Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan. Forslag"

Transkript

1 Forslag

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND Uheldsanalyse Sortpletudpegning Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Årlig sortpletudpegning Trafiktællinger og hastighedsmålinger Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Samarbejde med politi og Vejdirektorat Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter Borgerhenvendelser Revision af trafiksikkerhedsplanen 13 4 VISION 14 5 MÅLSÆTNINGER Delmål 15 6 INDSATSOMRÅDER Fysiske forbedringer på veje og stier Drift og vedligehold af vejnettet Hastighed Cykelruter Skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere og interessenter Udvalgte trafikantgrupper 26 7 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser Omkostninger for Tønder Kommune Indsats og økonomi for perioden Tønder Kommune

4 4 Tønder Kommune 2008

5 1 INDLEDNING Tønder Kommune har udarbejdet nærværende trafiksikkerhedsplan, som skal danne grundlag for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på kommunens veje. Trafiksikkerhedsplanen rummer en bred vifte af initiativer, spændende fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde, kontrol og forbedring af driftsrutiner. Mennesker begår fejl! I mere end 9 ud af 10 uheld er den menneskelige faktor årsag eller en medvirkende årsag til uheldenes opståen. I mindre end 3 ud af 10 uheld er infrastrukturen årsag eller medårsag til uheldene og i mindre end 1 ud af 10 uheld er køretøjet årsag eller medårsag til uheldets opståen. Det er med andre ord når mennesker begår fejl, at uheldene opstår. Trafiksikkerhedsudfordringen er på den ene side at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene undgås og på den anden side at sikre, at vejen, køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde så skaderne minimeres hvis uheldet sker. En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå på alle tre hovedfronter - kontrolfronten, kampagne- og samarbejdsfronten og på den front der omfatter fysiske ændringer på vejnettet - for såvel at undgå uheldene opstår som at minimere uheldenes konsekvenser, hvis de alligevel sker. Desuden vil der ofte kunne opnås en ikke uvæsentlig synergieffekt ved både at arbejde med fysiske løsninger, kontrol og kampagner/samarbejde på samme tid. Behovet for en fælles indsats Der er behov for en øget indsats - løftet af mange forskellige aktører, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af trafikuheld i Tønder kommune. Mange trafiksikkerhedsaktiviteter forudsætter et bredt samarbejde mellem Tønder Kommune og de forskellige aktører. Dette gælder fx med politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, og ikke mindst kommunens borgere. Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen således både skabt grundlag og rammer for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde som en fremstrakt hånd til et bredtspektret samarbejde om at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Tønder Kommune og rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro, med støtte fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: Tønder Kommune

6 Syd- og Sønderjyllands Politi v. Per Rimmer Nielsen og Johnny Mathiesen Ældrerådet v. Peter A. Petersen Landdistriktrådet v. Christian Friis Landbrugsorganisation v. Erik O. Petersen Handicaprådet v. Jens Petersen Børne- og Skoleforvaltningen v. Tove R. Nielsen Sundhedsforvaltningen v. Knud Matzen Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Tønder Kommunalbestyrelse på mødet d. 28. august Tønder Kommune 2008

7 2 BAGGRUND For at udpege de problemstillinger, der skal fokuseres på i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde, er der gennemført en række analyser på baggrund af politiregistrerede trafikuheld, en sortpletudpegning og en borgerundersøgelse. Data er behandlet i en særskilt statusrapport. Hovedkonklusionerne fra analyserne er sammenfattet nedenfor. 2.1 Uheldsanalyse Der er gennemført en uheldsanalyse med baggrund i politiregistrerede trafikuheld på kommunens veje fra perioden 1. januar 2000 til 31. december 2006, hvor der er optaget rapport. Uheldsanalysen omfatter i alt 716 uheld, som er fordelt på 342 personskadeuheld med 484 tilskadekomne (heraf 28 dræbte, 209 alvorligt og 247 lettere tilskadekomne) og 374 materielskadeuheld. Uheld fordelt på uheldsart Uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1 Politiregistrerede uheld på kommunens veje fra , fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld. Som det fremgår af figuren ses, at antallet af trafikuheld er faldende gennem perioden, hvor antallet er 17 % lavere i 2006 end i år På de veje som fra 2007 blev statsveje har antallet af uheld på årsbasis varieret mellem 22 og 47 og med en faldende tendens, således at antallet af trafikuheld i 2006 var nede på 23. Statsveje i Tønder Kommune Antallet af personskader på statsvejene har varieret mellem 17 og 39 og med en faldende tendens svarende til antallet af uheld. Tønder Kommune

8 Personskader fordelt på skadegrad Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 2 Politiregistrerede personskader på kommunens veje fra Antallet af personskader er i modsætning til uheldsantallet uændret gennem perioden - om end med variationer fra år til år. I forhold til færdselssikkerhedskommissionens målsætning på 40 % i perioden 2001 til 2012 er den forventede reduktion ikke nået i Tønder Kommune. 60 % af uheldene på kommunevejene er sket i landzone. Generelt sker flest uheld i kryds, men i landzonen sker flest uheld på strækninger. De fleste personskader sker også ved uheld på strækninger. Det er fortrinsvis mænd i aldersgruppen 25-40, der som fører er involveret i uheld og som kommer til skade. Det er primært personbiler, der er involveret i uheld. 10 % af alle uheld på kommunevejene er cyklistuheld. 13 % af alle uheld er knallertuheld (kun knallert 30). I 4 % af alle uheld er en lastbil involveret, mens der i 3 % af alle uheld er en traktor involveret. I 20 % af alle uheld har en fører været spirituspåvirket. I 6 % af alle uheld har et køretøj med tysk nationalitet været involveret. Der sker flest uheld i sommermånederne juli og august. Der sker flest uheld om fredagen, mens det primært er i eftermiddagsspidstimen at der indtræffer uheld. Hovedparten af uheldene er af typen eneuheld, hvor også der sker flest personskader. Der sker dog også mange personskader mellem krydsende køretøjer uden svingning. 8 Tønder Kommune 2008

9 2.2 Sortpletudpegning På baggrund af uheldene fra årene er der gennemført en sortpletudpegning. Ved en sort plet forstås de lokaliteter på vejnettet, hvor der er sket 4 uheld eller mere i kryds og 5 uheld eller mere på strækninger (indenfor 400 m). Der er i alt udpeget 15 sorte pletter. 11 af de udpegede lokaliteter ligger i byer, heraf er der 2 kryds og 9 strækninger. De resterende 4 lokaliteter ligger i åbent land, og er alle strækninger. Det skal nævnes, at en sort plet ikke angiver alvorlighedsgraden af uheldene, men alene er baseret på antal registrerede uheld. Figur 3 De lokaliteter som i 2008 er udpeget som sorte pletter, baseret på de uheld som er sket i perioden Borgernes synspunkter Borgernes synspunkter vedrørende trafiksikkerhed og tryghed i trafikken er indhentet ved gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse, ved behandling af konkrete borgerhenvendelser og som opfølgning på et dialogmøde med lokale foreninger. Behandlingen af de indkomne oplysninger fra borgerne viser, at det, der berører flest borgere, er: Høj hastighed Dårlige oversigtsforhold Mange uheld Smalle veje Tung trafik Gennemkørselstrafik Manglende eller dårligt vedligeholdte cykelstier Tønder Kommune

10 Farligt kryds Borgernes synspunkter har indgået som en del af grundlaget for udpegning af hvilke tryghedsrelaterede temaer, der skal indgå i trafiksikkerhedsplanen. Endvidere afspejles borgernes kommentarer i den del af trafiksikkerhedsplanens vision, der omhandler tryghed. Figur 4 De lokaliteter som i borgerne via spørgeskemaundersøgelsen har kommentarer til. Desuden har et antal borgere, et lokalråd samt ældrerådet yderligere en række kommentarer til vejnettet, som ikke er vist på kortet. 10 Tønder Kommune 2008

11 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN I Tønder Kommune pågår der en lang række trafiksikkerhedsaktiviteter der ikke er projekt- eller temarelateret. Disse aktiviteter er en del af det daglige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen og en væsentlig del i såvel det at sikre en sammenhæng i de forskellige aktiviteter som i at forbedre trafiksikkerheden. 3.1 Årlig sortpletudpegning Der gennemføres en årlig sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og fremover også på skadestueregistrerede uheld, når disse på et tidspunkt bliver registreret. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved har mulighed for at vurdere eventuelle ombygningsbehov. Sortpletudpegningen sker typisk i løbet af foråret, på det tidspunkt hvor alle oplysninger forligger om uheldene det forrige år. 3.2 Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på vejnettet. Herved sikres et overblik over trafikkens udvikling og udviklingen hastighedsniveauet på kommunens veje. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. 3.3 Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision og i relevant omfang også en tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter, hvor det synes at være relevant. En sådan vurdering vil fx afhænge af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt projektet regulerer forhold, der involverer lette trafikanter, ældre og handicappede. Fremtidige lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken vil blive gennemgået med sikkerheds- og tilgængelighedsbriller på. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser såvel i som uden for de nye områder. Desuden skal fremtidige bolig- og erhvervsområder udformes således, at der så vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidte mv. Tønder Kommune

12 Fakta: Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden uheldene sker. Ved trafiksikkerhedsrevisionen gennemgås projekterne med sikkerhedsbriller. Herved sikres, at vejanlæggene lever op til den nyeste viden indenfor trafiksikkerhed. Tilgængelighedsrevision omfatter tilsvarende en systematisk og uafhængig vurdering af om projektets udformning er handicap og ældrevenligt og dermed tilgodeser de behov som særligt disse to grupper har f.eks. med niveauspring, bredder i forhold til kørestol, ledelinier mv. 3.4 Samarbejde med politi og Vejdirektorat Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning og afmærkning og i politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Tønder Kommune indgår i Vejdirektoratets Vejcenter Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg, hvor det regionale trafiksikkerhedsarbejde og de regionale trafiksikkerhedsproblemstillinger drøftes. Herudover vil kommunen fortsat indgå i dialog med Vejdirektoratet med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af det nationale vejnet, der går gennem kommunen. 3.5 Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter Der vil løbende blive gennemført evalueringer af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter med sigte på at belyse, om projekterne har haft den ønskede effekt. Dette skal sikre, at fremtidige projekter udformes og gennemføres så de opnår den størst mulige sikkerheds- og tryghedsmæssige effekt. 3.6 Borgerhenvendelser I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen, har borgerne haft mulighed for at kommentere de trafikale forhold i kommunen. Disse har efterfølgende dannet baggrund for en del af trafiksikkerhedsplanens aktiviteter ligesom en række af borgerhenvendelserne vil blive behandlet mere indgående i løbet af de kommende år. 12 Tønder Kommune 2008

13 Borgerindmeldinger: For til stadighed at have en pejling på de forskellige problemstillinger, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger via kommunens hjemmeside. 3.7 Revision af trafiksikkerhedsplanen Det er vigtigt, at trafiksikkerhedsplanen holdes ajour og at målsætningen følges. Derfor vil der ske en løbende opfølgning og en revision hver 4. år, således at trafiksikkerhedsarbejdet til stadighed gennemføres der, hvor der er mest brug for det. Tønder Kommune

14 4 VISION Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Tønder Kommune er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Desuden er det ønsket, at alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på vej- og stinettet. Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser eller med faciliteter for disse. Endeligt er det håbet, at et målrettet og koordineret trafiksikkerhedsarbejde - båret af mange forskellige aktører - vil medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Tønder kommune. 14 Tønder Kommune 2008

15 5 MÅLSÆTNINGER Færdselssikkerhedskommissionen har i handlingsplanen fra 2007 som målsætning, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til årene Tønder Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af personskader, hvilket betyder, at Tønder Kommune vil medvirke til, at antallet af personskader i de politiregistrerede trafikuheld på kommunens veje inden 2012 er reduceret til: Maksimalt 19 dræbte og alvorligt tilskadekomne pr. år (en reduktion på 14 dræbte og alvorligt tilskadekomne) Maksimalt 19 lettere tilskadekomne pr. år (en reduktion på 13 lettere tilskadekomne) Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. 5.1 Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen for reduktionen i antal dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal understøtte at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Overholdelse af hastighedsgrænser Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og kvæstede i trafikken; jo højere hastighed jo større uheldsrisiko og desto alvorligere konsekvenser. Der vil derfor blive fokuseret på overholdelse af hastighedsgrænserne i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Det er i denne sammenhæng væsentligt ikke kun at fokusere på de store hastighedsoverskridelser. En overskridelse på km/t kan i en kritisk situation betyde forskellen mellem lettere og dødelige skader. F.eks. vil risikoen for en fodgængers død ved påkørsel med en hastighed på 30 km/t være 5 %, mens en hastighed på lidt over 50 km/t vil betyde en risiko på 50 %. Tønder Kommune

16 Fakta: Vejdirektoratet har for 2005 beregnet, at hvis alle bilister havde ændret deres hastighed, så deres gennemsnitsfart overholdt hastighedsgrænsen ville der på landsplan have været sparet ca. 40 dræbte og 600 tilskadekomne. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Der er desværre stadig en social accept af små hastighedsoverskridelser på vejnettet. Dette ses også på vejene i Tønder Kommune, og det kan formentlig desværre ikke undgås før, der er sket en holdningsændring blandt befolkningen. Målsætning: Det er samtidig målsætningen, at ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % -fraktilhastigheden 1 ikke overstige hastighedsgrænsen. Aktivitet: På lokalveje i byområder, hvor 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 10 % over hastighedsgrænsen vil det blive vurderet, om der skal etableres hastighedsdæmpning eller anden regulering. Såfremt 85 %- fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil der blive etableret hastighedsdæmpning eller anden regulering. For trafikveje i byområder og veje i landområder, hvor 85 %- fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil det blive vurderet (i samråd med politiet), om der skal en eller anden form for regulering. På veje forbi skolerne vil der blive etableret hastighedsdæmpning, såfremt 85%-fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen. Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god sikkerhed og tryghed. På lokalvejene skal trafikken afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med lav hastighed. Som det ses af den følgende hensigtserklæring er der derfor skærpede krav for hastighedsniveauet på lokalveje. Tilsvarende gælder for veje forbi skoler % -fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafikanterne overskrider. Når 85 % - fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord, så er 85 % - fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. 16 Tønder Kommune 2008

17 Sikre skolebørn En af kommunens væsentligste opgaver i trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole. Sikre skolebørn er derfor et af de centrale punkter i trafiksikkerhedsarbejdet. Børn lærer at begå sig i trafikken ved at færdes i trafikken. Der iværksættes derfor en række initiativer som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert på vejnettet og, som samtidig skal motivere eleverne (og deres forældre) til, at de er selvtransporterende i trafikken. Delmål 1: Det er et mål, at 90 % af samtlige elever fra 3. klasse og opefter på alle skoler i kommunen transporterer sig selv til og fra skole i år Det vil sige transporterer sig enten til fods, i bus eller på cykel. I 2007 er 80 % af skolebørnene selvtransporterende. Delmål 2: Ved udgangen af 2012 må ingen skolebørn komme til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole. I perioden kom 0-4 skolebørn til skade pr. år på deres vej til / fra skole. Unge trafikanter (16-24 år) Unge i alderen år kommer 4-5 gange så hyppigt til skade i trafikuheld som alle de øvrige aldersgrupper. Uheld blandt unge trafikanter skyldes ofte manglende respekt for færdselsloven kombineret med manglende erfaring / rutine. Det er særligt manglende respekt for hastighedsgrænserne og promillegrænsen samt manglende brug af sele, der medfører de mange alvorlige færdselsuheld blandt unge trafikanter. Figur 5 Unge og faste genstande er desværre en farlig cocktail. Tønder Kommune

18 Delmål 3: Ved udgangen af 2012 må der højest være 14 tilskadekomne pr. år blandt unge trafikanter (16-24 år). I perioden kom i gennemsnit 23 personer i alderen år til skade i trafikken på kommunens veje Hensigtserklæring: Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og moralen blandt de unge trafikanter. Derudover arbejdes der på at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem deres handlinger / adfærd og risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. 18 Tønder Kommune 2008

19 6 INDSATSOMRÅDER I de kommende 4 år vil trafiksikkerhedsarbejdet i Tønder Kommune være koncentreret om følgende indsatsområder: Forbedring af de fysiske forhold på veje og stier Drift og vedligehold af vejnettet Hastighed Cykelruter Skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere / interessenter De unge trafikanter 6.1 Fysiske forbedringer på veje og stier I de kommende år vil der blive arbejdet på, at gennemføre en række ombygninger samt ændret skiltning og afmærkning på kommunens veje og stier for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Heri indgår fjernelse af sorte pletter baseret på en årlig sortpletudpegning. De fysiske forbedringer på veje og stier vil omfatte en blanding af projekter der har til sigte at reducere de sorte pletter, fremme sikkerheden på strækninger med et ensartet uheldsbillede ( grå strækningsbekæmpelse ), tema-bekæmpelse hvilket vil sige gennemførelse af identiske foranstaltninger mange steder på vejnettet med sigte på at forebygge trafikuheld samt gennemførelse af tryghedsfremmende tiltag baseret på de tilbagemeldinger som borgerne har givet. I den forbindelse skal det nævnes, at omfanget af de forslag, der realiseres, afhænger af størrelsesordenen på de midler, der årligt afsættes hertil på kommunens budget. Figur 6 Etablering af byporte med sigte på en synliggørelse af overgangen mellem by- og landzonen er et eksempel på en tema-bekæmpelse. Tønder Kommune

20 6.2 Drift og vedligehold af vejnettet Der vil fortsat være stor fokus på drift og vedligehold af vejnettet, hvor borgerhenvendelser omkring driftsspørgsmål medtages i den daglige drift af vejnettet samt i den løbende udvikling af driftsrutinerne. Der udarbejdes en plan/rutiner for den systematiske vedligeholdelse af vejnettet, med fokus på de vejtekniske elementer som har væsentlig betydning for trafiksikkerheden. Plan/rutiner vil bl.a. have fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne/nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold og afmærkningen af vejkurver og i kryds. Figur 7 Drift og vedligehold har betydning for trafiksikkerheden - her på billedet mest for de cyklende samt ældre og handicappede. Ligeledes vil Kommunen i de kommende år gennemgå samtlige de lokaliteter, som borgerne har udpeget i spørgeskemaundersøgelsen og via skriftlige tilbagemeldinger. Tilsvarende vil Tønder Kommune også fremover gennemgå de henvendelser som borgerne kommer med via kommunen hjemmeside eller via breve. 6.3 Hastighed Gennemførelse af den hastighedsplan som Tønder Kommune har udarbejdet er omdrejningspunktet for dette tema. Det omfatter bl.a. etablering af km/t hastighedszoner i boligområder, lokale hastighedsgrænser og hastighedsdæmpning. Desuden indeholder hastighedsplanen tre temaer: hastighedsdæmpning ved skoler 20 Tønder Kommune 2008

21 markering af overgang mellem by og land via byporte lokale hastighedsgrænser gennem blå byer hvor der i første omgang vil være fokus på hastighedsdæmpning ved skoler og markering af overgang mellem by og land. Skoleveje, herunder også skoleveje i åbent land samt etablering af et cykelrutenet er to temaer som er nært relateret til hastighedsplanlægningen og hvor aktiviteterne understøtter hinanden. Figur 8 Byporte placeret rigtig i forhold til hvor vejen visuelt skifter karakter mellem by og land er en vigtig foranstaltning til sikring af en passende lav hastighed gennem byerne. Samarbejde med Politiet Et centralt element i sikring af hastighedsoverholdelsen er samarbejdet med Politiet. Kommunen kan her bistå Politiet med udvælgelse af strækninger til hastighedskontrol. Tønder Kommune vil tilskynde til, at der gennemføres hastighedskontrol på de strækninger, hvor 85%- fraktil-hastigheden er +10 km/t i forhold til hastighedsgrænsen. 6.4 Cykelruter Tønder Kommune vil udarbejde en plan for de fremtidige cykelruter i kommunen. Med cykelruter menes et vejvist net af ruter mellem boligområder og erhvervsområder/centerområder og mellem bysamfund, hvor cyklisterne så vidt muligt cykler på cykelstier/cykelbaner på de delstrækninger i ruten som forløber ad trafikveje, ad lokalveje og ad stier i eget tracé. Tønder Kommune

22 Ruterne fastlægges med udgangspunkt i den nuværende lokalisering af bolig- og erhvervsområder, skoler, centerfunktioner, det nuværende stinet og de ønsker som borgerne og skoleeleverne har angivet i spørgeskema- og skolevejsundersøgelserne. I forbindelse med cykelrutenettet er det tanken, at der årligt afsættes et særligt beløb til udbygning af dette. Figur 9 De lette trafikanter har høj prioritet i trafiksikkerhedsarbejdet 6.5 Skolebørn i trafikken Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et centralt punkt i trafiksikkerhedsarbejdet. Udover at der iværksættes en række bløde indsatser vil børnenes sikkerhed og tryghed blive prioriteret højt, når der sker fysiske ombygninger på vejnettet. Trafiksikre skolebørn har samtidig en direkte forbindelse til sundhedsaspektet ved at få flere børn til at gå og cykle til og fra skole. Aktiviteter Trafikpolitik på skolerne Kommunen vil motivere og medvirke til at der udarbejdes trafikpolitikker på de enkelte skoler. Trafikpolitikker kan f.eks. omhandle: Hvilke ruter eleverne bør benytte for at komme trygt til skole Hvordan forældre der afleverer deres børn bør opføre sig i trafikken Motivere til at børnene bliver selvtransporterende 22 Tønder Kommune 2008

23 Færdselstræning Etablering af skolepatruljer Samarbejde med Politi og Kommune Ønsker til fysiske forbedringer på vejnettet Kampagner Tønder Kommune vil understøtte skolernes trafikpolitikker og i et vist omfang deltage med kampagner omkring skolestart, brug af cykelhjelm og forældres ansvar i forbindelse med børnenes transport til og fra skole. Færdselstræning Fra kommunens side lægges der op til at skolerne, som et element i trafikpolitikkerne, arbejder med elevernes færdselstræning og eksempelvis deltager i EUC-cyklistkurser. Dette kan både være træning af elevernes færdigheder i trafikken og deres viden omkring eksempelvis færdselsloven, hastigheds betydning ved færdselsuheld, lastbilchaufførers blinde vinkler og generel sammenhæng mellem handlinger / adfærd og risiko for at komme til skade i trafikken. Figur 10 Eksempel på sti frem til skolen. Samarbejde mellem skole, kommune og politi Kommunen vil fortsat arbejde for et tæt samarbejde med samtlige skoler. Således afholdes fremover årlige trafiksikkerhedsmøder mellem skolerne og de ansvarlige færdselskontaktlærere på de enkelte skoler, hvor Tønder Kommune og Politiet deltager. Møderne vil bl.a. tage udspring i de enkelte skolers trafikpolitikker. Tønder Kommune

24 Fysiske forbedringer Foran skolerne Kommunen vil, i samarbejde med skolerne, gennemgå afsætnings- og parkeringsområderne foran skolerne med henblik på primært at sikre forholdene for de elever, der er cyklende eller gående. Herunder vil afsætningsforholdene for de elever, der bliver kørt til skole, blive vurderet. Sikre skoleveje Med udgangspunkt i den trafikpolitik som den enkelte skole skal udarbejde, vil Kommunen løbende arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden på skolevejene gennem fysiske forbedringer på vej- og stinettet. Hvor løsningen omfatter cykelstier vil dette indgå i cykelruteplanen. Åbent land For at sikre de børn, der skal cykle i landområderne for at komme til og fra skole, vil kommunen på længere sigt arbejde med at etablere cykelfaciliteter langs vejene som f.eks. cykelstier, brede kantbaner og 2-1 vejafmærkning. Dette arbejde vil indgå i cykelruteplanen. Figur 11 Eksempel på en 2 1 vej. 6.6 Samarbejde med borgere og interessenter Som nævnt i indledningen skal trafiksikkerhedsarbejdet omfatte mange forskellige aktører for at blive en succes. Samarbejde og koordinering er derfor et væsentligt element i planen. 24 Tønder Kommune 2008

25 Lokalt trafiksikkerhedsråd Der oprettes et lokalt trafiksikkerhedsråd i Tønder Kommune. Rådet vil blive tværfagligt sammensat med repræsentanter fra forskellige organisationer. Trafiksikkerhedsrådet kan betragtes som kommunens lokale sparringspartner vedrørende trafiksikkerhed, og hvor rådets medlemmer medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden. Medieplan Der udarbejdes en dynamisk medieplan indeholdende en oversigt over de informationsaktiviteter, herunder kampagner som løbende gennemføres. Medieplanen er såvel forvaltningens som trafiksikkerhedsrådets plan der minimum en gang pr. år opdateres af de to parter i fællesskab. Fakta: Medieplanen beskriver, hvordan kommunen vil kommunikere med omgivelserne. Heri angives fx indhold og tidspunkt for udsendelse af pressemeddelelser, kampagner mv. Samarbejde med lokalråd De enkelte lokalråd opfordres til løbende at diskutere trafiksikkerhed i lokalområderne. I den forbindelse vil Tønder Kommune fortsat afholde møder med lokalrådene, hvor der drøftes trafiksikkerhed i lokalområderne. En forudsætning for dette er, at lokalrådene seriøst arbejder med trafiksikkerhed og selv indgår med lokale aktiviteter. Det tilstræbes, at der afholdes et årligt møde. Virksomheds-trafikpolitik for Tønder Kommune Tønder Kommune vil på længere sigt forsøge at udarbejde en virksomheds-trafikpolitik, der giver nogle retningslinier og normer for hvordan virksomhedens ansatte skal opføre sig i trafikken. Trafikpolitikken kan såvel indeholde krav eller retningslinier for valg af transportmiddel, overholdelse af hastighedsgrænser, rigtig brug af køretøjer osv., og hvor der kan være såvel bonus som alvorlige sanktioner hvis reglerne følges hhv. brydes. Det er samtidig tanken, at Kommunens virksomheds-trafikpolitik kan danne forbillede for virksomhederne i kommunen, således at disse medvirker til at motivere deres medarbejder til en trafiksikker færden i trafikken. Samarbejde med transporttunge virksomheder Kommunen vil arbejde for at der ikke forekommer gennemkørende tung trafik på lokalveje, herunder gennem boligområder. Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med transporttunge virksomheder og / eller regulering af de trafikale forhold. Tønder Kommune

26 6.7 Udvalgte trafikantgrupper Uheldsanalysen viser, at der sker et stort antal uheld (og personskader) med personer i alderen 16 til 24 år. Derfor vil kommunen i de kommende år gennemføre en række indsatser for at nedbringe antallet af tilskadekomne blandt de unge trafikanter både gennem tiltag direkte rettet mod denne aldersgruppe og mod de yngre børn og unge. Derudover har særligt ældrerådet planer om aktiviteter rettet mod de ældre medborgere i trafikken. De 8-15 årige For børn og unge i alderen 8-15 år vil der blive gennemført en række aktiviteter med sigte på at skabe en god og sikker adfærd i trafikken - det vil sige aktiviteter der sigter på forebyggelse. Kampagner For at nedbringe antallet af personskader i denne aldersgruppe vil kommunen deltage i nationale kampagner målrettet børn og unge. Ligeledes vil Tønder Kommune med udgangspunkt i de forskellige forslag der er beskrevet på internetsiden gennemføres forskellige aktiviteter målrettet aldersgruppen. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med kommunens forskellige forvaltninger, skolerne mv. Samarbejde med SFO og fritidshjem Allerede hos de mindre årgange tillægges vaner og unoder og derfor vil trafiksikkerhedsarbejdet også omfatte et samarbejde med SFO og fritidshjem omkring sikkerhed i trafikken. De konkrete initiativer fastlægges i samarbejde med SFO erne og fritidshjemmene. De årige For de unge i alderen år omfatter aktiviteterne i høj grad om at synliggøre de risici der er forbundet med uagtsom adfærd i trafikken. Her tænkes på spritkørsel, kørsel i høj fart provokerende kørsel osv. Samarbejde med ungdomsuddannelser og ungdomsklubber Kommunen vil indgå i et tættere samarbejde med politiet og lokale ungdomsuddannelser og klubber for at gennemføre projekter eller kampagner, der kan forbedre de unges adfærd i trafikken. Bl.a. vil kommunen lægger op til, at der gennemføres arrangementer med trafikinformatører og politi i ungdomsklubber. 26 Tønder Kommune 2008

27 Fakta: Trafikinformatører er typisk personer, der er blevet handicappet efter alvorlige trafikuheld og f.eks. sidder i rullestol. Trafikinformatørerne tager rundt og holder foredrag for andre unge. Igennem foredragene fortæller de om, hvordan uheldet skete, hospitalsopholdet, livet som handicappet, uheldets konsekvenser etc. Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed Kommunen vil løbende være i dialog med kørelærere med henblik på at udveksle viden omkring de unges færdsel i trafikken. Kørelærerne kan f.eks. få oplysninger om, hvor på vejnettet unge har været involveret i alvorlige trafikuheld og i køreskoleundervisningen tale om dette. Aktiviteter hvor politiet indgår i køreskoleundervisningen er en mulighed der vil blive arbejdet videre med. Temadag om reaktionsevne i høj fart For at fremme de unge trafikanters forståelse for sammenhængen mellem høj hastighed og risiko for at komme alvorligt til skade i trafikken vil kommunen med inspiration fra projekt Fart med fornuft (se faktaboks) støtte de unges deltagelse i temadage, hvor de unge trafikanter kan opleve risikoen ved høj hastighed. Dette skal medvirke til at fremme de unge trafikanters risikoforståelse ved høj hastighed. Fakta: Fart med fornuft Fart med fornuft er et avanceret kørekursus, som udbydes af en række sønderjyske kommuner. Kurset tilbydes årige og foregår på motorbanen Padborg Park. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får kursusdeltagerne mulighed for at spare penge på deres bilforsikring, hvis de består kurset. De ældre medborgere I Ældrerådet arbejdes der på at få etableret kørekurser målrettet Tønder Kommunes ældre medborgere. Da Ældrerådet er repræsenteret i trafiksikkerhedsrådet, vil der være en mulighed for at koordinere de forskellige tiltag. Tønder Kommune

28 7 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning er, at antallet af personskader (dræbte og tilskadekomne) skal reduceres med 40 % inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at der i årene gennemsnitligt blev registreret 65 personskader pr. år på kommunevejene i Tønder Kommune. En reduktion på 40 % betyder, at antallet af personskader reduceres med 26 pr. år således, at antallet af personskader kommer ned på 39 pr. år inden udgangen af Enhedspriser I Transport- & Energiministeriets nøgletalskatalog fra 2004 (revideret i 2006) er det beskrevet, hvor meget et trafikuheld eller en personskade i trafikken koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete omkostning i forbindelse med en personskade afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentlig under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentlig over enhedspriserne. Enhedspriser for personskader i trafikuheld Omkostningerne i forbindelse med trafikuheld kan deles op i personog materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab. Personrelaterede omkostninger er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Materielrelaterede omkostninger er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Velfærdstab er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker trafikuheld. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade. De samlede omkostninger ved en trafikuheld udgør således 1,635 til 2,15 mio. kr. pr. personskade afhængig af om velværdstabet medregnes. Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2007-niveau ved hjælp af nettoprisindekset. Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret Tønder Kommune 2008

29 En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder det offentlige fx i form af behandling, rehabilitering, pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Udover de direkte offentlige udgifter udgøres størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger af velfærdstabet og materielle skader (som typisk er omfattet af private forsikringer betalt af bilisterne). Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade. De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner. Efter gennemførelse af kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger skal fordeles. Det er vurderet, at kommunernes andel udgør % af de direkte offentlige udgifter. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende kr. pr. personskade. 7.2 Omkostninger for Tønder Kommune Med udgangspunkt i ovenstående enhedspriser svarer 65 personskader til en samfundsøkonomisk omkostning på 140 mio. kr. Heraf udgør de direkte offentlige udgifter udgør 53 mio. kr. Tønder Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 37 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld er skyld i, at Tønder Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 37 mio. kr., som primært går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af behandling, rehabilitering og pension. De 37 mio. kr. henfører til de personskader, der er sket i udgangsåret (gennemsnittet af ), men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der sker i de efterfølgende år. De reelle omkostninger kommunen har i et givent år i relation til trafikuheld, vil derfor kunne henføres til en lang årrække. Tønder Kommune

30 7.3 Indsats og økonomi for perioden Med udgangspunkt i de strategier, indsatsområder og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit, er det vurderet, at det vil komme til at koste 30 mio. kr. at nå den ønskede reduktion i antallet af personskader på 40 % inden udgangen af Det svarer til, at der årligt skal bruges 6 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet fra 2008 til og med Det er antaget, at ressourcerne fordeles som vist nedenfor: Nationale initiativer: 0,25 mio. kr. Sortpletarbejde: 8 mio. kr. Forbedring af andre uheldsbelastede lokaliteter: 6 mio. kr. Forbedring af borgerudpegede lokaliteter: 1,5 mio. kr. Drift og vedligehold: 1 mio. kr. Hastighedsdæmpning og kontrol: 2,6 mio. kr. Skolebørn i trafikken: 6,3 mio. kr. Samarbejde med borgerne: 0,25 mio. kr. Udvalgte trafikantgrupper: 4 mio. kr. Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af de ressourcer, der lægges i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende / uheldsbesparende effekt. Flere af de fysiske tiltag sigter i højere grad mod at forbedre trafikanternes oplevede tryghed ved at færdes på vejnettet. En gennemførelse af planen forventes at give en samfundsmæssig besparelse på 56 mio. kr. pr. år. Heraf er 21 mio. kr. direkte offentlige udgifter. Besparelsen for Tønder Kommune vil beløbe sig til 15 mio. kr. pr. år. Tallene viser, at en gennemførelse af planen sparer samfundet for langt flere udgifter pr. år end det koster at gennemføre den. Sagt med andre ord er det en god forretning at investere i trafiksikkerhed! Det skal nævnes, at der ikke er regnet med tidsforbrug til gennemførelse af de enkelte aktiviteter. Hertil må regnes med et årligt ressourceforbrug svarende til godt 1-2 årsværk. Ligeledes skal der regnes med en løbende fremtidig investering efter år 2012 til vedligeholdelse af de fysiske forbedringer og til fortsættelse af en række af initiativerne for at sikre, at den nuværende effekt bibeholdes. De enkelte indsatsers lønsomhed Figur 12 viser forskellige indsatsers lønsomhed. Lønsomheden svarer til hvor meget trafiksikkerhed / uheldsbesparelse, der fås pr. investeret krone. Jo stejlere kurven er, des mere effektive er de enkelte tiltag. En række af forslagene, f.eks. skolebørn i trafikken har en lavere uheldsbesparende effekt, men til gengæld er det tiltag der i høj grad kan 30 Tønder Kommune 2008

31 medvirke til at forbedre trygheden og medføre at flere skolebørn selv cykler og går. Indsatser i perioden Borgerudpegede lokaliteter Uheldsbelastede lokaliteter Skolebørn i trafikken Drift og vedligehold Sparede personskader Udvalgte trafikantgrupper Sortpletarbejde Hastighedsdæmpning og kontrol 5 Samarbejde med borgerne Nationale initiativer Investerede millioner kr. Figur 12 Lønsomhedskurve for trafiksikkerhedsplanens hovedinitiativer ( ). Figuren illustrerer at det er de nationale tiltag, som bl.a. omfatter lovgivningsmæssige tiltag, hastighedsdæmpning og kontrol samt sortpletarbejde der er de mest kosteffektive initiativer. Det betyder dog ikke at man kan nøjes med at arbejde med de tre initiativer for at opnå den ønskede uheldsbesparelse. Trafikuheldene sker spredt over kommunen og kun nogle af disse uheld vil kunne forhindres gennem de tre initiativer. For andre uheldstyper f.eks. uheld med unge, vil det være nødvendig at arbejde med adfærdsregulerende tiltag gennem f.eks. kampagner og samarbejde med ungdomsskoler mens drift og vedligehold l vil være det væsentligste element i atter andre sammenhænge. Tønder Kommune

32 For at arbejde effektivt med trafiksikkerhed og sikre en opfyldelse af trafiksikkerhedsmålsætningen skal der således arbejdes på alle tre hovedfronter - kontrolfronten, kampagne- og samarbejdsfronten og på den front der omfatter fysiske ændringer på vejnettet. Udover vil der være en ikke uvæsentlig synergieffekt ved at arbejde på alle tre fronter på samme tid, således at fysiske forbedringer f.eks. følges op med kontrol og kampagner. 32 Tønder Kommune 2008

33 Tønder Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse Sønder Omme Filskov Grindsted Billund Stenderup / Krogager Hejnsvig Trafiksikkerhedsplan Vorbasse Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009 Udarbejdet af Billlund

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data... Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Trafikplan - Løgumkloster

Trafikplan - Løgumkloster Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE.DK SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 2 INDLEDNING 5 2.1 Processen

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013

Trafiksikkerhedsplan 2013 Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsråd. 26. Februar 2015

Trafiksikkerhedsråd. 26. Februar 2015 Trafiksikkerhedsråd 26. Februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet d. 27. november 2014 3. Opfølgning a) Trafiksikkerhedsplan - Status b) Trafikplan Skærbæk

Læs mere

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan

Cykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan Status Mål Indsatsområder Handlingsplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Formål 5 2 CYKELTRAFIKKEN I TØNDER KOMMUNE 8 2.1 Generelt om cykeltrafikken

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere