MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5"

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse 1. Bæredygtigt byggeri igangværende tiltag 3 2. Bæredygtigt byggeri teknologiske muligheder 5 3. Bæredygtigt byggeri integrering af bæredygtighed 7 i forbindelse med udvidelsen af Herlev hospital 4. Meddelelser 9 5. Eventuelt 10 Side 2

3 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 BÆREDYGTIGT BYGGERI IGANGVÆRENDE TILTAG SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet en rapport af den 26. april 2010 (vedlagt) om bæredygtigt byggeri. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra såvel virksomhederne som koncernstabene. Rapporten indeholder beskrivelser af energi, miljø og bæredygtighed, blandt andet en beskrivelse af bæredygtig projektering, konklusioner vedrørende de igangværende aktiviteter samt det videre arbejde med bæredygtighed. Bæredygtig projektering Et væsentligt element er sikring af, at der sker en bæredygtig projektering. Det indeholder elementerne: - Placering - Kortlægning - Prioritering - Mål og aktiviteter - Løsninger Elementerne er relevante, uanset om der er tale om et stort eller et lille projekt, men detaljeringsgraden og prioriteringen kan være forskellig fra projekt til projekt. Bygge- og anlægsprojekter kan have vidt forskelligt omfang og indhold, og den bæredygtige projektering skal tilpasses det enkelte projekts karakteristika. Bygherren og de projekterende skal i de tidlige faser af projekteringsforløbet, dvs. ide- og designfasen, søge at indkredse de forskelligartede energi-, miljø- og bæredygtighedseffekter, der kan være forbundet med det pågældende projekt. Rapporten konkluderer at det generelt gælder om at få integreret ovenstående elementer så tidligt i planlægningen og projekteringen som muligt. Derved vil de næppe fordyre projektet væsentligt set i det lange perspektiv. Derimod vil det være vanskeligt og omkostningstungt at integrere energi-, miljø- og bæredygtighedselementer på et senere tidspunkt. Desuden fremhæves vigtigheden af at indføre totaløkonomiske beregninger.

4 Det videre arbejde med bæredygtighed Arbejdsgruppens rapport indeholder beskrivelse af en række delaktiviteter i det videre forløb vedrørende arbejdet med bæredygtigt byggeri: 1. Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier indenfor bæredygtighed 2. Analyse af metoder og værktøjer - værktøj til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer (bæredygtigprojektering) samt rapporteringsværktøj Ad 1. Analyserne om vedtagne mål og krav til byggeriet samt metoder og værktøjer blev udarbejdet i foråret 2010 og afrapporteret på mødet i Miljø- og klimaudvalget den 3. maj Udvalget drøftede særligt mulighederne for på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen at prioritere bæredygtige initiativer, der ud fra en driftsmæssig betragtning på den lange bane er fornuftig, men som vil belaste anlægsinvesteringen udover den fastsatte ramme. Ad 2. Værktøjet til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer og rapporteringsværktøjet forventes færdigt november/december Formålet er at udvikle et operationelt værktøj, som skal anvendes i alle byggeprojekter, og som skal være med til at sikre, at der på en systematisk og struktureret måde foretages de rigtige valg på de rigtige tidspunkter lige fra idefasen til det færdige byggeri og den efterfølgende drift. Værktøjet vil blive præsenteret for virksomhederne på en workshop ultimo Oplæg til orientering Økonomidirektør Peter Mandrup Jensen giver et kort oplæg om det foreløbige arbejde med bæredygtigt byggeri. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Rapport fra Arbejdsgruppen omkring energi, miljø og bæredygtighed Sagsnr: Arkiv: 4

5 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 BÆREDYGTIGT BYGGERI TEKNOLOGISKE MULIGHEDER SAGSFREMSTILLING Bæredygtige teknologier Der eksisterer i dag mange bæredygtige teknologier, som både er med til at reducere CO 2, f.eks. ved anvendelse af alternative energiformer, så som vindkraft, solenergi, jordvarme, bølgeenergi, biobrændsel m.v. Desuden er byggevare producenterne begyndt at udvikle alternative byggematerialer, som enten kan have en påvirkning på energiforbruget i drift fasen, dvs. når bygningen er i funktion, men ligeledes ser de på energioptimering af selve fremstillingsprocesserne for at mindske det energiforbrug der er forbundet hermed. Det medfører ligeledes, at der bliver sat mere og mere fokus på livscyklusanalyser (LCA) af byggevarerne for at begrænse brugen af knappe ressourcer - undgå et større spild under produktionen, herved optimering af fremstillingsprocesserne, optimering af emballage, produkter der har en bedre holdbarhed, mindre vedligeholdelse i driftsfasen og endelig nedbrydningen af bygningen, optimering af adskillelse af byggekomponenter, minimering af farligt byggeaffald og returmuligheder til producenterne for genbrug af nedbrudte byggekomponenter. Der vedlægges en kortfattet ikke udtømmende - oversigt over bæredygtighedsteknologier. Bæredygtige teknologier case Som noget af det nyeste byggeri i Danmark er Green Lighthouse på Københavns Universitet, der er bygget i Det fremstår som et eksempel på, at der er muligt at bygge Danmarks første, offentlige CO 2 neutrale bygning. Huset er hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice. Green Lighthouse er en one-stop-shop for de studerende vedrørende svar på spørgsmål om studierne, eksamen og karrierevejledning. Green Lighthouse er en 950 m 2 rund, grøn bygning. Huset vil også rumme en faculty lounge, som vil være et mødested for forskere og andre med tilknytning til fakultetet. 5

6 Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et tæt offentligt og privat samarbejde mellem Københavns Universitet, Videnskabsministeriet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC. Bygherre: Videnskabsministeriet Bruger: Københavns Universitet Totalentreprenør: Hellerup Byg Arkitekt: Christensen og Co. Arkitekter A/S Ingeniør: COWI Størrelse: 950 m2 Byggeår: Pris: 37 mio. DKK Der vedlægges et notat vedrørende Green Lighthouse samt en powerpointpræsentation af byggeriet. Anvendelse af erfaringerne inden for hospitalsbyggeri Der er mange bæredygtigheds tiltag i Green Lighthouse, som direkte kan overføres til hospitalsbyggerier, specielt når der tales om sengebygninger, ambulatorier, administrationsbygninger m.v. Der hvor der kan være skærpet myndighedskrav er f.eks. til operationsområder - hvor der kan være andre forudsætninger, som gør at bæredygtigheds tiltag ikke kan implementeres. Det kan ligeledes gøre sig gældende i visse laboratorieområder, men det må vurderes og undersøges fra sag til sag. Udviklingschef Michael Nielsen fra COWI vil give et oplæg om bæredygtigt byggeri og teknologiske muligheder. Michael Nielsen er udviklingschef for Building Services/Installationer, IT og indeklima hos COWI og har været projektchef for Green Light House projektet. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Notat Eksempler på kendte bæredygtigheds teknologier 2. Notat Green Lighthouse 3. Powerpoint præsentation af byggeriet Sagsnr: Arkiv: 6

7 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 BÆREDYGTIGT BYGGERI INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I FORBINDELSE MED UDVIDELSEN AF HERLEV HOSPITAL SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden står over for en stor udfordring i forhold til at indarbejde bæredygtige løsninger i de kommende store nybyggerier. Til gengæld er potentialet stort med hensyn til at skabe fremtidssikrede byggerier med lave energiomkostninger og et sundt indeklima. Desuden har Region Hovedstaden muligheden for at blive et lokomotiv for grøn erhvervsudvikling på byggeområdet og det medico-tekniske område. Herlev Hospital skal i forbindelse med et kvalitetsfondsprojekt udvides for 2,25 mia. kr. med bl.a. en fælles akutmodtagelse og et kvinde-barn center. Byggeriet forventes at stå færdigt i Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2010 konkurrenceprogram for Herlev Hospital. Hospitalet har længe prioriteret bæredygtige løsninger, og i forbindelse med nybyggeriet er energi, miljø og klimarigtige løsninger forsøgt indarbejdet fra starten i projektet. Således er der i konkurrenceprogrammet til den udbudte totalrådgivning bedt om realistiske forslag med fokus på: - Fleksibilitet - CO 2 -udledning - Materialer - Miljøskadelige stoffer - Råstoffer Erfaringerne fra Herlev Hospital på bæredygtighedsområdet bidrager med vigtige input til det videre arbejde med at integrere energi, miljø og klima i de øvrige kvalitetsfondsprojekter. 7

8 Oplæg til drøftelse Projektchef for udvidelsen af Herlev Hospital, John Bendix, præsenterer et oplæg om, hvorledes bæredygtighed integreres i udvidelsen af Herlev Hospital, samt hvilke muligheder og udfordringer det afstedkommer. KONKLUSION Sagsnr: Arkiv: 8

9 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 MEDDELELSER 9

10 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: 27. september 2010 kl

11 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 23. august 2010 Sag nr. 1 Emne: Bæredygtigt byggeri igangværende tiltag Bilag 1

12 Til: Arbejdsgruppe omkring Energi, Miljø og Bæredygtighed Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Økonomi Bygherreafdelingen Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 15. december 2009 Rev: 26. april 2010 Rapport fra arbejdsgruppen Indledning Hensyn til miljø og sundhed er en samfundsmæssig opgave, som Region Hovedstaden søger at indarbejde i sine beslutninger og projekter og derved fremstå som en miljøansvarlig virksomhed for borgere, patienter og medarbejdere. Region Hovedstadens omfattende aktiviteter på sundhedsområdet påvirker miljø og sundhed. Ved at mindske miljøpåvirkningen kan regionen bidrage til den forebyggende indsats, herunder miljørelaterede sygdomme, så ressourcerne kan bruges der, hvor der er mest brug for dem. Regionen vil derfor arbejde for at bygge og drive hospitaler og institutioner så bæredygtigt som muligt af hensyn til både miljø og mennesker. Derfor skal der, når der etableres nye byggerier i Region Hovedstaden, tænkes og indarbejdes bæredygtige løsninger, som skal sikre, at det pågældende byggeri eller anlæg gennem sit livsforløb belaster mennesker og natur mindst muligt. Kun ved at anvende de bedste miljø- og energiløsninger kan de nye byggerier møde fremtidens miljø- og energiudfordringer. Som en stor offentlig ressourcekrævende sundhedsvirksomhed vil regionen prioritere implementering af bæredygtige løsninger og produkter og fremme udviklingen og anvendelsen af renere teknologier og produkter. De energi- og miljørigtige løsninger skal integreres således, at der ikke gås på kompromis med de faktorer, der er nødvendige for at sikre funktionalitet, sikkerhed o.l. i forhold til virksomhedens drift. Der skal således foretages hensigtsmæssige afvejninger i forhold til, hvor der kan opnås de størst mulige gevinster indenfor de økonomiske forudsætninger. De kommende anlægsinvesteringer er nogle af de største inverteringer inden for hospitalsbyggeri i mange år, men kun en brøkdel af, hvad det efterfølgende koster at drive hospitalerne, og der skal derfor tænkes langsigtet. Udfordringen bliver at prioritere og vælge de mest effektive og fremtidssikrede løsninger inden for de økonomiske rammer, regionen er underlagt. Det bør endvidere overvejes, i hvor stor udtrækning regionen vil gøre brug af de lånefinansierings muligheder, der er til rådighed med det formål at støtte offentlige investeringer i byggeri og drift i en bæredygtig retning.

13 Bæredygtigt byggeri er ikke nødvendigvis lig med øgede udgifter. De investeringer, der gøres i bæredygtige løsninger, kan ofte give besparelser på energi og ressourcer og medføre en bedre tilpasning til stigende energipriser og skærpede miljøkrav. Erfaringer fra industrien har allerede vist, at inverteringer i energi- og miljøbevidst projektering oftest bliver tjent ind over en kort tidshorisont. Ud fra en totaløkonomisk vurdering vil det derfor ofte kunne betale sig at investere i Bæredygtig projektering. Hospitaler er store og komplekse institutioner og dermed miljø- og energimæssigt tunge virksomheder. Det største energiforbrug anvendes til ventilation, varme, køling og belysning. Men det komplicerede medicotekniske apparatur og udstyr bidrager til, at det samlede energiforbrug er stærkt stigende. Endvidere anvendes der et bredt spekter af kemikalier i byggerier og produkter samt i driften. Grundlag For at sikre et rimeligt ensartet ambitionsniveau i de enkelte byggeprojekter vil det være en fordel, at regionen har nogle generelle retningslinjer og målsætninger for, hvordan man vægter bæredygtige, energi- og miljørigtige løsninger i forhold til kvalitet og økonomi Der er derfor behov for nogle generelle metoder og værktøjer, som skal anvendes i alle byggeprojekter, og som skal være med til at sikre, at der på en systematisk og struktureret måde foretages de rigtige valg på de rigtige tidspunkter lige fra idefasen til det færdige byggeri og den efterfølgende drift. Værktøjerne skal identificere de energi- og miljømål samt virkemidler, der er relevante for hvert enkelt byggeprojekt, så der er en god sammenhæng og realisme i de valg, der træffes. Bæredygtig projektering Bæredygtig projektering indeholder en række elementer som anført i figur 1. Elementerne er relevante, uanset om der er tale om et stort eller et lille projekt, men detaljeringsgraden og prioriteringen kan være forskellig fra projekt til projekt. Bygge- og anlægsprojekter kan have vidt forskelligt omfang og indhold, og den Bæredygtige projektering skal tilpasses det enkelte projekts karakteristika. Elementerne er: 1. Placering 2. Kortlægning 3. Prioritering 4. Mål og aktiviteter 5. Løsninger Bygherren og de projekterende skal i de tidlige faser af projekteringsforløbet, dvs. ideog designfasen, søge at indkredse de forskelligartede energi-, miljø- og bæredygtighedseffekter, der kan være forbundet med det pågældende projekt. Side 2

14 1. Placering Byggeriet skal tilpasses den kontekst, byggeriet placeres i, både med hensyn til eksisterende bygninger, landskab og omkringliggende bebyggelse. Det skal sikres, at byggeriet foregår i en integreret designproces, hvor bygherre, arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen for at opnå de mest optimale løsninger for det pågældende byggeri. I designet skal det f.eks. overvejes, om der kan / skal tænkes fremtidige muligheder for alternativ energi og energiforsyninger eller fremtidige rensemuligheder for miljøfremmede stoffer. 2. Kortlægning Som vist på fig. 1 indeholder bæredygtig projektering en kortlægning af de energi- og miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Projektets energi- og miljøpåvirkninger vurderes, dvs. input og output mellem projektet og omgivelserne. Desuden skal der sættes fokus på arbejdsmiljø, både i byggefasen efterfølgende når byggeriet er sat i drift. Kortlægningen kan organiseres som vist på fig. 2. Kortlægningen gennemgås og revurderes i forbindelse med opstarten af en ny projekteringsfase, således at bæredygtighedsindsatsen hele tiden er baseret på et opdateret projektgrundlag. Eksempel 1: I forbindelse med projekteringen af et nybyggeri, arbejdes der på at reducere energiforbruget. Energiforbruget indgår derfor i vurderingen af nye anlæg og bygninger på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen, således at energivurderingen kan indgå som parameter i den endelige beslutning, og at der i projekteringsfasen foretages energibevidste valg og løsninger både i byggeriet og ved indkøb af energiforbrugende udstyr og apparatur samt ved valg af it-løsninger. Eksempel 2: Der indarbejdes i projektet, at man så vidt muligt undgår de mest uønskede kemikalier i byggematerialer og andre produkter. 3. Prioritering Med udgangspunkt i kortlægningen skal energi- og miljøpåvirkningerne prioriteres. Prioriteringen udføres i et samarbejde mellem bygherre og rådgivere med udgangspunkt i regionens retningslinjer og målsætninger. For det enkelte projekt kan der være særlige hensyn, der medfører andre prioriteringer end dem, der er oftest anvendt i bygge- og anlægsprojekter generelt. Prioriteringen organiseres således, at der defineres en mindre gruppe højt prioriterede energi- og miljøpåvirkninger. Alle øvrige energi- og miljøpåvirkninger bliver således Side 3

15 ensartet, lavt prioriteret, men behandles dog således at der ikke opstår åbenlyse energiog miljømæssige urimeligheder i det udførte. PROGRAMMERING PROJEKTERING Energi og miljøkortlægning Hvilken energi og miljøpåvirkninger kan byggeriet give? Ideer til virkemidler Hvordan skal energi og miljøpåvirkningerne nedbringes? Bæredygtighedsprioritering Hvilken energi og miljøpåvirkninger skal nedbringes i projektet? Vurdering af virkemidler Hvor godt opfyldes bæredygtigheds målene? Økonomisk vurdering Bæredygtigheds mål Hvor langt skal energi og miljøpåvirkningerne nedbringes? Valg af virkemidler Hvilke løsninger skal indarbejdes i projektet? Indarbejdes i bygge- Program ram Indarbejdes i projektforslag Indarbejdes i hovedprojekt Forberedes for udførelse og drift Figur 1, Elementer i bæredygtig projektering. 4. Mål og aktiviteter Kortlægning og identifikation af de væsentlige energi- og miljøproblemer ved et projekt vil danne grundlag for en prioritering, hvor bygherren og de projekterende sammen vælger de energi- og miljøpåvirkninger, der skal sættes mål for. Der skal udarbejdes et energi- og miljøprogram, som danner grundlag for en plan, hvor prioriteringer og mål omsættes til aktiviteter i projekteringsforløbet. Under de enkelte projektfaser bør der foretages en vurdering af, hvorvidt der er behov for, at justere planen og -programmet. Denne vurdering sker på grundlag af en status over de energi-, miljø- og bæredygtigheds tiltag, der er gennemført, og hvilke konsekvenser de har for projektet. I projekteringsforløbet bør det tilstræbes at vælge de løsninger, der bedst muligt opfylder de stillede mål ud fra de givne forudsætninger. Det umulige i at sammenligne forskellige og modstridende miljøpåvirkninger for forskellige bygningsdele nødvendiggør prioriteringer og valg af energi-, miljø- og bæredygtige løsninger under hensyntagen til projektets øvrige forhold såsom tid, pris, teknik og æstetik. Efter gennemførelse af prioriteringen giver rådgiveren forslag til realistiske energi- og miljø mål for nedbringelse af de respektive energi- og miljøpåvirkninger. Derefter besluttes det, hvilke energi- og miljø mål, der skal være gældende for projektet. Det er Side 4

16 vigtigt, at energi- og miljø målene ud over at være realistiske så vidt muligt også er kvantificerbare, således at projektet entydigt kan holdes op mod de valgte mål. Til målene knyttes relevante virkemidler, der behandles i de projekteringsfaser, hvor de naturligt hører hjemme. For at binde energi- og miljøaktiviteterne sammen gennem hele projekteringsforløbet, opstilles energi- og miljø mål samt virkemidler i et samlet skema. Dette skema skal foreligge i forbindelse med opstarten af forslagsfasen. 5. Løsning Økonomi Der skal laves en totaløkonomisk beregning af de mål, der vælges for at vurdere den samlede økonomi bag målene. Der skal vælges de løsninger, der har den bedste totaløkonomi, hvis de samtidig opfylder resten af kravene. En løsning vil altid have flere energi-, miljø- og bæredygtige alternativer. Det bæredygtige valg vil altid afhænge af det givne projekt og bygherrens prioriteringer. Styring Der skal sikres en stærk bygherreorganisation, der støtter op om og sikrer, at de valgte mål bliver gennemarbejdet og integreret i projektet. Der skal udarbejdes et effektivt rapporteringsværktøj, der sikrer, fastholder og belyser de mål, man har valgt igennem hele projektforløbet, som følges op af en afsluttende rapport. Til styring af aktiviteterne bør der udarbejdes en energi- og miljøplan med følgende punkter: Grundlag for den bæredygtige projektering (f.eks. byggeprogrammet og regionens retningslinjer og målsætninger) Organisation for energi- og miljøopgaverne, herunder fordelingen af opgaver mellem aktørerne i projektet De valgte energi- og miljøaktiviteters gennemførelse i de enkelte projektfaser, herunder krav til dokumentation Side 5

17 Energi- og miljøpåvirkning input Idéfase og design Byggeproces Drift og vedligehold Nedrivning og bortskaffelse Energiforbrug Råstof- og materialeforbrug Vandforbrug Energi og miljøpåvirkning - output Emission til luft Emission til vand Emission til jord Fast affald Støv Støj og vibrationer Arbejdsmiljø Indeklima Overordnet indvirkning på naboer Figur 2, Eksempel på påvisning af miljøpåvirkninger og effekter Konklusion Ved at få indarbejdet energi-, miljø- og bæredygtighedselementerne så tidligt som muligt som en integreret del af projekterne, vil de næppe fordyre projektet væsentligt set i det lange perspektiv. Derimod vil det være vanskeligt og omkostningstungt at integrere energi-, miljø- og bæredygtighedselementer på et senere tidspunkt. Det gælder derfor generelt om at få integreret elementerne så tidligt i planlægningen og projekteringen som muligt. En anden grundlæggende overvejelse er, at investeringerne skal ses i et langsigtet perspektiv, især i forhold til indarbejdelsen af fleksibilitet og muligheder for driftsoptimeringer. Ideelt bør der arbejdes systematisk med beregningerne i et ti eller tyveårigt perspektiv for at kunne træffe de nødvendige valg og prioriteringer (totaløkonomiske beregninger). Følgende grundlag bør udarbejdes: 1. Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier. Side 6

18 2. Analyse af metoder og værktøjer. 3. Værktøj og metode til at foretage en systematisk vurdering af energi- og miljøløsninger i byggeprojekter. 4. Rapporteringsværktøj Tid Tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde: Oplæg til rapport til Byggestyregruppen ultimo april Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier 2. kvt.2010 er udarbejdet. Analyse af metoder og værktøjer 1. kvartal 2010 er udarbejdet. Værktøj til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer (bæredygtigprojektering) 4. kvt Rapporteringsværktøj 4. kvt Side 7

19 Bilag Eksempler på elementer i bæredygtigt byggeri Det er en brainstorm, der både omfatter værktøjer og konkrete indsatsområder, og som skal udbygges. Værktøj/Certificering Inddrag alle energi-, miljø- og bæredygtighedsforhold i beslutningsprocessen efter egen model Overordnet certificering af bæredygtigt byggeri Energi Indtænke fremtidens energiforsyning Besparelse på vand- og energiforbrug Registrering af vand- og energiforbrug Energibesparende lyskilde med behovsstyring. Opdeling af store ventilationsanlæg i mindre enheder med behovsstyring, varmegenvinding og stop udenfor normal brugstid. Centraliser diverse kølemøbler i egentlige kølerum med varmegenvinding på kølemaskinen. Køling med variabelt setpunkt. Fjernkøling eller grundvandskøling og opsætning af solafskærmning. Trykluftanlæg med varmegenvinding. Indfør behovsstyring eller individuel styring af varmen. Undgå dampbaserede varmedistributionssystemer. Vurder udstyrets energiforbrug før indkøb og indfør autoslukning hvis muligt. CTS-anlæg med mulighed for behovsstyring og optimal opstart af energiforbrugende installationer og anlæg. Overvej decentral dampfremstilling til dampopvarmet udstyr, fx autoklaver, bækkenskyllere m.v. Klimatilpasning Beregning af afløbssystem og indeklima efter fremtidige klimaforhold Grønne arealer/fast belægning Genanvendelse af spildevand Genanvendelse af regnvand Optimeret nedsivning af regnvand Side 8

20 Råvarer og produkter Begrænsning af forbrug af knappe råstoffer (at der ikke bruges råstoffer, hvor knappe råstoffer indgår) Prioritering af materialer, der har en lang holdbarhed og som kan genanvendes og hvor der foretages en optimering af emballageforbruget Undgå stoffer på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer i byggematerialer og produkter/apparatur Ingen anvendelse af ozonnedbrydende stoffer i installationer. Prioriter anvendelse af materialer og produkter der både ved fremstilling og transport bidrager mindst muligt til CO 2 -udledning Indeklima Indeklimamærkede materialer Forbedring af arbejdsmiljø/indeklima Leverandørkrav Krav til entreprenørens og leverandørernes miljøledelse Krav til dokumentation af produkters bæredygtighed / miljømærkning Fleksibilitet Fleksibilitet i bygningen, så ombygning kan foregå så nemt som muligt og med mindst muligt materialespild *** Side 9

21 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 23. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Bæredygtigt byggeri teknologiske muligheder Bilag 3

22 Koncern Økonomi Sekretariat Opgang Blok A Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 12. august 2010 Eksempler på kendte bæredygtigheds teknologier: Alternativ energi: Vindkraft, vindmøller Solenergi, solceller, passiv solvarme Jordvarme, geotermisk energi, energi udvundet fra jordens indre. Geotermisk energi kan udnyttes med et geotermisk kraftværk. Der har siden 1984 været et geotermisk varmeværk i Thisted og siden 2006 på Amager. Bølgeenergi, energiudnyttelse af bølger i havet Biobrændsel og biobrændstof. PCM materialer, passiv akummulering af varme og køling i konstruktioner, PCM materialer ((PCM står for Phase Change Material). Grund til at anvende faseskiftende materialer er for at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger. Bygningernes varmekapacitet har stor betydning for at undgå risikoen for overtemperaturer om sommeren og for at reducere kølebehovet. Bygningernes aktive varmekapacitet kan øges markant ved at anvende faseskiftende materialer (PCM), hvor der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende (som is, der smelter). Der er lavet forsøg med PCM i beton Der findes i dag gipsplader med PCM på markedet. LED belysning Fjernkøling, brug af hav/sø vand til køling Borehulslagere, til opbevaring af overskudsvarme til anvendelse på et senere tidspunkt Miljøvenlige byggematerialer, grøn beton Eksempler på grøn beton: Visse betontyper kan produceres med en CO2-emission, der er nedsat med 30 % eller mere. CO2-besparelserne kan dels opnås ved at erstatte

23 noget af cementen med flyveaske, dels ved at anvende cementtyper, der kan fremstilles med et mindre energiforbrug. Nye betontyper, hvori nogle af betonbranchens egne restprodukter kan genbruges. Fx stenmel fra skærveproduktion og slam fra vask af betonblandeanlæg og biler. CO2 optagelse gennem betons Livscyklus: Beton har gennem sin livscyklus en positiv indvirkning på miljøet, da den opsuger skadelig CO2, når betonen nedbrydes. Betonkonstruktioner i sig selv - gennem deres levetid - opsuger en vis del af luftens CO2 til gavn for miljøet. Når betonen nedknuses og findeles, opsuger den CO2 i store mængder. I Danmark er der en lang tradition for at genanvende byggematerialer. Fx bruges nedknust beton i vejanlæg. LCA- livscyklus på byggematerialer. Side 2

24 Koncern Økonomi Sekretariat Opgang Blok A Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 12. august 2010 Green Lighthouse Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning Københavns Universitet, VELUX, VELFAC, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og Københavns Kommune har i et tæt samarbejdet opført Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning. Green Lighthouse er opført af et konsortium bestående af Hellerup Byg, Christensen & Co. Arkitekter og COWI. Huset er hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice. Green Lighthouse er et one-stop-shop for de studerende. De behøver nu kun henvende sig ét sted for at få svar på spørgsmål om studierne, eksamen og karrierevejledning. Fakta om Green Lighthouse Green Lighthouse er en 950 m2 rund, grøn bygning. Huset vil også rumme en faculty lounge, som vil være et mødested for forskere og andre med tilknytning til fakultetet. Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et tæt offentligt og privat samarbejde mellem Københavns Universitet, Videnskabsministeriet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC. Bygherre: Videnskabsministeriet Bruger: Københavns Universitet Totalentreprenør: Hellerup Byg Arkitekt: Christensen og Co. Arkitekter A/S Ingeniør: COWI Størrelse: 950 m2 Byggeår: Pris: 37 mio. DKK Sådan minimerer Green Lighthouse energiforbruget

25 Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Grundformen afspejler solen som den dominerende energikilde i huset, fx justerer de bevægelige lameller foran vinduerne i forhold til solen for at sikre optimal energiudnyttelse. Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Tætte konstruktioner og højisolerede vægge og tag minimerer behovet for opvarmning. Termisk masse vil sikre, at huset holder på varmen om natten. Effektive vinduer med højisolerede karme og differentierede termoglas minimerer varmetabet og sikrer samtidig, at solen varmer huset op om vinteren. Bygningens grundbelysning udføres med LED-belysning med lang levetid og lavt elforbrug. Energien til grundbelysningen leveres af bygningen selv. Der udarbejdes en manual til brugerne med anvisning til lavenergiprodukter. Vedvarende energikilder i Green Lighthouse Tagformen er sydvendt for at bruge solen som primær energikilde. Tagfladen er beklædt både med solceller og solvarmepaneler. Solcellerne producerer al den nødvendige strøm, som skal bruges til at drive pumper, grundbelysning og lignende, som indgår i husets almindelige drift. Solvarmepanelerne skaber varmt brugsvand og varme til bygningen. Varmen akkumuleres sådan, at den kan anvendes i et termoaktivt dæk i stueetagen om vinteren. Om sommeren vil panelerne producere overskudsvarme til brug om vinteren. Solens varierende intensitet er integreret i hele husets energisystem. Om sommeren ledes overskydende solenergi ned i et lager under huset, som kan bruges, når solens styrke aftager. Sådan er forhold for dagslys og indeklima i Green Lighthouse Et godt indeklima er vigtigt for sundheden og velbefindende for de mennesker, der bor og arbejder i vores huse. Usunde bygninger kan give hovedpine, træthed og uoplagthed men også mere alvorlige helbredsproblemer som fx allergi og astma. Det er Side 2

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Til Vækstforum, Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Ansøger: Fonden Naturvidenskabernes Hus Baldersvej

Læs mere

Citater og motivationer fra styregruppen, konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse

Citater og motivationer fra styregruppen, konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse Citater og motivationer fra styregruppen, konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse Styregruppe Videnskabsministeriet Københavns Universitet Københavns Kommune VELUX og VELFAC Konsortiet Christensen

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 til bæredygtighed Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 Indlægsholder Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Arbejdet som rådgivende ingeniør og underviser Lektor på Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

REFERENCER. Referencer bæredygtigt byggeri

REFERENCER. Referencer bæredygtigt byggeri REFERENCER Referencer bæredygtigt byggeri Bogense Plejecenter - Møllehaven Nyt plejecenter med 50 boliger og en lille centerdel. Plejecenter opført i ny udstykning tæt ved Harritslev ved Bogense. OBH Rådg.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

S K I B S T R U P BæRedygTIg maskin- og mandskabshal

S K I B S T R U P BæRedygTIg maskin- og mandskabshal SKIBSTRUP bæredygtig maskin- og mandskabshal Økonomisk bæredygtighed ført ud i livet Bæredygtighed og økonomi opfattes af mange som et umage par. Gennem de sidste 30 år har det i Danmark været normen,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere