DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE"

Transkript

1 Delrapport 1 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A

2 Forord Projektet "CO 2 -reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases in EnergyFlexHouse and Boligforeningen Ringgården" er støttet af Energistyrelsen gennem energiforskningsprogrammet EUDP 2008-II og gennemført af følgende projektkonsortium med Energitjenesten som projektleder og Teknologisk Institut som taskleder på delopgave 1 og 2: Energitjenesten: Boligforeningen Ringgården: Danfoss A/S: LOGSTOR A/S: Kamstrup A/S: Ribe Jernindustri A/S: COWI A/S: DTU-BYG: Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a.: Affaldvarme Århus: Teknologisk Institut: Jacob Worm Holger Jørgensen Jan Eric Thorsen & Jan Bennetsen Christian Ting Larsen Ole Juhl & Søren Lang Filip Rosenberg Peter Kaarup Olsen & Henning Lambertsen Svend Svendsen & Marek Brand Rudi Bjerregård Mette Rude Christian H. Christiansen, Lars Hansen & Sandie B. Nielsen Denne rapport er en sammenfatning af resultaterne for projektets delopgave 1: Demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri i EnergyFlexHouse, som er Teknologisk Instituts forsøgshuse. Maj 2011, Teknologisk Institut, Christian Holm Christiansen, Taskleder C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 2

3 Summary This report concerns demonstration of a new concept for low tempetrature district heating to low energy buildings with district heating flow temperatures on just above 50 C. The concept was developed in a previous energy research project under the EFP programme supported by the Danish Energy Agency. New types of prototypes for district heating consumer substations and district heating pipes in very small dimensions were developed and manufactured. Demonstration has been carried out in the Danish Technological Institute test houses EnergyFlexHouse with the objective of analyzing and evaluating the performance of the concept in a real low energy house. The EnergyFlexHouse is actually two houses either each designed to be energy neutral with PV s but also fulfilling the Danish building codes low energy class 2015 requirements without the PV s. The two houses are called Lab and Family and are supplied with district heating from a small local distribution network. The tests are carried out in the Lab house connected with a district heating branch twin pipe with two service pipes of just 10 mm inner diameter/14 mm outer diameter and with outer casing diameter of 110 mm corresponding to series 2 insulation. An accumulator consumer substation with a 175 liter storage tank on the primary side (district heating side) has been subject to tests. Tree different tapping patterns of domestic hot water were performed including tapping patterns based on the European standard PrEN Generally the results show that balancing the primary loading flow in relation to actual tapping patterns and domestic hot water consumption is important in order to keep the district heating return temperature as low as possible. Based on the results different options are proposed in order to optimize the operation of the consumer substation. Recently a new project under the EUDP 2010-II has received grant to continue improving and implementing the concept at more sites. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 3

4 Resumé I projektet er gennemført den første demonstration af et nyt koncept til lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri, hvor den leverede fjernvarmetemperatur til forbrugerne er helt ned til 50 C. Konceptet er udviklet i et tidligere energiforskningsprojekt under EFP programmet og indebærer bl.a. nye typer fjernvarmeunits og twinrør i meget små dimensioner. En række forsøg er foretaget i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup, der består af 2 huse (216 m 2 ) designet til at være energineutrale med solceller, men i øvrigt opfylde betingelserne for Bygningsreglementets Energiklasse 2015 uden brug af solceller. De 2 huse kaldet Lab og Family er forbundet ned et fjernvarmenet udlagt efter principperne i konceptet. Forsøgene har været foretaget i Lab -huset, der forsynes med en stikledning, twinrør, med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. En fjernvarmebeholderunit med et beholdervolumen på 175 liter har været genstand for forsøgene. Der er gennemført test med en tapperobot for 3 forskellige tappemønstre for det varme brugsvand på forskellige tidspunkter af året. Det ene tappemønster er baseret på DS 439 og er identisk med det tappemønster, der i det forudgående projekt blev anvendt til simulering og dimensionering af fjernvarmebeholderstørrelserne. De 2 andre tappemønstre er baseret på den europæiske standard PrEN Generelt viser forsøgene, at indregulering af primærflow i forhold til faktisk forbrug og beholdervolumen er en parameter, der har stor betydning for den faktiske afkøling i beholderen. På brugsvandssiden dokumenteres at det er muligt at holde en varm brugsvandstemperatur meget tæt på fjernvarmefremløbstemperaturen. På baggrund af forsøgene foreslås forskellige tiltag, der kan medvirke til bedre afstemning af varmtvandsforbrug med primærflow. I et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet vil nogle af de foreslåede tiltag blive afprøvet og optimeret. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 4

5 Indholdsfortegnelse Side Summary... 3 Resumé Indledning Baggrund Formål Beskrivelse af opgaven Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen Dimensionerende varmetab Varmeanlæg Brugerinstallationen Fjernvarmesystemet Måleudstyr og dataopsamling Måleudstyr Tapperobot Tappemønstre Dataopsamling Måleprogram Forbrug og anlægstemperaturer Varmt brugsvand dec. til 30. dec apr. til 3. maj maj til 26. maj Fjernvarmeforbrug Konklusion Resultater Referencer C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 5

6 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er de senere år fremlagt flere forskellige forslag til, hvordan Danmark kan gøre sig fri af fossile brændsler bl.a. [1], [2]. Ens for dem er, at de inddrager en væsentlig reduktion af energiforbruget i bygninger og en fortsat udnyttelse af fjernvarme til opvarmning i stor udstrækning. Ønsket om reduceret energiforbrug i bygninger afspejles også i Bygningsreglementet [3], [4], der har indført specielle krav til lavenergibyggeri og i 2010 skærpet det generelle krav til bygningers energiforbrug. De meget lave energiforbrug i bygninger stiller fjernvarmen overfor en række udfordringer, hvor en af de væsentligste er varmetab i ledningsnettet, der i forhold til forbruget vil blive forholdsvist stort, hvis der ikke ændres radikalt på den måde ledningsnettet designes på. Denne udfordring vil være mest udtalt i områder med lav varmetæthed typisk områder med enfamiliehuse eller tæt-lav bebyggelse I EFP 2007-projektet Lavenergifjernvarme til Lavenergibyggeri [5] er der udviklet et nyt koncept til forsyning af lavenergibygninger med fjernvarme. Konceptet tager udgangspunkt i optimering af hele kæden startende med varmefordelingssystem, fjernvarmeunits, ledningsdesign, fjernvarmerør og drift. De væsentligste elementer i konceptet er: Forsyning af lavenergibyggeri, klasse 1/klasse 2015 jf. Bygningsreglementet. Forsyning af en mindre enklave/område af bygninger, hvor der kan opnås ensartede driftsforhold Nye typer fjernvarmeunits bl.a. fjernvarmebeholderunit, der kan udjævne belastningen i nettet og levere varmt brugsvand tæt på fremløbstemperaturen hos forbrugeren. Varmeanlæg udlagt for lav temperatur - gulvvarme og/eller radiatoranlæg udlagt til temperatursæt 55 C /25 C Lave fjernvarmetemperaturer med fremløbstemperaturer hos forbrugeren ned til 50 C og returtemperaturer ned til 25 C. Boosterpumpe og blandekreds for enklave/område af bygninger for at opnå mindre ledningsdimensioner og fremløbstemperatur. Brug af twinrør i alle ledningsstørrelser - serie 2 eller bedre C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 6

7 I EFP-2007-projektet blev konceptet analyseret i forhold til et planlagt område med 92 enfamiliehuse i Ullerødbyen ved Hillerød. Analyserne viste at ledningstabet teoretisk kan reduceres til blot 12% i området og at det også samfundsøkonomisk er fornuftigt at forsyne lavenergibyggeri med fjernvarme. Til sammenligning fremgik det af analyserne at et traditionelt fjernvarmedesign ville have givet anledning til et teoretisk varmetab på 36% for det givne referenceområde. I projektet blev der udviklet og produceret prototyper for fjernvarmeunits og stikledninger. Fjernvarmeunitten har en beholder på primærsiden (fjernvarmesiden), der medvirker til at udjævne belastningen og stikledningen er et twinrør med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. Der blev desuden udpeget 2 nye demonstrationsområder for konceptet, da udviklingen i Ullerødbyen kom til at gå langsommere end forventet. Det ene er Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus (se delrapport 2) og det andet er Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup, som denne rapport omhandler (delrapport 1). 1.2 Formål Formålet med demonstrationen i EnergyFlexHouse i Taastrup er at analysere fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus og forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning og videreudvikling af konceptet. 1.3 Beskrivelse af opgaven Projektet har været inddelt i en række delopgaver, som beskrevet i det følgende: 1. Konceptuelt layout og beskrivelse af bebyggelsen, varmeanlæg, brugerinstallationer og fjernvarmesystem Beskrivelse af EnergyFlexHouse og den installerede fjernvarmebeholderunit. 2. Test og evaluering af fjernvarmebeholderunit i samspil med EnergyFlexHouse Test af fjernvarmebeholderunitten i EnergyFlexHouse med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand og i samspil med husets varmeanlæg. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 7

8 2 Bebyggelsen og fjernvarmesystemet 2.1 Bebyggelsen Figur 1 EnergyFlexHouse med huset "Lab" i forgrunden og huset "Family" lige bagved Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse (EFH) består af 2 huse: Lab og Family, se figur 1. Som betegnelserne indikerer er Family et hus, hvor der kan bo en familie. Her er der fokus er på alle boligens energiydelser, på teknologierne og brugen af disse samt på kvaliteten af energiydelserne - målt og oplevet af familiemedlemmerne. Hver familie bor i Family typisk 3-5 måneder efter eget ønske. Lab er derimod indrettet til forsøg, hvor der ikke umiddelbart indgår interaktion med brugerne og hvor der typisk er tale om forsøg af kortere varighed. Test i forbindelse med nærværende projekt er udført i Lab. EnergyFlexHouse er designet til at være et energineutralt byggeri med solceller, men opfylder i øvrigt betingelserne for Bygningsreglementets Energiklasse 2015 uden brug af solceller. Lab -huset har følgende karakteristika: Opvarmet areal 216 m2 Let konstruktion 500 mm mineraluld i ydervægge (U-værdi: 0,08) 500 mm mineraluld i taget (U-værdi: 0,09) 400 mm polystyren i terrændæk (U-værdi: 0,11) Vinduer med 3 lag glas (U= ca. 0,8) Ventilationsanlæg med 80% temperaturvirkningsgrad Derudover valgfrie energiforsyninger: C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 8

9 o Fjernvarme o Luft-vand varmepumpe el. jordvarmepumpe o 12,5 m2 solfangere o 39 m2 solceller En skitse af EnergyFlexHouse er vist på figur 2. Figur 2 Plantegning af EnergyFlexHouse. Teknikrummet/bryggerset, hvor fjernvarmen kommer ind og fjernvarmebeholderunitten er placeret er vist med en cirkel. Bygningen har 4 værelser, 2 badeværelser, et teknikrum/bryggers og et gangareal i stueetagen. En trappe fører op til 1. salen, der er et åbent rum med køkken, spise- og opholdsafdeling. Endelig er der en mindre hems, der medregnes til det opvarmede areal Dimensionerende varmetab Lab -huset kan konfigureres med forskellige vinduer og ventilationsanlæg. I konfigurationen anvendt i dette projekt er det dimensionerende varmetab ca. 3,7 kw. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 9

10 2.1.2 Varmeanlæg EnergyFlexHouse Lab er både udstyret med gulvvarme og radiatoranlæg. Radiatorerne er af typen RIO PKII dimensioneret til temperatursæt 55 C/25 C. På grund af bygningernes lave varmebehov syner radiatorerne ikke væsentligt større end i traditionelt byggeri. Gulvvarmeanlægget er af tung type i stueetagen og let på 1. sal. 2.2 Brugerinstallationen I Lab har der i måleperioden været installeret en fjernvarmebeholderunit (FVB) af typen Danfoss Redan LGM med et beholdervolumen på 175 liter. Til sammenligning har FVBunitten testet i projektets andet demonstrationsområde en beholder på 120 liter. Unitten er installeret i teknikrummet/bryggerset. Formålet med FVB-unitprincippet er at reducere den hydrauliske belastning på fjernvarmenettet for derved at kunne reducere fjernvarmenettets dimensioner. Ved beholdervolumen på 175 liter skal den primære flowkapacitet være ca. 40 l/h for at tilgodese tappemønstret iht. DS439 for et enfamiliehus uden karbad (368 l/døgn) ifølge simuleringer foretaget i forudgående projekt [5]. Princip for FVB-unitten er skitseret på figur 3 og figur 4 viser et foto af prototypen. Figur 3 Principdiagram for FVB-unit Et vigtigt forhold omkring beholderen, som er adresseret, er den stigende returtemperatur i den sidste del af beholderladningsperioden. Med henvisning til figur 3 kan styringen håndtere det på følgende måde: En ventil (30) er indført, således at efterkøling af C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 10

11 beholderreturvandet kan ske gennem varmekredsen, når temperaturforholdene tillader dette. Ventilerne (34-beholderladning), (32-varmekreds fremløbsstyring) og (30-beholder efterkøling) er med indbygget flowbegrænser, således at det på forhånd indstillede maksimale flow ikke kan overskrides. Dette gælder også ved varierende differenstryk fra netsiden. På varmesiden er maksimalflowet indstillet til 100 l/h, svarende til en maksimal dimensionerende effekt på 3 kw. I FVB unitten er anvendt en elektronisk regulator til beholderladestyringen samt til at operere varmekredsen vejrkompenseret. Figur 4 Foto af prototype af FVB-unit. hvor kabinet ikke er lakeret og frontpladen er afmonteret 2.3 Fjernvarmesystemet Mellem Lab og Family er der etableret et fjernvarmenet, se figur 5. Fjernvarmenettet er etableret sideløbende med nærværende projekt og er udlagt efter principperne i konceptet for lavtemperaturfjernvarme til lavenergibyggeri. Blandt andet er der til Lab indlagt en twinrørsstikledning, serie 2, udviklet i det foregående EFP-2007-projekt med medierør med indvendig/udvendig diameter på 10 mm/14 mm produceret af LOGSTOR. Fjernvarmesystemet forsynes fra en lille kedelcentral, da der ikke pt. er tilslutning til et større net. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 11

12 Figur 5 Skitse af fjernvarmenettet, der forsyner EnergyFlexHouse C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 12

13 3 Måleudstyr og dataopsamling 3.1 Måleudstyr Måleudstyret skal primært anvendes til at dokumentere fjernvarmebeholderunittens drift under forskellige tappemønstre. EnergyFlexHouse har sit eget målesystem med en række faste målepunkter, der bliver opsamlet, hvert 12. minut. I forhold til brugsvandstappemønstre er det imidlertid nødvendigt med en meget højere målefrekvens. Til tappemønstrene anvendes derfor et separat målesystem, der både kan styre et vilkårligt tappemønster og kan opsamle data på sekundniveau. Målesystem sammen med testrig, der bl.a. består af magnetventiler og indreguleringsventiler, benævnes i det følgende tapperobotten Tapperobot Tapperobotten er lavet iht. PrEN50440 [6] og følger endvidere principperne i et forslag til Ecodesign for vandvarmere [7]. Test og dokumentation af tapperobotten er udarbejdet i [8]. På figur 6 ses en skitse af tapperobotten med en elektrisk vandvarmer, som testemne. I de aktuelle målinger er tapperobotten i stedet tilsluttet FVB-unitten. Figur 6 Principskitse for tapperobot C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 13

14 3.1.2 Tappemønstre Der er valgt 3 forskellige tappemønstre til test med varmt brugsvand. Det ene er et tappeprogram baseret på tappestederne brus, køkkenvask og håndvask, som defineret i DS439. Det kaldes i det efterfølgende for DS 439. Tappeprogrammet er anvendt til simulering i det foregående projekt [5] og består af tapningerne vist i tabel 1. Bemærk at flere af tappestederne er i drift samtidigt og at programmet indledningsvis starter med 4 brusebad med 20 minutters mellemrum. Tid Brus Køkkenvask Håndvask [hh:mm] [l] [s] [l/s] [l] [s] [l/s] [l] [s] [l/s] 06: , , ,06 06: , , ,06 06: , ,06 07: , ,06 09: ,083 09: ,083 12: , ,06 12: , ,06 12: ,06 13: ,06 15: ,083 15: ,083 I alt Tabel 1 forskellige tapninger jf. DS 439 Summeret og med koldt- og varmtvandstemperaturer på hhv. 10 C og 40 C fås et tappemønster med energiangivelse som i tabel 2 Tid Qtap flow [hh:mm] [kwh] [l/min] 06:00 2, :20 2, :40 1, :00 1, :00 0, :20 0, :00 0, :20 0, :40 0, :00 0, :00 0, :20 0,523 4 I alt 12,837 Tabel 2 Tappeprogram DS 439 De 2 øvrige tappemønstre er baseret på pren50440 og benævnes M og L, se figur 7. Disse tappeprogrammer er markant anderledes, da de indeholder lang flere tapninger og en række af disse er meget små. Tapningernes mængder styres efter energiydelsen dvs. at en tappesekvens ikke stopper før at den forudbestemte akkumulerede energi er opnået. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 14

15 Figur 7 Tappeprofilerne M, L og XL iht. pren50440/ecodesign C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 15

16 3.2 Dataopsamling Tapperobotten bruger softwareprogrammet Labview til opsamling af data og styring af tappemønstrene. Der opsamles i forbindelse med målingerne følgende størrelser på sekundærsiden (brugsvandssiden); Varmt brugsvandsflow, flow varmt brugsvand[l/h] Koldtvandstemperatur, T kold [ C] Varmtvandstemperatur, T varm [ C] På primærsiden (fjernvarmesiden) opsamles disse data: Fjernvarmeflow, flow [l/h] Fremløbstemperatur, T fjernvarme frem [ C] Returtemperatur, T fjernvarme retur [ C] Temperatur i top af beholderen (ved fjernvarmeindløb), T beholder top [ C] Temperatur ved føler (placeret 1/3 oppe), T beholder føler [ C] Derudover registreres tilført energi til bygningen og tilført energi til varmeanlægget for at kunne opstille en varmebalance for FVB-unitten. Disse registreringer er baseret på EnergyFlexHouse eget målesystem. 3.3 Måleprogram Måleforløbet har været inddelt i 3 kortere intervaller med forskellige driftsbetingelser karakteriseret dels ved årstiden, dels ved typen af varmeanlæg og tappemønstre. De 3 intervaller kan beskrives som følger: 24. dec. til 30. dec. 2009: Sæson: Vinter Tappemønster: DS 439 Varmeanlæg: Gulvvarme 27. apr. til 3. maj 2010: Sæson: Overgang Tappemønster: M Varmeanlæg: Radiatoranlæg 20. maj til 26. maj 2010: Sæson: Sommer Tappemønster: L Varmeanlæg: Radiatoranlæg Målingerne er gennemført med det samme tappemønster gentaget dagligt, men i sagens natur med de udetemperaturer, der har været gældende i perioden. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 16

17 4 Forbrug og anlægstemperaturer 4.1 Varmt brugsvand De følgende afsnit indeholder udvalgte driftsforløb for de 3 måleintervaller beskrevet i måleprogrammet. Hvert afsnit viser 3 figurer, der i opbygning er ens, hvorfor de her forklares nærmere. Den første figur viser brugsvandstemperaturerne varmt og koldt samt den akkumulerede tappede energi til varmt brugsvand. Den akkumulerede energi ved dagens slutning svarer til den samlede energi der tappes i det pågældende tappemønster. Tappemønstret starter der hvor kurven for den tappede energi springer fra 0. For tappemønster DS 439 er det kl. 6:00 og for tappemønstrene M og L er det kl. 8:00 (bemærk ikke kl. 7:00, som i figur 7 alle tapninger er forskudt med 1 time i de faktiske målinger). Kurverne for det varme og kolde brugsvand måles kontinuerligt også når der ikke tappes. Mellem tapningerne henholdsvis falder og stiger temperaturerne i det stillestående vand i rørene og går mod omgivelsestemperaturen. Et godt estimat for omgivelsestemperaturen kan aflæses lige før tappemønstrets start. Den faktiske kolde brugsvandstemperatur (minimum) skal aflæses som temperaturen ved de nedadgående spidser den faktiske producerede varmtvandstemperatur (maksimum) skal aflæses som temperaturen ved de opadgående spidser. Den anden figur viser temperaturen ved fjernvarmebeholderens top og der, hvor føleren til regulering af beholderen sidder det er ca. 1/3 oppe på beholderen. Temperaturerne sammenholdes med den akkumulerede tappede energi. FVB-unittens styring starter ladning af beholderen når følertemperaturen falder til 42 C. Den tredje figur viser fjernvarmefremløbs- og returtemperaturen til FVB-unitten samt fjernvarmeflowet. Som for det varme brugsvand kan der kun regnes med temperaturerne på grafen, når der er et fjernvarmeflow. Der er fjernvarmeflow, når beholderen lades og/eller når varmeanlægget forsynes. Fremløbstemperaturen fra fjernvarmen fluktuerer som følge af kedeltermostaten på kedelcentralen dec. til 30. dec DS 439 er det mest krævende tappeprogram af de 3, da der over en periode på lige godt en time tappes mere end 8 kwh af beholderen bl.a. 4 brusebade. Udsat for dette må unitten give op ved det 4. brusebad, hvor den varme brugsvandstemperatur falder brat, se figur 8. Der er på det tidspunkt tappet ca. 145 liter varmt brugsvand. Af figur 9 fremgår det, at beholderen afkøles kraftigt og at der herefter sker en opbygning af temperaturen i beholderen igen, mens der fortsat kan tappes. Figur 10 viser en lav returtemperatur på ca. 25 C i hele døgnet. Når der ikke tappes, varmes huset op med gulvvarme. Fjernvarmefremløbstemperaturen varierer mellem 50 og 60 C og der produceres varmt brugsvand tæt på 50 C. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 17

18 Figur 8 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster DS 439 Figur 9 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster DS 439 Figur 10 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster DS 439 C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 18

19 apr. til 3. maj 2010 Figur 11 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster M Figur 12 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster M Figur 13 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster M C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 19

20 For tappemønster M tappes en lille energimængde set i forhold til, at beholderen er på 175 liter og ladeflowet er 100 l/h. Ved tapningen vist på figur 11 er der således kun tappet ca. 118 liter varmt brugsvand på et helt døgn. Af figur 12 fremgår at temperaturen ved beholderens føler er forholdsvis høj hvilket betyder, at beholderen har masser af kapacitet. Det afspejler sig i nogen grad på fjernvarmereturtemperaturen, der under ladning af beholderen er over 40 C. På figur 13 ses af flowet, at der før tappeprogrammets starts (kl.8:00) leveres fjernvarme til varmanlægget, som i dette tilfælde er radiatorer. Fjernvarmereturtemperaturen er her ca. 25 C maj til 26. maj 2010 Figur 14 viser tappemønster L, som er karakteriseret ved 2 store tapninger hhv. morgen (kl. 09:05) og aften (kl. 22:00), hvor der begge gange tappes knap 80 liter varmt brugsvand. På figur 15 ses at temperaturen ved beholderens føler falder brat ved netop disse tapninger. Af figur 15 ses ligeledes, at temperaturen ved beholderens føler falder under 42 C inden tappemønstret starter, hvilket skyldes varmetabet fra beholderen. Figur 16 viser, hvordan det sætter en ladning af beholderen i gang (ca. kl. 5). Der er ikke noget varmebehov i perioden, så alle ladninger skyldes enten et varmetab fra beholderen eller tapninger af varmt brugsvand. Under ladning af beholderen, som følge af varmetab bliver fjernvarmereturtemperaturen over 40 C, hvor den under ladning, som følge af de 2 store tapninger, bliver under 30 C. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 20

21 Figur 14 Brugsvandstemperaturer og tappet energi Tappemønster L Figur 15 Beholdertemperaturer og tappet energi Tappemønster L Figur 16 Fjernvarmetemperaturer og flow Tappemønster L C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 21

22 4.2 Fjernvarmeforbrug Tabel 3 viser fjernvarmeforbrug, forbrug til varmt brugsvand og rumvarme samt tab fra installationerne. Installationerne er i den sammenhæng fjernvarmebeholderunitten og ca. 2 meter isolerede rør fra hovedhaner (fjernvarmemåler) frem til unitten og ca. 2 meter isolerede rør fra unitten og frem til selve varmeanlægget (rumvarmemåler). Fjernvarmeforbrug og rumvarmeforbrug er målt med EnergyFlexHouse interne måleudstyr og forbruget til varmt brugsvand er målt med tapperobotten. Forskellen mellem den tilførte varme (fjernvarme) og forbrugte varme (varmt brugsvand og rumvarme) er tab fra installationer. Tappeprofil Sæson Dato Fjernvarme Varmt brugsvand Rumvarme Tab fra installationer Tab fra installationer [-] [-] [-] [kwh] [kwh] [kwh] [kwh] [W] DS 439 Vinter 24. dec. til 30. dec M Overgang 27. apr. til 3. maj L Sommer 20. maj til 26. maj Tabel 3 Fjernvarmeforbrug, forbrug til varmt brugsvand og rumvarme samt tab fra installationerne for 80 3 intervaller i måleprogrammet. Det fremgår af tabel 3, at tab fra installationer er størst i vintersæsonen. Det skyldes dels at omgivelsestemperaturen i teknikrum/bryggers er lavere på det tidspunkt og dels at rørene til og fra fjernvarmeunitten er varme i væsentligt længere tid i vintersæsonen. Forbruget til rumvarme i vinterintervallet ( december 2009) er 328 kwh, hvilket svarer til et varmebehov på ca. 2 kw ved en rumtemperatur på ca. 20 C og en udetemperatur i intervallet på gennemsnitligt 1,6 C. Omregnes til dimensionerende udetemperatur på -12 C fås et varmebehov til rumvarme i størrelsesordenen 3,5 kw. Det dimensionerende varmbehov for EnergyFlexHouse Lab er teoretisk set beregnet til 3,7 kw. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 22

23 5 Konklusion 5.1 Resultater En fjernvarmebeholderunit med en 175 liters beholder er demonstreret i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup. Formålet har været at analysere fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus på forskellige tidspunkter af året og med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning og videreudvikling af konceptet for lavtemperaturfjernvarme til lavenergibyggeri. Der er gennemført målinger i 3 intervaller med 3 forskellige tappemønstre: DS 439 (12,84 kwh), M (5,85 kwh) og L (11,655 kwh). Resultaterne viser at fjernvarmebeholderunitten fungerer fint i samspil med EnergyFlexHouse og udfører forskellige tappemønstre med den forventede brugsvandstemperatur. Dog kan det mest skrappe tappemønster ikke gennemføres helt. I de 3 måleintervaller er der registreret tab fra installationerne inkl. fjernvarmebeholderunit på mellem 67 og 125 W. Husets varmebehov er målt i et interval i vintersæsonen til ca. 2 kw ved en udetemperatur på 1,6 C. Omregnes til dimensionerende udetemperatur på -12 C fås et varmebehov til rumvarme i størrelsesordenen 3,5 kw mod teoretisk set 3,7 kw. I lighed med forudgående simuleringer viser målingerne, at fjernvarmebeholderunitten er følsom over for tappemønstre og ladeflow i forhold til opretholdelsen af en lav returtemperatur. Det er mest udbredt i sommersæsonen. For en given beholderstørrelse skal ladeflowet så vidt muligt indreguleres til et givet tappemønster og varmt brugsvandsforbrug for at få den helt optimale drift. En adaptiv styring er måske ikke løsningen, men nogle let forståelige råd om indstilling af ladeflow ved forskellige brugsmønstre foreslås. Det kunne fx være i form af reference til forskellige tappemønstre jf. europæiske standarder fx: - S 2,1 kwh/døgn - M 5,85 kwh/døgn - L 11,655 kwh/døgn - XL 19,1 kwh/døgn Eller det kunne være i form af angivelse af ladeflowindstilling for antal typiske brusebad pr. dag: Et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet skal bringe konceptet et trin videre og udvide udbredelsespotentialet markant. I næste trin skal det nuværende stadie af lavtemperaturfjernvarme videreudvikles i form af yderligere optimering af rør, fjernvarmeunits, styringskomponenter etc. C:\Documents and Settings\cnc\Skrivebord\Task 2 Lærkehaven i Lystrup\LavEByg Lystrup - Delrapport 1 - Final report.doc 23

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Lystrup Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152.

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. Hovedrapport Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. CO2-reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Hovedrapport Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009 Hovedrapport Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI Marts 2009 Teknologisk Institut Energi og Klima Forord Projektet Udvikling og demonstration

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2 ENERGINET.DK LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 2 DIMENSIONERING

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. i. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning i. INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af stikledning Installationsbestemmelser 3. Udførelse af installationsarbejde 4. Etablering af måleudstyr

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 Udførelse af installationsarbejde... 4 Etablering af

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Tilst Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport omhandler

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Vedtægter. Tekniske bestemmelser

Vedtægter. Tekniske bestemmelser Vedtægter Tekniske bestemmelser hold varmen med god samvittighed Marius Jensens Vej 3 DK-7800 Skive tel.: +45 97 52 09 66 skivefjernvarme@skivefjernvarme.dk www.skivefjernvarme.dk Indhold Gyldighedsområde

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende for Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 2 se, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation. For placering af stikledning

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER

TEKNISKE BESTEMMELSER Revideret den 10.11.09 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: Anvendelsesområde 1. Gyldighedsområde og definitioner 2 Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/9 2001. Hjørring Varmeforsyning

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/9 2001. Hjørring Varmeforsyning TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Gældende fra 1/9 2001 Hjørring Varmeforsyning TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 2. ETABLERING AF FJERNVARMETILSLUTNING

Læs mere

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012.

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Græsted Fjernvarme A. m. b. a., i det følgende

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING OG ANVENDELSESOMRÅDE 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S. Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10

Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S. Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10 Fjernvarme TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 TEKNISKE BESTEMMELSER...4

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSE 4 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Regulativ for Fjernvarmeinstallationer. Hjordkær Fjernvarmeværk A.m.b.a.

Regulativ for Fjernvarmeinstallationer. Hjordkær Fjernvarmeværk A.m.b.a. Regulativ for Fjernvarmeinstallationer Hjordkær Fjernvarmeværk A.m.b.a. Indholdsfortegnelse : Side 1.0 Generelle krav.. 2 2.0 Autorisationsbestemmelser 2 3.0 Administrative bestemmelser.. 3 3.1 Levering

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING HØNG VARMEVÆRK Banemarken 8 4270 Høng Tlf. 58 85 24 32 mail@fjernvarmevaerk.dk www.fjernvarmevaerk.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55 Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. INDHOLDSFORTEGNELSE ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Ejstrupholm Varmeværk Vandværksvej 12 7361 Ejstrupholm Februar 2007 SIDE NR. 1 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 3

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, i det følgende benævnt Værket, er gældende for projektering,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme

E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 1 Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra E.ON

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING HALS FJERNVARME AMBA BYGMESTERVEJ 9-11 9370 HALS (Tekniske bestemmelser 2005) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Side 2 Tekniske Bestemmelser

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Version: August 2013 Greve Fjernvarme A.m.b.a. Over Bølgen 4 2670 Greve INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING... 3 Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4

Læs mere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Tekniske Bestemmelser

Tekniske Bestemmelser Rønne Varme A/S Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering Rønne Varme A/S Sandemandsvej 1A, 3700 Rønne Tlf.: 56 91 04 04 - Fax.: 56 91 01 04 E -mail.: rvv@rvv.dk-hjemmeside.: www.rvv.dk SIDE NR. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Hadsund By s Fjernvarmeværk

Læs mere

Tekniske bestemmelser. for. fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser. for. fjernvarmelevering SK Forsyning A/S Lilleøvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 36 25 00 Fax. 58 36 25 01 info@skforsyning.dk CVR nr.: 25797981 EAN nr.: 5790001705299 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Gældende for SK Varme

Læs mere

1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a,

1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a, TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a, Baggesvognsvej

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 1 Hirtshals Fjernvarme A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING - (August 2009) INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indledning... 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 2. Etablering af fjernvarmetilslutning...

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. LUPINVEJ 21 9500 HOBRO 1 Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Anvendelsesområde... 3 1. Gyldighedsområde og definitioner

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. Skovgårdsvej 4 A, 3200 Helsinge Tlf: 4879 5225 Fax 4879 8252 E-mail:kontor@helsingefjernvarme.dk www.helsingefjernvarme.dk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30 Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Indhold INDLEDNING 2 ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3 2. Etablering af fjernvarmetilslutning 3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER

Læs mere

1.4 Installatøren er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.

1.4 Installatøren er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation. ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Hornslet Fjernvarme A.m.b.A., i det følgende benævnt Værket, er gældende for projektering,

Læs mere

Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren

Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren Følgende komponenter kan være medleveret. Ude-modul Alezio 6-11-16 kw Inde-modul med indbygget el-patron og 220 liter varmtsvandsbeholder Udeføler Buffertank

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

VORDINGBORG FJERNVARME A/S

VORDINGBORG FJERNVARME A/S VORDINGBORG FJERNVARME A/S Tekniske bestemmelser Maj 2013 VORDINGBORG FJERNVARME A/S - Tekniske Bestemmelser Maj 2013 Side 2 af 21 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING... 3 ANVENDELSESOMRÅDE... 4 1. Gyldighedsområde

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Durup Fjernvarme A.m.b.A., er i det følgende

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere