2 - Indholdsfortegnelse. ATRA arkitekter a/s. Det nye flagskib for uddannelser i Vestjylland Et samlet studiemiljø Overblik...

Transkript

1 2 8.O KTOB ER

2 Indholdsfortegnelse Det nye flagskib for uddannelser i Vestjylland... 4 ATRA arkitekter a/s Vestergade Holstebro Tlf: Kontaktperson: Sigurd Jakobsen Arkitekt M.A.A Dir. tlf sija@atra.dk Et samlet studiemiljø... 4 Overblik... 6 Et nyt fokus... 8 Bygningsstrategi Et kraftcenter binder sammen Byggetekniske nytænkning - 0-ernergi! Økonomi

3 Principsnit Rambla Glas promenade Parkering Hovedgade Rambla Underkørsel Bibliotekshave Forplads Undervisning/ Administration

4 Det nye flagskib for uddannelse i Vestjylland Holstebro Kommunes ambitioner om at fastholde og udbygge byens førerposition blandt de midt og vestjyske uddannelsesbyer, har fået et gevaldigt rygstød ved etableringen af et samlet UCH. Med et samlet UCH skabes potentialet for et uddannelsesmiljø med et volumen og en profil som der ikke findes paralleller til i den vestlige del af regionen, men man skal ikke være blind for, at en fuld udnyttelse af UCH s markante potentiale kræver vision, langsigtet strategi og vilje til forandring. Et samlet studiemiljø Når man i dag bevæger sig rundt i det som nu bliver det samlede UCH, fornemmer man ikke umiddelbart den enhed i området som skal underbygge samarbejdet og samhørigheden mellem uddannelserne men hvordan skulle den også være opstået?, indtil for kort tid siden var uddannelserne opdelt. Når man besøger de store campusbyggerier rundt om i verden, oplever man næsten altid en samhørighed mellem de enkelte uddannelser på Campus. Den kan være i arkitekturen, i den overordnede plan, i det trafikale system, eller i noget helt fjerde. På Campus UCH finder man fire knopskudte bebyggelser, som hver især roder lidt, og som til sammen udgør et uoverskueligt totalbillede: - Der er ikke styr på bygningernes organisering - Der er ingen sammenhæng i arkitekturen - Der er ingen overordnet grøn plan - Der er ikke noget hierarki mellem bygningerne - Der er ingen fællesfaciliteter - Der er ingen identitetsskabende elementer - Der er ikke noget fælles studiemiljø Alt dette er selvfølgelig sat på spidsen, men der er et kolossalt rum for forbedring, der er et enormt potentiale og der er allerede presserende opgaver i støbeskeen som hvis de løses forkert kan blive til uoverstigelige forhindringer for den fremtidige vellykkede planlægning af Campus UCH, som på den anden side hvis de løses rigtigt kan blive første skridt på vejen til at skabe et samlet UCH med en stærk identitet. Der skal derfor lægges en overordnet plan for Campus UCH før der bygges mere nyt. ATRA arkitekter har derfor valgt at opdele vores forslag således at vi først præsenterer en samlet strukturplan for UCH og siden dykker ned i netop det knudepunkt i planen som svarer på den stillede opgave hvor man ønsker at udvide med 1400 kvadratmeter. God fornøjelse. 4 -

5 Ankomstområdet - perspektiv set fra parkeringspladsen

6 Overblik Campus UCH består i dag af fire selvstændige bygningsværker; Teknisk Skole, Handelsskolen, Skolehjemmet og Sportscollege. Hvert af disse bygningsværker har defineret rammerne og identiteten for én uddannelse/uddannelsesinstitution og de lukker sig som konsekvens heraf, arkitektonisk såvel som infrastrukturelt, om sig selv. På hver af uddannelserne har alle tidligere udvidelser ligeledes været gennemført alene med fokus på netop de behov, som den enkelte uddannelse havde. Man har anskuet problematik og løsning indefra og ud og man har således - hen ad vejen - udviklet systemer som i stadig større grad lukker sig om sig selv. Opdelingen af UCH understreges yderligere af de enkelte institutioners orientering ud imod den omgivende by; Hovedindgangene er placeret imod Døesvej h.h.v. Nørre Boulevard, og adgangen til komplekserne sker derfor altid af en bagdør hvis man kommer fra et andet sted i det nye Campus. Med andre ord vender de nye samarbejdspartnere alene i kraft af bygningsstrukturen ryggen til hinanden når man gør det, er det svært at følge med i hvad de andre laver. Som en naturlig konsekvens af bygningernes organisering er trafikstrukturen på campus også opdelt. Her finder vi fire adgangsveje en til hvert bygningskompleks, og vi finder i hovedreglen parkering placeret i områderne mellem uddannelserne og Døesvej/Nørre Boulevard. Hvis man er en af de heldige som kan finde en parkeringsplads ser man aldrig resten af campus når man besøger Handelsskolen, og man fornemmer ikke at den er en del af en større familie. Når man er uheldig at komme så sent, at man ikke kan få en af de p-pladser som ligger foran uddannelserne, kan man blive tvunget til at bevæge sig ind i området, og her begynder det for alvor at gå galt; her er der overhovedet ingen struktur og hvis man kommer for første gang er man næsten sikker på at fare vild. Det er et stort problem! For det første fordi det første indtryk er væsentligt, for det andet fordi en overskuelig struktur vil gøre UCH langt mere attraktiv for kursister og andre studerende som deltager i kortere forløb. Hvis man umiddelbartt kan aflæse hvor man skal hen, begynder kursusoplevelsen godt - der er ro på. Påstand Hvis den overordnede struktur ikke ændres radikalt, kommer UCH aldrig til for alvor at fungere som et samlet campus. Der skabes følgende: 1 En ny trafikal hovedstruktur med klare forbindelser gennem området 2 En fokusering af de enkelte bygningsafsnit imod hinanden 3 En markant hovedindgang til området 4 En helhedsplan for fremtidigt byggeri som sikrer et overordnet sigte med investeringerne 5 En strategi for bæredygtighed i etablering og drift Vi viser hvordan løsningen kunne være! 6 -

7 Nuværende trafikal struktur Kørende trafik Gående trafik Birkehøj Nørre Boulevard Døesvej

8 Et nyt fokus For at opnå den optimale udnyttelse af lokalerne i UCH s spredte struktur, vil fælles lokalestyring være en oplagt mulighed. Dette gælder helt naturligt for kursusafdelingen, men med den stadigt større konkurrence mellem ungdomsuddannelserne, vil udbud af fag på tværs af de traditionelle grænser være oplagt ligesom holddannelser og udnyttelse af lokaler på tværs også vil give en langt større fleksibilitet. Netop denne integration mellem uddannelserne er nøglen til at skabe et samlet Campusmiljø. Vi finder et vellykket eksempel på via-uc, hvor det bygningsmæssige ægteskab mellem uddannelserne har været medvirkende til skabelsen af et stærkt studiemiljø. Vi foreslår at det sammenknyttende element i det nye campus skal være den trafikåre som undervisere og studerende benytter når de bevæger sig mellem uddannelserne. Det skal være et smukt, rekreativt sted som kan danne rammerne om studielivet samtidigt med at det tegner et letgenkendeligt billede af Campus. Vi foreslår, at man udbygger og styrker den eksisterende nord-syd-gående forbindelse og gør den til en rambla, hvor én vej for kørende trafik, én cykkelsti og én bred promenade omkranset af høje træer bliver områdets hovedpulsåre. Ramblaen udfylder helt oplagt en funktion; den kobler uddannelserne sammen og definerer strukturen i området knivskarpt, men den flytter også fokus fra de meget indadvendte byggerier til rummet mellem dem, og den vil helt naturligt flytte de ruter inde i bygningerne som de studerende bruger; hovedindgangen ligger ud til Ramblaen, fordi man kommer til bygningen ad Ramblaen. Fra Ramblaen strækker sig øst-vest-gående trafikårer som giver adgang, dels til parkeringsarealerne, dels til de bygningningsafsnit som ligger dybere inde i strukturen. I dag er der sat bomme op som skal sikre, at trafikken gennem området ikke bliver for massiv, vi foreslår at Ramblaen får et volumen som gør den til et offentligt rum; den skal være det helt naturlige sted at gå tur, når man bor nord eller syd for området,z og den skal være en del af cykelruten fra Nordbyen til centrum. UCH har en størrelse som berettiger til at man ikke længere bare definerer sig selv som en sammenslutning af ungdomsuddannelser. Nu er man hele Vestjyllands uddannelsescenter, man er det sted hvor alle byens borgere får deres efteruddannelse og man skal derfor sikre, at alle færdes hjemmevandt på Campus. Byen skal lukkes ind i UCH så UCH bliver en del af byen. 8 -

9 Ny trafikal strukturplan Kørende trafik Gående trafik Birkehøj Rambla Døesvej Mulig udvidelse Mulig udvidelse Ny hovedbygning Nørre Boulevard

10 Bygningsstrategi Den eksisterende bygningsmasse på Campus er enormt forskelligartet; her er rødstensbygninger med saddeltag og med fladt tag, her er gulstensbygninger med saddeltage. Vi finder mere moderne arkitektur med flade tage, der er centralt organiserede byggerier, der er korridorbyggerier, der er åbne planer og lukkede planer osv. osv. Der findes kort sagt ikke en arkitektonisk fællesnævner som kan bruges til at binde campus sammen, og der er ingen samlende struktur som bidrager til overskueligheden. Vi mener derfor, at der skal noget nyt til. Noget som er så markant at det tiltrækker sig opmærksomheden, noget som sætter en ny kurs for standarden af de rammer som undervisningen skal foregå i. Umiddelbart er der defineret et byggeprogram for denne idékonkurrence som skaber grundlag for at etablere en ny hovedindgang til UCH. Vi mener at dette er et væsentligt led i styrkelsen af identiteten som én samlet uddannelsesinstitution. I den fremtidige udvidelsesstrategi mener vi desuden, at man skal sikre, at alle byggerier orienterer sig imod Ramblaen. Her ud over ser vi det som en nødvendighed, at man forlader tanken om en flad struktur og bygger i flere etager. Vi anviser overfor tre oplagte byggemuligheder, hvoraf den éne er den som aktuelt behandles som vores bud på en løsning af de konkrete arealbehov. Ved senere udvidelser mener vi at man skal arbejde med en langsigtet omdannelsesplan, hvor de dele af den eksisterende bygningsmasse som understøtter undervisningen dårligst fjernes og erstattes af nye bygninger. Ud over funktionaliteten ser vi energiforbrug og miljøhensyn i almindelighed som væsentlige parametre som skal tages med i betragtning, når der sker ændringer i den eksisterende bygningsmasse såvel som når der bygges nyt. Med de skærpede krav til energiforbruget, vil det meget ofte være økonomisk mere hensigtsmæssigt at rive ned og bygge nyt, fordi de gamle bygninger ofte rummer konstruktive og strukturelle forhindringer for den optimale løsning, som er så dyre at overkomme at pengene ender med at blive brugt uhensigtsmæssigt. 10 -

11 Masterplan Etape 1 Etape 2 Birkehøj Rampla Nørre Boulevard Døesvej Etape 4 Etape 3

12 Et kraftcenter binder sammen Når man ankommer til den nye byggeri fra Døesvej, ser man en svævende glasfacade hvor et mønster af mørke felter kaster skygger på de bagvedliggende bygninger som løv i trækroner. Glasfacaden bæres af en let stålkonstruktion og synes at svæve et par meter over den brede forplads som præsenterer den nye hovedindgang til UCH. Byggeriets hierarki stå med det samme klart; i det meste af sit forløb svøber glasskærmen sig omkring de bagvedliggende hvide betonfacader, mens den ved hovedindgangen brydes af en iøjnefaldende orange bygning som udgør centrum i det fremtidige UCH. Gennem et vindfang i en dybtliggende glasfacade ledes den besøgende ind i et velkomstareal som smelter sammen med bibliotek, mediatek og IT-værksted. Dette rum vil blive et knudepunkt i de studerendes dagligdag. Omkring den markante hovedindgang organiseres resten af det beskrevne rumprogram i en nøgtern to-etagers bygning som slår bro mellem Teknisk Skole og Handelsskolen. Den nye bygning spænder ligeledes hen over Ramblaen, som på dette sted trækkes ind under bygningen, således at muligheden for trafik på langs af Campus opretholdes. Vi har i vores skitseforslag vist hvordan en fremtidig udvidelse kan supplere den skitserede, men de funktioner som beskrives i rumprogrammet kan bygges og fungere som kobling uden yderligere udbygning. Når man kommer ind i biblioteket får man oplevelsen af et lyst og venligt rum, hvor en stor glasfacade mod nord giver udsigt til bibliotekshaven og videre til ramblaen og bygningerne bag. I biblioteket findes bøger og tidsskrifter, her er bløde møbler og læsepladser, plads til at surfe på nettet og søge informationer og plads til gruppearbejde. Centralt i biblioteket findes en iøjnefaldende elipseformet bygning som rummer rekvisitbutikken. Når butikken er lukket står elipsen som en skulptur i rummet som på første sal er indrettet som læseområde. I tilknytning til biblioteket findes en lounge hvor man kan læse tidsskrifter og brochurer som uddannelsestilbud og andet, mens man venter på betjening i receptionen. Bag receptionen findes kopirummet samt fællesadministrationen, hvorfra der er udsigt op ad ramblaen. På den anden side af Biblioteksområdet er der åben adgang til IT-servicecenter og serverrum. Servicecenteret kan integreres med Biblioteket i større eller mindre grad hvis man ønsker det. Drejer man til højre ved hovedindgangen er der forbindelse til Teknisk Skole, mens Handelsskolen ligger til venstre. 12 -

13 Stueplan Etape 2 Etape 1 Møderum 106 m2 Køkken Kantine 1000 m2 Handelsskole Toiletter Auditorium 350 pladser (2.etape) Undervisning 100 m2 (1. etape) Bibliotekshave Serverrum 38 m2 Toiletter Lounge 38 m2 Kopi 40 m2 IT servicecenter 62 m2 Bibliotek 400 m2 Gang Reception 42 m2 Fælles adm. 90 m2 Butik Spejlbassin Forplads Parkering 67 stk Teknisk skole

14 Byggeriets første sal følger i sin opdeling stueetagen, og de administrative afsnit er således placeret i broen over Ramblaen, mens undervisningsfaciliteterne ligger i koblingen til Handelsskolen. Man kommer til førstesalen via trappe eller elevator centralt i biblioteket, til en let gangbro som kobler de to fløje sammen. Når man bevæger sig på langs af bygningen i øst-vest-gående retning får man både i stuen og på første sal udsigt imod syd over ankomstpladsen. Øst for biblioteket finder man først et stort konferencerum som kan opdeles i to mindre mødelokaler. Bag dette findes tre enkeltmandskontorer og to kontorer med plads til 4 6 arbejdspladser. Kontorerne organiseres omkring et lille torv som kan give rum for stående møder. På den modsatte side af biblioteket findes toiletter samt to undervisningslokaler, længst imod vest sluttes 1. etape af udvidelsen med en trappe som giver adgang til Handelsskolen. Hvis og når behovet opstår, foreslår vi byggeriet fortsat med en anden etape. Denne etape indeholder yderligere tre til fem undervisningslokaler på 1. sal. Disse lokaler skal erstatte tre lokaler i stueetagen, som i forbindelse med 2. etape inddrages til etablering af nye kantine og køkkenfaciliteter. Ved at foretage dette drastiske indgreb følger man tanken om at etablere et kraftcenter ved indgangen til UCH helt til dørs. Det eksisterende auditorium ved Handelsskolens hovedindgang suppleres af yderligere et auditorium med plads til 300 tilhørere og med tilknyttede kantine og køkkenfaciliteter samt umiddelbar adgang til de omkringliggende undervisningslokaler, får man et konferencecenter som flytter grænserne for UCH s muligheder. Med en gennemførelse af denne 2. etape vil kursusafdelingen for alvor få en base som kan bringe UCH helt frem i front, og man vil kunne tilbyde foredragsholdere og undervisere af en kaliber som ikke kan lade sig gøre i dag til både erhvervsliv og studerende. 14 -

15 1 sal Etape 2 Etape 1 Undervisning 86 m2 Handelsskole Undervisning 86 m2 Undervisning 90 m2 Møde 2 x 32 m2 Kontor 54 m2 Toiletter Undervisning 108 m2 Undervisning 90 m2 Kontor 54 m2 Kontor 20 m2 Toiletter Teknisk skole

16 Bibliotek - isometri set fra nord 16 -

17 Bibliotek - perspektiv af det centrale ankomstområde

18 Byggeteknisk nytænkning 0-energi! Det nye byggeri er designet ud fra en filosofi om, at driften af byggeriet skal kunne hvile i sig selv. En målsætning som hvis den føres igennem for hele UCH - vil kunne være med til at brande ikke bare UCH, men også Holstebro som klimakommune. Solceller/solafskærmning I stedet for at montere traditionel solafskærmning på bygningens sydfacade har vi designet en glasskærm, i hvilken store paneler af solceller opsamler energi, samtidig med at de skygger for det indkommende sollys. Cellerne er placeret med en afstand, som er afbalanceret, således at der tillades udkig samtidigt med at en tilpas mængde af solindfaldet bremses. Det sydvendte solpanel producerer tilstrækkeligt strøm til at drive varme, belysning og ventilation i det nye byggeri og endda i størstedelen af året producere overskudsenergi som kan anvendes andre steder i bebyggelsen. Tilbagebetalingstiden på denne del af investeringen er ca. 10 år. Naturlig ventilation Glasskærmen er trukket så langt fra facaden at der skabes en skyggefuld arkade langs bygningens sydfacade. Her vil man forår, sommer og efterår kunne trække ud og sidde overdækket og lunt og man vil kunne bruge arealet både i forbindelse med biblioteket, til fordybelse og i pauserne. I det høje rum mellem den hvide betonfacade og glasfacaden vil den varme luft stige op, og når der skabes gennemtræk på tværs af huset, vil rummet fungere som en skorsten som trækker varm rumluft ud af klasseværelserne, og erstatter det med køligere luft fra bygningens nordside. Vi forestiller os at den langstrakte arkade skal beplantes med rådhusvin, som inden for få år vil dække facaderne og få bygningen til at lyse op i årstidens farver. Høj isoleringsgrad Byggeriet er i sin konstruktion projekteret således at byggeriets hovedkonstruktion (de isolerede rum) opfylder kravene til et hus i Energiklasse 1. Den elektricitet som genereres af facadens solceller vil kunne bringe huset fra energiklasse 1 til et +energi-hus. Nybyggeriet Huset er designet ud fra et samlet hensyn til energiforbruget, men med de lette transparente glasfacader og de smukt beplantede hvide facader bag, opnås et smukt udtryk, der kan stå som et varemærke for hele UCH. 18 -

19 Glasskærm med solceller - perspektiv set fra vest

20 Økonomi ATRA arkitekters bud rummer flere dele; dels løsningen på den stillede byggeopgave og et bud på det rumprogram som er opstellet dels en etape 2 som illustrerer hvordan det fulde potentiale af den foreslåede sammenbygning af Handelsskolen og Teknisk Skole kan opnås, og endelig en strukturplan hvor bl.a. Ramblaen spiller en central rolle. Vores kalkulationer viser at projektets økonomi hænger sådan sammen: Etape 1 (det udbudte rumprogram) 1900 kvm a 8000,-/kvm kr ,- Etablering af forplads, biblioteksgård og underkørsel kr ,- Total kr ,- Indregnet her i er alle omkostninger samt solafskærmning som holdt op imod energibesparelsen - har en tilbagebetalingstid på under 10 år. Etape 2 (forlængelse af det skitserede byggeri, sammenbygning med Handelsskolen etablering af kantine m.v.) kvm a 8000,-/kvm kr ,- Ombygning af kantine samt etablering og møblering af auditorium kr ,- Total kr ,- Udearealer i øvrigt (etablering af Rambla, p-anlæg m.v.) kr ,- Gennemførelse af den samlede plan for etablering af Campus UCH i Holstebro: kr ,- 20 -

21 Ramblaen - set fra nord