Figure 1. Energiforbrug fra år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figure 1. Energiforbrug fra år 1900 6."

Transkript

1 Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at tilfredsstille de store krav, en fusionsreaktor stiller. Den fundamentale fusionsreaktion er D + T Æ He + n MeV (1) Deuterium (D), der også kendes som tungt brint udgør, % af alt naturligt forekommende brint og er derved let at udvinde fra fx havvand (30 g/m 3 ). Derimod er tritium (T) en radioaktiv gas med halveringstid på 12,36 år. Den findes ikke i naturen, hvorfor den må fremstilles. Tritium kan fremstilles ved at beskyde litium (Li) med neutroner 6 Li + n Æ 4 He + T MeV 7 Li + n Æ 4 He + T + n MeV (2) Energiforbrug 9 [x 10 tønder olie per år] Verdens energiforbrug Energimangel skal afhjælpes med alternativ energi Naturligt litium består af 7 Li (92.5 %) og 6 Li (7.5 %). Litium findes i store mængder i jordskorpen (30 ppm) og i mindre koncentrationer i oceanerne. I en reaktor vil de dannede neutroner, som bærer 80 % af energien fra reaktionen, blive absorberet i en litiumholdig afskærmning, og derved dannes tritium og helium. Fusionsprocessen er illustreret i Figur 2. Nu Energimangel begynder år [A.D.] Figure 1. Energiforbrug fra år Indledning Omkring år 2050 vil de energikilder, vi kender til i dag, ikke være tilstrækkelige. På Figur 1 kan man se, at nødvendigheden af at udvikle alternative energiressourcer til de i dag eksisterende er stor, grundet vores voksende energibehov. Fusionsenergi fra et magnetisk indesluttet plasma er et godt alternativ, da det er miljøvenligt, og fordi råstofferne til at producere energi ved fusion eksisterer i store mængder og er lettilgængelige over hele jordkloden. Der er imidlertid store tekniske udfordringer, der skal overvindes, før fusionsenergi bliver en realitet. En af de tekniske udfordringer er at holde fusionsplasmaet indesluttet længe nok til at opnå forbrænding og derved producere energi. Indeslutning er vanskelig på grund af den såkaldte anormale energitransport ud af det indesluttede fusionsplasma. Turbulens eller tæthedsfluktuationer er vigtige årsager til den anormale transport af energi ud af plasmaet. Der er i dag stor teoretisk og eksperimentel aktivitet for at forbedre forståelsen af turbulens. På Risø er der udviklet en ny metode til måling af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma 1. Metoden er baseret på et kombineret laser Doppler og time of flight anemometer. Eksperimentet er udviklet for at supplementer de eksisterende fluktuationsmålinger ved at måle lokaliserede tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma med mulighed for en god rumlig opløsning. Fusion Fra kendskabet til vores egen sol og andre stjerner, ved vi, at fusion af lette atomkerner kan frigøre store mængder energi. Desværre har det vist sig, at selv om det fysiske princip bag fusionsprocessen er klargjort, er det meget svært at lave fusion og udnytte den frigjorte energi til elektricitet her på jorden. Det største problem, man er løbet ind i, er at holde det varme fusionsplasma indesluttet i den tidsperiode, hvori man kan udnytte energien. Den manglende indeslutning gør det derfor nødvendigt kontinuerligt at opvarme plasmaet udefra. For at bibeholde de høje tætheder må man desuden tilføre brændstof. Figur 2. Deuterium - tritium fusionsprocess 6. Magnetisk indeslutning Som nævnt er det største problem inden for fusionsforskning at holde det varme plasma indesluttet. Ligesom en almindelig gas har et plasma en tendens til at udfylde den plads, der er til rådighed. Et plasma består hovedsageligt af ladede partikler, og derfor kan plasmaet holdes indesluttet ved hjælp af stærke magnetfelter. Teoretisk er en kontinuerlig forbrænding mulig, så længe den magnetiske indeslutning kan opretholdes. Der findes to forskellige reaktorgeometrier, hvori man kan opnå magnetisk indeslutning, lineær og toroidal; dog er det den toroidale metode, der anses for mest lovende. I den toroidale konfiguration bøjer man magnetfelterne, så de ladede partikler i plasmaet danner lukkede ringe. Da de ladede partikler i et 14 DOPS-NYT

2 toroidalt magnetfelt har en tendens til at søge mod ydervæggene, tilfører man endnu et magnetfelt vinkelret på det toroidale magnetfelt (poloidalt felt). Overlejringen mellem de to felter resulterer i et felt med skrueformede feltlinjer. Plasmapartiklerne kan derved bedre holdes indesluttede. Der findes forskellige eksperimentelle versioner af magnetisk indeslutning. I tokamakken dannes det stærke toroidale felt af en serie yderspoler fordelt jævnt omkring torusen, og det svagere poloidale felt dannes ved en stærk elektrisk strøm gennem plasmaet. I stellaratoren dannes både det toroidale og poloidale felt ved hjælp af specialdesignede yderspoler. Der eksisterer derfor ikke en elektrisk strøm i plasmaet. I reversed field pinches dannes de magnetiske felter som i en tokamak, men den elektriske strøm er langt stærkere. I en stellarator, som vores forsøg er opbygget på, er plasmaindeslutningen opnået via et komplekst drejet sæt af eksterne magnetiske spoler, som danner et kompliceret magnetfelt, der ikke er af konstant kraft (Figur 3). Magnetfeltet er ikke aksialsymmetrisk, hvilket vil sige, at plasmatværsnittet ændrer sig forskellige steder i kammeret. Normalt er en stellarator sammensat af et antal moduler hver med samme magnetfelt. Der findes flere typer af stellaratorer, der kun adskiller sig fra hinanden i måden, hvorpå feltlinjerne snor sig. Den store fordel ved stellaratorerne i forhold til de mere almindelige tokamakker er, at man ikke behøver nogen net toroidal plasmastrøm for at opnå plasmaindeslutning. Stellaratoren giver derfor en attraktiv mulighed for en kommende fusionsreaktor, da man kan arbejde på kontinuerlig måde, hvor man ikke er afhængig af en plasmastrøm. Plasmastrømmen kan også forårsage instabiliteter i plasmaet såsom plasmastrømafbrydelser. Figur 3. W7-AS. Målet med W7-AS var og er, at undersøge plasmaindeslutningsmuligheder uden en intern plasmastrøm og med optimerede og forbedrede magnetiske spoler. Disse spoler er 45 teknisk udviklede ikke-plane magnetiske feltspoler. Indeslutningsegenskaberne i W7-AS svarer til dem, man kender fra tokamakker i dag. På baggrund af de overordnede resultater fra W7-AS er der givet bevilling til en større stellarator W7-X, som skal føre stellaratorprincippet endnu et skridt videre, muligvis til antændingsfasen. Måling af turbulens i et fusionsplasma Den anormale energitransport begrænser indeslutningen af plasmaet i en fusionsreaktor. Det er imidlertid vanskeligt at udregne fluktuationsspektret kvantitativt, da et fusionsplasma er et ekstremt indviklet system. Det er derfor vigtigt at undersøge fluktuationerne samt deres effekt på indeslutningen eksperimentelt. Dette har været forsøgt ved forskellige metoder, fx. ved laser Doppler anemometri (LDA), som er en kendt metode til at måle bl.a. fluidhastigheder 3. Fordelen ved LDA-målinger af plasmatæthedsfluktuationer er, at det er en ikke-forstyrrende målemetode 4. Problemet med hidtidige målinger har været, at den rumlige opløsning har været dårlig. I vores forsøg har vi kombineret LDA-princippet med to-punkts korrelationsmålinger efter et time-of-flight princip. Dette giver mulighed for rumligt lokaliserede målinger i plasmaet. Når et plasma eksisterer i en højt eksiteret tilstand, der indebærer, at det har et kontinuert spektrum af frekvenser, er det i en turbulent tilstand. Konsekvenserne af denne tilstand er, at der eksisterer anormal resistivitet i plasmaet, hvorved elektroner kan blive bremset ned via kollisioner med tilfældige fluktuationer af det elektriske felt. Dette fører til variationer af elektrontætheden i plasmaet, som igen fører til partikel- og energitransport ud af plasmaet. Variationerne i elektrontætheden kan illustreres ved en bølge n=n 0 + dn cos(k f x-w f t), der er en fluktuation af høje og lave tætheder i plasmaet. n er elektrontætheden, n 0 er middelværdi af tætheden, dn er amplituden af fluktuationen, w f er bølgens frekvens, og l f =2p/k f er bølgelængden. Tæthedsperturbationer i et fusionsplasma kan måles ved hjælp af lys spredt via kollektiv Thomson spredning (KTS). KTS beskriver den proces, hvor elektromagnetiske bølger vekselvirker med elektronerne i plasmaet på en skala større end Debyelængden l D i plasmaet. Betingelsen for KTS er, at fluktuationsbølgelængden l f skal være meget større end l D, således at lyset ikke spredes fra de enkelte elektroner inden for Debyesfæren, men derimod fra det elektriske potentiale af Debyesfæren. Denne betingelse kan udtrykkes ved hjælp af Salpeter-parameteren 2 a, hvor λ f α =. (3) 2πλ D a > 1 for kollektiv spredning. Grænseværdien for fluktuationsbølgelængderne fra udtryk (3) er givet ved l f > 2p l D. Den karakteristiske Debyelængde i W7-AS er 75 mm. Det betyder, at for at arbejde med KTS skal man måle fluktuationsbølgelængder større end 0,5 mm. Disse fluktuationer kan måles ved hjælp af et laser Doppler anemometer. Laser Doppler anemometri Laser Doppler anemometri er en standardmetode til berøringsfri hastighedsmåling 3. Princippet er, at man måler Dopplerskiftet af lys spredt elastisk fra objekter (partikler), der passerer igennem et par krydsede laserstråler, som illustreret i Figur 4. Interferensmønstret, der dannes i området hvor strålerne krydser hinanden, har en fringeafstand givet ved DOPS-NYT

3 Figur 4. Laser Doppler anemometer. λ Λ= 2sin bθs / 2g, hvor l er bølgelængden af laserlyset, og q s er vinklen mellem strålerne. En partikel, der bevæger sig med hastighed v, resulterer i et detekteret signal, der svinger ved den differentielle Dopplerfrekvens f=v/l. Ved at måle frekvensen kan man udlede størrelsen af partiklens hastighed. Når partiklerne er i en flydende væske, kan den lokaliserede hastighed af væsken estimeres ud fra det målte Dopplerspektrum. Derved kan de statistiske fluktuationer i væsken også bestemmes. Dette princip kan overføres til at måle tæthedsfluktuationer i et plasma. I stedet for at måle på partikler i væske, måles det spredte lys fra forandringer i brydningsindekset i plasmaet. En løbende bølge cos(k f x -w f t) giver, på samme måde som for partikler, anledning til en Dopplerfrekvens f=v f /L, hvor v f = w f /k f er bølgens fasehastighed. Der er dog en væsentlig forskel på at detektere lysspredning fra bølger og lysspredning fra partikler. Småpartikler, der er mindre end lysets bølgelængde, spreder lyset i alle retninger. Detektoren kan derfor placeres i en vilkårlig position i forhold til laserstrålerne. For at opnå detekterbar lysspredning fra bølger er det nødvendigt at opfylde Braggbetingelsen l f =L. Selv ved opfyldelsen af Braggbetingelsen er spredningsniveauet meget lavt, således at en direkte detektion af det spredte lys i praksis ikke er mulig. Derfor anvendes en referencestråle-konfiguration, som vist i Figur 4. I denne konfiguration falder den ene transmitterede stråle (referencestrålen, også kaldet lokaloscillatoren) direkte på detektoren. Lyset, der er spredt fra den anden (meget stærkere) stråle under Braggvinklen (lig med q s ), blandes med referencestrålen på detektoren. Dette kaldes for heterodyndetektering, og ved at anvende en tilstrækkelig kraftig lokaloscillator forbedres detekteringsfølsomheden betragteligt i forhold til direkte detektering. For at opfylde Braggbetingelsen l f =L skal vinklen mellem strålerne være θ s λ λ = = Λ λ. f Transportprocesser i plasmaet skyldes fluktuationer med l f ª1. cm. Derfor er spredningsvinklen ved brug af lys fra en kuldioxidlaser (l=10,6 mm) meget lille: q s ª Ulempen ved så lille en spredningsvinkel er, at den aksiale opløsning af målingen skaleres som Dz ~ w 0 /q S, hvor w 0 er strålens radius, hvilket giver et meget langt målevolumen (Dz~10 m ved w 0 =1 cm). Det er ikke muligt at forbedre den aksiale opløsning ved kraftigere fokusering af laserstrålerne, da w 0 skal være større end l f for at opnå Braggspredning. Det er heller ikke muligt at bruge en laser med meget længere bølgelængde i den fjerninfrarøde del af spektret. Lyset fra en fjerninfrarød laser har en tilsvarende lavere frekvens, der kan være sammenlignelig med plasmafrekvensen, hvilket giver anledning til kraftig absorption af lyset i plasmaet. Det er derfor svært at måle lange (cm skala) fluktuationsbølgelængder med god aksial opløsning ved brug af LDA alene. Time of flight anemometri Der findes et alternativ til LDA-metoden, som kaldes for et time-of-flight (TOF) anemometer. Princippet er vist i Figur 5. TOF anemometeret 5 er baseret måling af flyvetiden eller timeof-flight mellem to små volumener i rummet. Tiden mellem to signaler er givet ved Dt = d/v, hvor d er afstanden mellem de to stråler, og v er hastigheden af partiklerne. Ved måling af bølger er tiden, det tager fluktuationer at passere fra det ene til det andet målepunkt, givet ved Dt = d/v g, hvor v g er gruppehastigheden. Ved måling af partikler er det tilstrækkeligt at anvende en enkelt laserstråle i hvert målepunkt. Som nævnt ovenfor er en heterodyndetektering nødvendig for at opnå et godt signal-støjforhold ved målinger af bølger. Derfor har vi kombineret time-of-flight - princippet med LDA-metoden i hvert punkt. Figur 5. Laser time of flight anemometer. Et kombineret laser Doppler og time of flight laser anemometer Et kombineret Laser Doppler og time-of-flight anemometer er illustreret i Figur 6. Småskalafluktuationer med korte bølgelængder måles i hvert punkt. Ved at måle korte bølgelængder er Braggbetingelsen opfyldt med en større vinkel mellem strålerne, hvilket giver bedre aksial opløsning. Den aksiale opløsning skalerer som Dz ~ w 0 /q S =NL/(l/L)=N L 2 /l = N l f 2 /l, hvor N er antallet af fringes i målevolumenet. Ved at måle på småskalafluktuationer med l f =1 mm i stedet for storskala fluktuationer med l f =1 cm, forbedres den aksiale opløsning op til 100 gange. Ved samtidigt at måle bevægelsestiden mellem to 16 DOPS-NYT

4 Figur 6. Et kombineret laser Doppler anemometer og time of flight system tioner om transport, der skyldes storskalafluktuationer, samtidig med at vi opnår en god rumlig opløsning i plasmaet. Målesystemet er opbygget omkring en 25W CO 2- laser med l=10.6 mm. Laserlyset passerer igennem en akustooptisk celle, hvor det diffrakterede lys (den lokale oscillator, LOC) er frekvensforskudt med 40 MHz. Den lokale oscillator og hovedstrålerne sendes igennem nogle linser for at opnå den rette strålestørrelse til en diffraktiv stråledeler, som deler både LOC og laserlyset i to stråler med en separation på 12.5 mrad. De fire stråler bliver derefter Fouriertransformeret via en linse med en fokallængde på 1.4 meter, inden LOC og laserlyset krydser hinanden i målevolumenet. Efter målevolumenet bliver strålerne igen Fouriertransformerede for at skille dem ad, og derefter sendes LOC sammen med det spredte lys til to HgCdTe detektorer, mens de stærke hovedstråler blokeres. Fordelen ved at frekvensforskyde den lokale oscillator er, at man kan skelne mellem positive og negative fasehastigheder. Forsøget, som det er opstillet på Max Planck Institut for Plasmafysik i Garching, Tyskland, er vist på Figur 7. De ekstra komponenter, vist i figuren, er ekstra linser og spejle for at kompensere for den store afstand fra laseren til målevolumenet i plasmaet, en beamekspander for at opnå en bedre fokusering og et Doveprisme, som bruges til at rotere målevolumenerne inde Figur 8. Plasma skud nummer fra den Fra oven: Diamagnetisk Energi [kj], elektrontemperatur [ev], linje-integreret elektrontæthed[ m -2 ], neutral beam injektion kraft [kw]. i plasmaet, så man kan måle fluktuationer, der bevæger sig i radiale, toroidale eller poloidale retninger. Resultater og diskussion Forskellige parametre for en typisk plasmaudladning fra W7- AS med neutral beam injektion (NBI) er vist i Figur8. Øverst er vist den diamagnetiske plasmaenergi, d.v.s. den totale kinetiske energi i plasmaet. Dernæst er elektrontemperaturen og elektrontætheden vist. Elektrontætheden er den linjeintegrerede Figur 7. CO 2 -laser system, opstillet på W7-AS stellarator. punkter, der er placeret 1 cm fra hinanden i plasmaet, kan gruppehastigheden for cm-skala fluktuationer, der bidrager til transportprocesser i plasmaet, estimeres. I praksis måles bevægelsestiden mellem de to punkter ved at krydskorrelere signalerne fra de to detektorer. På denne måde får vi informa- A Figur 9A: Tidslig udvikling af power spektret. B: H-alpha målinger. B DOPS-NYT

5 tæthed målt i midten af plasmaet. For at få den gennemsnitlige tæthed skal man dividere med den effektive radius af torusen (= 24 cm). Nederst er vist NBI kraften. Måleresultaterne fra plasmaudladning er vist i Figur 9. Figur 10. Power spektra. Figur 9A illustrerer den tidslige udvikling af powerspektret af det detekterede kollektive spredningssignal. Det kan ses, at der er stærk turbulens ved afbrydelsen af plasmaet. For disse målinger var spredningsvinklen indstillet til at give L=1.8 mm, hvilket svarer til k f = 35 cm -1. De to målevolumener var placeret centralt i plasmaet med en afstand på 13.8 mm. Strålerne var drejet til at måle fluktuationer, der bevægede sig i poloidal retning. Den centrale spids i spektret skyldes parasitisk lækage af ikke frekvensforskudt lys i den lokale oscillator. negative frekvenser, hvilket indikerer, at fluktuationerne hovedsageligt bevæger sig i elektrondiamagnetisk retning med en poloidal hastighed på 450 m/s. Ser man på korrelationen (Figur 11) af de to signaler, har den en maksimal forsinkelsestid på 0.25 ms, hvilket svarer til en gruppehastighed på 60 m/sec. De fremtidige planer med forsøget er at måle fluktuationer forskellige steder i plasmaet fra centret og ud til kanten af de sidste lukkede magnetfeltlinjer. Derved kan man få informationer om den rumlige fordeling af fluktuationerne i plasmaet. Referencer 1. L. Lading, M. Saffman, S. G. Hanson and R.V. Edwards, A combined Doppler and time-of-flight laser anemometer for measurement of density fluctuations in plasmas, J. Atmos. and Terr. Phys. 58, 1013 (1996). 2. E. E. Salpeter, Electron density fluctuations in a plasma, Phys. Rev. 120, 1528 (1960). 3. L.E. Drain, The Laser Doppler Technique, (Wiley, 1980). 4. R. Slusher and C. M. Surko, Study of density fluctuations in plasmas by small-angle CO 2 -laser scattering, Phys. Fluids 23, 472 (1980). 5. L. Lading, The time of flight laser anemometer, in Applications of non-intrusive instrumentation in fluid flow research, AGARD conferende proceedings 193, paper 23 (1976). 6. http/:fusioned.gat.com, General Atomics (1996). Mark Saffman Figur 11. Krydskorrelation. Signalet starter omkring 100 ms og er stærkest ved 370 ms. Fluktuationerne har en central frekvens omkring 300 khz, hvilket ses tydeligt i Figur 10, som viser powerspektret ved 370 ms. Negative frekvenser svarer til at, fluktuationerne bevæger sig i elektronernes diamagnetiske driftretning. Positive frekvenser svarer til bevægelse i iondriftretningen. I Figur 9B er der vist målinger fra H-alpha diagnostikken, som måler den mængde partikler og energi, der bevæger sig ud af plasmaet. Det falder sammen med, at turbulensen målt med vores diagnostik er størst mellem 100 ms og 400 ms, hvor plasmaet er slut. Der er en kort skarp spids i H-alpha signalet ved 370 ms, der indikerer en intens puls af partikler ud af plasmaet. Det falder sammen med det tidspunkt, hvor vi måler den stærkeste turbulens i plasmaet. Fourierspektret i Fig. 10 er asymmetrisk og stærkest ved de Winnie Svendsen 18 DOPS-NYT

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer. Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om

Læs mere

Partikelbevægelser i magnetfelter

Partikelbevægelser i magnetfelter Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere

Plasmafysik og fusionsenergi

Plasmafysik og fusionsenergi på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2017-18 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Plasmafysik og fusionsenergi

Plasmafysik og fusionsenergi på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Fusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker

Fusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

ITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.

ITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den. ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

Plasmafysik og Fusionsenergi

Plasmafysik og Fusionsenergi Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby jjra@fysik.dtu.dk

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier Morten K. Rasmussen, Teknologisk Institut, sektion for Metrologi i Aarhus Intro Sporbare

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Atomure og deres anvendelser

Atomure og deres anvendelser Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

En mulig fremtidig energikilde for Europa

En mulig fremtidig energikilde for Europa booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

7 Fusionsforskningen fremover

7 Fusionsforskningen fremover Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM

ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

AIMT Hærderiet Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies

AIMT Hærderiet Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies Induktionshærdning The Group of Aalberts Industries Material Technologies Hvorfor vælge Induktionshærdning Lokal hærdning på detaljen Relativ små formforandringer God reproducerbarhed Økonomisk attraktiv

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF

Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Lynov, Jens-Peter; Michelsen, Poul Publication date: 1989 Document

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul? Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres

Læs mere

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne

Læs mere

En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut

En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut SI systemet Syv grundenheder: Masse Længde Tid Elektrisk strøm Luminositet

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Digitale periodiske signaler

Digitale periodiske signaler KAPITEL FEM Digitale periodiske signaler For digitale signaler, som er periodiske, gælder det, at for alle n vil hvor det hele tal er perioden. g(n + ) = g(n), (5.) Af udtrykkene ses det, at periodiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Karin Hansen 7Bfy2S14

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.

Læs mere

Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328

Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328 Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...

Læs mere

Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy

Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Den menneskelige cochlea

Den menneskelige cochlea Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere