DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE"

Transkript

1 Delrapport 1 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A

2 Forord Projektet "CO 2 -reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases in EnergyFlexHouse and Boligforeningen Ringgården" er støttet af Energistyrelsen gennem energiforskningsprogrammet EUDP 2008-II og gennemført af følgende projektkonsortium med Energitjenesten som projektleder og Teknologisk Institut som taskleder på delopgave 1 og 2: Energitjenesten: Boligforeningen Ringgården: Danfoss A/S: LOGSTOR A/S: Kamstrup A/S: Ribe Jernindustri A/S: COWI A/S: DTU-BYG: Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a.: Affaldvarme Århus: Teknologisk Institut: Jacob Worm Holger Jørgensen Jan Eric Thorsen & Jan Bennetsen Christian Ting Larsen Ole Juhl & Søren Lang Filip Rosenberg Peter Kaarup Olsen & Henning Lambertsen Svend Svendsen & Marek Brand Rudi Bjerregård Mette Rude Christian H. Christiansen, Lars Hansen & Sandie B. Nielsen Denne rapport er en sammenfatning af resultaterne for projektets delopgave 1: Demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri i EnergyFlexHouse, som er Teknologisk Instituts forsøgshuse. Maj 2011, Teknologisk Institut, Christian Holm Christiansen, Taskleder C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 2

3 Summary This report concerns demonstration of a new concept for low tempetrature district heating to low energy buildings with district heating flow temperatures on just above 50 C. The concept was developed in a previous energy research project under the EFP programme supported by the Danish Energy Agency. New types of prototypes for district heating consumer substations and district heating pipes in very small dimensions were developed and manufactured. Demonstration has been carried out in the Danish Technological Institute test houses EnergyFlexHouse with the objective of analyzing and evaluating the performance of the concept in a real low energy house. The EnergyFlexHouse is actually two houses either each designed to be energy neutral with PV s but also fulfilling the Danish building codes low energy class 2015 requirements without the PV s. The two houses are called Lab and Family and are supplied with district heating from a small local distribution network. The tests are carried out in the Lab house connected with a district heating branch twin pipe with two service pipes of just 10 mm inner diameter/14 mm outer diameter and with outer casing diameter of 110 mm corresponding to series 2 insulation. An accumulator consumer substation with a 175 liter storage tank on the primary side (district heating side) has been subject to tests. Tree different tapping patterns of domestic hot water were performed including tapping patterns based on the European standard PrEN Generally the results show that balancing the primary loading flow in relation to actual tapping patterns and domestic hot water consumption is important in order to keep the district heating return temperature as low as possible. Based on the results different options are proposed in order to optimize the operation of the consumer substation. Recently a new project under the EUDP 2010-II has received grant to continue improving and implementing the concept at more sites. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 3

4 Resumé I projektet er gennemført den første demonstration af et nyt koncept til lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri, hvor den leverede fjernvarmetemperatur til forbrugerne er helt ned til 50 C. Konceptet er udviklet i et tidligere energiforskningsprojekt under EFP programmet og indebærer bl.a. nye typer fjernvarmeunits og twinrør i meget små dimensioner. En række forsøg er foretaget i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup, der består af 2 huse (216 m 2 ) designet til at være energineutrale med solceller, men i øvrigt opfylde betingelserne for Bygningsreglementets Energiklasse 2015 uden brug af solceller. De 2 huse kaldet Lab og Family er forbundet ned et fjernvarmenet udlagt efter principperne i konceptet. Forsøgene har været foretaget i Lab -huset, der forsynes med en stikledning, twinrør, med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. En fjernvarmebeholderunit med et beholdervolumen på 175 liter har været genstand for forsøgene. Der er gennemført test med en tapperobot for 3 forskellige tappemønstre for det varme brugsvand på forskellige tidspunkter af året. Det ene tappemønster er baseret på DS 439 og er identisk med det tappemønster, der i det forudgående projekt blev anvendt til simulering og dimensionering af fjernvarmebeholderstørrelserne. De 2 andre tappemønstre er baseret på den europæiske standard PrEN Generelt viser forsøgene, at indregulering af primærflow i forhold til faktisk forbrug og beholdervolumen er en parameter, der har stor betydning for den faktiske afkøling i beholderen. På brugsvandssiden dokumenteres at det er muligt at holde en varm brugsvandstemperatur meget tæt på fjernvarmefremløbstemperaturen. På baggrund af forsøgene foreslås forskellige tiltag, der kan medvirke til bedre afstemning af varmtvandsforbrug med primærflow. I et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet vil nogle af de foreslåede tiltag blive afprøvet og optimeret. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 4

5 Indholdsfortegnelse Side Summary... 3 Resumé Indledning Baggrund Formål Beskrivelse af opgaven Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen Dimensionerende varmetab Varmeanlæg Brugerinstallationen Fjernvarmesystemet Måleudstyr og dataopsamling Måleudstyr Tapperobot Tappemønstre Dataopsamling Måleprogram Forbrug og anlægstemperaturer Varmt brugsvand dec. til 30. dec apr. til 3. maj maj til 26. maj Fjernvarmeforbrug Konklusion Resultater Referencer C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 5

6 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er de senere år fremlagt flere forskellige forslag til, hvordan Danmark kan gøre sig fri af fossile brændsler bl.a. [1], [2]. Ens for dem er, at de inddrager en væsentlig reduktion af energiforbruget i bygninger og en fortsat udnyttelse af fjernvarme til opvarmning i stor udstrækning. Ønsket om reduceret energiforbrug i bygninger afspejles også i Bygningsreglementet [3], [4], der har indført specielle krav til lavenergibyggeri og i 2010 skærpet det generelle krav til bygningers energiforbrug. De meget lave energiforbrug i bygninger stiller fjernvarmen overfor en række udfordringer, hvor en af de væsentligste er varmetab i ledningsnettet, der i forhold til forbruget vil blive forholdsvist stort, hvis der ikke ændres radikalt på den måde ledningsnettet designes på. Denne udfordring vil være mest udtalt i områder med lav varmetæthed typisk områder med enfamiliehuse eller tæt-lav bebyggelse I EFP 2007-projektet Lavenergifjernvarme til Lavenergibyggeri [5] er der udviklet et nyt koncept til forsyning af lavenergibygninger med fjernvarme. Konceptet tager udgangspunkt i optimering af hele kæden startende med varmefordelingssystem, fjernvarmeunits, ledningsdesign, fjernvarmerør og drift. De væsentligste elementer i konceptet er: Forsyning af lavenergibyggeri, klasse 1/klasse 2015 jf. Bygningsreglementet. Forsyning af en mindre enklave/område af bygninger, hvor der kan opnås ensartede driftsforhold Nye typer fjernvarmeunits bl.a. fjernvarmebeholderunit, der kan udjævne belastningen i nettet og levere varmt brugsvand tæt på fremløbstemperaturen hos forbrugeren. Varmeanlæg udlagt for lav temperatur - gulvvarme og/eller radiatoranlæg udlagt til temperatursæt 55 C /25 C Lave fjernvarmetemperaturer med fremløbstemperaturer hos forbrugeren ned til 50 C og returtemperaturer ned til 25 C. Boosterpumpe og blandekreds for enklave/område af bygninger for at opnå mindre ledningsdimensioner og fremløbstemperatur. Brug af twinrør i alle ledningsstørrelser - serie 2 eller bedre C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 6

7 I EFP-2007-projektet blev konceptet analyseret i forhold til et planlagt område med 92 enfamiliehuse i Ullerødbyen ved Hillerød. Analyserne viste at ledningstabet teoretisk kan reduceres til blot 12% i området og at det også samfundsøkonomisk er fornuftigt at forsyne lavenergibyggeri med fjernvarme. Til sammenligning fremgik det af analyserne at et traditionelt fjernvarmedesign ville have givet anledning til et teoretisk varmetab på 36% for det givne referenceområde. I projektet blev der udviklet og produceret prototyper for fjernvarmeunits og stikledninger. Fjernvarmeunitten har en beholder på primærsiden (fjernvarmesiden), der medvirker til at udjævne belastningen og stikledningen er et twinrør med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. Der blev desuden udpeget 2 nye demonstrationsområder for konceptet, da udviklingen i Ullerødbyen kom til at gå langsommere end forventet. Det ene er Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus (se delrapport 2) og det andet er Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup, som denne rapport omhandler (delrapport 1). 1.2 Formål Formålet med demonstrationen i EnergyFlexHouse i Taastrup er at analysere fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus og forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning og videreudvikling af konceptet. 1.3 Beskrivelse af opgaven Projektet har været inddelt i en række delopgaver, som beskrevet i det følgende: 1. Konceptuelt layout og beskrivelse af bebyggelsen, varmeanlæg, brugerinstallationer og fjernvarmesystem Beskrivelse af EnergyFlexHouse og den installerede fjernvarmebeholderunit. 2. Test og evaluering af fjernvarmebeholderunit i samspil med EnergyFlexHouse Test af fjernvarmebeholderunitten i EnergyFlexHouse med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand og i samspil med husets varmeanlæg. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 7

8 2 Bebyggelsen og fjernvarmesystemet 2.1 Bebyggelsen Figur 1 EnergyFlexHouse med huset "Lab" i forgrunden og huset "Family" lige bagved Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse (EFH) består af 2 huse: Lab og Family, se figur 1. Som betegnelserne indikerer er Family et hus, hvor der kan bo en familie. Her er der fokus er på alle boligens energiydelser, på teknologierne og brugen af disse samt på kvaliteten af energiydelserne - målt og oplevet af familiemedlemmerne. Hver familie bor i Family typisk 3-5 måneder efter eget ønske. Lab er derimod indrettet til forsøg, hvor der ikke umiddelbart indgår interaktion med brugerne og hvor der typisk er tale om forsøg af kortere varighed. Test i forbindelse med nærværende projekt er udført i Lab. EnergyFlexHouse er designet til at være et energineutralt byggeri med solceller, men opfylder i øvrigt betingelserne for Bygningsreglementets Energiklasse 2015 uden brug af solceller. Lab -huset har følgende karakteristika: Opvarmet areal 216 m2 Let konstruktion 500 mm mineraluld i ydervægge (U-værdi: 0,08) 500 mm mineraluld i taget (U-værdi: 0,09) 400 mm polystyren i terrændæk (U-værdi: 0,11) Vinduer med 3 lag glas (U= ca. 0,8) Ventilationsanlæg med 80% temperaturvirkningsgrad Derudover valgfrie energiforsyninger: C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 8

9 o Fjernvarme o Luft-vand varmepumpe el. jordvarmepumpe o 12,5 m2 solfangere o 39 m2 solceller En skitse af EnergyFlexHouse er vist på figur 2. Figur 2 Plantegning af EnergyFlexHouse. Teknikrummet/bryggerset, hvor fjernvarmen kommer ind og fjernvarmebeholderunitten er placeret er vist med en cirkel. Bygningen har 4 værelser, 2 badeværelser, et teknikrum/bryggers og et gangareal i stueetagen. En trappe fører op til 1. salen, der er et åbent rum med køkken, spise- og opholdsafdeling. Endelig er der en mindre hems, der medregnes til det opvarmede areal Dimensionerende varmetab Lab -huset kan konfigureres med forskellige vinduer og ventilationsanlæg. I konfigurationen anvendt i dette projekt er det dimensionerende varmetab ca. 3,7 kw. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 9

10 2.1.2 Varmeanlæg EnergyFlexHouse Lab er både udstyret med gulvvarme og radiatoranlæg. Radiatorerne er af typen RIO PKII dimensioneret til temperatursæt 55 C/25 C. På grund af bygningernes lave varmebehov syner radiatorerne ikke væsentligt større end i traditionelt byggeri. Gulvvarmeanlægget er af tung type i stueetagen og let på 1. sal. 2.2 Brugerinstallationen I Lab har der i måleperioden været installeret en fjernvarmebeholderunit (FVB) af typen Danfoss Redan LGM med et beholdervolumen på 175 liter. Til sammenligning har FVBunitten testet i projektets andet demonstrationsområde en beholder på 120 liter. Unitten er installeret i teknikrummet/bryggerset. Formålet med FVB-unitprincippet er at reducere den hydrauliske belastning på fjernvarmenettet for derved at kunne reducere fjernvarmenettets dimensioner. Ved beholdervolumen på 175 liter skal den primære flowkapacitet være ca. 40 l/h for at tilgodese tappemønstret iht. DS439 for et enfamiliehus uden karbad (368 l/døgn) ifølge simuleringer foretaget i forudgående projekt [5]. Princip for FVB-unitten er skitseret på figur 3 og figur 4 viser et foto af prototypen. Figur 3 Principdiagram for FVB-unit Et vigtigt forhold omkring beholderen, som er adresseret, er den stigende returtemperatur i den sidste del af beholderladningsperioden. Med henvisning til figur 3 kan styringen håndtere det på følgende måde: En ventil (30) er indført, således at efterkøling af C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 10

11 beholderreturvandet kan ske gennem varmekredsen, når temperaturforholdene tillader dette. Ventilerne (34-beholderladning), (32-varmekreds fremløbsstyring) og (30-beholder efterkøling) er med indbygget flowbegrænser, således at det på forhånd indstillede maksimale flow ikke kan overskrides. Dette gælder også ved varierende differenstryk fra netsiden. På varmesiden er maksimalflowet indstillet til 100 l/h, svarende til en maksimal dimensionerende effekt på 3 kw. I FVB unitten er anvendt en elektronisk regulator til beholderladestyringen samt til at operere varmekredsen vejrkompenseret. Figur 4 Foto af prototype af FVB-unit. hvor kabinet ikke er lakeret og frontpladen er afmonteret 2.3 Fjernvarmesystemet Mellem Lab og Family er der etableret et fjernvarmenet, se figur 5. Fjernvarmenettet er etableret sideløbende med nærværende projekt og er udlagt efter principperne i konceptet for lavtemperaturfjernvarme til lavenergibyggeri. Blandt andet er der til Lab indlagt en twinrørsstikledning, serie 2, udviklet i det foregående EFP-2007-projekt med medierør med indvendig/udvendig diameter på 10 mm/14 mm produceret af LOGSTOR. Fjernvarmesystemet forsynes fra en lille kedelcentral, da der ikke pt. er tilslutning til et større net. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 11

12 Figur 5 Skitse af fjernvarmenettet, der forsyner EnergyFlexHouse C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 12

13 3 Måleudstyr og dataopsamling 3.1 Måleudstyr Måleudstyret skal primært anvendes til at dokumentere fjernvarmebeholderunittens drift under forskellige tappemønstre. EnergyFlexHouse har sit eget målesystem med en række faste målepunkter, der bliver opsamlet, hvert 12. minut. I forhold til brugsvandstappemønstre er det imidlertid nødvendigt med en meget højere målefrekvens. Til tappemønstrene anvendes derfor et separat målesystem, der både kan styre et vilkårligt tappemønster og kan opsamle data på sekundniveau. Målesystem sammen med testrig, der bl.a. består af magnetventiler og indreguleringsventiler, benævnes i det følgende tapperobotten Tapperobot Tapperobotten er lavet iht. PrEN50440 [6] og følger endvidere principperne i et forslag til Ecodesign for vandvarmere [7]. Test og dokumentation af tapperobotten er udarbejdet i [8]. På figur 6 ses en skitse af tapperobotten med en elektrisk vandvarmer, som testemne. I de aktuelle målinger er tapperobotten i stedet tilsluttet FVB-unitten. Figur 6 Principskitse for tapperobot C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 13

14 3.1.2 Tappemønstre Der er valgt 3 forskellige tappemønstre til test med varmt brugsvand. Det ene er et tappeprogram baseret på tappestederne brus, køkkenvask og håndvask, som defineret i DS439. Det kaldes i det efterfølgende for DS 439. Tappeprogrammet er anvendt til simulering i det foregående projekt [5] og består af tapningerne vist i tabel 1. Bemærk at flere af tappestederne er i drift samtidigt og at programmet indledningsvis starter med 4 brusebad med 20 minutters mellemrum. Tid Brus Køkkenvask Håndvask [hh:mm] [l] [s] [l/s] [l] [s] [l/s] [l] [s] [l/s] 06: , , ,06 06: , , ,06 06: , ,06 07: , ,06 09: ,083 09: ,083 12: , ,06 12: , ,06 12: ,06 13: ,06 15: ,083 15: ,083 I alt Tabel 1 forskellige tapninger jf. DS 439 Summeret og med koldt- og varmtvandstemperaturer på hhv. 10 C og 40 C fås et tappemønster med energiangivelse som i tabel 2 Tid Qtap flow [hh:mm] [kwh] [l/min] 06:00 2, :20 2, :40 1, :00 1, :00 0, :20 0, :00 0, :20 0, :40 0, :00 0, :00 0, :20 0,523 4 I alt 12,837 Tabel 2 Tappeprogram DS 439 De 2 øvrige tappemønstre er baseret på pren50440 og benævnes M og L, se figur 7. Disse tappeprogrammer er markant anderledes, da de indeholder lang flere tapninger og en række af disse er meget små. Tapningernes mængder styres efter energiydelsen dvs. at en tappesekvens ikke stopper før at den forudbestemte akkumulerede energi er opnået. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 14

15 Figur 7 Tappeprofilerne M, L og XL iht. pren50440/ecodesign C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 15

16 3.2 Dataopsamling Tapperobotten bruger softwareprogrammet Labview til opsamling af data og styring af tappemønstrene. Der opsamles i forbindelse med målingerne følgende størrelser på sekundærsiden (brugsvandssiden); Varmt brugsvandsflow, flow varmt brugsvand[l/h] Koldtvandstemperatur, T kold [ C] Varmtvandstemperatur, T varm [ C] På primærsiden (fjernvarmesiden) opsamles disse data: Fjernvarmeflow, flow [l/h] Fremløbstemperatur, T fjernvarme frem [ C] Returtemperatur, T fjernvarme retur [ C] Temperatur i top af beholderen (ved fjernvarmeindløb), T beholder top [ C] Temperatur ved føler (placeret 1/3 oppe), T beholder føler [ C] Derudover registreres tilført energi til bygningen og tilført energi til varmeanlægget for at kunne opstille en varmebalance for FVB-unitten. Disse registreringer er baseret på EnergyFlexHouse eget målesystem. 3.3 Måleprogram Måleforløbet har været inddelt i 3 kortere intervaller med forskellige driftsbetingelser karakteriseret dels ved årstiden, dels ved typen af varmeanlæg og tappemønstre. De 3 intervaller kan beskrives som følger: 24. dec. til 30. dec. 2009: Sæson: Vinter Tappemønster: DS 439 Varmeanlæg: Gulvvarme 27. apr. til 3. maj 2010: Sæson: Overgang Tappemønster: M Varmeanlæg: Radiatoranlæg 20. maj til 26. maj 2010: Sæson: Sommer Tappemønster: L Varmeanlæg: Radiatoranlæg Målingerne er gennemført med det samme tappemønster gentaget dagligt, men i sagens natur med de udetemperaturer, der har været gældende i perioden. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 16

17 4 Forbrug og anlægstemperaturer 4.1 Varmt brugsvand De følgende afsnit indeholder udvalgte driftsforløb for de 3 måleintervaller beskrevet i måleprogrammet. Hvert afsnit viser 3 figurer, der i opbygning er ens, hvorfor de her forklares nærmere. Den første figur viser brugsvandstemperaturerne varmt og koldt samt den akkumulerede tappede energi til varmt brugsvand. Den akkumulerede energi ved dagens slutning svarer til den samlede energi der tappes i det pågældende tappemønster. Tappemønstret starter der hvor kurven for den tappede energi springer fra 0. For tappemønster DS 439 er det kl. 6:00 og for tappemønstrene M og L er det kl. 8:00 (bemærk ikke kl. 7:00, som i figur 7 alle tapninger er forskudt med 1 time i de faktiske målinger). Kurverne for det varme og kolde brugsvand måles kontinuerligt også når der ikke tappes. Mellem tapningerne henholdsvis falder og stiger temperaturerne i det stillestående vand i rørene og går mod omgivelsestemperaturen. Et godt estimat for omgivelsestemperaturen kan aflæses lige før tappemønstrets start. Den faktiske kolde brugsvandstemperatur (minimum) skal aflæses som temperaturen ved de nedadgående spidser den faktiske producerede varmtvandstemperatur (maksimum) skal aflæses som temperaturen ved de opadgående spidser. Den anden figur viser temperaturen ved fjernvarmebeholderens top og der, hvor føleren til regulering af beholderen sidder det er ca. 1/3 oppe på beholderen. Temperaturerne sammenholdes med den akkumulerede tappede energi. FVB-unittens styring starter ladning af beholderen når følertemperaturen falder til 42 C. Den tredje figur viser fjernvarmefremløbs- og returtemperaturen til FVB-unitten samt fjernvarmeflowet. Som for det varme brugsvand kan der kun regnes med temperaturerne på grafen, når der er et fjernvarmeflow. Der er fjernvarmeflow, når beholderen lades og/eller når varmeanlægget forsynes. Fremløbstemperaturen fra fjernvarmen fluktuerer som følge af kedeltermostaten på kedelcentralen dec. til 30. dec DS 439 er det mest krævende tappeprogram af de 3, da der over en periode på lige godt en time tappes mere end 8 kwh af beholderen bl.a. 4 brusebade. Udsat for dette må unitten give op ved det 4. brusebad, hvor den varme brugsvandstemperatur falder brat, se figur 8. Der er på det tidspunkt tappet ca. 145 liter varmt brugsvand. Af figur 9 fremgår det, at beholderen afkøles kraftigt og at der herefter sker en opbygning af temperaturen i beholderen igen, mens der fortsat kan tappes. Figur 10 viser en lav returtemperatur på ca. 25 C i hele døgnet. Når der ikke tappes, varmes huset op med gulvvarme. Fjernvarmefremløbstemperaturen varierer mellem 50 og 60 C og der produceres varmt brugsvand tæt på 50 C. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 17

18 Figur 8 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster DS 439 Figur 9 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster DS 439 Figur 10 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster DS 439 C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 18

19 apr. til 3. maj 2010 Figur 11 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster M Figur 12 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster M Figur 13 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster M C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 19

20 For tappemønster M tappes en lille energimængde set i forhold til, at beholderen er på 175 liter og ladeflowet er 100 l/h. Ved tapningen vist på figur 11 er der således kun tappet ca. 118 liter varmt brugsvand på et helt døgn. Af figur 12 fremgår at temperaturen ved beholderens føler er forholdsvis høj hvilket betyder, at beholderen har masser af kapacitet. Det afspejler sig i nogen grad på fjernvarmereturtemperaturen, der under ladning af beholderen er over 40 C. På figur 13 ses af flowet, at der før tappeprogrammets starts (kl.8:00) leveres fjernvarme til varmanlægget, som i dette tilfælde er radiatorer. Fjernvarmereturtemperaturen er her ca. 25 C maj til 26. maj 2010 Figur 14 viser tappemønster L, som er karakteriseret ved 2 store tapninger hhv. morgen (kl. 09:05) og aften (kl. 22:00), hvor der begge gange tappes knap 80 liter varmt brugsvand. På figur 15 ses at temperaturen ved beholderens føler falder brat ved netop disse tapninger. Af figur 15 ses ligeledes, at temperaturen ved beholderens føler falder under 42 C inden tappemønstret starter, hvilket skyldes varmetabet fra beholderen. Figur 16 viser, hvordan det sætter en ladning af beholderen i gang (ca. kl. 5). Der er ikke noget varmebehov i perioden, så alle ladninger skyldes enten et varmetab fra beholderen eller tapninger af varmt brugsvand. Under ladning af beholderen, som følge af varmetab bliver fjernvarmereturtemperaturen over 40 C, hvor den under ladning, som følge af de 2 store tapninger, bliver under 30 C. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 20

21 Figur 14 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster L Figur 15 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster L Figur 16 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster L C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 21

22 4.2 Fjernvarmeforbrug Tabel 3 viser fjernvarmeforbrug, forbrug til varmt brugsvand og rumvarme samt tab fra installationerne. Installationerne er i den sammenhæng fjernvarmebeholderunitten og ca. 2 meter isolerede rør fra hovedhaner (fjernvarmemåler) frem til unitten og ca. 2 meter isolerede rør fra unitten og frem til selve varmeanlægget (rumvarmemåler). Fjernvarmeforbrug og rumvarmeforbrug er målt med EnergyFlexHouse interne måleudstyr og forbruget til varmt brugsvand er målt med tapperobotten. Forskellen mellem den tilførte varme (fjernvarme) og forbrugte varme (varmt brugsvand og rumvarme) er tab fra installationer. Tappeprofil Sæson Dato Fjernvarme Varmt brugsvand Rumvarme Tab fra installationer Tab fra installationer [-] [-] [-] [kwh] [kwh] [kwh] [kwh] [W] DS 439 Vinter 24. dec. til 30. dec M Overgang 27. apr. til 3. maj L Sommer 20. maj til 26. maj Tabel 3 Fjernvarmeforbrug, forbrug til varmt brugsvand og rumvarme samt tab fra installationerne for 80 3 intervaller i måleprogrammet. Det fremgår af tabel 3, at tab fra installationer er størst i vintersæsonen. Det skyldes dels at omgivelsestemperaturen i teknikrum/bryggers er lavere på det tidspunkt og dels at rørene til og fra fjernvarmeunitten er varme i væsentligt længere tid i vintersæsonen. Forbruget til rumvarme i vinterintervallet ( december 2009) er 328 kwh, hvilket svarer til et varmebehov på ca. 2 kw ved en rumtemperatur på ca. 20 C og en udetemperatur i intervallet på gennemsnitligt 1,6 C. Omregnes til dimensionerende udetemperatur på -12 C fås et varmebehov til rumvarme i størrelsesordenen 3,5 kw. Det dimensionerende varmbehov for EnergyFlexHouse Lab er teoretisk set beregnet til 3,7 kw. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 22

23 5 Konklusion 5.1 Resultater En fjernvarmebeholderunit med en 175 liters beholder er demonstreret i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup. Formålet har været at analysere fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus på forskellige tidspunkter af året og med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning og videreudvikling af konceptet for lavtemperaturfjernvarme til lavenergibyggeri. Der er gennemført målinger i 3 intervaller med 3 forskellige tappemønstre: DS 439 (12,84 kwh), M (5,85 kwh) og L (11,655 kwh). Resultaterne viser at fjernvarmebeholderunitten fungerer fint i samspil med EnergyFlexHouse og udfører forskellige tappemønstre med den forventede brugsvandstemperatur. Dog kan det mest skrappe tappemønster ikke gennemføres helt. I de 3 måleintervaller er der registreret tab fra installationerne inkl. fjernvarmebeholderunit på mellem 67 og 125 W. Husets varmebehov er målt i et interval i vintersæsonen til ca. 2 kw ved en udetemperatur på 1,6 C. Omregnes til dimensionerende udetemperatur på -12 C fås et varmebehov til rumvarme i størrelsesordenen 3,5 kw mod teoretisk set 3,7 kw. I lighed med forudgående simuleringer viser målingerne, at fjernvarmebeholderunitten er følsom over for tappemønstre og ladeflow i forhold til opretholdelsen af en lav returtemperatur. Det er mest udbredt i sommersæsonen. For en given beholderstørrelse skal ladeflowet så vidt muligt indreguleres til et givet tappemønster og varmt brugsvandsforbrug for at få den helt optimale drift. En adaptiv styring er måske ikke løsningen, men nogle let forståelige råd om indstilling af ladeflow ved forskellige brugsmønstre foreslås. Det kunne fx være i form af reference til forskellige tappemønstre jf. europæiske standarder fx: - S 2,1 kwh/døgn - M 5,85 kwh/døgn - L 11,655 kwh/døgn - XL 19,1 kwh/døgn Eller det kunne være i form af angivelse af ladeflowindstilling for antal typiske brusebad pr. dag: Et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet skal bringe konceptet et trin videre og udvide udbredelsespotentialet markant. I næste trin skal det nuværende stadie af lavtemperaturfjernvarme videreudvikles i form af yderligere optimering af rør, fjernvarmeunits, styringskomponenter etc. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 23

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut Indhold Koncept Resultater Nyt projekt i eksisterende

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Døgnudjævning og reduceret fremløbstemperatur er ifølge et netop afsluttet EFP-projekt nøglebegreber i et nyt fjernvarmekoncept til lavenergibyggeri. LAVENERGIFJERNVARME

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Og andre forhold I fjernvarmeforsynede lavenergiboliger Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut

Læs mere

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP Delrapport 2 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152.

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. Hovedrapport Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. CO2-reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Lystrup Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme

Læs mere

Grundlag for afprøvning af vandvarmere til fjernvarme

Grundlag for afprøvning af vandvarmere til fjernvarme Grundlag for afprøvning af vandvarmere til fjernvarme Den gode brugerinstallation Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energi og klima Temadag om præisolerede fjernvarmerør 13. og 14. december,

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Hovedrapport Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009 Hovedrapport Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI Marts 2009 Teknologisk Institut Energi og Klima Forord Projektet Udvikling og demonstration

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet.

Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet. Af Peter Kaarup Olsen og Torbjørn Ærenlund civilingeniør studerende Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet. Af Svend Svendsen Professor, BYG.DTU Danmarks Tekniske

Læs mere

Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder

Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Projekt nr. 2009-02 Titel: Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Udført af: Roskilde Forsyning, Farum Fjernvarme, Høje Taastrup Fjernvarme, Guldborgsund Forsyning,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2 ENERGINET.DK LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 2 DIMENSIONERING

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme BILAG A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme Gruppen blev inviteret til at deltage i en workshop om lavtemperaturfjernvarme hos Brønderslev Forsyning. Baggrunden for workshoppen var problemstillingen om,

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2. ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2. ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2 ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3 2. Etablering af fjernvarmetilslutning 6 INSTALLATIONSBESTEMMELSER 8 3. Udførelse

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus Fjernvarmeunit Frem- og returløb Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus FJERNVARMEUNITS TIL ENFAMILIEBOLIGER Varmt brugsvand Temperatur, trykfald og ydelse Vandtemperaturer skal

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. i. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning i. INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse

Læs mere

Tekniske leveringsbestemmelser. for. Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a.

Tekniske leveringsbestemmelser. for. Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. Telefon 75.75.33.00 Fjernvarmevej 2, Fax 75.75.35.19 DK-8740 Brædstrup www.braedstrup-fjernvarme.dk e-mail: post@braedstrup-fjernvarme.dk Tekniske leveringsbestemmelser for

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Sønderby. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Sønderby. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Sønderby Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMO 2 LAVTEMPERATURFJERNVARME MED MICRO BOOSTER (ULTFV) SLUTSEMINAR KOLDING 21. JAN. 2016 JOHNNY IVERSEN 1 Formål Fremme udviklingen af ultra-lavtemperatur fjernvarme

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød 1 Indhold Microbooster unitten... 3 Brugsvandscirkulation... 4 Opstart af unit... 5 Udluftning... 6 Justering af brugsvandstemperatur... 7 Åbne/lukke varmekreds

Læs mere

EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.

EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421 1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. 2 ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... TILSLUTNINGSBESTEMMELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING Akvaheat AH26P-MC Installations- og betjeningsvejledning 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse og overholde instruktionerne

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 Udførelse af installationsarbejde... 4 Etablering af

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER

TEKNISKE BESTEMMELSER Revideret den 10.11.09 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: Anvendelsesområde 1. Gyldighedsområde og definitioner 2 Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Tilst Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport omhandler

Læs mere

Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme. Roskilde Varme A/S

Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme. Roskilde Varme A/S Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme Roskilde Varme A/S Januar 2015 Vejledende forindstillinger sd swbilag 5.5 side 1 af 1 Vejledende forindstillinger til radiatorer i enfamiliehuse Areal,

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende for Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 2 se, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation. For placering af stikledning

Læs mere

Vedtægter. Tekniske bestemmelser

Vedtægter. Tekniske bestemmelser Vedtægter Tekniske bestemmelser hold varmen med god samvittighed Marius Jensens Vej 3 DK-7800 Skive tel.: +45 97 52 09 66 skivefjernvarme@skivefjernvarme.dk www.skivefjernvarme.dk Indhold Gyldighedsområde

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

Bygninger og Smart Grid

Bygninger og Smart Grid Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding

Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding Danfoss Micro Booster unit ENS projekt Geding Indhold Micro Booster unitten... 3 Opstart af unit... 4 Udluftning af unit... 5 Justering af brugsvandstemperatur... 6 Åbne/lukke varmekreds til sommer- og

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA) Notat A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram 21. oktober 2014 Vores reference: 30.7997.02 Til Fra :

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING OG ANVENDELSESOMRÅDE 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Aabybro fjernvarmeværk.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Aabybro fjernvarmeværk. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Aabybro fjernvarmeværk. 1.1 Tekniskebestemmelser for fjernvarmelevering fra Aabybro fjernvarmeværk, i det følgende benævnt Værket, er gældende for projektering,

Læs mere

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012.

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Græsted Fjernvarme A. m. b. a., i det følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af stikledning Installationsbestemmelser 3. Udførelse af installationsarbejde 4. Etablering af måleudstyr

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende fra 14. juni 2016

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende fra 14. juni 2016 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende fra 14. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 3

Læs mere

TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen

TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning til eksisterende bygninger Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering St. Merløse Varmeværk Jyderup Varmeværk Holbæk Forsyning, Kalvemosevej 1, 4300 Holbæk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, Jyderup og St Merløse Varmeværker

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere