Nr ÅRSMØDE 2010: FLOT OPBAKNING TIL DB I ESBJERG

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr ÅRSMØDE 2010: FLOT OPBAKNING TIL DB I ESBJERG DB Triumvirat genvalgt Sæt turbo på udviklingen Folketing og KL skal med Danskernes Digitale Bibliotek Det er cool at læse

2 LEDER Forsidefoto: Fra DBs generalforsamling 2010 torsdag den 25. marts i Esbjerg. Foto: Brian Kristensen Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 14 årg., nr. 3, april 2010 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Vesterbrogade 20, 5 sal København V Telefon: dbf@dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: Tidligere numre Se Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Formandskab Formand: Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Byråd 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), Odsherred Byråd 2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Stå sammen om bibliotekerne og digitaliseringen Vagn Ytte Larsen (A), nyvalgt som formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteksforening har haft et spændende årsmøde i Esbjerg, hvor der igen i år var rekordmange kulturpolitikere og fagfolk der deltog. Der var 422 deltagere og udsolgt af udstillerstande. Det vidner om, at vi er aktuelle, og at der er brug for at stå sammen, når vi skal kæmpe vores fælles sag bibliotekerne! Som optakt til vores årsmøde barslede Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekerne i vidensamfundet med dets anbefalinger i en rapport, som blev flittigt debatteret både under generalforsamlingen og i flere indlæg. Det emne, som fyldte mest i debatterne, var den kæmpeudfordring, som hele samfundet står overfor, og hvor bibliotekerne spiller en ganske særlig rolle: Den digitale opgave. Både at få digitaliseret kulturarven, men også fremover at skaffe adgang til alle de andre digitale materialer. Altså at udvikle forretningsmodeller, der i en stram økonomi også kan sikre fri og lige adgang for borgerne til disse materialer. Danmarks Biblioteksforening arbejder på, at der bliver udviklet en national digitaliseringsstrategi, og i den forbindelse er et af de store spørgsmål, der rejser sig: Om vi skal lave en samlet national indsats, der sikrer offentlige bevillinger til at digitalisere den danske kulturarv og sikre den fri og lige adgang. Eller om vi skal overlade det til markedet og de private leverandører. Sagt på en anden måde: Er det en offentlig opgave, eller tør vi overlade det til Google og de andre private aktører? Danskernes Digitale Bibliotek I rapporten fra Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet beskæftiger man sig også med problematikken vedr. den digitale formidling. Udvalget anbefaler, at man arbejder på at skabe en samlet løsning under titlen Danskernes Digitale Bibliotek. Idéen er rigtig god, men der skal nok arbejdes med navnet, da det jo ikke kun er danskernes. Ud over spørgsmålet om barnets navn, er det en interessant vision, udvalget kommer med, og DB bakker den op. Den helt store udfordring bliver dog at sikre balance mellem det nye nationale initiativ og det kommunale selvstyre. For DB er det afgørende, at anbefalingerne behandles politisk, så vi får et politisk grundlag at udvikle bibliotekerne på. Og skal det virkeligt rykke noget, så skal både Folketinget og kommunerne bakke op om sagen. Danmarks Biblioteksforening bakker op om danskernes digitale bibliotek som den fælles indgang til de digitale ressourcer og ser frem til at bidrage til organiseringen og udviklingen af det.

3 INDHOLD Noget at gå med. Spændingen er udløst kulturministerens udvalg om Folkebibliotekerne i vidensamfundet barslede 22. marts med en rapport, fuld af kendte synspunkter, men heldigvis også med en serie fremadrettede relevante rekommandationer. Læs nyhedsindslaget s og årsmødedeltagernes vurdering af arbejdet: Pæn applaus hele vejen rundt. Danmarks Biblioteksforening er på ny kampklar. Med stor energi og veloplagthed tog årsmødets godt og vel firehundrede deltagere i dagene marts varmt imod DBs nye strategi, det nye Repræsentantskab og det (genvalgte) formandskab. Bibliotekerne er mit et og alt, røbede den genvalgte formand efterfølgende til bladet. Hvad betyder DB egentlig læs hvad syv aftrædende medlemmer af DBs Repræsentantskab siger i deres fremadskuende farvel-hilsen til bladets læsere. Den kompetente borger og moderne folkeoplysning blev ivrigt drøftet i Århus midt i marts: Tænk kommunens bibliotek og den lokale oplysningsindsats sammen, lyder budskabet. 2 Stå sammen om bibliotekerne og digitaliseringen 4 Danskernes Digitale Bibliotek 5 Noget at gå med FRA DBs ÅRSMØDE DB triumviratet genvalgt 7 Årsmødet kort 400 delegerede bakkede op om DBs strategi Sæt turbo på udviklingen. Uddrag fra formandens mundtlige beretning 10 DB på rette vej. Klip fra årsmødedebatten 14 The future is not far away. Eppo van Nispen 14 Danskernes Digitale Bibliotek Mogens Brabrand Jensen 15 Medier af tredje grad Klaus Bruhn Jensen DBs årsmøde åbnede debatten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet FARVEL - til syv garvede medlemmer af DBs Repræsentantskab 18 Læsernes Bogpris gik til Jussi Adler-Olsen 19 Forfatterprisen fra Edvard Pedersens Biblioteksfond fik Janina Katz 19 Skal vi satse på centrale løsninger? 20 Bibliotekets rolle og udfordringer - debat om rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet 22 Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer 23 Ungekultur i nye rammer Lea Korshøj Christensen 24 Den kompetente borger. Workshop i Århus med ledere og innovationsmedarbejdere Louise Overgaard 25 Tusinde børn i teatret - med biblioteket Signe Jarvad og Henriette Rye Knudsen Morgenthaler introducerede Pallesgavebod.dk 26 Skru op for mulighederne. IFLA-møde om biblioteks politik i sydafrikansk og internationalt perspektiv Hellen Niegaard 27 DB-direktøren blogger 28 Vejen mod fremtidens bibliotek i Rudersdal Om processen ved Marianne Aastrup 31 Det er COOL at læse bøger

4 BIBLIOTEKSPOLITIK Danskernes Digitale Bibliotek Den 22. marts kom rapporten fra Kulturministeriets Udvalg om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Etablering af Danskernes Digitale bibliotek er den helt store nyskabelse Danske biblioteker skal være kulturhuse med en stærk digital profil, lyder det kort fortalt. Øget tilgængelighed samt styrket fokus på inspiration og læring skal desuden gøre de fysiske biblioteker til aktive kulturhuse og medborgercentre; bibliotekerne skal bl.a. arbejde mere systematisk sammen med arbejdspladser, boligforeninger, kultur- og undervisningsinstitutioner for at udvikle nye tilbud til borgerne. Med omkring 34 millioner besøg om året er bibliotekerne et af landets mest populære offentlige kulturtilbud. Hele 68 %, siger rapporten, bruger bibliotekerne. Mens bogudlånet er faldende, er benyttelsen via internettet stigende. Rapporten sætter fokus på, hvordan folkebibliotekerne kan udvikles, så de er i trit med borgerne og deres ændrede mediebrug og behov bl.a. for målrettede læringstilbud for eksempel omkring vidensøgning på nettet o.l. Udvalgets formand, Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, siger: Hvis vi arbejder videre med målgrupperettede læringsaktiviteter og borgerinddragelse, kan vi udvikle bibliotekerne til at være mere flydende institutionstyper, der matcher vidensamfundets krav. Om Danskernes Digitale Bibliotek siger Thorhauge: Vi kan ANBEFALINGER Åbne biblioteker Fokus på inspiration og læring Danskernes Digitale Bibliotek Sats på partnerskaber Professionel udvikling Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet med de samme ressourcer, som vi bruger i dag, skabe et meget bedre bibliotekstilbud til borgerne på nettet ved at koordinere folkebibliotekernes it-udvikling nationalt med én indgang til alle bibliotekstilbud. S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Startskud for debatten Danmarks Biblioteksforening startede debatten om anbefalingerne og bibliotekernes fremtidige udvikling. På DBs store årsmøde torsdag den 25. og fredag 26. marts i Esbjerg samledes mere end 400 kommunalpolitikere, fagfolk og andre biblioteksinteressenter og kom her med de første bud på, hvordan rapporten kan realiseres, og om den har fået det hele med. Læs mere om Danmarks Biblioteksforenings årsmøde på www. dbf. dk/2010. Hvad der videre skal ske i form af høringsrunde, politisk behandling og konkret opfølgning vil vise sig. Lige nu venter alle spændt på kulturminister Per Stig Møller og et udspil fra ham og ministeriet. Se også indslagene s. 17, Hent rapporten via www. dbf.dk eller på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside: 4

5 KOMMENTARER Noget at gå med Hvordan bliver bibliotekets fremtid? Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud? Et skridt i den rigtige retning Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, er ikke i tvivl og udtalte ved rapportens offentliggørelse bl.a.: Spontant finder jeg rapporten et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Danmarks Biblioteksforening har længe efterlyst en national vision for det moderne bibliotek. Danskerne har som vores undersøgelse fra sidste sommer viste i høj grad taget netbibliotekerne og de digitale medier til sig, men de er stadig også meget glade for bogen og de mere klassiske bibliotekstilbud. To forhold, som giver bibliotekerne sved på panden og nok at lave i disse år, hvor de samtidig i mange kommuner har etableret helt nye strukturer i forbindelse med kommunalreformens sammenlægninger. Den helt store udfordring bliver, som Vagn Ytte Larsen ser det, at sikre balance mellem det nye nationale initiativ og det kommunale selvstyre. Han siger: For Danmarks Biblioteksforening er det afgørende, at rapportens anbefalinger behandles i Folketinget, så vi får et politisk grundlag at udvikle bibliotekerne på. Og skal det virkeligt rykke noget, så skal både Folketinget og kommunerne bakke op om sagen. Derfor skal vi i gang med at krydseksaminere dens mange anbefalinger i sektoren. Det er vores håb, at rapporten baner vej for en sådan fælles vision for bibliotekernes service og deres udvikling fremover. Og som jeg ser det uden at have læst hele rapporten, så har vi nu fået noget at gå med, og det er meget, meget glædeligt!, slutter Vagn Ytte Larsen. Fokus på inspiration og læring Biblioteksforeningens formand, Mogens Vestergaard, hæftede sig ved rapportens vægtning af biblioteket som sted både fysisk og virtuelt. Han sagde bl.a.: Det åbne bibliotek understreger åbenheden overfor de mange behov, som borgerne forventer at biblioteket opfylder som kulturcenter, som lærings- og undervisningssted, som rum med plads til fordybelse og som et demokratisk, offentligt sted, der formidler viden. Samtidig ligger der en vigtig og omfattende opgave i, at borgerne sikres adgang til alt det digitale materiale, der findes på nettet. Derfor er Danskernes Digitale Bibliotek en af rapportens meget vigtige anbefalinger. Vestergaard understregede dog, at visionen om Danskernes Digitale Bibliotek indebærer, at der kan skabes nationale fællesløsninger på mange måder. Fordi, mente han, fælles driftsløsninger kan frigøre midler. Og det er der behov for af flere årsager; udgifterne til licenser og digitale materialer er en udgiftsbombe under de kommunale biblioteksbudgetter. For det andet er der behov for midler til fortsat at udvikle det fysiske bibliotekstilbud i de enkelte kommuner. En stor opgave bliver tillige ifølge Bibliotekschefforeningen at sikre, at borgerne kan udnytte det digitale materiale. Danskernes Digitale Bibliotek gør det lettere for brugerne Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er med på forslaget om én digital indgang til alle materialer: Fremover skal vi kun lede ét sted, når vi vil downloade gratis musik eller lydbøger fra biblioteket. Landets folkebiblioteker skal have én indgang til det voksende tilbud af digitale medier, e-bøger, film, musik, computerspil, som biblioteket stiller til rådighed!. Det kræver nye kompetencer, og det har man i kulturministeriets udvalg også arbejdet med, fortæller Pernille Drost, hun er i øvrigt nu spændt på opfølgningen og siger: Det interessante er nu, hvordan kulturministeren og Styrelsen for Bibliotek og Medier vil følge op på rapporten, og specielt hvordan anbefalingerne vil blive brugt fremadrettet. Pernille Drost har som Mogens Vestergaard fra Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen, siddet i udvalget. Udvalgets øvrige medlemmer: Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier (formand), chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL, overbibliotekar Ditte Jessing, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, bibliotekschef Bodil Have, Centralbibliotekerne, Børne- og kulturchefforeningen, direktør Michael Wright, NOTA (Danmarks Blindebibliotek), lektor ved Danmarks Biblioteksskole, Henrik Jochumsen, rådgiver og udvikler Gitte Rabøl samt kontorchef Jakob Heide Petersen (sekretær). Danmarks Biblioteker nr. 3 5

6 DB VALG DB triumviratet genvalgt DBs Formandskab for de næste fire år er på plads. Mens valg af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab blev afholdt i januar-februar i år, så blev Formandskabet valgt på foreningens generalforsamling den 25. marts under årsmødet i Esbjerg DBs øverste politiske niveau bliver fire år mere repræsenteret af to kommunalpolitikere fra den lille nordvestsjællandske kommune Odsherred. På årsmødet blev Vagn Ytte Larsen (A) og Hanne Pigonska (V) begge genvalgt til posterne som henholdsvis formand og 1. næstformand, begge uden modkandidater. år, der venter forude. Og jeg glæder mig personligt rigtig meget til at fortsætte kampen for at få det gjort tydeligt for alle, hvilken helt central rolle bibliotekerne bør spille i vidensamfundet Lyder konstellationen noget snæver for en landsforening som DB? Så har sidste valgperiode imidlertid vist, at det er deres politiske baggrund, som betyder noget. Og det faktum, at Vagn Ytte Larsen og Hanne Pigonska tilsammen repræsenterer landets to største politiske partier fra henholdsvis rød og blå blok: Socialdemokratiet og Venstre. Vagn Ytte Larsen udtaler: Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte arbejdet med at sætte folkebibliotekerne øverst på dagsordenen et arbejde som foreningen har prioriteret meget højt i hele den forgangne valgperiode Formanden sekunderes af 1. næstformand Hanne Pigonska (V): Med de nye anbefalinger for bibliotekerne i vidensamfundet bliver det fire meget spændende Foreningens 2. næstformand, publikumschef på Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt, som tiltrådte posten midt i sidste valgperiode, blev også valgt eller kåret uden modkandidater for den kommende valgperiode på Valggruppe B s (personlige medlemmer og institutions- og organisationsmedlemmer) møde den 25. marts. Kirsten Boelt ser frem til arbejdet: Jeg vil gerne være med til at styrke DBs betydning i den bibliotekspolitiske debat, og jeg vil gøre mit til, at vi får en debat så nuanceret som overhovedet muligt. Uden valggruppe B s indsats og uden vores helt nødvendige faglige input, så fungerer foreningen ikke og har ikke fingeren på pulsen Det nye Repræsentantskab konstituerer sig den 15. april på et møde på Danmarks Biblioteksskole i København. Se alle medlemmer af det nye Repræsentantskab i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2010 eller på Organisation. 6

7 ÅRS MØDE Årsmødet kort Danmarks Biblioteksforenings netop afholdte årsmøde i Esbjerg tiltrak over 400 kulturpolitikere, biblioteksfolk og andre interessenter fra kommuner og Folketinget. Årsmøde 2010 var på alle måder vellykket Den nye rapport om bibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under Kulturministeriet, blev diskuteret grundigt. Især vakte rapportens anbefaling om et helt nyt Danskernes Digitale Bibliotek talelyst, og det både under generalforsamlingen om torsdagen og under fredagens program. Foreningens årsmøde blev ganske enkelt startskuddet til en drøftelse af, hvordan en ny fælles national service, som den anbefalede, kan etableres. Politisk, praktisk og servicemæssigt og i øvrigt også navnemæssigt, se indslagene s og Ingen tvivl om at denne idé at sikre en samlet indgang til alle digitale ydelser og materialer, så man kun behøver handle et sted, når man vil bruge bibliotekernes mange tilbud på nettet kommer til at fylde meget i den kommende tids biblioteksdebatter i diverse fora. Grundlæggende var der dog klar opbakning til tanken. Nu forestår så de politiske afklaringer. Pallesgavebod.dk en anden ny landsdækkende service, bibliotekernes nye fælles børnesite, blev officielt præsenteret sammen med en række spændende indlæg fra nationale som internationale oplægsholdere. Esbjerg Musikhus dannede en fin ramme om både møder og udstilling. Esbjerg Kommune stod sammen med Esbjerg Kommunes Biblioteker og bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard og hendes store team i spidsen for værtsbyens program. Helt uforglemmelig var onsdag aftens kulturarrangement i Musikkonservatoriets smukke sal med musikalske smagsprøver. På udstillingens fyrre stande introducerede virksomheder, biblioteker og andre inspirerende nye services, medier, systemløsninger, udstyr og indretning. Noget ikke alene delegaterne havde glæde af, men også lokale biblioteksfolk fra regionen, som kom et smut forbi. Selv vejrguderne stod mødet bi og forbarmede sig efter de mange måneders vinter. Forårssolen skinnede fra først til sidst. Årsmøde 2011 finder sted i Helsingør på det til den tid helt nye Kulturværft! Kulturudvalgsformand Malene Carmel (C), Helsingør, bød årsmødedeltagerne velkommen til værftet med et lillebitte kompas til alle. Årsmødefotos: Brian Kristensen Danmarks Biblioteker nr. 3 7

8 SÆT TURBO PÅ UDVIKLINGEN Folketing og KL skal bakke op Når det gjaldt den spritnye rapport fra udvalget nedsat af den netop afgåede kulturminister om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, tøvede formanden ikke med at udtrykke sin tilfredshed. Carina Christensen nedsatte udvalget bl.a. på baggrund af pres fra os i DB og Folketingets debatter om nedlæggelse af de mange filialer. Udvalgets arbejde var så fint timet, så resultatet kan præsenteres her, og kulturministeren skulle i morgen have præsenteret rapporten og dens anbefalinger; et pejlemærke for de kommende års biblioteksudvikling og -service. Sådan blev det ikke på grund af ministerskiftet. Ytte Larsen lagde ud med en hilsen til den afgående minister Carina Christensen, efterfulgt af en tidlig invitation til næste årsmøde i 2011 i Helsingør til hendes afløser på posten Per Stig Møller. For traditionen tro plejer landets kulturminister altid at deltage i DBs årsmøde og benytte sig af denne mulighed for at møde kommunernes kulturpolitikere og biblioteksaktører. Da rapporten blot var få dage gammel, havde hverken formanden eller deltagerne nået at læse den, men rigtig mange tog et trykfrisk eksemplar med hjem. Formanden udtrykte dog stor optimisme i forhold til rapportens overordnede anbefalinger og fremhævede blandt dem særligt rapportens reelle nyskabelse: Forslaget om en fælles national indgang til de digitale ressourcer, benævnt Danskernes Digitale Bibliotek, i stedet for de 98 forskelligartede lokale indgange og de mange netbiblioteker. Initiativet vil gennem øget synlighed og forenklet adgang ifølge DB styrke brugen og gennemslagskraften af de kraftigt voksende digitale medier og internetbaserede videns- og kulturressourcer, som det er bibliotekernes opgave at formidle adgang til. Opbakningen til DBs årsmøde i Esbjerg var rekordstor, og DBs formand, Vagn Ytte Larsen, indledte glad sin fremadrettede beretning. Han noterede, at Årsmødedeltagelsen vidner om, at vi i Danmarks Biblioteksforening er aktuelle, og at der er brug for at stå sammen, når vi skal kæmpe for vores fælles sag bibliotekerne! I det hele taget ser DB og formanden digitalisering som en af de allerstørste udfordringer for bibliotekerne i de kommende år. Udfordringen falder i tre hovedopgaver. Udover den helt centrale formidlingsopgave, som kræver nytænkning både i biblioteksrummet, på webben og kompetencemæssigt, drejer det sig om digitalisering af kulturarven og om prissætning af digitale medier og ressourcer via licenser og lignende. Hvilket også afspejler sig i biblioteksforeningens tre udvalgte indsatsområder for , hvor det ene handler om 24/7 det altid tilgængelige bibliotek. Her vil DB bl.a. arbejde for udvidet åbningstid, men differentieret betjening, udvikling og styrkelse af sammenhængen mellem det digitale og fysiske bibliotek og med udgangspunkt i borgernes behov skabe kvalitet og sammenhæng i det digitale og fysiske 24/7 bibliotek. Kæmpeudfordringen, betegnede formanden digitaliseringsproblematikken. Hele samfundet står over for en gigantisk udfordring, og bibliotekerne spiller en ganske særlig rolle. Den digitale indsats handler både om at digitalisere kulturarven, men også om fremover at skaffe adgang til alle de andre digitale materialer. Og om at få udviklet forretningsmodeller, der sikrer fri og lige adgang også til disse materialer. Som vi skriver i DBs nye Strategi , vedtaget af Repræsentantskabet i oktober 2009, vil vi arbejde for udvikling af en national digitaliseringsindsats. Vi ser det som et afgørende spørgsmål for fremtidens samfund og demokratiudvikling og sætter det øverst på dagsordenen, uddybede Vagn Ytte Larsen. Et stort spørgsmål, ifølge Vagn Ytte Larsen, er, om vi i Danmark skal lave en samlet national indsats, der sikrer offentlige bevillinger til at digitalisere den danske kulturarv og sikrer den fri og lige adgang. Eller om vi skal overlade det til markedet og private leverandører. Er det en offentlig opgave eller tør vi overlade det til Google og de andre private aktører?, spurgte formanden og vendte tilbage til den nye rapport, der som nævnt også beskæftiger sig med problematikken vedr. den digitale formidling og peger på Danskernes Digitale Bibliotek som en løsning. Med den vil biblioteket sammen med fysiske materialer kunne tilbyde en fælles adgang til digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden er det tanken, at brugeren vil få adgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. Ifølge formanden synes alle i biblioteksverdenen i dag at være opmærksomme på, at digitaliseringen er den væsentligste udfordring i de kommende år. Den helt store udfordring bliver at skabe politisk forståelse og opmærksomhed omkring digitaliseringen. Her spiller Danmarks Biblioteksforening en væsentlig rolle, da vi netop skaber linket mellem politikerne og fagfolkene, fastslog formanden, der så frem til den kommende opfølgning på rapporten og understregede, at her må der ikke nøles. Folketing og KL skal bakke op. 8

9 ÅRS MØDE UDDRAG AF FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING Formanden var i det hele taget svært tilfreds med den nye rapports hovedfokus, for det matcher også DBs to øvrige indsatsog arbejdsområder. Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er) og Læring i biblioteket. Når det gælder det første, oplyste formanden, vil DB bl.a. arbejde med folkebibliotekerne som attraktive partnere mht. at skaffe borgerne adgang til information og viden på grund af bibliotekernes professionelle formidlere og enestående placering som lokalsamfundets åbne og mest besøgte kulturinstitution samt deres sammenlignet med andre offentlige tilbud lange åbningstider. Det tredje område er Læring i biblioteket. Her vil DB på forskellig vis arbejde for, at bibliotekerne aktivt og opsøgende understøtter livslang læring. Bl.a. bidrage til at alle borgere kan få adgang til de nødvendige læse- og it-kompetencer. Eksempelvis gennem udnyttelse af de digitale muligheder og videreudvikling af bibliotekernes folkeoplysende rolle. Forventningerne til fremtiden er store. Strategi , DBs nye retningsgivende redskab, vil, forventer formanden, styrke foreningens bibliotekspolitiske arbejde og give det mere kant og dermed er det forhåbningen endnu større kraft. Målet er en styrkelse af DBs position og indsats i Herom fortalte Vagn Ytte Larsen bl.a.: Vi har i 2009 gjort en stor indsats for at få bibliotekerne på dagsordenen. Specielt op til kommunalvalget i november. Gennem en fælles indsats med alle bibliotekerne og jer ude i kommunerne lykkedes det om end det nok hverken var kulturen eller bibliotekerne, der trak de største overskrifter. Men én ting er nået i 2009 bl.a. via vores undersøgelse: Vi har fået slået fast, at det ny og moderne bibliotek er en vigtig brik i udviklingen af demokratiet og af vidensamfundet. Han så frem til samarbejdet i det nye Repræsentantskab og med de nyvalgte DB-regioner. Her efterlyste han dog en større deltagelse fra de borgerlige partier. I kommer jo i dag til årsmødet. Vær også med regionalt!. Hvilken rolle spiller jeres lokale bibliotek i udformningen af fremtidens samfund?, spurgte formanden. Rigtig mange kommuner har efterhånden fået de lokale bibliotekspolitikker, som DB i flere år har opfordret til. Ikke mindst vigtige i en økonomisk stram periode for at undgå hovsaløsninger og sikre politisk prioritering lokalt. Han opfordrede derfor de sidste kommuner til at gå i gang og benytte arbejdet til at sætte biblioteket på byrådets dagsorden. Tag for eksempel udgangspunkt i den nye rapport, opmuntrede Ytte Larsen. Internationalt som nationalt har bibliotekerne en stor opgave i den globaliserede verden, mente formanden. Især folkebibliotekerne kan, fandt han, spille en væsentlig rolle i ud- viklingen af vidensamfundet som en af dettes lokale grundsten. Af den grund og for at styrke DBs mangeårige internationale biblioteksindsats vil foreningen nu også udvikle en International Strategi. Meget gerne, sagde formanden, i samspil med de andre organisationer i Biblioteksparaplyen, som vi har et glimrende samarbejde med, som man kunne læse i den skriftlige beretning i Danmarks Biblioteker nr. 2. Partnerskaber og projekter fylder meget i DB. I 2009 bl.a. omkring Borgerservice og Biblioteker i form af to velbesøgte konferencer i samarbejde med borgerservicefolkene, Bibliotekschefforeningen og konsulentfirmaet Knudsen Syd og med tilskud fra Styrelsen. Det er der kommet en lille bog ud af med praktisk information. Den er sendt til alle borgmestre og kulturudvalg m.fl. Nu stiller vi spørgsmålet: Hvad skal vi med biblioteker? Bag denne provokerende overskrift gemmer sig et aktuelt projekt, som tager udgangspunkt i borgerne. Men vi skal blive meget bedre til at finde ud af, hvad de efterspørger og forventer, sagde Vagn Ytte Larsen med henvisning til et af de store samarbejdsprojekter DB arbejder med i 2010 sammen med en række biblioteker og foreninger. I fællesskab med brugerne skal vi finde og vælge den vej, bibliotekerne skal gå. Så flest mulige får udbytte af dem. Og vi kan få fortalt historien om det nye bibliotek, så alle bliver klar over de fantastiske muligheder, det byder på. Det er jo meget mere end Google!, jokede formanden med henvisning til årets tema. /Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker nr. 3 9

10 DEBAT DB PÅ RETTE VEJ Klip fra årsmødedebatten Årsmødets deltagere var som altid flittige på talerstolen med synspunkter på bl.a. den stramme økonomi, som bibliotekerne bør friholdes af, bibliotekernes betydning, Danskernes Digitale Bibliotek, som ikke skal hedde sådan, DBs nye strategi, som blev godt modtaget, og formandens beretningsstil! ØKONOMI OG NØDVENDIGHED Ugen før årsmødet afholdt KL Topmøde i Ålborg, og her fyldte de kommende budgetforhandlinger og regeringens stramme økonomiske rammer for kommunerne meget ifølge debatten i dagspressen i dagene omkring marts. Flere talere udtrykte afledt heraf og af reduktionerne i budget 2010 bekymring for bibliotekernes økonomi og opfordrede forsamlingen til at værne om bibliotekerne i 2011-budgetforhandlingerne. Blandt andre Anders Nørgaard (A), Favrskov Kommune: Vi skal stå fast derude og værne om bibliotekerne og kulturarven til glæde for brugerne og lokalsamfundet, sagde han og fortalte, at selv om kommunen skal i gang med et sparebudget på omkring et par hundrede millioner, så oplever Favrskov en stigende interesse for biblioteket; som i øvrigt allerede leverer en rigtig god service inden for det nuværende budget. Også Silkeborgs bibliotekschef Lars Bornæs, opmuntrede de mange kommunalpolitikere til at være faste i kødet i de kommende budget-2011 forhandlinger. Lad være med at skære bredt, advarede han. Ofte vælger kommunerne at undlade at løse konkrete strukturproblemer og sparer i stedet over en bred kam. Lad være med det! Det rammer bibliotekerne hårdt. I alle tilfælde i omkring 2/3 dele af landets biblioteker har været spa- 10

11 DEBAT ÅRS MØDE Anders Nørgaard Lars Bornæs Lise Hækkerup reemne de seneste år, og grænserne er nået. Selv mindre reduktioner vil være ødelæggende for servicen, fastslog han. Lise Hækkerup (A), Frederiksberg: Kommunerne skal jo igen til at spare men jeg appellerer kraftigt til jer alle om at værne om biblioteket; vi har alle et ansvar for at stå vagt om det. Så lad os give hinanden håndslag på det. Marc Perera Christensen, ny konservativ rådmand fra Århus, fandt det bydende nødvendigt, at kommunerne finder en balance omkring kendte og nye serviceområder og er bevidste om bibliotekets værdi, når der skal prioriteres. Biblioteket er sammen med folkeskolen samfundets centrale og bærende institution i dag, når det handler om vores fælles referenceramme: Biblioteket er en nødvendighed. Det er afgørende, at det har stærk plads i samfundet og ikke bliver til slagtekalv i en trængt økonomi. Det stiller store krav til os som kulturpolitikere og til Danmarks Biblioteksforening. DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Flere årsmødetalere udtrykte opbakning til formandens umiddelbare støtte til den nye rapport om bibliotekerne i vidensamfundet, dog var der modstand mod Danskernes Digitale Bibliotek. Ikke indholds- og servicemæssigt, men betegnelsen. Jørn Lehmann Petersen (A), Sønderborg Kommune, Fmd. DBC, var også tilfreds med DBs støtte til den nye rapports anbefaling om Danskernes Digitale Bibliotek. Idéen som sådan er rigtig og vil frigøre ressourcer ude i kommunerne. MEN han var langt fra tilfreds med titlen. For mig og os, som ofte er i kontakt med det tyske mindretal og dets biblioteker og biblioteksfolk, dur det ikke. Det signalerer grænser og afgrænsning på den forkerte måde. Derfor: find en bedre og mere dækkende betegnelse!. Lise Hækkerup (A), Frederiksberg, var helt enig. Titlen er mig direkte imod og signalerer lukkethed. Det nye projekt skal være for hele Danmark. Folkebibliotekerne er den mest demokratiske institution, vi har her i landet, og vi har været over 100 år om at bygge det op. Dets værdier kan let sættes over styr. Find på noget andet, lød det. Det fik Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier og formand for Udvalget vedr. Folkebibliotekernes rolle i Vidensamfundet, op på talerstolen. Her lovede Thorhauge, at dette er kun en arbejdstitel. Nu er, som han sagde, barnet undfanget, nu skal vi ha det født og navngivet: Det er klart titlen må ikke, som flere har talt om her, virke ekskluderende! ÅBNE BIBLIOTEKER, REKRUTTERING OG FRIVILLIGE Jørn Lehmann Petersen (A), Sønderborg Kommune, Fmd. DBC, var også tilfreds med beretningen, og slog i forlængelse af strategien og dens fokus på øget tilgængelighed et slag for de såkaldte åbne selvbetjente biblioteker. En model, som man hos Marc Perera Christensen Jørn Lehmann Petersen Danmarks Biblioteker nr. 3 11

12 DEBAT Lone Hedelund Henrik Vestergaard Hanne Pigonska os i Broager har gode erfaringer med: - det fungerer rigtig godt. Brugerne har taget vel i mod modellen, og det, at man nu kan komme på biblioteket efter arbejdstid og i fred og ro bruge det. Lone Hedelund, afdelingsleder Gellerup og Hasle Biblioteker, Århus, mente, at DB skal gøre bibliotekernes fremtidige behov for medarbejdere til et særligt indsatsområde. Dels set i lyset af det store generationsskifte, som så småt er gået i gang, dels afledt af den mindre tilgang til bibliotekaruddannelserne: men også fordi der er tale om mindre årgange, som også mange andre sektorer trækker på. Vi skal samtidig have talt om frivillige i biblioteker, sagde hun. Frivillige, som bl.a. er aktive i forbindelse med bibliotekernes lektiecaféer. DB OG BERETNINGEN Stort set alle talere roste formandens beretning og tog godt imod den nye DB Strategi. To af de århusianske politikere havde dog et par ramsaltede kommentarer til formandsstilen. Marc Perera Christensen (C) ønskede sig en mere præcis formandsberetning: Der stilles store krav til DB i dag. Også til DBs formand. Det er fint med en bred palet, men for at gå aktivt og offensivt ind i den offentlige debat, skal vi vægte ordene og være mere præcise og skarpe, fandt Perera Christensen. Han fik delvis følgeskab af Henrik Vestergaard (V), også Århus Kommune. Han tog afstand fra formandens, som han oplevede det, let nedladende omtale af fjæsbogen undervejs i beretningen, men valgte, sagde han med et smil, at udlægge formandens afvisning af Facebook ikke som et udtryk for arrogance over for de flere millioner af danskere, som bruger den men mere som et udtryk for en aldersgruppe, der også er repræsenteret iblandt bibliotekets brugergrupper. Han hilste i øvrigt det sekretariatsmæssige samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening omkring bogholderi velkommen og opfordrede til, at man bl.a. af ressourcemæssige hensyn gik meget videre: Gør nu et forsøg for at få lagt disse to foreninger sammen. Hanne Pigonska, DBs 1. næstformand, nyvalgt formand for DB Region Sjælland og venstrepolitiker fra Odsherred Kommune, var enig: Biblioteket er en kulturbærende institution, og den er som indgang til bl.a. kulturarven meget vigtig i et multikulturelt samfund, som det vi har i dag. Hun tog fat i formandens opfordring til øget aktivitet omkring bibliotekerne på den borgerlige fløj. Vi oplever en partimæssig slagside i regionerne bl.a. i mit eget parti. Vigtigt at vi også ude omkring sikrer bred politisk opbakning i lighed med den tilslutning, vi oplever her på årsmøderne! Til Perera Christensens kommentar... Vi skal naturligvis have tydelighed og operationelle mål i DB, men det er vigtigt at huske, at det kan være svært for en interesseorganisation at være meget skarp i mælet. Men klart at vi hele tiden skal stræbe efter en højere grad af synlighed. Steen B. Andersen (A) og socialdemokratisk formand for Århus Kommunes Kulturudvalg, var enig i årsmødets tema: Biblioteket meget mere end Google. Biblioteket er ikke alene vigtigt og identitetsskabende for den enkelte, det er også vigtigt som et fælles sted i lokalsamfundet og spiller dermed en meget vigtig rolle i kommunerne. Og dét må meget gerne ske gennem partnerskaber, sådan som både DBs nye Strategi og den nye rapport anbefaler: Tænk ud af boksen, opfordrede han bibliotekerne! Han bakkede også varmt op om DB: I 1980 erne havde vi biblioteker. I dag har vi omkring 400. Der er god grund til at bakke op om DB, og DB skal på sin side markere sig, så det kan høres! Jens Ingolf Nørgaard, formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening, var ikke i tvivl om DBs betydning. Han mindedes i sit indlæg de 25 år, han havde deltaget i og samarbejdet med biblioteksforeningen og takkede for det gode samarbejde mellem foreningerne. Det samme gjorde Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, bl.a. med henvisning til Borgerserviceprojektet og Udvalget om Folkebibliotekernes rolle i Vidensamfundet. Jørn Rye Rasmussen, SF er fra Silkeborg Kommune og medlem af DBs aftrædende Forretningsudvalg: Jeg har lovet ikke at sige Steen B. Andersen 12

13 DEBAT ÅRS MØDE noget om 2000-loven og de afledte bloktilskudspenge, som endnu ikke er tilgået bibliotekerne i mange kommuner i år!, sagde han med et stort smil. Rye Rasmussen opfordrede alle politikere til at tage den nye Strategi med hjem og få den diskuteret, og få set på:.. hvad vi, som elsker biblioteket, fremover kan gøre for dets udvikling som dets ambassadører!. FORMANDENS RESPONS Vagn Ytte Larsen, formand for DB, takkede for den gode debat. Han medgav, at økonomien strammer og sagde: Man kan selvfølgelig altid vælge at skyde på regeringen og KL. Vi kan i stedet gribe i egen barm og spørge os selv: Hvordan går det lige derhjemme? Biblioteket er en kerneopgave, og vi skal i DB bestemt arbejde for dets værdisætning, men det starter med os selv i kommunerne. Til forslaget om at se nærmere på bibliotekernes fremtidige bemanding sagde han: Rigtigt, at mange går på pen- sion i disse år og at få søger uddannelserne. Og at vi ikke bare kan ansætte andre fordi der er få. Vejen frem er dog også, tror jeg, at biblioteket som sådan løftes og rates bedre ude i samfundet i form af gode historier og oplevelser omkring biblioteket. Formanden lovede, at han vil forsøge at være mere præcis i sin beretning fremover. Men mindede om at for megen præcision måske ville kunne virke provokerende på nogle medlemmer. Med Strategien for og indsatsområderne er vi og vil vi være præcise og ikke tale med to tunger. Og jeg er ganske rigtigt ikke på Facebook. Er det ikke ved at gå lidt af mode?, spurgte han. Uanset hvad jeg vil overveje det for at være kommunikativ af tredje grad! Én ting er sikkert: Vi skal nok være offensive og debatskabende!, sluttede han. /HN Jens Ingolf Nørgaard Mogens Vestergaard Jørn Rye Rasmussen Danmarks Biblioteker nr. 3 13

14 The Future IS NOT FAR AWAY Årsmødets absolutte tilløbsstykke var et veritabelt show om indhold og fokus i det moderne folkebibliotek inspireret af hovedbiblioteket i Delft, i dag kaldet DOK Delft I hæsblæsende tempo bød den karismatiske nederlandske biblioteksdirektør, Eppo van Nispen Tot Sevenaer fra Holland, forsamlingen med ud på et multimedietrip begyndende på torvet i Esbjerg. Budskab I: Drop diskussionen for eller imod bogen. Det her handler ikke længere om en mediediskussion men om den helt fantastiske og smukke fortælling om biblioteket: Et unikt sted i vidensamfundet med arme rakt langt ud i universet og på internettet. Budskab II: Skal historien fænge og fange borgeren så glem ikke den skæve vinkel. Eller sagt med Nispens egne ord: When does the fat man come in? DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Mogens Brabrand Jensen, DBC s direktør, præsenterede de rammebetingelser, som DDB skal udvikles under. SOA/serviceorienteret arkitektur, Open Source, Open Contents og partnerskabsmodeller. Med legoklodser byggede han et par klare og instruktive modeller af strukturen for et fælles nationalt digitalt Mogens Brabrand Jensen bibliotek inkl. den lange række af services, som et DBB vil indeholde opdelt i tre kategorier: National, lokal og anden infrainstruktur, herunder lokalt produceret indhold. Alle klodserne bygges sammen til en national fælles platform, som det enkelte bibliotek kan vælge som rammen om sin digitale servicering af lånerne. Slutresultatet: Uanset at mange af elementerne er skabt gennem central udvikling, så fremstår det enkelte bibliotek med stor individualitet. Som DBC ser det. 14

15 MEDIEUDVIKLING ÅRS MØDE Medier af tredje grad Nye medier, gamle kommunikationsformer Professor ved Københavns Universitet, Klaus Bruhn Jensen, mener, at biblioteket er en særlig kulturinstitution, der i rum med alle medietyper har til opgave at understøtte kommunikativ merværdi og i dag langt mere aktivt end nogensinde før skal træde ud af egne rammer Med en pointe om, at mennesket altid har kommunikeret, og at medierne som vi kommunikerer via op gennem historien blot er blevet mere komplekse og flertydige, indledte årsmødets første oplægsholder, Klaus Bruhn Jensen, med at give et historisk rids af medieudviklingen fra 1400-tallet til i dag. For på mange måder minder situationen i dag meget om situationen i 1400-tallet. Som dengang ved vi ikke hvad, der kommer til at ske. Vi er ligeså dumme som i 1400-tallet. Det eneste, vi ved, er, at fremtiden bliver STOR. Og vil man nå ud over rampen, skal man deltage og bidrage aktivt selv. Første, anden og tredje grad Kendetegnende for mennesket er, at vi altid har villet tale sammen og berette. Det talte og skrevne ord har været en måde at bære kulturen videre på. Vilkårene for information og kommunikation blev revolutioneret, da bogtrykkerkunsten kom til verden i 1400-tallet. Det talte ord og de trykte medier havde scenen alene, indtil de teknologiske frembringelser i det 20. århundrede gør deres entré. Samlet kalder Klaus Bruhn Jensen denne periodes medier for Medier af første grad. I det 20. århundrede og indtil nettets gennembrud i 90 erne er det de såkaldte Medier af anden grad, der præger billedet. Dvs. radio (Stauning, der via radioen henvender sig til hele folket), film og TV. Det er massekommunikationens medier. De trykte medier er fortsat en del af billedet. I dag er så alle medier i princippet i spil: De digitale Medier af tredje grad reproducerer nemlig alle tidligere medier. Computeren samler alle medier (bogen, tidsskriftet, filmen, avisen) og giver endvidere mulighed for kommunikativ interaktion. Klaus Bruhn Jensen opdeler medierne i tre funktioner: Information. Der skal informeres (hvad man ikke ved, får man før eller senere ondt af). Mediernes opgave er at levere data og kilder. Eksempelvis om et videnskabeligt resultat om global opvarmning. Kommunikation. Hvis essens er at gøre information og brugere tilgængelige for hinanden til gavn for deling af viden og debat. Det sker bl.a. i skolen og på bibliotekerne. Handling. I betydningen at kommunikeret information først og fremmest skal ses som en ressource til social og politisk handlen. Biblioteket som netvæksmedie Den helt store udfordring for biblioteket i dag er at træde ud af den klassiske og kendte biblioteksrolle, at finde sin plads i netværket. Klaus Bruhn Jensen mener, at biblioteket fortsat skal gøre sig gældende inden for de førnævnte tre mediegrader. Medier af første grad: Den uundværlige bibliotekar fortæller, sætter i tale og samtaler på baggrund af bogen og trykte medier. Medier af anden grad: Alle medietyper er i spil. Medier af tredje grad: På nettet og i netværk, deler, kommenterer og formidler biblioteket aktivt og opsøgende bl.a kulturarven og kendte tilbud. Intet tyder nemlig på, at det er i Cyperspace eller Second Life, at biblioteket skal finde sin fremtidige (plat-)form eller eksistensberettigelse. Biblioteket skal i stedet være et netværksmedie, et kommunikationsrum, en særlig kulturinstitution, der i modsætning til pressen (for private money) og public servicemedierne (for licens) yder service of and for the public... and by the public (and the establishment), hvilket tilsammen giver en kommunikativ merværdi og et grundlag for, at vi som enkeltindivider og samfund kan indhente den information og viden, der er en betingelse for at kunne handle. Derfor skal biblioteket være overalt, i alting og skal være for alle. Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, udtrykte bagefter, at Klaus Bruhn Jensens vinkler passer fint med anbefalingerne i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune Danmarks Biblioteker nr. 3 15

16 FARV FARVEL!De er næsten blevet synonyme med Danmarks B Jytte Boller (A), medlem af Tårnby Kommunalbestyrelse, men fra 2010 ikke længere af kommunens Kulturog fritidsudvalg Jeg har haft utroligt mange oplevelser i Danmarks Biblioteksforening gennem 32 år. Det er vanskeligt at pege på bestemte oplevelser, der har overstrålet andre, men foreningens årsmøder har gennem årene haft stor kvalitet og været et samlende og retningsvisende udgangspunkt for biblioteks- og kulturarbejdet. Det vigtige og specielle ved Danmarks Biblioteksforening er dialogen mellem fagfolk og politikere. Denne dialog skal man holde fast i ikke mindst i disse tider med mange forandringer på grund af digitaliseringen og kulturelle opbrud i det hele taget. Det er klart, at jeg gennem så mange år har mødt mange markante bibliotekspersonligheder. Jeg vil indskrænke mig til at nævne to. For det første DBs formand i 1960/70 erne Ralph Lysholt Hansen, der lærte mig, hvordan man sagde Katalog med en helt speciel kulturel udtale. Lysholt Hansen var en fremragende ambassadør for biblioteksvæsenet. Den anden person, jeg vil nævne, er DBs nuværende formand Vagn Ytte Larsen. Han har engagement, viden og indsigt i biblioteks- og kulturområdet, og han formidler samarbejde og løsninger med humor og venlighed. Jeg har været med i Repræsentantskabet i fire år og i bestyrelsen for Region Hovedstaden hhv. Amtsforeningen endnu længere tid. I disse organer kommer man lidt tættere på den kultur- og bibliotekspolitiske dagsorden og får hermed også mulighed for at præge denne. Jeg ønsker DB alt mulig held og lykke. Erna Reutzer, administrationschef i Slagelse til efteråret 2009, hvor hun gik på pension Ibegge mine DB-perioder har jeg siddet i årsmødeudvalget og været med til at tilrettelægge DBs store årlige konference, og er som suppleant i Forretningsudvalget i begge perioder endt med at få aktiv plads her det sidste år. Interessen for at blive valgt til DBs Repræsentantskab opstod gennem mit mangeårige arbejde som sekretær for Vestsjællands Amts Biblioteksforening. Der fandt jeg ud af, hvor vigtigt det er at kunne agere på det politiske niveau, og hvor unik vores forening er. Danmarks Biblioteksforening er en forening, hvis synspunkter tages alvorligt i sektoren, det er derfor vigtigt at være aktiv i DB. Også fordi foreningen er bindeled til Kulturministeriet og høringsberettiget i en masse sammenhænge. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i mine otte år i Repræsentantskabet. Skal jeg fremhæve en enkelt begivenhed, må det blive 100 års-jubilæet i Her deltog jeg aktivt i mange af forberedelserne og i selve afviklingen af dagen. Fra den store pandekagereception på Københavns Rådhus til festmiddagen på Det Kongelige Bibliotek! Det var det fornøjelige. På den faglige side har det været helt unikt for mig som HK er at få denne niche at arbejde i, og det har givet mig et stort fagligt netværk. Jytte Boller Erna Reutzer Peder Ellegaard Larsen Niels Dejgaard Peder Ellegaard Larsen (C), afgående medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse Et af de største problemer ved ikke at genopstille til kommunalbestyrelsen var, at det samtidig betød et farvel til det bibliotekspolitiske arbejde, der gennem 35 år havde været så stor en del af mit politiske liv. Fra den første dag jeg blev valgt ind, var jeg medlem af det udvalg, der var politisk ansvarlig for biblioteket. Det banede så vejen videre til Danmarks Biblioteksforening, til Repræsentantskabet og til posten som formand, først for Amtsforeningen og senere for Regionsforeningen. Det var forhold, som jeg ikke anede det mindste om, da jeg i slutningen af 1940érne første gang satte mine ben på Københavns Kommunebibliotek i Dronningens Tværgade. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne ville låne bøger, og sådan har jeg haft det siden! 16

17 EL! iblioteksforenings afgående Repræsentantskab, hvor de hver især varmt har talt bibliotekernes sag ÅRS MØDE Det kan godt være, at jeg ikke helt har fået gennemført alle mine gode idéer, men de mange år jeg har haft min gang i DB har været præget af det utroligt givende samarbejde med politikere og embedsmænd, der også har brændt for bibliotekssagen. Det samarbejde er DBs adelsmærke. Det skal der værnes om, så held og lykke med det. Niels Dejgaard, stadsbibliotekar i Albertslund Kommune Iver Poulsen Kaj Dam Rasmussen Asta Broesby-Olsen At være aktiv i DB giver direkte mulighed for at fremme visionen om bibliotekerne, som de væsentligste kulturinstitutioner til fremme og understøttelse af menneskelig udvikling og demokrati. Blandt andet i samarbejde med andre foreninger, videns- og kulturinstitutioner. Danmarks Biblioteksforening er med til at fastholde og udbygge dialogen mellem politikere og embedsmænd, og gennem kampagner og markante bibliotekspolitiske synspunkter bidrager foreningen til at profilere bibliotekerne. Jeg har siddet i Repræsentantskabet i otte år, og den største oplevelse må være markeringen af foreningens 100 års jubilæum i Herunder de mange profileringstiltag og udgivelse af bogen Det stærke folkebibliotek. Iver Poulsen (V), afgående kommunalpolitiker fra Ringkøbing-Skjern Kommune Danmarks Biblioteksforening er et godt sted at debattere den fremadrettede biblioteksudvikling, fordi fagfolk og politiker mødes på lige fod. Jeg har selv siddet i DBs repræsentantskab i fire år. Ved at være aktiv får man indflydelse, der er afstemt mellem faglighed og økonomi. For mig er følgende aspekter især væsentlige: Bibliotekerne skal lægge ramme til en demokratisk debat om, hvor man lokalt, nationalt og internationalt skal bevæge sig hen. Bibliotekernes rolle som læringssted er et klart udviklingsområde. Læring er meget andet end det, der sker i skoler og på uddannelsessteder. Det handler i høj grad om menneskers mulighed for løbende opdatering af faglige og personlige kompetencer, der ikke altid sker via formelle uddannelsesforløb. Og for mig var besøget på Hjørrings nye oplevelsesbibliotek ved årsmødet i 2009 i Ålborg et af periodens højdepunkter. Kaj Dam Rasmussen (L), afgående medlem af Varde Kommunalbestyrelse Jeg har været med i DB i 12 år og i Repræsentantskabet i 10 år. Med vemod forlader jeg nu DB. Jeg har gennem alle årene i Repræsentantskab og DBs arrangementer i øvrigt haft stor glæde af at møde andre politikere og fagfolk fra hele landet jeg har forsøgt at bruge andres gode idéer i min hjemkommune, først Ølgod og i sidste periode Varde Kommune. Årsmøderne er rigtig spændende og bredt favnende at deltage i især glæder det mig, at det nu også er bevist, at det Vestlige Danmark (Esbjerg) kan trække folk til årsmøderne. Et ønske skulle være at der kom flere politikere, kun ca. 20% af deltagerne i Esbjerg var politikere. Jeg tror, at man med fordel skulle overveje at forkorte arrangementet til kun at løbe over to dage med én overnatning. Held og lykke til DB med fremtiden. Asta Broesby-Olsen, er tidligere souschef ved Sønderborg Bibliotek og gik for nylig på pension Biblioteksnakken på kryds og tværs mellem politikeren og biblioteksmennesket er for mig omdrejningspunktet i DB. Den uforpligtende dialog giver mulighed for at få vendt og drøftet idéer og tanker uden at bordet fanger, som den let gør i den hjemlige tilsvarende dialog. Samtidig skabes i dette samspil DBs fundament for dialog med staten og kommunerne. DB = Bibliotekernes Drivhus. Medlem af DB fra midten af 60 erne mit første årsmøde var på Nyborg Strand. Medlem af Repræsentantskabet Den festligste oplevelse var at deltage i jubilæumsfesten Danmarks Biblioteker nr. 3 17

18 L S E R N E S BOGPRISER Læsernes bogpris 2010 gik til Jussi Adler-Olsen For syvende gang har landets biblioteksbrugere, avislæsere og læseglade i al almindelighed afgjort hvilken dansk bogudgivelse, der var den bedste i det forgangne år. Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende nominerede 10 spændende udgivelser fra 2009, og omkring deltog i afstemningen Årets felt af nominerede var mere prominent end nogensinde før. Blandt andet talte feltet modtageren af boghandlernes Gyldne Laurbær, som blev uddelt lidt tidligere på året, samt en række andre danske forfattere som på hver deres måde har formået at trække en lang række positive overskrifter for deres forfatterskab. Tidligere har Peter Øvig Knudsen, Leif Davidsen, Jette Kaarsbøl, Bjarne Reuter, Morten Ramsland og Hanne-Vibeke Holst modtaget prisen. Afstemningen sluttede søndag den 21. marts, og her lå det klart, at Jussi Adler- Olsens Flaskepost fra P, var den af de nominerede bøger, som havde fået flest stemmer. Bogen er tredje bind i serien om Afdeling Q, om politikommissær Carl Mørck og hans assistent Assad. Hæderen og prisen på kroner blev overrakt Jussi Adler-Olsen ved festaftenen på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som fandt sted torsdag aften den 25. marts i Musikhuset i Esbjerg. I sin takketale kom Jussi Adler-Olsen blandt andet ind på, hvor vigtige kulturinstitutioner folkebibliotekerne er. De er umådeligt væsentlige for forfattere på vej frem, fordi de kan være med til at sikre, at forfattere også bliver læst, når bøgerne er blevet halvgamle og ikke længere står fremme hos boghandlerne, hvorfor man må søge dem andre steder. De er også af afgørende betydning, hvis bredden i dansk litteratur skal helt ud i krogene af det danske land og det skal den. Derfor bekymrer det mig sindssygt at se de seneste års biblioteksnedlæggelser og den ligegyldighed, de bliver mødt med, sagde Jussi Adler-Olsen i forbindelse med prisoverrækkelsen. Jussi Adler-Olsen er født i 1950 og debuterede først som forfatter i Siden debut en med Alfabethuset har han udgivet yderligere fem bøger, hvoraf den seneste, Flaskepost fra P, nu sikrer ham Læsernes Bogpris! Et stort tillykke til Jussi Adler-Olsen fra Danmarks Biblioteksforening, Berlingske Tidende, landets folkebiblioteker og fra landets læsere! Michael Hartz Larsen, informationskonsulent/webredaktør, DB 18 Foto: Berlingske Tidende

19 ÅRS MØDE Forfatterprisen fra Edvard Pedersens Biblioteksfond fik Janina Katz Som en af flere faste traditioner på foreningens årsmøde blev Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris uddelt i forbindelse med værtsbyens sammenkomst onsdag aften. I år gik prisen på kr. til den polsk-fødte forfatter Janina Katz Lektor Erik Skyum-Nielsen holdt motiveringstalen ved den flotte sammenkomst på byens musikkonservatorium. I talen sagde han blandt andet om Janina Katz: Hun har digtet og fortalt om det at være kvinde og menneske samt bærer af en sammensat kulturel identitet. I en af sine talrige bøger præsenterer hun sig som følger: Jeg en europæer En dansk statsborger En evig jøde En tapper polak Hertil kunne man føje: En lidenskabelig kvinde. Et iltert temperament. En klog og dybt menneskekærlig fortæller. Men sidst, og bestemt ikke mindst, en aldeles vidunderlig digter. Forfatteren Janina Katz blev født i Kraków i Polen i Hun tog magisterkonferens i polsk litteraturhistorie og sociologi og var litteraturanmelder, inden hun flyttede til Danmark i december Hun arbejdede på Det Kongelige Bibliotek i 13 år, samtidig med at hun skrev til polske eksiltidsskrifter og producerede udsendelser til Radio Free Europe og BBC. Samtidig begyndte hun at oversætte polske digtere til dansk og debuterede selv som forfatter i 1991 med digtsamlingen Min moders datter. Janina Katz har modtaget adskillige litterære priser, bl.a. Drassows legat 1998, Det Danske Akademis Beatricepris 1999 og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse Janina Katz udgiver i foråret 2010 på Forlaget Vindrose en samling fortællinger og digte med titlen Tilbage til æblerne. Biblioteksforenings årsmøde. Blandt tidligere modtagere er Hanne-Vibeke Holst, Martin Jensen, Ursula Andkjær Olsen, Jytte Borberg, Cecil Bødker, Kirsten Thorup, Inger Christensen og Svend Åge Madsen. Skal vi satse på centrale løsninger? Er mere centralisering et tvivlsomt gode eller et udtryk for et styrket biblioteksvæsen, spurgte djævelens advokat En række nye nationale løsninger kontra 98 forskellige lokale har været til overvejelse i udvalgsarbejdet om folkebiblioteket i vidensamfundet. Argumenterne har krydset hinanden de og blev afprøvet på årsmødet vha. djævelens advokat DBs direktør Michel Steen Hansen og to oplæg. Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, talte varmt for fælles nationale løsninger inkl. Danskernes Digitale Bibliotek snarest muligt. Lad os komme i gang. Pjat at tale om tab af lokal indflydelse. Det er alligevel en række få stærke biblioteker, som driver udviklingen frem i dag sammen med de centrale spillere. Helle Kolind Mikkelsen, chefkonsulent i KL, erkendte at digitalisering står på hoveddagsordenen. Det gør den også i KL-regi i øvrigt, hvor en overordnet strategi er på vej. Men trods enigheden om den store vision i udvalget skal vi ikke styrte af sted. Men afvente kulturministerens kommentar, så kommer fase 2 med analyse og færdiggørelse af visionen. Vi skal vurdere, om vi får den effekt, vi tror. Undervejs skal vi tage hensyn til det kommunale selvstyre inkl. kommunernes behov for egen profilering og løsningsvalg. /HN Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris uddeles hvert år på Danmarks Michael Hartz Larsen, informationskonsulent/webredaktør, DB Danmarks Biblioteker nr. 3 19

20 NY NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI Fredag den 26. marts kom anbefalingerne fra den nye rapport fra kulturministeriets udvalg om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet for alvor på bordet. Afslutningen på den faglige del af årsmødet i Esbjerg viste sig at være en hybrid af en paneldiskussion og et traditionelt oplæg Direktør Jens Thorhauge, formand for udvalget bag rapporten og direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, redegjorde for rapporten. Og et panel bestående af to medlemmer fra Folketingets Kulturudvalg, Troels Christensen (Venstre) og Pernille Frahm (SF) var indforskrevet til at komme med bibliotekspolitiske synspunkter. Det hele blev bundet sammen af ordstyrer og stadsbibliotekar i Malmø, Elsebeth Tank. Hun fungerede dels som en slags djævelens advokat og dels kom hun med input til udvalgets arbejde. Nye bibliotekskoncepter Efter åbningen af Pallesgavebod.dk tidligere på formiddagen, hvor Jens Thorhauge var iklædt grøn Palles Gavebod-Tshirt, var direktøren tilbage i nedtonet lyserød skjorte og brun-beige jakkesæt. På sin sædvanlige engagerede og vidende facon gennemgik Jens Thorhauge baggrunden for rapporten og de særlige udfordringer, der ligger i at vurdere folkebibliotekets rolle i vidensamfundet. Centralt var, efter Thorhauges mening, behovet for udvikling af nye bibliotekskoncepter, behovet for en digital infrastruktur og behovet for at fokusere på livslang læring. Entusiastisk talte han for at bevare bibliotekerne som frirum og pointerede betydningen af at etablere partnerskaber. Vidensamfundet er her, konstaterede Thorhauge og redegjorde herefter for, hvilke udfordringer globalisering og innovationspres, internettets udvikling, ændrede kultur og medievaner, den digitale kløft og fragmenteringen af samfundet stiller bibliotekerne overfor. Bibliotekets rolle og u - sammen kan vi gøre Med en vis form for fortrøstning konkluderede Jens Thorhauge, at der er en stabil, men ændret biblioteksbenyttelse. 68 % bruger bibliotekerne, men låner færre bøger og bruger de digitale medier mere. Selvbetjening vinder frem samtidig med nye tilbud om læring, aktiv medvirken og ydelser tæt på borgeren. Fortrøstningen tog endvidere afsæt i konkrete succeser som Lær mere IT, lektiecaféer, børnehavebiblioteker, Bogstart, romanlæseklubber, medborgercentre, åbne filialer, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, Palles Gavebog, bibliotek.dk, litteratursiden.dk, netmusik.dk, AgeForce med mere. Som afrunding på sit oplæg skitserede Thorhauge den ny vision for folkebibliotekerne. Folkebibliotekerne skal være åbne og levende der skal være større tilgængelighed, tilbuddet skal være rettet mod hele befolkningen, indretningen skal være indbydende, og biblioteket skal fungere såvel som et frirum som et læringsrum. Et centralt element i en sådan ny vision for folkebibliotekerne er Danskernes Digitale Bibliotek. Biblioteket skal være tilgængeligt overalt 24 timer i døgnet, syv dage om ugen og med én indgang til al tekst, lyd, billeder, spil og spørgetjenester. En national koordinering af indsatsen vil efter Jens Thorhauges mening frigøre resurser til lokale biblioteksforbedringer. Et andet væsentligt element i rapportens vision er partnerskaber. Efter hans me- 20