højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt.

Transkript

1 byg bæredygtigt byggeri RENOVERING DYVEKESKOLEN Dyvekeskolen er opført , tegnet af arkitekterne P. Hougaard Nielsen og C.J. Nørgaard Pedersen. Den var bygget som en stor lidt lukket karré omkring tre gårdhaver og en større skolegård. Skolen havde en relativt stram struktur, der lagde en del bindinger på, hvordan skolen kunne ombygges og renoveres. Der er i projektet ikke bygget nye tilføjelser eller fjernet eksisterende bygninger. Faglokaler og personale- og administrationsfaciliteter var uhensigtsmæssigt placeret. Den stramme struktur præget af lange mørke forbindelsesgange skulle blødes op. Skolen skulle tilpasses en ny struktur og gøres til en firesporet skole for indskoling og mellemtrin samt en hel specialklasserække. I den forbindelse skulle skolen desuden tilpasses en ny profil som Digital Profilskole med fokus på at forberede skolen til digitalt baserede undervisningsformer. Skolen har endvidere vægtet bevægelse og scienceundervisning En folkeskole fra begyndelsen af 70erne er blevet gennemrenoveret og ombygget. Med respekt for den oprindelige arkitektur er skolen blevet opdateret pædagogisk og miljø- og energimæssigt med nogle markante, men indlevede tiltag. Den stramme struktur er blødet op, der er ryddet op i en uhensigtsmæssig plan, dagslyset er lukket ind og adgangen til omgivelserne er forbedret. Fotos: Jens M. Lindhe. højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt. Byggeteknisk var skolen i god form og det flade built-up tag skulle kun i mindre grad repareres og efterisoleres. Facaderne i kalksandsten er renset og træværk og vinduer malet i den oprindelige farve sort. Alle ruder er skiftet til nye energiruder. Ventilationsanlægget er forbedret og alle toiletter er udskiftet. For en mere rationel struktur har man samlet faglokaler for sløjd, håndarbejde og billedkunst i nordfløjen. Personaleog administrationsfacailiteter er samlet centralt i strukturen og tilknytning hertil er et nyt fællesområde med dobbelthøjt auditorium. Nordfløjens faglokaler har fået nye, større vinduer mod den store gård. Det har ud over forbedrede dagslysforhold betydet bedre isolering. Alle basislokaler har fået adgang til det fri. Lokalerne er renoverede med gips akustiklofter og vægmonterede akustikpaneler samt nye belysningsarmaturer med dagslysstyring. Ved skolens sydfløj er etableret en såkaldt læringsterrasse, der kobler specialklasserne samt natur/teknik og hjemkundskab til de grønne arealer. Terrassen kan inddrages i undervisningen.

2 2 De lange, mørke forbindelsesgange er brudt op med ovenlyshatte, der trækker dagslys ned og giver rum til gruppearbejde. Lukkede pladedøre er skiftet ud med glasdøre med print, over dørene er indsat glaspartier for bedre dagslysfordeling.

3 byg bæredygtigt byggeri Et markant element i Kant Arkitekters ombygningsprojekt er de nye ovenlyshatte, der bryder de lange forbindelsesgange op og har gjort dem mere venlige og indbydende og gjort dem til en mere aktiv del af undervisningen. Ovenlyshattene underdeler gangene, trækker dagslys ned og skaber nye rumligheder ved at skabe rum-i-rum og bruges i undervisningen til gruppe- og projektarbejde. Gangenes klinkegulve er udskiftet med linoleum for at forbedre akustikken ligesom der er monteret gipsakustikplader på lofter og en del af væggene. Et andet markant træk er sternkanterne. De er gjort til et nyt stærkt element med perforerede metalplader, der er baggrundsbelyste. Det giver en karakter og foranderlighed over døgnet. Belysningen gør bygningen til et land mark og skaber større tryghed ved at oplyse den ellers dunkle Urmagerstien. Interview med arkitekt Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter ved Per Henrik Skou HS: Hvad har betydet særligt meget for forbedringen af energiforbruget? JM: Indendørsbelysningen er renoveret og består nu af T5 kompaktlysstofrør i kombination med LED-lyskilder. Et CTS-anlæg, der styrer varme, ventilation og belysning, tilpasser kunstlyset til det aktuelle dagslysniveau. Det har betydet, at det gennemsnitlige elforbrug på belysning nu er 252 watt pr. time for et klasselokale mod tidligere 350 watt pr. time. Med dette CTS-anlæg spares i alt 70% af det hidtidige energiforbrug hvilket betyder, at huset er rykket fra energiklasse D til den bedre ende af energiklasse B. På taget af gymnastiksalen er endvidere etableret et solcelleanlæg. HS: Hvad har haft stor betydning for skolens miljøpåvirkning: JM: Afhjælpning af oversvømmelser af skolens kældre som følge af de voldsomme skybrud de senere år har haft en høj prioritet i arbejdet med renoveringen. Vigtigst er tagets afvanding: 8000 m 2 af tagarealets.500 m 2 er koblet til de grønne arealer umiddelbart syd for skolen. Dette regnvandssystem består af et forløb af dalsænkninger, som regnvand ledes ud til. Disse arbejder som forbundne kar og leder alt regnvandet til en sø i skolens sydvestlige hjørne. De øvre kar vil i normale perioder fremstå som græsklædte lavninger, mens søen er med tæt bund, således at søen har et permanent vandspejl. Søen er lavbundet og med blødt skrånende brinker. Langs søen etableres en brinkbeplantning af siv, tuegræsser og stauder for dels at sikre søbredden, men i høj grad også for at optimere betingelser for liv i søen. En lav bådebro giver adgang til vandet i undervisningen, ligesom træstubbe med mulighed for overdækning med solsejl kan bruges i undervisningen. Søen er markeret med hegnspæle i træ, der males i en signalfarve for at fortælle eleverne, at det er en zone, hvor man skal færdes med varsomhed. Ved særligt store belastninger kan overskydende regnvand ledes til store faskiner og i ekstremsituationer videre til en nærliggende å. Dette anlæg har betydet at skolen kunne spare 2/3 af regnvandsafledningen til det kommunale kloaknet! HS: Taget har fået ny tagpap hvorfor ikke et mostag? JM: I overvejelserne til projektet var etablering af grønne tage på hele skolen. Det ville give en enorm opsamlingskapacitet. Men vægten af dette tag ville betyde en større ombygning af de bærende konstruktioner. Derudover er det jo kendt, at stillestående vand i sommerhalvåret betyder insekter hvilket ikke er ønskeligt på en skole! I stedet valgtes en ny tagpapdækning, blot med hvid tagpap, der katalytisk spalter luftens forureningspartikler (NOXpartikler) og C0 2. Det hvide tagpap har betydet, at tagets temperatur er faldet med grader på en sommerdag i sammenligning med traditionel sort tagpap. Til venstre: Læringsterrassen på skolens sydvestside. Foto: Jens M. Lindhe. Herunder: LAR-opsamling. Regnvand fra skolens tagarealer ledes til et system af faskiner, der munder ud i denne lille sø, der kan indgå i skolens undervisning. Foto: Kant Arkitekter. På modstående side: Ovenlyshat 2 Basislokalegang 3 Specialklassegang 4 Natur/teknik + fysik 5 Hjemkundskab 6 Fagfløj 7 Nyt fællesområde + auditorium 8 Personale + administration 9 Biblioteksfløj 0 Gymnastikfløj Læringsterrasse

4 23 :750, plan N

5 byg bæredygtigt byggeri :00. Snit, auditorium, fællesområde, ovenlys.

6 25

7 byg bæredygtigt byggeri :20. Stern, tagfod og tag, lodret snit Foto: Jesper Møgelhøj Dyvekeskolen Arkitekt: Kant Arkitekter Adresse: Remisevej 6, København S Opført: Bygherre: Københavns Ejendomme Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund Ingeniør: COWI Hovedentrepr.: Enemærke & Petersen Fotograf: Jens M. Lindhe (Liste over øvrige håndværkere og leverandører bringes på annoncesiderne sidst i bladet) Årets bedste skolebyggeri 204 En jury bestående af en forsker i læringsmiljøer, en skoleleder og en arkitekt udvalgte fem skoleprojekter til offentlig afstemning. Projekterne blev udvalgt blandt nyopførte og renoverede skoler. Dyvekeskolen blev kåret som vinder af afstemningen.