Indledning. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden."

Transkript

1 Indledning Mål og målsætninger er heldigvis ét af de ord, som vi omgås uden hver gang at tænke for meget over hvad vi siger. Men de fylder vores liv fra morgen til aften. Ikke blot fylder de vores liv. De er også fyldet i vores liv. Når vi på sommerens første rigtige solskinsdag med glæde aftaler at I aften skal vi have grillmad laver vi en målsætning dvs. et udsagn om en fremtidig tilstand, der udløser en længere indkøbs- og tilrettelæggelsesplan, hvis realisering skaber forventningsfyldte aktiviteter og delmål på vejen til aftenhyggen. Mål er altså en forudsigelse af en ønsket fremtidig situation, der skabes over et tidsrum, hvis forløb man kun har en delvis indflydelse på. Målsætninger vil derfor altid have karakter af forventninger, der hvis de bare gradbøjes ganske lidt bliver til krav. Dagene er fyldte med større eller mindre mål og delmål sammensat i sindrige mønstre, og hvis realisering i samspillet med de mange begivenheder, der er uden for vores kontrol, skaber vores liv. Vi er bevidst eller ubevist medvirkende i myriader af målsætninger: andre menneskers målsætninger, foreningers og samfundsmålsætninger. Når jeg så står ved en myretues myldrende liv af små væsner, der hver for sig er travlt optaget af deres gøremål, kan man ikke lade være med at få den tanke, at de næppe hver for sig er klar over myretuens mission og målsætning, og bevidste om hvordan deres helt individuelle gøremål resulterer i en myretue og en livsform, der ikke adskiller sig i form og funktion fra alle andre myretuer. Pludselig er jeg havnet midt i et af tilværelsens fundamentale spørgsmå, om hvorvidt målrettethed er resultatet af et mål eller er produktet af en formel (instinkt). Inden for visse rammer synes det dog at have mening, at tale om at målopnåelse er resultatet af mål. Målopnåelse sker når grillen er tændt og måltidet blev en rigtig grillaften. Vi har produceret noget af værdi. Mål kan knytte sig til værdier. Det kan være vores egne eller andres, men værdierne klistrer til begrebet. Mål er attraktive og energiskabende. Vi kan ikke have negative mål de bliver straks vendt til noget positivt Vi kan have som mål at undgå noget. Den slags mål føles helt anderledes, men der er stadig energiskabelse knyttet til det. Med målbegreberne tager vi altså hul på hele motivationspsykologien. Disse udsagn om fremtidige tilstande kan være meget mere diffuse end en grill-aften. Som for eksempel: Nu skal vi rigtig nyde de sidste feriedage. Det er, som om den formulering ikke duer som målsætning, selv om den også antyder noget attraktivt og energiskabende. Formuleringen har mere karakter af en drøm vi er tæt på det såkaldt irrationelle. Det bliver det ikke mindre energiskabende af. Måske er vores evne til at drømme en proces der virkelig kan sætte følelserne i gang og blive en af de stærkeste kræfter vi kender. Præsteskaber, politikere og markedsføringsfolk er ikke i tvivl. Der er altså noget positivt ved målsætninger. Målsætninger knytter sig, uden at vi tænker over det, til forandring. Det er en af begrebets såkaldte tilsnigelser. Man får en betydning med, der ikke hører til. En modstand mod målsætninger hænger ofte sammen med et indbygget krav om forandringer. Der kan være lige så meget målsætning i bevarelse af en tilstand som i en forandring. Lider man af en uhelbredelig fremadskridende sygdom vil bevarelse eller forsinkelse være et meget attraktivt mål. Forskellen på drømme og målsætninger er målbarheden. 1

2 Til målsætninger knytter sig altså forestillingen om mål - sætning. Mål-sætning er fastlæggelse af noget måleligt. Der knytter sig en målestok til målsætningerne. Ud over de klassiske målestokke af længder, rumfang, vægt, tid kan vi knytte andre mål- sætninger til. Der er noget rationelt over målsætninger. Atter en tilsnigelse. Nu skal verden holde fred, mens jeg holder ferie er en formulering om en ønsket fremtidig tilstand, der ikke holder som målsætning. Dermed siger vi også, at målsætninger handler om noget som udsigeren på en eller anden måde har indflydelse mere eller mindre på. Målsætninger har ejere. Mange målsætninger bliver formuleret i situationer med mange aktører, der ikke føler lige stort ejerskab til en målsætning. Graden af ejerskab er formentlig en afgørende egenskab ved en målsætning, hvis man skal forstå dens motiverende kraft. Sådan kunne jeg sikkert blive ved et stykke tid med at afdække de mange betydninger, der knytter sig til begrebet målsætning, men mit ærinde er ganske jordbundet, for jeg vil som måler mand samle tanker og metoder omkring måling af målsætninger. De ovenstående betydninger er nemlig vigtige, hvis man skal mål-sætte mere systematisk, end vi gør i hverdagen. Måling af målopnåelse i praksis Drømme går i opfyldelse, mål opnås. Måling af målopnåelse slipper man ikke uden om. Der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre inden for et forskningsprojekts rammer, og hvad der er muligt i en praktisk hverdag. Jeg har samlet nogle metoder, som jeg mener, indeholder nogle generelle principper for målopnåelse. Det er metoder, som er velegnede til modifikation og anvendelse i andre sammenhænge end de oprindelig tænkte. Det er metoder, hvis anvendelse i sig selv bidrager til processen. Dvs. opfylder mine generelle krav til bæredygtig dokumentation. (se Fra Management by objectives og New public management til individuelle handleplaner Vi er midt i en måletid. I new public management er det blevet til at målsætninger aftales i form af kontrakter (virksomhedsplaner), som går i en ubrudt kæde fra top til bund i det offentlige. På klientniveauet er det blevet til et utal af forskellige former for handleplaner fx. nu også elevplaner, hvor der med den enkelte aftales målsætninger og planer for realisering af dem. Erfaringer fra 10 års arbejde med individuelle handleplaner har lært mig at målsætninger skal omgås med rettidig omhu og megen omtanke, hvis ikke de skal gøre mere skade end gavn. Den gode målsætning Den vedvarende omgang med målsætninger har med tiden ført til formuleringen af en række regler for gode målsætninger. Det smarteste regelsæt hedder SMART, smart fordi man netop kan huske ordet, hvor bogstaverne er begyndelsesbogstavderne for de fem regler: S= Specifikke M= Målbare, A= Acceptable ; R= Realistiske; T= Tidsbestemte 2

3 Forskellige steder er de samme bogstaver oversat lidt forskelligt. Det lyder smart, men der knytter sig rigtig mange overvejelser til hver af kriterierne. Det specielle måleproblem er, at målbare mål ikke altid er specifikke, acceptable, realistiske og tidsbestemte. Det viser sig også, at der kan laves adskillige andre udgaver af reglerne for gode målsætninger. Det har været tilfældet i projektet Ledelse af handleplansarbejde, hvor der har siddet fagfolk, der omhyggeligt har formuleret andre succeskriterier. LLL-modellen FRIVIM Levende, lærende, procesorienterede Fleksible rummelige individuelle virkende meningsfyldte Der er li'som et par verdner til forskel og hvilken udgave er nu den smarteste og hvorfor? Simple målsætningsmålinger Ja/nej målinger Vi kender denne type af målsætninger fra arbejdsmarkedspolitikken, hvor en af målsætningerne har været at få ledige i arbejde og hvor målestokken i forhold til en lang række tiltag var det ganske enkle spørgsmål: Har indsatsen resulteret i, at den ledige er kommet i lønnet arbejde? Ja / Nej? Denne form for måling er relativt enkel, men har stort set ingen skalering, og giver derfor ingen form for oplysninger om, hvor tæt på et givet mål man har været. Hvis målet er 50 og man har opnået 40 kan afstanden mellem 40 og 50 være meget lille i anstrengelse, men afstanden mellem 50 og 52 kan være uhyre stor i kraftanstrengelse. Tænk bare på sportsresultaterne. En anden simpel målsætning er bygget ind i konkurrencebegrebet. Her er reglerne konstrueret, så man er sikker på, at der kun er en, der når til målet: at blive nummer 1. Alle andre er højst nr. 2 eller 3 osv. Her kender man heller ikke afstandende mellem nr. 1 og nr. 2. Jo mindre afstanden er, jo mere spændende er konkurrencen. Logisk set er forskellen mellem to næsten lige gode en bagatel. Men identificerer man sig med konkurrencebegrebet, får man adgang til et kildevæld af motivation hos de, der tror på, der er noget at vinde. 3

4 GAS - Goal attainment Scaling Goal attainment Scaling blev opfundet af Kiresuk og Sherman i 1968 til brug i psykiatrien, som en protest mod mål på faste intervaller som fx. ratingsskales. En skala har udefra definerede måleenheder. En valideret skala har måleenheder fastlagt på grundlag forholdende i valideringspopulationen og tager ikke individuelle hensyn. I en konkret situation kan en skala være tilpasset målestokken hos den eller dem, der skal måles. Goal Attainment Scaling med kælenavnet GAS er bygget op over skalaer, der er tilpasset situationen. Se skemaet nedenfor: Målopnåelsesskema Måltsat d.: Målsætter: Opfølgning d.: Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Motion Prioritet i %: Prioritet i %: Prioritet i %: Prioritet i %: 5. Meget mere end forventet En halv times motion dagligt 4. Mere end forventet En halv times motion 4 x ugl. 3. Forventet En halv times resultat 2. Mindre end forventet 1. Meget mindre end forventet motion 3 ugl. En times motion 1x ugl. En times motion hver 14 dag. Signaturer: X = niveau ved start V= niveau ved opfølgning Princippet i GAS er at der udvikles en individuel skala, der er forhandlet/ tilpasset den aktuelle situation og ikke en eller anden udviklet standard. I den tilhørende bog (Kiresuk) beskrives principperne yderligere 1. GAS blev anvendt som psykoterapeutisk metode. Behandlingen bestod at klienten mødte frem og fra gang til gang forhandlede sit GAS-skema med henblik på at definere målsætninger, så små at klienten selv kunne nå dem. Der er flere erkendelser om målsætninger gemt i denne metode. For det første at målsætningerne er forhandlede og tilpassede til de skridt klienten er i stand til at tage. De kan gøres så små, at sandsynligheden for succes og dermed motivationen øges. Målestokken for gode mål er at de skal være så små som muligt, men store nok til at opfyldelsen af dem opleves som en forskel. 1Kiresuk, T. J., Smith, A., & Cardillo, J. E. (Eds.). (1994). Goal Attainment Scaling: Applications, Theory, and Measurement. Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates. 4

5 For det andet fører en målestok, der går fra 'meget mindre 'til 'meget mere' end forventet til, at der indbygges en målestok i klienten. Man vil løbende være bevidst om, at man nærmer sig mindre end forventet eller mere end forventet. Det giver en løbende og mere præcis selv feed-back, som ikke findes hvis der kun findes en defineret målsætning. For det tredje er der en prioriteringsproces. De enkelte temaer er prioriterede således, at man fordeler 100% over de udvalgte temaer. Det sikrer en prioriteringsproces, der yderligere kan fokusere motivation og indsats, da ikke alle mål behøver at være lige vigtige. For det fjerde vil en løbende revision af målestokken give anledning til en realitetskorrektion i forhold til det realistisk opnåelige. For det femte er der i skemaet afsat plads til en Målsætter. Målsætteren er en ekstern person, der godkender målsætningen. Erfaringerne viser at sandsynligheden for at både behandler og klient kommer til at sætte for høje mål er uendeligt nærliggende. Det medfører uundgåeligt oplevelsen af fiasko og dermed faldende motivation, mens realistiske mål giver appetit på succes. I videreudviklingen af GAS (GAS-Danmark) har man taget højde for at målopnåelse kan involvere drøftelser af planen for opnåelse og at andre end klienten skal gøre noget for at realisere et mål, og at andre derfor skal inddrages i GAS en 2. Erfaringer med anvendelse af GAS i praksis viser, at den stiller betydelige krav til kommunikative/terapeutiske færdigheder og en stærk ledelse af forløbet for at fastholde anvendelsen af GAS-processen. GAS i modificeret form anvendes regelmæssigt som måleredskab i forskningsprojekter. Der findes forskellige metoder til talmæssig bearbejdning af resultaterne ved hjælp af en standardiserede T- scores, men GAS frembringer også megen kvalitativ information 3. En afledt model, der anvendes af ergoterapeuter hedder COPM (Canadian occupational performance measurement) 2 GAS-netværket. (2005). GAS DANMARK - Metode kompetence kontekst. København: Videnscenter for Socialpsykiatri, tlf Tennant, Alan (2007). Goal attainment scaling: Current methodological challenges. Disability & Rehabilitation, 29 (20), Retrieved March 04, 2008, from 5

6 Funktionsskalering (FUS-måling eller SOF-measurement) Personligt notat må ikke citeres På grund af copyrightvilkår er det ikke muligt at offentliggøre detaljer af nedenstående metode. Detaljer er tilgængelige for købere af bogen:. Paul W. Clement Outcomes & Incomes The Guildford Press, 1999 Der er udviklet et system til evaluering af terapeutisk effektivitet (treatment effectiveness i modsætning til treatment efficacy) i privat praksis. Clement var oprindelig inspireret af principperne bag GAS. Hans formål var udvikle en metode, der egner sig til anvendelse af terapeuter og patienter i praksis. Han har udviklet SOF, da mange terapeuter tager meget forskellige skalaer og spørgeskemaer i anvendelse, men mangler en fælles måde at sammenfatte resultaterne på. Han arbejder ud fra en ide om at se hver del af en behandling som en selvstændig undersøgelse, hvor det muligt at gennemføre en slagsmeta-analyse af de samlede forløb, beregne en standardafvigelse og en effect size Han arbejder med forskellige metoder (fire), der bestemmes af, hvor standardiserede målemetoder han tager i anvendelse. Her gennemgås metode 1, der dels illustrerer den simpleste udgave af metode, og som specielt egner sig til registrering af målopnåelse. Funktionskala-skemaet Han anvender et skema, der ser ud som følger: Tema nr. Dato Beskrivelse af problem/ målsætning FUS1 FUS2 FUS3 FUS4 Måletidspunkt Informant Antal scoringer FUS- gennemsnit FUS- standardafvigelse Effect Size Skemaet kan anvendes hvad enten der er tale om problemer eller målsætninger. Processen: Der udfyldes et skema med angivelse af problemer - og målsætninger i beskrivelsesfeltet. Det sker som led i den almindelige behandlingsindsats. Bed klienten/informanterne om at vurdere hvert problem/målsætning på en FUS-skala fx. fra Se eksemplet på et problemskema. Et målsætningsskema vil se anderledes ud. 6

7 Det interessante er at, der kan anvendes forskellige skalaer også standardiserede ratingsscales, der alle sammen oversættes til en FUS-skala. Efter udfyldelsen omsættes teksten til værdier i første kolonne, gennemsnit og standardafvigelse beregnes. Ved efterfølgende evalueringer gives en kopi af det tidligere udfyldte skema. Udlever FUS-skalaen til klient/informanter Nu udfyldes den næste FUS-kolonnne FUS-gennemsnit, standardafvigelse og effect-size beregnes evt. på stedet og Resultatet drøftes med klient/informanter Udarbejdelse af en FUS-skala Der findes et 10 punkts standardskema til brug for vurdering af problemer. Skemaet er delvis antydet i nedenstående figur. FUS-score Betegnelse Sammenligning med andre 10 Fremragende funktion Bedre end 90% af dem, der kan sammenlignes med 7 Lidt problematisk 90% gør det bedre end jeg. 4 Et stort problem 99% gør det bedre end jeg. 3 Ingen funktionsevne på dette område 1 Vedvarende fare for at skade mig selv eller andre. 0 Ingen relevans Ude af stand til at gennemføre dette Problemets omfang Intet problem Det har været overvejet at søge hjælp om dette problem Mange har foreslået mig at søge hjælp Skalaens intervaller i standardudgaven er: Fremragende funktion, god funktion, lidt problematisk, noget problematisk, moderat problematisk, alvorligt problem, stort problem, ude af stand til at fungere, let faretruende, meget faretruende. Som det fremgår er skalaen bygget op så den for en given sammenligningsgruppe vil få karakter af en normalfordeling. (En statistisk forudsætning for ES-beregningen men af mindre betydning i praksis) Denne grundskala kan tilpasses det konkrete formål. Det er således muligt at forhandle nuancerede målsætninger svarende til GAS-princippet. Jo flere relevante intervaller, det er muligt at identificere jo lettere vil det være at identificere forandringer til den ene eller anden side. Skalaen bør kun anvendes på områder, hvor der ved start er forbedringsmuligheder/ målsætninger dvs. området fra 7 og nedefter. Tilsvarende giver 1-3 værdierne som vist her sjældent mening. 7

8 Beregningen af effect-size Én ting er at beregne ES, noget andet er at vurdere størrelsen af en ES. Cohen (1969) kalder 0.20 for en lille effekt, 0,50 for middel og og 0.80 for en stor effekt. Clement bruger som et grundlag for vurderingen af en effekt/size en sammenlignende analyse af 475 kontrollerede undersøgelser af terapeutisk effekt. Der var 1766 mål på effect-size og gennemsnittet var This average provides a reference point for each therapist to meet or beat. Selvom man ikke finder dette sammenligningsgrundlag anvendeligt kan man jo lave sammenligning på tværs af sine egne klientgrupper, have sine egne standarder og se på udviklingen af ES over tid. Clement anvender sig selv som standard, da han har en gennemsnitlig ES på Clement skelner mellem statistisk, klinisk og social signifikans. Praktikeren leder ikke efter eksperimentelle effekter, men efter brugbare effekter (s.63) ES giver ingen oplysninger om sværhedsgraden ved indsatsens start. Clement foreslår at klinikeren kan omregne startvurderingen den gennemsnitlige FUS-score og gange den med 10. Derved får man et groft mål på placeringen på en GAF (Global assesessment of Functioning) Dette giver argumenter for at en ES på 1.0 er en stor forandring, (= eet trin i GAF) mens 2.0 er en meget stor forandring. Han foreslår derfor at en ES på 1.0 er minimum for en klinisk betydningsfuld forandring. En social betydningsfuld forandring sker, når man bevæger sig ind i et normal område. 8

9 ProMES The productivity Measurement and Enhancement System ProMES er en særlig strategi til produktivitetsmåling baseret på en bottom-up strategi, hvor produktiviteten og produktivitetsmålet defineres af de mennesker, der er producerende. Produktivitet skal her forstås som værdiskabelse. Hermed ophæves den vanvittige skelnen mellem produktivitet og kvalitet! Den har tydelige rødder i Goal Attainment Scaling oversat til organisatoriske forhold. Den minder på mange områder om Balanced scorecards, men har en helt anden 'flavour'. ProMes er udviklet af den amerikanske organisationspsykolog Robert D. Pritchard, der er professor på University of Central Florida. Udviklingen er påbegyndt omkring 1990, og der er en omfattende litteratur knyttet til metoden. Metoden finder anvendelse i Holland og Sverige. I Sverige har en øjenafdeling sidste år fået en kvalitetspris ved anvendelse af ProMES. Derudover er den ukendt i det meste af Europa. Kort fortalt måles produktiviteten ved hjælp af en række indikatorer, som en gruppe medarbejdere har valgt som (godkendte) mål på deres produktivitet og ved hjælp af en skalering, som medarbejderne har konstrueret på baggrund af deres kendskab til arbejdsprocessen, der er knyttet til indikatorerne. Det giver mulighed for etablering af et feed-backsystem med nuancerede læringsmuligheder. ProMES er speciel gennem den proces, der knytter sig til udarbejdelsen af indikatorer og skalaer. Det er en proces, som gennem sit eget forløb antages at være produktivitetsforbedrende, fordi den skaber en høj grad af fælles forståelse af målene, afklarer mange forskellige opfattelser af sammenhængene mellem indsats og produktivitet og skaber ejerskab til indikatorerne. Efter processens afslutning foreligger et måleredskab, der egner sig systematisk og løbende tilbagemelding. Processen Processen er i hovedtræk følgende (Pritchard, 2007) 1. Tilvejebringelse af forudsætninger 2. Etablering af design-team 3. Fastsættelse af målsætninger 4. Udvælgelse og godkendelse af indikatorer 5. Udvælgelse og godkendelse af sammenhænge 6. Feed-back rapporter 7. Feed-back møder 8. System-revision 1. Tilvejebringelse af forudsætninger Der er en række organisatoriske forudsætninger, der skal være i orden før processen kan starte. De handler om involvering af de nødvendige aktører, undersøgelse af om forudsætningerne (tillid, ønske om forbedringer, positiv indstilling til deltagelse) er i orden, tilvejebringelse af et tilstrækkeligt højt informationsniveau i organisationen, sikre at der er ressourcer til proces og implementering, drøftelse af følsomme temaer (jobtab, tilknytning til lønsystem etc.) 9

10 2. Etablering af design-team Processen gennemføres af en facilitator i et (leder)team på indtil 10 personer, som kan være hele gruppen eller en undergruppe, som kommunikerer med resten. 3. Fastsættelse af målsætninger Design teamet udarbejder et sæt af målsætninger, der skal opfylde en række kriterier: Klart formulerede Tydelig angivelse af målsætningens værdi for organisationen Skal dække alle vigtige aspekter af arbejdet Skal være i overensstemmelse med organisationens overordnede målsætninger Den overordnede ledelse skal kunne godkende de enkelte målsætninger Listen skal være overkommelig (3-8 målsætninger) 4. Udvælgelse og godkendelse af indikatorer For hver målsætning udarbejdes et sæt af indikatorer. Erfaringerne har vist at forskellige kategorier af indikatorer har gjort nytte: Output kan måles som antallet af producerede enheder Parathed kan måles ved, hvor hurtigt man reagerer på en efterspørgsel Standard kan måles ved, hvor mange % af forventet produktion Ressourcetilgang, hvis man f.eks. har indflydelse på hvor mange, der har modtaget en bestemt form for træning. Forebyggelse måles bedst ved indikatorer på nærved-situationer Bruger/kundetilfredshed Fungerende samspil med andre enheder Hver indikatorer skal opfylde en række kriterier for gode indikatorer: Indikatorer skal være i overensstemmelse med målsætningerne i resten af organisationen. Hvis indikatorerne blev maksimerede ville det være en fordel for organisationen. Indikatorerne skal være valide mål for målsætningerne. Alle vigtige aspekter af målsætningerne skal være dækket af indikatorerne. Ledelse på højst mulige overordnede niveau skal kunne godkende indikatorerne. Indikatorerne skal i overvejende grad været under afdelingens kontrol. Indikatorer skal være forståelige og meningsfulde for medarbejderne. Det skal være muligt at skaffe information om indikatorer med regelmæssige mellemrum. Det skal være økonomisk og organisatorisk overkommeligt at indsamle oplysninger om indikatorerne. Indikatorerne skal hverken være for generelle eller for specifikke. 5. Udvælgelse og godkendelse af sammenhænge Næste skridt afgørende skridt er udviklingen af produktivitetssammenhænge. Det betyder, at man for hver indikator fastlægger maksimums- og minimumsværdier, og vurderer hvor meget den enkelte indikator bidrager til enhedens overordnede produktivitet. Gennem denne vurdering sættes de enkelte indikatorer ind på en fælles skala, hvilket gør det muligt at kombinere de forskellige indikatorer til et enkelt mål. 1

11 Processen sker gennem en proces, hvor nedenstående skema udfyldes: Indikator Maximal indikator Værdi Minimal indikator værdi ProMES Produktivitetssammenhænge Forventet minimums værdi Rangorden for max. Værdi Effekt af max. Værdi Rangorden af min. værdi Effekt af minimum værdi Maksimal indikator værdi Maksimal indikatorer værdi er den værdi en indikatorer vil have, når den er udtryk for det størst mulige bidrag til produktiviteten. Minimal indikator værdi Minimal indikator værdi er den værdi en indikatorer vil have, når den er udtryk for det lavest mulige bidrage til produktiviteten. Forventet minimums værdi Den forventede minimumsværdi er den indikatorværdi, som hverken giver anledning til særlig anerkendelse eller misbilligelse. Rangorden for maksimal værdi De enkelte indikatorer rangsordnes i forhold til hinanden, således at den indikator, som på sit maksismum har størst betydning for produktiviteten får nr. 1, og så fremdeles Effekt ved maksimal værdi Den indikator, der på sit maksimum har størst værdi højeste rang får tildelt en maksimal effektværdi på 100. De øvrige indikatorer tildeles relative værdier i forhold til den mest værdifulde indikator. Rangorden af minimal værdi De enkelte indikatorer rangsordnes i forhold til hinanden, således at den indikator, som på sit mininum har størst betydning (negativ) for produktiviteten får nr. 1, og så fremdeles Effekt af minimumsværdi Den indikator, der på sit minimum har størst negativ værdi højeste rang får tildelt en maksimal effektværdi på minus 100 ELLER en anden relevant størrelse. De øvrige indikatorer tildeles relative værdier i forhold til den mest værdifulde indikator. Det kan lyde rigtig teknisk, men det interessante er, at det netop er gennem disse diskussioner, at der udvikles en høj grad af gensidig forståelse af sammenhængende i virksomheden. 1

12 Udarbejdelse af produktivitetstabel. De udarbejdede værdier kan nu lægges ind i et skema for hver indikator som vist i figuren. Den forventede minimumsværdi lægges ind på 0 - linjen. Den maksimale værdi anføres ved 100, da denne indikatorer har fået højeste værdi. Den minimale værdi (50%)anføres ved effektivitetscoren -80, da den blev tillagt denne værdi Effectiveness % (Minimum) 80% Percent R epair Demand Met 100% (Maximum) 1

13 Næste opgave er herefter at forbinde de tre punkter med hinanden. Det kræver diskussionen af sammenhængen mellem indikatoren og produktiviteten idet sammenhængene kan have meget forskellige former som vist i næste figur: 1

14 QUALITY OF REPAIR #1 QUALITY OF REPAIR #2 EFFECTIVENESS PERCENT RETURN RATE EFFECTIVENESS PERCENT PASSING INSP. MEETING REPAIR DEMAND EFFECTIVENESS PERCENT DEMAND MET MEETING TRAINING NEEDS EFFECTIVENESS PERCENT TRAINING MET 1

15 Feed-back rapporter Der skal tages stilling til hvilke oplysninger, der skal indgå i feed-back rapporten. På baggrund af de indsamlede indikatoroplysninger udarbejdes nedenstående feed-back rapport. Der kan også tilføjes oplysninger om udvikling siden starten på forløbet etc. Der skal tages stilling til, hvor hyppigt rapporten skal laves. Indikatordata Effektivitetsscore Sidste måling Forandring siden sidst Reperationskvalitet Retur 6% +60 Kvalitetskontrol 95% -10 Imødekomme krav % krav der er opfyldt 90% +10 Opfylde træningsbehov % kvalificerede i forhold til behov 80% -20 Effektivitetsscore i alt +40 Det er muligt, at beregne hvor meget en øget indsats på en indikator vil betyde for den samlede produktivitet og dermed få et argument for fremtidig prioritering. Et eksempel kan ses nedenfor: Priorities for Increasing Productivity Priorities for Increasing Productivity: Electronic Maintenance Unit Change Priorities for: April Gain in Effectiveness Percent demand met from 90% to 100% +90 Percent qualified (training) form 80% to 90% +20 Percent quality control inspections passed from 95% to 100% Return Rate from 6% to 4% +5 Hvis der er et ønske om, at forskellige afdelinger skal sammenligne deres produktivitet kan det ikke gøres ved at sammenligne direkte på produktivitetsscoren. Det kan imidlertid gøres ved at se på produktivitetsscoren som en % af de sammenlagte maximale produktivitetsværdier. Hele systemet kan udvides så forskellige gruppers effektivetsscore rekalkuleres til en afdelingscore etc. etc

16 Feed-back møder På baggrund af rapporten afholdes feed-back møder, hvor man drøfter hvilke forhold, der kan bidrage til at belyse udviklingen, og hvad man kan lære af det. Implementering og system-revision Forfatterne har en række erfaringer omkring hyppigt opståede problemstillinger omkring implementering. Specielt indikatorudviklingen kan være en vanskelig proces. De foreslår at systemet revideres med faste mellemrum f.eks. årligt. 1

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud

Tættere på praksis. Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Tættere på praksis Bemærkninger om Socialstyrelsens Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Interessegruppen for dokumentation og forskning Dansk Selskab for Psyksosocial Rehabilitering

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af OPI i praksis

Evaluering af OPI i praksis Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte

Læs mere

Page 1 of 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv projekt Generel definition: enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og

Læs mere

Side 1 af 5 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod Formidlingsversion: En

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

ARBEJDET MED STRATEGI

ARBEJDET MED STRATEGI GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på

Læs mere

ARBEJDET MED STRATEGI

ARBEJDET MED STRATEGI GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

LEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest.

LEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest. LEA det er ikke et pigenavn, men et testværktøj Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest Program Hvad er LEA? Præsentation af LEA som værktøj Baggrund for udviklingen af LEA

Læs mere

Det er en evig proces

Det er en evig proces Det er en evig proces 8 at skabe sine mål! Otte skridt i skabelsen af dine mål 1. SKAB KLARHED... 3 1A - Hvad har du elsket i 2012?... 3 1B - Hvad har du udrettet i 2012?... 4 1C - Hvad ønsker du at gentage

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Af Karl Bang Christensen Associate Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet kach@sund.ku.dk Ved dannelsen

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

PERFORMANCE MANAGEMENT

PERFORMANCE MANAGEMENT PERFORMANCE MANAGEMENT 01 05 04 06 03 Performance Management 01 Hvad er performance management og hvorfor bruge det? 03 Dokumentation og indikatorer 04 Ledelsesopgaven 02 Forandringsteori som redskab 02

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

projektimplementering projektrealisering

projektimplementering projektrealisering Mar 18 2011 12:45:04 - Helle Wittrup-Jensen 20 artikler. projekt enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og er afgrænset i forhold til tid og ressourcer Et projekt er en unik

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle Bemærkninger...

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere