Super lavenergihuse. uden problemer. Anbefalinger til design af lavenergihuse. -klimaskærm, installationer og indeklima. PSO projekt nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Super lavenergihuse. uden problemer. Anbefalinger til design af lavenergihuse. -klimaskærm, installationer og indeklima. PSO projekt nr."

Transkript

1 Anbefalinger til design af lavenergihuse Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014

2

3 Superlavenergihuse uden problemer Side 1 af 15 Forsidebillede: Sunshine House - Årstiderne Arkitekter Anbefalinger til design af lavenergihuse Nedenstående anbefalinger er uddrag af rapporten Superlavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima Ekolab m.fl. marts Rapporten giver praktiske anvisninger på nogle af de problemer, man kan komme ud for specielt ved superlavenergihuse. For begrundelser for anbefalingerne henvises til rapporten, som kan downloades på 1 Husets betjening Beregningsprogram Kompakt design Termisk masse Isolering Kuldebroer Vinduesarealer og disponering Vinduesprodukter Solafskærmning Lufttæthed Ventilation Sommertemperatur i kritiske rum Installeret effekt Effekt i kritiske rum Effekt og termisk differentiering Installationer Køling Projektgennemførelse Smart grid og synergier... 13

4 Side 2 af 15 Superlavenergihuse uden problemer 1 Husets betjening Overvej nøje, at husets funktion ikke kolliderer med beboernes ønsker. En solafskærmning, der lukker for en god udsigt eller åbner op for naboindsigt, risikerer ikke at blive brugt som forudset. Indfør automatisk styring, hvor det kan forenkle brugerens betjening samtidigt med at den understøtter brugernes ønske. F. eks. et ønske om højere eller lavere temperatur i et rum eller forøget ventilation i en periode. Vær opmærksom på, at betjening og styring ikke kolliderer med beboernes intuitive forståelse af systemet. Sørg for grundigt og pædagogisk instruktionsmateriale vedrørende husets funktion og betjening. Herunder at beboeren får en forståelse af, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i forhold til energiforbruget og i forhold til indeklimaet. Sørg for at nødvendig vedligehold af installationer holdes på et minimum (f.eks. udskiftning af luftfiltre og omskiftning af ventilation fra sommer til vinter m.m.), samt er nøje forklaret og nemt at komme til. Indfør gerne visning af forskellige energiforbrug og forhold i huset, som kan anspore beboeren til at forbedre sine vaner i forhold til at opnå yderligere energibesparelser. 2 Beregningsprogram For dansk energimærkning skal beregningen udføres i Be10. Hvis man arbejder i Be10, skal man imidlertid være opmærksom på, at energimærkningsforudsætningerne f.eks. vedr. gratisvarme, indetemperatur m.m. ofte vil føre til, at det beregnede energibehov er for lavt, i forhold til det der kan forventes. For vurdering af indeklimaet er det erfaringerne, at indeklimasimuleringer i Bsim bliver mere og mere nødvendige. Hvis det vurderes at forholdene ikke er kritiske, f.eks. hvis der er mulighed for at etablere stor naturlig ventilation eller efterfølgende god solafskærmning, kan der arbejdes i Be10 eller PHPP. Bemærk dog, at ved klasse 2015 og 2020 skal indeklimaforhold dokumenteres. For boliger kan det ske ved simplificeret beregning af kritiske rum med Be10, men ellers skal det termiske indeklima simuleres f.eks. med Be10.

5 Superlavenergihuse uden problemer Side 3 af 15 Hvis der er krav om passivhuscertificering anbefales det at arbejde i PHPP, og der må så overføres data fra PHPP til Be10 i forbindelse med dansk energimærkning. Man kan overveje at arbejde i PHPP, selvom der ikke er krav om passivhuscertificering ud fra den betragtning, at PHPP er valideret i forhold til lavenergihuse samt er målrettet lavenergihuse. PHPP har flere faciliteter end Be10 f.eks. til at bestemme naturlig sommerventilation, til at bestemme varmetilskud fra apparater m.m. 3 Kompakt design Kompakt design er meget væsentligt for at opnå lave energiforbrug. Dermed være ikke sagt, at lavenergihuse ikke kan opføres med større arkitektonisk frihed. Det større varmetab som følge af den forøgede overflade må imidlertid kompenseres med andre tiltag. 4 Termisk masse Termisk masse kan udjævne temperatursvingninger og nedsætte energibehovet en smule. Termisk masse afhjælper ikke problemer i huse, hvor der tilføres for meget energi (solindfald) i forhold til hvad der kan bortskaffes (natventilation). Overophedning skal løses ved solafskærmning og ventilation og ikke ved termisk masse. Vær opmærksom på at husets genopvarmningstid er længere ved større termisk masse. 5 Isolering Tykke vægge kan udnyttes arkitektonisk, f.eks. til siddevinduesnicher. Ved tykke vægge giver færre større vinduer mere lys i rummet end flere små vinduer. Den samlede vægtykkelse kan reduceres ved at benytte lette konstruktioner. Vægtykkelsen kan reduceres ved at benytte nye mere effektive isoleringsmaterialer end den traditionelle mineraluld (men indtil videre er de nye materialer ofte dyrere)

6 Side 4 af 15 Superlavenergihuse uden problemer 6 Kuldebroer I princippet tegnes huset således, at der i alle tænkelige snit overalt er ubrudt isolering mellem ude og inde. Vær opmærksom på vinduets indbygning. Lær af allerede udformede konstruktionsdetaljer. Hvis man er i tvivl må kuldebroen beregnes med et flerdimensionelt beregningsprogram som f.eks. Therm eller HEAT 7 Vinduesarealer og disponering Vinduernes egenskaber, areal og placering har stor betydning for energiforbruget og evnen til at overholde en energiramme samt for indeklimaet. Vinduerne skal derfor disponeres nøje allerede fra starten af projektet, og konsekvensen af ændringer skal undersøges med det samme. Indenfor visse grænser (svarende til normal praksis for andre huse) kan lavenergihuse udformes med større eller mindre samlede vinduesarealer. Anvend få store vinduer frem for mange små, det giver bedre energibalance og det får væggene til at synes slankere. Større arealer mod syd og mindre mod nord giver mindre energiforbrug, men store sydvendte glasfacader kan nemt føre til overophedningsproblemer, selvom der foretages effektiv solafskærmning. Vinduer har varierende kvaliteter i forhold til deres orientering mod verdenshjørnerne. Behagelige lysforhold opnås, når der anvendes en balanceret fordeling af vinduesarealer efter orientering. Lysindfald gennem østvendte vinduer har en god indflydelse på regulering af døgnrytmen hos mennesker, og bevirker en energibesparelse ved at varmeanlæggets drift stoppes tidligere på dagen. Vinduer mod øst og vest kan dog være vanskeligere at solafskærme med tagudhæng, da solen står lavere i de to retninger. Højtsiddende vinduer giver dagslys dybere ind i rummet. Vinduer placeret tæt på en lys væg giver bedre dagslystilførsel end vinduer uden tilstødende vægge.

7 Superlavenergihuse uden problemer Side 5 af 15 Moderne 3-lags lavenergivinduer er i dag så gode, så det anbefales at undgå tidligere tiders lavenergihuse med små vinduer og dårlige dagslysforhold eller huse med store sydvendte glasfacader. I stedet bør vinduerne i højere grad disponeres efter, at der kan sikres et behageligt indeklima og gode dagslysforhold. 8 Vinduesprodukter Det er normalt nødvendigt at benytte supereffektive (3-lags)lavenergivinduer med lav u- værdi og god soltransmittans. Der kan være en sammenhæng således at vinduer med god u-værdi har lavere soltransmittans(g-værdi) og vinduer med god soltransmittans(g-værdi) har dårligere u- værdi. Den gode u-værdi er vigtigst på nordvendte ruder, medens den gode soltransmittans er vigtigst på sydvendte ruder. Det kan derfor være en god ide, at benytte forskellige ruder afhængigt af orientering. Vinduerne bør nøje udvælges til projektet, da der er meget store forskelle på den energimæssige ydeevne fra de bedste til de dårligste A-mærkede vinduer. 9 Solafskærmning Vær opmærksom på at superlavenergihuse kan overophedes på solrige dage hele året. Indarbejd solafskærming i bygningens design. Ved de sydvendte vinduer skal der udføres passende solafskærmning f.eks. i form af tagudhæng. Bevægelig udvendig solafskærmning med automatik giver flest fordele, hvis den ikke går på tværs af beboernes ønsker i forhold til udsyn/indkig, men er oftest dyrest. Vindfølsomme solafskærmninger kan være ineffektive på vindudsatte lokationer. Mørke gardiner er kun effektive mod uønsket direkte solstråling. Der henvises til bl.a. Indeklimahåndbogen for data vedrørende effektiviteten af forskellige solafskærmningstyper. Undgå skygger i træer og bygninger mod syd eller skab afstand til disse. Høje træer tæt på en bygning kan give skygge som et tagudhæng, og også modvirke ophedning af tag-/loftsrum.

8 Side 6 af 15 Superlavenergihuse uden problemer Det kan ofte være nødvendigt at udføre dynamisk simulering f.eks. med Bsim til verifikation af, at solafskærmningen er tilstrækkelig. 10 Lufttæthed Planlæg et enkelt og entydigt tæthedsplan. Planlæg så vidt muligt at installationer føres inden for tæthedsplanet. Overvej sammenbygningen mellem alle konstruktionsdele. Det kan ikke påregnes at bygningsdele, der blot er sammenklemte, sammenstøbte, sammenmurede opnår tæthed. Anvend gennemføringsmanchetter for alle gennemføringer i dampspærre. Terrændæk og dækskonstruktioner med rørgennemføringer tilstøbes eller forsegles med fleksibel tætningsmasse. Der kan opnås tætte konstruktioner med murværk som tæthedsplan, men det kræver dog, at der som den indvendige overflade som minimum tyndpudses(vandskures) på samtlige indvendige overflader også bag skabe mv. Sammenbygningen mellem ydervæg og gulv kan ofte være utæt pga. ujævne overflader, støv, ufleksible materialer og randisolering. Tætning af denne detalje kan eksempelvis sikres med en fleksibel armeret membran, smøremembran eller særlige rembånd, der kan tætne små spalter/sprækker. God tæthed ved gulv/væg giver yderligere den fordel at risiko for Radonindtrængning reduceres væsentligt. Dampspærre i lofter og dennes samling med ydervægge kan med fordel udføres med dobbelt tætning eller som en klemt fugesamling. Det kan dog være vanskeligt at udføre en effektiv klemt fugesamling. Der kan opnås gode resultater med mange forskellige dampspærretyper, men det kan være lettere at sikre et godt resultat, med dampspærretyper som ikke folder når de strækkes. Ved hjørnesamlinger kan der opnås god tæthed ved anvendelse af fabriksfremstillede dampspærrehjørner, men der kan også opnås gode resultater ved anvendelse af foldeteknikker og fleksible tapetyper. Foretag så vidt muligt en blowerdoorundersøgelse på et tidspunkt, hvor tæthedsplanet er etableret, men inden den indvendige montage af gulve, lofter og vægbeklædninger. Konstaterede utætheder kan herved udbedres uden væsentlige merudgifter. Da der ved en blowerdoortest forekommer et over/undertryk op til ca. 75 Pa, altså svarende til trykket fra en ca. 7,5 kg tung genstand, er det vigtigt at dampspærren er fastholdt inden tryksætning af bygningen.

9 Superlavenergihuse uden problemer Side 7 af 15 Blowerdoorundersøgelse bør altid foretages når udetemperaturen er nogle grader lavere end inde, da det herved er muligt at identificere utætheder ved brug af undertryk og termografi. Når der etableres undertryk, vil kold udeluft afsløre utætheder på grund af lokal afkøling, som herved kan afsløres med et varmefølsomt termografikamera. 11 Ventilation Etabler gode muligheder for at skabe naturlig ventilation. Dette giver brugerne en mulighed for en relativ hurtig finjustering af den indvendige temperatur i varme perioder. Etabler naturlig ventilation, som kan anvendes både i dags- og nattetimer i varme perioder som supplement til den mekaniske ventilation. Kombinationen er sammen med god solafskærmning en effektiv løsning til at skabe et godt termisk indeklima. Foretag en tidlig disponering af plads til ventilationsanlæggets layout for at sikre mulighed for lyddæmpning og lave tryktab. Som hovedregel foretages indblæsning i de mindst belastede rum (soveværelser, opholdsrum m.m.) og udsugning i de mest belastede rum (køkken og badeværelse). Det kan overvejes, i perioder at gøre det muligt at flytte en del af indblæsningen til de rum, hvor brugerne pt. opholder sig. F.eks. til soveværelserne om natten. Sidstnævnte vil medvirke til en bedre luftkvalitet og til at den forøgede lidt køligere indblæsningsluft er med til at sænke temperaturen i soveværelset. I bygningsreglementet er det et krav at temperaturen skal kunne reguleres individuelt i hvert rum, og 2020 byggeri må ikke opvarmes udelukkende ved luftvarme. Centrale luftvarmeanlæg der opvarmer hele huset er således ikke mulige. Basisvarme, som f.eks. luftvarme fra en kompaktunit kan dog tilføres uden differentiering mellem rum, så længe mindre individuelle varmekilder i de enkelte rum giver mulighed for en væsentlig differentiering af temperaturen. Placer ikke ventilationsaggregater i opholdsrum og langt fra soverum. I forceret driftstilstand larmer de fleste aggregater. Anvend støjdæmpede løsninger ved luftovergange mellem rum på samme måde som kanalsystemet er lyddæmpet for at undgå telefoneffekt. Undgå trækgener ved at placere indblæsningsventiler på afstand af opholdszoner. Anvend emhætte tilsluttet ventilationsanlægget. I tætte huse er der ved afkast direkte til det fri. risiko for dårligt virkende emhætte og komplikationer i forhold til bioovne, medmindre der også etableres luftindtag til emhætten fra det fri. Der er gode erfaringer med emhætter med recirkulation af luft via kulfilter. Dette er ikke tilladt i bygningsreglementet, men der er i flere tilfælde opnået dispensation.

10 Side 8 af 15 Superlavenergihuse uden problemer 12 Sommertemperatur i kritiske rum Mulighed for at styre rumtemperaturen i varme sommerperioder påvirkes af en række faktorer: vinduesareal, vinduesorientering, skygger, solafskærmning, ventilationsløsning, udluftningsmuligheder, naturlig ventilation, hybrid ventilation og termisk masse. Mange af faktorerne låses tidligt i designfasen og konsekvensvurderinger for sommertemperaturen i kritiske rum bør derfor indgå fra begyndelsen. Energiberegningsprogrammet Be10 ver. 7 kan anvendes til en simpel og meget hurtig vurdering af, om der vil være problemer med høje temperaturer i kritiske rum. Beregningsgangen er simpel og undersøgelsen af et rum tager under 5 min. når først energiberegningen er lavet. I større bygninger med komplekse sammenhænge mellem brugsmønstre og regulering af tekniske anlæg anbefales det, at der udføres en dynamisk simulering, som på timebasis kan beregne effektbalance og varmeakkumulering. Bemærk at i energiklasse 2015 og 2020 skal indeklimaet dokumenteres. For boliger kan det ske ved beregning af kritiske rum i Be10, og ellers må det simuleres. Opholdsrum med udelukkende nordvendte vinduer kan man som regel se bort fra i forhold til vurdering af sommertemperaturer. I opholdsrum med væsentlige glasarealer, som vender mod øst eller syd eller vest, bør det altid indgå i vurderingerne om sommertemperaturen kan styres med de valgte løsninger. Opholdsrum som modtager solvarme hele dagen kan være særligt kritiske. Termisk masse bør anvendes med varsomhed. Tunge huse kan være meget svære at køle ned i varme perioder, hvis bygningsdelene først er blevet for varme. Dette skyldes at kølekapaciteten som bestemmes af forskellen mellem temperaturen ude og inde er lav. Erfaringerne viser at det kan være et effektivt virkemiddel mod høje temperaturer at etablere naturlig ventilation eller hybrid ventilation. Ved disse ventilationsformer kan luftskiftet hæves væsentligt om natten når temperaturdifferensen er størst. Det er således muligt at opnå køling med et lille eller ingen ekstra elforbrug. Naturligventilation kan etableres med fordel i bygninger i flere etager eller bygninger der ligger frit ved at kombinere åbning af vinduer i forskellige højder. Særligt højtsiddende vinduer er effektive til at fjerne varme, som vil samle sig under taget/loftet. I enetages bygninger eller bygninger, som ligger beskyttet kan det være en fordel at etablere hybrid ventilation. Hybrid ventilation kan være en kombination af åbne vinduer og udsugning via en ventilator med lavt tryk og stor luftmængde. Når temperatur- og vindforhold giver tilstrækkelige naturlige drivkræfter kan ventilatoren standses. Det anbefales at foretage en prioritering af virkemidler til at undgå høje sommertemperaturer efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: Undgå solindstråling, udvælg solafskærmningsløsninger, der har lille eller ingen genevirkninger

11 Superlavenergihuse uden problemer Side 9 af 15 for brugere, samt fjern overskudsvarme løbende(dag og nat) ved at etablere gode udluftningsmuligheder. 13 Installeret effekt Jf. DS 469 skal den dimensionerende effekt bestemmes ved en udetemperatur på 12 C og uden varmetilskud fra solindfald og personer og maskiner m.m. Dette vurderes at give tilstrækkelig sikkerhed i forhold til at kunne klare den fornødne opvarmning under danske forhold. Be10 kan benyttes til beregning af effektbehovet jf. ovenstående. Ved beregning med PHPP eller Bsim kan beregnes mindre effektbehov, men dette er så baseret på, at der er en vis gratisvarme til rådighed for beboelse samt et vist solindfald m.v. Dette er forhold, som man ikke kan være sikker på altid gælder for huset. Hvis man ønsker at opvarme huset udelukkende med et aggregat med lille kapacitet (f.eks. et kompaktanlæg) og f.eks. søger dispensation for bestemmerne i bygningsreglementet, således som det er sket for en række danske byggerier, må man derfor være meget nøje med dimensioneringen, samt vurderingen af, hvilken ekstra kapacitet der er nødvendig. For anlæg med mikro-varmepumper skal det sikres, at rumopvarmning ikke frakobles i meget lange perioder på grund af brugsvandprioritet (ved store brugsvandsbehov kan en mikrovarmepumpe have problemer med at følge med) eventuelt kan en boosteffekt (f.eks. hjælpe-elpatron i varmtvandsbeholder) overvejes til kritiske situationer. 14 Effekt i kritiske rum Beregn dimensionerende effektforbrug for de enkelte rum i bygningen for at sikre tilstrækkelig opvarmningseffekt brug DS 418 eller Be10. Regn på den rigtige ventilationsmængde, vær opmærksom på det øgede effektbehov, hvis ventilationen i det kritiske rum er dimensioneret til at skulle ventilere flere rum (indblæsning i et rum og udsugning i et andet). Bemærk at i energiklasse 2015 og 2020 skal indeklimaet dokumenteres. For boliger kan det ske ved beregning af kritiske rum i Be10, og ellers må det simuleres.

12 Side 10 af 15 Superlavenergihuse uden problemer 15 Effekt og termisk differentiering Det er i perioder muligt at holde temperaturen lavere i enkelte af husets rum. Hvor meget og i hvor store perioder afhænger af forholdene, men kan i mange tilfælde imødekomme beboernes ønske om f.eks. et køligere soveværelse. Hvis rummet ikke opvarmes med luftvarme, men f.eks. en radiator vil slukning af denne, samt at døren til øvrige rum holdes lukket, kunne sænke temperaturen 3-4 C i vinterens koldeste måneder, selvom vinduet ikke åbnes. Lette skillevægge med isolering giver bedre temperaturadskillelse til de øvrige rum end massive teglvægge. Temperatursænkningen afhænger i høj grad af temperaturen på ventilationsluften. Såfremt rummet opvarmes med luftvarme vil temperatursænkningen kun kunne gøres, hvis det er muligt at afbryde varmetilførslen til ventilationsluften for det enkelte rum. Hvis ventilationsluften ikke eftervarmes, men blot forvarmes af varmevekslingen vil den indblæste temperatur afhænge af effektiviteten af varmevekslingen. Endvidere vil temperatursænkningen afhænge af, hvor stor ventilationsmængden er. Hvis rummet tilføres meget kølig luft, vil det være muligt at sænke temperaturen mere, end hvis der ikke tilføres så meget luft. Rummets temperatur kan naturligvis sænkes yderligere ved åbning af vinduer, men dette vil i opvarmningsperioden betyde en forøgelse af energiforbruget til opvarmning. Udenfor opvarmningsperioden er det naturligvis vigtigt, at beboerne har mulighed for at holde vinduer åbne om natten. 16 Installationer Ved dimensionering af varmegivere bør det overvejes om besparelsen ved at dimensionere til grænsen er en god ide, særligt når varmekilden har overkapacitet. Der kan opnås større fleksibilitet ved ønske om højere rumtemperatur og ved ønske om kortvarigt at hæve temperaturen. Cirkulation af varmt brugsvand medfører øget energiforbrug og forøget varmebelastning om sommeren og bør undgås ved planlægning af teknikrumsplacering eller evt. ved brug af mindre rørdimensioner til kritiske tapsteder. Pas på støj fra installationer. I lavenergihuse er baggrundsstøjen ofte lav og støj bliver derved mere hørbar. Større akumuleringstanke for solvarme og bioovne kan, selvom de er velisolerede, afgive en væsentlig effekt til opstillingsrummet typisk W. Varmeafgivelsen kan

13 Superlavenergihuse uden problemer Side 11 af 15 medvirke til varmeproblemer om sommeren. Invertere for solcelle anlæg bør om muligt placeres uden for klimaskærmen, da både støj fra køleblæser og varmeafgivelse er et problem i forhold til indeklimaet. Varmeafgivelsen fra en inverter kan ved et 6 kwp anlæg typisk ligge på W. 17 Køling Effekten af at køle indtagsventilationsluften ved at føre den gennem en jordkanal, eller ved at køle den med brinen fra jordslanger er begrænset og kan ikke redde et alt for varmt hus. Naturlig ventilation og solafskærmning er de basale midler til bibringelse af acceptable rumtemperaturer. Temperering af indtagsluften i en jordkanal eller ved brinen fra jordslanger medvirker til at mindske behovet for afrimning/afising af ventilationsvarmeveksleren. Ønsker man at temperere sin luft, brug som førstevalg brinen fra jordslanger, idet denne løsning er sikker. Ved brug af jordkanal skal man have stor opmærksomhed på korrekt udførelse for at eliminere risiko for forurening af friskluften. Køling via konstruktionerne, typisk gulvet, kan med fordel udføres. Gulvkøling kan give meget store køleeffekter. På nuværende tidspunkt findes kun få systemer på markedet. Gulvkølingen kan benytte de eksisterende gulvvarmeslanger, men kan også etableres via separate slanger. For at undgå for store lodrette temperaturgradienter, begræns forskel i gulvtemperatur og rumtemperatur til max ca. 3 grader (gulv må ikke blive for koldt). Maksimal specifik køleeffekt ligger på ca. 20 W/m 2 gulvflade. Større specifikke effekter kan opnås men på bekostning af risiko for ringere komfort (kolde gulve). Gulve med klinker føles koldere end f.eks. trægulve; vær derfor varsom med for kraftig køling på klinkegulve. Man skal sikre sig imod kondens på gulvet (der må ikke være zoner på gulvet som når en så lav temperatur, at der er fare for kondens).

14 Side 12 af 15 Superlavenergihuse uden problemer 18 Projektgennemførelse Handling: Aktion: Hvornår: Kvalitetssikring af projekt Overdragelse af projekt Egenkontrol Tilsyn Afprøvninger Idriftsætning Mangelgennemgang Ibrugtagning Målinger Forudsætninger, beregninger, bygbarhed, arbejdsmiljø mv. kontrolleres og projektet revideres med dokumentation af revisioner. Ved projektoverdragelse til entreprenør identificeres kritiske tidspunkter og processer og det aftales, hvordan disse overkommes. Der bør udpeges en eller flere som ansvarlige. Entreprenøren kontrollerer og dokumenterer at byggematerialer er i overensstemmelse med projektmaterialet. Indbygningen kontrolleres og alt dokumenteres. Entreprenørens egenkontrol gennemgås. Tilsyn med leverede materialer, arbejdsgange, indbygning. Kan omfatte bl.a. blowerdoorundersøgelse og trykprøvning af installationer, funktionskontrol af teknik. Indregulering, indstilling og afprøvning gennemføres og dokumenteres. Bygherren og entreprenøren gennemgå i fællesskab byggeriet og dokumentationen. Brugeren af bygningen instrueres om betydningen af adfærd, brug af husets tekniske udstyr samt nødvendig vedligehold og service. Gennemgangen bør sammenfattes i en protokol. Der kan foretages målinger for at sikre at byggeriet er udført korrekt og at idriftsætning og ibrugtagning er gennemført Løbende i hele projekteringsperioden. Fejl bør opdages på et tidligt tidspunkt, da det kan være umuligt eller svært at korrigere fejlen senere. Inden byggeriet påbegyndes. Løbende i hele byggeperioden. Processer kontrolleres ved opstart, midtvejs og slutkontroleres. Flere gange i byggeperioden. Der udarbejdes ved projekteringen en tilsynsplan som tilsigter størst værdi af tilsynet. Så tidligt som muligt, så fejl kan rettes op med minimale konsekvenser. Udføres inden mangelgennemgang. Udføres inden aflevering til bygherren. Når brugeren er kommet på plads i bygningen. Afhængigt af typen af målinger kan disse udføres straks efter ibrugtagningen, mens f.eks. måling af energiforbrug bør afvente at

15 Superlavenergihuse uden problemer Side 13 af 15 til tilfredsstilenden. huset er endeligt udtørret. 19 Smart grid og synergier Det forventes at elforbrugende husholdningsapparater i løbet af en årrække vil blive i stand til at tilpasse driftsmønster efter online elprognose for lav-tarif el. Det forventes at denne teknologi vil blive billig og formentlig standard i mange produkter. Det anbefales at afvente denne teknologi frem for etablering af individuelle specialløsninger til styring af husholdningsapparater. I superlavenergihuse vil opvarmning i mange tilfælde kunne udskydes nogle timer eller endog døgn uden at rumtemperaturen falder væsentligt. Det gør bygningstypen velegnet til at udnytte lav-tarif el, når varmekilden er baseret på el. Såfremt der indbygges en varmelagringsbuffer i systemet, vil mulighederne for at udnytte lav-tarif el kunne forbedres yderligere, da det vil være muligt at udskyde opvarmning af huset i et eller flere døgn indtil el-prisen er lav. I mange tilfælde vil en varmelagringsbuffer sammen med varmepumpebaserede opvarmningssystemer både forbedre driften samt forbedre mulighed for at udnytte lavtarif el. Varmepumpedriften forbedres da færre og længere køretider for kompressoren giver højere gennemsnitlig COP-værdi. Samtidig kan varmelagringsbufferen afhængigt af design give mulighed for etablering af solvarmeanlæg som en fremtidssikringsmulighed eller som et element til at øge den energimæssige selvforsyningsgrad. Med den nuværende solcelleordning, som er en timebaseret nettomålerordning vil varmepumpesystemer med varmelagringsbuffer samtidig give en mulighed for at tilpasse driften af varmepumpen til perioder med el-produktion. Herved forbedres rentabiliteten af solcelleanlægget, da egenudnyttelsen af den producerede strøm stiger.

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Super lavenergihuse uden problemer

Super lavenergihuse uden problemer Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: 344-065 Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014 Superlavenergihuse uden problemer Side

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947 Passiv køling - Højere komfort i nye huse German quality since 1947 Dele af det 200 m² store hus er udført med Roth Compactsystem, og resten er udført traditionelt med nedstøbte rør i beton Roth gulvvarmesystem

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere