MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - mødesager MILJØ- OG TRAFIKUDVALGET MØDETIDSPUNKT :45 MØDESTED Mødelokale på Rigshospitalet. Juliane Maries Vej 18, Opgang 11, 4. sal. MEDLEMMER Bodil Kornbek Özkan Kocak Abbas Razvi Karsten Skawbo-Jensen Jens Mandrup Finn Rudaizky Carsten Scheibye Ole Stark Tormod Olsen Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Side 1 af 30

2 INDHOLDSLISTE 1. Forslag til ændring af tidspunktet for trafikbestillingen hos Movia (Beslutningssag) 2. Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) 3. Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) 4. Udsættelse af driftsstart på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland (Orienteringssag) 5. Status for myndighedsarbejdet i 2015 på råstofområdet (Orienteringssag) 6. Flytning af lokalitet for udvalgsmøde den 29. marts 2016 (Beslutningssag) 7. Høringssvar - opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålsstyringen (Beslutningssag) 8. Horizon 2020-støtte til forskningsprojekt inden for oprensning af jordforurening (Orienteringssag) 9. Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-grunden (Orienteringssag) 10. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Tormod Olsen (Ø) vedr. busomlægningerne i Hillerød og Halsnæs kommuner og ophævning af arealreservationerne i Ring 5 transportkorridoren (Beslutningssag) 11. Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) 12. Eventuelt Side 2 af 30

3 1. FORSLAG TIL ÆNDRING AF TIDSPUNKTET FOR TRAFIKBESTILLINGEN HOS MOVIA (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge Movias trafikbestillingsproces skal Region Hovedstaden i lighed med de øvrige ejere bestille kollektiv trafik hvert år senest 1. maj. En undtagelse er dog Københavns Kommune, som afgiver bestilling i september måned. Region Hovedstadens budgetforhandlinger er først endeligt afsluttet i september måned, og det betyder, at trafikbestillingens økonomiske ramme som udgangspunkt er bindende for budgetlægningen. Dette giver ikke de optimale muligheder for, at trafikbestillingens indhold og økonomiske ramme kan indgå i de konkrete budgetforhandlinger. Administrationen har derfor afdækket fordele og ulemper ved at flytte tidspunktet til umiddelbart efter budgetforhandlingerne er afsluttet med virkning fra 2016, som indeværende sag omhandler. INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at tidspunktet for afgivelse af trafikbestilling hos Movia tilpasses Region Hovedstadens budgetproces med virkning fra 2016, således at afgivelsen af trafikbestillingen rykkes fra maj til september/oktober, og 2. at der rettes henvendelse til Movia og de øvrige ejere af Movia med en opfordring til, at Movias trafikbestillingsproces og trafikbestillingstidspunkt samlet rykkes tilsvarende. POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet. SAGSFREMSTILLING Trafikbestillingsprocessen Region Hovedstaden afgiver trafikbestilling i maj hvert år, for bus og lokalbanetrafikken i Region Hovedstaden for det efterfølgende driftsår. I 2016 skal Region Hovedstaden afgive bestilling til Movia for bus- og lokalbanetrafikken Region Hovedstadens budgetforhandlinger, og dermed rammen for kollektiv trafik, fastlægges først i september måned, og dermed er det nuværende tidspunkt for trafikbestillingen ikke placeret hensigtsmæssigt, eftersom den økonomiske ramme for det regionale udviklingsområde (og eventuelle ændringer af samme) kan have påvirkning på indholdet i Region Hovedstadens bestilling af kollektiv trafik. I forlængelse af trafikbestilling 2016 (regionsrådsmødet den 19. maj 2015), har administrationen undersøgt forskellige muligheder for bedre at kunne tilpasse Region Hovedstadens trafikbestilling til det, for regionen, gældende budget. En tilpasning vil også betyde, at regionsrådet i budgetforhandlingerne har større mulighed for at målrette budgetinspil for kollektiv trafik til den overordnede økonomiske ramme for det efterfølgende år. En af mulighederne er netop at flytte trafikbestillingstidspunktet hvert år til september/oktober. Formålet med at flytte trafikbestillingstidspunktet kan opsummeres som følger: Økonomiaftalen (mellem Danske Regioner og Finansministeriet) er på plads inden der afgives trafikbestilling, dermed kendes den samlede økonomiske ramme for det regionale udviklingsområde Region Hovedstadens trafikbestillingstidspunkt følger regionens budgetforhandlingsproces, og trafikbestillingen afgives først ved endt budgetforhandling. Movias budget for Region Hovedstaden fastlægges i september, og dermed er der vished om hvilken udgift Region Hovedstaden har i det følgende budgetår til Movia - ved uændret bestilling for Side 3 af 30

4 kollektiv trafik Movias årshjul I figuren nedenfor ses Movias økonomiske årshjul. I figuren er også vist hvornår Region Hovedstadens budgetforhandlinger afsluttes. Som modellen er i dag, skal kommuner og regioner afgive trafikbestilling for 2017 i maj Movias budget for 2017 vil først ligge fast i september/oktober, og Region Hovedstadens budgetforhandlinger for 2017 afsluttes i september Movias godkendte budget vil fra det er fastlagt og udsendt til alle ejere kunne ændre sig som følge af udsving i kontrakter, indtægter samt øvrige forhold. Det er ikke muligt at sætte en fast ramme for, hvor stort et sådant udsving vil kunne være. Movia anslår, at realistiske udsving vil være op til 10 % for busdriften, hvilket for Region Hovedstaden kan være et udsving, der svarer til cirka 22 mio. kr, hvortil der også kan forekomme udsving på de administrative udgifter, og udgifterne til lokalbanedriften. Øvrige forhold som påvirker regionens budgetlægning er den efterregulering af de faktiske udgifter, som sker hvert år i januar måned i relation til Movias ejere. I 2015 fik regionen en positiv efterregulering på cirka 47 mio. kr, og i januar 2016 får regionen en positiv efterregulering på cirka 20 mio. kr. Fordele og potentielle udfordringer ved at flytte trafikbestillingstidspunkt Administrationen har undersøgt mulighederne for at tilpasse busbestillingstidspunktet med et udgangspunkt i, at trafikbestillingstidspunktet vil blive flyttet fra maj til september/oktober. Fordelene og potentielle udfordringer er beskrevet nedenfor: Fordele Mulighed for at tilpasse trafikbestillingen til Region Hovedstadens vedtagne budgetramme. Movias budget for 2017 ligger fast oktober 2016, sideløbende med regionens nye tidspunkt for afgivelse af trafikbestilling. På denne vis vil administrationen bedre kunne tage højde for eventuelle udsving i den økonomiske ramme hos Movia som fx kan skyldes udsving i passagerindtægter og udgifter. Budgetindspil for engangsinvesteringer (såsom tiltag inden for markedsføring, fremkommelighed, miljø, rejseinformaiton og mobilitet) vil kunne vurderes i forhold til den overordnede ramme for kollektiv trafik og de reelle udgifter. Potentielle udfordringer Side 4 af 30

5 Movias årshjul er sat sådan sammen, at hvis Region Hovedstaden afgiver bestilling adskilt fra de øvrige ejere vil det give større usikkerhed i Movias budgetestimater, hvilket både vil påvirke Region Hovedstadens og de øvrige ejeres budgetestimatsikkerhed. Dog afgiver Københavns Kommune allerede deres trafikbestilling adskilt fra de øvrige ejere, da de afgiver bestilling i september. Københavns Kommune og Region Hovedstaden står for 33 % af indkøb af kollektiv trafik ved Movia (eksl.administrative omkostninger). Hvis trafikbestillingstidspunktet flyttes til september/oktober, vil der ikke være mulighed for at indføre eventuelle ændringer ved bussernes køreplanskifte i december måned samme år, blandt andet grundet kontraktuelle forhold mellem Movia og operatører. Det betyder, at ændringerne først vil kunne indføres ved køreplanskiftet i enten marts eller september året efter. Dette afhænger af bestillingens omfang og karakter, men det vil betyde, at ændringen i større eller mindre grad ikke giver fuld effekt i det efterfølgende budgetår. En ændring af bestillingstidspunktet vil påvirke de ejere, som regionen deler et ejerskab med for kollektiv trafik. Pt. deler regionen fire buslinjer med Region Sjælland, og eventuelle ændringer af disse linjers drift vil skulle koordineres i samarbejde med Region Sjælland i overensstemmelse med de respektive trafikbestillingstidspunkter. Yderligere kan der være et tilpasningsbehov i forhold til de andre ejeres trafikbestilling. Administrationens vurdering Det er i regionens interesse at kunne styre den økonomiske ramme bedre. Det er administrationens vurdering, at fordelene for regionen ved at flytte trafikbestillingstidspunktet er større end de potentielle udfordringer. Udsvingene i de økonomiske udgifter til kollektiv trafik er store, og en ændring af bestillingstidspunktet er derfor et led i en bedre styring, da det giver et mere præcist overblik over egen økonomi samt udgifterne til kollektiv trafik. Ligeledes vil dette give mulighed for budgetindspil inden for den allerede vedtagne ramme, hvormed der i budgetaftale 2016 er besluttet at udgifterne til Movia skal ligge inden for et måltal på 0,5 mia. kr. årligt til kollektiv trafik. Når der afgives trafikbestilling, så omhandler det konkrete ændringer til den nuværende drift for Region Hovedstaden, og dermed vil en ændring af trafikbestillingstidspunktet ikke have en påvirkning på den igangværende drift. Administrationen indstiller samtidigt, at regionen retter en henvendelse til Movias bestyrelse med henblik på, at alle ejere afgiver bestilling samtidigt, således at koordineringen kan ske parallelt mellem ejerne. Det betyder, at Movias generelle årshjul og trafikbestillingsproces fremadrettet tilpasses ejernes behov, og dermed justeres som følge heraf. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 5 af 30

6 2. TRAFIKBESTILLING 2017 (DRØFTELSESSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I maj 2015 afgav Region Hovedstaden bestilling på regional kollektiv trafik for 2016 baseret på beslutning i regionsrådet den 19. maj Bestillingen indeholdt både effektiviseringer og driftsudvidelser, herunder bestillingen af tre nye E-busser og betød en samlet trafikbestilling på 511,2 mio. kr. Samtidig besluttede regionsrådet, at der frem mod trafikbestilling 2017 og 2018 arbejdes for at effektivisere den regionale kollektive trafik med henblik på at holde udgifterne til kollektiv trafik inden for en økonomisk ramme på 0,5 mia. kr. Regionsrådet besluttede derudover at bestille en handlingsplan hos Movia for, hvorledes grønnere busser kan implementeres i drift i det nye regionale net. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev det besluttet at regionens samlede omkostninger til kollektiv trafik fremadrettet skal holdes inden for en ramme på 0,5 mia. kr. årligt. De samlede omkostninger til kollektiv trafik udgøres foruden af udgifter jf. trafikbestillingen af pensionsudgifter til tidligere baneansatte, investeringer i anlæg på lokalbanen, fremkommelighed for busserne mv. samt fra 2021 også udgifter til letbanen i Ring 3. På den baggrund fremlægger administrationen en række handlemuligheder til trafikbestilling 2017 til drøftelse i miljø- og trafikudvalget. På mødet vil handlemulighederne blive præsenteret ved et mundtligt oplæg. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget drøfter mulige handlinger i trafikbestilling 2017 og retning for det fortsatte arbejde hen imod trafikbestillingen. POLITISK BEHANDLING Drøftet SAGSFREMSTILLING I forbindelse med trafikbestilling 2017 arbejdes der med effektiviseringer, der skal skabe kvalitetsforbedringer. Det vil sige, at der ikke er tale om økonomiske besparelser eller beskæringer på buslinjer mm., men at der er fokus på at styrke busproduktet. Arbejdet frem mod trafikbestilling 2016 var baseret på følgende principper, som administrationen fortsat anvender i arbejdet med udvikling af den regionale kollektive trafik: En klar adskillelse af roller for en regional bus og en kommunal bus: De regionale busser skal opfylde en anden rolle end de kommunale busser. Mest bustrafik til flest: Busdriften skal intensiveres hvor der er størst potentiale og reduceres hvor der er mindst En regional buslinje skal være hurtig, hyppig og direkte En god og åben dialog med berørte kommuner, hvor disse inddrages aktivt i den fremadrettede planlægning. Kendte busprodukter med en skarp og defineret profil: S- R- og E-busser skal følge en skarpt defineret profil. De regionale linjer skal, i samarbejde med kommunerne, understøttes af tiltag indenfor: gode tekniske fremkommelighedsløsninger gode stoppestedsfaciliteter, realtidsvisning, kundevenlige forhold og særligt hensynstagen til ældre, handicappede og børn mobility management løsninger og virksomhedssamarbejde en grøn profil med moderne miljørigtigt busmateriel og drivmidler En udvidelse i trafikbestilling 2016 følges op med løbende optimeringer fra trafikbestilling 2017 og frem med henblik på at holde udgifterne til den kollektive trafik inden for en økonomisk ramme på 0,5 mia. kr. Side 6 af 30

7 Rammen for drøftelsen Administrationen har i samarbejde med Movia udpeget en række potentielle handlemuligheder i forhold til tilpasning af den regionale kollektive trafik (se bilag 1). Siden afgivelse af trafikbestilling 2016 har administrationen i samarbejde med Movia også arbejdet med handlemuligheder med henblik på at sikre en mere miljøvenlig busdrift. Status og overvejelser om de fremtidige udvalgsmøder vil indgå i det mundtlige oplæg på mødet. Region Hovedstaden bestiller hvert år den 1. maj bustrafik for det kommende år, som dog indstilles flyttet til senere på året i henhold til anden sag herom. Her skal regionen oplyse Movia, hvor og hvor ofte busser og lokaltog skal køre i Drøftelsen i udvalget skal bidrage til forståelsen af, hvordan de trafikale og økonomiske udfordringer skal påvirke trafikbestillingen. Heriblandt en drøftelse af, hvordan bustrafikken skal udvikles og tilpasses, og om den skal optimeres eller reduceres og hvad der særligt skal prioriteres. Omstilling til mere miljøvenlig busdrift er et løbende arbejde der kræver klare målsætninger i Movias Trafikplan og et klart fokus fra Region Hovedstaden. Resultaterne opnås i forbindelse med Movias løbende udbud af drift af busser og lokalbaner. Prioriteringen af miljøtiltag har ingen direkte sammenhæng med trafikbestilling Den indirekte sammenhæng består i, at eventuelle ekstra omkostninger som følge af øgede miljøhensyn skal holdes inden for det samme budget. Udfordringer for den regionale kollektive trafik Den regionale kollektive trafik imødeser en række udfordringer af teknisk og økonomisk karakter. Med Metrocityringens ibrugtagning i 2019, forventes passagerindtægterne til busserne at falde, fordi mange vil vælge metroen og med letbanens etablering i 2021 forventes en stigning i driftsomkostningen til kollektiv trafik i Ring 3-korridoren. Samtidig skal den kollektive trafik gennemgå en miljøomstilling og navigere i en trafikal situation med stigende trængsel. Nedenstående overslag over budgettet i de kommende år viser hvilke udfordringer der er økonomisk med henblik på tilpasning af den kollektive trafik, så det kan holdes inden for rammen på 0,5 mia. kr. Kollektiv trafik Budget 2016 i 2016 pl Busdrift 223,9219,6215,4211,6 Lokalbaner inkl. leasing 117,2116,6115,9109,8 Fællesudgifter 173,4164,6160,8149,0 I alt trafikbestilling til Movia 514,5500,8492,1470,4 Yderligere investeringer 13,2 13,2 13,2 13,2 Pensionsudgifter (reg. H administrerede)13,2 13,2 12,8 12,6 I alt trafikområdet 540,9527,2518,1496,2 Efterregulering -19,5 I alt trafik - inkl. efterregulering 521,4527,2518,1496,2 Ifølge Movias trafikbestillingsgrundlag for 2017, kan Region Hovedstaden foreløbig forvente en tilbagebetaling på 22 mio. kr. i efterregulering i slutningen af Det kan reducere presset på at skulle gennemføre store tilpasninger af busnettet i forbindelse med trafikbestilling 2017, og til gengæld opnå effektiviseringer gennem løbende optimeringer af det regionale kollektive trafiknet svarende til principperne for trafikbestilling Omvendt vil omfanget af udfordringerne og investeringsbehovene i en mere effektiv kollektiv trafik stadig være forbundet med stor usikkerhed, og der er derfor også beskrevet en række muligheder for at reducere driftsomfanget i forbindelse med trafikbestilling For at sikre et attraktivt og sammenhængende net af kollektiv trafik med en passende rollefordeling mellem regional og lokal kørsel er det vigtigt, at planlægningen sker gennem en god dialog med kommunerne. Mulighederne i forhold til tilpasning (se bilag 1) af den regionale kollektive trafik er karakteriseret ved, enten at reducere omfanget af bustrafikken og derved reelt købe mindre bustrafik (eller lokalbanedrift), eller at optimere bustrafikken ved at køre smartere, mere direkte og forbedre fremkommeligheden. Ved at investere i fremkommelighed opnår Region Hovedstaden en billigere og mere effektiv kollektiv trafik. Side 7 af 30

8 Tilsvarende vil mange fremtidige optimeringer af den regionale kollektive trafik kræve investeringer i infrastruktur i større eller mindre grad. I bilag 1 beskriver Movia forskellige handlemuligheder i forhold til mulige tilpasninger af det regionale busnet. Bilag 2 giver et overblik over den regionale kollektive trafik i tal f.eks. selvfinansieringsgrad, frekvens m.m. Bilag 3 præsenterer overblikket over regionens busser på kort. Miljø Ambitiøse miljømålsætninger vil formentlig blive en central del af Movias Trafikplan 2016 gennem fokus på miljøforbedringer ved implementering af miljøvenlig teknologi og grønne drivmidler i driften. Det forventes i de kommende drøftelser af indhold i trafikplanen, at Region Hovedstaden og de øvrige ejere vil blive bedt om at tage stilling til hvilke miljømålsætninger, der skal indgå i planen. Et af de mulige scenarier er, at ejerne vil have mulighed for at beslutte at samtlige udbud af busdriften fremadrettet baseres på 100 % fossilfri drift. For Region Hovedstaden er det muligt, at implementering af grønne drivmidler og teknologier såsom gas og el vil betyde en merudgift i forhold til den samlede økonomiske ramme for kollektiv trafik. Ved en fast ramme på 0,5 mia. kr. til kollektiv trafik, og uden at tilføre flere midler dedikeret til miljøtiltag, vil det formentlig blive nødvendigt at reducere i busdriften. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Mulige effektiviseringer i Regional kollektiv trafik 3. Kortbilag Region H-busser med selvfinansieringsgrad 4. Præsentation vist på mødet Side 8 af 30

9 3. ORIENTERING OM KONSEKVENSER AF HØRINGSSVAR FRA EN RÆKKE LEDNINGSEJERE TIL ANLÆGSLOVEN FOR HOVEDSTADENS LETBANE (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med Transport- og Bygningsministeriets høring af forslag til anlægslov for Hovedstadens Letbane, har en række ledningsejere stillet krav om garanti for, at projektet afholder omkostningerne til ledningsomlægninger, såfremt letbanen mod forventning ikke gennemføres. Ledningsejernes krav indebærer, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen. Administrationen orienterer hermed om ledningsejernes høringssvar og konsekvenserne heraf. INDSTILLING Administrationen indstiller, at miljø- og trafikudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at orienteringen om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Anbefalet SAGSFREMSTILLING Lovudkastet til anlægsloven for Hovedstadens Letbane har været sendt i høring, og i den forbindelse har en række ledningsejerne fremsat en række indvendinger imod den forudsatte strategi for omlægningen af ledninger i forbindelse med anlægget af Ring 3. Strategien, som er forudsat i både Principaftalen og projekteringsloven, indebærer, at ledningerne omlægges, før de egentlige anlægsarbejder igangsættes. Formålet er, at anlægsarbejdet kan gennemføres så effektivt som muligt uden sammenblanding med ledningsomlægningerne. Derfor indebærer strategien, at ledningsejere, hvis ledninger er placeret efter gæsteprincippet, og som derfor selv skal afholde omkostningerne ved omlægningen, kan komme til at afholde disse omkostninger forgæves, såfremt ejerne måtte beslutte ikke at gennemføre letbanen. Letbaneprojektets ejere kan imidlertid først træffe endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet af de store kontrakter foreligger, hvilket forventes at ske i foråret Ledningsejernes krav indebærer dermed, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen. Hovedstadens letbane har på den baggrund, og efter drøftelse med Transport- og Bygningsministeriet, foreslået en strategi, der vurderes at give de mindste konsekvenser for letbaneprojektet. Denne strategi vil imidlertid indebære en udskydelse af åbningen af letbanen til 2023, med risiko for forlængelse til 2024, i stedet for 2021 med risiko for forlængelse til Transport- og Bygningsministeriet præsenterede denne strategi på kvartalsmødet den 10. december Hovedstadens Letbanes notat af 7. december 2015 til kvartalsmødet med forslag til ændret strategi er vedlagt som bilag 1. Ministeriet bad desuden i den forbindelse om de øvrige ejeres accept af forslaget, så vidt muligt senest den 14. december 2015 med henblik på at kunne fastholde fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget til den 13. januar 2016, hvilket er forudsætningen for, at udbuddet af letbaneprojektet kan fastholdes til foråret Der har efterfølgende været afholdt møde i Borgmesterforum den 15. december 2015, hvor letbaneprojektets kommunale og regionale ejere besluttede at acceptere, at Transport- og Bygningsministeriets anbefalinger og de nævnte konsekvenser indarbejdes i forslaget til anlægslov. Dog besluttede parterne at foreslå, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, at der i det videre arbejde med letbaneprojektet vil blive arbejdet for at nedbringe forlængelsen af tidsplanen, således at letbanen så vidt muligt kan åbne senest i Det blev desuden tilføjet, at det var en forudsætning for Region Hovedstaden, at en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter ikke umiddelbart vurderes at indebære væsentlige konsekvenser for projektets anlægsøkonomi, der ligger ud over de afsatte reserver, Side 9 af 30

10 ligesom det var forudsat, at de afledte konsekvenser for finansieringsplanen, herunder tidsplan for indbetaling af interessenternes bidrag, afklares i det videre forløb. Dette er i overensstemmelse med administrationens vurdering og fremgår ligeledes af regionsrådsformandens svar af 15. december 2015 til Transport- og Bygningsministeriet, som er vedlagt som bilag 3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Hovedstadens Letbanes notat - Behandling af høringssvar i lovforslag 2. Region Hovedstadens notat - Handlemuligheder 3. Regionrådsformandens brev til Transport- og Bygningsministeriet Side 10 af 30

11 4. UDSÆTTELSE AF DRIFTSSTART PÅ UDVIDELSER AF LOKALBANEN OG R-NET BUSSER I NORDSJÆLLAND (ORIENTERINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Trafikbestillingen 2017 vil indeholde forslag til effektiviseringer på den regionale kollektive trafik. Som følge af dette har administrationen i samarbejde med Movia valgt at udskyde driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser, som bestilt ved trafikbestillingen INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen om udsættelsen af driftsstart på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalget bemærker, at sagen ikke tages til efterretning, men sendes tilbage til administrationen med henblik på at få afklaret den politiske stillingtagen til udskydelsen af driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland. SAGSFREMSTILLING Ved behandling af Trafikbestilling 2016 i regionsrådet den 19. maj 2015, blev det besluttet at udvide driften på Lokalbanen i aftentimerne, samt udvide driften på Nærumbanen, således at den matcher S- togsdriften på hverdage. Ligeledes blev det besluttet, at R-busserne skulle udvides med samme driftsudvidelse som Lokalbanen (Lokaltog), idet R-net busserne og Lokalbanen hænger sammen køreplanmæssigt. I den forbindelse blev det ikke defineret, hvornår udvidelserne skulle implementeres fra, men blot beskrevet at der var mulighed for driftsstart december Administrationen vurderede, i samarbejde med Movia, at vente med driftsstarten til marts 2016, så udvidelserne ville blive implementeret på samme tidspunkt som de nye E-busser sættes i drift. Set i lyset af de kommende effektiviseringer på det regionale busnet jf. Budgetaftale 2016, har administrationen valgt yderligere at udskyde udvidelserne på R-busserne og Lokalbanen til køreplanskifte december E-bussernes driftsstart er fortsat marts Det er administrationens vurdering, at denne udvidelse på R-nettet og Lokalbanerne bør ses i sammenhæng med eventuelle besparelser på det regionale busnet, og indgå i en samlet prioritering i forbindelse med trafikbestilling ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 11 af 30

12 5. STATUS FOR MYNDIGHEDSARBEJDET I 2015 PÅ RÅSTOFOMRÅDET (ORIENTERINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med virkning fra den 1. juli 2014 blev råstofloven ændret således, at kommunernes hidtidige opgaver på råstofområdet blev overflyttet til regionerne. Før denne dato havde regionerne kun myndighedsansvar i forhold til udarbejdelse af råstofplaner, men med overtagelsen af kommunernes råstofopgaver blev regionerne også myndighed i forhold til tilladelser til råstofindvinding. Miljø- og trafikudvalget har ønsket løbende at blive orienteret om myndighedsarbejdet. Formålet med denne orientering er, at give en status for det første fulde kalenderårs arbejde med de myndighedsopgaver som Region Hovedstaden overtog fra kommunerne den 1. juli INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen om myndighedsarbejdet for 2015 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning SAGSFREMSTILLING Ved kommunalreformen i 2007 overtog regionerne amternes myndighedsopgave med at udarbejde råstofplaner og den bagved liggende råstofkortlægning. Endvidere blev regionerne myndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave. Jordforureningslovens 52 forbyder deponering af jord i råstofgrave, men regionsrådet kan, på visse betingelser, meddele dispensation til deponering i råstofgrave. I forbindelse med en ændring i råstofloven blev kommunernes hidtidige opgaver på råstofområdet overflyttet til regionerne med virkning fra den 1. juli Dermed blev regionerne ansvarlige for behandling af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding og tilhørende behandling af VVM-afgørelser, samt tilsyn med både råstofindvindingen og med efterbehandlingen af råstofgrave, når indvindingen er afsluttet. I forbindelse med overdragelse af myndighedsarbejdet fra kommunerne blev der afholdt møder med samtlige kommuner og indgået aftaler om overdragelse af sagsmateriale, ligesom der i fællesskab med kommunerne blev aflagt besøg i samtlige igangværende råstofgrave. Overdragelsen skete i god dialog med kommunerne, men især overdragelsen af sagsdokumenter på digital form var ressourcekrævende. Efter overdragelsen af den kommunale tilsynsopgave besluttede regionsrådet den 19. september 2014, at der én gang om året skulle foretages planlagte tilsyn i de aktive råstofgrave hvilket var en intensivering i forhold til det tidligere kommunale tilsyn. De myndighedsopgaver som Region Hovedstaden overtog fra kommunerne i juli 2014 kan karakteriseres som angivet nedenfor, hvor der i hovedtal er redegjort for aktiviteter mv. for 2015, som er det første hele år, hvor Region Hovedstaden har været myndighed ift. de tidligere kommunale opgaver. Side 12 af 30

13 Myndighedsopgaven 2015 i hovedtal Aktive råstofgrave pr. november 2015 Gældende tilladelser til råstofindvinding Tilladelser til råstofindvinding meddelt af Region Hovedstaden Ansøgninger om tilladelser under aktuel behandling hos regionen Antal ansøgninger om tilladelse - overtaget fra kommunerne i 2014 Planlagte tilsyn i aktive råstofgrave Øvrige besøg, evt. forårsaget af borgerhenvendelser/klager Borgermøder (offentlige møder i 2015) Afgørelser truffet med baggrund i klager og/eller alm. sagsbehandling Verserende retssager i relation til råstofloven Klagesager i relation til råstofloven 22 stk. 25 stk. 4 stk. 11 stk. 5 stk. 23 stk. 15 stk. 2 stk. 8 stk. 1 stk. 2 stk. Væsentlige udfordringer i myndighedsopgaven I Region Hovedstaden indvindes råstoffer i form af sand, grus, sten ler og kalk. Regionens årlige råstofforbrug er i størrelsesordenen 5 mio. m 3, men i Region Hovedstaden produceres kun ca. 1 mio. m 3. De resterende ca. 3 mio. m 3 produceres i Region Sjælland og ca. 1 mio. m 3 indvindes til havs. Hele Sjælland ud gør ét markedsområde for råstoffer og råstoffer transporteres ofte over lange strækninger, i visse tilfælde helt fra Kalundborg til København. Overordnet i forhold til indvinding og produktion af råstoffer er Region Hovedstaden udfordret af landets højeste befolkningstæthed (842 indbyggere pr. km 2 ), en høj grad af bebyggelse og betydelige arealinteresser i forhold til natur, kultur og landbrug mv. Hertil kommer, at der fra naturens hånd kun er sparsomt med råstoffer i en høj kvalitet i regionen. Ved overtagelsen af kommunernes myndighedsopgave den 1. juli 2014 kunne administrationen konstatere, at der forelå fem uafsluttede ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding, hvoraf fire ansøgninger havde henligget i kommunerne i mellem halvandet år og seks år. Endvidere konstaterede administrationen, at der i flere råstofgrave foregik sideaktiviteter (f.eks. tilførsel og direkte salg af muld, knust asfalt og diverse råstoffer) som ikke var reguleret. I tæt dialog med kommunerne har administrationen bl.a. prioriteret, at få lovliggjort sideaktiviteter som ikke var omfattet af indvindingstilladelserne, ligesom der er lagt vægt på at få afsluttet behandlingen af de ældste ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding. Kommunernes udformning af tilladelser har varieret, hvorimod administrationen har kvalitetsudviklet egne tilladelser således, at rammerne for råstofindvinding bliver ensartede i hele regionen. Administrationen har lagt vægt på, at respondere på borgerhenvendelser. Henvendelserne har primært omhandlet støjgener, tung trafik og mudder på vejene ved råstofgravene, samt manglende overholdelse af tilladte driftstider. Administrationen har i flere tilfælde meddelt straks påbud eller indskærpelser overfor den ansvarlige råstofvirksomhed. Med baggrund i ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding har borgere i flere tilfælde udtrykt bekymringer omkring de gener som frygtes at opstå, når råstofindvindingen påbegyndes. Af samme grund søger administrationen at holde en tæt dialog med både borgere, interesseorganisationer og øvrige myndigheder i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding. Samarbejde med øvrige regioner Danske Regioner har etableret samarbejdsfora for råstofområdet, hvor Region Hovedstaden deltager aktivt. Her udveksles faglige erfaringer og principielle problemstillinger drøftes. Region Hovedstaden deltager i et fællesregionalt digitaliseringsprojekt som sigter på bl.a. effektivisering af ansøgningsprocesser samt redskaber, der kan understøtte en effektiv sagsbehandling. Regionerne afholder et årligt råstofårsmøde, hvor alle aktører i branchen deltager for at drøfte problemer og løsninger på branchens udfordringer. Region Hovedstaden har i 2016 værtsskabet for dette møde. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 13 af 30

14 KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 14 af 30

15 6. FLYTNING AF LOKALITET FOR UDVALGSMØDE DEN 29. MARTS 2016 (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er behov for at få afklaret mulighederne for at rykke udvalgsmøderne i erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 29. marts 2016 til København af hensyn til en temadrøftelse/studiebesøg i/for it- og afbureaukratiseringsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget godkender, at udvalgsmødet den 29. marts 2016 flyttes fra Regionsgården i Hillerød til et mødelokale i København under forudsætning af, at også erhvervs- og vækstudvalget og itog afbureaukratiseringsudvalget tiltræder beslutningen om at flytte lokationen for udvalgsmøderne. POLITISK BEHANDLING Godkendt SAGSFREMSTILLING It- og afbureaukratiseringsudvalget ønsker at afholde udvalgsmødet den 29. marts 2016 i København. Da it- og afbureaukratiseringsudvalget ligger i mødeblok med miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget vil det være en forudsætning for flytning af mødet, at alle tre udvalget kan tilslutte sig ændringen i mødeplanen. Desuden forudsætter en ændring af lokalitet for udvalgsmøderne efter fastlæggelse af mødeplanen enstemmigt vedtagelse. Såfremt alle tre udvalg i mødeblokken kan tiltræde beslutningen om at flytte møderne til København, vil administrationen justere mødeindkaldelserne for udvalgene. Hvis forslaget ikke kan vedtages enstemmigt i alle tre udvalg, vil møderne blev afholdt på Regionsgården i Hillerød. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i it- og afbureaukratiseringsudvalget den 14. januar 2016 og i erhvervs- og vækstudvalget den 19. januar DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 15 af 30

16 7. HØRINGSSVAR - OPDATERING AF DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER I DRIFTSMÅLSSTYRINGEN (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 10. november 2015 at sende forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveau i driftsmålsstyringen i høring i de stående udvalg, som miljø- og trafikudvalget drøftede på mødet den 1. december Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et høringssvar til endelig godkendelse inden udvalgets udtalelse afgives til forretningsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget godkender høringssvaret vedrørende driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålsstyringen (bilag1) med henblik på afgivelse af udtalelse til forretningsudvalget. POLITISK BEHANDLING Formanden satte indstillingen under afstemning: For stemte: A (2), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), i alt 8. Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 9 Indstillingen var herefter godkendt. Enhedslisten ønskede følgende ført til protokollen: Enhedslisten ønsker ikke at ambitionsniveauet i forhold til passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik sættes ned. Derudover ytres der bekymring for, om man ved det angivne mål udgiftsbehov pr påstiger prioriterer de tætbefolkede områder fremfor de tyndtbefolkede områder. SAGSFREMSTILLING På miljø- og trafikudvalgets møde den 1. december 2015 blev udvalget forelagt en sag vedrørende en opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmålsstyringen med henblik på afgivelse af udtalelse til forretningsudvalget. På baggrund af udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet vedlagte høringssvar til udvalgets godkendelse inden fremsendelse til forretningsudvalget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter høring af de stående udvalg forventes forretningsudvalget at behandle sagen inkl. høringssvar den 26. januar Regionsrådet træffer endelig beslutning i sagen den 2. februar DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 16 af 30

17 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til høringssvar - opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmålsstyringen Side 17 af 30

18 8. HORIZON 2020-STØTTE TIL FORSKNINGSPROJEKT INDEN FOR OPRENSNING AF JORDFORURENING (ORIENTERINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden deltager i et tværnationalt konsortium, som har fået en bevilling på ca. 20 mio. kr. til et forskningsprojekt inden for oprensning af jordforurening. Bevillingen kommer fra EU forskningsprogrammet Horizon 2020, som har til formål at styrke Europas vidensbaserede økonomi. Bevillingen er bl.a. begrundet i samarbejdet med regionen og den ekspertise på jordforureningsområdet, som findes i regionen. Regionens deltagelse understøtter målsætningen i Fokus & Forenkling om at hjemtage forskningsmidler indenfor bl.a. miljøområdet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen om den opnåede Horizon 2020-støtte til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning SAGSFREMSTILLING Et tværnationalt konsortium har fået en EU Horizon 2020-bevilling på ca. 20 mio. kr. til et 4-årigt forskningsprojekt inden for oprensning af jordforurening. Københavns Universitet er tovholder i konsortiet, som involverer en række europæiske universiteter, private parter og én myndighed (Region Hovedstaden). Formålet med projektet er at uddanne 14 PhD'er inden for udvikling af nye og mere bæredygtige metoder til oprensning af forurenet jord. Specifikt skal der udvikles og afprøves nogle metalforbindelser, som har stort potentiale for at nedbryde forurening i jorden. Projektet forventes at starte op i juli 2016, når der er rekrutteret studenter til stillingerne, og forventes afsluttet inden for 48 måneder fra opstart. Administrationens vurdering: De metalforbindelser, som er i fokus i programmet, udgør et relativt ungt forskningsområde, som har stort potentiale for oprensning af klorerede opløsningsmidler og tungmetaller. Konsortiet har gode forudsætninger for at drive programmet fra tidlig forskning til udvikling af produkter, der kan løse nogle af de udfordringer, som man bl.a. i Region Hovedstaden står overfor. Særligt vedrørende tungmetaller savnes omkostningseffektive oprensningsløsninger. Med deltagelsen i programmet er der mulighedf for nøje at følge udviklingen og være med til at nyttiggøre lovende løsninger. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstadens aktive deltagelse i konsortiet som potentiel aftager af lovende teknikker en en af de væsentlige årsager til den favorable vurdering af ansøgningen. Programmet ligger fint i forlængelse af regionens mål om øget samarbejde med forskningsinstitutioner og private parter. Derudover støtter dette projekt også op om regionens ambition om at stille testgrundene til rådighed for længerevarende forskningsprojekter. Herved kan der skabes et miljø, hvor forskellige parter kan inspirere hinanden, hvilket forventes at tiltrække endnu mere aktivitet. Regionens bidrag til projektet: 1. Region Hovedstaden er, sammen med Københavns Universitet, vært og medvejleder for op til fem af de PhD-studerende. Regionen får tilknyttet én primær studerende, men der bliver også udstationering af øvrige studerende. 2. Regionen stiller Innovationsgaragen i Skovlunde og Collstrop-grunden ved Hillerød til rådighed for de studerendes feltforsøg. Samlet set repræsenteret de to grunde en række forureningsstoffer, som er interessante for programmet. Det er planlagt, at administrationen deltager i styregruppen for programmet, for at have overblik over aktiviteterne. 3. Regionen er delvist vært for et to-dages introkursus til den juridiske og administrative side af arbejdet med jordforurening. Desuden er regionen vært for en afsluttende "outreach"-workshop i Innovationsgaragen, der skal vise, hvad de studerende har opnået og promovere dette for eksterne Side 18 af 30

19 interessenter. Det vil kræve medarbejderressourcer at understøtte regionens andel af programmet til bl.a. vejledningen af de studerende og arrangering af workshops mm.. Omvendt vil der opnås en tæt tilknytning til de studerende, der kan blive drivende kræfter i den fortsatte udvikling af bedre metoder til løsning af vores opgaver i forhold til jordforurening. Da de studerende er 100 % finansieret via programmet vil deltagelsen vil ikke betyde direkte økonomiske omkostninger for regionen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 19 af 30

20 9. RAPPORTERING AF METODEAFPRØVNING PÅ COLLSTROP- GRUNDEN (ORIENTERINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog som led i budgetaftalen for 2014 at igangsætte et projekt vedrørende udvikling af nye metoder til at oprense tungmetalforurenet jord. Udviklingsprojektet er nu gennemført og administrationen gør status over de vigtigste resultater, som er opnået i udviklingsprojektet, hvilket hermed forelægges som en del af udvalgets politikkontrollerende funktion. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orientering om metodeafprøvning på Collstrop-grunden til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning SAGSFREMSTILLING Som led i regionens indsats for at udvikle nye metoder, som kan sikre hurtigere, billigere og mere bæredygtige metoder til at oprense forurenet jord besluttede Regionsrådet som led i budgetaftalen for 2014 at igangsætte et pilotprojekt, der skulle teste nye metoder til oprensning af tungmetalforurenet jord. I perioden december 2013 februar 2014 blev der gennemført et udbud af udviklingsprojektet. På baggrund af de indkomne forslag valgte administrationen et hovedløsningsforslag, der var indsendt af et partnerskab mellem DTU Byg og rådgivningsfirmaet Orbicon. Løsningsforslaget bygger på en kombination af jordvask og elektrodialytisk rensning. Jordvask er en kendt metode, hvor jorden sorteres i grove og fine partikler. Undersøgelser har vist, at tungmetalforureningen hovedsageligt er knyttet til de fine partikler. I DTU og Orbicons løsningsmodel behandles den kraftigt forurenede fraktion af fine partikler med en elektrodialytisk rensningsmetode i et pilotanlæg. Princippet i den elektrodialytiske rensning er, at de tungmetalforurenede jordpartikler opslemmes i et væskefyldt membransystem, hvor der indsættes elektroder. Ved at sætte strøm til elektroderne bevæger metalionerne sig mod elektroderne og den opslemmede væske renses. Pilottesten er blevet gennemført på Collstrop-grunden ved Hillerød. Resultater Jorden på Collstrop-grunden er forurenet med chrom, kobber og arsen. Den undersøgte jord, som blev brugt til laboratorieforsøgene, havde et indhold af chrom, der var under jordkvalitetskriteriet, hvorfor der ikke blev fokuseret på oprensning af dette tungmetal. Laboratorieforsøgene viste, at den elektrodialytiske rensning på to dage kunne fjerne 90 % kobber fra den opslemmede jord. Arsenfjernelsen i laboratorieforsøgene var på 74 %, hvilket var et lovende resultat, selvom det ikke var højt nok til at opnå jordkvalitetskriteriet for arsen. Pilottesten fokuserede på fjernelse af arsen og blev udført på den fine fraktion af forurenet jord fra Collstrop-grunden, der var blevet vasket på et anlæg i Tyskland. I løbet af de 41 dage testen varede blev der kun fjernet 2 % arsen fra den fine fraktion af jorden, hvilket er langt fra resultaterne opnået i laboratorieforsøgene. Den lavere fjernelsesgrad skyldes forskellige faktorer ved pilotforsøgets opbygning, der efterlader metoden med et stort potentiale for optimering af forsøgsopstillingen i pilotskala. Derudover viste det sig, at der i forbindelse med vask af jorden i Tyskland var blevet tilsat et kemisk koaguleringsmiddel, der skabte en stor modstand i systemet og således hæmmede oprensningen samtidig med at den blev mere energikrævende. Udviklingsprojektet er afsluttet med en teknisk rapport og der er udarbejdet en formidlende folder, som beskriver de vigtigste resultater i projektet. Folder er vedlagt som bilag 1. Administrationens vurdering Side 20 af 30

21 På baggrund af resultaterne, som er opnået i pilotforsøget, vurderes det, at metoden ikke er moden til at blive benyttet som oprensningsmetode til tungmetalforurenet jord fra Collstrop-grunden. Pilotforsøgene har vist, at der teknisk er lang vej før end, at metoden er udviklet tilstrækkeligt til at kunne oprense jorden, så kriterierne overholdes. Omkostningerne til jordvask og energiforbrug ved metoden er tre gange dyrere end omkostninger til deponering af jorden. Derudover kommer der omkostninger til opgravning af jorden, udstyr til elektrodialyseanlægget, vand samt deponering af tungmetallerne. Hvis bæredygtigheden i metoden betragtes, vil den på nuværende tidspunkt være meget energikrævende. På baggrund af de opnåede erfaringer forventer administrationen ikke at fortsætte pilotforsøget. Der er sandsynligvis et perspektiv i at benytte metoden til andre typer forureninger som f.eks. slagger, hvor der er en højere afgift ved deponering. DTU Byg har anmodet Region Hovedstaden om, for DTU s egen finansiering, at kunne forsætte med at anvende pilot-anlæg på Collstrop-grunden bl.a. til en test at mulighederne for at oprense slagger. Med udgangspunkt i DTU Bygs anmodning er administrationen pt. i afsluttende forhandlinger med Naturstyrelsen, som ejer Collstrop-grunden, om at kunne blive på Collstrop-grunden med henblik på at kunne stille grunden og de opbyggede test-faciliteter til rådighed for forskningsinstitutioner og firmaer, som ønsker at gennemføre udviklingsprojekter med tungmetalforurenet jord. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Elektrodialyse Folder Side 21 af 30

22 10. FORESPØRGSEL FRA REGIONSRÅDSMEDLEM TORMOD OLSEN (Ø) VEDR. BUSOMLÆGNINGERNE I HILLERØD OG HALSNÆS KOMMUNER OG OPHÆVNING AF AREALRESERVATIONERNE I RING 5 TRANSPORTKORRIDOREN (BESLUTNINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådsmedlem Tormod Olsen (Ø) har i mail af 7. januar 2016 ønsket en sag på miljø- og trafikudvalgets dagsorden om hhv. busomlægningerne i Hillerød og Halsnæs kommuner og ophævning af arealreservationerne i Ring 5 transportkorridoren. INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og trafikudvalget: 1. at drøfte forslaget fra medlem af regionsrådet Tormod Olsen vedr. busomlægninger i Hillerød og Halsnæs kommuner, og 2. at drøfte forslaget fra medlem af regionsrådet Tormod Olsen vedr. ophævning af arealreservationerne i Ring 5 transportkorridoren. POLITISK BEHANDLING Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning: For stemte: Ø (1), i alt 1. Imod stemte: A (2), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), i alt 8. Undlod at stemme: 0 I alt 9 Indstillingens punkt 1 var herefter forkastet. Indstillingens punkt 2 blev godkendt. SAGSFREMSTILLING Regionsrådsmedlem Tormod Olsen (Ø) har bedt om at få en sag på miljø- og trafikudvalgets dagsorden med følgende indhold: Busomlægning i Hillerød og Halsnæs kommuner Det et ene punkt er sagsforløbet og konsekvensen af busomlægningerne i Hillerød og Halsnæs kommuner. Det undrer mig, at vi så kort efter omlægningen af administrationsbidraget til Movia alligevel ser, at en tværkommunal linje nedlægges. Det undrer mig også, at Movia har kørt et parallelt rådgivningsforløb i begge kommuner uden at have et tværkommunalt/regionalt fokus. Er regionen blevet inddraget? Derudover mener jeg, at vi har en direkte interesse i en let tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne. Har vi et overblik over antallet af berørte? Har Movia inddraget dette perspektiv i deres rådgivningsforløb? Ophævning af arealreservationerne i Ring 5 transportkorridoren Det andet punkt er Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5- transportkorridoren (B 14). Jeg vil gerne have en drøftelse og et bud på en udtalelse i forbindelse med at Folketinget d. 17/12 valgte Side 22 af 30

23 at sende forslaget i udvalg. Et meget stort flertal af regionsrådsmedlemmerne har udtalt, at de er imod Ring 5 transportkorridoren, og en række af regionens kommuner har et ønske om at anvende arealernes vækst potentiale. Regionen bør tilkendegive støtte til forslaget om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren (B 14), og gøre Transport- Bygningsministeren samt udvalg opmærksom herpå. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 23 af 30

24 11. KLIMASIKRING OG ENERGIRENOVERING (ORIENTERINGSSAG) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets møde på Rigshospitalet præsenteres udvalget for et oplæg om klimasikring og energirenovering af Rigshospitalet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at miljø- og trafikudvalget tager orienteringen om klimasikring og energirenovering til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning SAGSFREMSTILLING I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets møde på Rigshospitalet vil direktør for Servicecentret på Rigshospitalet, Morten Christiansson, holde et oplæg om hospitalets arbejde med en kommende bæredygtighedsstrategi, samt tiltag relateret til klimasikring fx i forbindelse med skybrud og konkrete energirenoveringstiltag. Klimasikring/klimatilpasning er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), mens energirenovering er en del af Energiplan 2025 i regi af den strategiske indsats Grøn drift og udvikling på regionens hospitaler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Præsentation vist på mødet Side 24 af 30

25 12. EVENTUELT EVENTUELT Formanden orienterede udvalget om kommende temadrøftelser og udflugter, som der afholdes for miljøog trafikudvalget. Bl.a. temadrøftelsen med erhvervs- og vækstudvalget den 2. februar 2016, fællestur med erhvervs- og vækstudvalget den 11. februar 2016 til DOLL i Albertslund og en udmelding i forhold til det kommende trafikseminar, der planlægges afholdt den 20. april Side 25 af 30

26 BESLUTNINGER Miljø- og trafikudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :45 MØDESTED Mødelokale på Rigshospitalet. Juliane Maries Vej 18, Opgang 11, 4. sal. MEDLEMMER Bodil Kornbek Özkan Kocak Abbas Razvi Karsten Skawbo-Jensen Jens Mandrup Finn Rudaizky Carsten Scheibye Ole Stark Tormod Olsen Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Side 26 af 30

27 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Klimarådets rapport 'Omstilling med omtanke' 2. Meddelelser - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål 3. Meddelelser - Rullende dagsorden Side 27 af 30

28 1. MEDDELELSER - KLIMARÅDETS RAPPORT 'OMSTILLING MED OMTANKE' MEDDELELSER Klimarådet har den 26. november 2015 udgivet deres første rapport Omstilling med omtanke status og udfordringer for dansk klimapolitik. Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan oprettet i begyndelsen 2015, der fremlægger forslag til omkostningseffektive klimapolitiske løsninger. Ifølge rapporten er konklusionen, at Danmark lever op til forpligtelserne, men ikke er enestående i international sammenhæng. Det gøres klart at alle sektorer skal bidrage til omstillingen, for at nå målet om en samlet reduktion i CO 2 -udledning på % i forhold til Rådet anbefaler, at der skabes sikkerhed om de klimapolitiske rammer, samtidig med at der er fokus på en balanceret omstilling, baseret på teknologineutrale virkemidler (dvs. virkemidler, der ikke er rettet direkte mod specifikke teknologier). I rapporten er der fokus på følgende udfordringer: Vind, sol, biomasse og el anbefales som primære energibærer i fremtidens energi. Det betyder i praksis, at der skal investeres i etablering af smart grid teknologier og teknologier til lagring af energi. Vores transportmidler skal drives af vedvarende energi. Der skal arbejdes med at sikre incitamentsstrukturer, der understøtter dette og den fysiske infrastruktur skal udbygges, så det er nemt at anvende f.eks. el- eller hybridbiler. Landbrugets rolle i forbindelse med reduktion af CO 2 -udledningen skal afklares. At sikre energieffektive bygninger med mulighed for lokal energiproduktion, samtidig med at bygningerne tilknyttes smart grid, hvor energiforbruget kan tilpasses en fluktuerende energiforsyning. Afklaring af affaldets fremtidige rolle som energikilde. Rapportens anbefalinger understøtter målsætningerne i hovedstadsregionens regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og inspirerer til det fortsatte udviklingsarbejde omkring grøn vækst. Rapporten er vedlagt som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Klimarådets rapport - omstilling med omtanke Side 28 af 30

29 2. MEDDELELSER - DRIFTSMÅLSAFRAPPORTERING PÅ KONGEINDIKATORER OG DRIFTSMÅL MEDDELELSER Regionsrådet godkendte på mødet den 15. december 2015 fjerde kvartalsrapport vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Nedenfor redegøres for status på kongeindikator og driftsmål af særlig relevans for miljø- og trafikudvalget. Status for kongeindikatoren CO2 (indikator for den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol) er, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014 er opgjort til ton mod tons i 2013 (se desuden sag om klimaregnskaberne fra miljø- og trafikudvalgets møde den 6. oktober 2015). Den kommunale CO2- beregner er i øjeblikket under udvikling, og Energistyrelsen oplyser, at CO2- beregneren er klar til brug ultimo Opgørelsen over CO2- udledningen for hovedstadsregionen som geografi vil derfor blive fremlagt i 1. kvartal 2016 og bygge på data fra Der foreligger endnu ikke et ambitionsniveau for CO2. Udviklingen i driftsmålene for ventetider på V1 kortlægninger og afsluttede V2 undersøgelser af jordforurening er stabil og positiv. Udviklingen i driftsmålet for passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik har været negativ -2,5 % baseret på data fra august Administrationen har drøftet udviklingen i driftsmålet med Movia. En af årsagerne til de faldende passagertal er trafikmønsteret i Region Hovedstaden, hvor mange borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for kollektiv trafik. På baggrund af dialogen med Movia, og set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik, lægges der i forbindelse med opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål op til, at ambitonsniveauet reduceres fra en årlig vækst på 2,5 % til 1 % jf. miljø- og trafikudvalgets udkast til høringssvar. JOURNALNUMMER Side 29 af 30

30 3. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og trafikudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for miljø- og trafikudvalget Side 30 af 30

31 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -1 af 10 Notat Til: Region Hovedstaden, Pia Nielsen, Jens Frost og Jakob Villien Kopi til: Torsten Rasmussen Sagsnummer ThecaSag Movit Sagsbehandler TPH Direkte - Fax - TPH@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: december 2015 Mulige effektiviseringer i 2017 Region H - endelig I forbindelse med trafikbestillingen til 2017 har Region Hovedstanden bedt om mulige effektiviseringer. Notatet fokuserer på tre hovedperspektiver, hvor: - Busdriften kan effektiviseres (mere for pengene) - Dele af det regionale busnet fra 2016 der overvejende har lokale funktioner - Der kan gennemføres reduktioner. Besparelsespotentialerne er estimeret på skitseniveau og er i denne fase behæftet med betydelig usikkerhed og skal i det videre arbejde konkretiseres og konsekvensvurderes i detaljer. Besparelsesmuligheder Overordnet er der flere steder i regionen en vækst i biltrafikken, som øger trængslen og dermed udfordrer bussernes fremkommelighed. Køretiderne på især linje 300S/30E og linje 350S forlænges i myldretiderne og mange anlægsarbejder øger problematikken. Movia tackler problemstillingen ved på kort sigt at tilpasse køreplanerne, så de passer bedst muligt med forholdene. Konsekvensen er imidlertid forringet service, både i form af længere rejsetid og lavere frekvenser. Udviklingen er samtidig udtryk for, at busserne i områder uden for centralkommunerne mister markedsandele til biltrafikken. En række af forslagene har betydelig indvirkning på den lokale busbetjening, og der gennemføres i januar 2016 indledende drøftelser på administrativt niveau med berørte kommuner. Virkemiddel Passager- Netto omkost- Frem. selvfi- Nuv. selvfinan- Tilgang effekt pr. ningsreduktion i nansieringsgrad sieringsgrad år kr. pr. år* Lokaltog og R- Trafikselskabet Movia Rådgivning, Trafik og Plan 1/10

32 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -2 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit Virkemiddel Passager- Netto omkost- Frem. selvfi- Nuv. selvfinan- Tilgang effekt pr. ningsreduktion i nansieringsgrad sieringsgrad år kr. pr. år* busnet: 1a Udskydelse af driftsudvidelserne i Nordsjælland Aften- og lørdagsudvidelse bus og lokaltog gennemføres ikke -0,5 mio. 1,9 mio. - - Opgivelse af tidligere bestilt udvidelse 1b Justering af R-net driften - 0,2 mio. 2,5 mio. 50 % 46 % Reduktion Morgen og aften Fjerne 2 ture (6-7 % af nuv. kørsel) 1c R-net opgives, frekvensændring - 0,44 mio. 6,5 mio. 57 % 46 % Reduktion Timedrift mellem myldretiderne Natbusdrift: 2a Omlægning af nuv. Natbusdrift 0,1 mio. 0 mio. 51 % 51 % Effektivisering Natdrift fredag og lørdag på S- og dele af R-nettet samt hverdagskørsel på tungere S-buslinjer 2b Omlægning af nuv. natbusdrift Natdrift fredag og lørdag nat på S- og dele af R-nettet samt hverdagskørsel på radiale S-buslinjer 0,06 mio. 3,0 mio. 76 % 51 % Reduktion S- og øvrige busser: 3 Nedjustering af S- - 0,4 mio. 4 mio. 68 % 67 % Reduktion 2/10

33 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -3 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit Virkemiddel Passager- Netto omkost- Frem. selvfi- Nuv. selvfinan- Tilgang effekt pr. ningsreduktion i nansieringsgrad sieringsgrad år kr. pr. år* busnettet Frekvensudtynding af de 7 S-buslinjer med 4-6 ture dagligt 4 Tilpasning af 350S Ifm. linje 5A s forlængelse til Herlev Hospital - 0,94 mio. 2,7 mio. 80 % 74 % Tydeliggøre linjens regionale funktion 5 Linjeføring på linje 375R - 1 mio. 47 % 35 % Effektivisering Effektivisering af betjening ved Kongens Vænge og Rungsted Kyst st. 6 Færre udgifter på + 0,08 3,2 mio. 69 % 65 % Effektivi- linje 400S og 500S samt 40E og 55E ** mio. (heraf 0,9 mio. på 40E og 55E) sering Ifm. fremkommelighedsforbedringer 7 Færre udgifter på linje 150S og 15E (173E) Ifm. fremkommelighedsforbedringer + 0,02 mio. 1,2 mio. 71 % 69 % Effektivisering 8 Linje 400S og 400 Vurdering af sammenhængen og afkortning af linjen ved Ishøj st. - 0,9 mio. 0,6 mio. kr. 74 % 71 % Tydeliggøre linjens regionale funktion 9 Vurdering af linje 65E Forlængelse til Kongens Vænge eller opstramning af plan + 0,0-0,02 mio. 0,2-1 mio % 93 % Effektivisering * Alle effekter er opgjort som de langsigtede effekter efter et par års implementering. 3/10

34 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -4 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit ** Der tages forbehold for at stigende trængsel i Storkøbenhavn kan medføre længere køretider andre steder på linjen og dermed reducere effekterne af tiltagene. 1a. Driftsudvidelser på lokalbanerne og R-busser i Nordsjælland Regionsrådet bestilte i forbindelse med trafikbestilling 2016 en forlængelse af perioden, hvor lokalbanerne og R-busserne i Nordsjælland kører med halvtimesdrift på hverdage til kl. 22 samt på lørdage kl De forventede effekter indgår i trafikbestillingsgrundlaget for I lyset af behovet for en skarp prioritering er implementeringen af udvidelsen udsat. En afbestilling af udvidelsen indebærer dermed en reduktion af omkostningerne på 1,9 mio. kr. og 0,5 mio. færre passagerer årligt. 1b. Justering af driften på R-busserne morgen og aften En besparelse på R-nettet, som sigter mod at berøre færrest passagerer og samtidig sikre, at R-net standarden i henhold til det nuværende koncept bevares, kan opnås, ved at fjerne to dobbeltture på hver af de fem regionalt finansierede R-linjer om morgenen og/eller aftenen. Det svarer til at reducere den samlede drift med 6-7%. Tiltaget vurderes samlet at kunne give en besparelse i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. med et passagertab på ca. 0,2 mio. passagerer årligt. 1c. Neddrosling fra R-net frekvens (kun bus) Vurdering af konsekvenser ved at nedsætte frekvensen fra halvtimesdrift til timedrift på R- nettet mellem myldretiderne og efter kl. 19 på hverdage. R-nettet har halvtimes drift fra ca. kl om morgenen til ca. kl om aftenen. Det gælder alle busruter og lokalbanestrækninger i R-nettet. Halvtimesdriften giver en attraktiv frekvens og gør det samtidigt muligt at skabe sammenhæng til togbetjeningen i Nordsjælland. Halvtimesdriften er samtidigt et vigtigt element i at kunne markedsføre nettet. Passagertallene er ikke overraskende størst i myldretiderne. I dette scenarie er regnet på effekterne af at reducere driften, så frekvensen nedsættes fra R-net niveau til timedrift i tidsrummet kl og efter kl. 19. Det svarer til en reduktion på 5 dobbeltture på hverdage for de berørte buslinjer. Ved en sådan udtynding i frekvensen midt på dagen, vil der alene blive reduceret i antallet af timer/kilometer busserne/togene kører, mens antallet af busser vil være uændret. Dertil kommer, at en pause i halvtimesdriften midt på dagen øge mængden af tomkørsel, i og med bus flere gange skal til og fra garagen. Samlet giver dette en dårligere materieludnyttelse, og dermed en højere bustimepris for de 4/10

35 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -5 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit resterende bustimer. Det skal noteres, at R-net konceptet er udbredt på hele Sjælland. Hvis frekvensen ændres, vil ruterne ikke længere have R-net standard i henhold til det nuværende koncept. Hvis der indføres timedrift på hele Region Hovedstadens del af R-nettet mellem myldretiderne (kl og efter kl 19) vil der skønsmæssigt for busserne alene kunne spares ca. 6,5 mio. kr. årligt netto med et passagertab på ca passagerer. 2. Nuværende natbusser omlægges til natdrift på S- og dele af R-nettet Natbusnettet er udviklet på et tidspunkt hvor Re-tog, S-tog og Metro ikke havde natbetjening. Metro kører nu om natten alle ugens dage og øvrige tog har natbetjening i weekenden. På den baggrund besluttede kommunerne at nedlægge de lokale natbuslinjer i den centrale del af regionen og i stedet fra marts 2013 lade A-busserne køre om natten. Erfaringerne med denne forenkling har været meget positive og medførte en passagerstigning på ca. 60%. De nuværende regionale natbusser og S-togenes natdrift giver en del parallelkørsel nat efter fredag og lørdag mellem natbusser og tog, hvilket betyder, at natbusserne ikke benyttes i særlig stor udstrækning og i høj grad konkurrerer om de samme kunder som S-tog. Det foreslås derfor, at den regionale natbusdrift omlægges, så den knyttes til S-busser og R- busser/lokaltog. På de nuværende natbuslinjer kører linjerne 81N og 92N-97N alle nætter, mens linjerne 90N- 91N samt 98N kører nat efter fredag og lørdag. Forslag 2a og 2b Movia har med baggrund i erfaringerne fra A-bussernes natbuskørsel udarbejdet to scenarier 2a og 2b, hvor der tiltrækkes nye kunder ved en re-allokering af natdriften, så S-busser og mest benyttede R-busser får natbetjening. De to scenarier for en kommende natbetjening i Region Hovedstaden arbejder med samme driftsomfang som i de nuværende natbusser. forslaget giver ½-timedrift på de radiale S- buslinjer, timedrift på øvrige S-buslinjer og enkelte R-linjer samt lokalbanerne i Nordsjælland. På hverdage foreslås der i scenarie 2a timedrift på de radiale S-buslinjer og S-ringbuslinjerne i centralkommunerne, mens de øvrige busser ikke kører. I scenarie 2b foreslås der samme drift på de radiale S-buslinjer, mens de indre S-ringbuslinjerne i centralkommunerne ligesom øvrige busser ikke kører. Således estimerer vi nettoudgiften på følgende driftsomfang: Scenarie 2a Weekendnatkørsel ½-timedrift: 150S (timedrift mellem Nærum og Kokkedal), 250S (kun mellem 5/10

36 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -6 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit Buddinge og Kigkurren) og 350S Timedrift: 200S (kun mellem Lyngby og Friheden st.), 300S, 400S, 500S, 600S, 230R, 310R samt lokaltog 920R, 930R, 940R og 960R Hverdagsnatkørsel Timedrift 150S, 200S, 250S, 300S og 350S Scenarie 2a Weekendnatkørsel ½-timedrift: 150S (timedrift mellem Nærum og Kokkedal), 250S (kun mellem Buddinge og Kigkurren) og 350S Timedrift: 200S (kun mellem Lyngby og Friheden st.), 300S, 400S, 500S, 600S, 230R, 310R samt lokaltog 920R, 930R, 940R og 960R Hverdagsnatkørsel Timedrift 150S, 250S og 350S Økonomisk vil ændringen i scenarie 2a være udgiftsneutral, men give 15 % flere passagerer end den nuværende natbusdrift. I det mindre ambitiøse scenarie 2b, hvor den samlede natdrift reduceres i takt med begrænset driftsomfang på hverdagsnætter, opnås besparelser på ca. 3 mio. kr. men giver stadig 10 % flere passagerer end nuværende natbusdrift. Selvfinansieringen stiger i begge scenarier fra 51 % på det nuværende natbusdrift til 54 % i scenarie 2a og 63 % i scenarie 2b. Scenarie 2a har et større passagergrundlag end scenarie 2b, men også væsentligt flere køreplanstimer og får dermed lavere selvfinansieringsgrad pga. lavere forhold mellem indtægter og udgifter. 6/10

37 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -7 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit Generel frekvensudtynding af S-busnettet S-busnettet har en generel målsætning om en minimumsfrekvens på 3 afgange i timen fra driftsstart tidligt morgen til driften slutter omkring midnat. Hensigten med den høje frekvens er, at S-busserne skal matche frekvensen på S-togsnettet, så kunderne oplever et højt serviceniveau. 7/10

38 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -8 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit En reduktion af driftomfanget harmonerer bringer ikke S-busnettet tættere på at opfylde målsætningen, men en reduktion med 4-6 ture pr. linje ved driftsstart og slut skønnes at kunne give en besparelse på ca køreplantimer og et passagertab på ca. 0,4 mio. passagerer. Nettobesparelsen estimeres til ca. 4 mio. kr. 4. Samspil mellem linje 5A og 350S efter 5A's forlængelse til Herlev Hospital Fra køreplanskiftet april 2017 bliver linje 5A forlænget fra Husum Torv til Herlev Hospital, og samtidig gjort til en +Way-strækning. Det betyder, at parallelkørslen, som linje 5A og 350S deler på strækningen i dag fra København til Husum, forlænges til Ring 3 og dermed at en del af de nuværende passagerer på 350S vil benytte linje 5A i stedet. Som led i vurderingen af om linjernes regionale funktion kan styrkes kan en analyse af konsekvenserne ved en eventuel afkortning af linjen så den ikke betjener strækningen mellem Malmparken station og Ballerup station gennemføres. Analysen skal ses i lyset af at alle S- tog standser på Malmparken st. så delstrækningen kan karakteres som lokalkørsel. I forbindelse med den forbedret betjening på linje 5A mellem Herlev og Husum, har vi derfor set på de overordnede passagermæssige og driftsøkonomiske konsekvenser af at afkorte de to 350S-linjevarianter fra hhv. Herlev st. til Husum Torv og Ballerup st. til Malmparken st. Samlet betyder tiltagene en reduceret nettoudgift på 2,7 mio. kr. og 0,94 mio. færre passagerer årligt. Heraf udgør afkortningen af linjevarianten fra Ballerup st. til Malmparken st. 1,6 mio. kr., mens afkortningen fra Herlev st. til Husum Torv udgør 1,1 mio. kr. Konsekvenser Konsekvensen ved at afkorte den ene linjevariant fra Herlev st. til Husum Torv er, at forbindelsen fra Frederikssundsvej til S-banen i Herlev bortfalder. Passagerer som i dag skifter på Herlev st. til linje 350S skal i givet fald skifte ved Husum st. og gå ca. 0,5 km til Husum Torv. Linjevarianten til Ballerup, afkortet til Malmparken st., anbefaler vi fortsat kører på Herlev Hovedgade uden om Herlev st., så linjen kan tilbyde kortest mulig rejsetid fra København/Nørrebro til Lautrupparken/DTU. En afkortning fra Ballerup st. til Malmparken st. tvinger passagerer, der rejser på strækningen mellem Ballerup st. og Malmparken st. ud i et skift eller længere gangafstand. Det kræver en nærmere analyse af rejsemønstret for at kunne vurdere ulemperne ved forslaget. Forslagene kræver ligeledes dialog med Herlev og Ballerup kommune om påvirkningen på den lokale busdrift. 5. Vurdering af linjeføring på linje 375R Linje 375 forslås omlagt ved Kongens Vænge og Rungsted Kyst st. Ved Kongens Vænge foreslås det, at bussen i retning mod Hillerød st. ikke kører ind ad 8/10

39 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -9 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit Kongen Vænge, men i stedet fastholder linjeføringen ad Overdrevsvejen for at holde ved de to nuværende P-lommer (kan benyttes til stoppesteder). Ved Rungsted Kyst st. foreslås det, at bussen kun betjener den østlige ende af stationen. Linjeomlægningen reducerer køretiden med 6 min. Effekten vil være en reduceret nettoudgift med ca. 1 mio. kr. Vi forventer at fastholde passagererne, da ændringen kun har mindre betydning for brugere de pågældende steder. Måske betyder den kortere rejsetid flere passagerer, men det må en nærmere analyse vurdere. Anlægskonsekvenser For at kunne gennemføre forslaget vil en opgradering af vigepladserne med læskærme og stoppestedsstandere samt etablering af stiadgang fra Kongens Vænge være nødvendig. Omkostningerne hertil er ikke vurderet. 6. Fremkommelighedsforbedringer på linje 400S og 500S Regionen har bevilget penge til at forbedre fremkommeligheden for linje 400S og 500S. Der er desuden bevilget midler fra Transportministerens pulje til bedre fremkommelighed til at finansiere halvdelen af anlægsomkostningerne. Forbedringerne forventes realiseret i løbet af 2016 og forventes at give en reduceret nettoomkostning på ca. 2,3 mio. kr. Movia forventer flere passagerer ifm. fremkommelighedsforbedringerne. Fremkommelighedstiltagene har desuden betydning for de to nye E- linjer 40E og 55E, som på visse dele af ruten følger samme linjeføring. Det betyder i denne sammenhæng en yderligere reducerede nettoudgift på ca. 0,87 mio. og flere passagerer, og dermed bliver regionens samlede besparelse for de fire linjer ca. 3,2 mio. kr. Den trafikstigning, der har været og forventes i den kommende tid, har øget trængslen og kan medføre, at en del af rejsetidsbesparelsen må anvendes til at imødegå generelt forlængede rejsetider. 7. Fremkommelighedsforbedringer på linje 150S og 15E (173E) Gentofte Kommune og Regionen har fået tilskud fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspuljer til at forbedre fremkommelighed og stoppestedsforhold for linje 150S og 15E (173E) på den inderste del af Helsingørmotorvejens lokale vejbaner. Forbedringerne forventes realiseret i løbet af 2016 og forventes at give flere passagerer pga. kortere rejsetid og en samlet nettobesparelse på ca. 1,2 mio. kr. 8. Vurdering af sammenhængen mellem linje 400S og 400 Linje 400S kører i dag om aftenen som linje 400, har lidt anderledes linjeføring og stopper oftere end linje 400S. Vi vurdere ikke, at der kan findes større besparelsespotentiale ved at ændre måden, hvorpå linjen er struktureret. Det er dog en ulempe, at den nuværende linje- 9/10

40 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 1 - Side -10 af 10 Sagsnummer ThecaSag Movit struktur giver et forskelligartet udtryk ift. S-busproduktets karakteristika. Der vurderes at være potentiale for effektiviseringer af lokal kommunalt finansieret busdrift ved at lade andre S-busser standse ved alle stop om aftenen og i stedet nedlægge lokale buslinjer om aftenen. For S-busnettet vurderes at flere stop om aftenen vil resultere i meget små rejsetidsforlængelser og lidt flere kunder. Mens besparelser i den kommunale busdrift kan anvendes til at styrke den lokale busbetjening på andre tidspunkter. Afkortning ved Ishøj st. Linje 400S kører som delvist lokal bus langs S-banen mellem Ishøj st. og Hundige st. En foreløbig analyse viser at 40 % af de passagerer der står på mellem Ishøj og Hundige rejser videre end Ishøj st. Derudover kan vi ser en forholdsvis stor selvfinansiering på linjen mellem Hundige og Ishøj. Derfor skønner vi at en afkortning ved Ishøj st. blot resulterer i ca. 0,6 mio. kr. færre nettoudgifter årligt. Movia anbefaler på den baggrund, at linjen på kort sigt bevares som den er. 9. Linje 65E forlænget til Kongens Vænge Linje 65E har driftsstart i slutningen af marts Der er derfor ikke driftserfaringer med linjen. I detailplanlægningen har det vist sig, at der er mulighed for at effektivisere linjen, enten ved at stramme køreplanen, så den bliver mere effektiv eller ved at føre linjen videre til Kongens Vænge. Vi skønner, at det kan reducere den samlede nettoomkostning med ca. 1,0 mio. kr. hvis vi kan opretholde køreplanen med en bus mindre end planlagt. Alternativt en nye passagerer og en indtægtsstigning på ca. 0,2 mio. kr. ved at forlænge linjen og udnytte køreplanen mere effektivt. Den skønnede indtægt er isoleret alene til estimatet på linje 65E uden beregning af overflytning af passagerer fra buslinjerne 375R og 301. Passagertallene er altså her fastholdt. Da linjen er ny anbefales det at afvente driftserfaringer, inden der arbejdes videre med effektiviseringsidéerne. 10/10

41 Rapport for Budget beh for: REGION HOVEDSTADEN Regionens andel Hele Linjen Nøgletal (hele linjen) Tilskudsbehov i alt Timer Tilskudsbehov i alt Indtægter Udgifter Timer Passagerer Selvfinansier ingsgrad Tilskud pr. time Tilskud pr. passager Passagerer pr. time Buslinjer, der kun kører i én region tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. (indt/udg) (kr./time) (kr./passager) (passager/time) 30E kr kr kr kr ,7% kr. 452 kr E kr kr. 52 kr kr ,8% kr. 766 kr E kr kr kr kr ,8% kr. 505 kr E kr kr. 345 kr kr ,5% kr. 898 kr N kr kr kr kr ,1% kr. 340 kr N kr kr. 94 kr. 165 kr ,7% kr. 398 kr N kr kr. 998 kr. 330 kr ,8% kr. 144 kr N kr kr kr kr ,4% kr. 429 kr N kr kr kr kr ,2% kr. 399 kr N kr kr. 619 kr. 898 kr ,2% kr. 306 kr S kr kr kr kr ,5% kr. 775 kr E kr kr kr kr ,0% kr. 529 kr S kr kr kr kr ,8% kr. 556 kr S kr kr kr kr ,0% kr. 512 kr S kr kr kr kr ,7% kr. 565 kr R kr kr kr kr ,3% kr. 338 kr Regional kr kr kr kr ,9% kr. 337 kr R kr kr kr kr ,7% kr. 333 kr S kr kr kr kr ,3% kr. 632 kr kr kr kr kr ,2% kr. 277 kr R kr kr kr kr ,2% kr. 393 kr R kr kr kr kr ,6% kr. 245 kr S kr kr kr kr ,7% kr. 464 kr. 11 Buslinjer, der kun kører i én region i alt kr kr kr kr kr. 540 kr. 9 Regionens andel Hele Linjen Nøgletal (hele linjen) Tilskudsbehov i alt Timer Tilskudsbehov i alt Indtægter Udgifter Timer Passagerer Selvfinansier ingsgrad Tilskud pr. time Tilskud pr. passager Passagerer pr. time 80 % andel af buslinjer, der kører i flere regioner tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. (indt/udg) (kr./time) (kr./passager) (passager/time) 91N kr kr. 403 kr. 621 kr ,7% kr. 390 kr N kr kr. 674 kr kr ,3% kr. 355 kr N kr kr kr kr ,4% kr. 304 kr N kr kr. 199 kr. 191 kr ,0% kr. 296 kr kr kr kr kr ,3% kr. 462 kr R kr kr kr kr ,6% kr. 462 kr S kr kr kr kr ,4% kr. 548 kr S kr kr kr kr ,9% kr. 453 kr kr kr kr kr ,6% kr. 306 kr * kr kr kr kr ,9% kr. 274 kr kr kr. 926 kr. 343 kr ,0% kr. 220 kr kr kr. 124 kr. 56 kr ,1% kr. 202 kr % andel af buslinjer, der kører i flere regioner i alt kr kr kr kr kr. 449 kr. 12 Indtægt pr. time Indtægt pr. pass. Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 2 - Side -1 af 2 20 % solidarisk betaling til buslinjer, der kører i flere regioner i alt kr Faktaboks Buslinjer, der kun kører i én region: Regionens samlede busdrift kr Linjer, der kun kører i en region, finansieres af regionen. kr % andel af buslinjer, der kører i flere regioner: Beløb (tusinde kr.) Administration pr. køreplantime For linjer, der kører i mere end en region, betales 80% af tilskuddet efter hvor mange timer der køres i de respektive regioner. Tilskud til Administration kr ,4 20 % solidarisk betaling til buslinjer, der kører i flere regioner: Tilskud til lokalbaner kr % af tilskuddet til linjer, der kører i flere regioner (som ikke fordeles efter timer), betales solidarisk og fordeles efter befolkningstal. Buslinjer, der kun kører kommunalt: Flextrafik: Beløb (tusinde kr.) Passagertal Linjer, der kun kører kommunalt, finansieres af kommunerne. Siddende patientbefordring kr Tilskud til Administration : Patientbus kr. - Administration består bl.a. af vagtplads, kundeservice, markedsføring, billetkontrol, støttefunktion samt ydelse rejsekortlån. Tilskud i alt i regionen kr Regionerne betaler hver en fast andel af administrationsomkostningerne. Resten af administrationen fordeles efter antallet af timer.

42 Produktkategori Rapport for Budget beh for: REGION HOVEDSTADEN Passagereffekt - () indikere passagertab Forbedring i procentpoint Ny selvfinansieringsgrad - Nettoomkostningsreduktion ift. nuværende Passagerkonsekvens i % Tilskudsbehov i alt Timer Tilskudsbehov i alt Indtægter Udgifter Timer Passagerer Selvfinansie Tilskud pr. Passagerer pr. ved implementering af tiltag selvfinansieringsgrad ringsgrad Tilskud pr. time passager time tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. tusinde kr. (indt/udg) (kr./time) (kr./passager) (passager/time) E 30E RH kr kr kr kr ,7% kr. 10 kr. E 40E RH 52 kr kr kr kr ,8% kr. 11 kr. E 55E RH kr kr kr kr ,8% kr. 10 kr. E 65E RH 345 kr kr kr kr ,5% kr. 13 kr. N 81N RH kr kr kr kr ,1% kr. 11 kr. N 90N RH 94 kr kr. 165 kr. 259 kr ,7% kr. 16 kr. N 92N RH 998 kr kr. 330 kr kr ,8% kr. 17 kr. N 94N RH kr kr kr kr ,4% kr. 17 kr. N 95N RH kr kr kr kr ,2% kr. 19 kr. N 96N RH 619 kr kr. 898 kr kr ,2% kr. 13 kr. S 150S RH kr kr kr kr ,5% kr. 11 kr. E 173E RH kr kr kr kr ,0% kr. 12 kr. S 200S RH kr kr kr kr ,8% kr. 8 kr. S 250S RH kr kr kr kr ,0% kr. 9 kr. S 300S RH kr kr kr kr ,7% kr. 9 kr. R 310R RH kr kr kr kr ,5% kr. 12 kr. R 320R RH kr kr kr kr ,7% kr. 12 kr. S 350S RH kr kr kr kr ,3% kr. 8 kr. R 375R RH kr kr kr kr ,2% kr. 11 kr. R 380R RH kr kr kr kr ,2% kr. 10 kr. R 390R RH kr kr kr kr ,6% kr. 11 kr. S 500S RH kr kr kr kr ,7% kr. 11 kr. N 91N RH & RS 196 kr kr. 621 kr kr ,7% kr. 25 kr. N 93N RH & RS 493 kr kr kr kr ,3% kr. 16 kr. N 97N RH & RS 749 kr kr kr kr ,4% kr. 19 kr. N 98N RH & RS 79 kr kr. 191 kr. 390 kr ,0% kr. 20 kr. Gul bus 123 RH & RS kr kr kr kr ,3% kr. 9 kr. R 230R RH & RS kr kr kr kr ,6% kr. 14 kr. S 400S RH & RS kr kr kr kr ,4% kr. 11 kr. S 600S RH & RS kr kr kr kr ,9% kr. 13 kr. Gul bus 120 RH & RS 447 kr kr kr kr ,6% kr. 9 kr. S 400* RH & RS kr kr kr kr ,9% kr. 10 kr. Gul bus 555 RH & RS 38 kr kr. 343 kr kr ,0% kr. 23 kr. Gul bus 666 RH & RS 5 kr kr. 56 kr. 180 kr ,1% kr. 16 kr. Tiltag Efter tiltag 1b Justering af R-net driften Gruppe R-bus ( ) % 4% -6% kr kr kr % kr. 12 kr. 1c R-net opgives, frekvensændring Gruppe R-bus ( ) % 11% -13% kr kr kr % kr. 12 kr. 2a Omlægning af nuv. Natbusdrift Gruppe N-bus % 0% 14% kr kr kr % kr. 16 kr. 2b Omlægning af nuv. natbusdrift Gruppe N-bus % 24% 8% kr kr kr % kr. 16 kr. 3 Nedjustering af S-busnettet Gruppe S-bus ( ) % 1% -1% kr kr kr % kr. 9 kr. 4 Vurdering af 350S 350S ( ) % 5% -11% kr kr kr % kr. 8 kr. 5 Linjeføring på linje 375R 375R % 12% 0% kr kr kr % kr. 11 kr. 6 Færre udgifter på linje 400S og 500S samt 40E og 55E ** Gruppe 400S/500S/40E/55E % 4% 1% kr kr kr % kr. 11 kr. 7 Færre udgifter på linje 150S og 15E (173E) Gruppe 150S/15E % 3% 0% kr kr kr % kr. 11 kr. 8 Linje 400S og 400 Gruppe 400S/400 ( ) % 2% -31% kr kr kr % kr. 11 kr. 9 Vurdering af linje 65E - forlængelse til Kongens Vænge 65E % 8% 5% kr kr kr % kr. 13 kr. 9 Vurdering af linje 65E - Optimering: Reducering i busantal 65E % 45% 0% kr kr kr % kr. 13 kr. Indtægt pr. time Indtægt pr. pass. Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 2 - Side -2 af 2

43 Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Bilag 3 - Side -1 af 1

44 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -1 af 8 Trafikbestilling 2017 Drøftelse Pia Nielsen, enhedschef for Klima og Ressourcer Januar 2016

45 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -2 af 8 Budgetaftale kollektiv trafik Måltal på 0,5 mia. kr. til drift og investeringer Udgifter til Letbanen Effekter af passagertab til Metrocityring Øgede miljøkrav til busser Movia skal effektivisere svarende til 1% pr. år Primært på administration Trafikbestilling drøftelse 2

46 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -3 af 8 Økonomi til kollektiv trafik Kollektiv trafik - vedtaget budget Budget 2016 i 2016 pl Busdrift 223,9 219,6 215,4 211,6 Lokalbaner inkl. leasing 117,2 116,6 115,9 109,8 Fællesudgifter 173,4 164,6 160,8 149,0 I alt trafikbestilling til Movia 514,5 500,8 492,1 470,4 Yderligere investeringer 13,2 13,2 13,2 13,2 Pensionsudgifter (reg. H administrerede) 13,2 13,2 12,8 12,6 I alt trafikområdet 540,9 527,2 518,1 496,2 Efterregulering -19,5 I alt trafik - inkl. efterregulering 521,4 527,2 518,1 496,2 Statstilskud -40, Letbane ,0 Prioriteringspulje -4,8 Medarbejdere til trafikanalyser 1,2 1,2 1,2 1,2 "Transport for Copenhagen" 2,5 3,0 0 0 Tilpasningsbehov -27,2-18,1-89,2 I alt 479,9 504,2 501,2 501,2 Trafikbestilling drøftelse 3

47 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -4 af 8 Principper for regional kollektiv trafik Regional bus kommunal bus vigtigt samspil, forskellige roller Mest bustrafik til flest Hurtig, hyppig og direkte God og åben dialog med berørte kommuner Skarp og defineret profil S-, R- og E-busser Nye løsninger fremkommelighed, realtid, mobilitet, miljø Ramme på 0,5 mia. kr. Trafikbestilling drøftelse 4

48 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -5 af 8 Regionale roller og ansvar Samarbejdet med kommuner m.fl. Pendlernettet Stort ansvar kommer med mange linjer Fastholdelse og tiltrækning af passagerer kræver Pålidelighed og troværdighed Kort rejsetid Trafikbestilling drøftelse 5

49 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -6 af 8 6

50 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -7 af 8 Tilpasningsbehov - hvordan imødekommer vi det? Optimere og effektivisere busdriften Bedre fremkommelighed Køre mere regionalt Reducere busdriften Nedlægning/omlægning af ruter Udtynde kerneprodukter (S-busser og R-busser) Trafikbestilling drøftelse 7

51 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Trafikbestilling 2017 (Drøftelsessag) Center for Regional Udvikling Bilag 4 - Side -8 af 8 Drøftelse Effektivisering er en nødvendighed! Hvordan prioriterer vi vores handlemuligheder? Optimeringer reduktioner? Trafikbestilling drøftelse 8

52 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 5 Behandling af høringssvar i lovforslaget Baggrund Udkastet til anlægslov for letbanen har været i høring fra 23. oktober til 23. november Høringen har givet anledning til en del bemærkninger, heraf flere fra ejerkredsen. Det gælder blandt andet et fælles høringssvar fra 10 kommuner og Region Hovedstaden om betydningen for letbanen af ændringerne af Herlev og Glostrup stationer samt høringssvar fra især Herlev Kommune om hastighedsgrænser. Et antal høringssvar fra ledningsejerne giver anledning til en ændret tilrettelæggelse af anlægsarbejderne. Udover høringssvarene vil resultatet af den eksterne kvalitetssikring af anlægsoverslag, tidsplan m.v. skulle indgå i grundlaget for lovforslagets økonomiske bemærkninger. I det følgende gives en kort redegørelse for disse høringssvar m.v. og deres konsekvenser for lovforslaget og dermed letbaneprojektet. Herlev og Glostrup stationer I det fælles høringssvar fra de 10 af ejerkommunerne og Region Hovedstaden peges der på, at en flytning af Herlev station og en genåbning af regionaltogsperronen på Glostrup station vil have en væsentlig betydning for passagertallet i letbanen. Der er ikke afsat penge til at gennemføre disse to projekter. I 2014 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler. I denne aftale blev der afsat midler til, at BaneDanmark kunne foretage undersøgelser og gennemføre VVM-vurderinger af de to nævnte projekter. Disse VVM undersøgelser forventes at være færdige ultimo Hastighedsgrænser Herlev Kommune har i sit høringssvar fremsat indvendinger imod, at hastighedsgrænserne gennem kommunen bortset fra den tættest bebyggede og mest bymæssige strækning fra Herlev Hovedgade til Hjortespringvej - er fastholdt på det nuværende niveau, 70 km i timen, selv om hastighedsgrænserne i VVM-redegørelsen var forudsat nedsat til 50 km i timen. Bilag K Kvartalsmøde nr december 2015 LS-X-KVT-M Page 1 of 5

53 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -2 af 5 Fastholdelsen af hastighedsgrænserne på hoveddelen af Ring 3 er baseret på et høringssvar til VVM-redegørelsen fra Vejdirektoratet, som lægger afgørende vægt på at sikre bilernes fremkommelighed på Ring 3, blandt andet for at opretholde kapaciteten og mindske overflytningen af biltrafik til Motorringvejen. I overensstemmelse med vejlovens regler har Herlev Kommune hørt Vejdirektoratet, som har accepteret hastighedsnedsættelsen på den centrale strækning men sat sig imod en hastighedsnedsættelse på resten af strækningen gennem Herlev. Herlev Kommune har efterfølgende indbragt Vejdirektoratets afgørelse for transport- og bygningsministeren. Ekstern kvalitetssikring af anlægsoverslag og tidsplan Som grundlag for forslaget til anlægslov er der foretaget en ekstern kvalitetssikring af anlægsoverslag og tidsplan. Kvalitetssikringen er foretaget af rådgivningsfirmaet Emcon. Konklusionen er, at Emcon på baggrund af den eksterne kvalitetssikring ikke er bekendt med vægtige runde til, at der ikke bør træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Hovedstadens Letbane fremlagte beslutningsgrundlag, herunder i forhold til anlægsbudgettet, risikovurderingen og tidsplanen. Endvidere, at det er vurderingen, at de anførte risici, herunder omkostninger til sikkerhedsgodkendelse og projektets omkostninger til ledningsomlægninger kan holdes inden for de afsatte reserver. Denne konklusion påvirkes ikke af det forhold, at Emcon vurderer risikoen for omkostninger til sikkerhedsgodkendelse højere end Hovedstadens Letbane. Den eksterne kvalitetssikring, der vurderede tidsplanen som optimistisk, gav anledning til en ekstraordinær risikovurdering af tidsplanen. De tre største risici for forlængelse af tidsplanen vurderes at være ledningsomlægninger, trafikafvikling i anlægsperioden og sikkerhedsgodkendelsesprocessen. Den løbende risikovurdering har vist, at risikoen for en forlængelse af tidsplanen samlet vurderes at være på ca. 15 måneder. Den ekstraordinære risikovurdering, hvor de væsentligste risici blev underkastet en mere dybtgående vurdering på grundlag af de senest indvundne erfaringer, resulterede i, at den samlede risiko for forlængelse af tidsplanen på grundlag af den eksterne kvalitetssikring vurderes til 9 18 måneder. Det ville i givet fald i sig selv betyde åbning af letbanen mellem Tidsplanen skal dog også ses i lyset af høringssvarene fra ledningsejerne, jf. nedenfor. Ledningsejernes høringssvar Som svar på høringen om lovudkastet har en række ledningsejere fremsat indvendinger imod den forudsatte strategi for omlægning af ledninger i forbindelse med anlægget af letbanen på Ring 3. Den forudsatte strategi LS-X-KVT-M Version: Page 2 of 5

54 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -3 af 5 svarer til den, der har været anvendt ved andre store anlægsprojekter. Strategien, som er forudsat i både Principaftalen og projekteringsloven, indebærer, at ledningerne omlægges, før de egentlige anlægsarbejder igangsættes. Formålet hermed er, at anlægsarbejdet kan gennemføres så effektivt som muligt uden sammenblanding med ledningsomlægningerne. Som bekendt kan letbaneprojektets ejere imidlertid først træffe endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet af de store kontrakter foreligger, hvilket forventes at ske i foråret Derfor indebærer strategien, at ledningsejere, hvis ledninger er placeret efter gæsteprincippet, og som derfor selv skal afholde omkostningerne ved omlægningen, kan komme til at afholde disse omkostninger forgæves, såfremt ejerne måtte beslutte ikke at gennemføre letbanen. Ledningsejernes krav På denne baggrund kræver ledningsejerne - med lidt forskellige formuleringer - at bygherren garanterer at ville refundere ledningsejernes omkostninger, hvis projektet mod forventning måtte blive opgivet. Dette vil indebære, at selskabet - og dermed dets ejere - vil skulle bære risikoen for en omkostning på formentlig omkring 500 mio. kr. - ud over de 475 mio. kr. som er forudsat anvendt til forberedende arbejder, projektering og udbud m.v. - inden den endelige beslutning om projektet træffes. Dette er ikke i overensstemmelse med principaftalen. Ledningsejerne har herudover rejst en række andre indvendinger imod tilrettelæggelsen af ledningsomlægningerne i forhold til anlægsprocessen. Deres indvendinger går blandt andet på, at projektets detaljeringsgrad som følge af den valgte udbudsstrategi ikke er tilstrækkelig, at der vil kunne opnås besparelser ved en koordinering af ledningsomlægningerne og anlægsarbejderne, at der er afsat for kort tid til ledningsomlægningerne og, for nogle ledningsejeres vedkommende, at en integrering af ledningsomlægningerne med anlægsprocessen ville indebære fordele. Indstilling til ændret strategi På baggrund af den øgede risiko, som ledningsejernes reaktion påfører Hovedstadens Letbane og dermed selskabets ejere, har selskabet beskrevet mulige alternative anlægsstrategier, som herefter har været drøftet mellem selskabet og Transport- og Bygningsministeriet. Selskabet har blandt de alternative strategier peget på den strategi, som selskabet vurderer, vil have mindst negativ indflydelse på letbaneprojektets gennemførelse, jf. ovenfor om principaftalens økonomi. Strategien indebærer, at det i lovforslaget foreslås, at igangsætning af ledningsomlægningerne udskydes til foråret 2017, når ejerne på grundlag af resultatet af udbudsprocessen - har truffet endelig beslutning om gennemførelsen af letbaneprojektet. LS-X-KVT-M Version: Page 3 of 5

55 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -4 af 5 Herefter vil ledningsejernes planlægning og projektering kunne koordineres med anlægsentreprenørernes detailprojektering efter kontraktindgåelse, hvorefter ledningsomlægningerne vil kunne igangsættes i februar Ledningsomlægningerne vil fortsat skulle foregå adskilt fra anlægsarbejderne, med mindre ledningsejerne og anlægsentreprenørerne ad frivillighedens vej kan blive enige om en integration af dele af arbejdet. Med denne strategi vil letbaneselskabet og dets ejere kunne undgå en markant øget risiko, inden ejernes beslutning om gennemførelse af letbanen træffes. Samtidig vil ledningsejernes ønsker om at undgå unødvendige ledningsomlægninger samt langt hovedparten af deres øvrige ønsker blive imødekommet. Såfremt ledningsejerne ikke på grundlag af lovforslagets vedtagelse ændrer opfattelse, vil udskydelsen af ledningsomlægningerne imidlertid forsinke letbaneprojektet, således at det må forventes, at åbningen af banen først kan ske i 2023 med risiko for forlængelse til 2024 i stedet for i 2021 med risiko for forlængelse til 2023, når der også tages hensyn til de øvrige risici for forlængelse af tidsplanen, jf. den eksterne kvalitetssikring, herunder som følge af trafikafviklingen i anlægsperioden. Der henvises til omtalen oven for om den ekstraordinære risikovurdering som opfølgning på den eksterne kvalitetssikring af letbaneprojektet. Endvidere vil projektets anlægsøkonomi på grund af det større sammenfald mellem projekteringen og gennemførelsen af ledningsomlægninger og anlægsopgaverne - blive udsat for øgede risici på op til 100 mio.kr. ud over de risici, som i øvrigt findes på projektets nuværende stade. Disse risici er dog væsentligt mindre end risikoen ved at lade ledningsomlægningerne følge den hidtidige strategi. Endvidere vil risiciene blive søgt reduceret under den videre projektering. Den samlede risiko vurderes fortsat at ligge inden for de afsatte reserver. Udvalg om afklaring af omkostningerne til ledningsomlægninger og ledningsejernes muligheder for at få dækket disse omkostninger gennem brugerbetaling Ud over de nævnte indvendinger har ledningsejerne betvivlet letbaneprojektets overslag over omkostninger til ledningsomlægninger, idet de mener, at omkostningerne vil være væsentligt større. Endvidere har nogle af ledningsejerne rejst spørgsmål om, hvorvidt de vil kunne dække deres omkostninger gennem brugerbetaling. Med henblik på at afklare disse spørgsmål påtænker Transport- og Bygningsministeriet at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af ledningsejerne og Hovedstadens Letbane m.fl. Udvalget skal komme med et konsolideret bud på omkostningerne til LS-X-KVT-M Version: Page 4 of 5

56 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -5 af 5 ledningsomlægninger og desuden belyse, hvilke muligheder ledningsejere, der er omfattet af regulering af indtægter m.v., har for at få dækket deres omkostninger gennem brugerbetaling. Udvalget skal komme med sine forslag så betids, at Folketinget vil kunne orienteres om resultatet inden vedtagelsen af anlægslovforslaget, som planlægges fremsat for Folketinget den 13. januar Redegørelse på kvartalsmødet På kvartalsmødet den 10. december vil der i forlængelse af ovenstående blive redegjort for håndteringen i lovforslaget af de modtagne høringssvar og deres konsekvenser for letbaneprojektet, herunder navnlig spørgsmålet om håndtering af ledningsejernes høringssvar. Målet er, at der hurtigt kan opnås enighed om den ændrede strategi, så konsekvenserne for lovforslagets tidsplan begrænses. LS-X-KVT-M Version: Page 5 of 5

57 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -1 af 2 Handlemuligheder Transportministeriet (TRM) har bedt om ejerkredsens bemærkninger til ledningsejernes kommentar. Det er ministeriets opfattelse, at der i anlægslovforslaget, som planlægges fremsat 16. januar 2016, må tages højde for ledningsejernes bemærkninger - enten ved at ledningsomlægninger udføres parallelt med anlægget af banen dvs. efter der er truffet anlægsbeslutning med en deraf følgende forsinkelse af anlægget fra slutdato 2021 til 2023 eller 2014, - eller ved at der gives ledningsejerne garanti for, at udgifterne til ledningsomlægning vil blive refunderet inden for en ramme på 500 mio. kr., hvis banen ikke anlægges. Hvis ministeriets anbefalinger ikke følges, er den tredje mulighed at fastholde pålægget til ledningsejerne om omlægning før anlægsbeslutning men uden at give dem en garanti for refusion af udgifterne. Lovgivning og vedtægt Vejlovens regler om gæsteprincippet for ledningsejere omfatter også letbaneanlægget. Efter vejloven betaler ledningsejeren for omlægning af ledninger, som er nødvendiggjort af arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden (her kommunerne på Ring 3). Vejmyndigheden har pligt til at koordinere planlagte arbejder mhp den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse både for ledningsejer og vejmyndighed. Tvister mellem en kommunal vejmyndighed og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal afgøres af transportministeren. Efter vedtægten for letbaneselskabet HL skal interessenterne godkende væsentlige ændringer enstemmigt. Det fremgår af vedtægten, at såfremt finansieringen af store uforudsete udgifter ikke kan rummes inden for interessentskabets langtidsbudget, må HL over for interessenterne rejse spørgsmålet om, hvorledes interessenterne (ejerne) ønsker ekstraomkostningerne finansieret. Interessenternes beslutning herom kræver enstemmighed. Vurdering Det er sekretariatets vurdering, at der som vejloven er formuleret, næppe er grundlag for at pålægge ledningsejere udgiften til omlægning, før det er besluttet, om banen skal anlægges. Hvis HL fastholder et pålæg om omlægning før anlægsbeslutning uden garanti for refusion, kan det forudses, at ledningsejerne indbringer spørgsmålet for transportministeren. Da ministeren er medejer af HL kan han blive inhabil og må i så fald overlade afgørelsen til en anden minister. Det må anses for sandsynligt, at ledningsejerne vil få medhold i en klage. Ledningsejerne omfatter DONG og Energinet.dk, som ejes af klimaministeriet og 3 ledningsejere i kommunalt regi. Det vides ikke, om der er andre end interessentkommuner blandt de kommunale ledningsejere. Hvis HL imod transportministeriets anbefaling fastholder pålægget til ledningsejerne uden garanti for refusion, kan det forudses at ledningsejerne klager. Da et sådant pålæg hvis ledningsejerne ikke klager eller ikke får medhold i en klage potentielt kan indebære en risiko for at HL må udbetale erstatning med

58 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 2 - Side -2 af 2 op til 500 mio. kr. til ledningsejerne må HL s reserver kunne rumme denne risiko hvilket igen vil sige at en beslutning om pålæg kræver enighed i ejerkredsen. Konklusion Der er herefter efter sekretariatets vurdering alene mulighed for enten at følge TRM s anbefaling eller at sagen udsættes på mulig afklaring med ledningsejerne. Det kan imidlertid indebære, at fremsættelsen af anlægslovforslaget udsættes. Det bemærkes, at da regionsrådet behandlede sag om afgivelse af høringssvar til lovforslaget var problematikken om en potentiel risiko i størrelsesordenen 500 mio. kr. ikke kendt. Såfremt regionen skal tage stilling til et forslag om at fastholde pålægget til ledningsejerne uden garanti for refusion af forgæves afholdte udgifter må det kræve en fornyet behandling i regionsrådet Hfm

59 Punkt nr. 3 - Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens Letbane (Beslutningssag) Bilag 3 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Att. Kontorchef Thomas Jørgensen Telefon Direkte Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Ref.: hhm Dato: 15. december 2015 Vedr. Hovedstadens Letbane I/S Som medejer af Hovedstadens Letbane I/S har Region Hovedstaden på et møde i dag med de kommunale medejere af letbanen drøftet høringssvarene fra ledningsejerne om udkastet til anlægslov for letbane på Ring 3 og de konsekvenser, som en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter vil have for projektets tidsplan. Som regional medejer kan vi høringssvarene taget i betragtning acceptere, at disse konsekvenser indarbejdes i forslaget til anlægslov. Det er herved for Region Hovedstaden en forudsætning, at en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter, som oplyst på mødet i dag, ikke umiddelbart vurderes at indebære væsentlige konsekvenser for projektets anlægsøkonomi, der ligger udover de afsatte reserver, ligesom vi forudsætter, at de afledte konsekvenser for finansieringsplanen, herunder tidsplan for indbetaling af interessenternes bidrag, afklares i det videre forløb. Som medejer af letbaneprojektet vil vi dog foreslå, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, at der i det videre arbejde med letbaneprojektet vil blive arbejdet for at nedbringe forlængelsen af tidsplanen, således at letbanen så vidt muligt kan åbne senest i Kopi af dette brev er sendt til de kommunale medejere af Hovedstadens Letbane I/S. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen

60 Punkt nr. 7 - Høringssvar - opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålsstyringen (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Web Dato: 7. december 2015 Høringssvar fra miljø- og trafikudvalget På miljø- og trafikudvalgets møde den 1. december 2015 blev udvalget forelagt en sag vedr. opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmålstyringen, der ligger indenfor udvalgets ressort, med henblik på at afgive høringssvar til forretningsudvalget. Generelt er der tilfredshed i udvalget med udviklingen i forhold til driftsmålene på V1-kortlægning og V2-undersøgelser, og med at ambitionsniveauet for V2- undersøgelserhæves. Det er afgørende for regionens borgere, at ventetiderne på kortlægning og undersøgelse af forurenede grunde er så korte som overhovedet muligt. De fastlagte ambitionsniveauer for ventetider vurderes at være ambitiøse og sikre en høj service for borgere, der venter på at få en grund. Som opfølgning på politisk og administrativ dialog med Movia er der udarbejdet et forslag til justerede driftsmål og ambitionsniveauer for regionale buslinjer. For driftsmål vedr. passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik har det hidtidige ambitionsniveau på 2,5 % årlig stigning i passagertallet vist sig at være for ambitiøst i forhold til det realiserede passagertal. Udvalget foreslår derfor, at ambitionsniveauet ændres til 1 % årlig stigning i passagertal, idet det vurderes at være både realistisk og ambitiøst set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år. Det har endvidere vist sig, at det nuværende produktivitetsmål passagerer/kørt km ikke er et egnet mål grundet stor forskel på land og by kørsel, hvorfor det ikke siger særligt meget om produktiviteten og udnyttelsen af ressourcerne. På den baggrund anbefales et nyt driftsmål for produktivitet: Udgiftsbehov/påstiger i regionens busser. Administrationen har foreslået, at der implementeres et nyt driftsmål for CO2, hvilket udvalget er positive overfor, idet det relaterer sig fint i forhold til kongeindikatoren CO2. Derudover vil det give mulighed for at øge kendskabet til udviklingen i CO2- forbrug for Region Hovedstaden som virksomhed.

61 Jordforurening November 2015 Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -1 af 18 Elektrodialytisk jordrensning Et udviklingsprojekt udarbejdet af Orbicon og DTU Byg Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden

62 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -2 af 18 2

63 Forord Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -3 af 18 Denne folder beskriver resultaterne fra et teknologiudviklingsprojekt med formålet at opskalere en elektrodialytisk metode til anvendelse ved rensning af jord i større skala for metaller og metalloider. Til projektet er anvendt jord fra Collstropgrunden i Hillerød forurenet med tungemetaller og arsen, ligesom selve afprøvningen er sket på grunden. Projektet blev igangsat i marts 2014 og afrapporteres ved denne folder i november Projektet er yderligere afrapporteret i et teknisk baggrundsnotat, der beskriver de indledende forsøg samt det pilotanlæg, der er opsat på Collstropgrunden. Det tekniske baggrundsnotat er udarbejdet på engelsk. Projektet er udført som et samarbejde mellem DTU og Orbicon. Projektdeltagere har været Lisbeth Ottosen, Pernille Erland Jensen og Krzyztof Kowalski, DTU Byg, samt Sanne Skov Nielsen og Thomas H. Larsen, Orbicon. Arkil har stået for udgravningen, Hedegaard Miljø for eksportansøgninger og transport samt kontakt til Zech Umwelt, der har separeret jorden på jordvaskeanlægget i Langhagen, Rostock. Region Hovedstadens projektledelse er varetaget af Mads Terkelsen, Niels Døssing Overheu og Carsten Bagge, samt Frederik Bak og Lærke Nedergaard. 3

64 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -4 af 18 Collstropgrunden Grundens historie Siden 1936 har der været imprægneret træstammer og bygningstræ på Collstropgrunden i Stenholts Vang øst for Hillerød. Fabrikationen af telefonmaster og elmaster sluttede i 1976, da A/S R. Collstrup nedlagde produktionen. Området er nu afspærret og henligger som forurenet. Området har været kortlagt som forurenet siden første forureningsundersøgelse i 1977, og der er udført forureningsundersøgelser ad flere omgange. Den mest omfattende er en fladedækkende undersøgelse udført af Samfundsteknik i Forureningen på Collstropgrunden består primært af tungmetallerne krom og kobber, samt arsen og fluor på formen fluorid. Alle disse stoffer er grundstoffer og kan derfor ikke nedbrydes i jorden. Af disse stoffer anses arsen som det mest kritiske, fordi stoffet lettere transporteres med grundvand end kobber og krom, og fordi kriteriet for arsen i grundvand er lavt, 5 µg/l. Miljøstyrelsen vurderede i 2011 risikoen for grundvandsforurening med arsen fra Collstropgrunden som værende lille, idet transporttiden gennem jordlagene er langsom. Der er dog påvist forhøjede koncentrationer af arsen i grøftesystemet nordøst for grunden. Forureningen stammer fra det terrænnære grundvand, der transporteres væk fra grunden. Forureningsstoffer og metaller Inputmaterialet til rensningsforsøget var ca. 14 tons forurenet jord med en sammensætning, som ses i Tabel 1 herunder. Indholdet af krom og kobber og fluorid i jorden er væsentligt over normalniveauet, men overholder afskæringskriteriet for krom og kobber på 500 mg/kg i tørstofvægt, mens kriteriet for arsen og fluorid (begge 20 mg/kgts) er overskredet ca. 10 gange. En stor del af fluoridindholdet forsvinder med vandet, når jorden vaskes, hvilket er forventeligt, da fluorid ikke bindes så stærk til jorden som de øvrige stoffer. Kun en ubetydelig andel af metallerne findes i vaskevandet efter jordvasken. Tabel 1 Indholdet af uorganisk forurening i jord fra Collstropgrunden Andel Arsen Krom Kobber Fluorid Fraktion % mg/kg TS Organisk fraktion 0, Grus <0,5 mm 1, Finsand ~0,125 mm , Ler <0,063 mm Hele jorden

65 Kombineret elektrodialyse og jordvask Hvorfor? Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -5 af 18 Der findes kun få metoder til rensning af tungmetalforurenet jord, og endnu færre af disse er kommercielt interessante. Derfor er der et potentiale i at udvikle metoder til rensning af tungmetalforurenet jord inden for en energimæssig og økonomisk rentabel ramme. Jordvask anvendes typisk til forureninger, hvor forureningen sidder fast på den fine fraktion af jorden. Modsat af, hvad man umiddelbart skulle tro ud fra navnet, handler jordvask ikke om at fjerne forureningen fra jorden og flytte den til vaskevandet. I stedet bruges vand til at suspendere jorden, så de forskellige fraktioner kan adskilles. Metoden anvendes altså til at sortere jorden, så den finkornede fraktion af jorden med højt indhold af forurening sorteres ud for sig - til deponering eller videre behandling. Elektrodialyse er en ny teknologi, der virker bedst på de små partikler i jorden. Derfor er en kombination af disse metoder ideel, så man ikke behøver at udføre elektrodialyse på hele jordvolumenet, men i stedet kan nøjes med at fjerne metallerne fra den del af jorden, hvor der er mest. Tanken er derfor først at separere jorden i en grov fraktion, som ikke behandles med elektrodialyse og en fin fraktion, hvorfra metallerne kan fjernes med elektrodialysen. Figur 1 illustrerer princippet med kombinationen af jordvask og elektrodialyse, og viser hvordan jorden i princippet kan regenereres. 5

66 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -6 af 18 Jord in Situ Genopretning af jorden Grove partikler >63 µm Ca. 55% af jorden Jordvask ph justering Jordforbedring Elektrodialyse Arsen Cu Cr Figur 1 Skematisk oversigt over den kombinerede jordvask og elektrodialyse. Behandlingen starter fra toppen og løber i urets retning. Forureningsstofferne fjernes kun ved elektrodialyse 6

67 Jordvask Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -7 af 18 Hvorfor vaske jorden? Rensning med elektrodialyse er begrænset af, at jorden skal behandles elektrisk i et kar og opslemmes i vand. Derfor vil man gerne holde volumenet lille, så mindst mulig jord skal behandles. Typisk er metallerne og arsen koncentreret i lerfraktionen på grund af deres evne til at bindes til lermineralerne. Når uforurenet sand og grus skilles fra den samlede jordmængde ved jordvasken, bliver den forurenede mængde, der skal behandles, reduceret kraftigt. Jordvasken fjerner således ikke forureningen fra jorden, som man kan forledes til at tro af navnet, men skiller i stedet jorden ad i en meget forurenet og en mindre forurenet del. Deponering af hele jordmængden er i dag billigere i Danmark end sortering af jorden med genanvendelse af de rene materialer og deponering af den fine fraktion, med de gældende afgifter og regler. Dette skyldes blandt andet, at lerindholdet generelt er relativt højt i danske jorde. Derfor anvendes jordvaskemetoden heller ikke i Danmark på kommerciel skala. Normalt kræves et indhold af finkornede partikler (ler) på under 30 % før jordvask er rentabelt, og nedbringer deponeringsafgiften tilstrækkeligt. Figur 2 Jordvaskeanlægget i Langhagen. Transportbåndene leder hhv. grus og sandfraktionen ud af anlægget. Lerfraktionen afvandes i en filterpresse, der fjerner vandet (foto: Krzyztof Kowalski) 7

68 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -8 af 18 Hvordan vasker man jord? Ved jordvask suspenderes jorden i vand. Store partikler som sten og grus falder hurtigt til bunds og lette partikler, som organisk materiale, flyder ovenpå. Ler og finsand bliver opslemmet i vandet. Herefter skilles de mindre partikler, ler og sand, ad ved en centrifugeproces. Skillelinjen mellem sand og ler kan justeres i anlægget. Ved testkørslen med de 14 tons jord var der dog ikke mulighed for at justere denne skillelinje, da mængden af jord var for lille. Efter vask er jorden delt i 4 fraktioner: Grus og sten, sand, ler og organiske partikler. Grænsen mellem sand og ler kan som nævnt justeres efter ønske. I denne prøvekørsel var grænsen omkring 63 µm. Andelen af ler i de grove fraktioner, særligt i grusfraktionen, var dog så stor, at afskæringskriteriet for arsen ikke var overholdt i nogle af de 4 fraktioner (Se Tabel 1). Derfor vil jordvaskemetoden skulle optimeres væsentligt, hvis den skal anvendes til behandling af jord med så højt et arsenindhold som det fra Collstropgrunden i Hillerød. Under jordvasken blev finfraktionen tilsat et flokkuleringsmiddel (Magnafloc 120 L fra BASF), så de fine partikler nemmere bundfældede i vaskeanlægget. Dette er en standardbehandling og var nødvendig for at kunne tømme jordvaskeanlægget og transportere jordfraktionerne tilbage til Danmark. Flokkuleringsmidlet viste sig desværre at have en stor effekt på effektiviteten af den elektrodialytiske behandling efterfølgende. Den jord, der er anvendt til forsøgene med elektrodialyse, er blevet vasket på et anlæg hos Zech Umwelt i Langhagen, Tyskland (vist i Figur 2), da der ikke er nogle anlæg i Danmark. Hvis jordvask skulle anvendes på jord fra Collstropgrunden i stor skala ville man flytte jordvaskeanlægget, så det stod i umiddelbar nærhed af, hvor der blev gravet. Da det koster i nærheden af 1 mio. kr. at flytte anlægget, var det billigere at flytte jorden til denne testkørsel. Desværre var sagsbehandlingstiden på tilladelse til eksport og efterfølgende import af forurenet jord adskillige måneder, hvilket forsinkede projektet væsentligt. 8

69 Elektrodialytisk jordrensning Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -9 af 18 Elektrodialytisk jordrensning virker ved at sætte den forurenede jord under et elektrisk jævnstrømsfelt. Metallerne på ionform fjernes fra jorden og ud i væsken ved elektroderne, hvorfra de kan genindvindes eller deponeres. Udviklingen af elektrodialytisk jordrensning startede i 1990erne, og metoden var oprindelig tænkt som en in situ metode, hvor elektroder stikkes ned i jorden. Dengang blev der fundet gode resultater med høje rensningsprocenter, men pilotforsøget viste også, at processen var meget langsom. Derfor er den seneste udvikling gået mod en hurtigere og kontrolleret rensning, idet det oftest er det, der efterspørges i forhold til tungmetaller og arsen. Den seneste udvikling testes i dette projekt: Rensning af en suspension med den forurenede finfraktionen efter jordvask. Den seneste og patenterede udvikling af metoden er anvendelse af to-kammer systemet. Ved at placere den ene af elektroderne direkte i jordsuspensionen kan ph styres, så ph bliver sur, når elektroden er anoden og basisk, når den er katoden. Forsures suspensionen vil kobber, krom og andre positivt ladede metaller frigives fra leren, hvorimod arsen frigives, når leren bliver basisk. Tungmetallerne fjernes løbende gennem membranen efterhånden som de frigives. På Figur 3 ses princippet i to-kammer elektrodialyse til fjernelse af kobber og arsen. a) b) Figur 3 Princippet i elektrodialytisk jordrensning i to-kammer systemet (a) kobberfjernelse med anoden i jordsuspensionen og (b) arsenfjernelse med katoden i jordsuspensionen Mellem suspensionen og væsken i elektrodekammeret er placeret ionbyttermembraner, som er membraner, der kun tillader enten negative eller positive ioner at passere. Ved kobberfjernelse er det en membran, som kun tillader passage af positive ioner, der anvendes, og ved arsenfjernelse en membran, der kun tillader passage af anioner. 9

70 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -10 af 18 Laboratorieforsøg på DTU Formål med laboratorieforsøgene Inden pilotskalaforsøget blev der udført en serie af laboratorieforsøg med rensning af finfraktionen fra Collstropgrunden i en lille mængde jord vasket i vand på DTU. Der blev også udført laboratorieforsøg med den jord, som var blevet vasket i Tyskland, og dermed var tilsat flokkuleringsmidlet. Formålet med laboratorieforsøgene var dels at undersøge effekten af flokkuleringsmidlet og dels at optimere behandlingen i forhold til pilotforsøget. I alt blev der udført 39 laboratorieforsøg med forskellige opsætninger af laboratoriecellen. Resultater fra laboratorieforsøg I laboratoriet blev der opnået gode rensningsresultater med finfraktionen fra jordvask i Tyskland. Resultaterne ses på Figur 4. Koncentrationen af kobber var fra start 260 mg/kg, et stykke under kriteriet. Med den lave koncentration som udgangspunkt, kunne der fjernes 90% kobber på 2 døgn fra finfraktionen ved et elforbrug på 122 kwh/ton. I et andet forsøg blev fjernet over 80 % af den samlede mængde arsen i jorden på 14 dage med et elforbrug på 1542 kwh/ton. Elforbruget er meget højt, og helt sikkert højere, end det havde været uden flokkuleringsmiddel. På Figur 4 ses, at ca. 25% af den fjernede arsen sad i membranen ved forsøgets afslutning. I forsøg med jord uden flokkuleringsmidlet, sad arsen ikke i samme grad i membranen. Uden flokkuleringsmidlet bliver arsenmængden i membranen fjernet til anodekammeret. Figur 4 Resultat fra rensning af finfraktion efter jordvask i Tyskland. Data er fra 2 forskellige forsøg. 10

71 Forsøg i pilotskala Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -11 af 18 Design Et af delformålene med projektet har været at designe et nyt pilotanlæg til elektrodialytisk behandling af finfraktionen efter jordvask. I pilotanlægget er der fokus på arsenfjernelse, fordi arsen er det eneste element i koncentration over grænseværdien, og fordi det også er arsen, som udgør størst udvaskningsfare fra Collstropgrunden. Pilotanlægget er opført i en skibscontainer på Collstropgrunden. Det er bygget op i fem palletanke, hvor toppen er skåret af, og hvori finfraktion er suspenderet i vand. Finfraktionen holdes i suspension ved periodevis indblæsning af luft i bunden af tanken ved hjælp af et perforeret rør og en kompressor. Hver palletank er bygget som et separat system dvs., at der ikke er udveksling af materialer mellem tankene, og hver tank har egen strømforsyning. På Figur 6 ses, at der oven på palletankene stod dunke med elektrodevæske. Hver af disse dunke var forbundet til et anodekammer, placeret nede i suspensionen. Hvert system har 25 L elektrolytvæske til at opsamle forureningen. Anodekamrene er kassetter med anionbyttermembran på hver side og et samlet membranoverfladeareal på cm 2 og en metallisk stangelektrodeanode i midten (se principskitsen i Figur 4). Katoden var også en stangelektrode, der var placeret direkte i suspensionen. I hver palletank blev suspenderet 90 kg (tørvægt) af finfraktion i 900 liter postevand, hvilket svarer til et væske/faststofforhold på 10, som de bedste resultater i laboratoriet blev opnået med. Der blev opsat webcams i containeren, så udviklingen i strømstyrke og spænding over elektroderne kunne aflæses fra DTU. Høj spænding over elektroderne er et tegn på, at der er uregelmæssigheder i forløbet, og at anlægget skal tilses. Justering af design Efter pilotanlæggets opførelse blev der udført overordnede tests, og de nødvendige justeringer blev foretaget på baggrund heraf. De metalliske anoder kunne ikke tåle den højere strømtæthed ved overfladen, selvom de burde kunne i forhold til specifikationerne. Årsagen er sandsynligvis, at anolytten (væsken i membrankammeret) kommer til at indeholde mange forskellige grundstoffer, og kombinationen af disse skader elektroden. I laboratoriet og i de første tests var anolytten svag salpetersyre, men dette blev ændret, så der efterfølgende blev brugt postevand. Dette gav længere holdbarhed 11

72 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -12 af 18 for elektroderne, men et nyt design med større overfladeareal (f.eks. et net i stedet for en stang) bør implementeres i evt. fremtidige forsøg. I pilotanlægget var også problemer med udvikling af klorgasser, formentlig på grund af anlæggets konstruktion. Gassen samlede sig i toppen af anodekassetterne, og de blev påmonteret en gasventil til at undgå overtryk. Der skal implementeres løbende opsamling og uskadeliggørelse af klorgasserne i kommende forsøg. Luftindblæsningen i bunden af palletankene var ikke tilstrækkelig til at suspendere leret, hvis det først var sedimenteret. Her var det nødvendigt manuelt at løsne materialet, så det igen blev suspenderet. En bedre fordeling af luftindblæsningen i bunden bør derfor designes til fremtidig drift. Alternativt bør der overvejes andre metoder til suspendering af det finkornede materiale. Resultater fra pilotanlægget De egentlige rensningsforsøg viste hurtigt, at den elektriske modstand i systemet var betydelig højere i pilotanlægget end forventet ud fra laboratorieforsøgene. Dette er uhensigtsmæssigt, fordi det resulterer i et tilsvarende højere energiforbrug til processen. Strømforsyningerne, som blev anvendt i pilotanlægget var valgt, så de kunne yde en høj strømstyrke men moderat spænding, ud fra erfaringerne fra laboratorieforsøgene. Den moderate spænding blev begrænsende for den strømstyrke, der kunne påtrykkes, og dermed gik rensningen meget langsommere, end det der tidligere var observeret i laboratorieforsøgene. Den strømstyrke, som kunne påtrykkes blev derfor meget lavere end planlagt. Der kunne kun påtrykkes ca. 400 ma i pilotanlægget med 90 kg finfraktion, hvilket er meget lidt i forhold til laboratoriet, hvor der blev påtrykt 20 ma til 35 g finfraktion. Denne forskel betød, at behandlingen i pilotanlægget ville tage ca. 450 døgn mod 14 døgn i laboratoriet. Havde det været muligt at påtrykke 2 A til en palletank ville behandlingen have taget 3 mdr. beregnet som en direkte opskalering fra laboratorieforsøgene. Eftersom det længste pilotforsøg kun varede 41 døgn med 400 ma, var arsenfjernelsen som forventet lav (2%), idet de rigtige forhold for arsenfjernelsen ikke var opnået i suspensionen i dette tidsrum. Den højere modstand skyldes flere forhold, som er relateret til anvendelsen af flokkuleringsmidlet; både modstanden over membranerne og den elektriske modstand i suspensionen var højere pga. tilsætningen. Modstanden over membranen var høj fordi flokkuleringsmidlet satte sig i membranens porer og hermed mindskede den mulige passage af elektrisk strøm. En tendens til dette blev set i laboratorieforsøgene (f.eks. at arsen sad i membranen, se Figur 4), men her havde det mindre betydning, da membranarealet var stort i forhold til suspensionens volumen. Effekten af den høje modstand ses også i Figur 5, hvor energiforbruget til hhv. elektrodialyse og omrøring er vist for pilotanlægget og et tilsvarende laboratorieforsøg. Som det ses i Figur 5 er laboratoriecellen langt mere 12

73 effektiv til at overføre strøm ved elektrodialyse, mens energiforbruget er langt større til omrøring, da suspensionen pumpes kontinuerligt. Det lille membranareal i pilotanlægget var uhensigtsmæssigt, idet der er øget risiko for, at modstanden over membranen øges pga. udfældninger i membranens porer. Dette kan også ske uden flokkuleringsmidlet, og membrankassetterne bør for en sikkerheds skyld være større, end det var tilfældet i forsøget, for at imødegå dette problem. I pilotforsøget blev det i den sidste fase forsøgt at placere flere anodekassetter i den samme palletank, men det var ikke nok til at opveje effekten af flokkuleringsmidlet, da den elektriske modstand fortsat var høj. Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -13 af dage 14 dage Energiforbrug til elektrodialyse [kwh/kg] a) b) Energiforbrug til omrøring af suspensionen [log10 kwh/kg] Ladning per kg finfraktion [Ah/kg] Figur 5 Energiforbrug ved elektrodialyse og omrøring af suspensionen i hhv. pilotanlægget (grøn) og laboratorieforsøg (blå). De stiplede linjer angiver forsøgenes varighed, hhv. 41 og 14 dage Konklusion på pilotforsøget Det var ikke muligt at påtrykke en tilstrækkelig strømstyrke til at opnå den forventede rensningsgrad inden for den afsatte tidsramme. Anvendelse af flokkuleringsmiddel som sidste led i jordvasken var det primære problem i forhold til at opnå gode resultater i rensningen ved den efterfølgende elektrodialytiske behandling i pilotanlægget. Samtidig var membranarealet i pilotforsøget relativt ca. 60 gange mindre end i laboratoriet, hvilket, da anlægget blev designet ikke forventedes at give problemer. I kombination med tilsætningen af flokkuleringsmidlet øgedes modstanden i systemet dog voldsomt. Optimering af membranarealets størrelse bør være inkluderet i eventuelle fremtidige forsøg. I industriel skala er det ikke nødvendigt at anvende flokkuleringsmiddel efter jordvasken, idet suspensionen kan føres direkte fra jordvask og over i det elektrodialytiske anlæg, så problemet med den højere elektriske modstand kan løses ved ikke at tilsætte flokkuleringsmidler. 13

74 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -14 af 18 +elektrode -elektrode Membran Elektrodevæske Membran Omrøring ved beluftning Elektrisk felt Suspension af fine partikler Cu As As As As ph 1 As Cu As As As As As As Elektrisk felt As As Cr Figur 6 (øverst) Pilotanlægget med dunke til cirkulation af væske i elektrodekamrene, som er placeret nede i suspensionen af finfraktion i palletankene nedenunder (foto: Krzyztof Kowalski) (nederst) Principskitse af pilotanlægget til fjernelse af arsen 14

75 Bæredygtigheden af elektrodialytisk jordrensning Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -15 af 18 For at kunne vurdere en oprensningsmetode og sammenligne den med andre afværgetiltag er det nødvendigt at vurdere metodens bæredygtighed. I en vurdering af bæredygtigheden vurderes blandet andet ressourceforbruget, f.eks. vand og energiforbrug, samt hvilke affaldsstrømme metoden genererer. Energiforbruget ved elektrodialyse afhænger ikke kun af, hvor meget forurening, der er i jorden, men også hvor let det er at fjerne. Figur 7 viser princippet for, hvordan energiforbruget stiger ved større fjernelsesgrad. Da det ikke er lige let at fjerne den første og sidste del af forurening, bøjer kurven for energiforbruget af. Energiforbruget kan ikke vurderes på baggrund af pilotanlægget, da det ikke her var muligt at opnå en tilfredsstillende fjernelsesgrad af hverken arsen eller kobber på grund af flokkuleringsmidlet. Energiforbruget for fjernelse af arsen kan derfor på baggrund af en række af laboratorieforsøgene beregnes til at være omkring 4500 kwh per ton finfraktion, hvis arsenmængden skal nedbringes til jordkvalitetskriteriet på 20 mg/kg i den færdigbehandlede jord. Med de aktuelle energipriser vil omkostningerne til strøm alene beløbe sig til mindst 6000 kr. per ton finfraktion, svarende til mindst 2700 kr. per tons opgravet, behandlet jord. Dertil kommer udgifterne til selve anlægget og en udgift på mindst kr. per tons for jordvasken. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at disse beregninger er lavet på baggrund af laboratorieforsøgene, der forventes at have en mere effektiv oprensning, end man vil kunne opnå i et fuldskala anlæg. Ligeledes viser både laboratorie- og pilotforsøg, at energiforbruget til omrøring af den suspenderede jord udgør en signifikant andel af anlæggets energiforbrug (se også Figur 4). Dette kan dog formentlig optimeres. Af andre ressourcer vil membranerne i anlægget være en væsentlig faktor. Levetiden for membranen spiller en stor rolle for anlægsomkostningerne, og det vil være afgørende for den praktiske anvendelse, at kunne forhindre tilstopning af membranen. Vandforbruget vurderes at være relativt begrænset, da både jordvask og elektrodialyse vil kunne foregå i lukkede systemer med recirkulation af både vaskevand og elektrodevæske. 15

76 Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -16 af 18 Energiforbrug Koncentration i finfraktionen Kriterie for arsen 1542 Wh/kg 122 Wh/kg Kriterie for kobber Kobberfjernelse ved elektrodialyse Laboratorieforsøg Beregnet energiforbrug for arsenrensning til kriterie 4500 Wh/kg Figur 7 Principskitse af energiforbruget ved elektrodialyse. De indsatte datapunkter er fra laboratorieforsøgene. Kriterierne for arsen og kobber er hhv. 20 mg/kg og 500 mg/kg Samtidig er det også vigtigt at adressere, hvilke restprodukter metoden skaber. Kobber indvundet ved elektrodialyse kan i princippet genanvendes, men mængden vil være begrænset, og der vil kun være begrænset økonomiske gevinst ved genanvendelsen. Arsen derimod anvendes ikke længere til træimprægnering og har ingen øvrig kommerciel anvendelse i Danmark, hvilket vil betyde, at arsen, der fjernes fra jorden, skal deponeres. Da den behandlede jord har ringe geoteknisk værdi og kun kan bruges til opfyld, vil jorden ikke som sådan kunne reetableres på lokaliteter uden at tage ekstra hensyn, hvor der skal bygges. Hvis den rensede jord skal bruges til at bygge på, vil jorden skulle stabiliseres med cement eller lignende, alternativt skal der udføres ekstra fundering. Metoden er derfor bedst egnet til jordforureninger, hvor jorden i forvejen opgraves med henblik på deponering. Den praktiske anvendelse af en metode som elektrodialytisk jordrensning er også begrænset af metodens relativt lange rensningstid. Dette vil dog formentlig kunne optimeres ved en forbedret forståelse af betydningen af membranarealet og samspillet mellem energiforbruget og fjernelsesgraden. Den største forhindring for kommerciel anvendelse er dog, at det er så relativt meget billigere at deponere forurenet jord, med de aktuelle deponeringspriser, der svarer til halvdelen af den beregnede pris for strøm til elektrodialysen alene. Dermed kan det ikke betale sig at behandle jorden ud fra et rent økonomisk perspektiv. 16

77 Andre anvendelsesområder til elektrodialyse Elektrodialytisk jordrensning Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -17 af 18 Jordforurening med andre tungmetaller og organiske forbindelser Det blev fundet i laboratorieskala, at kobber effektivt blev fjernet med to-kammer elektrodialyse fra finfraktionen fra Collstropgrunden. Tidligere erfaringer med tre-kammer elektrodialyse har vist, at zink og cadmium vil kunne renses i tilsvarende grad. Bly vil i en række tilfælde også kunne renses, men der findes forureninger med meget tungtopløselige blyforbindelser (f.eks. blykromat), som ikke kan fjernes med elektrodialyse. Sparsomme erfaringer med fjernelse af kviksølv har tilsvarende peget på, at den form, hvorpå kviksølv ligger i jorden er afgørende. Laboratorieforsøg med PAH og PCB-forurenede jorde har vist, at der med elektrodialyse kan opnås en effektiv rensning i kombination med, at der tilsættes overfladeaktive stoffer og nano-jern for PCB til jordsuspensionen. Andre jordtyper og sedimenter Jord fra Collstropgrunden har generelt et lavt indhold af kalk. Erfaringer med trekammer elektrodialyse har vist, at kobber, zink og bly kan fjernes effektivt fra jorde med højere indhold af disse. Effektforbrug er dog stigende med stigende indhold af især kalk, idet kalken neutraliserer den syre, som frigiver tungmetallerne. Først når kalken er opløst, fjernes tungmetallerne i tilstrækkelig grad. Kornstørrelsesfordelingen afgør, hvorvidt indledende jordvask er fordelagtig. Ved finkornede jorde kan hele jordvoluminet behandles direkte. Forurenede havnesedimenter er typisk meget fine i kornstørrelse, og de er slæmmet op i vand. Begge dele er en fordel i forhold til den elektrodialytiske behandling, og resultater har også vist, at rensning for kobber, cadmium, zink og bly er meget effektiv med forskellige havnesedimenter. Asker To-kammer elektrodialyse kan desuden anvendes til at udvinde fosfor fra asker efter forbrænding af spildevandsslam med en samtidig fjernelse af tungmetaller fra fosforproduktet. Tungmetaller kan også fjernes fra andre typer af asker, f.eks. cadmium fra halm og træaske, samt til fjernelse af mobil fraktion fra affaldsflyveaske. 17

78 Punkt nr. 9 - Rapportering af metodeafprøvning på Collstrop-gr (Orienteringssag) Bilag 1 - Side -18 af 18 Jordrensning med elektrodialyse Collstropgrunden er primært forurenet med arsen, krom og kobber. Behandling med elektrodialyse kan i laboratoriet nedbringe koncentrationen af disse stoffer væsentligt i jorden. Den elektrodialytiske metode virker ved at et elektrisk felt får ioner til at vandre gennem en membran, hvorved forureningen skilles fra jordpartiklerne. Inden elektrodialyse, adskilles den fine jordfraktion fra den grove del af jorden for at formindske det behandlede jordvolumen. Dette gøres ved såkaldt jordvask. Elektrodialyse kan fjerne op til 88% arsen fra forurenet ler i laboratoriet på 14 dage. Energiforbruget per tons opgravet jord er mindst 1800 kwh per tons, alene til elektrodialyse. Desværre viste det sig ikke muligt at opnå samme effektivitet i det opskalerede anlæg, primært pga. et flokkuleringsmiddel, der blev tilsat under jordvasken. Metoden er derfor stadig ikke færdigudviklet til kommercielt brug. Region Hovedstaden Koncern Miljø Kongens Vænge Hillerød Telefon: regionh@regionh.dk

79 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecentret Bilag 1 - Side -1 af 10 Bæredygtighed & Klimasikring Rigshospitalet Møde i Miljø-og Trafikudvalget den 19. januar 2016 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1

80 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecentret Bilag 1 - Side -2 af 10 BÆREDYGTIGHED / KLIMASIKRING Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

81 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecentret Bilag 1 - Side -3 af 10 For os handler bæredygtighed - med inspiration i Cradle to Cradle tanken ikke om at undvære; men om at re- og nytænke vores måde at drifte hospitaler og understøtte effektiv klinisk drift. Energi- og Miljøudgifter I forhold til det samlede årlige driftsbudget Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

82 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecentret Bilag 1 - Side -4 af 10 Bæredygtighed Miljø Social Økonomi Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

83 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecenter Bilag 1 - Side -5 af 10 Vision Vi ønsker at skabe bæredygtige løsninger for hospitalernes bygninger og drift samt at skabe innovative løsninger og understøtte en grøn erhvervsudvikling i regionen. Visionen er at efterlade et positivt miljømæssigt fodaftryk! Vi vil gennem samarbejde, nytænkning og udvikling påvirke alle vores samarbejds- og forretningspartnere til at gå i samme retning Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

84 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecenter Bilag 1 - Side -6 af 10 Udførte projekter - Miljø Udvalgte eksempler fra GLO: OPP Køle/nødstrøm (energieffektivt køleanlæg) (projekt er igangsat) Konvertering til fjernvarme fra gas (besparelse på tons CO 2 ~ 17 % af hospitalets energirelateret CO 2 udledning) CEICAD/ELENA (EU-støttet klimaskærmsrenovering, solceller og optimering af ventilationsanlæg) (projekt er igangsat) Reduktion af CO 2 udledning ved transport iht. intern transportanalyse (elbiler) Vandspareprojekter (vandforbrug reduceret med 30% og vi ligger på 50 % vandforbrug/m 2 ift. landsgennemsnittet) Reduktion af spænding på transformere Cradle to cradle i servicecenter Paradigme for miljørigtigt materialevalg Skånsomme vaskemidler i vaskeri Kortlægning af hormonforstyrrende stoffer Udvalgte eksempler fra BDV: Konvertering til fjernvarme (vand) fra fjernvarme (damp) (pågående) Køleanlæg med vand fra Sortedamssøen Fælles: Væsentlig reduktion af madspild Øget økologi i køkkener Adskillige energioptimeringsprojekter (LED belysning, PIR-følere, energieffektive ventilationsanlæg med varmegenvinding, energieffektive pumper, energieffektive og vandbesparende tunnelvaskere) Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

85 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecenter Bilag 1 - Side -7 af 10 Udførte projekter - Klimasikring GLO: Aco dræn på tværs af skråningen/vendepladsen i sydspidsen, så overfladevand ikke igen løber ind af kælderdøren. Afløb under rist ved bagindgangen til byg. RB, så overfladevand ikke igen løber ind af kælderdøren. Der er lavet stamkort (fast vedligehold) på oprensning af div. lyskasser, sandfang ved tagnedløbsbrønde, afprøvning af dræn og kloak pumpebrønde. Der er renoveret en del kloakledninger BDV: Afledning af regnvand direkte til Sortedams søen i tilfælde af ekstremregn. Baggrunden er at de 3 store drænpumper, installeret efter regnskyllet i 2011, ikke kan komme af med vandet hvis kloaksystemet er fyldt. Vi pumper derfor først vandet til vores søvandsbassin og derfra videre ud i søen. Hovedpumpestationen i bygning 16, Sydfløjen, er blevet renoveret. Nye og større pumper. Vejbrønde og aco dræn renses årligt. Der er monteret højtvandslukke i linneddepotet. (Senest da der var skybrud kom der vand op gennem et gulvafløb). Der er indkøbt pumper, slanger, forlængerledninger og lamper til beredskabssituationer. Der er lavet en aco drænrende i køkkengården så vandet ledes til en stor pumpesump for at undgå det løber ned i bredgade under centralkomplekset. Drænet har stor kapacitet og kan også anvendes til forsinkelseskar. I flere etaper er der lagt nye membraner langs indgangsfacaden på central komplekset. I forbindelse med membranarbejderne blev der etableret flere aco dræn. Da vi har niveau fri indgange var det også nødvendigt med flere acodræn omkring indgangspartier. Fælles: På begge matrikler er der indkøbt et antal sandsække i beredskab, der selv suger vand til sig, hvorefter de virker som sandsække. Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar

86 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecenter Bilag 1 - Side -8 af 10 Bæredygtigt fokus i nybyggerierne Blegdamsvej (Nordfløj, patienthotel og parkeringshus) Glostrup (Neurorehabiliteringshus, Dansk Hovedpinecenter og parkeringshus) Reduktion af energibehov Lavenergiklasse BR2015 med mulighed for BR2020 Forberedt for anvendelse af renset spildevand (kræver myndighedstilladelse) Solafskærmning Facadeopbygning U-værdier Facadeglas Fjernkøling Energieffektive komponenter Lavtemperatur varme Behovsstyring af ventilation Vandbesparende armaturer Belysningsanlæg med lavt energiforbrug (LED) Tids- og behovsstyring af belysning og ventilation Nyt energieffektivt køleanlæg Indeklima Indeklimavenlige materialer Høje indeklima- og dagslyskrav Høje krav til trækgener Høje krav til temperaturer Høje krav til luftkvalitet Høje krav til Lydforhold og akustisk komfort Døgnrytmelys Bruger og patientstyring af indeklima Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar 2016 Klimasikring Separering af spildevand og regnvand Forsinkelse af regnvand i tanke, konstruktioner og udearealer Valg af beplantning i forhold til dansk fauna Sedumbeplantede tagflader Energiproduktion Solceller Fleksibilitet Lette vægge for ombygninger Plads til udvidelse af installationer og tekniske anlæg Driftsoptimering Materialer og komponenter har god kvalitet og lang levetid Brugervenlig drift Valg af materialer, beplantning mv. ud fra driftsperspektiv Effektiv arealudnyttelse (understøttende rum, pladskrav ift. depoter for feks. kliniske forsyninger, apparatur og hjælpemidler) 8

87 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecentret Bilag 1 - Side -9 af 10 Pipeline OPP kombineret affalds/spildevandsanlæg GLO Spildevandsrensning begge matrikler (Krav i spildevandsgodkendelserne) Ny ambitiøs bæredygtighedsstrategi med indsatskatalog Solceller på begge matrikler Energirenovering af klimaskærm og energioptimering af tekniske anlæg Udfasning af miljøfarlige kemikalier i samarbejde med regionens kemikalieenhed Øget økologi i hospitalets køkkener Indarbejde regionens GDU-initiativer (energi, affald, vand og transport) ESCO-projekt(er) (energirenovering) Øget fokus på cradle to cradle Fjernkøl på BDV Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar 2016 Navn (Sidehoved/fod) 9

88 Rigshospitalet Punkt nr Klimasikring og energirenovering (Orienteringssag) Servicecenter Bilag 1 - Side -10 af 10 Drømme Med udgangspunkt i visionen er det langsigtede mål: at rense spildevand så udledningen har drikkevandskvalitet at vi ikke producerer affald men ressourcer til genanvendelse at vi ikke udleder miljøfarlige stoffer til naturen at vi producerer mere energi end vi forbruger at innovation, samarbejde og bæredygtighed forenes på Rigshospitalet Møde i Miljø- og Trafikudvalg 19. januar