Sønderborg Fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg Fjernvarme"

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med fjernvarme eller individuel varmeforsyning Juli 2008

2 Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med fjernvarme eller individuel varmeforsyning Juli 2008 Ref VA C JEML(3) Version 3 Date Prepared by PTRH Checked by JEML Approved by JEML Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Phone

3 Table of contents 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 3 3. Forudsætninger Varmebehov og klimaskærm Varmeinstallationer Ledningsanlæg Varmetab fra fjernvarmenet Produktion af fjernvarme Samfundsøkonomisk vurdering og Drivhusgasemissioner Samfundsøkonomisk vurdering Drivhusgasemissioner Kalkulationsrente på 3 % brændselspriser 15 Ref VA/C JEML(3) I

4 1. Sammenfatning Sønderborg Kommune overvejer mulighederne for at stille krav om at nye boliger i kommunen skal opfylde kriterierne for lavenergiklasse bebyggelse i bygningsreglementet. Et sådant krav kan imidlertid have en række utilsigtede virkninger og bør overvejes meget grundigt, og ikke mindst vurderes i forhold til den ønskede effekt: Maksimal reduktion af udledningen af drivhusgasser. Dette notat beskriver en analyse af samfundsøkonomiske omkostninger samt drivhusgasemissioner ved 3 varmeforsyningsformer af boliger af 130 m², svarende til den påtænkte udbygning i Vollerup uden for Sønderborg. De 3 relevante varmeforsyningsalternativer er: 1. Individuelle oliefyr 2. Individuelle varmepumper; jord/vand (med nedgravede jordledninger) 3. Fjernvarme produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel (fjernvarmeløsningen). Beregningerne er foretaget for de tilfælde, at boligerne opføres jf. Bygningsreglementet 2008 (BR08) som standardhuse, lavenergiklasse 2 huse eller lavenergiklasse 1 huse. I analysen er omkostninger til såvel varmeinstallationer, fjernvarmesystemer, brændsels- og driftsomkostninger samt meromkostninger til klimaskærmen ved opførelse af lavenergibebyggelse frem for standardbebyggelse medtaget. I beregningerne er der endvidere indregnet prissætning af emissioner (SO 2, NO X og drivhusgasser). Beregningerne viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når de nye boliger opføres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 i stedet for standard. Ved opførelse af standardhuse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse udgør fjernvarme, produceret vha. 42 % solvarme og 58 % biooliekedel, det samfundsøkonomiske set bedste valg. Således er de samfundsøkonomiske omkostninger set over en 20-årrig periode ca. dobbelt så store hvis der bygges lavenergiklasse 1 huse med jord/vand varmepumper i forhold til BR08 standard huse med fjernvarme. Analysen viser desuden, at fjernvarme scenariet ikke blot er den billigste løsning for forbrugerne og samfundet, men også at fjernvarmen baseret på vedvarende energikilder er forbundet med de laveste CO 2 emissioner. Drivhusgasemissionerne stiger således med mellem 60 og 300 gange, hvis der vælges oliefyr hhv. jord/vand varmepumpe frem for den kollektive varmeforsyningsløsning. Ref VA/C JEML(3) 1/16

5 Undersøgelsen understreger således at kommunen i bestræbelserne på at sikre reduceret udledning af drivhusgasser bør tænke i systemløsninger frem for individuelle varmeforsyningsløsninger, når der er grundlag for at etablere en kollektiv varmeforsyning. Kravet om lavenergibebyggelse vil i disse tilfælde, hvad enten der benyttes kollektive eller individuelle løsninger, være en suboptimering, som hverken gavner økonomien eller miljøet. Fordelen ved de kollektive løsninger skal bl.a. findes i mulighederne for stordriftsfordele, herunder billigere investeringer, billigere drift samt brændselsomkostninger pr. produceret MWh varme. Store kollektive varmepumpe- og solvarmeanlæg kan således eks. producere varme til mindre end en femtedel af prisen af varmen produceret på de individuelle husanlæg. Samtidigt giver de kollektive løsninger muligheder for at installere flere teknologier til varmeproduktion, og dermed vælge dén løsning der passer bedst i en given situation. Når solen skinner forsynes området med solvarme og/eller de store varmelagre fyldes med varme. I fjernvarmesystemer er der endvidere også mulighed for eks. at benytte strøm til varmeproduktion, når der er billig vindmøllestrøm til overs eller at udnytte overskudsvarme når det er til rådighed. Dén reguleringsmulighed har de individuelle løsninger kun i begrænset grad, hvorved eks. individuelle varmepumpeløsninger er tvunget til at køre når der er behov for varmen og ikke nødvendigvis når der er CO 2 neutral strøm til rådighed. I nærværende analyse er der taget udgangspunkt i et fjernvarme system, hvor der etableres nye varmeproduktionsløsninger baseret på vedvarende energikilder. Resultaterne kan imidlertid overføres til andre fjernvarmesystemer, hvor der eks. er CO 2 neutral overskudsvarme til rådighed fra elproduktion, affaldsforbrænding eller industrien, med endnu bedre samfundsøkonomi til følge vel at mærke. I disse tilfælde vil der typisk være overskudsvarme til rådighed en del af året, som alternativt bortkøles. Analysen konklusioner synes tilsvarende at bekræfte, at yderligere reduktioner i energiforbruget til opvarmning, som det eks. er tilfældet med passivhuse, +lavenergi, Bolig plus etc. ikke vil forrykke resultatet. Fordelene ved anvendelsen af vedvarende energi i kollektive varmeforsyningsløsninger underbygges endvidere af omfattende forsknings- og udviklingsprojekter inden for området. Således afprøves der i disse år eksempelvis allerede nye kollektive solvarmeløsninger med dækningsgrader op i mod 100 %, som derved vil eliminere behovet for brændsler, herunder både fossile brændsler og biobrændsler. Tilsvarende individuelle løsninger vil være uforholdsmæssigt dyrere at etablere. Ref VA/C JEML(3) 2/16

6 2. Indledning Dette notat beskriver analysen vedrørende samfundsøkonomiske omkostninger og drivhusgasemission over 20 år ved 3 udvalgte varmeforsyningsalternativer til opvarmning af nyudstykkede boliger i Vollerup ved Sønderborg. De 3 varmeforsyningsalternativer er udvalgt således at de dækker de meste relevante alternativer, samtidig med at de dækker bredden af varmeforsyningsalternativer. De 3 relevante varmeforsyningsalternativer er: 1. Individuelle oliefyr (meget udbredt og simpel teknologi, og laveste fællesnævner idet kommunerne ikke kan pålægge husejere at vælge én bestemt individuel varmeforsyningsløsning). 2. Individuelle varmepumper; jord/vand(med nedgravede jordledninger, som er den foretrukne varmepumpeløsning ved etablering af nye huse) 3. Fjernvarme produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel Den 3. løsning benævnes fjernvarme, da der er tale om en kollektivt varmeforsyningsløsning, der etableres fysisk uafhængigt af Sønderborg Fjernvarme.For hvert af disse 3 alternativer beregnes de samfundsøkonomiske omkostninger og drivhusgasemissionen ved, at de boliger a gennemsnitlig 130 m 2 opføres som henholdsvis standardhuse, lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 jf. det gældende bygningsreglement (BR-08). De 9 relevante alternativer der sammenlignes er: 1. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 2. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 3. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 4. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde 5. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde 6. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde Ref VA/C JEML(3) 3/16

7 7. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel 8. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel 9. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel De 9 alternativer bliver vurderet over en 20 års periode vha. Energistyrelsens forudsætninger for samfundsanalyser på energiområdet. Følgende parameter bliver vurderet: Samfundsøkonomi (som bl.a. inkluderer værdisætning af drivhusgas udslip for samfundet samt udgifter til energianlæg og klimaskærme) Drivhusgasemissioner Desuden bliver der foretaget to følsomhedsanalyser hvor der i stedet for Energistyrelsens forudsætninger, bruges dels en lavere, men også mere realistisk kalkulationsrente på 3 % og dels aktuelle brændselspriser (juli 2008). Ref VA/C JEML(3) 4/16

8 3. Forudsætninger Området der skal varmeforsynes er en udstykning på i alt boliger. Det antages at boligerne i gennemsnit er på 130 m 2 og af de bliver bygget løbende i følgende takt: 2008: 400 boliger 2009: 200 boliger 2010: 100 boliger 2011: 100 boliger 2012: 100 boliger 2013: 100 boliger 2014: 100 boliger Beregningerne i dette notat bygger på at alle boligerne i området enten følger Bygningsreglement 2008 (BR08) standard huse, Lavenergiklasse 2 huse eller Lavenergi kasse 1 huse, samt at alle boligerne i området bruger samme type varmesystem: Enten oliefyr, varmepumpe eller fjernvarme. Bemærk: Alle priser i dette afsnit er eksklusiv moms. 3.1 Varmebehov og klimaskærm Nyopførte huse skal overholde energirammen angivet i Bygningsreglement 2008 (BR08). I energirammen indgår bl.a. elforbrug til cirkulationspumper, automatik på varmeanlæg, evt. ventilator til varmegenvindingsanlæg samt en straf for overtemperatur (>26 ºC) i hus. Elforbruget skal multipliceres med 2,5 i beregning af energirammen. Det er antaget, at ovenstående elforbrug og overtemperatur udgør 15 kwh/m² af energirammen. Den resterende del af energirammen udgør så boligernes varmebehov (opvarmning og varmt brugsvand) Da jord/vandvarmepumpen har en højere COP-faktor end omregningsfaktoren på 2,5 mellem el og varme, kan boliger med varmepumper have en klimaskærm med et større varmetab end boliger med oliefyr og fjernvarme og stadig overholde energirammen, som beskriver tilført bruttoenergi. Lavenergiklasse 1 huse har kun behov for en lille varmepumpe, som har COP 2,6, Lavenergiklasse 2 huse har behov for en lidt større varmepumpe, som har COP 3,0, og Standard BR08 huse har behov for en større varmepumpe, som har COP 3,2 Se afsnit 2.2 Varmeinstallationer for yderligere oplysninger. Tilsvarende benyttes en virkningsgrad på 97% for oliefyr, hvilket medfører at husene med oliefyr bør have en lidt dyre klimaskærm med lidt mindre varmetab, end husene med fjernvarme, for at kompensere for det marginale konverteringstab. I disse beregninger ses der bort fra den lille forskel på 0,03, og klimaskærmen for oliefyrs huse sættes til det samme som klimaskærm for huse med fjernvarme (COP 1,0). Ref VA/C JEML(3) 5/16

9 Tabel 1 viser energiramme og antagede varmebehov for 130 m² boliger. Energiramme Varmeforbrug Oliefyr Fjernvarme Varmepumpe kwh/m² kwh/m² kwh/m² kwh/m² (varme) kwh/m² (el) Standard Lavenergiklasse Lavenergiklasse Tabel 1: Energiramme og antagende varmebehov. Det er forbundet med nogle ekstra omkostninger, når boligernes klimaskærm skal forbedres, så husene kan klassificeres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Samtidig vil klimaskærmen for boliger med varmepumpe i henhold til Tabel 1 være billigere end boliger med fjernvarme/naturgas med samme energiramme. Disse meromkostninger/besparelser til klimaskærm er medtaget i beregningerne. Der er taget udgangspunkt i, at et standard BR08 hus med olie eller fjernvarme koster kr./m² ekskl. moms at bygge. Tabel 2 viser både procentmæssigt og absolut hvilke merpriser, der er regnet med i beregningerne. Der er regnet med gennemsnitlig teknisk levetid på 50 år for klimaskærmen (gennemsnit af levetid for vinduer, isolering mm.). Reduktionen i energirammen for at opnå lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 kan også opnås ved at kombinere forbedret klimaskærm med individuelle solvarmeanlæg. Den tekniske levetid for solvarmeanlæg er år. Dette alternativ er dog ikke medtaget i denne undersøgelse, da det er dyre pr. kwh at bygge individuelle solvarmeanlæg, end det er at bygge centrale solvarmeanlæg. Oliefyr %/kr. pr. m² Fjernvarme %/kr. pr. m² Varmepumpe %/kr. pr. m² Standard 0/0 0/0-2/-200 Lavenergiklasse 2 4/400 4/400 2/200 Lavenergiklasse 1 10/ / /900 Levetid for isolering 50 år 50 år 50 år Tabel 2: Merpris i % og kr./m² ekskl. moms i forhold til standard BR08 med oliefyr eller fjernvarme. 3.2 Varmeinstallationer Der er regnet med, at boligerne opvarmes ved et vandbåret gulvvarmeanlæg. Desuden tilpasses varmeinstallationerne til husenes energi behov: Lavenergiklasse 1 husene har et mindre varme- og effektbehov end BR08 standard husene, se oversigten i Tabel 4. Ref VA/C JEML(3) 6/16

10 Hus type Varmebehov Effektbehov Standard hus jf. BR08, 130m 2 9,4 MWh/år 6 kw Lavenergiklasse 2 hus, 130m 2 6,1 MWh/år 4,5 kw Lavenergiklasse 1 hus, 130m 2 3,6 MWh/år < 4 kw Tabel 3: Oversigt over varme- og effektbehov, ved forskellige typer huse har. Oliefyr Ved varmeforsyning med individuelt oliefyr er det antaget, at der er tale om en kondensationskedel på 14,5 kw. Der findes ikke oliefyr med effekter helt nede på 4 6 kw, så derfor installeres der samme type oliefyr i de 3 typer huse. Type: CTC 950, kondenskedel, Energi mærke: A, 14,5 kw Årsvirkningsgrad: 97% Oliefyr, kedel og varmvandsbeholder har en levetid på 15 år. Pris (inkl. installation) : kr. Tank: liter jordtank (erfaringsmæssigt billigste løsning over længere periode) Levetid: 40 år Pris: kr kr. for grave arbejde. Samlet total pris for oliefyr, kedel, vandvarmer, installation, tank mm.: kr. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år de første 10 år, derefter kr./år Ovenstående oplysninger stammer fra Sønderjyllands VVS og energicenter. Varmepumpe Den bedste, billigste og mest stabile virkningsgrad opnås ved at installerer en jord/vand varmepumpen, med nedgravede ledninger i jorden. Da dette er muligt, antages at der installeres jord/vand varmepumper til opvarmning af boligen samt til opvarmning af varmt brugsvand. I løsningen indgår en elpatron som reserve og til spidslast. Udover selve varmepumpen skal der også være en varmtvandsbeholder til det varme brugsvand. BR08 standard hus (effektbehov 6 kw) Varmepumpe DHP-H8; Nominel effekt: 7,2 kw; COP 3,2: Installation og jordslagning: Total: Lavenergi 2 hus (effektbehov 4,5 kw) Varmepumpe DHP-H6; Nominel effekt: 4,9 kw; COP 3,0: installation og jordslagning: Total: kr kr kr kr kr kr. Ref VA/C JEML(3) 7/16

11 Lavenergi 1 hus (effektbehov mindre end 4 kw) Varmepumpe DHP-H4; Nominel effekt: 3,2 kw; COP 2,6: installation og jordslagning: Total: kr kr kr. Levetid for varmepumpen er 15 år, og jordledningerne bliver afskrevet på 20 år. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år. De angivende virkningsgrader (COP) er årsgennemsnitsværdier. I COP er der taget højde for en marginal udnyttelse af den indbyggede elpatron til reserve/spidslast. Varmepumpen kører legionellasikring een gang pr. uge, så der er ikke behov for opvarme brugsvandet til mere end 50 C Ovenstående oplysninger stammer fra producenten Danfoss. Fjernvarme Ved fjernvarmeforsyning er det antaget, at der er tale om installation af indirekte fjernvarmeunit inkl. gennemstrømningsvandvarmer. Der er ved alle boliger taget udgangspunkt i etablering af en standard fjernvarmeunit samt standard stikledningsdimension (mindste dimension på markedet). Der vil i praksis kunne opnås besparelse såvel etablerings- som driftsfasen ved LE1 og LE2 husene, ved dels at kunne etablere mere tilpassede løsninger (mindre dimensioner) og dels ved at kunne dimensionere systemet til lavtemperaturdrift. Disse besparelsesmuligheder er IKKE indregnet i projektet. Der er således anvendt same type unit og samme investeringer i de forskellige typer huse. Det er endvidere antaget at alle stikledninger er 20 meter. Fjernvarmeunit (uden brugsvandscirkulation) Tilslutning og installation Total: kr kr kr. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: 610 kr./år. Ovenstående oplysninger stammer fra Sønderborg Fjernvarme. Levetid for fjernvarmeuniten er sat lavt til kun 15 år, og tilslutning bliver afskrevet på bare 20 år. I praksis vil uniten og tilslutningen (stikledningen) formegentlig have en længere levetid, hvilket vil medføre en forbedret økonomi. Ref VA/C JEML(3) 8/16

12 Varmeinstallations oversigt Nedenfor i Tabel 4 ses de i undersøgelsen anvendte omkostninger (inkl. montering, ekskl. moms) til varmeinstallationerne. Tabellen viser også teknisk levetid og virkningsgrad. Investering Teknisk levetid Virkningsgrad Oliefyr - BR08 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Oliefyr - LE2 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Oliefyr LE1 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Varmepumpe - BR08 boliger kr. 15 år / 20 år 320 % Varmepumpe - LE2 boliger kr. 15 år / 20 år 300 % Varmepumpe LE1 boliger kr. 15 år / 20 år 260 % Fjernvarmeunit - BR08 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Fjernvarmeunit - LE2 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Fjernvarmeunit LE1 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Tabel 4: Nøgletal for varmeanlæg. Virkningsgraden (COP-værdien) for varmepumpen angiver, at der produceres henholdsvis 3,2 kw, 3,0 kw og 2,6 kw varme ved et elforbrug på 1 kw. 3.3 Ledningsanlæg For fjernvarme er der regnet med, at ledninger føres i jord langs boliger med selvstændig stikledning til hver bolig. I fjernvarmeberegningerne er det antaget, at alle boligerne i området tilsluttes fjernvarmesystemet efterhånden, som boligerne bygges. Udgifterne til hele distributionssystemet lægges det første år og udgør: kr. For fjernvarmeledninger er der regnet med en teknisk levetid på 50 år Varmetab fra fjernvarmenet Varmetabet fra fjernvarmeledningerne er bestemt ud fra erfaringstal fra Sønderborg Fjernvarme, som er sat til 20 % ved varmeforsyning af BR08 standard boliger, hvilket svarer til MWh/år. Varmetabet på MWh fastholdes selvom der leveres mindre varme til lavenergiboliger. Tabel 5 viser oversigt over det årlige varmetab fra fjernvarmedistributionsledningerne ved forskellige hustyper. Hus type Varmetab MWh/år Varmetab i % af fjernvarmeproduktionen BR08 Standard % Lavenergiklasse % Lavenergiklasse % Tabel 5: Oversigt over det årlige varmetab fra fjernvarmedistributionsledningerne ved forskellige hus typer. Ref VA/C JEML(3) 9/16

13 3.4 Produktion af fjernvarme den planlagte produktion af fjernvarme er fordelt på nedenstående måde: 42 % af produktion vha. solfangeranlæg og akkumuleringstank 58 % af produktion på biooliefyret kedel med virkningsgrad på 95% Solfangeranlægget bliver bygget i tre faser: 28 % første år, 36 % andet år og 36 % femte år. Biooliekedlen bliver bygget første år. Den procentvise fordeling og størrelsen af akkumuleringstanken fastholdes, men solfangeranlægget og biooliekedlen dimensioneres mindre når der bygges lavenergi boliger i området, se Tabel 5, som giver en oversigt. Område 42 % fra solvarme 58 % fra Bioolie kedel Årlige drift og vedligeholdelses omk. Størrelse Pris Pris Pris BR08 Standard huse m 2 27,60 mio. kr. 3,630 mio. kr kr./år Lavenergiklasse m 2 23,04 mio. kr. 2,650 mio. kr kr./år huse Lavenergiklasse m 2 19,58 mio. kr. 1,875 mio. kr kr./år huse Tabel 6: Oversigt over anlægsinvesteringer til solvarme og biooliefyret kedel. Ref VA/C JEML(3) 10/16

14 4. Samfundsøkonomisk vurdering og Drivhusgasemissioner De samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de 9 varmeforsyningsalternativer er vurderet i henhold til energistyrelsens vejledning af april 2005 med tilhørende forudsætninger af februar Samfundsøkonomisk vurdering De samfundsøkonomiske omkostninger beregnes ved en nutidsværdi med kalkulationsrente på 6% i en planperiode på 20 år ( ). Ved tekniske levetider længere end 20 år er der indregnet en scrapværdi, mens der ved tekniske levetider mindre end 20 år er indregnet reinvestering og en eventuel scrapværdi efter 20 år. Figur 1 og tabet 7 viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved de forskellige alternativer. Det fremgår af Figur 1, at de samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samtidig fremgår det, at fjernvarmeforsyning har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved både standardhuse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse. Samfundsøkonomiske omkostninger prisniveau - mio. kr NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering 0 BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Blokvarme LE1: Varmepumpe Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 1: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 11/16

15 Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 137,0 131 BR08: Varmepumpe 128,1 123 BR08: Fjernvarme 104,5 100 LE2: Oliefyr 170,4 163 LE2: Varmepumpe 161,7 155 LE2: Fjernvarme 136,1 130 LE1: Oliefyr 225,9 216 LE1: Varmepumpe 230,6 221 LE1: Fjernvarme 196,3 188 Tabel 7 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse Drivhusgasemissioner Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer de samfundsøkonomiske omkostninger til drivhusgasser. Det betyder, at drivhusgasemission ikke i sig selv bør tillægges samme betydning som den overordnede samfundsøkonomiske vurdering. Figur 2 og tabel 8 viser drivhusgasemissionen i ton CO 2 -ækvivalenter ved de forskellige alternativer. Drivhusgasemissionen for jord/vand varmepumpe er beregnet på baggrund af drivhusgasemission ved elektricitet an forbruger som angivet i Energistyrelsens forudsætninger, drivhusgasemissionen fra oliefyr og fjernvarme vha. bioolie er bestemt ved Energistyrelsens forudsætninger for biomasse. Bemærk at emissionerne fra elektricitet er taget fra Energistyrelsens forudsætninger, som fremskriver ret små emissioner fra el-produktionen. Et mere realistisk alternativ er at benytte data for marginal el, ud fra det faktum at marginal el produktion i dag vil blive produceret på centrale kulfyrede kondensværker, hvilket vil medføre et større brændselsforbrug og dermed større emissioner. Det fremgår af Figur 2 og tabel 8, at der er de laveste drivhusgasemissioner opnås med den undersøgte fjernvarme 1. Jord/vand varmepumpen er det næstbedste varmeforsyningsalternativ, men varmepumpen udleder langt flere drivhusgasser. Som eksempler kan nævnes at hvis drivhusgasemissionen ved fjernvarmeforsyning (som består af 42 % solvarme og 58 % bioolie kedel) ved BR08 standardhuse kun udgør 0,7 % af drivhusgasemissionen ved jord/vand varmepumpe i et BR08 standardhus! BR08 standard huse, som er opvarmet med fjernvarme, udleder kun 1,4 % 1 Drivhusgasemissioner fra produktionen af varmeinstallationer og ekstra isolering er ikke medregnet. Ref VA/C JEML(3) 12/16

16 af de drivhusgasemissioner, som de energieffektive lavenergiklasse 1 huse udleder, hvis disse lavenergi huse er opvarmet vha. jord/vand varmepumper. Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år Ton BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme Figur 2: Akkumulerede drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO 2 -ækvivalenter for de enkelte alternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år Alternativer Ton CO 2 -ækvivalenter indekseret ift. det billigste alternativ (BR08: Fjernvarme) BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Fjernvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Fjernvarme Tabel 8 Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO 2 -ækvivalenter samt indekseret i forhold til det billigste alternativ (BR08: Fjernvarme) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 13/16

17 4.3 Kalkulationsrente på 3 % Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor kalkulationsrenten er sat til 3 %. Figur 3 og tabel 9 viser resultatet af følsomhedsberegningen. Fjernvarmeforsyning har stadig de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved standardhus, ved lavenergiklasse 2 hus og ved lavenergiklasse 1 huse. De samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger stadig, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samfundsøkonomiske omkostninger med kalkulationsrente på 3 % 2008-prisniveau - mio. kr BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 3: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved en kalkulationsrente på 3 %. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Samfundsøkonomiske omkostninger ved 3 % kalkulationsrente Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 164,4 143 BR08: Varmepumpe 154,9 134 BR08: Fjernvarme 115,2 100 LE2: Oliefyr 191,6 166 LE2: Varmepumpe 181,7 158 LE2: Fjernvarme 140,8 122 LE1: Oliefyr 237,0 206 LE1: Varmepumpe 241,4 210 LE1: Fjernvarme 193,4 168 Ref VA/C JEML(3) 14/16

18 Tabel 9 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved en kalkulationsrente på 3 %. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse brændselspriser Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor der bruges de aktuelle priser for brændsel i stedet for Energistyrelsens forudsætninger fra februar I denne følsomhedsberegning bruges de aktuelle juli 2008 brændselspriser for i hele perioden , se Tabel 10 Brændsel Aktuelle juli 2008 priser Energistyrelsens forudsatte priser Fyringsolie 175,82 kr./gj kr./gj El 746,30 kr./mwh kr./mwh bioolie 110,00 kr./gj kr./gj Tabel 10: Oversigt over aktuelle brændselspriser (juli 2008) og til sammenligning Energistyrelsens forudsatte brændselspriser (februar 2008). Alle priser er eksl. afgifter og moms. Figur 4 og tabel 11 viser resultatet af følsomhedsberegningen. Fjernvarmeforsyning har stadig de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved standardhuse, ved lavenergiklasse 2 huse og ved lavenergiklasse 1 huse. De samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger stadig, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. 2 Kilde: Statoil.dk, d. 4. juli 2008: 3 Kilde: dong.dk, d. 4. juli 2008: 4 Kilde: Dansk Bioolie A/S, d. 4. juli 2008: Ref VA/C JEML(3) 15/16

19 Samfundsøkonomiske omkostninger ved 2008 brændselspriser 2008-prisniveau - mio. kr BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 4: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved aktuelle brændselspriser (juli 2008) i hele perioden Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1 Samfundsøkonomiske omkostninger ved aktuelle brændselspriser (juli 2008) Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 174,2 141 BR08: Varmepumpe 140,6 114 BR08: Fjernvarme 123,4 100 LE2: Oliefyr 192,1 156 LE2: Varmepumpe 170,4 138 LE2: Fjernvarme 149,8 121 LE1: Oliefyr 239,0 194 LE1: Varmepumpe 236,7 192 LE1: Fjernvarme 206,1 167 Tabel 11 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer aktuelle brændselspriser (juli 2008) i hele perioden Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 16/16

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13)

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13) Sendt pr. e-mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk hm@faaborgmidtfyn.dk Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur Att.: Helge Müller 14. oktober 2013 Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brydes Allé 22, 2300 København S Brydes Alle 22 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2015 Til den 10. marts

Læs mere

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Kongeengen, 6600 Vejen Side 1 af 11 Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektforslag

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Overordnede bemærkninger

Overordnede bemærkninger Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG

Læs mere

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark Beskrivelse s produktions-anlæg består af 6 oliekedler på i alt 18 MW, samt et solfangeranlæg på i alt 18.365 m 2 leveret af forskellige solvarmepanel fabrikanter. Bygning Type af anlæg Fjernvarmesystem

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Skårup Fjernvarme A.m.b.a.

Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Lokalplan 524 For et boligområde ved Skårup Vestergade og Vesterled Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen September 2008 Projektansvarlig

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere