EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050"

Transkript

1 EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I DANSKE BYGNINGER FREM MOD 2050

2 INDLEDNING Energibesparelser ses af en stadigt stigende kreds af aktører inklusiv Det Internationale Energiagentur som det billigste virkemiddel både i energipolitikken og til opnåelse af klimagasreduktioner. Klimakommissionen pegede således på, at den omkostningseffektive vej frem mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 gik over mindst 50 % reduktion af energibehovet i alle sektorer. En omstilling kræver investeringer, og bliver naturligvis billigere jo flere af disse investeringer, som umiddelbart er privatøkonomisk rentable. Her spiller reduktion af energiforbruget en stor rolle, da der i mange tilfælde, varierende fra sektor til sektor, kan peges på umiddelbar rentabilitet forstået som snæver rentabilitet, hvor investeringerne umiddelbart kan forrentes af de opnåede energibesparelser. Nyere international forskning viser, at for bygninger er dette måske for simpel en tankegang. Den snævre rentabilitet tager nemlig ofte afsæt i teoretiske beregninger af energiforbrug og besparelsespotentiale. Men brugerne af de mindst energieffektive bygninger bruger ifølge en hollandsk undersøgelse meget mindre energi i praksis end det beregnede niveau. Kan dette overføres til danske forhold, så må det forventes at rentabiliteten af investeringerne i bygningsforbedringer med energispareeffekt reduceres i den snævre rentabilitetsberegning, mens en stor del af investeringerne i stedet må tilskrives at have en stor positiv effekt for kvaliteten af bygningerne og for den brugskvalitet, som brugerne fremover vil opleve. Og denne positive effekt har en værdi for både ejere og brugere af bygningerne. Det er dog ikke sandsynligt, at en sådan bevidstgørelse om de ikke-energimæssige forbedringer, som følger med energirenovering, i sig selv vil være tilstrækkeligt til at få alle bygningsejere til at foretage den nødvendige energirenovering. Derfor er der behov for andre incitamenter. Den nye betragtning på energispareindsatsen i bygninger vil få betydning (ud over de tekniske tiltag) for vurderingen af rentabiliteten af energispareindsatsen, for hvilke støtteformer, der må indfases for at nå målet i 2050 på den samfundsmæssigt mest omkostningseffektive måde, og for italesættelsen og værdisætningen ( bred rentabilitet ) af de samtidige opnåede bygningsmæssige og brugermæssige kvaliteter. Dette notat omhandler således bygningernes bidrag til en omlægning af det danske energisystem frem mod 2050 på den samfundsmæssige mest omkostningseffektive måde samt mulighederne for at gennemføre dette. Notatet opstiller 8 forslag til indsatser, som vil fremme renovering af danske bygninger med væsentlig betydning for reduktion af energiforbruget og forbedring af bygningens kvalitet og brugsværdi. DET ØKOLOGISKE RÅD 2

3 INDHOLD DEL 1 1 Energieffektivitetens rolle i Energiforliget i 2012 SIDE 5 2 Klimakommissionen anbefalede mere end en halvering af energiforbruget i 2050 SIDE 6 3 Det teoretiske og det faktiske energiforbrug SIDE 7 4 De danske potentialer for faktiske energibesparelser i bygninger SIDE 10 5 Betydningen af de ikke energimæssige fordele ved bygningsrenovering SIDE 11 6 Betydningen af at ændre vaner SIDE 11 7 EU s bygningsdirektiv og behovet for dybe renoveringer SIDE 12 8 Økonomien er en barriere, som skal overkommes SIDE 13 9 Jobskabelse i energirenovering SIDE Reduktion af energiforbrug kan kombineres med forbedret indeklima SIDE Bolius-undersøgelsen SIDE Bygningsrenoveringsstrategien SIDE 17 DEL 2 Forslag, som kan sikre en omkostningseffektiv halvering af energiforbruget i danske bygninger senest i 2050 A Absolutte og bindende mål for bygningers energiforbrug i 2050 SIDE 19 B En grøn ejendomsværdiskat kan tilskynde til halvering af energiforbrug SIDE 19 C Markant større fokus på de ikke energirelaterede fordele SIDE 20 D En tilskudsordning målrettet mod dybe energirenoveringer SIDE 21 E Bygningsreglementets krav skal ikke indsnævres til rentable projekter SIDE 21 F Nye tagboliger i forbindelse med energirenovering af etageejendomme SIDE 22 G Omlægning af betalingsprincipper for el og varme SIDE 23 H Energiselskabernes muligheder for at fokusere mere på besparelser i bygninger SIDE 24 Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: Det Økologiske Råd, november 2013 Layout: DesignKonsortiet Citering, kopiering og øvrig anvendelse af notatet er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde.

4 DEL 1

5 1 ENERGIEFFEKTIVITETENS ROLLE I ENERGIFORLIGET I 2012 Med energiaftalen af indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller og mere bioenergi. Aftalen sikrer 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i Initiativerne i aftalen skaber grøn vækst og beskæftigelse og tager væsentligt hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Energieffektivitet er i energiforliget en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Det er ligeledes en økonomisk fordel for virksomheder og husholdninger i tider med stigende energipriser. Med de initiativer, der ligger i aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret det endelige energiforbrug (ekskl. forbruget til transport) med knap 7 pct. i forhold til Aftalen indeholder bl.a.: > at energiselskaberne i endnu højere grad end i dag skal arbejde for at realisere konkrete energibesparelser f.eks. gennem rådgivning og tilskud i bl.a. husholdninger og erhvervsliv, > at energiselskabernes årlige forpligtelse på området øges med 75 pct. i perioden og med 100 pct. i perioden i forhold til forpligtelsen i , > at der udarbejdes en samlet bygningsrenoveringsstrategi for den danske bygningsmasse, så den fremtidssikres over for stigende energipriser DET ØKOLOGISKE RÅD 5

6 2 KLIMAKOMMISSIONEN ANBEFALEDE MERE END EN HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I 2050 Regeringen nedsatte i 2008 Klimakommissionen, som havde til opgave at komme med forslag til, hvordan visionen om et Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer kan virkeliggøres. Klimakommissionen konkluderer i deres rapport Grøn Energi fra 2010, at Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden Det kræver dog et energisystem, der er markant anderledes end i dag. Og det kræver mindst en halvering af energiforbruget i Klimakommissionen mener ikke, at det er muligt at sige præcis, hvordan fremtidens energisystem vil udvikle sig og finder det heller ikke afgørende for det videre forløb. Men ifølge Klimakommissionen tegner der sig dog nogle konturer i 2050, der er konsistente, herunder: Energiforbruget i boligerne skal være mere effektivt. Bedre isolering og effektive energisystemer kan reducere energiforbruget til opvarmning i et gennemsnitligt hus med 60 pct. og halvere det gennemsnitlige energiforbrug i et elapparat, lige fra lamper til vaskemaskiner. Energisystemet skal omlægges til el og baseres på intelligent forbrug i hjemmene, i institutioner og i virksomheder. Citater: SBi 2012:09: Task Force. Netværk for energirenovering - Indsamling og præsentation af eksisterende kerneviden om energirenovering af eksisterende bygninger. Klimakommissionens rapport indeholder denne graf, som viser den forventede og nødvendige reduktion af det endelige energiforbrug i 2050 (rød) i forhold til 2010 (blå). Kilde: Klimakommissionen : Grøn Energi, 2010 Opvarmning Forbrug i hjemmene Transport Industri og landbrug DET ØKOLOGISKE RÅD 6

7 3 DET TEORETISKE OG DET FAKTISKE ENERGIFORBRUG De danske bygningsreglementer har over tid stillet krav til et stadigt faldende energiforbrug til opvarmning og varmt vand. For et parcelhus på 120 m 2 ser energikravene fra bygningsreglementerne således ud: Bruttoenergiramme inkl. varmt vand kwh/m 2 Kilde: Statens Byggeforsknings institut Energimærket til bygninger er opbygget, så det svarer til kravene fra de nævnte udgaver af Bygningsreglementet. Således vil bygninger opdelt efter energimærke bruge en energimængde til opvarmning, varmt vand og en smule fast el-forbrug efter nedenstående graf: Typisk energimærke kwh/m 2 Kilde: Statens Byggeforsknings institut (bemærkning de to forskellige tal for et C-mærket hus skyldes at både energikravene i BR 85 og BR 95 placerer huset i klasse C.) DET ØKOLOGISKE RÅD 7

8 Statens Byggeforsknings institut supplerede i 2004 den faktiske viden om energiforbrug og opførelsesår med nedenstående grafiske oversigt over indrapporterede beregnede energiforbrug i bygninger sammenholdt med bygningens opførelsestidspunkt og dermed også gæl- dende bygningsreglementet. Grafen anvendes ofte til at illustrere bredden af energisparepotentialet i bygninger. Det skal bemærkes, at tætheden af prikkerne er større i det nederste interval, så det visuelle billede forstyrres af relativt få bygninger med meget store forbrug. Energiforbrug i eks. bygninger Kilde: SBi s opgørelse, 2004 Grafen ovenfor bygger imidlertid på indrapporterede teoretiske beregnede energiforbrug i energimærkerne, og tager derfor ikke højde for at bygninger i praksis bruges meget forskelligt af brugerne. En række undersøgelser af sammenhængen mellem det beregnede energiforbrug ud fra en standardanvendelse af bygninger og så det faktiske energiforbrug viser, at beboere i boliger med meget højt beregnet energiforbrug i praksis bruger meget mindre energi/varme end forventet. Modsat viser undersøgelserne også, at beboere i meget energieffektive bygninger faktisk bruger lidt mere end beregnet. Fænomenet, som kaldes Prebound effekten, er først grundigt undersøgt for nylig, men forklarer delvis, hvorfor de beregnede reduktioner i det faktiske energiforbrug ved renovering af de energimæssigt ringeste bygninger ikke realiseres efter renovering. Actual and theoretical gas per m 2 of dwelling consumption per energy label Mean annual gas consumption per m2 of dwelling (m 3 /m 2 ) Faktisk forbrug Beregnet forbrug Kilde: Elsevier, Energy Policy 54 (2013): Theoretical vs. actual energy consumption of labeled dwellings in the Netherlands: Discrepancies and policy implications D. Majcen, L.C.M. Itard, H. Visscher DET ØKOLOGISKE RÅD 8

9 Når man taler om den samlede effekt af Prebound så skal antallet af bygninger i de dårligste energiklasser tages i betragtning. Den store mængde af hollandske bygninger grupperer sig omkring energiklasse C og D, hvor forskellen mellem beregnet og faktisk energiforbrug ikke er nær så stort. Frequency of energy labels in the sample and in The Netherlands Sample All labelled dwellings in The Netherlands Kilde: Elsevier, Energy Policy 54 (2013): Theoretical vs. actual energy consumption of labeled dwellings in the Netherlands: Discrepancies and policy implications D. Majcen, L.C.M. Itard, H. Visscher Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser af sammenhængen mellem teoretiske beregnede energiforbrug og de faktiske energiforbrug. De samlede beregnede og faktiske danske energiforbrug i bygninger stemmer dog nogenlunde overens. Hvis tallene fra den meget store ( boliger) hollandske undersøgelser kan overføres til danske forhold, så bidrager de til en række forståelser af danske dilemmaer. Energibesparelser ved renovering af især de energimæssigt ringeste danske bygninger kan være mindre end beregnet. Potentialet opgøres ofte efter beregningsmetoder svarende til energimærkeberegningerne, som vil overvurdere den reelle spareeffekt for disse bygninger, især fordi beboerne ofte vil ændre adfærd og bl.a. opvarme flere rum og hæve rumtemperaturen i andre. Dette betyder for det første, at det er vigtigt med oplysning til beboerne om, at de ikke skal hæve rumtemperaturen, da dette både vil underminere den økonomiske besparelse og CO 2 -reduktionen. For det andet skal der sættes meget mere fokus på renoveringernes samlede positive effekt for både reduktion af det faktiske energiforbrug og for den bygningsforbedrende indsats. For de energimæssigt ringeste bygninger må man forvente en mindsket effekt i form af faktiske energibesparelser selv om effekten skal søges fastholdt via det nævnte informationsarbejde. Men herudover vil en sådan energirenovering udover energibesparelsen have en mindst ligeså stor effekt i form af forbedring af bygningens kvalitet i form af bedre termisk indeklima, mulighed for at opvarme flere rum til komforttemperatur, bedre indeklima generelt, bedre ventilation m.v. Som følge heraf vil danske bygningsrenoveringer i de energimæssigt ringeste bygninger formentlig have en ringere snæver rentabilitet, hvis værdien af den foretagne investering kun sammenholdes med værdien af besparelserne i energiforbruget. Det vil dog nok være begrænset, hvor meget dette slår igennem. Modsat vil der ofte kunne ses en god bred rentabilitet, hvis også forbedringer i bygningskvalitet og brugskvalitet medtages i den økonomiske kalkulation. Denne konstatering kan have betydning for behovet for finansiering, idet opfyldelse af den brede rentabilitet kræver en betalingsvillighed og -kapacitet fra bygningsejere og/eller offentlig side, da de bygningsforbedrende og især de brugskvalitetsforbedrende elementer ikke udmønter sig i direkte besparelser i udgifter, som med energibesparelserne. Derimod kan de bygningsforbedrende kvaliteter og de bo-forbedrende kvaliteter have stor værdi for både bygningsejere, bygningsbrugere og for offentlige bygninger, hvor energiforbedringer kan fremme arbejdsproduktivitet og indlæringsevne, samt mindske sygefravær. DET ØKOLOGISKE RÅD 9

10 4 DE DANSKE POTENTIALER FOR FAKTISKE ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER De grundlæggende potentialevurderinger for den energibesparende effekt af rentable renoveringer ( snæver rentabilitet ) af den danske bygningsmasse bygger ofte på opgørelser foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut. Potentialevurderinger baserer sig imidlertid på data vedrørende bygningerne, men medtager ikke den adfærdsmæssige effekt, som formentlig fører til, at energispareeffekten og de økonomiske besparelser ved energirenovering overvurderes, især for de energimæssigt ringeste bygninger. Energy consumption (kwh/m2) Single-family house Building period Citat: SBi 2012:09: Task Force. Netværk for energirenovering - Indsamling og præsentation af eksisterende kerneviden om energirenovering af eksisterende bygninger. Energy consumption (kwh/m 2 ) Blocks of flat Building period Ovenstående grafiske oversigt over bygningers energiforbrug og potentiale for reduktion opdelt i årtier efter energimærkerne stemmer ganske godt med Klimakommissionens anbefalinger om at energibesparelser i bygninger skal bidrage med mindst en halvering af energiforbruget. Hvis de fremkomne analyser om markante forskelle mellem de beregnede energibesparelser og de faktiske energiforbrug i de energimæssigt ringeste bygninger i Holland og andre lande kan overføres til danske forhold, så stiller dette nogle nye perspektiver for, hvordan vi kan finansiere denne omstilling. For de energimæssigt ringeste bygninger er der risiko for, at en mindre del af finansieringen for renoveringen kan hentes gennem besparelser på energiforbruget, mens en større del skal hentes ved at værdisætte de markante forbedringer i bygningernes kvalitet og brugernes brugskvalitet. Dette kan være tilfældet selv om man som nævnt søger at minimere adfærdsændringer i form af højere rumtemperatur efter energirenovering men under alle omstændigheder må det forventes, at f.eks. hidtil ikke-benyttede rum tages i brug i større omfang, hvilket vil mindske den absolutte besparelse. DET ØKOLOGISKE RÅD 10

11 5 BETYDNINGEN AF DE IKKE ENERGIMÆSSIGE FORDELE VED BYGNINGSRENOVERING Der er i stigende grad fokus på problemer i bygninger med træk fra utætheder og kuldenedfald, med kuldebroer og kolde flader og dertil ofte hørende mug og skimmeldannelse, med nedbrydning af facadebeklædninger, med for lille dagslysindfald, med ventilation og med det termiske indeklima. Stort set alle disse problemer kan imødegås eller helt fjernes ved en renovering af bygningerne, hvor hovedfokus er på efterisolering af bygningen. Hvis løsning af problemerne kombineres med energibesparelser, vil dette bidrage til at gøre afhjælpningen af problemerne billigere. Og omvendt - skal der ske en forstærket energispareindsats, skal der fokuseres på både det komfort- og sundhedsmæssige kvalitetsløft og på energirenoveringens dobbeltfunktion som et middel til på en gang at hæve bokvaliteten og give økonomisk tilskud til indsatsen via energibesparelsen. Bygninger med godt indeklima, god styret ventilation og god adgang til dagslys skaber bedre helbred, bedre arbejdsindsats og bedre indlæring. Vi skal i højere grad italesætte energimæssige forbedring som en foranstaltning, som skal bringes i spil for at kvalitetsforbedre bygningen og dermed beboernes livskvalitet. 6 BETYDNINGEN AF AT ÆNDRE VANER På trods af, at mange inderst inde godt ved, at en bygning har mangler, som burde udbedres, så er mange ejere eller brugere af bygninger blevet så vant til manglerne, at de ikke gør noget ved det. En nylig gennemført undersøgelse af Dansk Byggeri viser således, at beboerne generelt opfatter deres bolig i bedre energimæssig stand end energimærket angiver. Beboerne har i stedet så vidt muligt kompenseret for manglerne ved varm påklædning om vinteren, ved aflukning af rum, som er for dyre at opvarme, ved aflukning af ventilationsspalter, placering af møbler væk fra kolde flader, ved anvendelse af kunstigt lys i stedet for dagslysindfald eller i værste fald ved jævnlige afvaskninger af mug og skimmeldannelse m.v. Når sådanne vaner er etableret, så opstår en vis blindhed for, hvor god bygningen egentlig kan blive at bo eller arbejde i. Og det kan være svært at trænge igennem med budskaber om, at manglerne faktisk kan udbedres, og at bygningen herefter bliver meget bedre og sundere at bo eller arbejde i. Det er simpelthen svært at påvise indeklima-og energimæssige mangler i en bolig på visuelt let forståelig form. Der er derfor brug for en markant styrket indsats for at påvise komfortproblemer og gøre disse afhjælpninger af komfortproblemer i bygninger til en drivende faktor for at gennemføre de energiforbedringer, som netop kan afhjælpe komfortproblemerne. DET ØKOLOGISKE RÅD 11

12 7 EU S BYGNINGSDIREKTIV OG BEHOVET FOR DYBE RENOVERINGER EU s bygningsdirektiv stiller krav til renovering af bygningsmassen. Først og fremmest sætter direktivet krav til, at nye bygninger frem mod 2020 får krav til at være næsten-nul-energi bygninger. Dette krav har Danmark formentligt opfyldt, når den vedtagne lavenergiklasse 2020 bliver standardkravet for nye bygninger. Som følge af EU-direktivet er der i Danmark trådt nye energiregler i kraft på en række områder: > En ny energimærkningsordning med en række ændringer og forbedringer > Særlige regler for energimærkning af offentlige bygninger og af store bygninger > Nye tillæg til bygningsreglementerne med øgede energikrav til nybyggeriet og indførelse af to nye lavenergiklasser > En ny eftersynsordning for kedler og varmeanlæg > En ny eftersynsordning for ventilations- og klimaanlæg Bygningsdirektivet beskæftiger sig imidlertid også med renoveringer, idet der stilles krav til ambitiøse og dybe renoveringer og at der ved fastlæggelsen af dybden af renoveringsindsatsen skal foretages sammenlignende samfundsøkonomiske beregninger i forhold til en række referencebygninger. DET ØKOLOGISKE RÅD 12

13 8 ØKONOMIEN ER EN BARRIERE, SOM SKAL OVERKOMMES Investeringer i kvalitetsfordring af bygninger og reduktion af bygningernes energiforbrug vil både gavne bygningsejerne og bygningsbrugerne og give økonomiske fordele for samfundet. Kortsigtede rentabilitetsvurderinger af private investeringer fører formentlig ikke til den mest omkostningseffektive vej til en halvering senest i For i disse beregninger vil de tilhørende gevinster for samfundet ikke blive indregnet. Alternativet til en halvering af energiforbruget i de danske bygninger vil være en stærkere udbygning med vedvarende energi til produktion af den manglende sparede energi. Da en øget udbygning med vedvarende energi er dyrere end en dybere energirenovering, så vil der påføres samfundet en omkostning, som bør medtages i en samfundsøkonomisk vurdering. En simpel privatøkonomisk rentabilitetsvurdering vil derimod ikke give et retvisende billede. Ensidig fokus på kortsigtede private rentabilitetsberegninger vil føre til, at investeringerne i energirenoveringer bliver for lave, og det vil ikke være samfundsøkonomisk optimalt i forhold til at nå det fastlagte politiske mål om fossilfrit eller 100 % vedvarende energi forsynet samfund i Gennemførelse af private energirenoveringer medfører betydelige økonomiske fordel for samfundet. Kilde: Oplæg på Midtvejskonference for bygningsrenoveringsstrategien, om: Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, Ole Michael Jensen, SBi Der bør derfor opstilles en langsigtet plan, der sikrer et investeringsniveau, som minimerer omkostningerne for samfundet til at gennemføre den planlagte og vedtagne energimæssige omstilling frem mod Heri må indgå tilskudsmuligheder, som kan sikre, at hensyn til privatøkonomisk rentabilitet ikke underløber det energibesparelsesniveau i bygninger, som er optimalt for at nå den samfundsmæssigt billigst mulige omstilling. DET ØKOLOGISKE RÅD 13

14 9 JOBSKABELSE I ENERGIRENOVERING Energirenovering har en væsentlig positiv effekt på jobskabelse, samfundsøkonomi og konkurrenceevne og effekten kan blive endnu større, hvis der skrues op for energirenoveringerne på det rigtige tidspunkt i bygningernes levetid. Især for øjeblikket er der behov for fokus på etablering og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. Med de rigtige krav til energirenoveringer og til uddannelsesniveau hos danske rådgivere og håndværkere vil der kunne skabes og fastholdes mange varige arbejdspladser i årtierne frem til Skabelsen af disse arbejdspladser vil spare store beløb for det danske samfund på ledighed og deraf følgende sociale problemer. 10 REDUKTION AF ENERGIFORBRUG KAN KOMBINERES MED FORBEDRET INDEKLIMA Energirenoveringsindsatsen skal ses i nøje sammenhæng med de øvrige nødvendige vedligeholdelses- og kvalitetsforbedrende indsatser, som over årene skal ske i den danske bygningsmasse. Behov for forbedret indeklima, sundhed, komfort, indlæring og arbejdskraftsproduktivitet skal løses sammen med at energibehovet reduceres til højst det halve. Ofte er det problemer med vedligeholdelse eller indeklima, eller ligefrem med udlejning, som udløser ønsket om en renovering. Og meget ofte er svaret at energirenovere i kombination med forbedringer på de andre elementer. Når dette behov for renovering udløses skal det sikres, at bygningens energiforbrug bringes så langt ned, som muligt, da en omfattende renovering kun gennemføres ganske få gange i en bygnings levetid. Samtidig kan det kombineres, så det giver øgede fordele på de andre renoveringselementer også. DET ØKOLOGISKE RÅD 14

15 11 BOLIUS UNDERSØGELSEN Bolius har spurgt 3000 bygningsejere om, hvad der skulle til før de ville energirenovere deres bygning. Topscorerne var, at der skal indføres en tilskudsordning, og at der skal gennemføres en forgrønnelse af ejendomsbeskatningen, så bygninger med lavt energiforbrug skal betale mindre i skat. Bygningsejerne har altså meget fokus på de økonomiske virkemidler, men dernæst på forbedringer af bygningskvalitet og brugskvalitet. Hvad motiverer dig til at få igangsat en energirenovering? (3150 svar) Kilde: Bolius Boligejerundersøgelse 2013, Bolius 2013 DET ØKOLOGISKE RÅD 15

16 Svarene viser, at boligejerne vægter, at økonomien skal være på plads. Men boligejerne har faktisk også forstået den tætte sammenhæng mellem energimæssig forbedring og bedre komfort og indeklima. Men svarene stiller tvivl om, hvorvidt at det er besparelsen fra mindskede udgifter til energikøb efter en renovering, som skal dække hele renoveringsindsatsen, eller om fremtidssikring og forbedring af komfort m.v. også tillægges en selvstændig økonomisk værdi. Dette understreger behovet for, at de professionelle byggeaktører i langt højere grad sammenkæder deres budskaber, således at bedre komfort og indeklima mindst sidestilles med energibesparelser. I en række tilfælde bør forbedringer i bygningens brugskvalitet faktisk anvendes som trækkraft for gennemførelsen af energirenoveringer. Disse kan så levere forbedringerne og samtidig levere en del af finansieringen via sparede energiudgifter. Hvad kan få dig til at gennemføre en energibesparelse? (3150 svar) Kilde: Bolius Boligejerundersøgelse 2013, Bolius 2013 Af disse svar ses, at positive økonomiske virkemidler som tilskud og nedslag i ejendomsskatten naturligt vægtes højt. Her er det tydeligt, at værdien af de bløde forbedringer, som indeklima og komfort ikke medregnes formentlig fordi den eksisterende viden hos svareren om værdien heraf ikke er til stede i tilstrækkelig grad. Der er derfor behov for at fremhæve, at forbedringer i brugskvaliteten faktisk også kan omregnes til en økonomisk værdi på lige fod med værdien af nyt køkken og bad m.v. DET ØKOLOGISKE RÅD 16

17 12 BYGNINGSRENOVERINGSSTRATEGIEN Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard nedsatte i 2012 Netværk for energirenovering bestående af 40 organisationer og andre interessenter, med det formål at udarbejde anbefalinger til en Energirenoveringsstrategi til vedtagelse sidst i De 40 dækkede bredt i byggebranchen, energisektoren, miljøorganisationer m.v. Repræsentanter for disse 40 blev nedsat i 6 underarbejdsgrupper, der udarbejdede en lang række initiativforslag. Disse kan i form af et grundkatalog findes på Energistyrelsens hjemmeside for Energirenoveringsnetværket. Grundkataloget er efterfølgende blevet behandlet af 40-gruppen, som har vedtaget, at nedenstående seks prioriteringsmål bør danne grundlag for Energistyrelsens og politikernes videre arbejde med energirenoveringsstrategien og de enkelte initiativforslag. Initiativerne skal: 1. være klart formulerede 2. være realiserbare 3. udgøre effektfulde og målrettede løsninger på kort og lang sigt 4. fremme de langsigtede mål om halvering af energiforbruget i være omkostningseffektive 6. have synergi og helhed De 40 organisationer sendte et katalog med en lang række anbefalinger til inspiration for ministeren. Det blev sendt i bred enighed, idet dog enkelte organisationer ikke støtter enkelte konkrete forslag. Langt de fleste forslag tager udgangspunkt i en her og nu situation hvor der tages små skridt fremad. Kun ganske få forslag rækker i perspektiv frem mod sikring af den formulerede prioritering af en omkostningseffektiv halvering af bygningers energiforbrug frem mod Strategien risikerer derfor at give et fordrejet billede af vejen frem mod en omkostningseffektiv omstilling af det danske samfund på energiområdet. For med udgangspunkt i en her og nu situation vil økonomiske beregninger blive sat i forhold til nutidig rentabilitet og de samfundsøkonomiske beregninger blive udført med dette kortsigtede perspektiv. Det er derfor meget vigtigt at fokusere på målet for energirenoveringsstrategien, nemlig at sikre en omkostningseffektiv omlægning af den danske energisektor frem mod 2050, hvor energibesparelser i bygninger udgør en stor del af indsatsen. Og det er vigtigt at fokusere på de forslag, som har det langsigtede formål for øje. Virkemidlerne til opnåelse af de opstillede mål skulle fokusere på en halvering af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse frem til 2050 og må ikke lægge op til halve løsninger, som blokerer for, at der efterfølgende kan realiseres dyb energiforbedringer. Kilde: Kriterier for netværkets initiativer, Energistyrelsen og 40-netværket, 2013 DET ØKOLOGISKE RÅD 17

18 DEL 2 EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER SENEST I 2050

19 A ABSOLUTTE OG BINDENDE MÅL FOR BYGNINGERS ENERGIFORBRUG I 2050 Der bør vedtages absolutte mål om en gennemsnitlig halvering af energiforbruget i danske bygninger i 2050 i forhold til f.eks samt evt. delmål for Hermed fastlægges en langsigtet og meget klar fremtid for bygningerne. Der skal indtænkes energirenovering i de vedligeholdelsesog renoveringsarbejder, som alligevel skal foretages på bygninger fremadrettet. Herved kan energiforbedring ske på et hensigtsmæssigt tidspunkt i bygningens almindelige vedligeholds- og forbedringscyklus, og således gennemføres for den lavest mulige ekstraomkostning. Forslaget skal opdeles for boligtyper og boligalder under hensyn til, at ikke alle bygninger har potentiale til en halvering af energiforbruget, mens andre kan reducere meget mere. Forslaget vil sikre, at der er tilstrækkelig tilskyndelse til at gennemføre dybe energibesparelser, når man af andre årsager, vedligeholdelsesmæssige, tekniske eller indeklimamæssige, alligevel har fat i bygningen. Forslaget vil betyde, at visse bygninger vil tabe værdi hvis de ikke renoveres frem mod 2035 og 2050, f.eks. i de ikke attraktive områder i det åbne land. Forslaget kan endvidere have negative sociale konsekvenser. Dette bør kompenseres i social- og fordelingspolitikken ikke i energipolitikken. Forslaget bør ledsages af delmål og konsekvenser, hvis man ikke når målet. B EN GRØN EJENDOMSVÆRDISKAT KAN TILSKYNDE TIL HALVERING AF ENERGIFORBRUG Man kan gradvist indfase en graduering af betaling af ejendomsskat efter f.eks. energimærke eller faktisk forbrug. Det vil kraftigt tilskynde til at energirenovere til et bedre energimærke. Tilskyndelsen vil være stærkest for ejere af de energimæssigt ringeste bygninger, men kan også her få utilsigtede sociale konsekvenser, idet det ofte er de svageste borgere, som bebor de energimæssigt ringeste bygninger. Det skal derfor afklares, hvilke sociale eller tilskudsmæssige forhold, som skal tages i brug for at sikre, at forslaget rent faktisk fører til energirenovering (eller i nogle tilfælde nedrivning) af de energimæssigt ringeste bygninger i Danmark. Forslaget kan ses som kombineret Pisk og Gulerod i et absolut krav om energibesparelse. DET ØKOLOGISKE RÅD 19

20 C MARKANT STØRRE FOKUS PÅ DE IKKE ENERGIRELATEREDE FORDELE Alle bygninger har løbende behov for en indsats for at bevare eller forbedre deres kvalitet og derved både at fastholde deres forventede handelsværdi på markedet og den brugsmæssige kvalitet. Renoveringer skal derfor italesættes bredere og ikke blot som energirenoveringer, hvor økonomiberegninger udelukkende fokuserer på forholdet mellem investering og værdien af sparede fremtidige energikøb. Dette skal ske gennem kampagner direkte over for bygningsejerne, men i høj grad også med en informativ indsats over for de mange professionelle bygningsaktører. Disse fokuserer alt for ensidigt på energirenoveringens økonomiske side som drivkraft uanset, at en lang række forbrugere faktisk motiveres mere af fjernelse af indeklimaproblemer og hensynet til kvalitet og komfort m.v. i deres bygninger. En sådan fokusering på de ikke energirelaterede fordele ved renovering vil kunne skabe drivkraft for gennemførelse af renoveringer ud fra ønsker om at kvalitets- forbedre bygningerne, så en bedre bo- og arbejdskomfort og sundhed kan opnås. En sådan forbedring vil have en værdi i sig selv. Når kvalitetsforbedringen så sker via virkemidler, som i høj grad omfatter energibesparende tiltag, så vil de efterfølgende sparede energiomkostninger kunne opfattes som et kærkomment tilskud til kvalitetsforbedringerne. I dag argumenteres ofte med, at hvis ikke værdien af energibesparelserne kan forrente investeringen, så er det en dårlig ide at renovere. Men vi skal erkende, at der er mange andre grunde end netop energi og økonomiske besparelser, som kan begrunde en renovering af de danske etagebygninger og enfamiliehuse. Det er dog ikke sandsynligt, at en sådan bevidstgørelse om de ikke-energimæssige forbedringer, som følger med energirenovering, i sig selv vil være tilstrækkeligt til at få alle bygningsejere til at foretage den nødvendige energirenovering. Derfor er der behov for andre incitamenter, som det fremgår af de øvrige afsnit i dette notat. DET ØKOLOGISKE RÅD 20

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

December 2012. Innovativ. energirenovering. danmarks almene boliger

December 2012. Innovativ. energirenovering. danmarks almene boliger December 2012 Innovativ energirenovering bl danmarks almene boliger Indhold Store udfordringer - smarte løsninger Stigende energipriser og store udfordringer med globale temperaturstigninger og faldende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere