Cykelhandlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelhandlingsplan 2010-2012"

Transkript

1 Cykelhandlingsplan

2 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed... 4 Nemt at komme frem... 4 Tilfredshed med skiltning og afmærkning... 5 Tillade cykling mod ensretning på flere veje... 5 Indsatsområde 2: Sikkerhed og tryghed... 6 Mere sikre og trygge cyklister... 6 Trafiksikkerhed... 7 Flere cykelhjelme... 8 Indsatsområde 3: Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse... 9 Større tilfredshed med cykelstinettet... 9 Drift og vedligeholdelse Flere og bedre cykelparkeringspladser Indsatsområde 4: Kombinationsrejser Samarbejde med udbydere af kollektiv trafik Medbringe cyklen i toget Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer Indsatsområde 5: Børn på cykel Tilfredshed med sikring af skoleveje Færre tilskadekomne børn Trafikpolitik på alle skoler Reduktion af hastighed omkring skolerne Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges Indsatsområde 6: Information, kampagner og dialog med cyklister Informationsindsats Kampagner Løbende dialog med centrale aktører Indsatsområde 7: Opfølgning og forhold til anden planlægning Tværgående samarbejde om cykeltrafik Cykelregnskab Cykelhandlingsplan Oversigt over projekter og relevante indsatsområder... 21

3 3 Indledning Baggrund for cykelhandlingsplanen Frederiksberg Kommune vedtog i juni 2009 en cykelpolitik gældende frem til I cykelpolitikken er der opstillet vision, målsætninger og resultatmål for kommunens fremtidige indsats indenfor cykeltrafik. Frederiksberg Kommunes vision er at udvikle og bevare Frederiksberg Kommune som Danmarks mest cyklende by. Cykelpolitikken skal omsættes i konkrete indsatser og handlinger. Frederiksberg Kommune har derfor udarbejdet en cykelhandlingsplan med konkrete tiltag, der skal opfylde de opstillede resultatmål. Cykelpolitikken indeholder 7 indsatsområder: 1. Fremkommelighed 2. Sikkerhed og tryghed 3. Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse 4. Kombinationsrejser 5. Børn på cykel 6. Information, kampagner og dialog med cyklister 7. Opfølgning og forhold til anden planlægning Cykelhandlingsplanen tager udgangspunkt i strukturen for cykelpolitikken og vil beskrive konkrete handlinger og indsatser indenfor hvert af de 7 indsatsområder. Målsætninger og resultatmål er præsenteret for hvert indsatsområde i den grønne boks i højre side, og under hvert indsatsområde beskrives konkrete handlinger, som Frederiksberg Kommune vil igangsætte for at opnå resultatmålene fra cykelpolitikken inden udgangen af Resultatmålene følges op i cykelregnskaberne for 2009 og Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen Forud for udarbejdelsen af denne cykelhandlingsplan blev der udarbejdet et idékatalog. Dette skete på baggrund af fokusgruppeinterviews med cyklister på Frederiksberg, workshops med interne medarbejdere på tværs af kommunens afdelinger (Vej- og Parkafdelingen (både projektkontoret, administrationskontoret, parkeringskontoret og driftskontoret), Klima og Bæredygtig Udvikling, Byplan, Sundheds- og omsorgsafdelingen, Skoleafdelingen, HR-afdelingen) samt en workshop for eksterne interessenter (Københavns Politi, CBS, Dansk Cyklist Forbund, Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, Handicaprådet og Ældrerådet) Idékataloget præsenterede konkrete mulige aktiviteter og indsatser indenfor hvert af de 7 indsatsområder. Idékataloget er derefter blevet drøftet med medarbejdere på tværs af kommunens forvaltninger i en workshop, hvor idéerne og indsatserne blev prioriteret. Resultaterne af denne workshop har indgået i udarbejdelsen af cykelhandlingsplan, som præsenteres på et dialogmøde for interne og eksterne interessenter 14. januar Cykelhandlingsplanen blev vedtaget af By- og Miljøudvalget den 14. juni 2010.

4 4 Indsatsområde 1: Fremkommelighed Indsatsområde 1 omhandler cyklisters fremkommelighed og indeholder en lang række tiltag, der vil gøre det nemmere, hurtigere og dermed mere attraktivt at være cyklist i Frederiksberg Kommune. Nemt at komme frem Det skal være nemt at komme frem på Frederiksberg som cyklist. For at øge cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden, vil Frederiksberg Kommune igangsætte projekter, der prioriterer cyklister, og dermed både øger fremkommeligheden, men i høj grad også opfattelsen af fremkommelighed for cyklister i kommunen: Prioriteret lysregulering for cyklister Frederiksberg Kommune vil indføre lysregulering for cyklister i udvalgte større kryds, som giver grønt lys for cyklister før øvrige trafikanter. Det er med til at sikre at cyklister kommer hurtigere igennem kryds, og dermed sikres bedre fremkommelighed. Samtidig reducerer det uheldsrisikoen. Etablering af blå cykelfelter i større kryds Frederiksberg Kommune vil arbejde på at indføre blå cykelfelter igennem større kryds, hvor de ikke allerede eksisterer. Blå cykelfelter synliggør cyklisters areal i kryds og giver derfor mere plads til cyklister. Det er desuden med til at skabe en større oplevelse af tryghed for cyklister. Af hensyn til cyklisters sikkerhed anbefales det, at der kun etableres ét blåt cykelfelt pr. kryds, og Frederiksberg Kommune vil derfor først og fremmest fokusere på at etablere blå cykelfelter i kryds langs de mest trafikerede cykelruter. Målsætninger: Cyklen er et vigtigt transportmiddel i Frederiksberg Kommune. Cyklister skal derfor sikres god fremkommelighed i trafikken gennem både forbedringer af eksisterende forhold og nyanlæg under hensyntagen til den øvrige trafik. Cyklister skal opleve, at det er nemt at komme rundt på Frederiksberg Cyklister skal være tilfredse med skiltning og afmærkning Bedre mulighed for at cykle i modsat retning på udvalgte ensrettede veje Resultatmål: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med fremkommeligheden 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med skiltning og afmærkning Cykling mod ensretning er tilladt på mindst 6 udvalgte ensrettede veje Grønne bølger for cyklister For at øge fremkommeligheden for cyklister i myldretiden vil Frederiksberg Kommune prioritere cyklister gennem grønne bølger på udvalgte strækninger. Grønne bølger for cyklister betyder, at lyssignalerne tilpasses cyklisternes hastighed, hvilket vil medføre en reduktion i trængslen på cykelstier, fordi grønne bølger vil skabe et bedre flow. Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for at etablere grønne bølger for cyklister på de strækninger med mest trængsel blandt cyklisterne i myldretiden som Smallegade-Peter Bangs Vej, Finsensvej, Nyelandsvej, Rosenørns Allé-Rolighedsvej-Godthåbsvej, Thorvaldsensvej-Danasvej, Falkonér Allé og Nordre Fasanvej.

5 5 Tilfredshed med skiltning og afmærkning Frederiksberg Kommune vil arbejde på at forbedre skiltningen og afmærkningen for cyklisterne. Cyklisterne er generelt tilfredse med skiltning og afmærkning og Frederiksberg Kommune vil derfor primært fokusere på at etablere ensartet og genkendelig skiltning og afmærkning på større gennemgående cykelruter som Den Grønne Sti og den kommende cykelpendlerrute (Albertslundruten). Den Grønne Sti, som er en del af Regional Rute 51, vil blive afmærket og skiltet tydeligt, så cyklister ikke er i tvivl om, hvornår de er kommet ind på ruten, og hvordan de kommer videre på den modsatte side af krydsene. Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med Københavns Kommune om samarbejde om bedre skiltning og afmærkning af Den Grønne Sti, så der sikres en ensartet og genkendelig skiltning af ruten. Cykelpendlerruten mellem Københavns Indre By og Albertslund vil i Frederiksberg Kommune have følgende forløb: Danasvej, Thorvaldsensvej, Den Grønne Sti, gennem bymidten og Finsensvej. I forbindelse med etableringen af cykelpendlerruten vil der som pilotprojekt blive udviklet et fælles ruteskilt for cykelpendlerruten, som skal sikre en tydelig gennemgående afmærkning af hele ruten. Tillade cykling mod ensretning på flere veje Frederiksberg Kommune arbejder på at tillade cykling mod ensretningen på udvalgte veje og vil i samarbejde med Københavns Kommune gå i dialog med Københavns Politi om tilladelse af cykling mod ensretningen på flere veje. Frederiksberg Kommune arbejder på at finde ensrettede veje, hvor det er forsvarligt at tillade cykling mod ensretningen. Kommunen vil løbende indgå i tæt dialog med politiet for at finde de bedste og sikreste muligheder, og følgende veje indgår pt. i overvejelserne: Vejene i Svømmehalskvarteret Frederiksberg Bredegade Mariendalsvej (fra Kronprinsesse Sofies Vej mod Falkoner Allé), Holger Danskes Vej Ved tilladelse af cykling mod ensretningen er Frederiksberg Kommune opmærksom på trafiksikkerheden, og at der skabes tydelig skiltning for alle trafikantgrupper, så særligt bilisterne bliver opmærksomme på, at der færdes cyklister i begge retninger.

6 6 Indsatsområde 2: Sikkerhed og tryghed Gennem mange år har Frederiksberg Kommune gjort en stor indsats for at reducere antallet af trafikulykker, der involverer cyklister. På trods af at antallet af ulykker er faldende, er oplevelsen af cyklisters sikkerhed ikke steget tilsvarende. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen arbejde med sikre en større trafiksikkerhed og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed. Mere sikre og trygge cyklister For at øge trafiksikkerheden og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed vil Frederiksberg Kommune fokusere på følgende handlinger: Etablering af flere cykelstier Cyklister føler sig mere sikre og trygge på cykelstier, og Frederiksberg Kommune arbejder derfor på at etablere flere cykelstier på udvalgte strækninger langs trafikvejene, hvor der er mange cyklister og bilister. Cykelstiprojekterne, der er udførligt beskrevet i Indsatsområde 3 om Fysiske Anlæg, vil i væsentlig grad forbedre den oplevede sikkerhed for cyklisterne. Fremme af god cykelkultur Oplevelsen af sikkerhed i trafikken er i høj grad påvirket af, om andre trafikanter udviser tilstrækkelig hensyn. Og i den forbindelse er det interessant, at den trafikantgruppe, der er til størst gene for cyklisterne er cyklisterne selv. Det er de cyklister, der kører for stærkt og ikke udviser hensyn, der generelt gør det mindre sikkert og mere utrygt at være cyklist på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune vil derfor igangsætte en række konkrete initiativer, der har til formål at få cyklisterne til at udvise større hensyn, køre mere ansvarligt og i det hele taget skabe en bedre cykelkultur på Frederiksberg Målsætninger: Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel på Frederiksberg, og antallet af trafikuheld, der involverer cyklister, skal minimeres. Cyklisterne skal føle sig mere sikre og trygge i trafikken Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken skal minimeres Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm Resultatmål: 8 ud af 10 cyklister føler sig sikre i trafikken 8 ud af 10 cyklister føler sig trygge i trafikken Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister skal i 2012 være 40% lavere end i ud af 10 skoleelever kører ofte eller altid med cykelhjelm Mindst hver tredje cyklist kører ofte eller altid med cykelhjelm En adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god og sikker cykelkultur. I den sammenhæng søger kommunen at gå i dialog med blandt andet Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik om udviklingen af kampagnen. Cykelkurser til udvalgte målgrupper. Det kunne f.eks. være cykelkurser målrettet grupper af indvandrerkvinder og deres børn eller evt. ældre. På kurserne vil der på den ene side være praktisk undervisning i at cykle og de fordele en cykel giver, og på den anden side være undervisning i lovgivning for cyklister og god og hensynsfuld cyklisme. Mere kontrol og synlighed af politi Politiets tilstedeværelse i byrummet skaber større sikkerhed for cyklister, fordi det fremmer cyklisters overholdelse af færdselsloven og derved reducerer cyklisters hasarderede færdsel. Frederiksberg Kommune vil derfor gå i tæt dialog med Københavns Politi med henblik på at få politiet til at være mere synlige og aktive over for cyklisterne.

7 7 Frederiksberg Kommune opfordrer samtidig politiet til at indsætte cyklende betjente på Frederiksberg, da de både kan fungere som rollemodeller, og samtidig kan gribe ind over for de værste lovovertrædelser blandt cyklisterne. Tryghedsanalyse blandt cyklister Holdningsundersøgelserne i forbindelse med cykelregnskaber for Frederiksberg Kommune viser, at den største anledning til utryghed i trafikken er andre cyklister. Frederiksberg Kommune vil undersøge nærmere, hvad grundene er hertil, og om der er muligheder for at at indlede forebyggende indsatser. Derfor vil Frederiksberg Kommune gennemføre en kvalitativ analyse blandt cyklister i kommunen, der går i dybden med denne problematik. Trafiksikkerhed Cyklister bevæger sig med relativt høj fart og uden lyd, og de er lette at overse fra en bil eller bus. Det er vigtigt at skabe større synlighed af cyklister i trafikken og Frederiksberg Kommune vil derfor gennemføre følgende handlinger: Blå cykelfelter Frederiksberg Kommune vil arbejde på at indføre blå cykelfelter i de større kryds langs trafikvejene, hvor de endnu ikke er etableret, som det fremgår af Indsatsområde 1 om fremkommelighed. Blå cykelfelter markerer tydeligt over for svingende bilister, at de skal krydse ligeudkørende cyklister, og kan dermed forbedre trafiksikkerheden i de større kryds. Cykellommer Frederiksberg Kommune vil etablere såkaldte cykellommer i flere kryds. Cykellommer udformes med en tilbagetrukket stoplinje for bilister, hvor cyklisterne har mulighed for at placere sig foran bilisterne. Med cykellommer bliver det lettere for de højresvingende bilister at få overblik over cyklisterne i trafikerede kryds. Synlighedskampagner Frederiksberg Kommune vil fortsat gennemføre kampagner om synliggørelse af cyklister i samarbejde med Byens Trafikråd samt fortsat støtte op om og gennemføre de nationale kampagner indenfor trafiksikkerhed for cyklister (som udvikles af Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik). Frederiksberg Kommune vil derudover udvikle og gennemføre egne kampagner, der skal gøre andre trafikanter mere opmærksomme på cyklister. Kommunen er i den forbindelse meget opmærksomme på, at kampagnerne ikke må få en skræmmende effekt på cyklisterne, da det kan skabe en større oplevelse af usikkerhed blandt cyklister. Hastighedsbegrænsninger Lavere hastighed for biler er med til at skabe større trafiksikkerhed, og Frederiksberg Kommune vil derfor nedsætte hastighedsbegrænsningerne omkring udvalgte skoler og institutioner på Frederiksberg fra 50 km/t til 40 km/t. Som opfølgning på skolernes trafikpolitikker (jf. indsatsområde 5) vil Frederiksberg Kommune indgå i dialog med de enkelte skoler om realiseringen af konkrete tiltag. Arbejdet med at trafiksanere lokalområder, så der bliver 40 km/t, fortsættes.

8 8 Flere cykelhjelme Frederiksberg Kommune vil arbejde aktivt på at udbrede cykelhjelmen blandt cyklisterne. Frederiksberg Kommune vil derfor udvikle og gennemføre følgende kampagner og handlinger for anvendelse af cykelhjelm: Gennemføre en kampagne om brug af cykelhjelm. I den forbindelse vil Frederiksberg Kommune indlede en dialog med Dansk Cyklist Forbund om at koble cykelhjelmkampagnen til de eksisterende Vi Cykler til Arbejde og Alle Børn Cykler kampagner på Frederiksberg. Samtidig vil Frederiksberg Kommune være opmærksom på mulighederne for at deltage i nationale kampagner for cykelhjelme. Få flere skolebørn til at bruge cykelhjelm. Frederiksberg Kommune vil uddele gratis cykelhjelme til skolebørn på udvalgte klassetrin (beskrives i indsatsområde 5) og vil i den forbindelse indgå i samarbejde med skolerne, færdselskontaktlærerne og Københavns Politi for at udvikle en kampagne og cykelhjelm pakke, som kan få flest mulige børn til at anvende cykelhjelm. Som alternativ til uddeling af gratis cykelhjelme kan der indkøbes klassesæt til brug i forbindelse med skolernes cykelture med eleverne, hvilket dog ikke vil bidrage til at flere børn cykler eller cykler med cykelhjelm til og fra skole. Markedsføre kampagnen fra Byens Trafikråds Byt cykelhjelm gratis, hvor cyklister, der har været involveret i en ulykke, hvor deres hjelm er blevet beskadiget, har mulighed for at indlevere deres gamle cykelhjelm og få udleveret en ny. Det sker ved at udfylde et skema, som beskriver ulykken. Frederiksberg Kommune har afsat kr. i 2010 til at uddele cykelhjelme til alle medarbejdere, der bruger cyklen i forbindelse med deres arbejde. Det vil øge synligheden af Frederiksberg Kommune som en cyklende arbejdsplads, fremme cyklismen og øge sikkerheden blandt medarbejderne.

9 9 Indsatsområde 3: Fysiske anlæg stier, parkering og vedligeholdelse Kvaliteten, omfanget og vedligeholdelsen af de fysiske anlæg har stor indflydelse på, hvor attraktivt det er at være cyklist. Frederiksberg Kommune har allerede et omfattende cykelstinet i høj kvalitet, der løbende vedligeholdes. Frederiksberg Kommune vil derfor prioritere at fastholde den høje kvalitet og vil samtidig fortsætte udbygningen af de fysiske anlæg for at gøre det endnu mere attraktivt at være cyklist i Frederiksberg Kommune. Større tilfredshed med cykelstinettet Frederiksberg Kommune vil i de kommende år gennemføre udvidelser af cykelstinettet og andre fysiske forandringer til fordel for cyklisterne: Anlæg af flere cykelstier og baner Frederiksberg Kommune vil fortsætte udbygningen af cykelstier og/eller -baner langs trafikvejene med en prioriteret indsats på de mest belastede strækninger. I 2010 er der afsat budget til at etablere cykelstier/-baner på Bülowsvej, Bernhard Bangs Allé og Hostrupsvej. Derudover vil Frederiksberg Kommune fuldføre cykelstierne på de store trafikveje, og det overvejes f.eks. at anlægge cykelstier i begge retninger på Roskildevej over Valby Bakke og de ca. 200 meter uden cykelsti på H.C. Ørstedvej i Cykelbaner bliver til cykelstier Cyklisterne på Frederiksberg føler sig generelt mere sikre, når der er anlagt cykelstier langs vejene frem for cykelbaner. For at nå længst muligt i første omgang har Frederiksberg Kommune valgt at etablere cykelbaner, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen vil prioritere at anlægge cykelstier og få cykelbaner lavet til cykelstier på de mest trafikerede eller af andre grunde usikre strækninger, så kommunen får mest muligt ud af de afsatte midler. Mere sikre busstoppesteder Buspassagerers af- og påstigning af busserne er en hyppig anledning til konflikter mellem cyklister og fodgængere, fordi der er uklarhed om, hvem der bør holde tilbage for den anden. Frederiksberg Kommune vil derfor: Målsætninger: Anlæg af cykelstier på trafikvejene skal fortsætte, men dette skal ske under hensyntagen til de øvrige trafikanter og gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. I en overgangsperiode kan der etableres cykelbaner i stedet for cykelstier. Standarden af cykelstierne skal fortsat forbedres, så cyklisterne sikres en sikker, jævn og behagelig kørsel. Der skal skabes bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne, så der overalt på Frederiksberg er gode muligheder for at parkere sin cykel sikkert den at være til gene for den øvrige trafik. Cyklisterne skal være mere tilfredse med cykelstinettet Cykelstinettet langs trafikvejene skal fortsat udbygges Belægningen af cykelstierne skal være i god stand Der skal etableres flere cykelparkeringspladser Resultatmål: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Der er cykelstier eller baner langs 90% af trafikvejene med 50 km/t 90% af belægningen på cykelstinettet har karakteren God 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykleparkeringspladserne Antallet af parkerede cykler i området udgør højst 90% af antallet af cykelparkerings-pladserne på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) Etablere flere busperroner langs trafikvejene, hvor der vurderes at være plads til det, så uoverensstemmelser mellem cyklister og buspassagerer reduceres. Optegne fodgængerfelter på cykelstierne, der tydeligt markerer over for begge parter, at det er cyklisterne, der skal holde tilbage ved de busstoppesteder, hvor der ikke er plads til at etablere busperronner.

10 10 Forbedringer af Den Grønne Sti Fremkommeligheden for cyklisterne på Den Grønne Sti er højt prioriteret, da stien anvendes som pendlerrute af mange cyklister. Frederiksberg Kommune arbejder derfor på at forbedre forholdene for cyklisterne på de steder, hvor Den Grønne Sti krydser større trafikveje og hvor der ofte opstår konflikter mellem krydsende cyklister. Forbedring af krydset mellem Den Grønne Sti og Rolighedsvej. Cykelbroen over Åboulevarden har øget antallet af cyklister og behovet for forbedringer af dette kryds. Frederiksberg Kommune har vurderet krydset og planlægger forbedringer af krydset. Krydset mellem Den Grønne Sti og Falkoner Allé ved Frederiksberg Centret har stor trafikmængde, og trængslen i dette kryds skaber derfor utryghed for cyklisterne. Frederiksberg Kommune undersøger derfor mulighederne for at forbedre krydset, så det bliver tryggere for cyklister og gående i begge retninger. Frederiksberg Kommune vil gerne etablere flere rekreative ruter ligesom Den Grønne Sti. Kommunen planlægger i første omgang at anlægge en cykelsti på strækningen, som går fra Fasanvej St. langs metrolinjen til Flintholm St. Denne strækning er indtil videre budgetsat til udførelse i Drift og vedligeholdelse Huller og dårlige retableringer efter gravearbejde på cykelstier reducerer cyklisters fremkommelighed. Frederiksberg Kommune vil derfor fokusere på at holde en høj standard i forhold til vedligeholdelse af cykelstier: Frederiksberg Kommune vil fokusere på at reparere huller og ujævnheder på cykelstier, så fremkommeligheden og sikkerheden for cyklister er i top. Afmærkningerne på cykelstierne skal fortsat være tydelig og vedligeholdt. I den forbindelse vil kommunen have særligt fokus på de blå cykelfelter, der er udsat for stor slitage, da de krydses af mange biler. Sne, is, smadrede flasker og andre fremmedelementer på cykelstier og -baner er til stor gene for cyklisterne. Frederiksberg Kommunen vil derfor fortsat prioritere fejning og vintervedligeholdelse af kommunens cykelstier og cykelbaner meget højt.

11 11 Flere og bedre cykelparkeringspladser Der er allerede mange og gode parkeringsforhold for cyklister på Frederiksberg, men der er samtidig mulighed for at forbedre forholdene. Der skal være mulighed for at parkere sin cykel i umiddelbar nærhed af destinationen. Antallet af parkeringspladser for cyklister skal øges og kvaliteten af cykelstativer skal være af høj standard. Flere cykelparkeringspladser Frederiksberg Kommune har afsat kr. i både 2010 og 2011 til etablering af flere cykelparkeringspladser og arbejder i øjeblikket på at kortlægge i hvilke områder, der er størst behov for udvidelse af cykelparkeringsfaciliteterne. Frederiksberg Kommune vil søge at gå i dialog omkring cykelparkering med udvalgte butikker på handelsstrøg omkring placeringen af cykelstativer. Frederiksberg Kommune vil blandt andet etablere flere cykelparkeringspladser langs handelsstrøg, så cyklister kan parkere tæt på butikkerne uden at de parkerede cykler er til gene for fodgængere og butiksejere. På strækninger, hvor der ikke er plads på fortovet og pladser til at etablere cykelparkering kan det overvejes at erstatte enkelte bilparkeringspladser med et areal til cykelparkering. Forbedring af cykelparkeringspladser Cykelstativerne i Frederiksberg Kommune er generelt af en høj kvalitet, men det er vigtigt, at der løbende ryddes op omkring cykelstativerne: Frederiksberg Kommune gennemfører hvert år i uge 12 en systematisk registrering af alle cykler på kommunens gader for at identificere og fjerne herreløse cykler. Derudover gennemfører Frederiksberg Kommune løbende oprydningsindsatser rettet mod herreløse cykler. Mange cyklister parkerer udenfor cykelstativerne specielt omkring metrostationerne, selvom der er kapacitet nok. Frederiksberg Kommune arbejder på at få mulighed for at gennemføre et forsøg med forbud mod cykelparkering uden for parkeringsområderne, hvis kapaciteten i områderne er tilstrækkeligt gode. Frederiksberg Kommune er i samarbejde med Københavns og Århus Kommune i dialog med Justitsministeriet om at få tilladelse til at lave et forsøg med forbud mod parkering udenfor cykelstativer og efterfølgende mulighed for at flytte cyklerne til nærmeste ledige cykelstativ.

12 12 Indsatsområde 4: Kombinationsrejser Frederiksberg Kommune vil øge brugen af cykel i kombination med kollektiv trafik og vil i den forbindelse arbejde på at forbedre forholdene for cyklister. Samarbejde med udbydere af kollektiv trafik Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med de eksisterende udbydere af kollektiv trafik, DSB S-tog, Metro og Movia om at samarbejde om at gøre cyklen kombineret med kollektiv trafik til et attraktivt alternativ til bilen. Frederiksberg Kommune vil fokusere på følgende indsatser: Målsætninger: Der skal være gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Det skal i videre udstrækning være muligt at medtage cyklen i S-tog og Metro, og mulighederne for at parkere sin cykel ved kollektive trafikknudepunkter skal forbedres. Medbringe cyklen i toget Frederiksberg Kommune vil gøre det så let som muligt at medbringe sin cykel i toget. Det er tilladt at medbringe cyklen i metroen udenfor myldretiden og i S-toget med den undtagelse, at man ikke må stå af eller på S-toget på Nørreport St. i myldretiden. Derudover er det i resten af 2010 gratis at medbringe cyklen i S-toget. Problemet er, at få cyklister kender reglerne. Frederiksberg Kommune vil tage initiativ til at samarbejde med DSB S-tog, Metro og omkringliggende kommuner om at iværksætte følgende handlinger: Udarbejdelsen af bedre informationsmateriale målrettet cyklister, der synliggør mulighederne for at medbringe cyklen (f.eks. plakater på stationerne, brochurer mv) på rejsen. Frederiksberg Kommune bakker op omkring de kommende forbedringer af billetsystemet. Billetsystemet ændres til et landsdækkende personligt Rejsekort, hvor passagererne checker ind og ud og hvor der samtidig er mulighed for at betale for sin cykel. Dette vil gøre det mindre besværligt at foretage kombinationsrejser. Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer Hvis cyklisterne på Frederiksberg skal kombinere cyklen med den kollektive trafik, er det helt afgørende, at der er plads til at parkere cyklen så tæt på stationerne som muligt. Frederiksberg Kommune vil kortlægge behovet for cykelparkeringspladser omkring metro og S-togsstationerne og herefter vurdere mulighederne for at etablere flere cykelparkeringspladser omkring stationerne. Frederiksberg Kommune vil desuden gøre det attraktivt at cykle til og fra stationerne ved at opstille cykelserviceanlæg ved stationerne. Serviceanlæggene skal blandt andet indeholde cykelpumper og vandposter mv. Frederiksberg Kommune samarbejder med Københavns Kommune og DSB om udvikling og etablering af et fælles bycykelkoncept, hvor cyklerne blandt andet vil blive placeret omkring stationerne og busstoppestederne, så det er muligt for pendlere og besøgende at komme rundt i byen med kollektiv trafik og bycykler. Den nye bycykel forventes at blive taget i brug på Frederiksberg i Cyklisterne skal være mere tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport Bedre cykelparkeringsfaciliteter ved metro og S-togsstationer Resultatmål: 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Antallet af parkerede cykler udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser i området omkring metro og S- togsstationerne

13 13 Indsatsområde 5: Børn på cykel Cykling er godt for klimaet, folkesundheden og trængslen omkring skolerne, og Frederiksberg Kommune vil derfor gerne have så mange børn som overhovedet muligt til at cykle til og fra skole. Tilfredshed med sikring af skoleveje Det er imidlertid afgørende for de fleste forældre, at vejen mellem skolen og hjemmet føles sikker, hvis de skal lade deres børn cykle til skole. For at opnå dette vil Frederiksberg Kommune iværksætte en kombination af tiltag indenfor anlæg, trafiksikkerhed og kampagner: Indlede dialog med skolerne om trafiksikkerhed omkring skolerne, og på den baggrund vurdere, om der er mulighed for at etablere bilfrie zoner omkring nogle skoler i myldretiden. Etablere flere cykelstier (uddybet i Indsatsområde 3) på f.eks. Bülowsvej, som vil øge trafiksikkerheden for de mange elever på Skolen på Bülowsvej. Udvikle og gennemføre kampagner, der skal tydeliggøre for forældrene, at det ikke er farligt at cykle med børnene til skole (uddybes i Indsatsområde 6). Frederiksberg Kommune vil gå i dialog med skolerne om at sætte fokus på forældrenes egen rolle i at skabe utryghed i trafikken omkring skolerne, når de henter og bringer i bil. Færre tilskadekomne børn Frederiksberg Kommune vil igennem forskellige handlinger arbejde på at træne børn i at cykle og blive sikre trafikanter: Tage initiativ til samarbejde med Skoleafdelingen og skolernes færdselskontaktlærere omkring indførelse af cykelundervisning, der gør børnene bedre til at cykle og til at begå sig i trafikken. Cykelevents for hele familien, som kan være med til at lære børn at cykle og blive sikre trafikanter. Det kunne f.eks. være arrangementer ligesom familiecykeldagen Cykelleg for Klimaet ved Amager Strand, der blev afholdt i samarbejde mellem Dansk Cyklist Forbund og Københavns Kommune. Cykler og cykelleg i institutionerne. Øvelse er en vigtig forudsætning for at blive en sikker cyklist, og Frederiksberg Kommune vil derfor arbejde på, at der er cykler og plads til at cykle i alle daginstitutioner, så børn i en tidlig alder bliver fortrolige med at cykle. Frederiksberg Kommune vil derfor deltage i Dansk Cyklist Forbunds projekt med at uddanne Danmarks første cykellegekorps. Målsætninger: Det skal være så trygt og sikkert, som det er muligt i en storby som Frederiksberg for børn at cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter. Skoler og institutioner skal motivere børn til at cykle og lære dem at færdes sikkert på cyklen. Forældrene skal være mere tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Antallet af børn, der kommer til skade i trafikken, skal minimeres Alle skoler skal formulere en trafikpolitik, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til/fra skole Trafikken omkring skolerne skal dæmpes for at sikre cyklister og gående Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges. Resultatmål: 9 ud af 10 forældre er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Mindst 15% af eleverne i klasse er tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister under 20 år skal i 2012 være 40% lavere end gennemsnittet for perioden % af skolerne har formuleret en trafikpolitik 100% af skolerne er synliggjorte gennem særlig afmærkning, skiltning m.m. 3 ud af 4 skoleelever bruger cykelhjelm, når de cykler til/fra skole.

14 14 Frederiksberg Kommune vil arbejde på at etablere minimum én cykellegeplads og vil i forbindelse med ombygning og nyanlæg af legepladser overveje, om legepladserne kan kombineres med træningsbaner til cykler, der kan forbedre børnenes balance og reaktionsevne på cykler. Frederiksberg Kommune vil undersøge mulighederne for at etablere en cykelbane til undervisning i trafiksikker færdsel på en af kommunens skoler. Trafikpolitik på alle skoler Ifølge cykelpolitikken skal alle skoler i Frederiksberg Kommune formulere en trafikpolitik inden udgangen af 2012, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til og fra skole. Frederiksberg Kommune vil udarbejde en tjekliste, der beskriver temaer, som de enkelte skoler bør forholde sig til, når de udarbejder en trafikpolitik. Derudover vil Frederiksberg Kommune indgå i dialog med de enkelte skoler og tilbyde rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af trafikpolitikken. Trafikpolitikken kan indeholde den enkelte skoles holdning til flg. forhold: Hvordan skolen vil motivere lærere og elever til at cykle eller gå til og fra skole? Hvordan skolen vil arbejde på at få flere børn til at deltage i Alle Børn Cykler -kampagnen? Brug af cykelhjelm? Mulighed for sikring af skolevejene og skolernes trafikarealer ved at etablere bilfrie zoner? Mulighed for at etablere standsningsforbud i myldretiden eller sænke bilernes hastighed? Styrkelse af samarbejdet mellem politiet og skolerne, så farten på biltrafikken kontrolleres og reduceres omkring skolerne. Skolepatruljens rolle og placering Cykelparkeringsforholdene omkring skolen Overvejelser omkring hvorvidt klassens time kan foregå et andet sted end på skolen og mulighederne for at cykle dertil. Retningslinjer for cykelture med skolen Transport til og fra aktiviteter (f.eks. svømmehal mv) Mulighederne for at vælge cykling som alternativ til løb på skolernes motionsdag Mulighederne for at indarbejde cykling i idrætsundervisningen Når de enkelte skoler tager stilling til disse forhold, og formulerer deres holdning i en trafikpolitik, vil skolerne have et langt bedre redskab til at skabe større sikkerhed omkring skolerne. Reduktion af hastighed omkring skolerne Hastigheden omkring skolerne skal dæmpes. Det er vigtigt at signalere over for bilisterne, at de nærmer sig et skoleområde, hvor der er mange børn, og at de derfor bør være særligt opmærksomme og sænke farten. Frederiksberg Kommune har afsat 1,5 mio. kr. i både 2010 og 2011 til projekter, som specielt vil indebære investeringer i afmærkning og skiltning mv. omkring skolerne. Andelen af børn, der bruger cykelhjelm, skal forøges. Frederiksberg Kommune vil uddele gratis cykelhjelme til skoleelever på udvalgte klassetrin for at sikre at skolebørn cykler med hjelm. Kommunen vil indgå i dialog med Københavns Politi og skolerne om, hvilket klassetrin, cykelhjelmene bør udleveres til. Som alternativ til uddeling af gratis cykelhjelme kan der indkøbes klassesæt til brug i forbindelse med skolernes cykelture med eleverne, hvilket dog ikke vil bidrage til at flere børn cykler eller cykler med cykelhjelm til og fra skole. Uddelingen af cykelhjelme vil blive suppleret med informationskampagner om brug af cykelhjelm målrettet det valgte klassetrin. Cykelhjelmene skal være i smarte designs, som skal sikre, at cykelhjelmene bliver brugt, og dermed kan mindske risikoen for tilskadekomne børn.

15 15

16 16 Indsatsområde 6: Information, kampagner og dialog med cyklister Frederiksberg Kommune har indtil nu haft mest fokus på trafiksikkerhed og fysiske anlæg for cyklister, og mindre fokus på kampagner og kommunikation med cyklister. Fremadrettet vil kommunen arbejde på at forbedre informationen for cyklister, udarbejde kampagner for at fremme cykeltrafikken og fokusere på cyklisters adfærd samt indgå i dialog med cyklister. Informationsindsats Der skal etableres en cykelhjemmeside/hjemmesidesektion for cyklister på Frederiksberg, da den nuværende sektion på kommunens hjemmeside ikke er målrettet borgerne. Der er behov for at fokusere mere på kommunikationen til borgerne. Vej- og Parkafdelingen vil derfor indgå i samarbejde med kommunikationsafdelingen om at målrette cykelsiderne til borgerne og gøre dem mere informative, relevante og tilgængelige. Cykelhjemmesiden skal formidle viden om aktuelle indsatser og kampagner, og der skal være mulighed for at komme i dialog med borgere, der har forslag til forbedringer på cykelområdet. Cykelhjemmesiden skal ligeledes henvise til andre relevante funktioner for cyklister, som f Giv os et praj -funktionen. Udover hjemmesiden er der blevet påpeget tre konkrete områder, hvor kommunen skal blive bedre til at informere cyklister: Oplysningskampagner om de gældende færdselsregler i forbindelse med busstoppesteder (jf indsatsområde 3). Giv os et praj -funktionen på hjemmesiden skal udvides til også at muliggøre indrapportering via SMS. Målsætninger: Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog med byens cyklister og andre relevante parter for at styrke cyklens position i gadebilledet. Samtidig vil kommunen gennem information og kampagner påvirke cyklister og andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i trafikken og være opmærksom på rettigheder og pligter. Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Frederiksberg Kommune vil føre en løbende dialog om byens cykelpolitik med centrale aktører Frederiksberg Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld trafikadfærd for alle trafikanter Frederiksberg Kommune vil tilskynde egne medarbejdere til at cykle til/fra arbejde Resultatmål: 6 ud af 10 borgere er tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst 1 årlig cykelkampagne Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde Vej- og Parkafdelingen vil udarbejde retningslinjer for information til cyklister ved tilladelse til længerevarende opstillinger af stilladser, vejarbejde og lignende spærringer af cykelstier og -baner, så cyklister har mulighed for at planlægge alternative ruter. Kampagner Frederiksberg Kommune vil arbejde målrettet med at fokusere på at få flere borgere til at cykle og arbejde med adfærdsændrende tiltag, som fremmer brugen af cyklen. Frederiksberg Kommune har til hensigt at gennemføre cykelkampagner inden for følgende overskrifter:

17 17 Promovering af Frederiksberg som cykelby Frederiksberg Kommune vil udvikle og gennemføre en større kampagne med det overordnede budskab, at kommunen prioriterer cyklister, og at cyklen er det foretrukne transportmiddel for borgerne på Frederiksberg både for børn, unge, børnefamilier og ældre. Der er altså tale om en bred kampagne, der på den side promoverer Frederiksberg som en cyklende kommune, og på den anden side har en adfærdsændrende del, der handler om at få flere op på cyklen. Til at løfte kampagnen vil Frederiksberg Kommune invitere kendte borgere i kommunen til at fungere som Cykelambassadører. Derudover vil Frederiksberg Kommune hvert år kåre en borger som Årets Cyklist, som udmærker sig ved i særlig grad at sætte pris på at bruge sin cykel. Klima og sundhedseffekter Borgernes sundhed er en vigtig sag for Frederiksberg Kommune og cyklens sundhedsmæssige effekt er et godt argument for at få flere borgere til at cykle. Nedsættelse af borgernes og kommunens samlede CO 2 - udledning er ligeledes et vigtigt emne for Frederiksberg Kommune, som cykling også kan bidrage til. Frederiksberg Kommune planlægger derfor at indlede et samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger om udvikling af kampagner, der skal synliggøre de sundhedsmæssige og klimamæssige fordele ved at cykle og lokke flere borgere til at cykle mere. Sikker færdsel Størstedelen af cyklisterne i Frederiksberg Kommune føler sig generet i trafikken af andre cyklisters uhensigtsmæssige færdsel. Frederiksberg Kommune vil derfor udvikle og gennemføre en adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god og sikker cykelkultur. Børn og forældre Kampagnen vil dels have til formål at få flere børn til at cykle til skole og samtidig have fokus på hensynsfuld og sikker trafikadfærd (jf indsatsområde 5 om Børn på cykel). Børnene er den primære målgruppe, men for at nå dem vil Frederiksberg Kommune også fokusere på at gøre forældrene opmærksomme på, at det ikke er farligt at cykle til skole, og at det ofte er forældrenes biler, der tit skaber utryghed omkring skolerne. Frederiksberg Kommune vil ligeledes indgå i et tæt samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og børnehaver om at afholde temauger i forbindelse med kampagnerne, som sætter fokus på god cykeladfærd, cyklen som legeredskab og fordelene ved at cykle. Frederiksberg Kommune vil styrke indsatsen for at motivere skolerne og skabe incitamenter til at deltage i Alle Børn Cykler kampagnen. Besøgende i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune vil styrke turisters og andre besøgendes opfattelse af, at Frederiksberg er en cykelby. Derfor vil Frederiksberg Kommune tage kontakt til Københavns Kommune med henblik på at undersøge mulighederne for en fælles cykelpjece med attraktive cykeloplevelser, der vil være et supplement til det eksisterende cykelstikort. Egne ansatte Frederiksberg Kommune vil gå forrest som en cykelvenlig arbejdsplads og vil indlede en kampagne målrettet kommunens medarbejdere, som dels opfordrer til at tage cyklen til og fra arbejde, og dels opfordrer til at bruge cyklen i forbindelse med arbejdet. Herudover har Frederiksberg Kommune afsat kr. til indkøb af cykelhjelme til kommunens egne ansatte, som det blev beskrevet i indsatsområde 2. Der er opstillet tjenestecykler ved rådhuset til kommunens medarbejdere, når de har ærinder ude af huset. Ordningen er trådt i kraft 1. juli 2009 og der bør jævnligt informeres om ordningen. Derudover kunne det overvejes at udvide vognparken med ladcykler, så også mere pladskrævende ærinder kan løses på cykel.

18 18 Kommunen vil desuden styrke vores lokale indsats i forbindelse med Vi Cykler til Arbejde -kampagnen blandt andet gennem flere interne konkurrencer, øge informationsindsatsen overfor medarbejdere og udlodde attraktive cykelpræmier for at få flere til at deltage. Løbende dialog med centrale aktører Frederiksberg Kommune vil prioritere at afholde møder med centrale aktører mindst én gang årligt for at sikre grundlaget for et godt samarbejde om at fremme cykeltrafikken. Borgere Borgerne er målgruppen for de cykelfremmende handlinger. Det er dem, der dagligt benytter de faciliteter, Frederiksberg Kommune stiller til rådighed. Frederiksberg Kommune vil derfor muliggøre en løbende dialog med borgerne gennem nedsættelse af et cykelpanel, der består af engagerede cyklende borgere fra Frederiksberg. Det giver Frederiksberg Kommune en klar fornemmelse af borgernes holdninger til forskellige emner, og sikrer derfor en mere målrettet indsats på cykelområdet. Københavns Politi Politiet er en helt central aktør både i forhold til tilladelse til cykling mod ensretningen, trafiksikkerhedskampagner og adfærdsændrende kampagner, håndhævelse af færdselsloven mv. Frederiksberg Kommune vil derfor styrke samarbejdet og være mere i dialog med Københavns Politi omkring forbedring af forholdene for cyklister. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune har i mange år haft et godt samarbejde med Københavns Kommune om f.eks trafiksikkerhedskampagner gennem Byens Trafikråd og en række planlægnings- og anlægsopgaver. Frederiksberg Kommune vil fremover arbejde på at udvide dette samarbejde til også at omhandle cykelfremmende kampagner. På den måde kan kommunerne i samarbejde bedre trænge igennem til borgere i begge kommuner i forbindelse med kampagner som f.eks. Børn på Cykel. Lokale medier Frederiksberg Kommune vil øge samarbejdet og kontakten med lokale medier (Frederiksberg Bladet og Lokalavisen Frederiksberg) i forbindelse med information til borgerne, kampagner og aktiviteter om cykeltrafik. Fremtidige kampagner og aktiviteter vil indtænke pressesamarbejde fra starten og dermed øge chancen for at opnå god pressedækning om Frederiksberg Kommunes handlinger indenfor cykelfremme. Dansk Cyklist Forbund Dansk Cyklist Forbund er en vigtig samarbejdspartner, der gennemfører store cykelkampagner, har fingeren på pulsen på cykelområdet, og kan bidrage med nyttig og aktuel information. Frederiksberg Kommune vil derfor prioritere at indgå i en tæt dialog med både sekretariatet og den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund. Det vil sikre, at kommunens indsatser i videst muligt omfang stemmer overens med cyklisternes ønsker, og at kommunen får mulighed for at bakke op omkring Dansk Cyklist Forbunds landsdækkende kampagner. Frederiksberg Kommune indgår allerede i et bredt samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Københavns Kommune, Odense Kommune, Århus Kommune og en række virksomheder om Cycling Embassy of Denmark, der promoverer og formidler viden om cyklisme i Danmark og arrangerer fælles events. Derudover vil Frederiksberg Kommune samarbejde med Dansk Cyklist Forbund omkring en styrkelse af kommunens og de kommunale institutioners deltagelse i Store Cykeldag, der afholdes årligt den anden søndag i juni. Rådet for Sikker Trafik Frederiksberg Kommune vil fortsætte samarbejdet med Rådet for Sikker Trafik og støtte op om de landsdækkende trafiksikkerhedskampagner. Herudover vil Frederiksberg Kommune gå i dialog med Rådet for Sikker Trafik om udvikling af kampagner på Frederiksberg. Uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Frederiksberg Kommune vil styrke dialogen med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i kommunen.

19 19 Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne er anledning til mange menneskers transport, og et godt samarbejde kan derfor styrke kommunens cykelfremmende tiltag. Ældre- og handicaporganisationer Frederiksberg Kommune har tradition for en god dialog med ældre- og handicaporganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af tiltag, der kan have betydning for disse målgrupper. Frederiksberg Kommune ønsker at fortsætte denne dialog i forbindelse med fremtidige cykelfremmende indsatser.

20 20 Indsatsområde 7: Opfølgning og forhold til anden planlægning Frederiksberg Kommune vil kvalitetssikre handlinger og planlægningen indenfor cykeltrafik ved at Sikre et tværgående samarbejde om cykeltrafik på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. Arbejde ud fra en kvalitetssikringsmodel, hvor cykeltrafikken planlægges, implementeres og monitoreres/evalueres gennem udarbejdelse af cykelpolitik, cykelhandlingsplan og cykelregnskaber Tværgående samarbejde om cykeltrafik Frederiksberg Kommune vil arbejde på at fastholde den tværsektorielle forankring af kommunens indsatser indenfor cykeltrafik, som er blevet etableret i forbindelse med udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen. Mange af handlingerne har relevans for både sundheds-, skole-, klima- og planmedarbejdere, og det er derfor vigtigt, at arbejdet med cykeltrafik ikke sker isoleret i de enkelte afdelinger, men samtænkes og koordineres på tværs. Der etableres derfor en tværgående intern referencegruppe, der mødes 1-2 gange årligt for at koordinere og samarbejde om tværgående indsatser indenfor cykeltrafik. Herudover er det vigtigt, at de konkrete handlinger beskrevet i de foregående 6 indsatsområder, bliver indarbejdet i relevante kommune- og lokalplaner. Vej- og Parkafdelingen vil derfor gå i tættere dialog med Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen, om retningslinjer for fremtidigt samarbejde og høring i forbindelse med kommende kommune- og lokalplaner. Cykelregnskab Cykelregnskaberne kortlægger den faktuelle udvikling i borgernes transportvaner, trafikanlæg og uheld samt cyklisternes oplevelse af cykelforholdene. Cykelregnskaberne vil blive udarbejdet i hhv og Cykelregnskabet for 2009 vil indikere, hvor langt Frederiksberg Kommune er fra at opfylde resultatmålene for 2012 og cykelregnskabet for 2012 vil blive udarbejdet til at kunne måle om Frederiksberg Kommunes har nået de formulerede resultatmål. Målsætninger: Cyklisterne skal være mere tilfredse med Frederiksberg som cykelby Frederiksberg Kommune udarbejder et cykelregnskab, der kortlægger den faktuelle udvikling i transportarbejde, trafikanlæg og uheld samt cyklisternes oplevelse af at cykle på Frederiksberg Frederiksberg Kommune udarbejder en cykelhandlingsplan, der inden for de økonomiske rammer kommer med forslag til, hvordan de opstillede resultatmål kan opnås I forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige kommuneplaner og lokalplaner skal der gennemføres en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken i kommunen. Resultatmål: I 2012 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med Frederiksberg som cykelby Cykelregnskabet offentliggjort for 2009 og 2012, derefter hvert 2. år (lige år) Der udarbejdes en cykelhandlingsplan, der revideres hvert fjerde år Alle fremtidige kommune- og lokalplaner indeholder en vurdering af konsekvenser for cykeltrafikken. Cykelhandlingsplan Cykelhandlingsplanen revideres hvert fjerde år med henblik på at opfylde målene i den gældende cykelpolitik. Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen sker på baggrund af resultaterne af de tidligere cykelregnskaber, og der skabes dermed de bedst mulige forudsætninger for at vælge de rette indsatsområder.

21 7: Opfølgning og anden planlægning 6: Information, kampagner og dialog 5: Børn på cykel 4: Kombinationsrejser 3: Fysiske anlæg 2: Sikkerhed og tryghed 1: Fremkommelighed 21 Oversigt over projekter og relevante indsatsområder De mange projekter, som Frederiksberg Kommune ønsker at gennemføre, er igennem dette dokument blevet kategoriseret inden for de indsatsområder, hvor de er mest relevante. Fælles for mange af projekterne er imidlertid, at de berører flere indsatsområder. For at skabe overblik følger derfor en oversigt over samtlige projekter i cykelhandlingsplanen og de indsatsområder, de har relevans for. Projekter og indsatsområder 1. Prioriteret lysregulering for cyklister i udvalgte større kryds 2. Etablering af blå cykelfelter i større kryds 3. Etablering af grønne bølger for cyklister på udvalgte strækninger 4. Tydelig skiltning og afmærkning for cyklisterne på Den Grønne Sti 5. Pilotprojekt om fælles ruteskiltning på Albertslundruten 6. Tilladelse af cykling mod ensretning på flere veje (f.eks. Svømmehalskvarteret, Frederiksberg Bredegade, Mariendalsvej og Holger Danskes Vej) 7. Adfærdsændrende kampagne, der promoverer og belønner god cykelkultur 8. Fremme af god cykelkultur gennem cykelkurser til udvalgte målgrupper 9. Mere kontrol og synlighed af politi (gerne cyklende) 10. Etablering af cykellommer 11. Kampagner for synliggørelse af cyklister i samarbejde med Byens Trafikråd 12. Kampagner, der skal gøre andre trafikanter mere opmærksomme på cyklister. 13. Nedsatte hastighedsbegrænsninger omkring udvalgte skoler og institutioner på Frederiksberg fra 50 km/t til 40 km/t. 14. Trafiksanering af lokalområder til hastighedsbegrænsninger på 40 km/t fortsættes. 15. Gennemførelse af en kampagne om brug af cykelhjelm. 16. Kampagnepakke med bl.a. uddeling af gratis cykelhjelme til skolebørn på udvalgte klassetrin (alternativt uddeling af et antal klassesæt til skolerne) 17. Markedsføring af Byens Trafikråds Byt cykelhjelm gratis -kampagne 18. Uddeling af cykelhjelm til alle medarbejdere i Frederiksberg Kommune, der bruger cyklen i forbindelse med deres arbejde 19. Anlæg af cykelstier og/eller -baner langs trafikvejene (I 2010 Bülowsvej, Bernhard Bangs Allé og Hostrupsvej)

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Cykelpolitik 2008-2012

Cykelpolitik 2008-2012 Cykelpolitik 2008-2012 FREDERIKSBERG KOMMUNE Cykelpolitik 2008-2012 Indhold Forord 2 Status for cykeltrafikken 3 En cykelpolitik bliver til 5 Vision, mål og indsatsområder 6 Fremkommelighed 7 Sikkerhed

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer

Læs mere

Trafik politik for Børnegården

Trafik politik for Børnegården Trafik politik for Børnegården Formål Trafikpolitikken sætter fokus på, at alle har et ansvar for, at trafikken bliver afviklet sikkert og trygt. I trafikpolitikken er alle relevante parter blevet inddraget.

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej

Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej Evaluering af borgerdialog og trafiksanering af H.C. Ørsteds Vej v/ Lene Hansen, MOE TetraplanA/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Baggrund Cykelstier på trafikveje Mangler

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Svendborg trafiksikkerhedsby

Svendborg trafiksikkerhedsby Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Svendborg trafiksikkerheds Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Bente Hansen, Svendborg Kommune og Birger Villadsen, projektleder, COWI Den nationale cykelkonference,

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Bilag 4: Evalueringsrapport

Bilag 4: Evalueringsrapport Bilag 4: Evalueringsrapport Projekt Elver som ambassadører for tryg cykeltrafik har afprøvet og dokumenteret en metode til at arbejde helhedsorienteret med at løse skolevejsproblemstillinger. Denne evalueringsrapport

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere