EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050"

Transkript

1 EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050

2 INDLEDNING Energibesparelser ses af en stadigt stigende kreds af aktører inklusiv Det Internationale Energiagentur som det billigste virkemiddel både i energipolitikken og til opnåelse af klimagasreduktioner. Klimakommissionen pegede således på, at den omkostningseffektive vej frem mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 gik over mindst 50 % reduktion af energibehovet i alle sektorer. En omstilling kræver investeringer, og bliver naturligvis billigere jo flere af disse investeringer, som umiddelbart er privatøkonomisk rentable. Her spiller reduktion af energiforbruget en stor rolle, da der i mange tilfælde, varierende fra sektor til sektor, kan peges på umiddelbar rentabilitet forstået som snæver rentabilitet, hvor investeringerne umiddelbart kan forrentes af de opnåede energibesparelser. Nyere international forskning viser, at for bygninger er dette måske for simpel en tankegang. Den snævre rentabilitet tager nemlig ofte afsæt i teoretiske beregninger af energiforbrug og besparelsespotentiale. Men brugerne af de mindst energieffektive bygninger bruger ifølge en hollandsk undersøgelse meget mindre energi i praksis end det beregnede niveau. Kan dette overføres til danske forhold, så må det forventes at rentabiliteten af investeringerne i bygningsforbedringer med energispareeffekt reduceres i den snævre rentabilitetsberegning, mens en stor del af investeringerne i stedet må tilskrives at have en stor positiv effekt for kvaliteten af bygningerne og for den brugskvalitet, som brugerne fremover vil opleve. Og denne positive effekt har en værdi for både ejere og brugere af bygningerne. Det er dog ikke sandsynligt, at en sådan bevidstgørelse om de ikke-energimæssige forbedringer, som følger med energirenovering, i sig selv vil være tilstrækkeligt til at få alle bygningsejere til at foretage den nødvendige energirenovering. Derfor er der behov for andre incitamenter. Den nye betragtning på energispareindsatsen i bygninger vil få betydning (ud over de tekniske tiltag) for vurderingen af rentabiliteten af energispareindsatsen, for hvilke støtteformer, der må indfases for at nå målet i 2050 på den samfundsmæssigt mest omkostningseffektive måde, og for italesættelsen og værdisætningen ( bred rentabilitet ) af de samtidige opnåede bygningsmæssige og brugermæssige kvaliteter. Dette notat omhandler således bygningernes bidrag til en omlægning af det danske energisystem frem mod 2050 på den samfundsmæssige mest omkostningseffektive måde samt mulighederne for at gennemføre dette. Notatet opstiller 8 forslag til indsatser, som vil fremme renovering af danske bygninger med væsentlig betydning for reduktion af energiforbruget og forbedring af bygningens kvalitet og brugsværdi. DET ØKOLOGISKE RÅD 2

3 INDHOLD DEL 1 1 Energieffektivitetens rolle i Energiforliget i 2012 SIDE 5 2 Klimakommissionen anbefalede mere end en halvering af energiforbruget i 2050 SIDE 6 3 Det teoretiske og det faktiske energiforbrug SIDE 7 4 De danske potentialer for faktiske energibesparelser i bygninger SIDE 10 5 Betydningen af de ikke energimæssige fordele ved bygningsrenovering SIDE 11 6 Betydningen af at ændre vaner SIDE 11 7 EU s bygningsdirektiv og behovet for dybe renoveringer SIDE 12 8 Økonomien er en barriere, som skal overkommes SIDE 13 9 Jobskabelse i energirenovering SIDE Reduktion af energiforbrug kan kombineres med forbedret indeklima SIDE Bolius-undersøgelsen SIDE Bygningsrenoveringsstrategien SIDE 17 DEL 2 Forslag, som kan sikre en omkostningseffektiv halvering af energiforbruget i danske bygninger senest i 2050 A Absolutte og bindende mål for bygningers energiforbrug i 2050 SIDE 19 B En grøn ejendomsværdiskat kan tilskynde til halvering af energiforbrug SIDE 19 C Markant større fokus på de ikke energirelaterede fordele SIDE 20 D En tilskudsordning målrettet mod dybe energirenoveringer SIDE 21 E Bygningsreglementets krav skal ikke indsnævres til rentable projekter SIDE 21 F Nye tagboliger i forbindelse med energirenovering af etageejendomme SIDE 22 G Omlægning af betalingsprincipper for el og varme SIDE 23 H Energiselskabernes muligheder for at fokusere mere på besparelser i bygninger SIDE 24 Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: Det Økologiske Råd, november 2013 Layout: DesignKonsortiet Citering, kopiering og øvrig anvendelse af notatet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde.

4 DEL 1

5 1 ENERGIEFFEKTIVITETENS ROLLE I ENERGIFORLIGET I 2012 Med energiaftalen af indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller og mere bioenergi. Aftalen sikrer 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i Initiativerne i aftalen skaber grøn vækst og beskæftigelse og tager væsentligt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Energieffektivitet er i energiforliget en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Det er ligeledes en økonomisk fordel for virksomheder og husholdninger i tider med stigende energipriser. Med de initiativer, der ligger i aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret det endelige energiforbrug (ekskl. forbruget til transport) med knap 7 pct. i forhold til Aftalen indeholder bl.a.: > at energiselskaberne i endnu højere grad end i dag skal arbejde for at realisere konkrete energibesparelser f.eks. gennem rådgivning og tilskud i bl.a. husholdninger og erhvervsliv, > at energiselskabernes årlige forpligtelse på området øges med 75 pct. i perioden og med 100 pct. i perioden i forhold til forpligtelsen i , > at der udarbejdes en samlet bygningsrenoveringsstrategi for den danske bygningsmasse, så den fremtidssikres over for stigende energipriser DET ØKOLOGISKE RÅD 5

6 2 KLIMAKOMMISSIONEN ANBEFALEDE MERE END EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I 2050 Regeringen nedsatte i 2008 Klimakommissionen, som havde til opgave at komme med forslag til, hvordan visionen om et Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer kan virkeliggøres. Klimakommissionen konkluderer i deres rapport Grøn Energi fra 2010, at Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden Det kræver dog et energisystem, der er markant anderledes end i dag. Og det kræver mindst en halvering af energiforbruget i Klimakommissionen mener ikke, at det er muligt at sige præcis, hvordan fremtidens energisystem vil udvikle sig og finder det heller ikke afgørende for det videre forløb. Men ifølge Klimakommissionen tegner der sig dog nogle konturer i 2050, der er konsistente, herunder: Energiforbruget i boligerne skal være mere effektivt. Bedre isolering og effektive energisystemer kan reducere energiforbruget til opvarmning i et gennemsnitligt hus med 60 pct. og halvere det gennemsnitlige energiforbrug i et elapparat, lige fra lamper til vaskemaskiner. Energisystemet skal omlægges til el og baseres på intelligent forbrug i hjemmene, i institutioner og i virksomheder. Citater: SBi 2012:09: Task Force. Netværk for energirenovering - Indsamling og præsentation af eksisterende kerneviden om energirenovering af eksisterende bygninger. Klimakommissionens rapport indeholder denne graf, som viser den forventede og nødvendige reduktion af det endelige energiforbrug i 2050 (rød) i forhold til 2010 (blå). Kilde: Klimakommissionen : Grøn Energi, 2010 Opvarmning Forbrug i hjemmene Transport Industri og landbrug DET ØKOLOGISKE RÅD 6

7 3 DET TEORETISKE OG DET FAKTISKE ENERGIFORBRUG De danske bygningsreglementer har over tid stillet krav til et stadigt faldende energiforbrug til opvarmning og varmt vand. For et parcelhus på 120 m 2 ser energikravene fra bygningsreglementerne således ud: Bruttoenergiramme inkl. varmt vand kwh/m 2 Kilde: Statens Byggeforsknings institut Energimærket til bygninger er opbygget, så det svarer til kravene fra de nævnte udgaver af Bygningsreglementet. Således vil bygninger opdelt efter energimærke bruge en energimængde til opvarmning, varmt vand og en smule fast el-forbrug efter nedenstående graf: Typisk energimærke kwh/m 2 Kilde: Statens Byggeforsknings institut (bemærkning de to forskellige tal for et C-mærket hus skyldes at både energikravene i BR 85 og BR 95 placerer huset i klasse C.) DET ØKOLOGISKE RÅD 7

8 Statens Byggeforsknings institut supplerede i 2004 den faktiske viden om energiforbrug og opførelsesår med nedenstående grafiske oversigt over indrapporterede beregnede energiforbrug i bygninger sammenholdt med bygningens opførelsestidspunkt og dermed også gæl- dende bygningsreglementet. Grafen anvendes ofte til at illustrere bredden af energisparepotentialet i bygninger. Det skal bemærkes, at tætheden af prikkerne er større i det nederste interval, så det visuelle billede forstyrres af relativt få bygninger med meget store forbrug. Energiforbrug i eks. bygninger Kilde: SBi s opgørelse, 2004 Grafen ovenfor bygger imidlertid på indrapporterede teoretiske beregnede energiforbrug i energimærkerne, og tager derfor ikke højde for at bygninger i praksis bruges meget forskelligt af brugerne. En række undersøgelser af sammenhængen mellem det beregnede energiforbrug ud fra en standardanvendelse af bygninger og så det faktiske energiforbrug viser, at beboere i boliger med meget højt beregnet energiforbrug i praksis bruger meget mindre energi/varme end forventet. Modsat viser undersøgelserne også, at beboere i meget energieffektive bygninger faktisk bruger lidt mere end beregnet. Fænomenet, som kaldes Prebound effekten, er først grundigt undersøgt for nylig, men forklarer delvis, hvorfor de beregnede reduktioner i det faktiske energiforbrug ved renovering af de energimæssigt ringeste bygninger ikke realiseres efter renovering. Actual and theoretical gas per m 2 of dwelling consumption per energy label Mean annual gas consumption per m2 of dwelling (m 3 /m 2 ) Faktisk forbrug Beregnet forbrug Kilde: Elsevier, Energy Policy 54 (2013): Theoretical vs. actual energy consumption of labeled dwellings in the Netherlands: Discrepancies and policy implications D. Majcen, L.C.M. Itard, H. Visscher DET ØKOLOGISKE RÅD 8

9 Når man taler om den samlede effekt af Prebound så skal antallet af bygninger i de dårligste energiklasser tages i betragtning. Den store mængde af hollandske bygninger grupperer sig omkring energiklasse C og D, hvor forskellen mellem beregnet og faktisk energiforbrug ikke er nær så stort. Frequency of energy labels in the sample and in The Netherlands Sample All labelled dwellings in The Netherlands Kilde: Elsevier, Energy Policy 54 (2013): Theoretical vs. actual energy consumption of labeled dwellings in the Netherlands: Discrepancies and policy implications D. Majcen, L.C.M. Itard, H. Visscher Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser af sammenhængen mellem teoretiske beregnede energiforbrug og de faktiske energiforbrug. De samlede beregnede og faktiske danske energiforbrug i bygninger stemmer dog nogenlunde overens. Hvis tallene fra den meget store ( boliger) hollandske undersøgelser kan overføres til danske forhold, så bidrager de til en række forståelser af danske dilemmaer. Energibesparelser ved renovering af især de energimæssigt ringeste danske bygninger kan være mindre end beregnet. Potentialet opgøres ofte efter beregningsmetoder svarende til energimærkeberegningerne, som vil overvurdere den reelle spareeffekt for disse bygninger, især fordi beboerne ofte vil ændre adfærd og bl.a. opvarme flere rum og hæve rumtemperaturen i andre. Dette betyder for det første, at det er vigtigt med oplysning til beboerne om, at de ikke skal hæve rumtemperaturen, da dette både vil underminere den økonomiske besparelse og CO 2 -reduktionen. For det andet skal der sættes meget mere fokus på renoveringernes samlede positive effekt for både reduktion af det faktiske energiforbrug og for den bygningsforbedrende indsats. For de energimæssigt ringeste bygninger må man forvente en mindsket effekt i form af faktiske energibesparelser selv om effekten skal søges fastholdt via det nævnte informationsarbejde. Men herudover vil en sådan energirenovering udover energibesparelsen have en mindst ligeså stor effekt i form af forbedring af bygningens kvalitet i form af bedre termisk indeklima, mulighed for at opvarme flere rum til komforttemperatur, bedre indeklima generelt, bedre ventilation m.v. Som følge heraf vil danske bygningsrenoveringer i de energimæssigt ringeste bygninger formentlig have en ringere snæver rentabilitet, hvis værdien af den foretagne investering kun sammenholdes med værdien af besparelserne i energiforbruget. Det vil dog nok være begrænset, hvor meget dette slår igennem. Modsat vil der ofte kunne ses en god bred rentabilitet, hvis også forbedringer i bygningskvalitet og brugskvalitet medtages i den økonomiske kalkulation. Denne konstatering kan have betydning for behovet for finansiering, idet opfyldelse af den brede rentabilitet kræver en betalingsvillighed og -kapacitet fra bygningsejere og/eller offentlig side, da de bygningsforbedrende og især de brugskvalitetsforbedrende elementer ikke udmønter sig i direkte besparelser i udgifter, som med energibesparelserne. Derimod kan de bygningsforbedrende kvaliteter og de bo-forbedrende kvaliteter have stor værdi for både bygningsejere, bygningsbrugere og for offentlige bygninger, hvor energiforbedringer kan fremme arbejdsproduktivitet og indlæringsevne, samt mindske sygefravær. DET ØKOLOGISKE RÅD 9

10 4 DE DANSKE POTENTIALER FOR FAKTISKE ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER De grundlæggende potentialevurderinger for den energibesparende effekt af rentable renoveringer ( snæver rentabilitet ) af den danske bygningsmasse bygger ofte på opgørelser foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut. Potentialevurderinger baserer sig imidlertid på data vedrørende bygningerne, men medtager ikke den adfærdsmæssige effekt, som formentlig fører til, at energispareeffekten og de økonomiske besparelser ved energirenovering overvurderes, især for de energimæssigt ringeste bygninger. Energy consumption (kwh/m2) Single-family house Building period Citat: SBi 2012:09: Task Force. Netværk for energirenovering - Indsamling og præsentation af eksisterende kerneviden om energirenovering af eksisterende bygninger. Energy consumption (kwh/m 2 ) Blocks of flat Building period Ovenstående grafiske oversigt over bygningers energiforbrug og potentiale for reduktion opdelt i årtier efter energimærkerne stemmer ganske godt med Klimakommissionens anbefalinger om at energibesparelser i bygninger skal bidrage med mindst en halvering af energiforbruget. Hvis de fremkomne analyser om markante forskelle mellem de beregnede energibesparelser og de faktiske energiforbrug i de energimæssigt ringeste bygninger i Holland og andre lande kan overføres til danske forhold, så stiller dette nogle nye perspektiver for, hvordan vi kan finansiere denne omstilling. For de energimæssigt ringeste bygninger er der risiko for, at en mindre del af finansieringen for renoveringen kan hentes gennem besparelser på energiforbruget, mens en større del skal hentes ved at værdisætte de markante forbedringer i bygningernes kvalitet og brugernes brugskvalitet. Dette kan være tilfældet selv om man som nævnt søger at minimere adfærdsændringer i form af højere rumtemperatur efter energirenovering men under alle omstændigheder må det forventes, at f.eks. hidtil ikke-benyttede rum tages i brug i større omfang, hvilket vil mindske den absolutte besparelse. DET ØKOLOGISKE RÅD 10

11 5 BETYDNINGEN AF DE IKKE ENERGIMÆSSIGE FORDELE VED BYGNINGSRENOVERING Der er i stigende grad fokus på problemer i bygninger med træk fra utætheder og kuldenedfald, med kuldebroer og kolde flader og dertil ofte hørende mug og skimmeldannelse, med nedbrydning af facadebeklædninger, med for lille dagslysindfald, med ventilation og med det termiske indeklima. Stort set alle disse problemer kan imødegås eller helt fjernes ved en renovering af bygningerne, hvor hovedfokus er på efterisolering af bygningen. Hvis løsning af problemerne kombineres med energibesparelser, vil dette bidrage til at gøre afhjælpningen af problemerne billigere. Og omvendt - skal der ske en forstærket energispareindsats, skal der fokuseres på både det komfort- og sundhedsmæssige kvalitetsløft og på energirenoveringens dobbeltfunktion som et middel til på en gang at hæve bokvaliteten og give økonomisk tilskud til indsatsen via energibesparelsen. Bygninger med godt indeklima, god styret ventilation og god adgang til dagslys skaber bedre helbred, bedre arbejdsindsats og bedre indlæring. Vi skal i højere grad italesætte energimæssige forbedring som en foranstaltning, som skal bringes i spil for at kvalitetsforbedre bygningen og dermed beboernes livskvalitet. 6 BETYDNINGEN AF AT ÆNDRE VANER På trods af, at mange inderst inde godt ved, at en bygning har mangler, som burde udbedres, så er mange ejere eller brugere af bygninger blevet så vant til manglerne, at de ikke gør noget ved det. En nylig gennemført undersøgelse af Dansk Byggeri viser således, at beboerne generelt opfatter deres bolig i bedre energimæssig stand end energimærket angiver. Beboerne har i stedet så vidt muligt kompenseret for manglerne ved varm påklædning om vinteren, ved aflukning af rum, som er for dyre at opvarme, ved aflukning af ventilationsspalter, placering af møbler væk fra kolde flader, ved anvendelse af kunstigt lys i stedet for dagslysindfald eller i værste fald ved jævnlige afvaskninger af mug og skimmeldannelse m.v. Når sådanne vaner er etableret, så opstår en vis blindhed for, hvor god bygningen egentlig kan blive at bo eller arbejde i. Og det kan være svært at trænge igennem med budskaber om, at manglerne faktisk kan udbedres, og at bygningen herefter bliver meget bedre og sundere at bo eller arbejde i. Det er simpelthen svært at påvise indeklima-og energimæssige mangler i en bolig på visuelt let forståelig form. Der er derfor brug for en markant styrket indsats for at påvise komfortproblemer og gøre disse afhjælpninger af komfortproblemer i bygninger til en drivende faktor for at gennemføre de energiforbedringer, som netop kan afhjælpe komfortproblemerne. DET ØKOLOGISKE RÅD 11

12 7 EU S BYGNINGSDIREKTIV OG BEHOVET FOR DYBE RENOVERINGER EU s bygningsdirektiv stiller krav til renovering af bygningsmassen. Først og fremmest sætter direktivet krav til, at nye bygninger frem mod 2020 får krav til at være næsten-nul-energi bygninger. Dette krav har Danmark formentligt opfyldt, når den vedtagne lavenergiklasse 2020 bliver standardkravet for nye bygninger. Som følge af EU-direktivet er der i Danmark trådt nye energiregler i kraft på en række områder: > En ny energimærkningsordning med en række ændringer og forbedringer > Særlige regler for energimærkning af offentlige bygninger og af store bygninger > Nye tillæg til bygningsreglementerne med øgede energikrav til nybyggeriet og indførelse af to nye lavenergiklasser > En ny eftersynsordning for kedler og varmeanlæg > En ny eftersynsordning for ventilations- og klimaanlæg Bygningsdirektivet beskæftiger sig imidlertid også med renoveringer, idet der stilles krav til ambitiøse og dybe renoveringer og at der ved fastlæggelsen af dybden af renoveringsindsatsen skal foretages sammenlignende samfundsøkonomiske beregninger i forhold til en række referencebygninger. DET ØKOLOGISKE RÅD 12

13 8 ØKONOMIEN ER EN BARRIERE, SOM SKAL OVERKOMMES Investeringer i kvalitetsfordring af bygninger og reduktion af bygningernes energiforbrug vil både gavne bygningsejerne og bygningsbrugerne og give økonomiske fordele for samfundet. Kortsigtede rentabilitetsvurderinger af private investeringer fører formentlig ikke til den mest omkostningseffektive vej til en halvering senest i For i disse beregninger vil de tilhørende gevinster for samfundet ikke blive indregnet. Alternativet til en halvering af energiforbruget i de danske bygninger vil være en stærkere udbygning med vedvarende energi til produktion af den manglende sparede energi. Da en øget udbygning med vedvarende energi er dyrere end en dybere energirenovering, så vil der påføres samfundet en omkostning, som bør medtages i en samfundsøkonomisk vurdering. En simpel privatøkonomisk rentabilitetsvurdering vil derimod ikke give et retvisende billede. Ensidig fokus på kortsigtede private rentabilitetsberegninger vil føre til, at investeringerne i energirenoveringer bliver for lave, og det vil ikke være samfundsøkonomisk optimalt i forhold til at nå det fastlagte politiske mål om fossilfrit eller 100 % vedvarende energi forsynet samfund i Gennemførelse af private energirenoveringer medfører betydelige økonomiske fordel for samfundet. Kilde: Oplæg på Midtvejskonference for bygningsrenoveringsstrategien, om: Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, Ole Michael Jensen, SBi Der bør derfor opstilles en langsigtet plan, der sikrer et investeringsniveau, som minimerer omkostningerne for samfundet til at gennemføre den planlagte og vedtagne energimæssige omstilling frem mod Heri må indgå tilskudsmuligheder, som kan sikre, at hensyn til privatøkonomisk rentabilitet ikke underløber det energibesparelsesniveau i bygninger, som er optimalt for at nå den samfundsmæssigt billigst mulige omstilling. DET ØKOLOGISKE RÅD 13

14 9 JOBSKABELSE I ENERGIRENOVERING Energirenovering har en væsentlig positiv effekt på jobskabelse, samfundsøkonomi og konkurrenceevne og effekten kan blive endnu større, hvis der skrues op for energirenoveringerne på det rigtige tidspunkt i bygningernes levetid. Især for øjeblikket er der behov for fokus på etablering og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. Med de rigtige krav til energirenoveringer og til uddannelsesniveau hos danske rådgivere og håndværkere vil der kunne skabes og fastholdes mange varige arbejdspladser i årtierne frem til Skabelsen af disse arbejdspladser vil spare store beløb for det danske samfund på ledighed og deraf følgende sociale problemer. 10 REDUKTION AF ENERGIFORBRUG KAN KOMBINERES MED FORBEDRET INDEKLIMA Energirenoveringsindsatsen skal ses i nøje sammenhæng med de øvrige nødvendige vedligeholdelses- og kvalitetsforbedrende indsatser, som over årene skal ske i den danske bygningsmasse. Behov for forbedret indeklima, sundhed, komfort, indlæring og arbejdskraftsproduktivitet skal løses sammen med at energibehovet reduceres til højst det halve. Ofte er det problemer med vedligeholdelse eller indeklima, eller ligefrem med udlejning, som udløser ønsket om en renovering. Og meget ofte er svaret at energirenovere i kombination med forbedringer på de andre elementer. Når dette behov for renovering udløses skal det sikres, at bygningens energiforbrug bringes så langt ned, som muligt, da en omfattende renovering kun gennemføres ganske få gange i en bygnings levetid. Samtidig kan det kombineres, så det giver øgede fordele på de andre renoveringselementer også. DET ØKOLOGISKE RÅD 14

15 11 BOLIUS UNDERSØGELSEN Bolius har spurgt 3000 bygningsejere om, hvad der skulle til før de ville energirenovere deres bygning. Topscorerne var, at der skal indføres en tilskudsordning, og at der skal gennemføres en forgrønnelse af ejendomsbeskatningen, så bygninger med lavt energiforbrug skal betale mindre i skat. Bygningsejerne har altså meget fokus på de økonomiske virkemidler, men dernæst på forbedringer af bygningskvalitet og brugskvalitet. Hvad motiverer dig til at få igangsat en energirenovering? (3150 svar) Kilde: Bolius Boligejerundersøgelse 2013, Bolius 2013 DET ØKOLOGISKE RÅD 15

16 Svarene viser, at boligejerne vægter, at økonomien skal være på plads. Men boligejerne har faktisk også forstået den tætte sammenhæng mellem energimæssig forbedring og bedre komfort og indeklima. Men svarene stiller tvivl om, hvorvidt at det er besparelsen fra mindskede udgifter til energikøb efter en renovering, som skal dække hele renoveringsindsatsen, eller om fremtidssikring og forbedring af komfort m.v. også tillægges en selvstændig økonomisk værdi. Dette understreger behovet for, at de professionelle byggeaktører i langt højere grad sammenkæder deres budskaber, således at bedre komfort og indeklima mindst sidestilles med energibesparelser. I en række tilfælde bør forbedringer i bygningens brugskvalitet faktisk anvendes som trækkraft for gennemførelsen af energirenoveringer. Disse kan så levere forbedringerne og samtidig levere en del af finansieringen via sparede energiudgifter. Hvad kan få dig til at gennemføre en energibesparelse? (3150 svar) Kilde: Bolius Boligejerundersøgelse 2013, Bolius 2013 Af disse svar ses, at positive økonomiske virkemidler som tilskud og nedslag i ejendomsskatten naturligt vægtes højt. Her er det tydeligt, at værdien af de bløde forbedringer, som indeklima og komfort ikke medregnes formentlig fordi den eksisterende viden hos svareren om værdien heraf ikke er til stede i tilstrækkelig grad. Der er derfor behov for at fremhæve, at forbedringer i brugskvaliteten faktisk også kan omregnes til en økonomisk værdi på lige fod med værdien af nyt køkken og bad m.v. DET ØKOLOGISKE RÅD 16

17 12 BYGNINGSRENOVERINGSSTRATEGIEN Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard nedsatte i 2012 Netværk for energirenovering bestående af 40 organisationer og andre interessenter, med det formål at udarbejde anbefalinger til en Energirenoveringsstrategi til vedtagelse sidst i De 40 dækkede bredt i byggebranchen, energisektoren, miljøorganisationer m.v. Repræsentanter for disse 40 blev nedsat i 6 underarbejdsgrupper, der udarbejdede en lang række initiativforslag. Disse kan i form af et grundkatalog findes på Energistyrelsens hjemmeside for Energirenoveringsnetværket. Grundkataloget er efterfølgende blevet behandlet af 40-gruppen, som har vedtaget, at nedenstående seks prioriteringsmål bør danne grundlag for Energistyrelsens og politikernes videre arbejde med energirenoveringsstrategien og de enkelte initiativforslag. Initiativerne skal: 1. være klart formulerede 2. være realiserbare 3. udgøre effektfulde og målrettede løsninger på kort og lang sigt 4. fremme de langsigtede mål om halvering af energiforbruget i være omkostningseffektive 6. have synergi og helhed De 40 organisationer sendte et katalog med en lang række anbefalinger til inspiration for ministeren. Det blev sendt i bred enighed, idet dog enkelte organisationer ikke støtter enkelte konkrete forslag. Langt de fleste forslag tager udgangspunkt i en her og nu situation hvor der tages små skridt fremad. Kun ganske få forslag rækker i perspektiv frem mod sikring af den formulerede prioritering af en omkostningseffektiv halvering af bygningers energiforbrug frem mod Strategien risikerer derfor at give et fordrejet billede af vejen frem mod en omkostningseffektiv omstilling af det danske samfund på energiområdet. For med udgangspunkt i en her og nu situation vil økonomiske beregninger blive sat i forhold til nutidig rentabilitet og de samfundsøkonomiske beregninger blive udført med dette kortsigtede perspektiv. Det er derfor meget vigtigt at fokusere på målet for energirenoveringsstrategien, nemlig at sikre en omkostningseffektiv omlægning af den danske energisektor frem mod 2050, hvor energibesparelser i bygninger udgør en stor del af indsatsen. Og det er vigtigt at fokusere på de forslag, som har det langsigtede formål for øje. Virkemidlerne til opnåelse af de opstillede mål skulle fokusere på en halvering af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse frem til 2050 og må ikke lægge op til halve løsninger, som blokerer for, at der efterfølgende kan realiseres dyb energiforbedringer. Kilde: Kriterier for netværkets initiativer, Energistyrelsen og 40-netværket, 2013 DET ØKOLOGISKE RÅD 17

18 DEL 2 EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER SENEST I 2050

19 A ABSOLUTTE OG BINDENDE MÅL FOR BYGNINGERS ENERGIFORBRUG I 2050 Der bør vedtages absolutte mål om en gennemsnitlig halvering af energiforbruget i danske bygninger i 2050 i forhold til f.eks samt evt. delmål for Hermed fastlægges en langsigtet og meget klar fremtid for bygningerne. Der skal indtænkes energirenovering i de vedligeholdelsesog renoveringsarbejder, som alligevel skal foretages på bygninger fremadrettet. Herved kan energiforbedring ske på et hensigtsmæssigt tidspunkt i bygningens almindelige vedligeholds- og forbedringscyklus, og således gennemføres for den lavest mulige ekstraomkostning. Forslaget skal opdeles for boligtyper og boligalder under hensyn til, at ikke alle bygninger har potentiale til en halvering af energiforbruget, mens andre kan reducere meget mere. Forslaget vil sikre, at der er tilstrækkelig tilskyndelse til at gennemføre dybe energibesparelser, når man af andre årsager, vedligeholdelsesmæssige, tekniske eller indeklimamæssige, alligevel har fat i bygningen. Forslaget vil betyde, at visse bygninger vil tabe værdi hvis de ikke renoveres frem mod 2035 og 2050, f.eks. i de ikke attraktive områder i det åbne land. Forslaget kan endvidere have negative sociale konsekvenser. Dette bør kompenseres i social- og fordelingspolitikken ikke i energipolitikken. Forslaget bør ledsages af delmål og konsekvenser, hvis man ikke når målet. B EN GRØN EJENDOMSVÆRDISKAT KAN TILSKYNDE TIL HALVERING AF ENERGIFORBRUG Man kan gradvist indfase en graduering af betaling af ejendomsskat efter f.eks. energimærke eller faktisk forbrug. Det vil kraftigt tilskynde til at energirenovere til et bedre energimærke. Tilskyndelsen vil være stærkest for ejere af de energimæssigt ringeste bygninger, men kan også her få utilsigtede sociale konsekvenser, idet det ofte er de svageste borgere, som bebor de energimæssigt ringeste bygninger. Det skal derfor afklares, hvilke sociale eller tilskudsmæssige forhold, som skal tages i brug for at sikre, at forslaget rent faktisk fører til energirenovering (eller i nogle tilfælde nedrivning) af de energimæssigt ringeste bygninger i Danmark. Forslaget kan ses som kombineret Pisk og Gulerod i et absolut krav om energibesparelse. DET ØKOLOGISKE RÅD 19

20 C MARKANT STØRRE FOKUS PÅ DE IKKE ENERGIRELATEREDE FORDELE Alle bygninger har løbende behov for en indsats for at bevare eller forbedre deres kvalitet og derved både at fastholde deres forventede handelsværdi på markedet og den brugsmæssige kvalitet. Renoveringer skal derfor italesættes bredere og ikke blot som energirenoveringer, hvor økonomiberegninger udelukkende fokuserer på forholdet mellem investering og værdien af sparede fremtidige energikøb. Dette skal ske gennem kampagner direkte over for bygningsejerne, men i høj grad også med en informativ indsats over for de mange professionelle bygningsaktører. Disse fokuserer alt for ensidigt på energirenoveringens økonomiske side som drivkraft uanset, at en lang række forbrugere faktisk motiveres mere af fjernelse af indeklimaproblemer og hensynet til kvalitet og komfort m.v. i deres bygninger. En sådan fokusering på de ikke energirelaterede fordele ved renovering vil kunne skabe drivkraft for gennemførelse af renoveringer ud fra ønsker om at kvalitets- forbedre bygningerne, så en bedre bo- og arbejdskomfort og sundhed kan opnås. En sådan forbedring vil have en værdi i sig selv. Når kvalitetsforbedringen så sker via virkemidler, som i høj grad omfatter energibesparende tiltag, så vil de efterfølgende sparede energiomkostninger kunne opfattes som et kærkomment tilskud til kvalitetsforbedringerne. I dag argumenteres ofte med, at hvis ikke værdien af energibesparelserne kan forrente investeringen, så er det en dårlig ide at renovere. Men vi skal erkende, at der er mange andre grunde end netop energi og økonomiske besparelser, som kan begrunde en renovering af de danske etagebygninger og enfamiliehuse. Det er dog ikke sandsynligt, at en sådan bevidstgørelse om de ikke-energimæssige forbedringer, som følger med energirenovering, i sig selv vil være tilstrækkeligt til at få alle bygningsejere til at foretage den nødvendige energirenovering. Derfor er der behov for andre incitamenter, som det fremgår af de øvrige afsnit i dette notat. DET ØKOLOGISKE RÅD 20

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FAGLIG INTRODUKTION ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Formålet med dette oplæg er at give en faglig introduktion til arbejdet med at fremme og effektivisere

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere