Indledning. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden."

Transkript

1 Indledning Mål og målsætninger er heldigvis ét af de ord, som vi omgås uden hver gang at tænke for meget over hvad vi siger. Men de fylder vores liv fra morgen til aften. Ikke blot fylder de vores liv. De er også fyldet i vores liv. Når vi på sommerens første rigtige solskinsdag med glæde aftaler at I aften skal vi have grillmad laver vi en målsætning dvs. et udsagn om en fremtidig tilstand, der udløser en længere indkøbs- og tilrettelæggelsesplan, hvis realisering skaber forventningsfyldte aktiviteter og delmål på vejen til aftenhyggen. Mål er altså en forudsigelse af en ønsket fremtidig situation, der skabes over et tidsrum, hvis forløb man kun har en delvis indflydelse på. Målsætninger vil derfor altid have karakter af forventninger, der hvis de bare gradbøjes ganske lidt bliver til krav. Dagene er fyldte med større eller mindre mål og delmål sammensat i sindrige mønstre, og hvis realisering i samspillet med de mange begivenheder, der er uden for vores kontrol, skaber vores liv. Vi er bevidst eller ubevist medvirkende i myriader af målsætninger: andre menneskers målsætninger, foreningers og samfundsmålsætninger. Når jeg så står ved en myretues myldrende liv af små væsner, der hver for sig er travlt optaget af deres gøremål, kan man ikke lade være med at få den tanke, at de næppe hver for sig er klar over myretuens mission og målsætning, og bevidste om hvordan deres helt individuelle gøremål resulterer i en myretue og en livsform, der ikke adskiller sig i form og funktion fra alle andre myretuer. Pludselig er jeg havnet midt i et af tilværelsens fundamentale spørgsmå, om hvorvidt målrettethed er resultatet af et mål eller er produktet af en formel (instinkt). Inden for visse rammer synes det dog at have mening, at tale om at målopnåelse er resultatet af mål. Målopnåelse sker når grillen er tændt og måltidet blev en rigtig grillaften. Vi har produceret noget af værdi. Mål kan knytte sig til værdier. Det kan være vores egne eller andres, men værdierne klistrer til begrebet. Mål er attraktive og energiskabende. Vi kan ikke have negative mål de bliver straks vendt til noget positivt Vi kan have som mål at undgå noget. Den slags mål føles helt anderledes, men der er stadig energiskabelse knyttet til det. Med målbegreberne tager vi altså hul på hele motivationspsykologien. Disse udsagn om fremtidige tilstande kan være meget mere diffuse end en grill-aften. Som for eksempel: Nu skal vi rigtig nyde de sidste feriedage. Det er, som om den formulering ikke duer som målsætning, selv om den også antyder noget attraktivt og energiskabende. Formuleringen har mere karakter af en drøm vi er tæt på det såkaldt irrationelle. Det bliver det ikke mindre energiskabende af. Måske er vores evne til at drømme en proces der virkelig kan sætte følelserne i gang og blive en af de stærkeste kræfter vi kender. Præsteskaber, politikere og markedsføringsfolk er ikke i tvivl. Der er altså noget positivt ved målsætninger. Målsætninger knytter sig, uden at vi tænker over det, til forandring. Det er en af begrebets såkaldte tilsnigelser. Man får en betydning med, der ikke hører til. En modstand mod målsætninger hænger ofte sammen med et indbygget krav om forandringer. Der kan være lige så meget målsætning i bevarelse af en tilstand som i en forandring. Lider man af en uhelbredelig fremadskridende sygdom vil bevarelse eller forsinkelse være et meget attraktivt mål. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden. 1

2 Til målsætninger knytter sig altså forestillingen om mål - sætning. Mål-sætning er fastlæggelse af noget måleligt. Der knytter sig en målestok til målsætningerne. Ud over de klassiske målestokke af længder, rumfang, vægt, tid kan vi knytte andre mål- sætninger til. Der er noget rationelt over målsætninger. Atter en tilsnigelse. Nu skal verden holde fred, mens jeg holder ferie er en formulering om en ønsket fremtidig tilstand, der ikke holder som målsætning. Dermed siger vi også, at målsætninger handler om noget som udsigeren på en eller anden måde har indflydelse mere eller mindre på. Målsætninger har ejere. Mange målsætninger bliver formuleret i situationer med mange aktører, der ikke føler lige stort ejerskab til en målsætning. Graden af ejerskab er formentlig en afgørende egenskab ved en målsætning, hvis man skal forstå dens motiverende kraft. Sådan kunne jeg sikkert blive ved et stykke tid med at afdække de mange betydninger, der knytter sig til begrebet målsætning, men mit ærinde er ganske jordbundet, for jeg vil som måler mand samle tanker og metoder omkring måling af målsætninger. De ovenstående betydninger er nemlig vigtige, hvis man skal mål-sætte mere systematisk, end vi gør i hverdagen. Måling af målopnåelse i praksis Drømme går i opfyldelse, mål opnås. Måling af målopnåelse slipper man ikke uden om. Der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre inden for et forskningsprojekts rammer, og hvad der er muligt i en praktisk hverdag. Jeg har samlet nogle metoder, som jeg mener, indeholder nogle generelle principper for målopnåelse. Det er metoder, som er velegnede til modifikation og anvendelse i andre sammenhænge end de oprindelig tænkte. Det er metoder, hvis anvendelse i sig selv bidrager til processen. Dvs. opfylder mine generelle krav til bæredygtig dokumentation. (se Fra Management by objectives og New public management til individuelle handleplaner Vi er midt i en måletid. I new public management er det blevet til at målsætninger aftales i form af kontrakter (virksomhedsplaner), som går i en ubrudt kæde fra top til bund i det offentlige. På klientniveauet er det blevet til et utal af forskellige former for handleplaner fx. nu også elevplaner, hvor der med den enkelte aftales målsætninger og planer for realisering af dem. Erfaringer fra 10 års arbejde med individuelle handleplaner har lært mig at målsætninger skal omgås med rettidig omhu og megen omtanke, hvis ikke de skal gøre mere skade end gavn. Den gode målsætning Den vedvarende omgang med målsætninger har med tiden ført til formuleringen af en række regler for gode målsætninger. Det smarteste regelsæt hedder SMART, smart fordi man netop kan huske ordet, hvor bogstaverne er begyndelsesbogstavderne for de fem regler: S= Specifikke M= Målbare, A= Acceptable ; R= Realistiske; T= Tidsbestemte 2

3 Forskellige steder er de samme bogstaver oversat lidt forskelligt. Det lyder smart, men der knytter sig rigtig mange overvejelser til hver af kriterierne. Det specielle måleproblem er, at målbare mål ikke altid er specifikke, acceptable, realistiske og tidsbestemte. Det viser sig også, at der kan laves adskillige andre udgaver af reglerne for gode målsætninger. Det har været tilfældet i projektet Ledelse af handleplansarbejde, hvor der har siddet fagfolk, der omhyggeligt har formuleret andre succeskriterier. LLL-modellen FRIVIM Levende, lærende, procesorienterede Fleksible rummelige individuelle virkende meningsfyldte Der er li'som et par verdner til forskel og hvilken udgave er nu den smarteste og hvorfor? Simple målsætningsmålinger Ja/nej målinger Vi kender denne type af målsætninger fra arbejdsmarkedspolitikken, hvor en af målsætningerne har været at få ledige i arbejde og hvor målestokken i forhold til en lang række tiltag var det ganske enkle spørgsmål: Har indsatsen resulteret i, at den ledige er kommet i lønnet arbejde? Ja / Nej? Denne form for måling er relativt enkel, men har stort set ingen skalering, og giver derfor ingen form for oplysninger om, hvor tæt på et givet mål man har været. Hvis målet er 50 og man har opnået 40 kan afstanden mellem 40 og 50 være meget lille i anstrengelse, men afstanden mellem 50 og 52 kan være uhyre stor i kraftanstrengelse. Tænk bare på sportsresultaterne. En anden simpel målsætning er bygget ind i konkurrencebegrebet. Her er reglerne konstrueret, så man er sikker på, at der kun er en, der når til målet: at blive nummer 1. Alle andre er højst nr. 2 eller 3 osv. Her kender man heller ikke afstandende mellem nr. 1 og nr. 2. Jo mindre afstanden er, jo mere spændende er konkurrencen. Logisk set er forskellen mellem to næsten lige gode en bagatel. Men identificerer man sig med konkurrencebegrebet, får man adgang til et kildevæld af motivation hos de, der tror på, der er noget at vinde. 3

4 GAS - Goal attainment Scaling Goal attainment Scaling blev opfundet af Kiresuk og Sherman i 1968 til brug i psykiatrien, som en protest mod mål på faste intervaller som fx. ratingsskales. En skala har udefra definerede måleenheder. En valideret skala har måleenheder fastlagt på grundlag forholdende i valideringspopulationen og tager ikke individuelle hensyn. I en konkret situation kan en skala være tilpasset målestokken hos den eller dem, der skal måles. Goal Attainment Scaling med kælenavnet GAS er bygget op over skalaer, der er tilpasset situationen. Se skemaet nedenfor: Målopnåelsesskema Måltsat d.: Målsætter: Opfølgning d.: Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Motion Prioritet i %: Prioritet i %: Prioritet i %: Prioritet i %: 5. Meget mere end forventet En halv times motion dagligt 4. Mere end forventet En halv times motion 4 x ugl. 3. Forventet En halv times resultat 2. Mindre end forventet 1. Meget mindre end forventet motion 3 ugl. En times motion 1x ugl. En times motion hver 14 dag. Signaturer: X = niveau ved start V= niveau ved opfølgning Princippet i GAS er at der udvikles en individuel skala, der er forhandlet/ tilpasset den aktuelle situation og ikke en eller anden udviklet standard. I den tilhørende bog (Kiresuk) beskrives principperne yderligere 1. GAS blev anvendt som psykoterapeutisk metode. Behandlingen bestod at klienten mødte frem og fra gang til gang forhandlede sit GAS-skema med henblik på at definere målsætninger, så små at klienten selv kunne nå dem. Der er flere erkendelser om målsætninger gemt i denne metode. For det første at målsætningerne er forhandlede og tilpassede til de skridt klienten er i stand til at tage. De kan gøres så små, at sandsynligheden for succes og dermed motivationen øges. Målestokken for gode mål er at de skal være så små som muligt, men store nok til at opfyldelsen af dem opleves som en forskel. 1Kiresuk, T. J., Smith, A., & Cardillo, J. E. (Eds.). (1994). Goal Attainment Scaling: Applications, Theory, and Measurement. Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates. 4

5 For det andet fører en målestok, der går fra 'meget mindre 'til 'meget mere' end forventet til, at der indbygges en målestok i klienten. Man vil løbende være bevidst om, at man nærmer sig mindre end forventet eller mere end forventet. Det giver en løbende og mere præcis selv feed-back, som ikke findes hvis der kun findes en defineret målsætning. For det tredje er der en prioriteringsproces. De enkelte temaer er prioriterede således, at man fordeler 100% over de udvalgte temaer. Det sikrer en prioriteringsproces, der yderligere kan fokusere motivation og indsats, da ikke alle mål behøver at være lige vigtige. For det fjerde vil en løbende revision af målestokken give anledning til en realitetskorrektion i forhold til det realistisk opnåelige. For det femte er der i skemaet afsat plads til en Målsætter. Målsætteren er en ekstern person, der godkender målsætningen. Erfaringerne viser at sandsynligheden for at både behandler og klient kommer til at sætte for høje mål er uendeligt nærliggende. Det medfører uundgåeligt oplevelsen af fiasko og dermed faldende motivation, mens realistiske mål giver appetit på succes. I videreudviklingen af GAS (GAS-Danmark) har man taget højde for at målopnåelse kan involvere drøftelser af planen for opnåelse og at andre end klienten skal gøre noget for at realisere et mål, og at andre derfor skal inddrages i GAS en 2. Erfaringer med anvendelse af GAS i praksis viser, at den stiller betydelige krav til kommunikative/terapeutiske færdigheder og en stærk ledelse af forløbet for at fastholde anvendelsen af GAS-processen. GAS i modificeret form anvendes regelmæssigt som måleredskab i forskningsprojekter. Der findes forskellige metoder til talmæssig bearbejdning af resultaterne ved hjælp af en standardiserede T- scores, men GAS frembringer også megen kvalitativ information 3. En afledt model, der anvendes af ergoterapeuter hedder COPM (Canadian occupational performance measurement) 2 GAS-netværket. (2005). GAS DANMARK - Metode kompetence kontekst. København: Videnscenter for Socialpsykiatri, tlf Tennant, Alan (2007). Goal attainment scaling: Current methodological challenges. Disability & Rehabilitation, 29 (20), Retrieved March 04, 2008, from 5

6 Funktionsskalering (FUS-måling eller SOF-measurement) Personligt notat må ikke citeres På grund af copyrightvilkår er det ikke muligt at offentliggøre detaljer af nedenstående metode. Detaljer er tilgængelige for købere af bogen:. Paul W. Clement Outcomes & Incomes The Guildford Press, 1999 Der er udviklet et system til evaluering af terapeutisk effektivitet (treatment effectiveness i modsætning til treatment efficacy) i privat praksis. Clement var oprindelig inspireret af principperne bag GAS. Hans formål var udvikle en metode, der egner sig til anvendelse af terapeuter og patienter i praksis. Han har udviklet SOF, da mange terapeuter tager meget forskellige skalaer og spørgeskemaer i anvendelse, men mangler en fælles måde at sammenfatte resultaterne på. Han arbejder ud fra en ide om at se hver del af en behandling som en selvstændig undersøgelse, hvor det muligt at gennemføre en slagsmeta-analyse af de samlede forløb, beregne en standardafvigelse og en effect size Han arbejder med forskellige metoder (fire), der bestemmes af, hvor standardiserede målemetoder han tager i anvendelse. Her gennemgås metode 1, der dels illustrerer den simpleste udgave af metode, og som specielt egner sig til registrering af målopnåelse. Funktionskala-skemaet Han anvender et skema, der ser ud som følger: Tema nr. Dato Beskrivelse af problem/ målsætning FUS1 FUS2 FUS3 FUS4 Måletidspunkt Informant Antal scoringer FUS- gennemsnit FUS- standardafvigelse Effect Size Skemaet kan anvendes hvad enten der er tale om problemer eller målsætninger. Processen: Der udfyldes et skema med angivelse af problemer - og målsætninger i beskrivelsesfeltet. Det sker som led i den almindelige behandlingsindsats. Bed klienten/informanterne om at vurdere hvert problem/målsætning på en FUS-skala fx. fra Se eksemplet på et problemskema. Et målsætningsskema vil se anderledes ud. 6

7 Det interessante er at, der kan anvendes forskellige skalaer også standardiserede ratingsscales, der alle sammen oversættes til en FUS-skala. Efter udfyldelsen omsættes teksten til værdier i første kolonne, gennemsnit og standardafvigelse beregnes. Ved efterfølgende evalueringer gives en kopi af det tidligere udfyldte skema. Udlever FUS-skalaen til klient/informanter Nu udfyldes den næste FUS-kolonnne FUS-gennemsnit, standardafvigelse og effect-size beregnes evt. på stedet og Resultatet drøftes med klient/informanter Udarbejdelse af en FUS-skala Der findes et 10 punkts standardskema til brug for vurdering af problemer. Skemaet er delvis antydet i nedenstående figur. FUS-score Betegnelse Sammenligning med andre 10 Fremragende funktion Bedre end 90% af dem, der kan sammenlignes med 7 Lidt problematisk 90% gør det bedre end jeg. 4 Et stort problem 99% gør det bedre end jeg. 3 Ingen funktionsevne på dette område 1 Vedvarende fare for at skade mig selv eller andre. 0 Ingen relevans Ude af stand til at gennemføre dette Problemets omfang Intet problem Det har været overvejet at søge hjælp om dette problem Mange har foreslået mig at søge hjælp Skalaens intervaller i standardudgaven er: Fremragende funktion, god funktion, lidt problematisk, noget problematisk, moderat problematisk, alvorligt problem, stort problem, ude af stand til at fungere, let faretruende, meget faretruende. Som det fremgår er skalaen bygget op så den for en given sammenligningsgruppe vil få karakter af en normalfordeling. (En statistisk forudsætning for ES-beregningen men af mindre betydning i praksis) Denne grundskala kan tilpasses det konkrete formål. Det er således muligt at forhandle nuancerede målsætninger svarende til GAS-princippet. Jo flere relevante intervaller, det er muligt at identificere jo lettere vil det være at identificere forandringer til den ene eller anden side. Skalaen bør kun anvendes på områder, hvor der ved start er forbedringsmuligheder/ målsætninger dvs. området fra 7 og nedefter. Tilsvarende giver 1-3 værdierne som vist her sjældent mening. 7

8 Beregningen af effect-size Én ting er at beregne ES, noget andet er at vurdere størrelsen af en ES. Cohen (1969) kalder 0.20 for en lille effekt, 0,50 for middel og og 0.80 for en stor effekt. Clement bruger som et grundlag for vurderingen af en effekt/size en sammenlignende analyse af 475 kontrollerede undersøgelser af terapeutisk effekt. Der var 1766 mål på effect-size og gennemsnittet var This average provides a reference point for each therapist to meet or beat. Selvom man ikke finder dette sammenligningsgrundlag anvendeligt kan man jo lave sammenligning på tværs af sine egne klientgrupper, have sine egne standarder og se på udviklingen af ES over tid. Clement anvender sig selv som standard, da han har en gennemsnitlig ES på Clement skelner mellem statistisk, klinisk og social signifikans. Praktikeren leder ikke efter eksperimentelle effekter, men efter brugbare effekter (s.63) ES giver ingen oplysninger om sværhedsgraden ved indsatsens start. Clement foreslår at klinikeren kan omregne startvurderingen den gennemsnitlige FUS-score og gange den med 10. Derved får man et groft mål på placeringen på en GAF (Global assesessment of Functioning) Dette giver argumenter for at en ES på 1.0 er en stor forandring, (= eet trin i GAF) mens 2.0 er en meget stor forandring. Han foreslår derfor at en ES på 1.0 er minimum for en klinisk betydningsfuld forandring. En social betydningsfuld forandring sker, når man bevæger sig ind i et normal område. 8

9 ProMES The productivity Measurement and Enhancement System ProMES er en særlig strategi til produktivitetsmåling baseret på en bottom-up strategi, hvor produktiviteten og produktivitetsmålet defineres af de mennesker, der er producerende. Produktivitet skal her forstås som værdiskabelse. Hermed ophæves den vanvittige skelnen mellem produktivitet og kvalitet! Den har tydelige rødder i Goal Attainment Scaling oversat til organisatoriske forhold. Den minder på mange områder om Balanced scorecards, men har en helt anden 'flavour'. ProMes er udviklet af den amerikanske organisationspsykolog Robert D. Pritchard, der er professor på University of Central Florida. Udviklingen er påbegyndt omkring 1990, og der er en omfattende litteratur knyttet til metoden. Metoden finder anvendelse i Holland og Sverige. I Sverige har en øjenafdeling sidste år fået en kvalitetspris ved anvendelse af ProMES. Derudover er den ukendt i det meste af Europa. Kort fortalt måles produktiviteten ved hjælp af en række indikatorer, som en gruppe medarbejdere har valgt som (godkendte) mål på deres produktivitet og ved hjælp af en skalering, som medarbejderne har konstrueret på baggrund af deres kendskab til arbejdsprocessen, der er knyttet til indikatorerne. Det giver mulighed for etablering af et feed-backsystem med nuancerede læringsmuligheder. ProMES er speciel gennem den proces, der knytter sig til udarbejdelsen af indikatorer og skalaer. Det er en proces, som gennem sit eget forløb antages at være produktivitetsforbedrende, fordi den skaber en høj grad af fælles forståelse af målene, afklarer mange forskellige opfattelser af sammenhængene mellem indsats og produktivitet og skaber ejerskab til indikatorerne. Efter processens afslutning foreligger et måleredskab, der egner sig systematisk og løbende tilbagemelding. Processen Processen er i hovedtræk følgende (Pritchard, 2007) 1. Tilvejebringelse af forudsætninger 2. Etablering af design-team 3. Fastsættelse af målsætninger 4. Udvælgelse og godkendelse af indikatorer 5. Udvælgelse og godkendelse af sammenhænge 6. Feed-back rapporter 7. Feed-back møder 8. System-revision 1. Tilvejebringelse af forudsætninger Der er en række organisatoriske forudsætninger, der skal være i orden før processen kan starte. De handler om involvering af de nødvendige aktører, undersøgelse af om forudsætningerne (tillid, ønske om forbedringer, positiv indstilling til deltagelse) er i orden, tilvejebringelse af et tilstrækkeligt højt informationsniveau i organisationen, sikre at der er ressourcer til proces og implementering, drøftelse af følsomme temaer (jobtab, tilknytning til lønsystem etc.) 9

10 2. Etablering af design-team Processen gennemføres af en facilitator i et (leder)team på indtil 10 personer, som kan være hele gruppen eller en undergruppe, som kommunikerer med resten. 3. Fastsættelse af målsætninger Design teamet udarbejder et sæt af målsætninger, der skal opfylde en række kriterier: Klart formulerede Tydelig angivelse af målsætningens værdi for organisationen Skal dække alle vigtige aspekter af arbejdet Skal være i overensstemmelse med organisationens overordnede målsætninger Den overordnede ledelse skal kunne godkende de enkelte målsætninger Listen skal være overkommelig (3-8 målsætninger) 4. Udvælgelse og godkendelse af indikatorer For hver målsætning udarbejdes et sæt af indikatorer. Erfaringerne har vist at forskellige kategorier af indikatorer har gjort nytte: Output kan måles som antallet af producerede enheder Parathed kan måles ved, hvor hurtigt man reagerer på en efterspørgsel Standard kan måles ved, hvor mange % af forventet produktion Ressourcetilgang, hvis man f.eks. har indflydelse på hvor mange, der har modtaget en bestemt form for træning. Forebyggelse måles bedst ved indikatorer på nærved-situationer Bruger/kundetilfredshed Fungerende samspil med andre enheder Hver indikatorer skal opfylde en række kriterier for gode indikatorer: Indikatorer skal være i overensstemmelse med målsætningerne i resten af organisationen. Hvis indikatorerne blev maksimerede ville det være en fordel for organisationen. Indikatorerne skal være valide mål for målsætningerne. Alle vigtige aspekter af målsætningerne skal være dækket af indikatorerne. Ledelse på højst mulige overordnede niveau skal kunne godkende indikatorerne. Indikatorerne skal i overvejende grad været under afdelingens kontrol. Indikatorer skal være forståelige og meningsfulde for medarbejderne. Det skal være muligt at skaffe information om indikatorer med regelmæssige mellemrum. Det skal være økonomisk og organisatorisk overkommeligt at indsamle oplysninger om indikatorerne. Indikatorerne skal hverken være for generelle eller for specifikke. 5. Udvælgelse og godkendelse af sammenhænge Næste skridt afgørende skridt er udviklingen af produktivitetssammenhænge. Det betyder, at man for hver indikator fastlægger maksimums- og minimumsværdier, og vurderer hvor meget den enkelte indikator bidrager til enhedens overordnede produktivitet. Gennem denne vurdering sættes de enkelte indikatorer ind på en fælles skala, hvilket gør det muligt at kombinere de forskellige indikatorer til et enkelt mål. 1

11 Processen sker gennem en proces, hvor nedenstående skema udfyldes: Indikator Maximal indikator Værdi Minimal indikator værdi ProMES Produktivitetssammenhænge Forventet minimums værdi Rangorden for max. Værdi Effekt af max. Værdi Rangorden af min. værdi Effekt af minimum værdi Maksimal indikator værdi Maksimal indikatorer værdi er den værdi en indikatorer vil have, når den er udtryk for det størst mulige bidrag til produktiviteten. Minimal indikator værdi Minimal indikator værdi er den værdi en indikatorer vil have, når den er udtryk for det lavest mulige bidrage til produktiviteten. Forventet minimums værdi Den forventede minimumsværdi er den indikatorværdi, som hverken giver anledning til særlig anerkendelse eller misbilligelse. Rangorden for maksimal værdi De enkelte indikatorer rangsordnes i forhold til hinanden, således at den indikator, som på sit maksismum har størst betydning for produktiviteten får nr. 1, og så fremdeles Effekt ved maksimal værdi Den indikator, der på sit maksimum har størst værdi højeste rang får tildelt en maksimal effektværdi på 100. De øvrige indikatorer tildeles relative værdier i forhold til den mest værdifulde indikator. Rangorden af minimal værdi De enkelte indikatorer rangsordnes i forhold til hinanden, således at den indikator, som på sit mininum har størst betydning (negativ) for produktiviteten får nr. 1, og så fremdeles Effekt af minimumsværdi Den indikator, der på sit minimum har størst negativ værdi højeste rang får tildelt en maksimal effektværdi på minus 100 ELLER en anden relevant størrelse. De øvrige indikatorer tildeles relative værdier i forhold til den mest værdifulde indikator. Det kan lyde rigtig teknisk, men det interessante er, at det netop er gennem disse diskussioner, at der udvikles en høj grad af gensidig forståelse af sammenhængende i virksomheden. 1

12 Udarbejdelse af produktivitetstabel. De udarbejdede værdier kan nu lægges ind i et skema for hver indikator som vist i figuren. Den forventede minimumsværdi lægges ind på 0 - linjen. Den maksimale værdi anføres ved 100, da denne indikatorer har fået højeste værdi. Den minimale værdi (50%)anføres ved effektivitetscoren -80, da den blev tillagt denne værdi Effectiveness % (Minimum) 80% Percent R epair Demand Met 100% (Maximum) 1

13 Næste opgave er herefter at forbinde de tre punkter med hinanden. Det kræver diskussionen af sammenhængen mellem indikatoren og produktiviteten idet sammenhængene kan have meget forskellige former som vist i næste figur: 1

14 QUALITY OF REPAIR #1 QUALITY OF REPAIR #2 EFFECTIVENESS PERCENT RETURN RATE EFFECTIVENESS PERCENT PASSING INSP. MEETING REPAIR DEMAND EFFECTIVENESS PERCENT DEMAND MET MEETING TRAINING NEEDS EFFECTIVENESS PERCENT TRAINING MET 1

15 Feed-back rapporter Der skal tages stilling til hvilke oplysninger, der skal indgå i feed-back rapporten. På baggrund af de indsamlede indikatoroplysninger udarbejdes nedenstående feed-back rapport. Der kan også tilføjes oplysninger om udvikling siden starten på forløbet etc. Der skal tages stilling til, hvor hyppigt rapporten skal laves. Indikatordata Effektivitetsscore Sidste måling Forandring siden sidst Reperationskvalitet Retur 6% +60 Kvalitetskontrol 95% -10 Imødekomme krav % krav der er opfyldt 90% +10 Opfylde træningsbehov % kvalificerede i forhold til behov 80% -20 Effektivitetsscore i alt +40 Det er muligt, at beregne hvor meget en øget indsats på en indikator vil betyde for den samlede produktivitet og dermed få et argument for fremtidig prioritering. Et eksempel kan ses nedenfor: Priorities for Increasing Productivity Priorities for Increasing Productivity: Electronic Maintenance Unit Change Priorities for: April Gain in Effectiveness Percent demand met from 90% to 100% +90 Percent qualified (training) form 80% to 90% +20 Percent quality control inspections passed from 95% to 100% Return Rate from 6% to 4% +5 Hvis der er et ønske om, at forskellige afdelinger skal sammenligne deres produktivitet kan det ikke gøres ved at sammenligne direkte på produktivitetsscoren. Det kan imidlertid gøres ved at se på produktivitetsscoren som en % af de sammenlagte maximale produktivitetsværdier. Hele systemet kan udvides så forskellige gruppers effektivetsscore rekalkuleres til en afdelingscore etc. etc

16 Feed-back møder På baggrund af rapporten afholdes feed-back møder, hvor man drøfter hvilke forhold, der kan bidrage til at belyse udviklingen, og hvad man kan lære af det. Implementering og system-revision Forfatterne har en række erfaringer omkring hyppigt opståede problemstillinger omkring implementering. Specielt indikatorudviklingen kan være en vanskelig proces. De foreslår at systemet revideres med faste mellemrum f.eks. årligt. 1

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Lundbeck & S-O Gruppen PERSONLIG LØN. Samarbejde. Udvikling af nyt løn- og performancesystem, og dets anvendelse som ledelsesværktøj.

Lundbeck & S-O Gruppen PERSONLIG LØN. Samarbejde. Udvikling af nyt løn- og performancesystem, og dets anvendelse som ledelsesværktøj. Initiativ Samarbejde Resultat Lundbeck & S-O Gruppen PERSONLIG LØN Kvalitet Fleksibilitet Udvikling af nyt løn- og performancesystem, og dets anvendelse som ledelsesværktøj. Udfordringen Lundbeck Supply

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Mentorens værktøjskasse

Mentorens værktøjskasse Mentorens værktøjskasse Den vigtigste forudsætning for at kunne fungere som en god mentor i DJ mentor, er et oprigtigt ønske om at stille sin erfaring og opmærksomhed til rådighed for et mindre erfarent

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal er den enkle, webbaserede indgangsvinkel til ProMark både når det drejer sig om registrering af egen tid og opgaver, information og udførelse af konkrete arbejdsopgaver. kører i en webbrowser og kan også

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Projektstyring. Dag 3

Projektstyring. Dag 3 Akademifaget Projektstyring Dag 3 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Analyse Projektmandat Mål delmål Produktbaseret planlægning

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forbedring af konkurrenceevne

Forbedring af konkurrenceevne Forbedring af konkurrenceevne Plant Manager Klaus Breinholt Hvor kommer jeg fra Dantherm Air Handling A/S Ligger i Skive Vi er ca 250 medarbejdere Ca. 130 timelønnede Eksport-andel: 80-90% Er en del af

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Sagsnr.: Dok.nr.: 08/31753 225724 Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Med vedtagelsen af den nye politiske styringsmodel ved sammenlægningen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere