Sønderborg Fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg Fjernvarme"

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med fjernvarme eller individuel varmeforsyning Juli 2008

2 Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med fjernvarme eller individuel varmeforsyning Juli 2008 Ref VA C JEML(3) Version 3 Date Prepared by PTRH Checked by JEML Approved by JEML Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Phone

3 Table of contents 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 3 3. Forudsætninger Varmebehov og klimaskærm Varmeinstallationer Ledningsanlæg Varmetab fra fjernvarmenet Produktion af fjernvarme Samfundsøkonomisk vurdering og Drivhusgasemissioner Samfundsøkonomisk vurdering Drivhusgasemissioner Kalkulationsrente på 3 % brændselspriser 15 Ref VA/C JEML(3) I

4 1. Sammenfatning Sønderborg Kommune overvejer mulighederne for at stille krav om at nye boliger i kommunen skal opfylde kriterierne for lavenergiklasse bebyggelse i bygningsreglementet. Et sådant krav kan imidlertid have en række utilsigtede virkninger og bør overvejes meget grundigt, og ikke mindst vurderes i forhold til den ønskede effekt: Maksimal reduktion af udledningen af drivhusgasser. Dette notat beskriver en analyse af samfundsøkonomiske omkostninger samt drivhusgasemissioner ved 3 varmeforsyningsformer af boliger af 130 m², svarende til den påtænkte udbygning i Vollerup uden for Sønderborg. De 3 relevante varmeforsyningsalternativer er: 1. Individuelle oliefyr 2. Individuelle varmepumper; jord/vand (med nedgravede jordledninger) 3. Fjernvarme produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel (fjernvarmeløsningen). Beregningerne er foretaget for de tilfælde, at boligerne opføres jf. Bygningsreglementet 2008 (BR08) som standardhuse, lavenergiklasse 2 huse eller lavenergiklasse 1 huse. I analysen er omkostninger til såvel varmeinstallationer, fjernvarmesystemer, brændsels- og driftsomkostninger samt meromkostninger til klimaskærmen ved opførelse af lavenergibebyggelse frem for standardbebyggelse medtaget. I beregningerne er der endvidere indregnet prissætning af emissioner (SO 2, NO X og drivhusgasser). Beregningerne viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når de nye boliger opføres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 i stedet for standard. Ved opførelse af standardhuse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse udgør fjernvarme, produceret vha. 42 % solvarme og 58 % biooliekedel, det samfundsøkonomiske set bedste valg. Således er de samfundsøkonomiske omkostninger set over en 20-årrig periode ca. dobbelt så store hvis der bygges lavenergiklasse 1 huse med jord/vand varmepumper i forhold til BR08 standard huse med fjernvarme. Analysen viser desuden, at fjernvarme scenariet ikke blot er den billigste løsning for forbrugerne og samfundet, men også at fjernvarmen baseret på vedvarende energikilder er forbundet med de laveste CO 2 emissioner. Drivhusgasemissionerne stiger således med mellem 60 og 300 gange, hvis der vælges oliefyr hhv. jord/vand varmepumpe frem for den kollektive varmeforsyningsløsning. Ref VA/C JEML(3) 1/16

5 Undersøgelsen understreger således at kommunen i bestræbelserne på at sikre reduceret udledning af drivhusgasser bør tænke i systemløsninger frem for individuelle varmeforsyningsløsninger, når der er grundlag for at etablere en kollektiv varmeforsyning. Kravet om lavenergibebyggelse vil i disse tilfælde, hvad enten der benyttes kollektive eller individuelle løsninger, være en suboptimering, som hverken gavner økonomien eller miljøet. Fordelen ved de kollektive løsninger skal bl.a. findes i mulighederne for stordriftsfordele, herunder billigere investeringer, billigere drift samt brændselsomkostninger pr. produceret MWh varme. Store kollektive varmepumpe- og solvarmeanlæg kan således eks. producere varme til mindre end en femtedel af prisen af varmen produceret på de individuelle husanlæg. Samtidigt giver de kollektive løsninger muligheder for at installere flere teknologier til varmeproduktion, og dermed vælge dén løsning der passer bedst i en given situation. Når solen skinner forsynes området med solvarme og/eller de store varmelagre fyldes med varme. I fjernvarmesystemer er der endvidere også mulighed for eks. at benytte strøm til varmeproduktion, når der er billig vindmøllestrøm til overs eller at udnytte overskudsvarme når det er til rådighed. Dén reguleringsmulighed har de individuelle løsninger kun i begrænset grad, hvorved eks. individuelle varmepumpeløsninger er tvunget til at køre når der er behov for varmen og ikke nødvendigvis når der er CO 2 neutral strøm til rådighed. I nærværende analyse er der taget udgangspunkt i et fjernvarme system, hvor der etableres nye varmeproduktionsløsninger baseret på vedvarende energikilder. Resultaterne kan imidlertid overføres til andre fjernvarmesystemer, hvor der eks. er CO 2 neutral overskudsvarme til rådighed fra elproduktion, affaldsforbrænding eller industrien, med endnu bedre samfundsøkonomi til følge vel at mærke. I disse tilfælde vil der typisk være overskudsvarme til rådighed en del af året, som alternativt bortkøles. Analysen konklusioner synes tilsvarende at bekræfte, at yderligere reduktioner i energiforbruget til opvarmning, som det eks. er tilfældet med passivhuse, +lavenergi, Bolig plus etc. ikke vil forrykke resultatet. Fordelene ved anvendelsen af vedvarende energi i kollektive varmeforsyningsløsninger underbygges endvidere af omfattende forsknings- og udviklingsprojekter inden for området. Således afprøves der i disse år eksempelvis allerede nye kollektive solvarmeløsninger med dækningsgrader op i mod 100 %, som derved vil eliminere behovet for brændsler, herunder både fossile brændsler og biobrændsler. Tilsvarende individuelle løsninger vil være uforholdsmæssigt dyrere at etablere. Ref VA/C JEML(3) 2/16

6 2. Indledning Dette notat beskriver analysen vedrørende samfundsøkonomiske omkostninger og drivhusgasemission over 20 år ved 3 udvalgte varmeforsyningsalternativer til opvarmning af nyudstykkede boliger i Vollerup ved Sønderborg. De 3 varmeforsyningsalternativer er udvalgt således at de dækker de meste relevante alternativer, samtidig med at de dækker bredden af varmeforsyningsalternativer. De 3 relevante varmeforsyningsalternativer er: 1. Individuelle oliefyr (meget udbredt og simpel teknologi, og laveste fællesnævner idet kommunerne ikke kan pålægge husejere at vælge én bestemt individuel varmeforsyningsløsning). 2. Individuelle varmepumper; jord/vand(med nedgravede jordledninger, som er den foretrukne varmepumpeløsning ved etablering af nye huse) 3. Fjernvarme produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel Den 3. løsning benævnes fjernvarme, da der er tale om en kollektivt varmeforsyningsløsning, der etableres fysisk uafhængigt af Sønderborg Fjernvarme.For hvert af disse 3 alternativer beregnes de samfundsøkonomiske omkostninger og drivhusgasemissionen ved, at de boliger a gennemsnitlig 130 m 2 opføres som henholdsvis standardhuse, lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 jf. det gældende bygningsreglement (BR-08). De 9 relevante alternativer der sammenlignes er: 1. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 2. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 3. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med oliefyr som opvarmningskilde 4. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde 5. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde 6. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med varmepumpe som opvarmningskilde Ref VA/C JEML(3) 3/16

7 7. Standard boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel 8. Lavenergiklasse 2 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel 9. Lavenergiklasse 1 boliger opført jf. Bygningsreglement alle med fjernvarme som opvarmningskilde; fjernvarmen bliver produceret vha. 42 % fra solvarme og 58 % fra biooliekedel De 9 alternativer bliver vurderet over en 20 års periode vha. Energistyrelsens forudsætninger for samfundsanalyser på energiområdet. Følgende parameter bliver vurderet: Samfundsøkonomi (som bl.a. inkluderer værdisætning af drivhusgas udslip for samfundet samt udgifter til energianlæg og klimaskærme) Drivhusgasemissioner Desuden bliver der foretaget to følsomhedsanalyser hvor der i stedet for Energistyrelsens forudsætninger, bruges dels en lavere, men også mere realistisk kalkulationsrente på 3 % og dels aktuelle brændselspriser (juli 2008). Ref VA/C JEML(3) 4/16

8 3. Forudsætninger Området der skal varmeforsynes er en udstykning på i alt boliger. Det antages at boligerne i gennemsnit er på 130 m 2 og af de bliver bygget løbende i følgende takt: 2008: 400 boliger 2009: 200 boliger 2010: 100 boliger 2011: 100 boliger 2012: 100 boliger 2013: 100 boliger 2014: 100 boliger Beregningerne i dette notat bygger på at alle boligerne i området enten følger Bygningsreglement 2008 (BR08) standard huse, Lavenergiklasse 2 huse eller Lavenergi kasse 1 huse, samt at alle boligerne i området bruger samme type varmesystem: Enten oliefyr, varmepumpe eller fjernvarme. Bemærk: Alle priser i dette afsnit er eksklusiv moms. 3.1 Varmebehov og klimaskærm Nyopførte huse skal overholde energirammen angivet i Bygningsreglement 2008 (BR08). I energirammen indgår bl.a. elforbrug til cirkulationspumper, automatik på varmeanlæg, evt. ventilator til varmegenvindingsanlæg samt en straf for overtemperatur (>26 ºC) i hus. Elforbruget skal multipliceres med 2,5 i beregning af energirammen. Det er antaget, at ovenstående elforbrug og overtemperatur udgør 15 kwh/m² af energirammen. Den resterende del af energirammen udgør så boligernes varmebehov (opvarmning og varmt brugsvand) Da jord/vandvarmepumpen har en højere COP-faktor end omregningsfaktoren på 2,5 mellem el og varme, kan boliger med varmepumper have en klimaskærm med et større varmetab end boliger med oliefyr og fjernvarme og stadig overholde energirammen, som beskriver tilført bruttoenergi. Lavenergiklasse 1 huse har kun behov for en lille varmepumpe, som har COP 2,6, Lavenergiklasse 2 huse har behov for en lidt større varmepumpe, som har COP 3,0, og Standard BR08 huse har behov for en større varmepumpe, som har COP 3,2 Se afsnit 2.2 Varmeinstallationer for yderligere oplysninger. Tilsvarende benyttes en virkningsgrad på 97% for oliefyr, hvilket medfører at husene med oliefyr bør have en lidt dyre klimaskærm med lidt mindre varmetab, end husene med fjernvarme, for at kompensere for det marginale konverteringstab. I disse beregninger ses der bort fra den lille forskel på 0,03, og klimaskærmen for oliefyrs huse sættes til det samme som klimaskærm for huse med fjernvarme (COP 1,0). Ref VA/C JEML(3) 5/16

9 Tabel 1 viser energiramme og antagede varmebehov for 130 m² boliger. Energiramme Varmeforbrug Oliefyr Fjernvarme Varmepumpe kwh/m² kwh/m² kwh/m² kwh/m² (varme) kwh/m² (el) Standard Lavenergiklasse Lavenergiklasse Tabel 1: Energiramme og antagende varmebehov. Det er forbundet med nogle ekstra omkostninger, når boligernes klimaskærm skal forbedres, så husene kan klassificeres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Samtidig vil klimaskærmen for boliger med varmepumpe i henhold til Tabel 1 være billigere end boliger med fjernvarme/naturgas med samme energiramme. Disse meromkostninger/besparelser til klimaskærm er medtaget i beregningerne. Der er taget udgangspunkt i, at et standard BR08 hus med olie eller fjernvarme koster kr./m² ekskl. moms at bygge. Tabel 2 viser både procentmæssigt og absolut hvilke merpriser, der er regnet med i beregningerne. Der er regnet med gennemsnitlig teknisk levetid på 50 år for klimaskærmen (gennemsnit af levetid for vinduer, isolering mm.). Reduktionen i energirammen for at opnå lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1 kan også opnås ved at kombinere forbedret klimaskærm med individuelle solvarmeanlæg. Den tekniske levetid for solvarmeanlæg er år. Dette alternativ er dog ikke medtaget i denne undersøgelse, da det er dyre pr. kwh at bygge individuelle solvarmeanlæg, end det er at bygge centrale solvarmeanlæg. Oliefyr %/kr. pr. m² Fjernvarme %/kr. pr. m² Varmepumpe %/kr. pr. m² Standard 0/0 0/0-2/-200 Lavenergiklasse 2 4/400 4/400 2/200 Lavenergiklasse 1 10/ / /900 Levetid for isolering 50 år 50 år 50 år Tabel 2: Merpris i % og kr./m² ekskl. moms i forhold til standard BR08 med oliefyr eller fjernvarme. 3.2 Varmeinstallationer Der er regnet med, at boligerne opvarmes ved et vandbåret gulvvarmeanlæg. Desuden tilpasses varmeinstallationerne til husenes energi behov: Lavenergiklasse 1 husene har et mindre varme- og effektbehov end BR08 standard husene, se oversigten i Tabel 4. Ref VA/C JEML(3) 6/16

10 Hus type Varmebehov Effektbehov Standard hus jf. BR08, 130m 2 9,4 MWh/år 6 kw Lavenergiklasse 2 hus, 130m 2 6,1 MWh/år 4,5 kw Lavenergiklasse 1 hus, 130m 2 3,6 MWh/år < 4 kw Tabel 3: Oversigt over varme- og effektbehov, ved forskellige typer huse har. Oliefyr Ved varmeforsyning med individuelt oliefyr er det antaget, at der er tale om en kondensationskedel på 14,5 kw. Der findes ikke oliefyr med effekter helt nede på 4 6 kw, så derfor installeres der samme type oliefyr i de 3 typer huse. Type: CTC 950, kondenskedel, Energi mærke: A, 14,5 kw Årsvirkningsgrad: 97% Oliefyr, kedel og varmvandsbeholder har en levetid på 15 år. Pris (inkl. installation) : kr. Tank: liter jordtank (erfaringsmæssigt billigste løsning over længere periode) Levetid: 40 år Pris: kr kr. for grave arbejde. Samlet total pris for oliefyr, kedel, vandvarmer, installation, tank mm.: kr. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år de første 10 år, derefter kr./år Ovenstående oplysninger stammer fra Sønderjyllands VVS og energicenter. Varmepumpe Den bedste, billigste og mest stabile virkningsgrad opnås ved at installerer en jord/vand varmepumpen, med nedgravede ledninger i jorden. Da dette er muligt, antages at der installeres jord/vand varmepumper til opvarmning af boligen samt til opvarmning af varmt brugsvand. I løsningen indgår en elpatron som reserve og til spidslast. Udover selve varmepumpen skal der også være en varmtvandsbeholder til det varme brugsvand. BR08 standard hus (effektbehov 6 kw) Varmepumpe DHP-H8; Nominel effekt: 7,2 kw; COP 3,2: Installation og jordslagning: Total: Lavenergi 2 hus (effektbehov 4,5 kw) Varmepumpe DHP-H6; Nominel effekt: 4,9 kw; COP 3,0: installation og jordslagning: Total: kr kr kr kr kr kr. Ref VA/C JEML(3) 7/16

11 Lavenergi 1 hus (effektbehov mindre end 4 kw) Varmepumpe DHP-H4; Nominel effekt: 3,2 kw; COP 2,6: installation og jordslagning: Total: kr kr kr. Levetid for varmepumpen er 15 år, og jordledningerne bliver afskrevet på 20 år. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år. De angivende virkningsgrader (COP) er årsgennemsnitsværdier. I COP er der taget højde for en marginal udnyttelse af den indbyggede elpatron til reserve/spidslast. Varmepumpen kører legionellasikring een gang pr. uge, så der er ikke behov for opvarme brugsvandet til mere end 50 C Ovenstående oplysninger stammer fra producenten Danfoss. Fjernvarme Ved fjernvarmeforsyning er det antaget, at der er tale om installation af indirekte fjernvarmeunit inkl. gennemstrømningsvandvarmer. Der er ved alle boliger taget udgangspunkt i etablering af en standard fjernvarmeunit samt standard stikledningsdimension (mindste dimension på markedet). Der vil i praksis kunne opnås besparelse såvel etablerings- som driftsfasen ved LE1 og LE2 husene, ved dels at kunne etablere mere tilpassede løsninger (mindre dimensioner) og dels ved at kunne dimensionere systemet til lavtemperaturdrift. Disse besparelsesmuligheder er IKKE indregnet i projektet. Der er således anvendt same type unit og samme investeringer i de forskellige typer huse. Det er endvidere antaget at alle stikledninger er 20 meter. Fjernvarmeunit (uden brugsvandscirkulation) Tilslutning og installation Total: kr kr kr. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: 610 kr./år. Ovenstående oplysninger stammer fra Sønderborg Fjernvarme. Levetid for fjernvarmeuniten er sat lavt til kun 15 år, og tilslutning bliver afskrevet på bare 20 år. I praksis vil uniten og tilslutningen (stikledningen) formegentlig have en længere levetid, hvilket vil medføre en forbedret økonomi. Ref VA/C JEML(3) 8/16

12 Varmeinstallations oversigt Nedenfor i Tabel 4 ses de i undersøgelsen anvendte omkostninger (inkl. montering, ekskl. moms) til varmeinstallationerne. Tabellen viser også teknisk levetid og virkningsgrad. Investering Teknisk levetid Virkningsgrad Oliefyr - BR08 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Oliefyr - LE2 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Oliefyr LE1 boliger kr. 15 år / 40 år 97 % Varmepumpe - BR08 boliger kr. 15 år / 20 år 320 % Varmepumpe - LE2 boliger kr. 15 år / 20 år 300 % Varmepumpe LE1 boliger kr. 15 år / 20 år 260 % Fjernvarmeunit - BR08 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Fjernvarmeunit - LE2 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Fjernvarmeunit LE1 boliger kr. 15 år / 20 år 100 % Tabel 4: Nøgletal for varmeanlæg. Virkningsgraden (COP-værdien) for varmepumpen angiver, at der produceres henholdsvis 3,2 kw, 3,0 kw og 2,6 kw varme ved et elforbrug på 1 kw. 3.3 Ledningsanlæg For fjernvarme er der regnet med, at ledninger føres i jord langs boliger med selvstændig stikledning til hver bolig. I fjernvarmeberegningerne er det antaget, at alle boligerne i området tilsluttes fjernvarmesystemet efterhånden, som boligerne bygges. Udgifterne til hele distributionssystemet lægges det første år og udgør: kr. For fjernvarmeledninger er der regnet med en teknisk levetid på 50 år Varmetab fra fjernvarmenet Varmetabet fra fjernvarmeledningerne er bestemt ud fra erfaringstal fra Sønderborg Fjernvarme, som er sat til 20 % ved varmeforsyning af BR08 standard boliger, hvilket svarer til MWh/år. Varmetabet på MWh fastholdes selvom der leveres mindre varme til lavenergiboliger. Tabel 5 viser oversigt over det årlige varmetab fra fjernvarmedistributionsledningerne ved forskellige hustyper. Hus type Varmetab MWh/år Varmetab i % af fjernvarmeproduktionen BR08 Standard % Lavenergiklasse % Lavenergiklasse % Tabel 5: Oversigt over det årlige varmetab fra fjernvarmedistributionsledningerne ved forskellige hus typer. Ref VA/C JEML(3) 9/16

13 3.4 Produktion af fjernvarme den planlagte produktion af fjernvarme er fordelt på nedenstående måde: 42 % af produktion vha. solfangeranlæg og akkumuleringstank 58 % af produktion på biooliefyret kedel med virkningsgrad på 95% Solfangeranlægget bliver bygget i tre faser: 28 % første år, 36 % andet år og 36 % femte år. Biooliekedlen bliver bygget første år. Den procentvise fordeling og størrelsen af akkumuleringstanken fastholdes, men solfangeranlægget og biooliekedlen dimensioneres mindre når der bygges lavenergi boliger i området, se Tabel 5, som giver en oversigt. Område 42 % fra solvarme 58 % fra Bioolie kedel Årlige drift og vedligeholdelses omk. Størrelse Pris Pris Pris BR08 Standard huse m 2 27,60 mio. kr. 3,630 mio. kr kr./år Lavenergiklasse m 2 23,04 mio. kr. 2,650 mio. kr kr./år huse Lavenergiklasse m 2 19,58 mio. kr. 1,875 mio. kr kr./år huse Tabel 6: Oversigt over anlægsinvesteringer til solvarme og biooliefyret kedel. Ref VA/C JEML(3) 10/16

14 4. Samfundsøkonomisk vurdering og Drivhusgasemissioner De samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de 9 varmeforsyningsalternativer er vurderet i henhold til energistyrelsens vejledning af april 2005 med tilhørende forudsætninger af februar Samfundsøkonomisk vurdering De samfundsøkonomiske omkostninger beregnes ved en nutidsværdi med kalkulationsrente på 6% i en planperiode på 20 år ( ). Ved tekniske levetider længere end 20 år er der indregnet en scrapværdi, mens der ved tekniske levetider mindre end 20 år er indregnet reinvestering og en eventuel scrapværdi efter 20 år. Figur 1 og tabet 7 viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved de forskellige alternativer. Det fremgår af Figur 1, at de samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samtidig fremgår det, at fjernvarmeforsyning har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved både standardhuse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse. Samfundsøkonomiske omkostninger prisniveau - mio. kr NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering 0 BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Blokvarme LE1: Varmepumpe Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 1: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 11/16

15 Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 137,0 131 BR08: Varmepumpe 128,1 123 BR08: Fjernvarme 104,5 100 LE2: Oliefyr 170,4 163 LE2: Varmepumpe 161,7 155 LE2: Fjernvarme 136,1 130 LE1: Oliefyr 225,9 216 LE1: Varmepumpe 230,6 221 LE1: Fjernvarme 196,3 188 Tabel 7 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse Drivhusgasemissioner Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer de samfundsøkonomiske omkostninger til drivhusgasser. Det betyder, at drivhusgasemission ikke i sig selv bør tillægges samme betydning som den overordnede samfundsøkonomiske vurdering. Figur 2 og tabel 8 viser drivhusgasemissionen i ton CO 2 -ækvivalenter ved de forskellige alternativer. Drivhusgasemissionen for jord/vand varmepumpe er beregnet på baggrund af drivhusgasemission ved elektricitet an forbruger som angivet i Energistyrelsens forudsætninger, drivhusgasemissionen fra oliefyr og fjernvarme vha. bioolie er bestemt ved Energistyrelsens forudsætninger for biomasse. Bemærk at emissionerne fra elektricitet er taget fra Energistyrelsens forudsætninger, som fremskriver ret små emissioner fra el-produktionen. Et mere realistisk alternativ er at benytte data for marginal el, ud fra det faktum at marginal el produktion i dag vil blive produceret på centrale kulfyrede kondensværker, hvilket vil medføre et større brændselsforbrug og dermed større emissioner. Det fremgår af Figur 2 og tabel 8, at der er de laveste drivhusgasemissioner opnås med den undersøgte fjernvarme 1. Jord/vand varmepumpen er det næstbedste varmeforsyningsalternativ, men varmepumpen udleder langt flere drivhusgasser. Som eksempler kan nævnes at hvis drivhusgasemissionen ved fjernvarmeforsyning (som består af 42 % solvarme og 58 % bioolie kedel) ved BR08 standardhuse kun udgør 0,7 % af drivhusgasemissionen ved jord/vand varmepumpe i et BR08 standardhus! BR08 standard huse, som er opvarmet med fjernvarme, udleder kun 1,4 % 1 Drivhusgasemissioner fra produktionen af varmeinstallationer og ekstra isolering er ikke medregnet. Ref VA/C JEML(3) 12/16

16 af de drivhusgasemissioner, som de energieffektive lavenergiklasse 1 huse udleder, hvis disse lavenergi huse er opvarmet vha. jord/vand varmepumper. Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år Ton BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme Figur 2: Akkumulerede drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO 2 -ækvivalenter for de enkelte alternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år Alternativer Ton CO 2 -ækvivalenter indekseret ift. det billigste alternativ (BR08: Fjernvarme) BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Fjernvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Fjernvarme Tabel 8 Akkumuleret drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO 2 -ækvivalenter samt indekseret i forhold til det billigste alternativ (BR08: Fjernvarme) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 13/16

17 4.3 Kalkulationsrente på 3 % Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor kalkulationsrenten er sat til 3 %. Figur 3 og tabel 9 viser resultatet af følsomhedsberegningen. Fjernvarmeforsyning har stadig de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved standardhus, ved lavenergiklasse 2 hus og ved lavenergiklasse 1 huse. De samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger stadig, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samfundsøkonomiske omkostninger med kalkulationsrente på 3 % 2008-prisniveau - mio. kr BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 3: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved en kalkulationsrente på 3 %. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Samfundsøkonomiske omkostninger ved 3 % kalkulationsrente Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 164,4 143 BR08: Varmepumpe 154,9 134 BR08: Fjernvarme 115,2 100 LE2: Oliefyr 191,6 166 LE2: Varmepumpe 181,7 158 LE2: Fjernvarme 140,8 122 LE1: Oliefyr 237,0 206 LE1: Varmepumpe 241,4 210 LE1: Fjernvarme 193,4 168 Ref VA/C JEML(3) 14/16

18 Tabel 9 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved en kalkulationsrente på 3 %. Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse brændselspriser Der er foretaget en følsomhedsberegning, hvor der bruges de aktuelle priser for brændsel i stedet for Energistyrelsens forudsætninger fra februar I denne følsomhedsberegning bruges de aktuelle juli 2008 brændselspriser for i hele perioden , se Tabel 10 Brændsel Aktuelle juli 2008 priser Energistyrelsens forudsatte priser Fyringsolie 175,82 kr./gj kr./gj El 746,30 kr./mwh kr./mwh bioolie 110,00 kr./gj kr./gj Tabel 10: Oversigt over aktuelle brændselspriser (juli 2008) og til sammenligning Energistyrelsens forudsatte brændselspriser (februar 2008). Alle priser er eksl. afgifter og moms. Figur 4 og tabel 11 viser resultatet af følsomhedsberegningen. Fjernvarmeforsyning har stadig de laveste samfundsøkonomiske omkostninger af de 3 alternativer ved standardhuse, ved lavenergiklasse 2 huse og ved lavenergiklasse 1 huse. De samfundsøkonomiske omkostninger for alle 3 varmeforsyningsalternativer stiger stadig, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. 2 Kilde: Statoil.dk, d. 4. juli 2008: 3 Kilde: dong.dk, d. 4. juli 2008: 4 Kilde: Dansk Bioolie A/S, d. 4. juli 2008: Ref VA/C JEML(3) 15/16

19 Samfundsøkonomiske omkostninger ved 2008 brændselspriser 2008-prisniveau - mio. kr BR08: Oliefyr BR08: Varmepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe LE1: Blokvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 4: Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer ved aktuelle brændselspriser (juli 2008) i hele perioden Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1 Samfundsøkonomiske omkostninger ved aktuelle brændselspriser (juli 2008) Alternativer i mio. kr. Indekseret ift. det billigste alternativ BR08: Oliefyr 174,2 141 BR08: Varmepumpe 140,6 114 BR08: Fjernvarme 123,4 100 LE2: Oliefyr 192,1 156 LE2: Varmepumpe 170,4 138 LE2: Fjernvarme 149,8 121 LE1: Oliefyr 239,0 194 LE1: Varmepumpe 236,7 192 LE1: Fjernvarme 206,1 167 Tabel 11 Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. samt indekseret i forhold til det billigste alternativ ved de 3 forskellige varmeforsyningsalternativer aktuelle brændselspriser (juli 2008) i hele perioden Betegnelserne BR08, LE2 og LE1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Ref VA/C JEML(3) 16/16

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Lokal eller central udbygning af VE?

Lokal eller central udbygning af VE? Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

GENEREL INDDATA 2011-05-24

GENEREL INDDATA 2011-05-24 GENEREL INDDATA 2011-05-24 Generelt Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente, samfundsøkonomi % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Moms % Startår år Prisniveau år Produktionsenhed(er)

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af erhverv ved Ndr. landevej i Tønder iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 8. december 2015 Projektansvarlig: Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Østergade

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg.

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg. Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Claus Sørensen A/S Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Til Jægerspris Kraftvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision Dato 2012-12-18 Udarbejdet af RASN Kontrolleret

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Egedal Fjernvarme A/S. Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90

PROJEKTFORSLAG. Egedal Fjernvarme A/S. Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90 PROJEKTFORSLAG Egedal Fjernvarme A/S Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90 Udarbejdet af: René Fonvig Hald (RFH) Kontrolleret af: Jacob Sten Petersen (JSP) Godkendt af: Niels Thorsen (NTH) Dato: 21.05.2016

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme Solfangeranlæg Vollerup. Projektforslag 1.100 m² solvarmeanlæg Marts 2006. Udarbejdet af:

Sønderborg Fjernvarme Solfangeranlæg Vollerup. Projektforslag 1.100 m² solvarmeanlæg Marts 2006. Udarbejdet af: Sønderborg Fjernvarme Solfangeranlæg Vollerup Projektforslag 1.100 m² solvarmeanlæg Marts 2006 Udarbejdet af: Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Projektforslag Solfangeranlæg Vollerup

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SYDLANGELAND FJERN- VARME

SYDLANGELAND FJERN- VARME Til Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato Juni 2011 SYDLANGELAND FJERN- VARME PROJEKTFORSLAG: 12.500 M² SOLVARMEANLÆG SYDLANGELAND FJERNVARME 12.500 M² SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk Nordforbrænding Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk December 2008 Udgivelsesdato : 18. december 2008 Projekt : 30.5159.14 Udarbejdet : Thomas Capral Henriksen Godkendt : Jan Olsen, Nordforbrænding

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ PROJEKTFORSLAG UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE

VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE 22. SEPTEMBER 2015 En del af tillæg 4 til lokalplanen for Teglværkshavnen 1. Indledning... 2 Indstilling... 2 Lovgrundlag... 2 2.

Læs mere

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Ekstraordinær generalforsamling Bjarne Lykkemark Rambøll Siden sidst Muligheder Varme fra Hadsund 1

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere