Kalundborg Lærerkreds, Generalforsamling d Formandens mundtlige beretning.

Transkript

1 Kalundborg Lærerkreds, Generalforsamling d Formandens mundtlige beretning. Jeg vil starte min mundtlige beretning med et citat: Der er kun én ting, der skaber tillid, der er, når mennesker taler sammen og har en fælles dagsorden. Jeg kender ikke nogen tillid, som kan doceres hverken som bitre piller eller chokoladefrøer som belønning. Det er jo helt rigtigt skal man skabe tillid, så skal man have et fælles billede, man skal have en fælles dagsorden, og man skal have respekt for hinandens vinkler på at nå målet. Men hvem har sagt ordene: Der er kun én ting, der skaber tillid, det er, når mennesker taler sammen og har en fælles dagsorden? Det har såmænd Økonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager, i et interview sammen med Anders Bondo om den aftalte Tillidsreform! Lige nu er det som om vi oplever, at der bliver talt i to forskellige verdener. Vi har forskellige billeder af virkeligheden. Vi har i Danmark en lang tradition for, hvordan vi udvikler skolen. Skolen er et fælles projekt, vi udvikler skolen nedefra, vi sætter i fællesskab projekter i gang og vi bygger vores viden på det, der virker. Lærerne er med engagement, ildhu og professionalisme med i hele forløbet. Det er bare ikke den model, vi oplever nu og det er hér vore verdener er forskellige både centralt og lokalt. Vi oplever dialog med samme mål en god skole for eleverne men vi har ikke et fælles billede af virkeligheden. Arbejdsgiverne sætter en dagsorden, uden hensyntagen til, om den er i overensstemmelse med lærernes opfattelse af virkeligheden, projekterne bliver ikke til i et fællesskab og målet bliver vanskeligt opnåeligt for lærerne. Da vi stod her på generalforsamlingen for et år siden vidste vi ikke, hvad vi skulle igennem det vidste arbejdsgiverne godt, skulle det vise sig. De havde en helt nøje planlagt plan, et aftalt spil mellem KL og regeringen og et resultat, der var fastlagt på forhånd. Men KL og Regeringen havde nok ikke forudset, at vi var parate til at kæmpe, vi var og er ikke til salg for ussel mammon. Man havde ikke forudset, at lærerne er Danmarks Lærerforening. Der blev ydet en enorm indsats fra medlemmerne under konflikten det var hårdt, vi holdt hinanden oppe, og mange udtrykker dyb respekt for vores håndtering af lockouten. Kreativiteten fejlede ikke noget. Arbejdsgiverne vidste ikke, hvad de slap løs det var lærernes engagement, som vi kender fra hverdagen i skolen, når lærerne brænder for en sag! På overfladen virkede alting meget gemytligt, men bag facaden var det alvor. Det gav fællesskab og sammenhold noget vi har haft god brug af siden og også vil få fremover. Men vi var oppe mod en større overmagt. Arbejdsgiverne ville normalisere os med andre ord: afskaffe lærernes centralt aftalte arbejdstidsaftaler og styrke ledelsesretten. Et flertal i Folketinget valgte at gribe ind i konflikten med Lov 409 om lærernes arbejdstid. En lov som fuldt ud tilgodeser KL s ønsker. Også Formanden for Skolelederne var tilfreds. Han skrev en kronik til Politiken med overskriften: Skolelederne siger ja til en ny skole, hvor han tilkendegav: 1

2 Nu har vi fået mulighed for at tilrettelægge opgaveløsningen på en ny måde med et væsentligt større ledelsesrum Vi har fået vore ønsker opfyldt. Efterfølgende kom forslag til reform af Folkeskolen, finansieret af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid ved, at alle lærere i gennemsnit skal undervise knap 3 lektioner mere om ugen nøje beregnet af KL - og endelig ser vi nu hvordan en omfattende mål- og resultatstyring af skolerne rulles ud. Det er et helt Kinderæg, hvor brugsanvisningen mangler! Når vi valgte at vise lidt fra lockouten mens I mødte ind til generalforsamlingen, så er det ikke fordi vi skal hænge fast i den tid. Nej, vi skal videre. Men lockouten vil altid være en del af Danmarks Lærerforenings historie og mange af os er stadig påvirket helt ind i sjælen af det overgreb, som blev gjort på vores professionelle arbejde og daglige engagement i folkeskolen. Vi oplever, at arbejdsgiverne glimrer ved at fortsætte deres retorik fra lockouten, de fortsætter med at tromle lærergruppen. Det er helt uvirkeligt, at man ikke kan forstå, at et projekt lykkes kun, hvis man har medarbejderne med, og det får man ved anerkendelse, tillid, respekt og medinddragelse ikke ved at fortsætte lockouttidens retorik og tromlen. Når så Vestsager siger: Vil man koge tingene helt ned, så er der én forudsætning for skolen, det er læreren så viser det med al tydelighed, at vi er i to forskellige verdener, hvor arbejdsgiverne mener at vide og gøre det rigtige uden at spørge de professionelle - og det gavner bestemt ikke skolen. Folkeskolereformen Som omtalt, så er der en klar sammenhæng mellem lovindgrebet på vores arbejdstid og Folkeskolereformen, idet elevernes øgede undervisningstid finansieres af lærernes arbejdstid. Ingen kan være uenige i reformens målsætninger, de er sådan set ikke anderledes end det vi allerede arbejder for i dag. Selvfølgelig skal eleverne blive så dygtige, som de kan, og selvfølgelig skal eleverne trives og vi skal mindske betydningen af social baggrund. Og vi skal have respekt for professionel viden og praksis det sidste kniber det så for arbejdsgiverne at efterleve Det viser sig, at skolen skal i langt højere grad mål- og kontrolstyres. Der bliver etableret en databank, hvor det bliver let at samle og sammenligne måltal og forskellige indikatorer på både lands kommune og skoleniveau. Undervisningsministeren kan pålægge kommunerne at modtage vejledning fra ministeriet, hvis der på grund af et vedvarende lavt niveau i skolevæsenet skal laves handlingsplaner. Eksperter advarer mod, at undervisningen bliver snævret ind ved resultatstyring, for lærerne vil i højere grad være nødt til at fokusere på det, eleverne skal testes i. I lovforslaget ligger også en såkaldt forenkling af målene for fagene. Af lovforslaget fremgår det, at Fælles Mål skal reduceres både i antal og de skal præciseres. I stedet for brede mål, sætter man nu mange konkrete mål op, som meget nemt kan komme til at styre undervisningen i en bestemt retning. Men den såkaldte forenkling af målene fører ikke nødvendigvis til færre mål, da målene bliver opdelt i kompetencemål, vidensmål og opmærksomhedspunkter. 2

3 De nye mål for eksisterende fag træder dog først i kraft 1. august 2015, men de for nye fag er gældende allerede 1. august Lovforslaget rummer også en såkaldt forenkling af elevplanerne, en forenkling, som man regner med samlet vil spare kommunerne for 100 millioner om året de har åbenbart helt glemt, at skolerne ikke fik en krone til elevplanerne, den gang de blev indført, med henvisning til, at der ikke var tale om nogen ny opgave nu er det så lige pludselig en stor opgave, hvor ministeriet indregner beløbet i finansieringen af folkeskolereformen! For det andet rummer de nye bestemmelser et omfattende merarbejde i form af nye krav om skriftlig formulering af individuelle læringsmål for hver enkelt elev. Forenklingen og besparelsen er svær at få øje på. DLF har da også i sit høringssvar opfordret til, at man dropper denne del af lovforslaget men med vanlig lyddøvhed overfor viden, der ikke passer ind i egne synsninger, så vedtager man nok lovforslaget. Tillid er godt, men kontrol er bedre, synes at være tankegangen, derfor ofrer Finansministeriet nu også 6 millioner på at hyre konsulentfirmaet McKinsey til at implementere skolereformerne og lærernes nye arbejdstidsregler. Der skal udvikles centrale nøgletal og måleindikatorer på: at eleverne bliver dygtigere, at lærerne underviser mere og at lærerne bruger mere tid på skolen. En sådan detailstyring af lærernes nye arbejdstidsregler og større læringsudbytte til eleverne, harmonerer ikke godt med elevernes udbytte af undervisningen. Det næste bliver vel, at kommunerne ansætter private konsulentfirmaer til at styre kommunernes kvalitetsrapporter. Der er bare himmelråbende modsætninger mellem det man rent faktisk gør, for at lærerne kan lykkes med opgaven og de fine målsætninger i reformen, for vi ved, at med en meget længere skoledag finansieret af mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, bliver det svært at levere den gode kvalificerede undervisning, som vi leverer i dag, og det er bekymrende. Og sidst kom det så frem her i week-enden, at en af ophavsmændene til Pisa-undersøgelserne, den svenske professor Ulf Lundgreen, kritiserer bl.a. Danmark og Sverige for at lade skolepolitikken styre af Pisa-resultaterne; det var slet ikke meningen. Pisa er tænkt og udarbejdet som en indikator, ikke et styringsredskab. Når Antorini af og til toner frem på skærmen og forklarer, at 1. august er alle folkeskolens problemer løst med en ny reform, med en anderledes, mere spændende og varieret undervisning ved hjælp af pædagoger og andre interesserede, så er det som at være vidne til orkesteret på Titanic, der spiller mens skibet går ned. Reform og Lov 409 Når vi møder 1. august til et nyt skoleår, så må vi forvente, at skolelederne har en plan for, hvordan skolen skal fungere og der er mange elementer, som skal på plads, for med reformen fulgte ikke en brugsanvisning. Lov 409 om vores arbejdstid er lov og lov skal følges af alle. Udmøntningen af loven skal være rammen for de vilkår, lærerne arbejder under, og reformen er indholdet. Med ledelsesretten følger imidlertid også ledelsespligten; en pligt til at svare på helt enkle spørgsmål: 3

4 Hvordan ser min arbejdsdag ud efter 1. august 14? Hvordan skal skolelederen kvalificeret kunne vurdere alle mine arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningen, når vi sammen sidder og drøfter min opgaveplan? Hvad gør jeg, når jeg ikke kan nå at forberede min undervisning? Hvordan skal jeg kunne lykkes med at gennemføre god undervisning? Hvor og hvornår skal jeg sidde og forberede mig uden forstyrrelser? Vi kan også opstille nogle helt klare forventninger til ledelsen: Vi må forvente, at de er i stand til at inspirere, skabe udvikling og formidle god praksis. Vi forventer, at de selv brænder for, at eleverne får den bedst mulige undervisning og lærer mest muligt. Vi forventer, at de er synlige i skolens hverdag Vi forventer, at de går forrest, når reform og lærernes arbejdstid skal omsættes fra regneark til skolens hverdag Vi forventer, at de bakker lærerne op, når krav og kritik fra politikere og forældre rammer os Vi forventer, at de går forrest, hvis der ikke er overensstemmelse mellem de krav, der fremsættes politisk og de resurser, der afsættes lokalt Der er brug for ledere, der tør sige fra også hvis politikerne står for at træffe forkerte beslutninger. På skolerne skal tilliden genoprettes efter konflikten, og vi ser, at initiativet og niveauet herfor er meget forskelligt fra skole til skole. Professionsidealet Der var nærliggende efter forårets nedladende retorik fra KL og regeringens manglende respekt for vort arbejde, at vi lænede os tilbage og tænkte, nu må de selv tage ansvaret, og så gør vi bare, hvad vi får besked på. Men folkeskolen er hjerteblod for os alle, og selv om vi med rette kan være vrede over den behandling vi fik, så er det ikke godt for vores helbred at gå i konstant vrede. På trods af de følelser, vi hver især har efter den helt uhørte behandling vi fik, så skal vi genfinde glæden og stoltheden ved vort arbejde. Vi blev lærere, fordi vi vil lave en skole, hvor vi løfter alle elever, hvor eleverne trives og der står respekt om skolen. Lærerjobbet er verdens vigtigste job, og vi skal blive bevidste om vores vigtighed. Derfor har Danmarks Lærerforening også relanceret foreningens professionsideal, for vi agerer ikke som almindelige lønmodtagere, blot fordi KL og Finansministeriet behandler os sådan. Det er ikke et spørgsmål om enten lønmodtager eller professionel lærer, det er både - og. Vi er inde i en værdikamp om, hvad samfundet vil med undervisning - skal undervisningen være styret af økonomiske teknokrater som Hellmann og Godtfredsen eller af menneskelige og demokratiske værdier? 4

5 Vi er ikke kun undervisere, vi er lærere, det er derfor vores identitet bliver krænket, hvis der kommer noget ovenfra, som vi ikke er enige i. Lærere lever af udfordringer, og sammen skal vi videre og vi skal blive stærkere på vores profession. Jeg håber, at I vil finde tid til at tage diskussionen på lærerværelset, for det er med vores profession vi overlever som engagerede lærere. Lov 409. Vi kommer ikke uden om, at med Lov 409 skal vores arbejdstid forvaltes. Det er vilkårene fra 1. august, og inden for lovens rammer, skal vi give den bedst mulige undervisning. Lærerne skulle normaliseres jeg vi mene, at vi blev overnormaliseret når vi på områder som 6. ferieuge, feriefastsættelse og opgørelse af arbejdstiden har ringere vilkår end andre kommunalt ansatte, blot fordi det ikke lige passer ind i lærerarbejdet, - det er der såmænd så meget andet, der heller ikke gør. Lov 409 angiver, at det er muligt at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Siden sidste sommer har vi i Kalundborg Lærerkreds forsøgt at komme i dialog med Kalundborg Kommune om vores arbejdstid. Vi har gentagne gange kontaktet både borgmester og Børn-og Ungedirektør Hanne Dollerup og vi har beskrevet lærernes bekymring for fremtiden. Senest har vi sendt et brev med en fremstrakt hånd til samarbejde, men det finder de ikke nødvendigt. Det er derfor uden al tvivl, at jeg nu kan sige, at Kalundborg Kommune vil ikke samarbejde med kredsen om vilkårene for vores arbejdstid, heller ikke selvom vi ikke nævner ordet aftaler, men i stedet siger drøftelser og fælles forståelse. Hvor vi i forbindelse med reformen inviteres til drøftelser i udvalgte fora, så er det altså ikke muligt at opnå samarbejde om vores arbejdstid. Ved vort vælgermøde i november måned sluttede borgmesteren ellers fint af med at invitere lærerkredsen til fortsat godt samarbejde men det skal så åbenbart kun gælde på de områder, som hr. borgmester finder gavnligt det er ensidig magtanvendelse, når arbejdsgiveren kun vil tale med os på deres betingelser. Det er ærgerligt, for vi havde et rigtig godt og konstruktivt samarbejde om A08-aftalen, hvilket skolelederne også udtrykte stor tilfredshed med. Vi ved, at det der betyder rigtig meget for lærerne er, at der er en fælles ramme for arbejdstiden og de vilkår, som vi skal arbejde under så kan vi derefter begynde at putte reform og indhold ind i rammen. Det betyder også, at lærerne i langt højere grad kan koncentrere sig om selve undervisningsopgaven i stedet for utryghed om vilkårene. Alle de kommuner, som vi ser indgå aftaler eller fælles forståelse om planlægningsgrundlaget giver udtryk for, at de gør det, fordi de ønsker en folkeskole, der bygger på tillid mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse, og fordi de ønsker at understøtte det gode og konstruktive samarbejde med den lokale lærerkreds. De anerkender, at lærerne har brug for at kunne udføre lærerarbejdet, når det passer bedst til undervisningsopgaven, derfor skal der være en vis grad af fleksibilitet. De tager ansvaret for folkeskolen alvorligt, når de erkender, at lærernes arbejdstid er en vigtig del af folkeskolens succes. 5

6 Vi har fået en rigid lov om arbejdstiden. Vi vil gerne fleksibilitet, der kan være med til at sikre reformprocessen, men det kræver et samarbejde og nogle aftaler mellem kommune og kreds. Det har vi gentagne gange tilbudt, men det vil Kalundborg Kommune altså ikke. Det er et rigtig godt eksempel på, at vi er i to forskellige verdener, hvor arbejdsgiveren slet ikke lytter til de grundlæggende forhold som er nødvendige for, at lærerne får mulighed for at kunne give den bedste undervisning. Det er trist, at vi har en arbejdsgiver, som fortsætter retorikken fra lockouten med en jeg alene vide hvad der er godt for folkeskolen holdning, og som ikke prøver at tage de professionelle læreres ord og viden til sig. Vi ved, at der er sammenhæng mellem lærernes arbejdsvilkår og de vilkår eleverne har for god undervisning. Derfor er det vigtigt, når vi taler de store udfordringer, at lærernes vilkår også drøftes. Vi opfatter det som en bevidst handling fra kommunens side, med det formål at gå uden om lærerne, når de ikke ønsker samarbejde og dialog om lærernes arbejdstid med lærerkredsen, men i stedet fokuserer udelukkende på dialog lokalt på skolerne. Et projekts succes afhænger af medarbejdernes engagement. Skal vi have en god skole i Kalundborg, så skal vi have lærerne med med engagement og ildhu det giver den gode undervisning for eleverne. Den bekymring har vi beskrevet for borgmester og direktør uden at det ændrede deres opfattelse. På det nu givne grundlag bruger vi derfor i kredsen rigtig mange kræfter på at være i dialog med tillidsrepræsentanter og medlemmer, så vi kan give de bedste værktøjer til jer, når I skal have dialogen på skolerne, både som lærergruppe og dialogen mellem den enkelte lærer og leder. Vi må vedblivende spørge lederen, hvordan han forestiller sig det ene og andet. Det er lederens ansvar at udmønte Lov 409 og vi skal sikre, at de få værnsregler der er, bliver overholdt, så intet bliver ringere end loven. Mange tænker måske, at vi bare gør som vi plejer, men det kan altså ikke lade sig gøre, når den enkelte lærer i gennemsnit skal undervise næsten 3 lektioner mere. Vi må derfor vende situationen og se Lov 409 som vores ven, hvor vi skal vide at benytte os af de givne værnsregler. Vi har fremover fuld tilstedeværelse på skolen, jamen så skal lærerarbejdsplaserne også være til stede 1. august, og så er det også fuld fritid, når vi ikke er til stede på skolen. Kalundborg Kommune besluttede med budget 2014 modsat så mange andre kommuner at der ikke skulle afsættes midler til lærerarbejdspladser, med den begrundelse, at man ville først se behovet, og så kunne der tages stilling til budget Yderst arrogant loven træder i kraft 1. august, lærerne arbejder efter loven, men kommunen finder det som arbejdsgiver åbenbart ikke nødvendigt at sikre vilkårene for, at arbejdet kan udføres. Vort vigtigste våben er derfor sammenholdet i faglig klub, hvor I sammen skal finde ud af, hvordan I ønsker det på jeres skole og hvor I skal klæde tillidsrepræsentanten på til drøftelser med ledelsen. Ingen skal føle sig alene og ingen skal gå alene. Vi skal støtte hinanden i at overholde loven og vi skal hjælpe hinanden igennem, når tiden ikke slår til - for den vil den ikke gøre. Arbejdsgiver- 6

7 ne har helt lukket øjnene for den fleksibilitet og ekstra arbejdstid lærerne i udstrakt grad har brugt i nuværende arbejdstidsaftale fordi vi vil levere god undervisning! Vi hører nu, at nogle ledere mener det er bedst, at lærerne selv planlægger alle opgaver og tid i tilknytning til undervisningen, for lærerne ved bedst, og det vil tage for lang tid for lederne. Jamen, jamen dog, det var jo netop den opgave, som lærerne selv styrede professionelt under A08, og som lederne ønskede ledelsesretten over..og ja, det er en kæmpe opgave, og en stor resurse, som lærerne leverede. Derfor forstår vi så udmærket lederne, når de siger, at de ikke har tid til den opgave men det må de finde, for planlægningsopgaven er blevet nærmest umulig i og med lærerne skal undervise mere, samtidig med krav om mere samarbejde med flere. Der er rigtig mange ting, som skal afklares lokalt af lederen, og som lærerne i dag planlægger og udfører når det passer bedst. Lad mig blot nævne: Skole-hjemsamarbejdet, telefonopringninger til og fra forældre - har vi telefonadgange nok på skolen, internetadgang når alle skal på samtidig, samarbejde med pædagoger, foreninger og frivillige, opgørelse af arbejdstiden, varsling af omlagt tjeneste, pludselig opståede møder omkring elever, forberedelse efter sygdom, når forberedelsen ædes af møder og - jeg kunne blive ved. Jeg er ikke i tvivl om, at de arbejdsvilkår de enkelte kommuner byder deres lærere og børnehaveklasseledere, vil blive et konkurrenceparameter i de kommende år og her kan såmænd medinddrages hele inklusionen, efter-videreuddannelse og ikke mindst respekten for vor profession og vort arbejde. Den manglende dialog kan have katastrofale følger vi ser, at lærerne flygter til kommuner, som viser tillid og indgår aftaler, vi har stor bekymring for lærernes arbejdsmiljø og vi frygter store rekrutteringsproblemer ikke mindst med nedlæggelsen af Holbæk Seminarium lige om hjørnet. Respekt, ja: for et par uger siden omtalte direktøren os i Nordvestnyt som råmaterialet i inklusionsprocessen jeg skrev promte til hende, at dér ville nogle lærere nok føle sig trådt på, og at det havde set bedre ud at rose de dygtige lærere. Jeg håber, at tiden vil vise, at vi igen kan komme i godt samarbejde og dialog med Kalundborg Kommune og skolelederne om arbejdstiden for folkeskolen og for lærernes arbejdsmiljø. Vi vil gerne den gode folkeskole i Kalundborg og lærerne vil gerne være konstruktive medspillere, men så må Kalundborg Kommune som arbejdsgiver tale med lærerne/lærerkredsen - og ikke kun på arbejdsgiverens betingelser. Inklusion Nu nævnte jeg for lidt siden inklusionsprocessen, som lige i disse dage ruller sig ud for medarbejderne i form af forflyttelser fra specialiserede tilbud til almenskolen. Kredsen har siddet med i flere af de arbejdsgrupper, som har arbejdet med fremtiden på området, når nu KL og politikerne har besluttet, at kun 4% af eleverne fremover må være i specialiserede tilbud. KL fremfører, at på landsplan drejer det sig om, at kun i hver 3. klasse vil der komme en elev fra de specialiserede tilbud. Det samme siger man gang på gang gør sig gældende i Kalundborg. Ak ja, virkeligheden er anderledes, for hvis det skulle være tilfældes, så skulle vi med de 270 elever, 7

8 der skal tilbage til almenskolen jo have 810 klasser og det er jo ikke tilfældet. Det hænger jo reelt sådan sammen, at langt flere elever i Kalundborg er i specialiserede tilbud end på landsplan. Men nu skal alle skæres over én kam, uagtet at man inderst inde godt ved, at demografien er vidt forskellig, fx for kommuner nord for København og så de vestsjællandske kommuner. Arbejdet i arbejdsgrupperne har været udfordrende, og det har været meget vanskeligt at holde fokus på vores tilgang : at alle elever skal have ret til den rette undervisning eller også har vi forskellig opfattelse af, hvad den rette undervisning er. Det har heller ikke kunnet undgås, at vi som medarbejdere ind imellem har haft den oplevelse, at der var en overordnet ramme som ikke var kendt af os men som vore drøftelser og arbejde skulle passe ind i. Fakta er i hvert fald, at når forslagene har været i høring, så har ingen af de bemærkninger vi som professionelle på området har fremført, vundet gehør. Det drejer sig både om den overordnede organisering, de fysiske rammer, geografisk placering af inklusionscentre og sidst de bedst mulige rammer for specialskole med behandlingsdel. Vi har stærkt brug for, at fagligheden er i højsæde, også på de specialiserede områder. Vi taler om skole for elever med særlige udfordringer, derfor er der både brug for flere lærere samt lærere og andre faggrupper med særlige kompetencer. Vi kan ikke overlade relationskompetencen til pædagoger hverken i almenskolen eller på det specialiserede område for relationen mellem lærer og elev er forudsætning for, at undervisningen lykkes; men vi skal hver især bidrage med de kompetencer vi har som følge af vores profession. Samtidig kan vi ikke kompetenceudvikle os ud af inklusionen, der skal nok professionelle medarbejdere til, som muligheden for små grupper og den tætte kontakt til eleverne sikres. Kalundborg Kommune har besluttet, at inklusion ikke er en spareøvelse og siger, at midlerne fra de specialiserede område følger eleverne min påstand er, at de følger systemet. Der er meget stor forskel dels fordi midlerne altså ikke følger eleverne, men bliver spredt ud til skolerne uagtet antal elever med specielle behov dels fordi midlerne også skal dække hele etableringen på almenområdet, både de fysiske rammer, kompetenceudvikling og overordnede tiltag og medarbejdere i kommunen. Det er en stor opgave for lærere og ikke mindst tillidsrepræsentanter at sikre, at skolerne får de nødvendige drøftelser af, hvilke behov den enkelte skole har for at opfylde kravene til god inklusion samt i MED-udvalget at følge, at de udlagte midler anvendes til inklusion. I og med at vi i Kalundborg Kommune ikke har et MED-udvalg på områdeniveau, så har vi kæmpet for, og fået nedsat, et ad hoc inklusions-med-udvalg, hvor vi vil forsøge at sikre den overordnede proces på området i forhold til MED-aftalens rammer. Lærerstillinger og forflyttelser. Igen i år har vi kunnet blive enige med Kalundborg Kommune om en forflyttelsesproces. Det helt store problem er dog resursetildelingen som både skoleledere og direktør kraftigt fremhæver er en rammebevilling for skolelederen på trods af minutiøse beregninger og skruer på alle områder. Hidtil har vi kunnet se, at skolelederne knapt ansatte de lærere, som beregningen viste. Tilsyneladende er lønudgiften ikke fulgt med på lærerdelen. Det er så rettet til nu, dog således at udgiften samlet set er den samme og antallet af lærerstillinger falder dermed drastisk. Men så kan vi 8

9 jo nu fastholde, at det er en ramme, hvorfor skolelederen godt kan ansætte flere lærere end resursetildelingen angiver I forbindelse med indgåelse af budget 2014, spurgte jeg direktøren direkte, om reform og Lov 409 ville betyde afskedigelser af lærere, hvilket hun svarede benægtende på. Vi kunne nemlig se, at da Kalundborg Kommune hidtil har læst det vejledende timetal, så vil de knapt 3 lektioner, som lærerne pålægges at læse yderligere betyde, at vi genererer flere undervisningstimer end reformen kræver hvilket betyder nedlæggelse af stillinger. Denne uge har desværre vist os, at vores frygt kommer til rette. Vi skal heldigvis ikke ud i afskedigelser, men rigtig mange lærere vælger pension 1. august eller lige derefter, og disse stillinger genbesættes ikke. Som vi kan se det lige nu med tillidsrepræsentanternes hjælp så drejer set sig om stillinger. Og det kan desværre godt ende med at blive flere. Kalundborg Kommune undskylder med elevnedgang ja, den er til at få øje på: kommunens egne tal viser en samlet nedgang på 19 elever i almenskolen, og samme antal klasser. Tænk, at man gennemfører en folkeskolereform med flere undervisningstimer, længere skoledag og mere kvalitet i undervisningen med så mange færre lærere! Mon politikerne vidste, hvad de vedtog med budget 2014? Det er altid svært at være den, der bliver udset til forflyttelse, men man beholder dog sit arbejde. I år er processen lang mere omfattende, idet inklusionen tager det store snit I kredsen gør vi alt for at støtte medlemmerne og sikre den bedst mulige proces og vi indleder konkrete forhandlinger med kommunen i forhold til, at lærerne ikke går ned i løn ved forflyttelser. Demokrati, medindflydelse og ytringsfrihed. Kongressens slogan i september var: vi kæmper for skolen, demokratiet og fremtiden. Som lærer er vi hver dag med til at danne eleverne i demokratiets ånd, fordi det er så vigtig en grundlæggende del af vort samfund. Derfor bliver vi også krænket, når vi oplever, at der ikke lyttes til de professionelle medarbejdere, når der skal tages beslutninger. I Kalundborg Kommune mangler vi i MED-organisationen det mellemste led, hvor vi kunne have et områdeudvalg for skolerne det kan vi ikke komme igennem med, fordi der i organisationen ikke er ledelse på dette område nej, det er der ikke i organisationen, men det er der i virkeligheden, hvor vi ser, at der træffes beslutninger på tværs af partnerskabsholderne, uden at der har været den medindflydelse, som MED-aftalen ellers skulle sikre. Vi kæmper i kredsen hårdt for at få de konkrete emner ud i lyset, for derefter at få dem sat på dagsordenen enten i Hovedudvalget eller i de lokale MED-udvalg, så vi sikrer medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse. (måske er det en del af fremlæggelsen til demokratiresolutionen?). Kalundborg Kommunes politikere besluttede dog ikke enstemmigt - at udlicitere rengøringen til ISS og derved spare??? på trods af kommunale medarbejderes professionelle rådgivning om at bevare gode kommunale medarbejdere. På skoleområdet har det betydet markant ringere rengø- 9

10 ring på grund af stærkt nedsat timetal nogle steder helt ned til det halve. Nullermændene har gjort deres indtog på skolerne og de vil vokse, når elever og lærere får længere skoledag. Arbejdsmiljøet for medarbejderne er hårdt, så hårdt at det foranledigede et af vore medlemmer til at fortælle om det på Facebook. Kalundborg Kommune reagerede med at meddele læreren, at indlægget skulle tages af, så ville der ikke ske hende yderligere. Det er bare ikke i orden. Offentlig ansatte har ytringsfrihed, og vi kan udtale os om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, også selv om ledere og politikere ikke bryder sig om det. Med foreningens hjælp blev kommunalbestyrelsen orienteret og kommunens reaktion trukket tilbage tak for hjælpen, Steen! Vi skal vælge vore kampe med omhu, og vi skal vide hvad vi kan og ikke kan men vi må aldrig ligge under for vores grundlovssikrede ret til ytringsfrihed som medarbejdere. Det er en styrke, som vi har og vi skal benytte os af, når vi kæmper for skolen, demokratiet og fremtiden. Synscenter Refsnæs Vores regionsskole, Synscenter Refsnæs skal også nævnes i min beretning. De 5 regionsskoler i landet varetager den mest specialiserede undervisning, med tilsammen 229 elever, heraf ca. 30 på Synscenter Refsnæs. Elevtallet er faldet drastisk ikke fordi der er færre svært synshandicappede elever, men fordi kommunerne hjemtager eleverne. Folketingets evaluering af kommunalreformen er, at kommunerne skal overtage tilbuddene. Det er Danmarks Lærerforenings holdning, at disse meget specialiserede tilbud bør være et nationalt anliggende, hvor eleverne ikke kan blive offer for kommunernes trange økonomi, ligesom der vil være meget stor risiko for, at vigtig specialviden går tabt. Vi har her fra kredsen gjort meget ud af at fodre foreningens skolepolitiske udvalg med argumenter til foreningens høringssvar. For vore medlemmer på Synscenter Refsnæs er fremtiden usikker. Sidst har vi dog fået konsulenternes lønforhold på plads idet det, vi ikke kunne opnå ved niveau-2 forhandlingen, blev af LC klaret ved niveau-3 forhandlingens bord således, at konsulenternes erhvervede kvalifikationer indgår i lønsammensætningen. Medlemsundersøgelsen Kredsens medlemsundersøgelse i november måned om det psykiske arbejdsmiljø skal vi tage alvorligt. Det er ikke i orden, at man bliver syg af at gå på arbejde, som 15 % angiver 19 % har konsulteret læge og hele 77% har inden for det sidste år følt sig presset p.gr.af arbejdet. Det stemmer sådan set helt overens med hovedforeningens undersøgelse og desværre også de tal som vi har både lokalt og centralt på anmeldelser grundet arbejdsbelastninger. Vi står foran store udfordringer, som kan få det til at se endnu værre ud. Heldigvis er der gode muligheder for forbedringer, for medlemmerne angiver, at indsatsen ud på skolerne på dette område er forholdsvis lille Det må og skal være første skridt at lederne går foran og får italesat det psykiske arbejdsmiljø, så vi sammen får drøftet hvordan vi kan forebygge arbejdsbelastninger. Vi skal sammen blive langt bedre til at spotte hos hinanden, når inklusionen belaster, når det grænseløse 10

11 arbejde indtræffer, når teamsamarbejdet ikke fungerer, når vi har brug for hjælp og for at sige stop. Vi skal med de nye udfordringer finde nye måder at arbejde på under de nu givne vilkår, så vi sikrer os som hele mennesker med arbejde, fritid og frihed. Vi skal anerkende, at hvis noget ikke lykkes, så er det skolens opgave og ikke vort personlige problem. Vi skal sikre et godt arbejdsmiljø for vi kan ikke fortsætte den opretgående kurve med sygemeldinger på grund af arbejdet det er lærerarbejdet for vigtigt til! Jeg tør næsten ikke fortælle jer det, men resultatet af medlemsundersøgelsen blev sendt til direktør Hanne Dollerup og Skolelederforeningen samtidig med at den kom ud i Nyhedsbrevet, for det fandt jeg var rimeligt, at de fik orientering om, og samtidig opfordrede jeg til dialog. Reaktionen har totalt manglet. På forespørgsel svarede direktøren så i sidste uge, at hun så fremad..- det gør vi også, det er jo netop derfor vi er bekymret og sammen burde handle. Så igen har vore tillidsvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter en stor opgave ude på skolerne. Tillidsrepræsentanterne Tillidsrepræsentanten er nøgleperson i vort arbejde for at sikre medlemmerne gode arbejdsforhold, og de er bindeleddet mellem kreds og medlemmer. I gjorde sammen med medlemmerne en fantastisk indsats under lockouten. Det var jer, der var med til at holde det hele sammen. Siden har vi indkaldt jer og til tider også arbejdsmiljørepræsentanten til samtaler, møder, og kurser, for vi vil jo have det til at fungere til gavn for medlemmerne, også selvom vilkårene bestemt kunne være bedre. Der bliver helt sikkert også hårdt brug for jer under de nye vilkår, men tillidsrepræsentantvilkårene bliver ikke de samme. Vi har anmodet om forhandling, for I har krav på den nødvendige og tilstrækkelige tid til arbejdet, og det skal arbejdsgiverne respektere. Og når nu vi er normaliseret, så kan det vel ikke blive ringere end for andre personalegrupper i kommunen. Og til jer andre vi jeg sige: bak op om jeres tillidsrepræsentant, gå i dialog og giv jeres tillidsrepræsentant rygstød, så hun er klædt på til drøftelser med ledelsen og derved kan tale fællesskabets sag og sikre jeres forhold på skolerne, for hverken den enkelte eller fællesskabet har gavn af individuelle aftaler. Vi skal tage os godt af hinanden i den kommende tid, dyrk fællesskabet, ingen skal føle sig alene og ingen skal gå alene. Og husk nu, at uden os gode og kompetente lærere og børnehaveklasseledere, kan skolen og dens udfordringer ikke lykkes! Med dette overgiver jeg den mundtlige beretning sammen med den skriftlige beretning til generalforsamlingens behandling. 11

12 12