Årsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.

Transkript

1 Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab for opfølgning på et budgetår i den selvforvaltende virksomhed og en naturlig fortsættelse af den indgåede selvforvaltningsaftale mellem virksomheden og det politiske udvalg/center. I årsrapporten opgøres det økonomiske resultat med overskud eller underskud for det netop afsluttede budgetår. I årsrapporten foretages ligeledes en opfølgning på selvforvaltningsmål for det forløbne år. Virksomheden kan kommentere på både det økonomiske resultat og målopfyldelsen. Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center. 2. Økonomi 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning Virksomhedens økonomiske overførsel fra 2017 til 2018 samt den opgjorte overførsel fra 2018 til Overførsel fra Kr. Resultat for året Kr. Overførsel til Kr. Procent af bruttobudgettet -0,8 % -= overskud; + = underskud 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat Her under beskrives årsager til overskud eller underskud, bevidst handling, mange uforudsete udgifter, afvikling af underskud, anvendelse af overskud mv. Ved merforbrug over 3% skal udarbejdes særskilt handleplan. : Der skal overføres ca kr. til et projekt Nedsat ventetid i genoptræningen, idet der er blevet bogført for meget løn på projektet i De resterende midler er kommet af vakante stillinger samt usikkerhed i forhold til udgifter/indtægter ved Frit valgsordninger.

2 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene I nedenstående skema skal virksomheden beskrive målopfyldelsen på selvforvaltningsmålene for Vurderingen af målopfyldelsen sker i form af smileys Under oversigten over målopfyldelsen på selvforvaltningsmålene har du mulighed for at uddybe resultatet. For at sikre et hurtigt visuelt overblik over målopfyldelsen anvendes tre forskellige smileys med følgende betydning. Skriv selvforvaltningsmålet ind i nedenstående oversigt og kopier den relevante smiley ind i skemaet herunder. De tre smileys har følgende betydning: Slutopfølgning 2018 Resultatet er nået. Tidsplanen er holdt. Resultatet er i alt overvejende grad nået. Tidsplanen er i alt overvejende grad overholdt. (Forsinkelsen er mindre end 3 måneder) Resultatet er ikke nået Tidsplanen er ikke holdt. Mål ændret Der kan dermed ikke følges op på målet. Kommentarer: Hvis der anvendes røde eller gule smileyer, skal der kortfattet kommenteres på målopfyldelsen: Hvorfor er resultatet/tidsplanen ikke overholdt, hvad er konsekvenserne heraf og hvordan bringer vi os i mål Hvis de anvendes mål ændret skal det beskrives, hvem/hvorfor målet er ændret (ekstern ændring, politisk godkendelse) Nr. Selvforvaltningsmål (navn/titel) (Beskrivelse, formål/mål for hvert enkelt mål findes sidst i dette dokument) Smiley Resultat 1. Udeliv ind i velfærdsydelser Nej 2. Afbureaukratisering Nej Smiley Tidsplan Videreføres målet i 2019? (Ja/nej)

3 3.1. Redegørelse for målopfyldelsen Herunder skal du redegøre for målopfyldelsen. Hvis målet ikke er opfyldt i indeværende år og der derfor er anvendt røde eller gule smileyer, så skal der i tabellen herunder redegøres for konsekvenserne af, at målet ikke er opfyldt. Herudover er du velkommen til i øvrigt at redegøre for målopfyldelsen. (Tabellen vil udvide sig i takt med, at du skriver) Mål Konsekvenser af ikke opfyldt mål samt evt. redegørelse for målopfyldelsen nr. 1 Størstedelen af målene omkring udeliv er nået. Det har dog vist sig at udeliv og træning ikke er fuldstændig anvendelig på skitserede og planlagte vis, hvorfor vi har valgt at dreje dele af målet i mere hensigtsmæssig retning for vores borgere. Konkret er der ikke afviklet træning udendørs på 80% af vores Arthroseborgere idet det ikke er muligt at skabe optimale træningsmuligheder udendørs for disse grupper af borgere. I stedet har vi haft mere end 50% af vores Sundhedsskolehold til udendørs træning over året Det har ikke været muligt at registrere borgere der træner udendørs på en overskuelig måde i Nexus. Derfor er ovenstående tal registreret og sammentalt undervejs af de enkelte konsulenter, hvorfor der er en vis usikkerhed på opgørelsen. 4. Bemærkninger i øvrigt (Mulighed for at komme med bemærkninger til virksomhedens daglige drift i 2018, selvforvaltningsaftalen, selvforvaltningsreglerne m.v.) Dato: Virksomhedsleder: Selvforvaltningsmål for virksomheden. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål Mål i overskrift:

4 nr. Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Etc. Udeliv ind i velfærdsydelser - sundhedscentret Afbureaukratisering Skabelon til selvforvaltningsmål (der skal udfyldes en skabelon pr. mål. Kopier derfor skabelonen til de næste mål) Selvforvaltningsmål nr.: 1: Udeliv ind i velfærdsydelser - sundhedscentret At udeliv er integreret i alle relevante indsatser i Sundhedscentret. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Undersøgelser viser, at udeliv kan være fremmende for både fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel. Blandt andet kan naturen motivere til fysisk aktivitet, hvilket er væsentligt, da fysisk inaktivitet udgør den næststørste risiko for sygdom og tidlig død forårsaget af kroniske sygdomme. Selv korte ophold udendørs kan have positiv effekt, og undersøgelser peger på, at træning i naturen giver bedre fysisk balance og større motivation for at fortsætte træningen efterfølgende. Udeliv har derfor potentiale til både at forebygge og behandle til gavn for folkesundheden. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At der foreligger en kortlægning af barrierer for at inddrage udelivet i indsatserne på Sundhedscentret At alle relevante målgrupper er afdækket At der er udpeget 9-10 frontløbere i Sundhedscentret, som har viden om gavnlig effekt af udeliv og kan omsætte det til daglig praksis, samt kan videregive denne viden til kolleger At 80 procent af athroseholdene afvikles på udefaciliteterne At 25 procent af træning og undervisning i Sundhedsskolen og i Sundhedspakken afvikles på udefaciliteterne Alle teams i sundhedscentret har arbejdet med, hvordan udeliv kan integreres i deres kerneopgave evt. vha. PDSA cirklen (dette for at se, om vi kan integrere udeliv i genoptræningen af borgere med andre diagnoser end arthrose, samt inden for flere velfærdsydelser i Sundhedscentret fx forebyggende hjemmebesøg, alkoholrådgivning, rygestop, sundhedstilbud til medarbejdere, generelle strategiske opgaver i Folkesundhed) At der er tilvejebragt en let og overskuelig måde at måle på, hvor mange hold der er afviklet

5 udendørs; evt. via Nexus Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Måles ved: At følgende aktiviteter er gennemført: Afdækning af barrierer for at inddrage udelivet i flere indsatser i Sundhedscentret 2. kvartal 2018 Inspirationstur for frontløbere (med henblik på, at de kan integrere udeliv i deres kerneopgave) 2. kvartal 2018 Afdækning af relevante målgrupper i Sundhedscentret (fx borgere med nyt knæ, borgere med lettere til moderate hjerteproblemer) kvartal 2018 Workshop med oplæg om betydning af inddragelse af udeliv (med henblik på, at de kan integrere udeliv i deres kerneopgave) 3. kvartal 2018 Evt. etablere supplerende faciliteter, der kan understøtte Sundhedscentrets udeliv og udendørs aktiviteter 4.kvartal 2018 Opslagsværk over idéer til udendørs træning og aktiviteter, herunder afgrænsning af egnede borgergrupper kvartal 2018 Udgangspunkt for målet (Hvad kommer vi fra): Sundhedscentret bruger udendørs aktiviteter i nogle af indsatserne til stressramte borgere og ansatte, til borgere med forskellige livsstilssygdomme og til genoptræning af borgere med fx slidgigt i knæ. Erfaringen er, at borgerne er bedre rustet efterfølgende, fordi træningen har foregået ude i den virkelighed, der møder dem (fx knækkede fliser, grene etc.), når forløbet er afsluttet. På trods af mere og mere viden om udelivets potentialer i forhold til forebyggelse og behandling, og at Sundhedscentret har gode udefaciliteter, er der tilsyneladende forskellige barrierer i forhold til i højere grad at få udendørs aktiviteter ind i flere af de indsatser, som Sundhedscentret tilbyder. Der er derfor behov for at få afdækket og afprøvet, hvordan Sundhedscentret kan bruge udefaciliteterne i større omfang, herunder hvilke borgergrupper udendørs aktiviteter er mest egnede for. På længere sigt ønsker CSA at udbrede den eksisterende viden om udelivets sundhedsmæssige effekter og erfaring med at lade det indgå i nogle af sundhedscentrets indsatser til velfærdsydelser i andre centre, hvor det er relevant.

6 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Næstved Kommunes vision: Godt liv for familien: Gode og sunde levevilkår. Konkret må for 2018: Antallet af voksne borgere med selvvurderet dårligt helbred er faldet fra 16 % til 14 %. Politikområdemål Sundhed Udeliv ind i velfærdsydelser - sundhedscentret Resultataftale mellem Direktionen og Center for Sundhed og ældre Selvforvaltningsmål nr.: 2: Afbureaukratisering - sundhedscentret Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Afbureaukratisering skal medvirke til at frigøre mere tid til kerneopgaven og fjerne unødige arbejdsgange. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Ved årets udgang er der identificeret tre områder, som er gennemgået og vurderet med henblik på afbureaukratisering Mødeaktiviteten er reduceret med 25% Sundhedscentret indhenter, håndterer og opbevarer alle personfølsomme data efter gældende lovgivning Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Arbejde med at identificere tre mulige områder for afbureaukratisering i Sundhedscentret er igangsat. 1. og 2. kvartal. Al mødeaktivitet er vurderet med henblik på afbureaukratisering. Der er set på mødefrekvens, varighed af møder, indhold, antal deltagere m.m. 1. kvartal Der er sket en kortlægning og en vurdering af, hvordan Sundhedscentret registrerer, håndterer og opbevarer persondata, herunder formålet med registrering og opbevaring af data. 2. og 3. kvartal. Der er uddannet en medarbejder i Persondataloven. 2. kvartal.

7 Måles ved: At der ved årets afslutning foreligger tre konkrete områder, som er kortlagt og vurderet med henblik på afbureaukratisering. At al mødeaktivitet i Sundhedscentret er kortlagt, vurderet og omstruktureret. At intern audit opfylder de gældende kriterier for opbevaring af persondata. Udgangspunkt for målet (Hvad kommer vi fra): I maj 2917 er der, i byrådet, truffet en beslutning om at der skal iværksættes et arbejde med afbureaukratisering i Næstved kommune. Dette for at afdække og eliminere overflødig afbureaukratisering og derigennem skabe mere tid til kerneopgaverne i forhold til kommunens borgere. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Resultataftale mellem Direktionen og Center for Sundhed og ældre. Tværgående politikområdemål Afbureaukratisering