagende belastning af det øvre grundvand. Til gengæld må det forventes, at de fundne stoffer med tiden breder sig til det dybere grundvand, men det understreges, at der ikke er påvist overskridelser af drikkevandskravet på 0,1 µg/l for enkeltstoffer. I vandværkets indvindingsboringer er der ligeledes fundet triazin-nedbrydningsprodukter (samt i ét tilfælde BAM frem til 2007), men i koncentrationer langt under drikkevandskravet.

13 13 Der er detekteret BTEX-komponenter i tre ud af fire analyserede indtag ( , og ), men i totale koncentrationer på 0,092-0,17 µg/l, hvilket er langt under drikkevandskravene. Der er fundet 3,6 µg/l anioniske detergenter i , men koncentrationen er under de 10 µg/l, der anbefales som praktisk grænse imellem faktiske detektioner og interferens fra naturligt forekommende stoffer med tilsvarende fysisk/kemiske egenskaber Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene. 3.3 Tylstrup Vandværk Tylstrup Vandværks kildeplads er repræsenteret ved boringsindtagene og , der står i hhv. sand m u.t. og i ler 6-8 m u.t. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.3. Det vertikale snit på figur 3.4 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.3: Beliggenhed af boringer tilknyttet Tylstrup Vandværks kildeplads. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret Indvindingsoplandet er markeret med blå linje.

14 Kote (m) 14 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 SØ Tylstrup Vandværk NV Omtrentlig afstand (m) Figur 3.4: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Tylstrup Vandværks kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Der er ingen oplysninger om indtagsdybde for Begge boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag er desuden analyseret for sulfid og methan. Det overfladenære indtag er i stedet analyseret for BTEXN og anioniske detergenter Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er ikke detekteret nitrat i de to overvågningsindtag, hvilket tyder på god reduktionskapacitet i jordlagene og dermed velbeskyttet grundvand. Vandværkets tre indvindingsboringer har forskellige dybder og repræsenterer samlet set dybdeintervallet m u.t. Disse indeholder heller ikke nitrat, hvilket bekræfter den gode beskyttelse af grundvandet i indvindingsoplandet Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Sulfatindholdet er let forhøjet (61 mg/l) i det dybeste indtag , hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten er påvirket af nitratreduktion, men at der fortsat er tilstrækkelig reduktionskapacitet til at holde trit med nitratbelastningen fra jordoverfladen. I det overfladenære indtag er koncentrationen derimod kun 18 mg/l, hvilket viser, at grundvandskvaliteten er upåvirket af pyritoxidation, men formentlig let sulfatreduceret. Dette kunne tyde på en organisk påvirkning fra overfladen, som sænker redoxpotentialet i det overfladenære grundvand.

15 15 Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l, hvilket svarer til normalt til let reduceret sulfatindhold. Her er grundvandskvaliteten altså ikke væsentligt påvirket af nitratnedbrydning i dæklagene. I fremtiden vil sulfatkoncentrationerne i det dybere grundvand formentlig stige, men intet tyder på, at der vil dukke nitrat op i grundvandsmagasinet indenfor en overskuelig årrække Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet er forhøjet til stærkt forhøjet med 120 mg/l i og 300 mg/l i Drikkevandskravet på 250 mg/l overskrides således i det dybeste indtag. Grundvandet er ionbyttet i det øverste indtag, som står i ler, mens der ikke er ionbytning i nederste indtag. Dette tyder på en relativt konstant saltpåvirkning. Grundvandets sammensætning peger ikke umiddelbart i retning af havsalt, så kilden til det forhøjede saltindhold skal formentlig søges ved overfladen. Boringens beliggenhed tæt ved en større vej gør vejsalt til en sandsynlig kilde, men der kan også være tale om forurening med f.eks. perkolat fra overfladen. Sidstnævnte underbygges af høje indhold af total-p (0,9-1,5 mg/l) og opløst organisk stof (NVOC) (knap 10 mg/l) i begge boringsindtag. I den dybeste indvindingsboring (16.353) med bund i kote -34,5 m er kloridindholdet forhøjet (110 mg/l), mens det er normalt (39-44 mg/l) i de to øvrige indvindingsboringer med bund i hhv. kote -26 og -29,5 m. Til sammenligning har det mest saltholdige overvågningsindtag bund i kote -20,1. Det kan ikke helt udelukkes, at der er en påvirkning af grundvandet fra dybtliggende residualt saltvand, men en overfladenær kilde anses på det foreliggende datagrundlag for mest sandsynlig. Det er således muligt, at saltindholdet i vandværkets indvindingsboringer i de kommende år vil stige Øvrige boringskontrolparametre Som nævnt i afsnit er begge moniteringsindtag formentlig påvirkede af en form for overfladeforurening, hvilket resulterer i overskridelser af drikkevandskrav for total-p og NVOC. Hertil er der overskridelse af drikkevandskravet for arsen i indtag 2, men pga. indholdet af opløst jern ville dette næppe udgøre et problem i drikkevandssammenhæng. Indholdet af salt, samt for begge indtag de høje koncentrationer af total-p og NVOC, medfører, at grundvandet ikke kan omdannes til drikkevandskvalitet ved normal vandbehandling. Det bemærkes, at total-p ligger over drikkevandskravet i alle indvindingsboringerne, men også her er der et betydeligt indhold af opløst jern, som kan fælde en del af fosforet ved normal vandbehandling. Herudover er der ingen vandkemiske problemer.

16 16 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er ikke fundet pesticider i Derimod er der påvist flere pesticider og nedbrydningsprodukter i det overfladenære indtag : 0,021 µg/l BAM, 0,011 µg/l glyphosat, 0,012 µg/l hexazinon, 0,012 µg/l 2,6-dichlorbenzoesyre (BAM nedbrydningsprodukt), 0,020 µg/l AMPA (glyphosat nedbrydningsprodukt) og 0,059 µg/l bentazon. Det er fortsat tilladt at anvende glyphosat og bentazon i Danmark. I vandværkets indvindingsboring, , er der ved seneste analyse i 2013 fundet 0,013 µg/l bentazon, som er det stof, der er fundet i den højeste koncentration i overvågningsindtaget På grundlag af overvågningsresultaterne forekommer det dog usandsynligt, at der vil nå pesticider eller nedbrydningsprodukter frem til indvindingsboringerne i koncentrationer over drikkevandskravet (0,1 µg/l). Samtlige BTEXN-komponenter er detekteret i i en samlet koncentration på 0,89 µg/l. Der er dog ingen overskridelser af drikkevandskrav, og bedømt ud fra stoffernes fysisk/kemiske egenskaber vil de næppe kunne transporteres til vandværkets indvindingsboringer i målbare koncentrationer. Boringsindtaget er desuden analyseret for anioniske detergenter, som ikke er detekteret Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene. 3.4 Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej Vestbjerg Vandværks kildeplads, Gyldenrisvej 3, er repræsenteret ved boringsindtaget , der står i sand m u.t. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.5. Det vertikale snit på figur 3.6 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. 3 Kildepladsen er nedlagt pga. pesticider, og moniteringsboringen regnes fremover som henhørende til vandværkets anden kildeplads, Stakladen.

17 Kote (m) INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 3.5: Beliggenhed af boringer tilknyttet Vestbjerg Vandværks kildeplads, Gyldenrisvej. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret De administrative indvindingsopland er markeret med blå linje. NØ Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej SV Omtrentlig afstand (m) -30 Figur 3.6: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Vestbjerg Vandværks kildeplads, Gyldenrisvej. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for og Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt BTEXN og anioniske detergenter Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er fundet 16 mg/l nitrat i overvågningsindtaget, hvilket er ensbetydende med nitratsårbart grundvand.

18 18 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 Eksakte indtagsdybder for vandværkets to indvindingsboringer er ukendte, men bedømt ud fra boringernes dybde repræsenterer de stort set samme dybdeinterval som overvågningsboringen. Indvindingsboringerne indeholder mg/l nitrat, hvilket er på samme niveau som i overvågningsboringen Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Sulfatindholdet er normalt (43 mg/l) i overvågningsindtaget, hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten ikke eller kun i meget ringe omfang er påvirket af nitratreduktion. Dette peger, i lighed med nitratindholdet, i retning af, at reduktionskapaciteten i jordlagene stort set er opbrugt. Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l, hvilket svarer til normalt sulfatindhold. Heller ikke her er grundvandskvaliteten altså væsentligt påvirket af nitratnedbrydning i dæklagene, og grundvandet er nitratsårbart. I fremtiden vil sulfatkoncentrationerne formentlig være uændrede eller falde en smule, såfremt der stadig er lidt reduktionskapacitet, i form af pyrit i dæklag eller magasin, som kan opbruges. Omvendt er det usandsynligt, at nitratindholdet vil stige til et niveau, hvor det bliver problematisk for vandværket Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i overvågningsboringen på 32 mg/l er helt normalt. I indvindingsboringerne er kloridindholdet svagt forhøjet (66-68 mg/l). Grundvandet er svagt omvendt ionbyttet, hvilket sandsynliggør en let tiltagende saltpåvirkning. Imod dette taler imidlertid det lavere kloridindhold i overvågningsboringen. Sammenfattende er der ingen grund til at formode væsentligt tiltagende saltpåvirkning indenfor en overskuelig fremtid Øvrige boringskontrolparametre Der er ingen yderligere potentielle problemparametre i hverken overvågningsboringen eller vandværkets indvindingsboringer Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er ikke fundet pesticider og nedbrydningsprodukter, BTEXN eller anioniske detergenter i I vandværkets indvindingsboring, , er der i en årrække fundet triazin-nedbrydningsprodukter, og ved seneste analyse bl.a. 0,15 µg/l DEIA, hvilket er en overskridelse af drikkevandskravet (0,1 µg/l). Også i vandværkets anden indvindingsboring er der fundet DEIA ved seneste analyse, men her blot 0,014 µg/l. Overvågningsresultaterne tyder på, at påvirkningen af indvindingsboringerne ikke kommer fra den opstrøms del af indvindingsoplandet, men snarere nærområdet omkring Vestbjerg by.

19 Kote (m) INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtaget. 3.5 Vodskov Vandværk, Tingbakken Vodskov Vandværks kildeplads, Tingbakken, er repræsenteret ved boringsindtaget , der står m u.t. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.7. Det vertikale snit på figur 3.8 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.7: Beliggenhed af boringer tilknyttet Vodskov Vandværks kildeplads, Tingbakken. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret Blå linje markerer dele af de administrative indvindingsoplande. N Vodskov Vandværk, Tingbakken S Omtrentlig afstand (m) Figur 3.8: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Vodskov Vandværks kildeplads, Tingbakken. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke.

20 20 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 Overvågningsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt BTEXN og anioniske detergenter Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er ikke detekteret nitrat i overvågningsindtaget, hvilket tyder på god reduktionskapacitet i jordlagene og dermed velbeskyttet grundvand. Vandværket har to indvindingsboringer, hvoraf den ene har indtag m u.t. i kvartært sand og den anden m u.t. i skrivekridt. Disse indeholder heller ikke nitrat, hvilket bekræfter den gode beskyttelse af grundvandet i indvindingsoplandet Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Sulfatindholdet er let forhøjet (52 mg/l) i overvågningsindtaget, hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten er let påvirket af nitratreduktion. Således er der en svag påvirkning med yngre grundvand i indvindingsoplandet, men der er indtil videre tilstrækkelig reduktionskapacitet i jordlagene til at beskytte grundvandsmagasinet imod nitrat. Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l, hvilket svarer til normalt sulfatindhold. Her er grundvandskvaliteten altså ikke påvirket af nitratnedbrydning i dæklagene. I fremtiden vil sulfatkoncentrationerne i det dybere grundvand formentlig stige, men intet tyder på, at der vil dukke nitrat op i det dybere grundvand indenfor en overskuelig årrække Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i overvågningsboringen på 32 mg/l er helt normalt. I indvindingsboringerne er kloridindholdet endnu lavere (18-20 mg/l). Der er således ingen grund til at formode væsentligt tiltagende saltpåvirkning indenfor en overskuelig fremtid Øvrige boringskontrolparametre Beregning af kalkmætningsgrad viser, at grundvandet er undermættet med kalk i overvågningsboringen. Forudsat at resultatet ikke skyldes fejl på den målte ph, betyder dette forekomst af aggressiv CO₂, som imidlertid ikke er analyseret. Der er ikke konstateret kalkundermætning eller aggressiv CO₂ i vandværkets indvindingsboringer, og især i , som har indtag i skrivekridt, er dette i høj grad usandsynligt. Herudover er der ingen potentielle problemparametre i hverken overvågningsboringen eller vandværkets indvindingsboringer.

21 Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er fundet 0,058 µg/l hexazinon i overvågningsboringen. Hexazinon er ikke længere tilladt, men har tidligere været meget anvendt i især juletræsplantager. Der er ikke fundet hverken BTEXN eller anioniske detergenter. I vandværkets indvindingsboringer er der ikke fundet pesticider eller BTEXN. Overvågningsresultaterne indikerer en risiko for, at hexazinon på et tidspunkt kan nå frem til vandværkets indvindingsboringer, men pga. den store afstand dog næppe i problematiske koncentrationer Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtaget. 3.6 Vodskov Vandværk, Vesterbæk Vodskov Vandværks kildeplads, Vesterbæk, er repræsenteret ved boringsindtagene og , der begge står i kvartært sand hhv og m u.t. På grund af en pumpe, der satte sig fast, formentlig pga. filterets beskaffenhed, kan indtaget ikke prøvetages. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringen på kildepladsen ses på figur 3.9. Det vertikale snit på figur 3.10 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringen (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.9: Beliggenhed af boringer tilknyttet Vodskov Vandværks kildeplads, Vesterbæk. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret Blå linje markerer afgrænsninger af administrative indvindingsoplande.

22 Kote (m) 22 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 NØ Vodskov Vandværk, Vesterbæk SV Omtrentlig afstand (m) -60 Figur 3.10: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringen på Vodskov Vandværks kildeplads, Vesterbæk. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Det dybeste boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. sulfid og methan samt pesticider og nedbrydningsprodukter, mens indtag er analyseret for boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt BTEXN og anioniske detergenter Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er ikke detekteret nitrat i overvågningsindtagene, hvilket tyder på god reduktionskapacitet i jordlagene og dermed velbeskyttet grundvand. Vandværket har én indvindingsboring, DGU nr , med indtag 47,5-57,5 m u.t. i kvartært sand. Denne boring indeholder ved seneste analyse 1,3 mg/l nitrat, hvilket indikerer et begyndende nitratgennembrud til magasinet på selve kildepladsen Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Sulfatindholdet er let forhøjet (58 mg/l) i , hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten er let påvirket af nitratreduktion. Det dybe indtag, , er derimod så stærkt reduceret, at sulfat ligger under detektionsgrænsen. Således er der en svag påvirkning med yngre grundvand i dybdeintervallet m u.t., men der er indtil videre tilstrækkelig reduktionskapacitet i jordlagene til at holde magasinet nitratfrit. Vandværkets indvindingsboring indeholder 32 mg/l, hvilket svarer til normalt sulfatindhold. Her er grundvandskvaliteten altså tilsyneladende ikke påvirket af nitratnedbrydning i dæklagene.

23 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i overvågningsboringen ligger på mg/l, hvilket er helt normalt. Det bemærkes, at det laveste kloridindhold findes i det dybe indtag, og der er således ingen tegn på diffusiv påvirkning fra dybtliggende salt grundvand. I indvindingsboringen er kloridindholdet på samme niveau som det øverste overvågningsindtag (32 mg/l). Der er således ingen tegn på saltproblemer, hverken nu eller indenfor en overskuelig fremtid Øvrige boringskontrolparametre Begge overvågningsindtag har høje indhold af total-p, hvilket vurderes at være geologisk betinget. I er der fundet 0,99 mg/l, og jernindholdet i dette indtag er beskedent og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at nedbringe fosforindholdet til under drikkevandskravet (0,15 mg/l) ved normal vandbehandling. I det dybe indtag er der 0,35 mg/l total-p, men formentlig et tilstrækkeligt jernindhold til, at fosforindholdet ikke vil udgøre et problem i vandbehandlingssammenhæng. I vandværkets indvindingsboring er indholdet af total-p lavt og uproblematisk. Beregning af kalkmætningsgrader viser, at grundvandet er undermættet med kalk i begge overvågningsindtag. Forudsat at resultatet ikke skyldes fejl på den målte ph, betyder dette forekomst af aggressiv CO₂, som imidlertid ikke er analyseret. Der er ikke konstateret kalkundermætning eller aggressiv CO₂ i vandværkets indvindingsboring. Herudover er der ingen potentielle problemparametre i hverken overvågningsindtagene eller vandværkets indvindingsboring Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i de to overvågningsindtag, og dette gælder ligeledes vandværkets indvindingsboring. Derimod er der detekteret i alt 0,4 µg/l BTEX-komponenter i , men i koncentrationer langt under drikkevandskravene. Det er ikke sandsynligt, at disse stoffer på noget tidspunkt vil nå frem til vandværkets indvindingsboring i målbare koncentrationer. Der er ikke fundet anioniske detergenter i grundvandet Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene.

24 24 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Samlet vurdering og anbefalinger I det følgende er der givet en kort opsamling af de vandkemiske tolkninger baseret på grundvandsovervågningen for de fem kildepladser i indsatsområdet Hammer Bakker. For et samlet overblik over boringerne i indsatsområdet henvises der til Bilag A. 4.1 Horsens-Langholt Vandværk Det meste af sandmagasinet er nitratholdigt med de højeste indhold m u.t., men lavere koncentrationer i det højere beliggende grundvand, hvilket tyder på aftagende nitratbelastning fra overfladen. Grundvandets sulfatindhold indikerer bedre reduktionskapacitet længere ude i oplandet end tæt på indvindingsboringerne, og samtidig at nitratreduktion fortsat i et vist omfang nedbringer grundvandets nitratindhold. Der er ingen problemer med salt grundvand. Det øverste overvågningsindtag er overfladepåvirket med forhøjet kalium og NVOC, og der er tydelig kalkmangel i jordlagene, hvilket medfører forekomst af aggressiv CO₂. Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter og BTEX-komponenter i flere overvågningsindtag, hvilket bekræfter at der er tale om forureningssårbart grundvand, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravene. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyser for anioniske detergenter i og Tylstrup Vandværk Der er ikke fundet nitrat i selv et meget overfladenært overvågningsindtag, hvilket dog sandsynligvis skyldes en form for organisk forurening fra overfladen, der medfører reducerede forhold i det terrænnære grundvand. I det dybere grundvand viser et let forhøjet sulfatindhold påvirkning fra nitratreduktion, men der er stadig tilstrækkelig reduktionskapacitet til at holde grundvandet nitratfrit. Der er stærkt forhøjede indhold af natrium og klorid i især det dybeste indtag, og det kan ikke udelukkes, at dette salt med tiden kan nå frem til indvindingsboringerne. Ligeledes forhøjede indhold af total-p og NVOC gør forurening med f.eks. lossepladsperkolat til en mere sandsynlig kilde end vejsalt. Der er fundet flere pesticider og nedbrydningsprodukter samt BTEXN-komponenter i det overfladenære indtag, men der er ingen overskridelser af drikkevandskravene.

25 25 Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyser for anioniske detergenter, men med analyse for sulfid og methan i Vestbjerg Vandværk, Gyldenrisvej Grundvandet indeholder 16 mg/l nitrat og har normalt sulfatindhold, hvilket tyder på meget ringe reduktionskapacitet i dæklagene og et nitratsårbart grundvandsmagasin. Det forholdsvis lave nitratindhold peger dog i retning af en begrænset nitratbelastning fra jordoverfladen. Grundvandet er ikke saltpåvirket, og der er ingen øvrige potentielle problemparametre, heller ikke fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter, BTEXN-komponenter eller anioniske detergenter. Det bemærkes, at der derimod er fundet triazin-nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne. Det anbefales, at overvågningsboringen fremover kun analyseres for boringskontrolparametre samt pesticider og nedbrydningsprodukter. 4.4 Vodskov Vandværk, Tingbakken Grundvandet er nitratfrit, men dog med let forhøjet sulfatindhold. Dette tyder på grundvand, som er ret velbeskyttet imod nitrat, men som dog er påvirket af en yngre grundvandstype. Der er ingen saltpåvirkning eller øvrige problemparametre. Dog tyder beregninger på kalkundermættet grundvand, som indeholder aggressiv CO₂. Sidstnævnte kan imidlertid ikke verificeres, idet parameteren ikke er analyseret i Der er fundet hexazinon i overvågningsboringen, men under drikkevandskravet. Der er ingen detektioner af BTEXN-komponenter eller anioniske detergenter. Kildepladsen er nedlagt, og overvågningsboringen overgår derfor i den fremtidige grundvandsovervågning til kildeplads Stakladen. Boringen anbefales fremover kun analyseret for boringskontrolparametre samt pesticider og nedbrydningsprodukter. 4.5 Vodskov Vandværk, Vesterbæk Grundvandet er nitratfrit, men dog med let forhøjet sulfatindhold i det øverste indtag, hvor grundvandskvaliteten er let påvirket af nitratreduktion. Grundvandet i det dybe indtag er stærkt reduceret og ikke nitratsårbart. Der er ingen saltpåvirkning. Grundvandet har i begge indtag et højt indhold af fosfor (total-p), som vurderes at være geologisk betinget, og beregninger tyder på kalkundermættet grundvand, som indeholder aggressiv CO₂. Sidstnævnte kan dog ikke verificeres, idet parameteren ikke er analyseret i Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen, og heller ikke anioniske detergenter. Derimod er der fundet små mængder BTEX-komponenter i det øverste overvågningsindtag, men i koncentrationer langt under drikkevandskravene. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyser for anioniske detergenter i

26 26 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Anbefalinger til videre monitering Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et 0,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages. For følgende vandværker lykkedes det ikke at udtage vandprøver fra de i /1/ anbefalede overvågningsboringer: Ajstrup Østre Vandværk: Klassificeres som et byvandværk, og der anbefales derfor ikke grundvandsovervågning. Gl. Sulsted Vandværk: Det lykkedes ikke at udtage vandprøver fra og Der er ingen egnede alternative overvågningsboringer. Det anbefales derfor, at der etableres en moniteringsboring i det administrative indvindingsopland med henblik på grundvandsovervågningen. Grindsted Vandværk: Kildeplads Espelunden klassificeres som en bynær kildeplads, hvorfor der ikke anbefales grundvandsovervågning. I oplandet til boringen på Tranevej anbefales der etableret og analyseret en overvågningsboring som beskrevet i /1/. Hammer Bakker Vandværk: Det lykkedes ikke at udtage vandprøver fra , og der er ingen alternative moniteringsboringer indenfor det administrative indvindingsopland. Det er imidlertid sandsynligt, at der i sommermånederne vil kunne udtages en vandprøve fra boringen, som på den baggrund anbefales inkluderet i moniteringsprogrammet for Sulsted Stationsby Vandværk: Det lykkedes ikke at udtage vandprøver fra og Der er ingen egnede alternative overvågningsboringer. Det anbefales derfor, at der etableres en moniteringsboring i det administrative indvindingsopland med henblik på grundvandsovervågningen. Uggerhalne Vandværk: I det administrative indvindingsopland anbefales der etableret og analyseret en overvågningsboring som beskrevet i /1/. Vestbjerg Vandværk, Stakladen: Det lykkedes ikke at udtage vandprøver fra Kildepladsen på Gyldenrisvej er lukket, og overvågningsboringerne hertil overgår fremover til Stakladen. Vodskov Vandværk, Drøvten: Det lykkedes ikke at udtage vandprøver fra I stedet anbefales det undersøgt, om den ikke aktive tidligere indvindingsboring kan anvendes som grundvandsovervågningsboring. Dette kræver dog, at filterintervallet kan fastlægges, f.eks. ved flowlog.

27 27 Baseret på gennemgangen i afsnit 3 anbefales analyserne i efteråret 2014 udført efter analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 4.1. I lyset af den senere tids fokus på perfluorerede forbindelser (PFAS) i grundvandet anbefales indtagene , og desuden analyseret for PFAS. Det bemærkes, at der ikke er angivet analyseprogrammer for boringer, som anbefales etableret eller undersøgt nærmere for at fastlægge egnetheden til grundvandsovervågning. Tabel 4.1 Anbefalet moniteringsprogram 2014 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Pesticider* BTEXN Anioniske detergenter PFAS** Hammer Bakker Vandværk *** X X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X X Horsens-Langholt Vandværk X X X Tylstrup Vandværk X X X X Tylstrup Vandværk X X X X X Vestbjerg Vandværk *** X X X X Vestbjerg Vandværk X X Vodskov Vandværk, Tingbakken X X Vodskov Vandværk, Vesterbæk X X Vodskov Vandværk, Vesterbæk X X Vodskov Vandværk, Vesterbæk X X X *: Det anbefales at inkludere nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon **: Analysepakken skal som minimum omfatte PFOS (perfluoroktansulfonsyre) og PFOA (perfluoroktansyre) ***: Boringerne kunne ikke prøvetages i december 2013, men formodes at kunne prøvetages i sommerperioden.

28 28 INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDSOVERVÅGNING Referencer /1/ Grundvandssamarbejdet i Aalborg, Indsatsområde Hammer Bakker Tilrettelæggelse af grundvandsovervågning. Endelig rapport. COWI, oktober 2013.

29 Bilag A Oversigtskort, boringer

30

31 Bilag B Nitrat

32

33 Bilag C Sulfat

34

35 Bilag D Klorid

36

37 Bilag E Pesticider

38

39 Bilag F BTEXN