MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5"

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse 1. Bæredygtigt byggeri igangværende tiltag 3 2. Bæredygtigt byggeri teknologiske muligheder 5 3. Bæredygtigt byggeri integrering af bæredygtighed 7 i forbindelse med udvidelsen af Herlev hospital 4. Meddelelser 9 5. Eventuelt 10 Side 2

3 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 BÆREDYGTIGT BYGGERI IGANGVÆRENDE TILTAG SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet en rapport af den 26. april 2010 (vedlagt) om bæredygtigt byggeri. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra såvel virksomhederne som koncernstabene. Rapporten indeholder beskrivelser af energi, miljø og bæredygtighed, blandt andet en beskrivelse af bæredygtig projektering, konklusioner vedrørende de igangværende aktiviteter samt det videre arbejde med bæredygtighed. Bæredygtig projektering Et væsentligt element er sikring af, at der sker en bæredygtig projektering. Det indeholder elementerne: - Placering - Kortlægning - Prioritering - Mål og aktiviteter - Løsninger Elementerne er relevante, uanset om der er tale om et stort eller et lille projekt, men detaljeringsgraden og prioriteringen kan være forskellig fra projekt til projekt. Bygge- og anlægsprojekter kan have vidt forskelligt omfang og indhold, og den bæredygtige projektering skal tilpasses det enkelte projekts karakteristika. Bygherren og de projekterende skal i de tidlige faser af projekteringsforløbet, dvs. ide- og designfasen, søge at indkredse de forskelligartede energi-, miljø- og bæredygtighedseffekter, der kan være forbundet med det pågældende projekt. Rapporten konkluderer at det generelt gælder om at få integreret ovenstående elementer så tidligt i planlægningen og projekteringen som muligt. Derved vil de næppe fordyre projektet væsentligt set i det lange perspektiv. Derimod vil det være vanskeligt og omkostningstungt at integrere energi-, miljø- og bæredygtighedselementer på et senere tidspunkt. Desuden fremhæves vigtigheden af at indføre totaløkonomiske beregninger.

4 Det videre arbejde med bæredygtighed Arbejdsgruppens rapport indeholder beskrivelse af en række delaktiviteter i det videre forløb vedrørende arbejdet med bæredygtigt byggeri: 1. Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier indenfor bæredygtighed 2. Analyse af metoder og værktøjer - værktøj til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer (bæredygtigprojektering) samt rapporteringsværktøj Ad 1. Analyserne om vedtagne mål og krav til byggeriet samt metoder og værktøjer blev udarbejdet i foråret 2010 og afrapporteret på mødet i Miljø- og klimaudvalget den 3. maj Udvalget drøftede særligt mulighederne for på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen at prioritere bæredygtige initiativer, der ud fra en driftsmæssig betragtning på den lange bane er fornuftig, men som vil belaste anlægsinvesteringen udover den fastsatte ramme. Ad 2. Værktøjet til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer og rapporteringsværktøjet forventes færdigt november/december Formålet er at udvikle et operationelt værktøj, som skal anvendes i alle byggeprojekter, og som skal være med til at sikre, at der på en systematisk og struktureret måde foretages de rigtige valg på de rigtige tidspunkter lige fra idefasen til det færdige byggeri og den efterfølgende drift. Værktøjet vil blive præsenteret for virksomhederne på en workshop ultimo Oplæg til orientering Økonomidirektør Peter Mandrup Jensen giver et kort oplæg om det foreløbige arbejde med bæredygtigt byggeri. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Rapport fra Arbejdsgruppen omkring energi, miljø og bæredygtighed Sagsnr: Arkiv: 4

5 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 BÆREDYGTIGT BYGGERI TEKNOLOGISKE MULIGHEDER SAGSFREMSTILLING Bæredygtige teknologier Der eksisterer i dag mange bæredygtige teknologier, som både er med til at reducere CO 2, f.eks. ved anvendelse af alternative energiformer, så som vindkraft, solenergi, jordvarme, bølgeenergi, biobrændsel m.v. Desuden er byggevare producenterne begyndt at udvikle alternative byggematerialer, som enten kan have en påvirkning på energiforbruget i drift fasen, dvs. når bygningen er i funktion, men ligeledes ser de på energioptimering af selve fremstillingsprocesserne for at mindske det energiforbrug der er forbundet hermed. Det medfører ligeledes, at der bliver sat mere og mere fokus på livscyklusanalyser (LCA) af byggevarerne for at begrænse brugen af knappe ressourcer - undgå et større spild under produktionen, herved optimering af fremstillingsprocesserne, optimering af emballage, produkter der har en bedre holdbarhed, mindre vedligeholdelse i driftsfasen og endelig nedbrydningen af bygningen, optimering af adskillelse af byggekomponenter, minimering af farligt byggeaffald og returmuligheder til producenterne for genbrug af nedbrudte byggekomponenter. Der vedlægges en kortfattet ikke udtømmende - oversigt over bæredygtighedsteknologier. Bæredygtige teknologier case Som noget af det nyeste byggeri i Danmark er Green Lighthouse på Københavns Universitet, der er bygget i Det fremstår som et eksempel på, at der er muligt at bygge Danmarks første, offentlige CO 2 neutrale bygning. Huset er hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice. Green Lighthouse er en one-stop-shop for de studerende vedrørende svar på spørgsmål om studierne, eksamen og karrierevejledning. Green Lighthouse er en 950 m 2 rund, grøn bygning. Huset vil også rumme en faculty lounge, som vil være et mødested for forskere og andre med tilknytning til fakultetet. 5

6 Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et tæt offentligt og privat samarbejde mellem Københavns Universitet, Videnskabsministeriet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC. Bygherre: Videnskabsministeriet Bruger: Københavns Universitet Totalentreprenør: Hellerup Byg Arkitekt: Christensen og Co. Arkitekter A/S Ingeniør: COWI Størrelse: 950 m2 Byggeår: Pris: 37 mio. DKK Der vedlægges et notat vedrørende Green Lighthouse samt en powerpointpræsentation af byggeriet. Anvendelse af erfaringerne inden for hospitalsbyggeri Der er mange bæredygtigheds tiltag i Green Lighthouse, som direkte kan overføres til hospitalsbyggerier, specielt når der tales om sengebygninger, ambulatorier, administrationsbygninger m.v. Der hvor der kan være skærpet myndighedskrav er f.eks. til operationsområder - hvor der kan være andre forudsætninger, som gør at bæredygtigheds tiltag ikke kan implementeres. Det kan ligeledes gøre sig gældende i visse laboratorieområder, men det må vurderes og undersøges fra sag til sag. Udviklingschef Michael Nielsen fra COWI vil give et oplæg om bæredygtigt byggeri og teknologiske muligheder. Michael Nielsen er udviklingschef for Building Services/Installationer, IT og indeklima hos COWI og har været projektchef for Green Light House projektet. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Notat Eksempler på kendte bæredygtigheds teknologier 2. Notat Green Lighthouse 3. Powerpoint præsentation af byggeriet Sagsnr: Arkiv: 6

7 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 BÆREDYGTIGT BYGGERI INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I FORBINDELSE MED UDVIDELSEN AF HERLEV HOSPITAL SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden står over for en stor udfordring i forhold til at indarbejde bæredygtige løsninger i de kommende store nybyggerier. Til gengæld er potentialet stort med hensyn til at skabe fremtidssikrede byggerier med lave energiomkostninger og et sundt indeklima. Desuden har Region Hovedstaden muligheden for at blive et lokomotiv for grøn erhvervsudvikling på byggeområdet og det medico-tekniske område. Herlev Hospital skal i forbindelse med et kvalitetsfondsprojekt udvides for 2,25 mia. kr. med bl.a. en fælles akutmodtagelse og et kvinde-barn center. Byggeriet forventes at stå færdigt i Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2010 konkurrenceprogram for Herlev Hospital. Hospitalet har længe prioriteret bæredygtige løsninger, og i forbindelse med nybyggeriet er energi, miljø og klimarigtige løsninger forsøgt indarbejdet fra starten i projektet. Således er der i konkurrenceprogrammet til den udbudte totalrådgivning bedt om realistiske forslag med fokus på: - Fleksibilitet - CO 2 -udledning - Materialer - Miljøskadelige stoffer - Råstoffer Erfaringerne fra Herlev Hospital på bæredygtighedsområdet bidrager med vigtige input til det videre arbejde med at integrere energi, miljø og klima i de øvrige kvalitetsfondsprojekter. 7

8 Oplæg til drøftelse Projektchef for udvidelsen af Herlev Hospital, John Bendix, præsenterer et oplæg om, hvorledes bæredygtighed integreres i udvidelsen af Herlev Hospital, samt hvilke muligheder og udfordringer det afstedkommer. KONKLUSION Sagsnr: Arkiv: 8

9 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 MEDDELELSER 9

10 Den 23. august 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: 27. september 2010 kl

11 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 23. august 2010 Sag nr. 1 Emne: Bæredygtigt byggeri igangværende tiltag Bilag 1

12 Til: Arbejdsgruppe omkring Energi, Miljø og Bæredygtighed Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Økonomi Bygherreafdelingen Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 15. december 2009 Rev: 26. april 2010 Rapport fra arbejdsgruppen Indledning Hensyn til miljø og sundhed er en samfundsmæssig opgave, som Region Hovedstaden søger at indarbejde i sine beslutninger og projekter og derved fremstå som en miljøansvarlig virksomhed for borgere, patienter og medarbejdere. Region Hovedstadens omfattende aktiviteter på sundhedsområdet påvirker miljø og sundhed. Ved at mindske miljøpåvirkningen kan regionen bidrage til den forebyggende indsats, herunder miljørelaterede sygdomme, så ressourcerne kan bruges der, hvor der er mest brug for dem. Regionen vil derfor arbejde for at bygge og drive hospitaler og institutioner så bæredygtigt som muligt af hensyn til både miljø og mennesker. Derfor skal der, når der etableres nye byggerier i Region Hovedstaden, tænkes og indarbejdes bæredygtige løsninger, som skal sikre, at det pågældende byggeri eller anlæg gennem sit livsforløb belaster mennesker og natur mindst muligt. Kun ved at anvende de bedste miljø- og energiløsninger kan de nye byggerier møde fremtidens miljø- og energiudfordringer. Som en stor offentlig ressourcekrævende sundhedsvirksomhed vil regionen prioritere implementering af bæredygtige løsninger og produkter og fremme udviklingen og anvendelsen af renere teknologier og produkter. De energi- og miljørigtige løsninger skal integreres således, at der ikke gås på kompromis med de faktorer, der er nødvendige for at sikre funktionalitet, sikkerhed o.l. i forhold til virksomhedens drift. Der skal således foretages hensigtsmæssige afvejninger i forhold til, hvor der kan opnås de størst mulige gevinster indenfor de økonomiske forudsætninger. De kommende anlægsinvesteringer er nogle af de største inverteringer inden for hospitalsbyggeri i mange år, men kun en brøkdel af, hvad det efterfølgende koster at drive hospitalerne, og der skal derfor tænkes langsigtet. Udfordringen bliver at prioritere og vælge de mest effektive og fremtidssikrede løsninger inden for de økonomiske rammer, regionen er underlagt. Det bør endvidere overvejes, i hvor stor udtrækning regionen vil gøre brug af de lånefinansierings muligheder, der er til rådighed med det formål at støtte offentlige investeringer i byggeri og drift i en bæredygtig retning.

13 Bæredygtigt byggeri er ikke nødvendigvis lig med øgede udgifter. De investeringer, der gøres i bæredygtige løsninger, kan ofte give besparelser på energi og ressourcer og medføre en bedre tilpasning til stigende energipriser og skærpede miljøkrav. Erfaringer fra industrien har allerede vist, at inverteringer i energi- og miljøbevidst projektering oftest bliver tjent ind over en kort tidshorisont. Ud fra en totaløkonomisk vurdering vil det derfor ofte kunne betale sig at investere i Bæredygtig projektering. Hospitaler er store og komplekse institutioner og dermed miljø- og energimæssigt tunge virksomheder. Det største energiforbrug anvendes til ventilation, varme, køling og belysning. Men det komplicerede medicotekniske apparatur og udstyr bidrager til, at det samlede energiforbrug er stærkt stigende. Endvidere anvendes der et bredt spekter af kemikalier i byggerier og produkter samt i driften. Grundlag For at sikre et rimeligt ensartet ambitionsniveau i de enkelte byggeprojekter vil det være en fordel, at regionen har nogle generelle retningslinjer og målsætninger for, hvordan man vægter bæredygtige, energi- og miljørigtige løsninger i forhold til kvalitet og økonomi Der er derfor behov for nogle generelle metoder og værktøjer, som skal anvendes i alle byggeprojekter, og som skal være med til at sikre, at der på en systematisk og struktureret måde foretages de rigtige valg på de rigtige tidspunkter lige fra idefasen til det færdige byggeri og den efterfølgende drift. Værktøjerne skal identificere de energi- og miljømål samt virkemidler, der er relevante for hvert enkelt byggeprojekt, så der er en god sammenhæng og realisme i de valg, der træffes. Bæredygtig projektering Bæredygtig projektering indeholder en række elementer som anført i figur 1. Elementerne er relevante, uanset om der er tale om et stort eller et lille projekt, men detaljeringsgraden og prioriteringen kan være forskellig fra projekt til projekt. Bygge- og anlægsprojekter kan have vidt forskelligt omfang og indhold, og den Bæredygtige projektering skal tilpasses det enkelte projekts karakteristika. Elementerne er: 1. Placering 2. Kortlægning 3. Prioritering 4. Mål og aktiviteter 5. Løsninger Bygherren og de projekterende skal i de tidlige faser af projekteringsforløbet, dvs. ideog designfasen, søge at indkredse de forskelligartede energi-, miljø- og bæredygtighedseffekter, der kan være forbundet med det pågældende projekt. Side 2

14 1. Placering Byggeriet skal tilpasses den kontekst, byggeriet placeres i, både med hensyn til eksisterende bygninger, landskab og omkringliggende bebyggelse. Det skal sikres, at byggeriet foregår i en integreret designproces, hvor bygherre, arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen for at opnå de mest optimale løsninger for det pågældende byggeri. I designet skal det f.eks. overvejes, om der kan / skal tænkes fremtidige muligheder for alternativ energi og energiforsyninger eller fremtidige rensemuligheder for miljøfremmede stoffer. 2. Kortlægning Som vist på fig. 1 indeholder bæredygtig projektering en kortlægning af de energi- og miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Projektets energi- og miljøpåvirkninger vurderes, dvs. input og output mellem projektet og omgivelserne. Desuden skal der sættes fokus på arbejdsmiljø, både i byggefasen efterfølgende når byggeriet er sat i drift. Kortlægningen kan organiseres som vist på fig. 2. Kortlægningen gennemgås og revurderes i forbindelse med opstarten af en ny projekteringsfase, således at bæredygtighedsindsatsen hele tiden er baseret på et opdateret projektgrundlag. Eksempel 1: I forbindelse med projekteringen af et nybyggeri, arbejdes der på at reducere energiforbruget. Energiforbruget indgår derfor i vurderingen af nye anlæg og bygninger på et tidligt tidspunkt i beslutningsfasen, således at energivurderingen kan indgå som parameter i den endelige beslutning, og at der i projekteringsfasen foretages energibevidste valg og løsninger både i byggeriet og ved indkøb af energiforbrugende udstyr og apparatur samt ved valg af it-løsninger. Eksempel 2: Der indarbejdes i projektet, at man så vidt muligt undgår de mest uønskede kemikalier i byggematerialer og andre produkter. 3. Prioritering Med udgangspunkt i kortlægningen skal energi- og miljøpåvirkningerne prioriteres. Prioriteringen udføres i et samarbejde mellem bygherre og rådgivere med udgangspunkt i regionens retningslinjer og målsætninger. For det enkelte projekt kan der være særlige hensyn, der medfører andre prioriteringer end dem, der er oftest anvendt i bygge- og anlægsprojekter generelt. Prioriteringen organiseres således, at der defineres en mindre gruppe højt prioriterede energi- og miljøpåvirkninger. Alle øvrige energi- og miljøpåvirkninger bliver således Side 3

15 ensartet, lavt prioriteret, men behandles dog således at der ikke opstår åbenlyse energiog miljømæssige urimeligheder i det udførte. PROGRAMMERING PROJEKTERING Energi og miljøkortlægning Hvilken energi og miljøpåvirkninger kan byggeriet give? Ideer til virkemidler Hvordan skal energi og miljøpåvirkningerne nedbringes? Bæredygtighedsprioritering Hvilken energi og miljøpåvirkninger skal nedbringes i projektet? Vurdering af virkemidler Hvor godt opfyldes bæredygtigheds målene? Økonomisk vurdering Bæredygtigheds mål Hvor langt skal energi og miljøpåvirkningerne nedbringes? Valg af virkemidler Hvilke løsninger skal indarbejdes i projektet? Indarbejdes i bygge- Program ram Indarbejdes i projektforslag Indarbejdes i hovedprojekt Forberedes for udførelse og drift Figur 1, Elementer i bæredygtig projektering. 4. Mål og aktiviteter Kortlægning og identifikation af de væsentlige energi- og miljøproblemer ved et projekt vil danne grundlag for en prioritering, hvor bygherren og de projekterende sammen vælger de energi- og miljøpåvirkninger, der skal sættes mål for. Der skal udarbejdes et energi- og miljøprogram, som danner grundlag for en plan, hvor prioriteringer og mål omsættes til aktiviteter i projekteringsforløbet. Under de enkelte projektfaser bør der foretages en vurdering af, hvorvidt der er behov for, at justere planen og -programmet. Denne vurdering sker på grundlag af en status over de energi-, miljø- og bæredygtigheds tiltag, der er gennemført, og hvilke konsekvenser de har for projektet. I projekteringsforløbet bør det tilstræbes at vælge de løsninger, der bedst muligt opfylder de stillede mål ud fra de givne forudsætninger. Det umulige i at sammenligne forskellige og modstridende miljøpåvirkninger for forskellige bygningsdele nødvendiggør prioriteringer og valg af energi-, miljø- og bæredygtige løsninger under hensyntagen til projektets øvrige forhold såsom tid, pris, teknik og æstetik. Efter gennemførelse af prioriteringen giver rådgiveren forslag til realistiske energi- og miljø mål for nedbringelse af de respektive energi- og miljøpåvirkninger. Derefter besluttes det, hvilke energi- og miljø mål, der skal være gældende for projektet. Det er Side 4

16 vigtigt, at energi- og miljø målene ud over at være realistiske så vidt muligt også er kvantificerbare, således at projektet entydigt kan holdes op mod de valgte mål. Til målene knyttes relevante virkemidler, der behandles i de projekteringsfaser, hvor de naturligt hører hjemme. For at binde energi- og miljøaktiviteterne sammen gennem hele projekteringsforløbet, opstilles energi- og miljø mål samt virkemidler i et samlet skema. Dette skema skal foreligge i forbindelse med opstarten af forslagsfasen. 5. Løsning Økonomi Der skal laves en totaløkonomisk beregning af de mål, der vælges for at vurdere den samlede økonomi bag målene. Der skal vælges de løsninger, der har den bedste totaløkonomi, hvis de samtidig opfylder resten af kravene. En løsning vil altid have flere energi-, miljø- og bæredygtige alternativer. Det bæredygtige valg vil altid afhænge af det givne projekt og bygherrens prioriteringer. Styring Der skal sikres en stærk bygherreorganisation, der støtter op om og sikrer, at de valgte mål bliver gennemarbejdet og integreret i projektet. Der skal udarbejdes et effektivt rapporteringsværktøj, der sikrer, fastholder og belyser de mål, man har valgt igennem hele projektforløbet, som følges op af en afsluttende rapport. Til styring af aktiviteterne bør der udarbejdes en energi- og miljøplan med følgende punkter: Grundlag for den bæredygtige projektering (f.eks. byggeprogrammet og regionens retningslinjer og målsætninger) Organisation for energi- og miljøopgaverne, herunder fordelingen af opgaver mellem aktørerne i projektet De valgte energi- og miljøaktiviteters gennemførelse i de enkelte projektfaser, herunder krav til dokumentation Side 5

17 Energi- og miljøpåvirkning input Idéfase og design Byggeproces Drift og vedligehold Nedrivning og bortskaffelse Energiforbrug Råstof- og materialeforbrug Vandforbrug Energi og miljøpåvirkning - output Emission til luft Emission til vand Emission til jord Fast affald Støv Støj og vibrationer Arbejdsmiljø Indeklima Overordnet indvirkning på naboer Figur 2, Eksempel på påvisning af miljøpåvirkninger og effekter Konklusion Ved at få indarbejdet energi-, miljø- og bæredygtighedselementerne så tidligt som muligt som en integreret del af projekterne, vil de næppe fordyre projektet væsentligt set i det lange perspektiv. Derimod vil det være vanskeligt og omkostningstungt at integrere energi-, miljø- og bæredygtighedselementer på et senere tidspunkt. Det gælder derfor generelt om at få integreret elementerne så tidligt i planlægningen og projekteringen som muligt. En anden grundlæggende overvejelse er, at investeringerne skal ses i et langsigtet perspektiv, især i forhold til indarbejdelsen af fleksibilitet og muligheder for driftsoptimeringer. Ideelt bør der arbejdes systematisk med beregningerne i et ti eller tyveårigt perspektiv for at kunne træffe de nødvendige valg og prioriteringer (totaløkonomiske beregninger). Følgende grundlag bør udarbejdes: 1. Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier. Side 6

18 2. Analyse af metoder og værktøjer. 3. Værktøj og metode til at foretage en systematisk vurdering af energi- og miljøløsninger i byggeprojekter. 4. Rapporteringsværktøj Tid Tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde: Oplæg til rapport til Byggestyregruppen ultimo april Analyse af vedtagne mål og krav til byggerier 2. kvt.2010 er udarbejdet. Analyse af metoder og værktøjer 1. kvartal 2010 er udarbejdet. Værktøj til valg af energi-, miljø- og bæredygtighedselementer (bæredygtigprojektering) 4. kvt Rapporteringsværktøj 4. kvt Side 7

19 Bilag Eksempler på elementer i bæredygtigt byggeri Det er en brainstorm, der både omfatter værktøjer og konkrete indsatsområder, og som skal udbygges. Værktøj/Certificering Inddrag alle energi-, miljø- og bæredygtighedsforhold i beslutningsprocessen efter egen model Overordnet certificering af bæredygtigt byggeri Energi Indtænke fremtidens energiforsyning Besparelse på vand- og energiforbrug Registrering af vand- og energiforbrug Energibesparende lyskilde med behovsstyring. Opdeling af store ventilationsanlæg i mindre enheder med behovsstyring, varmegenvinding og stop udenfor normal brugstid. Centraliser diverse kølemøbler i egentlige kølerum med varmegenvinding på kølemaskinen. Køling med variabelt setpunkt. Fjernkøling eller grundvandskøling og opsætning af solafskærmning. Trykluftanlæg med varmegenvinding. Indfør behovsstyring eller individuel styring af varmen. Undgå dampbaserede varmedistributionssystemer. Vurder udstyrets energiforbrug før indkøb og indfør autoslukning hvis muligt. CTS-anlæg med mulighed for behovsstyring og optimal opstart af energiforbrugende installationer og anlæg. Overvej decentral dampfremstilling til dampopvarmet udstyr, fx autoklaver, bækkenskyllere m.v. Klimatilpasning Beregning af afløbssystem og indeklima efter fremtidige klimaforhold Grønne arealer/fast belægning Genanvendelse af spildevand Genanvendelse af regnvand Optimeret nedsivning af regnvand Side 8

20 Råvarer og produkter Begrænsning af forbrug af knappe råstoffer (at der ikke bruges råstoffer, hvor knappe råstoffer indgår) Prioritering af materialer, der har en lang holdbarhed og som kan genanvendes og hvor der foretages en optimering af emballageforbruget Undgå stoffer på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer i byggematerialer og produkter/apparatur Ingen anvendelse af ozonnedbrydende stoffer i installationer. Prioriter anvendelse af materialer og produkter der både ved fremstilling og transport bidrager mindst muligt til CO 2 -udledning Indeklima Indeklimamærkede materialer Forbedring af arbejdsmiljø/indeklima Leverandørkrav Krav til entreprenørens og leverandørernes miljøledelse Krav til dokumentation af produkters bæredygtighed / miljømærkning Fleksibilitet Fleksibilitet i bygningen, så ombygning kan foregå så nemt som muligt og med mindst muligt materialespild *** Side 9

21 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 23. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Bæredygtigt byggeri teknologiske muligheder Bilag 3

22 Koncern Økonomi Sekretariat Opgang Blok A Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 12. august 2010 Eksempler på kendte bæredygtigheds teknologier: Alternativ energi: Vindkraft, vindmøller Solenergi, solceller, passiv solvarme Jordvarme, geotermisk energi, energi udvundet fra jordens indre. Geotermisk energi kan udnyttes med et geotermisk kraftværk. Der har siden 1984 været et geotermisk varmeværk i Thisted og siden 2006 på Amager. Bølgeenergi, energiudnyttelse af bølger i havet Biobrændsel og biobrændstof. PCM materialer, passiv akummulering af varme og køling i konstruktioner, PCM materialer ((PCM står for Phase Change Material). Grund til at anvende faseskiftende materialer er for at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger. Bygningernes varmekapacitet har stor betydning for at undgå risikoen for overtemperaturer om sommeren og for at reducere kølebehovet. Bygningernes aktive varmekapacitet kan øges markant ved at anvende faseskiftende materialer (PCM), hvor der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende (som is, der smelter). Der er lavet forsøg med PCM i beton Der findes i dag gipsplader med PCM på markedet. LED belysning Fjernkøling, brug af hav/sø vand til køling Borehulslagere, til opbevaring af overskudsvarme til anvendelse på et senere tidspunkt Miljøvenlige byggematerialer, grøn beton Eksempler på grøn beton: Visse betontyper kan produceres med en CO2-emission, der er nedsat med 30 % eller mere. CO2-besparelserne kan dels opnås ved at erstatte

23 noget af cementen med flyveaske, dels ved at anvende cementtyper, der kan fremstilles med et mindre energiforbrug. Nye betontyper, hvori nogle af betonbranchens egne restprodukter kan genbruges. Fx stenmel fra skærveproduktion og slam fra vask af betonblandeanlæg og biler. CO2 optagelse gennem betons Livscyklus: Beton har gennem sin livscyklus en positiv indvirkning på miljøet, da den opsuger skadelig CO2, når betonen nedbrydes. Betonkonstruktioner i sig selv - gennem deres levetid - opsuger en vis del af luftens CO2 til gavn for miljøet. Når betonen nedknuses og findeles, opsuger den CO2 i store mængder. I Danmark er der en lang tradition for at genanvende byggematerialer. Fx bruges nedknust beton i vejanlæg. LCA- livscyklus på byggematerialer. Side 2

24 Koncern Økonomi Sekretariat Opgang Blok A Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Dato: 12. august 2010 Green Lighthouse Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning Københavns Universitet, VELUX, VELFAC, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og Københavns Kommune har i et tæt samarbejdet opført Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning. Green Lighthouse er opført af et konsortium bestående af Hellerup Byg, Christensen & Co. Arkitekter og COWI. Huset er hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice. Green Lighthouse er et one-stop-shop for de studerende. De behøver nu kun henvende sig ét sted for at få svar på spørgsmål om studierne, eksamen og karrierevejledning. Fakta om Green Lighthouse Green Lighthouse er en 950 m2 rund, grøn bygning. Huset vil også rumme en faculty lounge, som vil være et mødested for forskere og andre med tilknytning til fakultetet. Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et tæt offentligt og privat samarbejde mellem Københavns Universitet, Videnskabsministeriet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC. Bygherre: Videnskabsministeriet Bruger: Københavns Universitet Totalentreprenør: Hellerup Byg Arkitekt: Christensen og Co. Arkitekter A/S Ingeniør: COWI Størrelse: 950 m2 Byggeår: Pris: 37 mio. DKK Sådan minimerer Green Lighthouse energiforbruget

25 Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Grundformen afspejler solen som den dominerende energikilde i huset, fx justerer de bevægelige lameller foran vinduerne i forhold til solen for at sikre optimal energiudnyttelse. Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Tætte konstruktioner og højisolerede vægge og tag minimerer behovet for opvarmning. Termisk masse vil sikre, at huset holder på varmen om natten. Effektive vinduer med højisolerede karme og differentierede termoglas minimerer varmetabet og sikrer samtidig, at solen varmer huset op om vinteren. Bygningens grundbelysning udføres med LED-belysning med lang levetid og lavt elforbrug. Energien til grundbelysningen leveres af bygningen selv. Der udarbejdes en manual til brugerne med anvisning til lavenergiprodukter. Vedvarende energikilder i Green Lighthouse Tagformen er sydvendt for at bruge solen som primær energikilde. Tagfladen er beklædt både med solceller og solvarmepaneler. Solcellerne producerer al den nødvendige strøm, som skal bruges til at drive pumper, grundbelysning og lignende, som indgår i husets almindelige drift. Solvarmepanelerne skaber varmt brugsvand og varme til bygningen. Varmen akkumuleres sådan, at den kan anvendes i et termoaktivt dæk i stueetagen om vinteren. Om sommeren vil panelerne producere overskudsvarme til brug om vinteren. Solens varierende intensitet er integreret i hele husets energisystem. Om sommeren ledes overskydende solenergi ned i et lager under huset, som kan bruges, når solens styrke aftager. Sådan er forhold for dagslys og indeklima i Green Lighthouse Et godt indeklima er vigtigt for sundheden og velbefindende for de mennesker, der bor og arbejder i vores huse. Usunde bygninger kan give hovedpine, træthed og uoplagthed men også mere alvorlige helbredsproblemer som fx allergi og astma. Det er Side 2

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Green Lighthouse Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Inclusive concept, in which the borders between architectural, constructive

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Mødet slut kl. 19.10 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Byens Netværk 13.12.11 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler styrker trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability. ICELAND2011 Danish Architects interest in Sustainable Architecture Mikael Koch Chief Advisor Sustainability Danish Association of Architectural Firms Sustainable architecture DANSKE ARK states: The future

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

» Balanced construction. kan omsættes til designparametre

» Balanced construction. kan omsættes til designparametre » Balanced construction En kort anal se af d iklingstendenser og h ordan de En kort analyse af udviklingstendenser og hvordan de kan omsættes til designparametre » Designparametre 1. Energi 2. Ressourcer

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Citater og motivationer fra styregruppen, det vindende konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse

Citater og motivationer fra styregruppen, det vindende konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse REKTORSEKRETARIATET Citater og motivationer fra styregruppen, det vindende konsortium og eksterne parter i Green Lighthouse Styregruppe Københavns Universitet Københavns Kommune Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab Der er tænkt i utraditionelle varmeløsninger i en ny tilbygning på Brønshøj skole, hvor den rådgivende ingeniør fra Orbicon har anbefalet strålevarme ikke

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Workshop 3. Forvarmning / køling af ventilationsluft ved mange kanaler i jord. Vinter: friskluft forvarmes. Sommer: friskluft forkøles.

Workshop 3. Forvarmning / køling af ventilationsluft ved mange kanaler i jord. Vinter: friskluft forvarmes. Sommer: friskluft forkøles. Friskluft kanaler i jord. Forvarmning / køling af ventilationsluft ved mange kanaler i jord. Vinter: friskluft forvarmes. Sommer: friskluft forkøles. Friskluftkanal føres gennem jord, mange kanaler for

Læs mere