SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan"

Transkript

1 SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og hus i 2 3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest Efteråret 2014

2 Indhold Uddannelsens pædagogiske miljøer... 3 Generelt om semesteret... 3 Deltagerforudsætninger... 4 Studieaktivitet/Tilstedevær... 4 Semesterets evaluering og bedømmelser... 4 SEMESTERETS LÆRINGSMÅL (overført fra studieordningen)... 5 Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder... 6 Projektarbejdet... 7 Andre studieelementer... 7 Virksomhed og teknologi... 7 Internationalt projektarbejde... 7 Byggepladsrapport... 8 Den fagorienterede undervisning... 9 Husbygning (HUS)... 9 Statik og Design (STD)... 9 Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Geografiske Informationssystemer (GIS) Kommunikation (KOM) Hovedemne: 2. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Materialelære (HUS/MTR) IKT-området (HUS/IKT) Hovedemne: 2. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT)) Hovedemne: 2. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Hovedemne: 2. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Hovedemne: 2. semester Geografiske Informationssystemer (GIS) Side 1 af 29

3 Geografiske Informationssystemer (GIS) Hovedemne: 2. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM) Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Tidsplan for semesteret Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer Tværfaglige referencer Side 2 af 29

4 Uddannelsens pædagogiske miljøer Generelt om semesteret Det overordnede tema for 2. semester er Grund og hus i 2-3 plan og sætter derved rammen for de projekter, du som studerende skal udføre. Projektarbejdet er som i 1. semester den dominerende arbejdsform og skal så vidt muligt gennemføres som gruppearbejde. 2. semester hører som første semester under Uddannelsens pædagogiske miljø, Lære at lære (se figur ovenfor). Heri ligger, at der er særlig fokus på tilegnelsen af arbejds- og studiemetoder på basis af relevante og spændende faglige emner som nu bearbejdes med en større faglig dybde end i 1.semester. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret. Disse er beskrevet under afsnittet Læringsmål. I takt med at projekterne tager form i en bestemt retning, formulerer du som studerende via din portfolio dine egne læringsmål, der udover de generelle mål bliver holdepunkter for den endelige bedømmelse i slutningen af semesteret. Side 3 af 29

5 Deltagerforudsætninger For optagelse på 2. semester skal du som studerende have gennemført uddannelsens 1. semester på, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademi Midt Vest eller have gennemført uddannelsens 1. semester på én af bygningskonstruktørskolerne i Danmark. Alternativt kan du som studerende optages på dette uddannelsestrin gennem dokumentation eller demonstration af ækvivalente kompetencer. Studieaktivitet/Tilstedevær Som nævnt tidligere er studiets pædagogik overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor du som studerende både arbejder sammen med 2-3 andre studerende i grupper og individuelt. Din mulighed for optimal læring er derfor dybt afhængig af, at der i hver klasse skabes et lærende miljø og en lærende organisation. For at det kan etableres skal det understreges at du skal være studieaktiv og med studieaktiv menes, at du er til stede sammen med dine medstuderende både, når der er teoriundervisning, og når der er gruppearbejde. Semesterets evaluering og bedømmelser Generelt: Efter 2. semester afholdes ekstern prøve med deltagelse af eksterne censorer, hvor semesterets projektarbejde bedømmes. Andre studieelementer jf. nedenstående tabel skal afleveres og bedømmes før den afsluttende prøve som forudsætning for indstilling til denne. Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med prøven Studieelement Projektarbejdet vedr. Grund Afleveres og bedømmes før prøven og hus 2-3 plan Nej Ja Virksomhed og teknologi ja Nej Rapporter ja Nej Internationalt projektarbejde ja Nej Arkitektur delopgaver Ja Nej Portfolio Ja Ja Bedømmes ved afsluttende prøve Side 4 af 29

6 Projektarbejdet: Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: Metode og arbejdsproces (viden, færdighed, kompetence) a) Tekniske løsninger og dokumentation------(viden, færdighed, kompetence) b) Mundtlig præsentation og forsvar ((viden), færdighed, kompetence) Væsentlige dele af projektet skal præsenteres digitalt med opfølgende mundtlig eksamination fra lærere og censorer. SEMESTERETS LÆRINGSMÅL (overført fra studieordningen) Læringsmål: Viden: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: Have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bolig i 2-3 plan. Have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen. Have viden om almindelige kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bolig i 2-3 plan. Færdigheder: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema, vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamiliehuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger, anvende projekteringsfaglige metoder til boliger i 2 3 plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse, formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på grundlæggende niveau, kunne: Side 5 af 29

7 Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. I samarbejde med andre - gennemføre projektering af en bygning i relation til semesterets tema og redegøre for principperne i udførelsen Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder VIA`s Bygningskonstruktøruddannelse er et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 aktuelle fokusområder, som tillægges særlig vægt. Energieffektivt bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation/Det Digitale Byggeri BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de læringsmål som er udarbejdet for hvert fagområde. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link tværfaglige fokusområder Fokusområdernes faglige input, placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelsen under punktet Undervisningens tilrettelæggelse og organisering sidst i semesterorienteringen. Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Industrialiseret Byggeri HUS BGK BPS TIN STD KOM Fagområder Side 6 af 29

8 Projektarbejdet Under projektarbejdet hører arbejdet med at analysere byggetekniske problemstillinger og fremstille det nødvendige dokumentationsmateriale som grundlag for myndighedsbehandling af et enfamiliehus i 3 planer. Projektet projekteres som BIM-model i Revit. Herunder indgår Semesterets tværfaglige fokusområder, Der arbejdes faseopdelt i dispositionsforslagsfasen, projektforslagsfasen og forprojektfasen. Andre studieelementer Virksomhed og teknologi Læringsmål Grundlæggende viden om principper for virksomhedsdrift Grundlæggende viden om tilbudsloven, licitationsformer og entrepriseformer Grundlæggende færdigheder i kalkulation af byggeomkostninger Grundlæggende færdigheder i tilbudsgivning Indhold Kalkulation og mængdeudtagning Virksomhedsbudgetter Virksomhedsdrift Undervisning og organisering Undervisningen tager sit udgangspunkt i en case, som bearbejdes ved gruppearbejde. Der suppleres med faglige oplæg og forelæsninger om grundlæggende aspekter og problemstillinger. Internationalt projektarbejde Gennemføres som forberedelse til byggepladsrapport, se nedenfor Mål At danske og internationale studerende arbejder sammen om et fælles byggepladsprojekt, med engelsk som kommunikationssprog. At alle studerende lærer at samarbejde tæt med andre kommende professionelle med en anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. At de studerende får erfaringer med en selvstyret dataindsamlingsproces med henblik på at opnå en overordnet forståelse af forholdet mellem teori og praksis i byggeriet. Side 7 af 29

9 At de studerende opøver evne til at reflektere over et selvstyret internationalt projekt. At de studerende i fællesskab forbereder deres byggepladsrapporter ved sammen at foretage observationer, registreringer og informationssøgning. At de studerende dokumenterer deres samarbejde. Indhold Forberedende arbejde til udarbejdelsen af eget teams byggepladsrapport. Projektarbejdet Hvert team besøger den selvvalgte byggeplads sammen med sit internationale partnerteam og udfører her registreringer til brug for teamets byggepladsrapport. De to partnerteams samarbejder på engelsk om efterbehandlingen af de indsamlede data og samarbejder om forberedelse af den nærmere analyse i deres rapporter. De to partnerteams samarbejder om at lave billedtekster til deres egen rapport på partnerteamets sprog. De to partnerteams samarbejder om at føre logbog, eksempelvis gennem Skype eller Facebook. Logbogen vedlægges rapporterne som bilag. Den enkelte studerende dokumenterer sine refleksioner over det internationale samarbejde i sit portfolio. Varighed Varigheden af byggepladsrapportopgaven se semesterplanlægningen. Evaluering Evalueres gennem byggepladsrapport evalueringen. Byggepladsrapport Det forberedende arbejde udføres som internationalt projektsamarbejde Læringsmål Færdigheder i at skrive rapport som gruppe At få indsigt i byggeprocesser på en eksisterende byggeplads Grundlæggende færdigheder i dokumentation af registreringer At kunne sammenholde teori med praksis og på dette grundlag foretage en faglig kvalitetsvurdering Tilpasning af skriftsproget til genren teknisk rapport Grundlæggende færdigheder i at benytte Harvard Anglia reference system Side 8 af 29

10 Indhold Underviseroplæg om faglig vurdering, rapportens opbygning, sprogbrug i tekniske rapporter og brug af Harvard Anglia i kildelisten Teamsamarbejde omkring undersøgelse og registrering af den håndværksmæssige udførelse og de generelle forhold på en selvvalgt byggeplads Teamsamarbejde omkring rapport skrivning : valg af fokuspunkter, ligelig fordeling af afrapporteringen af fokuspunkterne Teamsamarbejde omkring rapportens øvrige tekst, illustrationer og opsætning Undervisning og organisering Undervisningen tager udgangspunkt i diskussion om begreberne faglig vurdering, saglighed og objektivitet. Byggepladsrapportens formelle struktur gennemgås, sprog i tekniske rapporter diskuteres og Harvard Anglia referencesystemet introduceres. Evaluering : Rapporten rettes og kommenteres skriftligt og mundtligt af KOM-lærer og af HUS-lærer. Den fagorienterede undervisning Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg vil i reglen være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering vil dog fremgå nærmere af teamets egne undervisningsplaner, der bliver tilgængelige i Studienet. De enkelte fagområder beskrives særskilt i det følgende. Husbygning (HUS) 2. semester - Husbygning (HUS) er opdelt i følgende områder: Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Materialelære (HUS/MTR) IKT-området (HUS/IKT) Statik og Design (STD) 2. semester Statik og Design (STD) er opdelt i følgende områder: Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT) Side 9 af 29

11 Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) 2. semester Tekniske installationer (TIN) er opdelt i følgende områder: Tekniske installationer (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) 2. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) er opdelt i følgende områder: Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Geografiske Informationssystemer (GIS) 2. semester Geografiske Informationssystemer (GIS) er opdelt i følgende områder: Geografiske Informationssystemer (GIS) Kommunikation (KOM) 2. semester Kommunikation(KOM) er opdelt i følgende områder: Kommunikation (KOM) Side 10 af 29

12 Hovedemne: 2. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: 1 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: fagområdets videngrundlag, metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation). enfamiliehusets historie og udvikling, herunder at præsentere større udenlandske arkitekter, samt disses anvendte byggematerialer og metoder og forstå de mere generelle/overordnede arkitektoniske retningslinjer for husets æstetiske disponering. Bæredygtighed i arkitektonisk perspektiv på et overordnet niveau. Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: foretage disponering af enfamiliehuset, gennem informationssøgning og funktionsanalyse. beherske tegneteknik på et begyndende professionelt niveau Indhold: Semesterets overordnede tema enfamiliehuset (udvidet). Enfamiliehusets historie samfund indflydelse udefra inspiration fra huse af kendte internationale Arkitekter. Beskrivelse af et hus, med skitsering og modellering, af en kendt arkitekt. Hvad er arkitektur? Beskrives gennem plancher, pp show, modeller m.v. Tegneteknik / perspektiv tegning / frihånds- og digital tegning / modelbygning Side 11 af 29

13 Hovedemne: 2. semester - Husbygning (HUS) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 7 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: om fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis i forbindelse med enfamiliehusbyggeri med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation) på et begyndende professionelt niveau. Herunder: funktions og udfaldskrav for bygningskonstruktioner. viden om lovgrundlag for opførelse af enfamiliehuse i et til tre planer. viden om analoge og digitale værktøjer ved projektering og formidling af byggeri. viden om bæredygtige og miljøvenlige konstruktioner viden om konstruktionstegning og formidling Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: videreudvikle færdigheder til analyse og valg af bygningskonstruktioner, herunder bæredygtige og miljøvenlige konstruktioner. videreudvikle tegnings og konstruktionsforståelse. Bl.a. gennem 2D og 3D modellering. udføre analyser, problemløsninger og dokumentation fra dispositionsforslags til myndighedsprojekt. Indhold: Projekterings teknik og problemløsning Konstruktive forhold. Formidling og præsentation Konvertere registreret analogt/digitalt materiale til digital model Side 12 af 29

14 Hovedemne: 2. semester - Husbygning (HUS) Materialelære (HUS/MTR) Varighed: 2 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: om fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation) på et begyndende professionelt niveau. om byggematerialerne: - Træ - Murværk - Beton - Stål/metal - Tage (tagmaterialer) - Glas - Pladematerialer - Varmeisoleringsmaterialer ovennævnte byggematerialers anvendelse i enfamiliehusbyggeriet, herunder materialernes opbygning, egenskaber, bearbejdning, normkrav, miljøforhold, beskyttelse, handelsformer, konstruktive forhold, kemi m.v. i henhold til vejledende lektionsplan for faget MTR. Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: analysere, udvælge samt indbygge ovennævnte byggematerialer. begrunde og dokumentere dit materialevalg Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: analysere, udvælge samt indbygge ovennævnte byggematerialer. begrunde og dokumentere dit materialevalg. Indhold: Side 13 af 29

15 Udarbejdelse af bygningsdelsjournal/-beskrivelse. Udarbejdelse af materialebeskrivelse på tegninger. Udarbejdelse af materialeanalyse for udvalgt(e) materiale(r). Udarbejdelse af en rapport med flg. indhold: - I samarbejde med lærerteamet finder du et passende byggeri under opførelse og definere byggetekniske områder/problemstillinger man ønsker undersøgt. - I det omfang der findes beskrivelser og tegninger om projektet, granskes disse. - Relevant teori og lovgivning vedr. de valgte delemner studeres. - Byggeriet følges og der observeres og registreres byggeteknik, metode og udførelse for udvalgte dele. Herunder kvalitetskrav indbygget i projektet -Du sammenholder og vurder empirien med teori og lovgivning. Side 14 af 29

16 Hovedemne: 2. semester - Husbygning (HUS) IKT-området (HUS/IKT) Varighed: 5 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design. de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT. foretage udtræk af tegningsmateriale til brug for formidling af relevante skitser og tegningsmateriale incl. tegningsmateriale til myndighedsbehandling. Indhold: Delemner på IKT-området (HUS/IKT) Bips Dokumenthåndtering A104 introduceres og anvendes på alle digitale dokumenter filhåndtering, stifinder kort intro af byggeweb intro Bips Tegnestandarder IKT-CAD manual Revit kontra Sketch Up - hvilket program anvendes fornuftigt hvor og hvornår. Revit Architecture fortsat: Worksharing og andre avancerede værktøjsfunktioner terræn modellering incl. project North/True North renoveringsfunktioner repetition vedr. snit- og detailtegning med Revits - Drafting værktøj på ANNOTATE TAB - incl. repetition af koter angivelser Side 15 af 29

17 Hovedemne: 2. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) Varighed: 4 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: forskellige typer bærende konstruktioner og materialer samt deres funktioner i 2-3 etagers småhusbyggeri. det statiske system og kunne identificere det i semesterprojektet. kraftoverførende samlinger og kunne udpege dem i semesterprojektet. Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: redegøre for det statiske system for en bolig i 2 3 planer opstille laster i henhold til gældende Eurocode 0 og 1 for semesterprojektet. udarbejde statisk dokumentation A1 samt kendskab til dele af A2 til A4 i henhold til i BR, for semesterprojektet overslagsdimensionere søjler, og beregne simpelt understøttede bjælker i træ og stål overslagsdimensionere dækkonstruktioner ved tabelopslag Indhold: snitkraftkurver beregningsforudsætninger, konstruktionsvalg og dimensionering laster og sikkerhed i h.t. Eurocode 0 og 1 - DS-EN 1990 og 1991 statisk dokumentation i henhold til BR og (vejledning i h.t. Sbi 223 A1+ dele af A2 til A4) lastnedføring til fundament bærende og afstivende system afstivninger og forankringer kraftoverførende samlinger Side 16 af 29

18 Hovedemne: 2. semester - Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT)) Varighed: Integreret i den øvrige undervisning Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM medellering i forhold til primære statiske bygningsdele Færdigheder Du skal kunne: Kunne lave udtræk af tegninger til brug for illustrationer af statiske systemer / konstruktioner på primære bygningsdele Indhold: BIM i statik og design Side 17 af 29

19 Hovedemne: 2. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Varighed: 4 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: grundoplysninger vedr. forsynings- og afløbsledninge. forskellige former for installationer og føringsveje og skakte alternative former for energi og opvarmning naturlig og mekanisk ventilation energiberegningsprogrammet Be10 eller andre beregningsprogrammer og deres anvendelse Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: redegøre for alle typiske installationer og føringsveje i en bolig i 2 3 planer redegøre for alternative former for produktion af energi og varmt brugsvand redegøre for naturlig og mekanisk ventilation beregne alle former for U-værdier i henhold til DS 418 redegøre for linie- og punkttab beregne ventilationstabet redegøre for forskellige energiklasser i henhold til BR, og som minimum kunne indsætte data vedr. klimaskærmen inkl. linie-, punkt- og ventilationstab i energiberegningsprogrammet Indhold: Udarbejdelse af plan tegninger for indvendige installationer og for dræn-, regn- og spildevand. Udarbejdelse af afløbs-, kloak og regnvandsplaner til myndigheder. Alternativ Energi og opvarmning Indføring af forsyningsledninger i huset Analyser af vand- og varmeplaner for alle etager Naturlig og mekanisk ventilation i henhold til BR Transmissionsarealer og længder af kuldebroer i h.h.t. DS 418 Beregning af U-værdier manuelt og/eller ved hjælp af IT-programmer Indsætte data vedr. klimaskærmen og ventilationstab i Be10 energirammeberegningsprogrammet Side 18 af 29

20 Hovedemne: 2. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Varighed: Integreret i den øvrige undervisning Læringsmål Viden Du skal have viden om: energianalyse ved brug af data fra arkitektmodel Færdigheder: Du skal kunne: anvende BIM grundlaget til energianalyse og belysning af valgte konstruktioner Indhold: BIM anvendt i TIN Side 19 af 29

21 Hovedemne: 2. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Varighed: 3 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: metoder til effektiv studieplanlægning planlægning og styring af projekteringsarbejde pris og tidsstyring gennem projekteringsfaserne organisation i forhold til de forskellige entreprise- og udbudsformer organisationsteori indenfor klassiske/nye modeller kalkulation af byggeomkostninger med inddragelse af betragtninger omkring totaløkonomi herunder drift og vedligehold byggeriets udførelse grundprincipper i Plan for Sikkerhed og Sundhed grundlæggende kvalitetssikring (kvalitetsforståelse) Færdigheder Den skal kunne: planlægge studieforløbet på hensigtsmæssig måde anvende gængse metoder til planlægning og styring af projekteringsarbejdet på semesterets tema analysere og vurdere byggeaktiviteters udførelse og detaljerede sammenhænge ved hjælp af net- og Gannt diagram, herunder de udførendes sikkerhed og vejrligets påvirkning kommunikere projekterings- og udførelsesplanlægning til relevante parter agere internt i egen organisation i forhold til en given entreprise- og udbudsform indlejre beslutninger i projektets dokumenter på systematisk vis, så videndeling er mulig udtage mængder og kalkulere prisoverslag anvende simple totaløkonomiske betragtninger i forbindelse med materialevalg På systematisk vis kunne budgettere gennem faserne på grundlag af trufne valg samt kunne formidle disse på behørig vis til bygherren anvende egnet digital dokumentstruktur i eget projektarbejde på gruppebasis udarbejde byggepladsplan med dokumenterede valg Side 20 af 29

22 Indhold: Studieplanlægning Virksomhed teknologi og økonomi Entreprise- og udbudsformer Bygningsdelsjournal Tværfaglig projektplanlægning og styring Kalkulation og mængdeudtagning Totaløkonomi Bygningsdelsjournal Kvalitetssikring Byggepladsindretning Plan for Sikkerhed og Sundhed checkliste Værktøjer (MS Project og Excel) Side 21 af 29

23 Hovedemne: 2. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Varighed: 1 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering som grundlag for udtræk af materialemængder Færdigheder Du skal kunne: udtrække materialemængder og importere dem til prisberegning i Excel. Indhold: BIM anvendt i BPS Side 22 af 29

24 Hovedemne: 2. semester Geografiske Informationssystemer (GIS) Geografiske Informationssystemer (GIS) Varighed: 0,5 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: Geografiske Informationssystemer (GIS) Geokodning analyser i GIS GIS anvendt til Computer Aided Facilities Management (CAFM) de offentlige geografiske databaser anvendt ved CAFM Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: indhente informationer via WEB-GIS løsninger Indhold: registreringsopgave Geokodning WEBGIS GIS i CAMF analyser i GIS Side 23 af 29

25 Hovedemne: 2. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM) Varighed: 2,5 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: og større forståelse for anvendelsen af mundtlig og skriftlig kommunikation indenfor BK-faget metoder til samarbejde og læring og hvad der kan hindre et godt samarbejde referaters struktur og betydning omkring beslutninger indenfor byggebranchen. journalføring som kommunikation mellem projektdeltagere for vedtagne beslutninger organisering af møder, betydningen af at have en dagsorden, samt referatets juridiske betydning i den videre del af byggeprocessen grundlæggende byggerelaterede ord og udtryk på engelsk BK-uddannelsens mål for 2. semester Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: opnå større færdigheder i mundtlig formidling af faglige emner elementær færdighed i mundtlig præsentation på engelsk opnå større færdighed i dataindsamling og kildeangivelse i forbindelse med rapportskrivning skrive en grupperapport i samarbejde med andre skrive referat fra interne møder som dokumentation for beslutninger nuanceret, mundtligt og skriftligt kunne reflektere over egen læring, herunder samarbejdet med andre gennemføre indkaldelse, afvikling og ledelse af møde anvende relevante studieteknikker på et begyndende professionelt niveau samarbejde på engelsk med BK-studerende, der har en anden sproglig og kulturel baggrund end dansk Indhold: Samarbejde og læring: portfolio teamkontrakt Side 24 af 29

26 projektmøder vejledningsmøder semesterorienteringen Formidling: Rapportskrivning, herunder: kildeliste (Harvard) godt sprog i tekniske rapporter grupperapport henholdsvis individuel rapport registrering og formidling af egne observationer referatskrivning mundtlig præsentationsteknik SPR: engelsk aims for Profession Bachelor degrees (Ministry of Education) common building related expressions specialized building related expressions teamwork with constructing architect students from different cultural and language backgrounds oral presentation in English Side 25 af 29

27 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Projektforløbet eller Casen i 2. semester er af lærerteamet tilrettelagt i henhold til efterfølgende model: Forestil jer, at I er ansat på en arkitekttegnestue. Tegnestuen har fået til opgave at tegne et enfamiliehus i 2 plan med kælder til en ung familie bestående af 2 voksne og to børn(bygherren). På tegnestuen har arkitekten haft gang i den bløde blyant. Dette arbejde har resulteret i et skitseforslag, hvor husets hovedanslag, i store træk, er lagt fast. Det gælder disponering af husets planer og facader, ca. hovedmål og arkitektur. Tegnestuechefen beder nu jer i gruppen - sammen med bygherren- at bearbejde arkitektens skitser frem til et færdigt projekt, hvorpå der kan ansøges om byggetilladelse. Foretages der ændringer i.h.t. arkitektens skitser, skal disse begrundes. Ændringer foretages kun hvis det kan relateres til myndighedskrav eller væsentlig forbedret funktion i boligen. Tidsplan for semesteret BASISMODEL FOR SEMESTERET (vejledende) Tidsplan for 2. semester E2014 Uge Undervisningsuge Dispositionsforslag Virksomhed og teknologi Projektforslag GIS Forprojekt Evaluering Eksamen Byggepladsrapport P R O J E K T U G E JULE LE- FE- RIE Vejledningsmøder Semestertrinsmøder Side 26 af 29

28 Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer Tværfaglige referencer BIM Building Information Modelling: Implementering af BIM på VIA, Campus Horsens Fag-faglige referencer (HUS) (HUS/ABD) (HUS/BGK) BR 10, Bygningsreglement DBI Brandsikring af småhuse Eksempelsamling brand April 2012 Byggeriets materialer, Lasse Bengtsson & Preben Selck By og Byg Anvisning 200, Vådrum By og Byg Anvisning 207, anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. BVB 3 gode vådrum Publikationer fra MURO (Tegl 36 Oplægning af tegltage, Murerhåndbogen, Lægning af klinker/fliser, Fugtspærre i murværk) SBI181, Fundering af mindre bygninger SBI189, småhuse, med tillæg 1 (ældre dato) SBI 192 Glas i byggeriet SBI 224, Fugt i bygninger SBI 230, Anvisning til bygningsreglementet SBI 232, Radon SBI 233, Radon TOP Lægning af trægulve Publikationer fra TRÆ Information (TRÆ 51 Taglægter, TRÆ 59 Træspær 1, TRÆ 58 Træspær 2, TRÆ 34 Valg af træ, TRÆ 38 Træ og brand, TRÆ 53 Træ i vådrum, TRÆ 55 Træfacader) Div. links Skolebibliotekets net adgang - gør det lettere at gøre det selv / samt Cement & Beton. (arbejdstilsynet) (branchearbejdsmiljørådet for Bygge & anlæg) Valg af undertage Side 27 af 29

29 (HUS/MTR) Se HUS/BGK (HUS/IKT) Det digitale byggeri - BIM-guide - COBIM - Diverse Revit vejledninger og Tips og Trix på Studienet. (STD) Teknisk Ståbi Udg. 22. BR10, bilag 4, A1. Projektgrundlag og delvist A2. Statiske beregninger. Eurocode 0 Projekteringsgrundlag (DS/EN 1990), uddrag. Afsnit 4 (side ) Teknisk Ståbi. Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner (DS/EN 1991), uddrag. Afsnit 4 (side ) Teknisk Ståbi. Eurocode 2 Betonkonstruktioner (DS/EN 1992), uddrag. Afsnit 5 betonkonstruktioner i Teknisk Ståbi. Eurocode 3 Stålkonstruktioner (DS/EN 1993), uddrag. Afsnit 6 Stålkonstruktioner i Teknisk Ståbi. Eurocode 5 Trækonstruktioner (DS/EN 1995), uddrag. Afsnit 7 Trækonstruktioner i Teknisk Ståbi. Eurocode 6 Murværkskonstruktioner (DS/EN 1996), uddrag. Afsnit 8 Murværkskonstruktioner i Teknisk Ståbi. (STD/IKT) Tenplaid for statisk analyse, udarbejdes og indarbejdes i REVIT(BIM-model). Murværksprogram-beregning. (TIN) BR2010; kapitel 6, 7, 8; Byggeloven. Kloak og Afløb, gældende projekteringsregler; VIA Ventilation og indeklima; VIA 2013-JPP Installationer i etageejendomme, VIA 2003-JPP Er der plads nok, Teknologisk institut, 2009 SBI-anvisning 213, Bygningers energibehov; SBI feb DS 418, beregning af bygningers varmetab; 7. udgave DS 447, Ventilation i bygninger; 2013 DS 432, norm for afløbsinstallationer; 4. udgave (TIN/IKT) BE 10 / SBI 213, Bygningers energibehov; SBI feb Side 28 af 29

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og Hus i 2-3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER Industrialiseret byggeri Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Rekvisit og linkliste Efterår 2015 Rekvisit og linkliste Efterår 2015 for uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker AK Nedenfor finder du vores rekvisit- og linkliste. Listen giver et overblik over relevante links samt computer

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk)

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) 1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) studieteknik informationssøgning målgruppe- og situationsorienteret sprog skriftlig projektdokumentation basalt byggefagligt engelsk basale kommunikationsteknikker

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model JYRO arkitekter Deltagere Tom Hansen arkitekt MAA Tegnestuen Hornbæk th@tegnestuenhornbeak.dk Per Jyllnor arkitekt MAA JYRO arkitekter pj@

Læs mere

- AFSLUTTENDE EKSAMEN - AUGUST 2015

- AFSLUTTENDE EKSAMEN - AUGUST 2015 MARSELISBORG GYMNASIUM DISPOTIONS FORSLAG: PLANCHER UDLEVERET MATERIALE DOKUMENTATION ENTREPRISEFORM PLANCHER DISPOTIONS FORSLAG: PLANCHER UDLEVERET MATERIALE DOKUMENTATION ENTREPRISEFORM PRÆSENTATIONS

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Professionsretningen Konstruktionsprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune

Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune Bygningskonstruktøruddannelsen BKHS 71P - S14 Lars Rosenlund CV Lars Samarbejdskontrakt Skabeloner Dokumentliste 7. Sem bachelor

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus. Multihal Aarhus. 3 semester opgave E2014 1

Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus. Multihal Aarhus. 3 semester opgave E2014 1 Projektopgave 3. semester Bygningskonstruktøruddannelsen - Erhvervsakademi Aarhus Multihal Aarhus 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. GRUPPENS ROLLE..3 1.a PROJEKTGRUPPENS FOKUSOMRÅDE... 3 1.b AFTALE OM TEKNISK

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere