» W f f W M Z W K E . K L 7 7 / --.. '7 >. ''- 7.' / 7 c ^ ' 7 /.7Mpi-i 7 M K I D 7 L' <> >41^-. ' '-' 7. - !!-- - ^ M U 2^^'- d '7 ' ' " " v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "» W f f W M Z W K E . K L 7 7 / --.. '7 >. ''- 7.' / 7 c ^ ' 7 /.7Mpi-i 7 M K I D 7 L' <> >41^-. ' '-' 7. - !!-- - ^ M U 2^^'- d '7 ' ' " " v."

Transkript

1

2

3

4 .kv

5 ^ 7 ^ 7 7..L^'»R' 5. ^ LSI- G - ' ^. " -! - 7 >. r ^?.. M- ^-''.--'M-'» W f f W M Z W K E. K L 7 7 / --.. ' "7i. '7 >. ''- 7. ^»-.-» '' - ^. -^ ^.?»LZ^L -7 ; - ',.>. '- 7.' / ^."tr ^ M..7 '- '7 ^ 7.7 -j-' ' 77-. V> -.7, -' 7' M- ^ ' - ^ 7 /.-W U ' i' ' M ^ >. >7"4 MM^^chK ' c ^ ' 7 /.7Mpi-i 7 M K I D 7 W U K M 7 7 L' <> >41^-. -.., L. ^77M^,. -. L «. -.^7"... --^ L l -7 ',t-7-^-- s -M V ' M ' '-' 7. - M <.. ^.- --,' '7 ' 7 W M ' ''' -----»- rv O- ^ ' ^- L ' ,, L. > A. M S «1 E W 7 --/-Li" ", > '.^-'.^ > -- --' <.,-. M v ^ W M.. ' V. '. X ''. -' i - - ' -' -'!!--»?->/ 5^..'- - v^,.- ">.s L- >-?-...-.K^L..."^ '- M K >. r O? :_.., H ^ - -r f ' - -^'-.. - > '... li- -H'- M M - ^ M U 2^^'- d '7 ' ' " " v. ^ - 5"- ^ ',,.- A H M s.^- ^ L E L. - - ^ W - / 7"...-:-D- ^.. M... W<«Rk«A. UM. M L M ^. 1. M r > - ^ 7.^ - - ^ - - ' - -7 M M " '! " ' M M >^-»>.- ^.-> /. ' - ^ i. ' -r -7" " -"7 - V/7^A8-7 '?L. i. M - - ' i M M-^ ^ < ^>7» G 5 < 7 M H M.- ^ A -. -^'..- W 7x, 7!..-:. ".'7 77' M.W. - '. - 7 L - -. > S -.. H -... ^UvT i "M 7, -'M M M L M D 7 «M > '-«^ -M ^- -.' '. >' 7. ^7. 7. ^. 7 7 ' --? -M^-^ 7 '7'M ' ^'7 ' --'--SN '. ' - - M M - U - ^ 7>^. 7 MMM.-'. ' -M - - M -M I " Z M ' 7 W M M'M '-' -7 - '. 7 K D W! 7-7 M. ^ ^» >....-M /K ' L W ' ' M M ^. 5>-7- '7. " 7 M 7.^ ' -'.- >>^- D ' -7 ' ^ ' M M ^ W L t z - > V r. M K -^L E' 7. -O'-'. - S.- 'W W '. E - A 7 >.. 7^' - / ^ M ' 7 i s -.7 MLML,-M^ ' O7 a > 7 '., d W ^ 7 M ' -. 7t- ^ K,.7,< ' -,-. <.». W M M... s M >. M U E ^ ^ '7'"

6

7 Fuldstændig Haugekalender sar Hvermand. Udarbeidet I. A. Bentzien, det danfle Haugeselftabs Gartner. Andet Oplag. Kjobenhavu. Trykt hos S. Trier for E. L. Thaarup

8 ".. dt.-^, ^ '' >' i- - ^ V 4 * >. r *->?^ ^ ^Z S-,. r?. I ' '.7^- >-Z: ^ - "d i? B > k»'. -H- tz- 7r. ^?' ;? r. ' ' ^ ^ I' 7 / ^5!. > r t - -'. ' i '. H -. >,! l l t i ' ' > ^ -r? * i in s.?!-i l M i r.^ j -.!tz. i - '. ' > > > i l i s «

9 Indhold. Pag. Oversigt over de forfijellige Haugearbeider i Januar.. 5. i Februar.. 8. i Marts i April i M a i i Juni i Juli i August i September. 41. i October i November. 49. i December. 51. Tillceg 1. Liste over de Sorter Kjokkenurter, som ere mest anbefalelige til Brug hos os ^ 2. Udvalg af fortrinlige Frugtsorter Udvalg af Sommerplanter til Brug i enhver Hauge Udvalg af vedvarende urteagtige Planter Udvalg af fortrinlige Sorter Roser til Dyrkning paa Friland og i P o tte r Udvalg af Slyngplanter Udvalg af stedse gronne Trceer og Buste Udvalg af Planter til Dyrkning i Vcrrelser Forcrdlingsmaader Troeers Plantning

10 W R ^ N E M..... < L , : - " ' ^ ^.. N ' W s M 4 L 7 ' 7 W M - 7 'v ,.' 7 > N V />. L M L ',. 4.,., '*4 / I L - I ' ^ M t z ^ d t z! '. - <.... ^ : r N ' r - >. > ' ^7 ^... ' N ' ^.... ^ 'N / 7 l 7 ' >-..' >44 > ' > ' ^. 4.., ' ' : c. > ' " ^ /. - 7 ' ^ ^. - >7 ' ^ / i ^ '" 4.-. E 7 > ' 7 N E E N ^ ^1., ^ > - > - 7 ^, " > ' " ^. ' ,. 7'- : -? 7 ' ^,,, ' ' E 7 > A E. ^ ^ ' '. / ^. 4 ^ ' 4 ^ ^ /. '. ' ^. E ' E A, > 7 /..., - ^ X. 4 ^'-7-.>777 -,-...' ' 1 ' 7. '4. ^ ^ - - ^ ^ ^ s.- W > ' ' > " ^ - 7 ' ,^ f ' > K M 7 M, 7 ^.-7' - - ^ 7 7-7? '7. '-' N ) " " r E - M ^ " S ^ r v d v ^ M. ', < -. - N 7 ' "7- ^ < E ^ ->- 7 - ^N-- '2 ' 7 7! " ".-- >.. ' > 7 - M 7.»>? / 1, D. ^.- 1 '. '7^ ' ' d - " ' - H > ^ '7/^ 1.". ' - ' E ^. 8 V L - " " "?iv7 ^7: c'v.i'7^ '. ">. * s f ^ N ' ^, '.. '«? E ^ -7^,- ^ ^ ' ' R r». K zi - E V ; A '- v -. ^ ', - U ". u!». - z, W^7NMk?OD7 ^ ^ ^ ^ V M... V - V 7 ^ - ^ , - ',77.7 > LML^ ^ - >»" > ' L V. ^ -7 ^ ^ > ^!-. > > ' -.. > ' 7 ^ E'. - 7» L : " - ;. 4. W.-.. < r. E > - -"!> ',7L7v , - -^ 5- ' ^ - A M.. 7.> "! >' M - ' ^ M ' ' c h M ^ r 7 / ^ '. ^ ^ - < 7 ^, - ^ 7 ^ ' E- ' -.? ' '7 '.> k.'7...? A L L 7 7 ^ 7 7 L. - * M ^ N E M 7 7 " ^.,>7 7 ' 7 ' ' ' ^ - > L». -», - 7 '> ' ' 7 ^,. G d. E n T ' ^ r.. r ', S 4 7 "! /.. M. F^47V^^7 )7- Zsm.'. - ' 7 ^.AL.... < M i7 ^ 7 7 ^ sp ' ' '7^ V -. ^ ^ 7' ' ^ ^7^. z ^M!7^77,M^7A UM""/v7 ' S ^ M ' i.!» V» - ^.?'<>' -<7 < ' >", '7.,7.>^ ^ / > r. - ti 7 r i- ' M. ' ^7. ' ' '. 5 ^ 5 4!. N -. L M - L r -! ' ^ 7 L )? M L -EABWZ^K'W7r7';^'M7MR', 7 777^ 7. ^. : M W E 'r N 7. M y M N r, M 6^-^!. <. - / E. - ^>' ' 7 * ". V... 1 'M U K o ',.> ("> ",1.7 N. ^ N ' > --^ '. L -'- ', ^ > 7.-^ - ^ ^77 -.< -' / ', - 'Z r7 L - U ^ 1 W -. >.L' ' > ' M -7'-7! /'Z.r / '. / '. ^ M W 7 7 W k 7 '. 7 N. L M M -K?'7.7VV' ^ ^77^^EE-^7^^7:77fj.. 4^. '» > 7 ^ ^ 4 - ' "... 7 ^ '.4. :.7' 7 ' > s l K ' ' k, v ' o»»». < ) : 7. r,. ^ - : ' 7 ^ ^. 7 -? ' M '. - 7 ^ /. - E ' 7. ^ 7 - ' 7 - ^ ' - ^ - "'... r-. < L.».«' O' > >»?"7' ^ ' ^ r-m-7?.n'777dm777. -' e-> > 7, 7 ^ -. ^ t " 7 4 ^ E - > E - ^ 7 ' " 7 ' ' 4. M ^ N. ' - > ' 7 /., ' ' ^ / ' " - 7. ' 4 - ", 7 7^..» ^......».. ^ M 7 ' ^ /. " 7 A :.» ' > ' '. 7 ^ ' ' ' ^, M H < " ' ^ " r k > 7 - i ^ I K U 7 - M M - 4'.<..- -., ' ^ !.. " A " ' ^ ^ 7. O W U M -?? T ^..., d V W K 7 - ' 7 ' 7 ^ - 7 f. e» ' ^ ' ^? 7 ' ' - / 7 M ' » S " ^.. ' ) 7?» 7 < M, M D - E H A " H - M. ^ 7 ^ 7 -Li- «c - - ' '.. '! 7?. E '^ ^ 7. - ' ^ * r>^- / ' : ^ -! ' - < 7 ^ r*'- s '. > - - / ' : '.., 1. ' >4- L W A ^ M ^ G r 7-, > 7 '... ' 7 > «^ i '4-7 7L^-!?M^..N4LM4M44 '.. 7^ ^ A L ' H U 7 7 M 7 7-^E7W777MUM^77K M 7 ^ 77.7 MM.... r N V MO. ^ 7 7., M - ' ' ^ L.> ^.. ^ /_ ^ M 7 4 ^ 7 M Z 4 7 M -,'7^ M L - > ' 7 5 ^ / 7 MG ^.-->. 7 S ' ^ L >!

11 Jamiar. Dekrets Beskaffenhed paa denne A a rs tid tillader i A l mindelighed kun meget faa Haugearbeider, og det er kun undtagelsesvis at de for November og December anforte endnu kunne bringes i Udforelse, hvis de maatte vcere forsomte t il rette T id. M e n denne F ritid bor benyttes til indvendigt Arbeide, t il at reparere de forskellige S la g s Haugeredffaber, gjore Blomsterstokke, binde M aatter o. s. v., til at rense og kapsle F r o, eftersee de i Urtekjelderen indflaaede Vcerter og undersoge F ru g terne, for at borttage de raadnende. Askkenhaugen. E r Jorden ikke bundet af Frost og ikke altfor vaad, bor man ikke opscette at vintergrave ethvert Stykke Jord, ved hvilket dette Arbeide endnu ikke maatte vcere foretaget, ligesom ogsaa Kulegravning fortscettes; men i begge Tilfcelde kastes Jorden op i Rygge og jevnes ikke, for at tilstede Frosten den storst mulige Adgang. M o g kan bringes ud paa de Stykker, som ere bestemte for saadanne P lanter, der ikke kunne undvcere friff gjodet J o r d ;

12 ligesom ogsaa paa Aspargesbedene; det bor strar nedgraves. Svcere lerede Jorder kunne forbedres ved at fore S a n d og andre porosgjorende S toffe ud paa dem; J o rd, som lider af stagende Fugtighed i Grunden, bor lcegges tor ved underjords R o r (d ru in s). E r den Hesteg ø d n in g, som forrige A a r blev benyttet til G jodningsbcrnkenes Anlceg, endnu ikke bragt ud af Gruberne, bor dette skee n u ; thi Anlceg af nye til Gulersdder, Radiser, Blom kaal og S a la t skal paabegyndes i denne Maaned. Artiskvkker dcrkkes med Lov eller H alm, hvis Veiret ikke tidligere har g jort det fornodent. Frugthaugen. E r det Frostveir med reen og klar Luft, da bor Formid - dags- og Eftermiddagstimerne benyttes til Beskcering af 8Eble- og Pceretrcrer, R ib s- og Stikkelsbærbuske; og fu g tige Dage til at rense dem fra M o s, enten ved at skrabe det af med Ryggen af en K n iv, og derefter vaske dem med Scebelud eller ved at overstryge Stammerne og Grenene med Kalk, hvortil er sat Trceaske og lidt U rin, hvorved Trcrernes Livsvirksomhed foroges og mangfoldige Jnsektcrg odelcegges. E r Veiret m ild t og Luften fugtig, kan P la n t ning af haardfore Frugttrceer og Buske fortscettes; men E fteraarsplantning har dog langt Fortrinet. I m ild t V e ir kan B inding af Espaliertrcrer, iscer Kirsebcer, godt finde Sted. Espaliertrceer maae nu ved G ra n riis eller M aatter sikkres for deri farlige Foraarsfrost, naar en ^cekning af dem ikke alt har fundet S te d, hvilket sidste ^ - kun kan siges at vcere nodvendig i Hauger, der ligge.

13 meget udsatte, eller hvor Rabatterne ikke ere anlagte saa godt, at de kunne bidrage til Veddets Modenhed. M a n stjcerer Stiklinger af R ibs- og Stikkelsboerbuste og Podequiste af Frugttræer. Drivene. V in. M a n binder Stokkene og soetter Bagvold bag Kasserne; G ruudvanding; hvor Rodderne ligge udenfo r Kasserne, doekkes Rabatterne; 6 8 " ; fugtig Luft. Foerskeu. Kalkning og B inding af Troeerne, B a g vold soettes; -s- 6 8 " ; fugtig Luft. Jordboer indsoettes til D rivn in g i -s- 6 " Varme. Blomster. I Januar kan M a n indsoette til D r iv ning: P rovinds- og Centifolieroser, R h o d o d e n d ro n, L a lr n ia, v a p lln e, ^V ei e1ia, R e u t^ ia, Syrener, Azaleer, dobbeltblomstrende Kirseboer, O ^ d o n ia ^a xon ie a, 0 ^ tis u 8, L p iru e u x r u n ito lia, Cinerarier, V io ler, stotste Fjedernelliker, 6u11a a e tllio p ie a, Hyacinther, Tulipaner, Tazetter, Crocus, Lilleconvaller rc.; -j- 6 30, som gradviis foroges til - s ; daglig S p ro itning af alle de troeagtige af disse P lanter. Blomster- og Lysthaugen. Troeplantning kan fortscettes, hvis Frosten ikke har indfundet sig. Grupper til Blomster forbedres ved at borttage et Lag af den gamle Jord i dem og paafore et lignende af Ukrudsjord eller M arkjord i Stedet. Begynder Vinteren at antage en alvorlig Charakteer, giver M a n H yacinth- og Tulipanbedene en Doekning af

14 Lov eller G ra n riis, i M angel deraf af H alm. B o u r- bon-, M aaneds- og Noisetteroser giver M a n en 8 12" hoi Dcekning paa Redderne af tort Mos, Saugspaaner, Lov, Torvesmul eller S a n d ; storre zarte Planter indbinder M a n med H alm, R or, G ra n riis eller Bregneblade. I strceng Frost er det godt at give Aurikler et lille Dcrkke. Hcekker klippes. Bakker, hvori der overvintres halvhaardfore Planter, k 'u e k s ia, O a le e o la riu,?6n 8t6inon, k e la ra O n iu m rc., maa have rigelig Luft hver D ag Veiret tillader det, for at fjerne fugtig indesluttet Luft. O m Natten dcekkes V in duerne med et Lag M aatter eller med Lemme, i strceng Frost med to M aatter, og de tages ikke af om Formiddagen, forend S olen har begyndt at skinne paa dem, og lcegges paa om Eftermiddagen, inden Solen ganske er gaaet bort. I morkt Frostveir kunne de blive liggende i flere Dage. Planterne faae kun V and, naar de begynde at hcenge med Bladene, og da altid om Formiddagen. Georgineknollene eftersees og pudses. I det kolde Voerthus holdes Temperaturen paa -s- 2 3". D er gives Luft saa ofte Veiret tillader det, og der fyres kun i ftcerkere Frostveir. Sparsom V anding af Planterne. Februar. Veiret i Februar er i Almindelighed ikke vcesentlig forstjellig fra det, vi pleie at have i Januar, og A rbejderne i Haugernes forskjellige Afdelinger indskrcrnke sig derfor i Almindelighed kun til en Fortscettelse af dem, v i have anfort fo r denne sidste M aaned.

15 Askkenhaugen. D rivn in g paa Gjodningsboenke er den D el, som i denne Maaned krcever mest Opmcerksomhed af Haugedyrkeren. De i forrige Maaned anlagte Boenke ville nn have taget Varme og voere saa tilstrækkelig uddunstede, at der kan bringes Jord i dem, og denne v il, efter at have ligget nogen T id og voere behorig omstukket, voere tjenlig til at kunne besaaes og beplantes. Gnlerodder, den hollandske Carotte, saaes tyndt og dcrkkes V4" tykt med sandblandet Jord, hvorefter Overfladen klappes. Varmen i Vinduet bor variere imellem - j ". Blom kaalsplanter, af den tidlige engelste Sort, som ere overvintrede i en kold Bomk, hvorfra Frosten ved Dcekning af Vinduerne og Omsats med gammelt M o g paa Siderne er holdt ude, soettes i Afstand, midt under en Rude og i en Fordybning, som gjores i Jorden; Varmen maa ikke overstige -i- 15". Radiser saaes imellem Gulerodderne, og M a n vcelger dertil rode og hvide runde M aanedsradiser. Snitsalat llatuks og Karse saaes imellem B lom - kaalen. Frugthaogen. Fortsættelse af Arbejderne fra forrige M aaned. Dlomsterhaugen. Fro af P rim ler og Aurikler saaes i Potter med let sandblandet J o r d, dcekkes med et meget tyndt Lag Jo rd, hvorover lcrgges et Stykke G la s, stilles i et V in -

16 due og holdes jevnt fugtigt. Stedmodersblomster saaes i Potter. Rigelig Luft gives i m ildt V eir for alle Planter, som overvintres under G la s, og dertil sparsomt Vand. H v o r M a n har Vcerthus til sin Raadighed, kan M a n nu begynde at omplante alle de Voerter, som ikke have Knopper og trcrnge dertil. Efter Omplantningen holdes de paa -s Drivene. Vin. D aglig S proitning i Kassen, mindre i graat V e ir; -s " som om Dagen i Solskinsveir gjerne maa stige til -I " Dage efter at V i nene ere brudte, ville Skuddene begynde at vise D ruer, og de holdes da paa -s 1^4 15". Fugtig Luft. Fcersken. Varmegraden forhoies gradviis til -j " med S proitning. Skygge i stcerkt Solskin og rigelig Luft under Blomstringen. Jordboer holdes i en Temperatur af -s ". Blomster. Fortsat D rivn in g af de tidligere noevnte Sorter. Marts. Ogsaa i' denne Maaned har Veiret hos os som oftest endnu en aldeles vinterlig Charakteer, og selv om v i have flere smukke Dage med Foraarsveir, bor Haugedyrkeren, isoer den, der kun har et lidet Terrain at raade over, ikke deraf lade sig forlede til at ile med at faae Foraarsarbeiderne i sin Hauge pggbegyndte.

17 KMKenhaugen. K un et scerdeles tidligt og gunstigt Foraar gjordet m uligt i S lutningen af denne Maaned at kunne lade grave et Stykke Jord, som ligger varm t og er tilstrækkeligt tort, for deri at lcrgge den tidlige lave Bishopscert eller maaskee endnu bedre O reen Im p e ria l. Ogsaa kan man saae et Ved af rode hollandske Log. Jorden dertil bor alt om Efteraaret vcrre gravet og gjodet med lid t gammelt M o g og have ligget i saa hoie Rygge som m ulig, den jevnes nu blot, rives og der afsattes ^ brede Bede med 2^ brede G ange; vi foretrakke Nillesaaning, og tilraade derfor at trakke 1 " dybe R ille r paa Bedene med 6 8 " M ellem rum, heri saaes Froet, bakkes, og Vedet trades. For at faae en tidligere Host af Bedet med Logene, kan M a n saae lidt R adisfro imellem disse. Den tidlige korte rode horn ske Carotte kan samtidig dermed saaes i 6 Rader paa et 2 Alens bredt Bed. N undbladet S p in a t saaes i stark gjodet Jord, bedst i R a der med 6 " M ellem rum ; Rillerne gjores 1" dybe. P la n terne bor have 2 3 " Mellemrum. Rhabarber, som ikke bor savnes i nogen Hauge, kan M a n fremstynde til at give S p ire r ved at scette store Urtepotter eller tomme Dmsrfjerdinger over nogle Planter. K jorvel, den krusede Fjeder, saaes saa tidlig som m ulig i ikke for mager Jo rd,.ligesom ogsaa Krnspeterstllien, (der ogsaa kan benyttes til In d fa tn in g ). dobbelt krusede kjende v i som ide-j bedste.

18 V il M a n dyrke spanske Log, bor der nu saaes en lille P ortion Fro deraf paa en Gjodningsbcrnk. For at faae gode Porreplanter til Sommer- og Vinterbrug saaer man nu noget Fro i den samme Bcrnk, saavel af S om m er- som V in terp orre r, af hvilke sidste den brabantske er den bedste; de deraf opkomne P lanter ville vcere tjenlige til Udplantning i M a i. S am tidig med P o r rerne saaes der Fro af Sellerie. M a n maa nu ogsaa vcere betcenkt paa at gjore en Udscrd af tid lig engelsk B lom kaal, gron W yrsing og S pidskaal, enten M ai-s pidskaalen eller Porcker. L a r l^ U ro m ptcm og L a 8 t L a m ere to engelske S o rte r, som fo rtrin lig egne sig til dette B rug. Froet af dem kan saaes enten paa en egen dertil anlagt Bcrnk eller paa en af dem, der alt ere anlagte til andet B rug. S a la tfro bor ligeledes saaes paa et saadant Sted til tidlig U dplantning; tidlighollandskh ovedsalat (d ru in e Kvel) ogtidli g gron S teinkopf turde vcere de bedste S orter til dette B ru g. Skalotter kunne lcrgges 1" dybt i 8 " Afstand. Aspargesbedene omstikkes overlig med en G reb, og der drysses forinden noget almindeligt grovt Kjokkensalt paa dem. T i l de tidligste Arbeider i Kjokkenhaugen horer ogsaa Lcegning af saakaldte tidlige Kartofler, som Serugerskartoffelen, 8o6en8 e a r l^ O x to r ^, den tidlige hvide Nyrekartoffel, den askebladede i en varm, helst sandet J o rd, der er gjodet Aaret i Forveien. M a n vcelge middelstore K nolle, skjcere dem ikke itu, men lcrgge

19 dem hele i Rader med 1*/s' M ellem rum og i 9 12" Afstand fra hverandre i Rcrkken og kun 2 3 " dybt. Kjerner af Grcrskar og Agurker lcrgges i Potter til senere U dplantning, af Carbon ligeledes. Agurke- og M elonplanter udplantes i de tidligere anlagte Bcenke. Frugthaugen. Bestceringen af de fritstaaende Frugttræer fuldendes, ligesom ogsaa af de espalierede; men ere disse sidste behandlede rigtigt i Lobet af forrige Som m er, er der nn saare faae overflodige S kud at borttage. E r P lantning af Frugttrcrer og Buste ikke fuldendt om Efteraaret, bor denne, saafremt Veiret og Jordens Beskaffenhed paa nogen Maade tilsteder det, stee saa tidlig i Maaneden som m ulig. Skulde et soerdeles gunstigt V e ir alt fremlokke B lo m sterne paa enkelte espalierede Frugttrcrer, bor M a n ved Forhceng af S eildug eller M aatter eller ved at soette G ra n sriis foran dem soge at forebygge, at en m ulig indtroedende Frost kan have nogen stadelig Indvirkning paa dem. M ild t V e ir v il frembringe en saa stcerk Saftbevcegelse i vilde W ble-, Pcere-, Blomme- og Kirsebcerstammer, at Barken med Lethed kan losnes fra det derunder liggende Lag, og de kunne saaledes forcedies ved P o d ning og O culation. Fremgangsmaaden herved er udforlig om talt i Tillceg N r. 9. H a r M a n ikke a lt tidligere i Lobet af Vinteren

20 forsynet sine Stikkelsbærbuske med et godt Lag enten gammelt eller fristere M o g, opscette man det nu ikke lcengere; M a n omstikke derhos med en Greb Jorden omkring dem og lade den henligge ujevn ilden at rive den. D og ansee vi det for at vcere langt gavnligere at foretage dette Arbeide i November, ligesom ogsaa samtidig dermed at omstikke Jorden omkring Frugttræerne. S tiklinger af Frugtbuste scettes paa de for dem bestemte Bede, som bor have en god muldet vel gravet Jord. D er gjores et H u l for dem med en Plantepind, og de scettes saa dybt, at kun det overste D ie paa dem staaer over Jorden. Blomster- og Lysthaugen. Ogsaa her begynder Virksomheden nu at blive mere levende, iscer hvis Veiret er nogenlunde gunstigt. Forst og fremmest fuldendes al P la n tn in g af Trceer og Puste. Roserne bestceres. D er gjores et Bed tilrette for deri at lcegge Ranunkler og dertil vcelges fortrinsviis en P la d s, der har Beskyttelse imod Middagssolen, god muldet J o rd, som helst maa vcere gjodet og gravet om Efteraaret; Knollene lcegges i Afstand i Raderne, som bor have et M ellem rum af 6 ", og ^2 " dybt. S a m tidig med disse lcegges Anemoner, der krceve samme Stedforholde og Behandling. E r Jorden nogenlunde tor og levende, saa at den let smuldrer, naar den graves, saaer M a n nu Fro af de haardforere eetaarige Sommervcerter paa F rila n d, som Riddersporer, saa vel den lave som den hoiere O o n s o lid u rn, L x s e llo ltru a rc.

21 cfr. Tillceg N r. 3. De kjelnere saaes derimod, naar M a n v il have dem tidlig i B lom st, i P otte, der henstilles i Gjodningsbcenk; s. E r. Sommerlevkoier. I m ildt V e ir begynder M a n at tage Vinterdcekningen af de forskjellige P la n te r; Toppen afdcekkes forst og Roden sidst, men Afdækningen bor helst skee gradviis, og i det Mindste bor man om Aftenen lcegge en M aatte eller nogle G ra n riis over de Planter, som alt'have begyndt at skyde, for at forhindre en Nattefrosts Skadelighed. Aurikler og P rim ler eftersees, Jorden oplokkres imellem dem, og der lcegges et lille Lag nceringsholdig Jord eller vel forraadnet M o g imellem dem, hvorhos de Planter, som have hcevet sig for hoit, trykkes ned. Jorden oplokkres ligeledes imellem Logvcerterne, som Hyacinther rc. D e vedvarende urteagtige F rilandsplanter, med U ndtagelse af Logvcerterne, som Lilier rc., kunne omplantes og deles; til P lantning vcelge M a n de yderste, yngste Dele. Georgineknolle lcegges i en Gjodningsbcenk for at bringes til at spire. Planter, der ere overvintrede i S tuer eller Bakker eller i kolde Vcerthuse, bor nu have den stsrst mulige Tilforsel af frisk L u ft, faae rigeligere V anding og O m plantning, for saa vidt de have udfyldt Potterne med Rodder eller vise sig syge. Fuchsier, Verdener, Petunier, S a lv ie r og alle lignende halvhaardfore urteagtige P la n ter formeres ved Stiklinger af unge S kud, som scettes i Potter fyldte med en let, stcerkt sandblandet Jord, og anbringes i et Mistbcenkevindue, hvor de skygges.

22 Drivene. V in. Efter fuldendt Blom string holdes Varmen paa -s , jn ^ it ^ r begynder at danne sig K je r ner i Druerne. D er gives tilstrækkelig Luft og Skuddene udtyndes samt studses 2 D ine over Frugten. Luften i Huset holdes noget tor indtil Frugten er ansat. I Kjernedannelsesperioden, som gjerne varer 2 Uger, bor Temperaturen vcrre -l- 15". Foer sk en. Efter Afblomstringen vedligeholdes en Temperatur af -j ". S tra r efter Blomstringen foretages en Udtynding af de smaae Skud. N aar F rugten begynder al danne Stenen, omtrent 14 Dage efter fuldendt Afblom string, bor Varmegraden vcere -I- 12" og Luften fugtig. Jord boer. I Blomstringstiden maa Varmen ikke overstige 10". Efter Afblomstringen forhoies den til -s Blomster. Fortsat D rivn in g af Roser, Logvoerter, Cinerarier 0. s. v. April. Denne Maaned er Haugedyrkernes travleste T id, isoer hvis Veiret i forrige Maaned har gjort det um uligt at foretage Flerheden af de Arbeider, v i have omtalt under den. Jorden v il nu i Reglen overalt vcere tjenlig til Behandling. Dagene blive lcengere, Solvarm en stoerkere, og Vegetationen v il som Folge deraf gjore raske Fremskridt.

23 Askkenhaugen. E r der ikke endnu lagt LErter af de ovenfor omtalte Sorter, skynde M a n sig dermed, eg gjore en senere Lcegning i M idten af Maaneden af P rin d s Alberts M r t og l a l N a r r o w. Kan M a n faae Fro af O o rih u e ro r, er denne bedst tjenlig for Smaa«hauger. Jorden til W rte r bor graves dybt, og er den meget mager, forsynes med lidt gammel M og. M a n vogte sig for at lcegge M rterne for toet i Rillerne. M ed Vs ^ kan M a n lcegge et Bed paa 25 Alen. Ere S k a lotterne ikke lagte, bor det nu skee, ligesom der ogsaa bor saaes rode hollandske Log, hornste Carotter, Petersillie, S p in a t, K jorvel, Radiser o. s. v. N y e Aspar ges bede beplantes n u ; Pladsen, paa - hvilken de skulle ligge, bor ikke lide af Fugtighed og indeholde en dyb m uldet, helst noget sandblandet Jord, som er kulegravet om Vinteren og derhos forsynet med en rigelig Mcengde gammel Ko- eller Hestegjodning eller Renovation. De Rygge, hvori den har ligget opkastet, jevnes nu, Jorden omftikkes loselig efter at vcere forsynet med et lille Lag S a lt og rives, hvorefter Bedene afscettes ^ brede med drede Gange imellem sig. D e r soettes 2 Rader P lanter paa hvert Bed, af Bedet, og i 4^ Afstand fra hinanden. fra Kanterne T il P lantning anvende M a n helst eetaarige, kun i Nodstilfcelde toaarige Planter. Planterne bor ikke benyttes til P lantning, forend Spirerne derpaa ere omtrent 1" lange. P aa Bede anlagte Aaret i Forveien erstattes de udgaaede P lanter med nye. 2

24 Rhabarber plantes endnu i denne Maaned i dyb kulegravet, vel gjodet Jord, hvis det ikke alt er sieet om Efteraaret, saa at Kronen kommer 2 3 " i Jorden. V i ansee N a ^ a tts V ic to ria for den bedste S o rt til almindelig D yrkn in g. Artiskokker. Disse befries nu fra Dcrkket ved at dette nedgraves imellem P lanterne; hvor et nyt A n- lceg af dem sial gjores, bor Jorden nu vcrre kulegravet og vel gjodet, og Plantningen siee saa saare de unge Blade vise stg over Jorden; M a n benytter dertil S ideskud fra gamle P lanter og scetter dem i Rader med ^ M ellem rum og i 2^ Afstand i Raden; O lo d e eller den rundhovede engelske er den S o rt, der ene bor dyrkes hos os. Peberrod plantes; M a n vcrlge til den det mest afsidesliggende Sted i H angen, iscrr naar Jorden der er noget fugtig. Efter at Pladsen er kulegravet og gjodet, afscetter M a n Bedene 3 brede med 1*/,? Gang, og paa hver S ide af disse, 7 " fra Kanten, gjor M a n i 2< Afstand med en Stok siraae H u lle r ned i Jorden og bringer i ethvert af disse een af de tynde Siderodder, som M a n har aftaget ved Optagningen, efter at M a n i Forveien har aftaget alle Sideknopperne paa den overste D e l af den ved at gnide dem med en ulden K lud. Jorden bankes derpaa fast omkring dem med Stokkeri. Jordbcer; til nye Anlceg, hvor disse ikke maatte vcrre gjorte i August, bor Jorden, som helst maa vcrre noget leerholdig, vcrre kulegravet og stcerkt gjodet. V i ansee det for at vcrre den mest okonomisie M aade at

25 plante dem i 4 Rader paa Bedene og gjore Gangene imellem disse 2< brede og scette Planterne i 1-1" Afstand fra hverandre. De stcerkere v o rende engelste S orter bor plantes i Rader i 2^ Afstand. T il P lantning maa M a n vcelge kraftige Udlobere fra forrige A a r, der ere behandlede paa den M aade, der er omtalt under Julimaaned. ZEldre Bede, som skulle give F ru g t, bor eftersees og alle visne Blade afficeres; er Jorden imellem Planterne ikke tidligere forsynet med et Lag gammelt Heftemog, bor dette under ingen Omstændigheder forsommes nu, og v i tilraade at lade det ligge ovenpaa Bedene. Angaaende de forstjellige S o rte r, see Tillceg 2. P urlog omplantes; de scettes i 6 8 " Afstand fra hverandre. Kaal. Enhver, der kan staffe sig nogle P lanter af tidlig engelsk Blomkaal eller hvad der er at foretrcekke af Hauges Erfurter-D verg-blom kaal, bor udplante dem i Lobet af denne Maaned paa et varmt liggende Sted i Haugen, der har en muldet J o rd, som er vel gjodet, i 6/4 Alens Afstand, og ligeledes af de ovenncevnte S p id s - kaal og Sommersavoikaalsorter, A lt til Sommerbrug. P aa et Bed saae M a n nu ogsaa Fro af Vinterhvid-, Vintersavoi-, Rod-, Rosen- og Gronkaal samt Blom kaal og vcelge de S o rte r, vi omtale i Tillceg N r. 1 ; M a n saae ikke fo r tykll Kaal rabi saaes til tidlig B ru g, iscer den overjords hvide engelste og W iener G laskaalrabien; de fo r tjene at benyttes i Husholdningen langt hyppigere end det nu er Tilfceldet hos os. 2«

26 Salat. D er gjores en Udscrd af de ovenncevnte S o rte r, som ogsaa af gul P ra l og stor asiatisk, paa et varm t liggende Sted i Hangen. H a r M a n overvintrede eller meget tid lig paa Mistbcenk saaede S alatsorter, udplante M a n disse paa et lignende Sted med muldet, gjodet Jo rd i 12" Afstand, hvorhos deres lange Pcrlerod holdes saa ubeskadiget som mulig. E r Veiret ugunstigt, v il en Dcrkning af dem hver Aften vcere tilraadelig. Im ellem Salatplanterne kan M a n saae Radiser, eller M a n scrtte Planterne imellem den tidlige K aal. P ortulak saaes paa Gjodningsbcenk til senere U dplantning. Pastinak saaes i Rader med 12" Mellem rum. Rodbeder udsaaes ligeledes i dybt gravet J o rd ; Raderne bor have et M ellem rum af 1 2", og der lcegges i disse 3 4Frokorn paa hver 1 2 "; de opkomne Planter borttages senere paa een noer. Radiser saaes fra nu af hver fjortende D ag i let muldet Jord. Skorzonneerrodder udsaaes i Jord, der ikke er frist gjodet. Planterne bor, naar de ere et P a r T o m mer hoie, udtyndes saaledes, at de have et M ellem rum af 6 8 ". Havreroden behandles paa samme Maade. D ill kan saaes hvorsomhelst i Haugen. A nnis og Coriander paa et varmt liggende Sted. Kjcerlighedscrbler. Fro deraf saaes paa G jod ningsbcenk eller i P otter.

27 Valske Bon ner lcegges paa 2 Alen brede Bede i 12" Afstand. Agurker og M eloner udplantes paa G jodningsbcenk. Frugthaugen. A l P lantning bor nu vcere fuldendt. P odning fortscettes. Steenfrugter oculeres. M a n vedblive at stkkre espalierede Frugttrceer for m ulig indtrcrdende N attefrost og fuldende Bindingen af dem. Rodderne, isser paa sildig plantede Trceer, dcrkkes med et Lag gammelt M o g eller lignende S to f for at forhindre Udtorring. Rodstud optages ved Stikkelsboer, R ibs og alle andre Frugtsorter, hvis det ikke alt maatte vcere steet. Ilomster- og Lysthaogen. Ogsaa her er nu megen Travlhed. De for forrige Maaned omtalte Arbeider foretages, hvis Veiret hidtil har um uliggjort Udforelsen af dem. A l P la n tn in g af Troeer og Buste fuldendes. Alle S la g s Indfatninger af B urbom, B e llis, o. s. v., som trcrnge til O m plantning, optages og plantes igjen, og dette gjentages hvert A ar med alle urteagtige; andre S la g s Indfatninger omlcegges ogsaa nu. Jorden imellem de perrennerende urteagtige Planter omstikkes forsigtig med en Greb og rives faa saare disse vise sig over Jorden; ere Planterne for store, oplages de og deles, men kun de yngste Dele af dem plantes igjen efter at Jorden er gjodet og gravet. A l Dcekning aftages, for saa vidt Veiret tillader det,

28 men tegner det om Aftenen til Frost, bor en ringe Dcrkning ikke forsommes, iscer paa Hyazinth- og T u lipanbedene. Bestceringen af Roserne fuldendes. Udsced af eetaarige S irvcrrter fortscettes. Nelliker udplantes paa Friland, ligeledes Stedmodersblomster, Gyldenlaker og Levkoier. Toaarige P la n te r scettes paa deres B e stemmelsessted. O k i'^ s n ritk e rn u n i. som ere afblomstrede og staarne ned, udplantes for senere at aflcegges. Naar Georginerne have gjort S p ire r af 3 4 " Lcengde, tages disse af tcet ved den gamle K nol, stikkes i smaae Potter, der anbringes i en Gjodningsbcenk og stygges. De opkomne P lanter af P rim ler og Aurikler omprikles i Potter eller Kasser, saa saare de have stiftet B lade, og stilles paa F rila n d, saa at de ikke faae M iddagssol ; ligeledes de zartere eetaarige Sirvcerter, som ere saaede paa Mistbcenk. Iscer bor de tidligst saaede Levkoier nu udprikles i Kasser eller paa eu Bcenk, der ikke er for varm. k r in in la e kin e n sis eller prssnitenz, denne herlige Vinterblomst, saaes i en flad Potte med let Jord. Fro af vedvarende urteagtige Planter saaes enten i Potter eller paa et varm t liggende Bed paa Friland, der har en let muldet Jord. Fro af Hostlevkoier, Vinterlevkoier, Gyldenlak, Nelliker, rc. saaes. De haardforere Arter af 01a<Zio1u8, som p 8 itta o in u 8, KuanctavtzN8j8, tio rib u n 6 u 8 rc., lcegges paa Friland 1 " dybt, ligeledes k n v o n ia 2 " dybt, Oxa1i8 1" Nye Grcesplainer anlcegges; gamle rives over paa langs og paa tvers, men ikke saa dybt, at Grcrsrodderne losnes, hvorefter de overstrees med et lille Lag god Jord

29 eller gammelt M o g, som M a n bringer ned imellem Groesset ved at feie det over med en blod Kost, hvorefter Plainerne tromles. Viser der sig aabne Pletter, saaes der lid t Fro deri, som dakkes med J o rd. K a n terne afstikkes, Gangene sknffes og tromles. P la n te r, der ere holdte under G la s om Vinteren, vcennes gradviks til den ydre L u ft, fo r at vare tilstrækkeligt afhcerdede til at kunne scettes ud i Haugen i B e gyndelsen af nceste Maaned, og de maae forsynes rigelig med Vand. O m plantning af de S orter, M a n v il holde i Potte hele Sommeren igjennem, bor ikke opscettes lom gere. Den trceagtige P io n formeres nu ved Afloegnkng. M a n vedbliver at formere Koldhusplanter ved S tiklinger. Drivene V in. N aar der er dannet Kjerner i Druerne forhoies Varmen til - j o. Borttagelse af Geitzer" og B in d in g fortscettes. Farsken. N aar Stenen i Frugten er dannet, forhoies Temperaturen til o. Mai. Askkenhangen. Asparges stikkes M orgen og Aften, og Bedene overdrysses med S a lt een G ang om Ugen. Agurker lagges paa Friland paa 4^ brede Bede med 2' Gang. E r Beliggenheden og Jordsmonnet ikke gunstigt, v il det vare tilraadeligt at gjore Bedet 1' hoit

30 over Jordfladen med lidt Skraaning til begge Sider, udgrave en 1< dyb og 1* bred Rende paa M idten af det, fylde denne med gammelt M o g og derefter lcrgge et Lag Jord derover; heri lcegges Kjernerne i en Rcekke midt ad Bedet i 2 " Afstand, vandes i tort Veir, og de opkomne P lanter udtyndes senere til 10" Afstand. H a r M a n tiltrukket P lanter i P otter, kunne disse udplantes paa Bedet i Begyndelsen af Maaneden, men der bor da scettes Glasklokker over dem in dtil Sommervarmen indfinder sig. Aspargescerter lcegges som de almindelige W rte r. B o n ner. Stangbonner lcegges i M idten af M a a neden paa 2 Alen brede Bede i J o rd, der ikke er nygjodet og paa et varmt liggende Sted i Haugen; Stcengerne, om hvilke de skulle snoe sig, scettes i to Rader, en paa hver Side af Bedet og i 1 Alens Afstand i Raderne. D er lcegges 6 Bonner om hver S tang og 2 " dybt. Krybbonnerne blive ikke saa hoie, og der lcegges derfor 4 Rader af dem paa et 2 Alen bredt Bed, og de faae ikke nogen Understottelse. Valste Bonner lcegges i Begyndelsen af Maaneden i 12" Afstand. E r Jorden og Veiret to rt, v il en Udblodning af Froet i V a nd i 24 T im er og Jordens Gjennemvanding fo r inden Lcegm'ngen befordre S piringen. Coriander saaes paa et varmt liggende Sted. Fennikel saaes saaledes,, al Planterne komme til at staae med 1^ M ellem rum. G r ces k a r udplantes paa et varm t liggende Sted

31 i Haugen, hvor der er passende P la d s til at anbringe deres lange Ranker, og hvor Jorden er meget noeringsholdig. Gulerodderne udtyndes, saa at de komme til at staae i 5 6 " Afstand fra hinanden. Carotterne behove blot 3 ". Havreroden udtyndes til ^ 5 ". Jordbærrenes B e h a n d lin g. omtales i Frugthaugen. Kaal. I den sidste Halvdel af denne Maaned bor de forstjellige S orter af Vinterkaal udplantes i nygjodet, dybt gravet J o rd, medens Sommerkaalen bor vcere i Jorden i Slutningen af forrige eller senest i Begyndelsen af denne. Planterne scettes med 1 Alens M ellem rum imellem hinanden, kun Gronkaalen og Rosenkaalen kunne lade sig noie med -^4 Alen. I S lutningen af Maaneden, senest i Begyndelsen af nceste, gjor M a n en Udsced af Blomkaal paa Friland, for at have Hoveder af den til B ru g ud paa Efteraaret. K aalrabi, saa vel over- som underjords, udplantes i S lutningen af M a i eller i Begyndelsen af J u n i, men taale ikke ret vel frisk gjodet Jord. Kartofler. De tidligst kagte hyppes. D er gjores Lcegning af det egentlige V interforbrug. K jorvel saaes anden Gang. Log. Overfladen holdes stadig oplokkret, iscer i fugtigt Veir, og Planterne udtyndes, saa at de komme til at staae i en Afstand af ^4".

32 Meelspinat, Melde, saaes til Sommerbrug som almindelig S p in at. M e ria n.u d p la n te s i 6 " Afstand i muldet, varmt liggende Jord. Pastinakker udtyndes til 8 " Afstand i Raderne. Petersillien ndtyndes til mindst 6 " Afstand. P orrer udplantes i 8 " Afstand fra hverandre. P o rtu la k udplantes fra Mistbcenk i 10" Afstand eller saaes paa F rila n d paa et varm t liggende Bed. R habarber; Jorden holdes reen og stadig op- lokkret imellem Planterne, som nu ville give tjenlige Stilke. Roer; M airoer udtyndes. Roeddi ker saaes. Rodbeder udtyndes til 12" Afstand. Salat. D er saaes Fro af de til Sommerbrug tjenligste S o rte r see Tillceg 1 til senere U d p la n t n ing; af Udsceden i A p ril kan M a n nu have Planter, der ere tjenlige til P lantning. Skorzonnerrodder udtyndes til en Afstand af 6". S el lerie udplantes i meget stcerkt gjodet, ikke for tort liggende Jord i 2/4 M ens Afstand. H a r M a n gjort sig den Ulejlighed at omprikle Froplanterne paa et andet Bed, kan Plantningen af dem opscrttes til Ju n i. S p in a t saaes. T h im ia n saaes paa Friland. T u rn ip s saaes i M idten af Maaneden.

33 8Erter lcegges, iscrr X rria tlls D vvart' A reen N a r r o w, og de tidligere lagte Bede hypp'es og rises. Fra denne Maaned af begynde M a n at have t ilstrækkelig Opmærksomhed henvendt paa, at intet Udkrud faaer Lov at vore imellem Kjokkenvcerterne. M a n a n vende derfor Hakken flittig t imellem Planteraderne og Skuffejernet paa Gangene. Viser der sig siadelige I n sekter paa noget S la g s Planter, soge M a n at odelcegge dem ved Overbrusning med Tobaksvand eller ved at bestroe Planterne med Sod eller Kalk. A l P lantning foretage M a n om Aftenen eller i graat fug tigt V eir. Frugthaugen. Himbcer; de svageste Rodskud, som vise sig, borttages. Jord boer. M a n vedbliver at tage Udloberne af dem og henplanter disse paa et eget Bed i 3 " Afstand fra hverandre; de give da fortræffelige P la n te r til U d plantning i August. E r Veiret tort, maa der ikke spares paa Vanding. D er loegges et Lag reent H a lm imellem Bustene for at forhindre at Frugterne tilsmudsies. Stikkelsbær. V il M a n have meget store F ru g ter, maa M a n studse Skuddene et Led over Frugten. Frugttrceer. De, som ere plantede i Foraaret, Passes med Vanding i tort V eir. Paa espalierede Trceer begynder M a n nu at foretage en Knoppeudtynding", som er udforlig omtalt i D ansi Haugetidende", 4de Aarg. N r. 9.

34 Monister- og Fysthangen. Georginer udplantes, og i Slutningen af M a a - neden de zartere eetaarige P la n te r, Potter, eller de saaes nu paa Friland. som ere saaede i De haardforere, som ere saaede paa F riland,- undtyndes, hvis de ere saaede paa Blivestedet, eller henplantes fra Frobedet paa deres Bestemmelsessted. Sommerlevkoier udplantes i vel gjodet Jord, og i S lutningen af Maaneden gjores en anden Udsced af dem fo r et sildigere F lo r. U d plantning af halvhaardfore Planter, som ste m o n, -Verdener, P elargonier, med stadig Hensyn til en god Sammenstilling af de forstjellige Farver, deres Blomster have, bor nu finde Sted. prikles fra Frobedet i 3 " Afstand. Vinterlevkoier ud- Stedmodersblomster formeres ved at tage Stiklinger af de unge Skud, som anbringes paa et lidt beskygget Bed paa Friland med god muldet Jord, hvor de stadig passes med Vand. Stokroser og lignende toaarige P lanter saaes. Skuddene af Stokroser udtyndes, saaledes at hver Plante kun beholder 1 2. Viser der sig Orme paa Roserne, maa M a n strax begynde at afpille dem. Anemoner og Ranunkler vandes i tort Vekr. Alle P la n te r, som begynde at vore rast, forsynes med Stokke, og en Udtynding af altfor talrige Skud foretages. Grcesplainer slaaes og tromles. Alle P la n te r, der vise Knopper, have godt af en Vanding med flydende G jodning en Gang om Ugen, indtil B lo m stringen ophorer. Flere Stauder lade sig formere ved Stiklinger af de unge S kud, som scettes i Potter eller paa F riland og stygges.

35 Ariverie. V in og Fcrrsken. Temperaturen vedligeholdes som sidst anfort. For hoi Varme forhindres ved T ilforsel af frisk Luft paa klare Dage. U dtynding af overflødige Skud og B inding fortscettes. Frugterne udtyndes, hvor de sidde for toet. S proitning. Meloner. Varmen i Bcenken holdes paa -s ; M a n s ge at forhindre stoerk Verlen af Temperaturen. Rankerne udtyndes, studses 2 Led over Frugterne og ordnes. Vanding af dem forsommes ikke. M eloner soette bedst an i tor Luft. De stcerkeste og svageste Ranker borttages som de mindst frugtbare. Juni. Askkenhaugeu. R o d urter. Af disse saaer M a n midt i M aaneden botfeldske Roer og sorte Roeddiker til Vinterbrug, men ikke. i frist gjodet Jord. M a n omplante ompriklede Sellerie. D et er meget ualmindeligt hertillands at see Bladselleris, af hvilken Bladene nydes efter at voere blegede. Den fortjener at blive almindelig udbredt. Det er nu T id til at plante denne S o rt, der bor t iltrækkes paa samme M aade, som Knoldsellerien. M a n udgrave dertil en G ro ft!2 " dyb og 2^ bred i kulegravet J o rd, den opgravede Jord lcegges langs med Kanten af G roften, paa Bunden af denne lcegges der et tykt Lag vel forraadnet Mog> som nedgraves saa dybt, at der kommer omtrent 2 " J o rd over det. Sellerierne

36 ', 30 scettes nu heri i Rader med 10" imellem Planterne. N a a r Planterne ere 8 " hoie, hyppes de. M a n forglemme ikke stadig at hakke imellem R a derne af de forskjellige S o rte r af Planter, derved spares Lugning, og Planternes Vcert befordres paa en forbavsende M aade, ligesom M a n ogsaa bor sorge for en t ilstrækkelig Udtynding af Planterne i Raderne, hvis den ikke alt er skeet, eller en Gjentagelse deraf maatte vise sig nodvendig. Kartoffeler hyppes. Gronkaal, Rosenkaal og K a a lra b i kunne endnu plantes, ligesom ogsaa Blomkaal til sildigere B rug. De allerede udplantede Planter hyppes, og Jorden imellem dem holdes aaben ved Hakning. Blomkaal til E fteraars- og V interbrug saaes. Agurker udtyndes; Rankerne udbredes og holdes fast til Jorden med Kroge. Asparges stikkes ikke lomgere end til S lutningen af Maaneden, og M a n vedbliver in d til den T id at fo r syne Bedene med et lille Lag S a lt een G ang om Ugen. Bonner. S lynge Stangbonnerne sig ikke af sig selv omkring Stcrngerne, snoe M a n dem derom og holde dem fast dertil ved et Bastbind. E n diven saaes paa Friland til senere Udplantning. G ro r skar udplantes. Kjoerlighedscebler udplantes ved et Plankevcerk eller en Vceg, der vender imod S y d. M eloner kunne udplantes paa en Mistbomk, der har vcrret benyttet til andet B ru g.

37 Radiser saaes endnu i denne Maaned, men helst paa et lid t skyggefuldt S ted i Hangen. S a la t udplantes i Begyndelsen af Maaneden og M a n saaer Bindsalat til senere B ru g. S p in a t saaes i Begyndelsen af Maaneden. T him ian udtyndes til 6 " M ellem rum. T u rn ip s saaes. W rte r, iscer Knigths lave gronne M a rro w fa ts, lcegges i Begyndelsen af Maaneden; er Jorden tor, bor den gjennemvandes dygtig forinden Lcrgningen, ligesom det ogsaa er tilraadeligt at lcegge et lille Lag gammelt Hestemog i M idten af Bedet, fylde en 12" Jord derpaa og lcegge LErterne deri, de faae da ikke saa let Meldug. S ildige W rte r bor lcegges i storre Afstand fra hinanden i R illerne end tidlige. Tidligere Lcegninger hyppes og rises. Hakken bruges flittig imellem alle S la g s Planter, og fremfor A lt undlade M a n ikke at oplokkre Jorden, naar den begynder at'blive haard, efter at en stcerk Torke har gjort V a nd in g uundgaaelig. Fruglhaugeil. Den i forrige Maaned omtalte Knoppeudtynding begyndes eller fortscettes ved alle espalierede Frugttrceer undtagen Figen. Viser der sig stcrrk M eldu g eller A n greb af Insekter, drysse M a n pulveriseret Svovlblomme paa Trceerne. E r der ansat altfor mange Frugter paa Trceerne, udtynde M a n disse. M a n begynde at binde de unge Skud paa Espaliertrceerne til M u re n eller Plankeværket, men vogte sig for at sombinde dem eller anbringe

38 Sommene saaledes, at de komme i umiddelbar Beroring med Skuddene. Vise der sig sorte Lus paa Blomme og Kirsebcrrtrceerne, soge M a n sliarest m ulig at fordrive dem ved Vaskning med stcerk Tobaksvand eller ved at dyppe Spidserne af Skuddene, hvor Lusene i Almindelighed sidde tykkest, i Leer, der er oploft i Vand til en V elling, og derefter lade dette torres i Solen. Utoiet kvceles derved, og Leermassen tages senere af. Trceer, der ere podede i Foraaret, eftersees, og ere Grundstammer og Podequiste fuldkommen sammenvorne, aftages B in d e t; de unge Skud bindes til Stokke, naar det viser sig fornodent. Rodskud borttages. Sproitnkng af alle espalierede Trceer i tort V e ir v il forhindre Lus og S p in d. I tort V eir bor Vanding saa vel af espalierede som nylig plantede Frugttrceer ikke forsommes. Renlighed vedligeholdes overalt. Alomster- og Lysthavgen. Georginerne ville nu begynde at krceve stadig O p mærksomhed med O pbinding, Borttagelse af alle Skud paa eet ncrr og Vanding i tort Veir. Ranunkler og Anemoner bor i Blom stringstiden beskyttes fo r M id dagssolen og stcerke Regnskyller. Ved at lcrgge M o s paa Jorden imellem Raderne, soge M a n at undgaae altfor megen Vanding i vedholdende tort Veir. Nellikerne bor nu vcrre forsynede med nette Stokke ; alle Sideskud paa Stcrnglcrne borttages; viser der sig gronne Lus, bor de pensles af, eller vaskes af med Tobaksvand. N aar de have sat Knopper, gives der dem G jodningsvand, men

39 ikke for stcerkt. Froplanter saaede i A p ril udplantes i 9 " Asstand. Frokapflerne afstceres af de afblomstrede Tulipaner, for at de ikke skulle svcekke Logene. Afblomstrede Logvcerter, som Crocus, Tulipaner, Hpacinther o. s. v., hvis Blade maatte begynde at blive gule paa Spidserne, optages og lcegges til Torre. Ligge de i Grupper paa Grcesplainer, kan M a n ikke vente saa lcruge dermed, men bor optage dem strar efter fuldendt Afblomstring og indslaae dem i Jo rd til Eftermodning af Logene, hvorefter G ru p perne beplantes med eetaarige Vcexter eller Potteplanter. Asters, Sommerlevkoier og andre Sommervcexter til Efteraarsftor udplantes. A lle Planter, som ere afblomstrede,, befries for de visne Blomsterstcengler. M a n vedbliver at afpille Orme paa Roser og forsyne dein, efter at de have begyndt at vise Knopper, 1 2 Gange om Ugen med Gjodningsvand. M a n kan vedblive at formere Stedmodersblomsten ved Stiklinger, og dertil vcelges rettest de svagere Skud fra Roden. M a n begynder at samle Fro af P rim le r, Aurikler og Stedmodersblomster; de forst modne Kapsler give det bedste Fro. Flere Stauder, som V r ^ s im u ili eller L a rb u re u, fyldt N atviol osv. lade sig formere ved S tiklinger af de afblomstrede Stcengler. Ogsaa i Blomsterhaugen bor Hakken stadigt hele Sommeren igjennem anvendes imellem Planterne i Stedet for Lugning og S kufning, hvor det paa nogen Maade lader sig gjore. Groesplainer flaaes og tromles. Planter i Potter scettes ud i Haugen paa et Sted, der ligger i Lce, Potterne nedgraves i Jorden, efter at der er lagt nogle Potteskaar under dem, for at forhindre 3

40 Roddernes Gjennemtrcengen, de passes med Vanding og Overbrusm'ng hver Aften, og jevnlig Oplokkring af J o rd overfladen i Potten. k r im u la etnr>6n8i8 udplantes i smaae P otter og holdes under G la s. Drivene. V in og Fcersken. Fortsat B inding og U dtynding. I den T id Frugten modnes, holdes Luften torrere. Meloner. Efter at Frugterne ere ncrrved at vcere fuldvorne, lcegger M a n et Stykke G las eller Skaar under dem. Rigelig Luft. Vanding maa ikke forsommes; i tort V eir en Overbrusning om Aftenen. Henimod Frugternes M o d n in g formindskes Vandingen. Juli. Askkenhaugen. Arbejderne indsircenke sig i denne Maaned iscer til stadig Oplokkring af Jordskorpen paa alle Urtebedene ved Hjoelp af smaae Hakker, for at holde Ukrudet borte og befordre Planternes Vcert, til H ypning af Kartoffeler og Kaalsorter, Indsam ling af F ro, og til at borttage de P lanter, som alt have afbaaret. Agurker. Rankerne holdes stadig i Orden paa Bedene. Asparges. Bedene holdes rene for Ukrud, og i tort V eir er en gjentagen Gjodningsvanding i Gangene saare gavnlig.

41 E n diven udplantes, og Bladene sammenbindes paa de tidligere udplantede. Jordbcer. De afbaarne udrankes. Udloberne plantes enten hen paa et soeregent Bed, i 3 " Afstand, eller de storste af dem strar paa det Bed, hvor de skulle boere Frugt. De maa passes med Vand i den forste T id efter Plantningen, hvis Veiret er tort. Kaalrabi kunne endnu plantes. S a la t plantes. Peberroden pudses; M a n skraber Jorden fraden overste Halvdel af Rodderne, tager alle Siderodderne af, beholder kun de to bedste Kroner og dcekker derefter Rodderne igjen med Jo rd, som trykkes godt fast. Radiser kunne saaes paa et ikke for tort Sted i Haugen. Skalotter ere nu tjenlige til at optages og henlægges til T o rrin g paa et lu ftig t Sted. Artis kok ker kunne nu begynde at give brugelige Frugter; Kjendetegnet paa at disse kunne aftages er at Skjcellene paa Blomsterdækket begynde at forandre Farve paa Spidsen, kort forinden Blomsten bryder frem. Stcenglerne bor afstceres teet nede ved P lanten; thi de skyde ellers let Sidestcengler, hvorved Planterne svcekkes til ingen Nytte. W rter. De senest lagte hyppes og rises, de afbaarne Bede renses. Jordbcer indplantes til D rivning. Bladsellerie hyppes.

42 Frvglhaugeu. B inding af alle S orter espalierede Trceer fortsattes og fuldendes. Det tor vistnok ogsaa anbefales som en fuldkommen rigtig Behandlingsmaade for fritstaaende Frugttrcrer, iscer Stenfrugterne, at benytte denne M aaned til, saa vidt Tiden tillader det, at borttage paa disse alle de overflodige S kud, som cre fremkomne, i Stedet fo r, som bet er almindelig Skik og B ru g, at borttage dem ved Viuterbestcrringen. Geitzerne paa Vinstokkene studses nu over et D ie for senere aldeles at borttages, og Spidsen knibes af de Skud, der nceste A ar skulle give F ru g t, for at befordre Veddets M odning. Vesper og andre stadelige Insekter ville nu beynde at hjemsoge iscer de espalierede Trceer, og M a n bor derfor forsoge ethvert M iddel til deres Ddelceggelse. M a n soge at afholde Fuglene fra Kirsebcerrene, som nu begynde at modnes. I tort V eir forglemme M a n ikke at grundvande og overbruse Espalietrceerne. i Alomster- og Lysthaugen. Georginerne passes uafbrudt med O pbinding, ligeledes borttage M a n nogle af Sidestuddene, hvis disse komme for tcette frem. Anemoner og Ranunkler bor nu snart optages, for at Knoklerne ikke skulle spire igjen og derved svcekkes. Efter Optagningen torres de paa et lu ftigt Sted, men dog ikke i Solen, og gjemmes derefter i Papirsposer. Logvcerterne, som Hyacinther og T u lipaner, bor nu vcere optagne. Nelliker passes nred O p binding. Drentvistene, som snart ville begynde deres

43 Angreb paa Blomsterne, sogem an at fange ikrcemmerhuse, smaae Bundter af Blade, Gulerodstoppe, eller i smaae omvendte Urtepotter med lidt M o s paa Bunden. Det er nu ogsaa T id at aflcegge Nelliker, M a n vcelge dertil de kraftigste Skud, som ikke have Blomster. M a n vedblive at forsyne Roserne, hvad enten de ere forædlede eller rodcrgte, med flydende G jodning 1 2 Gange om Ugen og passe vel paa, at Larver ikke odelcrgge Knoppern?. Opbinding af de forstjellige Planter fortscettes, ligesom ogsaa Nedkrogningen. Hcekker klippes. Jorden imellem alle S la g s P lanter oplokkres uafbrudt, og Riven anvendes ikke, hvor den paa nogen Maade kan undvceres. Toaarige Zirplanter kunne nu saaes, helst paa B livestedet. Stedsegronne Buste kunne aflcegges. Froplanter af Prim ler, Aurikler og Nelliker bor nu. udplantes. S tedmodersblomster kunne endnu formeres ved Stiklinger af de unge Skud. Grcesplainer staaes og trom les, G a n gene skuffes, og der sorges for Orden og Pyntelighed i Hangen i enhver Henseende, hvortil horer at afstoere alle visne Blomster, alle Frokapsler o. s. v. Potteplanter som Verbener, Fuchsier, Heliotroper, Pelargonier, Hortensier o. s. v., lade sig lettest formere i denne Maaned ved Stiklinger af unge Skud i en G jodningsbcenk eller i Potter med en Glasklokke over. santem urn in 6 ie u ln omplantes, hvis de ere holdte i Potter, men de knibes eller studses ikke lomgere end til Midten af Maaneden, hvis M a n v il have dem i Blomst nogenlunde betimelig.

Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, udarbejdet. H. C hristensen, Gartner.

Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, udarbejdet. H. C hristensen, Gartner. 130021679111 Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, G udarbejdet af H. C hristensen, Gartner. /»' '.» G ' De anmodes om, velvilligst at lade denne Bog komme Have- og Jordbrugere samt Blomsterelskere

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

<s> "L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^.

<s> L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^. ! > > i s 7^ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ "L/ 130021279618 t 7^. O F ! - s >! t - 1 i! > j i?! i LNMi' i 1» l I r k I i i '»» Kort Anvisning sor Husmand t il Dyrkning af i Rodfrugter, Staldfodringsplanter

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

> k,s ' v s > > ' > i ' ' «. '

> k,s ' v s > > ' > i ' ' «. ' > 130021679610 k,s ' v s > > ' > i ' ' «. ' E n kort men nyttig Ammsning til paa rette Maade og Tid at saae og plante de Haveurter, som forekomme i en Bondehave. F o r de m i n d r e K y n d i g e, af

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

O L I K I K I ^ I O I L ^

O L I K I K I ^ I O I L ^ OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERET NING F O R SKAGEN SKOLE SKOLEÅRET 1954-55 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen Skagen skolekommission: (d. n / a 1 9 5 5 ) P r o v s t W a a g e B e c k, fo r m a n d F r u G u d r u n J a r

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

. v f. . - '. -.'.c i ; ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021679055 J : L. -édm. rr- 1 * -'. w r. V-'

. v f. . - '. -.'.c i ; ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021679055 J : L. -édm. rr- 1 * -'. w r. V-' '. v f. - '. -.'.c i ; M f* / t m Gi ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK h 130021679055 J % i : L * -édm n i * i -i -J ri rr- 1 * r V-' -'. w r. w I il u 1 \ i' kti.'' "X * «. *.f*? ' > >! L.»; L:.dSs*" **L

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

L -, ^/>.- ' ^ ^ '' i - ' r - ' -, ^ ' ' ^! > > < ; - E - ^ «K -, ^r'^ch, "' i ^-'^' -L-Kj. > - - /M'

L -, ^/>.- ' ^ ^ '' i - ' r - ' -, ^ ' ' ^! > > < ; - E - ^ «K -, ^r'^ch, ' i ^-'^' -L-Kj. > - - /M' L -, ^/>.- ' ^ ^ '' i - ' r - ' ''? -, ^ ' ' ^! > - > < ; - E - ^ «K -, M, ^r'^ch, "' i ^-'^' -L-Kj. > - - /M' -. - - -G - ^ -> ^ ' - -5 " W». - L 7:7 /!, '.-.,, > ' > k j ^ ' r ' ',»^ ' 7", > r-. ', ^f.,,.,

Læs mere

*, >. '/ ^ s - 7^'s ""!k.. ' ', ' V - 7 7^7 ^/ Z-LK/K^MtzKWi -. - M - H ' 7 ^ >'" -' ' M - ",»i ^f ^ -OL» -- ' >' ": S '. ^?. 7 s,.

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Så dine egne tomatplanter

Så dine egne tomatplanter Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

s H- - ' 4 < -H - ^ »x. «L j ^ S-»> > -> ^ -

s H- - ' 4 < -H - ^ »x. «L j ^ S-»> > -> ^ - s H- ' > - ' j D 4 < t. -H - ^»x. «L j ^ / S-»> O > -> ^ - - 7 ' ^ 7 r> -" '. - 7 L H ' > ^ - -..- E 7, -. r»7.-.^^ - " - - r '-^, s'-. 7 -' ^ d-, 77'. -.' '.»»«- - se '5» S W W s,,- - 7 ^ -. ->... Z^I

Læs mere

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft Frank Hvam på spanden i tv-serien K lovn (framegrab). Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn A f Julie Hornbek Toft F r a n k H v a m s æ tte r s i g p å h u g o v e

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

CATALOG ------------

CATALOG ------------ CATALOG ------------ Privat Eftersyn Fredag d. 26 Februar Kl. 11 3. H / o'/ CATALOG over MALERI E R tilhørende Malerne H. A. Brendekilde, Henrik Jespersen, Viggo Langer, Frk. Mundt, Viggo Pedersen, Thorolf

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Historien om en moder

Historien om en moder Historien om en moder Af H.C. Andersen H.C. Andersen, Historien om en moder, 1848. Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

«Lb > K. , - > - - k ..<- ^.- ^

«Lb > K. , - > - - k ..<- ^.- ^ «Lb > «> K / 130021569072 > «.. - - k '! « Haandboa,, > for begyndende Landnurnd Norge af Peter Elies o tt. Prover A lt, og beholder det Gode«C h r i s t i a n i a - 1835. Trykt o- forlagt

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere