Den 10. marts Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Transkript

1 Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Den 10. marts 2014 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Skoleledelse... 3 Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere... 4 Tilstedeværelse... 5 Ramme om flekstid for lærere og børnehaveklasseledere i Jammerbugt Kommune... 6 Formål... 6 Hvem er omfattet... 6 Definitioner... 6 Generel flekstidsordning... 6 Registrering af arbejdstid... 7 Over- og merarbejde... 7 Hjemmearbejde... 7 Indregning af fravær... 7 Bilag 1: Tjenstlig instruks ift. henvendelser fra forældre efter arbejdstids ophør... 9

2 Indledning Nærværende administrationsgrundlag for udmøntningen af loven om lærernes arbejdstid L409 er udarbejdet på baggrund af en længere proces, som blev påbegyndt i efteråret 2013 i skoleledergruppen suppleret med løbende møder og kommunikation med Midtvendsyssel Lærerkreds. Administrationsgrundlaget er således et udtryk for, hvordan L 409 i det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune tænkes udmøntet så værnet om lærernes professionalitet og ledelsesopgaven med udviklingen af den undervisningsmæssige og pædagogiske praksis, forenes i en meningsfuld skolepraksis med fokus på alle elevers læring og udvikling. Administrationsgrundlaget er således ikke udtryk for en aftale mellem Jammerbugt Kommune og Midtvendsyssel Lærerkreds. Imidlertid har processen med at skabe dialog mellem kreds og kommune haft til hensigt gennem dialogen at fremme en fælles forståelse af de intentioner, som Jammerbugt Kommune har med udmøntningen af L409. Administrationsgrundlaget vil i efteråret 2014 blive gjort til genstand for evaluering og efterfølgende drøftelse med Midtvendsyssel Lærerkreds. Formål For at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen har skoleledergruppen fastlagt følgende administrationsgrundlag for planlægning af arbejdet i det kommunale skolevæsen. Målet med administrationsgrundlaget er, at sikre kvaliteten i undervisningen sikre fleksibilitet i arbejdets planlægning og udførelse sikre attraktive arbejdspladser sikre arbejdsglæde hos medarbejdere og ledere Administrationsgrundlaget gælder for såvel lærere som børnehaveklasseledere. Planlægning og gennemførelse af arbejdet bygger på de principper vedtaget i Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse for Jammerbugt Kommune og er kendetegnet ved åbenhed og gensidig, positiv dialog. MED-aftalen slår fast, at der på alle niveauer skal være tæt samspil og løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere, så udvikling og erfaring fra daglig praksis lægges til grund for beslutninger. Sammen med Folkeskolereformen og den kommunale budgetvedtagelse om, at lærerne i gennemsnit skal undervise 60 timer mere om året, medfører ovenstående, at der sker en ændring i balancen i lærernes opgaveportefølje, hvilket betyder, at en større del af arbejdstiden skal anvendes til undervisning og understøttende undervisning. Der vil således fremover ske en omlægning i tid og 2

3 indhold på opgaver som teamsamarbejde, møder, forberedelse, efterbehandling, forældrekontakt mv. Det er ledelsens opgave at udmønte den budgetmæssige vedtagelse, men det forudsættes, at det sker i dialog og tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, forvaltning og faglige organisationer. I løbet af skoleåret 2014/15 vil administrationsgrundlaget blive evalueret med henblik på eventuelle tilpasninger til skoleåret 2015/16. Skoleledelse Skoleledelse er som beskrevet i skolepolitikken et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Det med L 409 forøgede rum til ledelse skal forvaltes på en sådan måde, at det understøtter Folkeskolereformens mål, og skal basere sig på en tæt dialog med medarbejderne. Dialog og samarbejde forudsætter gensidig tillid og respekt og tydelig kommunikation fra ledelsens side. Tydelig kommunikation sikrer, at det usikkerhed og utryghed minimeres. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling af folkeskolen. I Jammerbugt Kommune forventes det, at skolelederne: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som to sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Medarbejdernes usikkerhed omkring deres samlede arbejdssituation mindskes, når ledelsens prioriteringer er åbne og tydelige. Herunder er det også væsentligt, at skolelederen, sammen med den enkelte lærer, drøfter, om forventningerne til lærerens samlede arbejdstid er opfyldt med de opgaver, der tildeles. Der skal være sammenhæng mellem undervisningsopgavens omfang og karakter, og der skal tages behørigt hensyn til, at undervisningen skal forberedes og efterbehandles. For medarbejdere på nedsat tid, eller medarbejdere som løser en større mængde opgaver, der ikke er undervisning (f.eks. større efteruddannelsesforløb, læsevejledere, TR, mv.) gælder endvidere, at skolelederen er forpligtet til at tilrettelægge deres arbejdstid med en rimelig balance mellem undervisning, forberedelse, efterbehandling og øvrige aktiviteter. 3

4 Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere 1. Skolerne kan disponere med, at der planlægges med arbejde på hverdage i forlængelse af skoleårets afslutning 2. Skolerne kan disponere med de hverdage der falder efter sommerferiens ophør til elevernes første skoledag. (Det er ikke en aktuel afklaring på det, men nogle af arbejdsdagene fra sommerferiens ophør til elevernes første skoledag påtænkes blandt andet anvendt til uddannelsesaktiviteter). 3. Skolerne kan endvidere i normperioden planlægge arbejde på dagene omkring påske, dvs , marts og 1. april Skolerne kan ikke planlægge arbejde på følgende dage: Dage planlagt med ferie. Dvs. uge 42 i 2014 og uge 8, i 2015 Dagene mellem jul og nytår Den 15. maj fredagen efter Kristi Himmelfartsdag 2. januar 2015 Det er op til den enkelte skole, hvilke dage man anvender. Der kan dog ikke planlægges med mere en 215 arbejdsdage i alt. Dette kan dog fraviges, hvis man inddrager den første uge efter sommerferiens ophør til uddannelse eller til kompetencegivende forløb. Endvidere kan de 215 dage afviges pga. arbejdsrelaterede forhold, på individniveau. Fx i forbindelse med lærere, der skal deltage i Comenius-projekter, skal på længerevarende efteruddannelse, lejrskoler der starter eller slutter på weekenddage, eller i forbindelse med samarbejde med andre, der kræver, at der tages flere arbejdsdage i anvendelse. Det forudsættes, at anvendelse af mere end 215 arbejdsdage sker i dialog med den/de berørte medarbejdere. Forud for skoleårets begyndelse melder ledelsen ud, hvilke arbejdsdage man påregner at planlægge arbejde på. Placeringen af arbejdsdage kan ændre sig hen over skoleåret. I så god tid som muligt orienterer ledelsen, hvis der sker ændringer i, hvilke arbejdsdage der tages i anvendelse. Det anbefales at ledelsens vurdering af, hvilke arbejdsdage man agter at anvende på skolen, fremlægges og drøftes med skolens personale. Der er ikke en forudsætning om, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage, eller at arbejdsdagenes længde er ens for alle. 4

5 Tilstedeværelse Udgangspunktet for det pædagogiske personales arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdsstedet i arbejdstiden med en netto årsnorm på 1.679,8 timer i skoleåret 2014/2015. Arbejdsstedet forstås her også som arbejde der udføres andre steder end på skolen, fx når man mødes i netværk, eller har møder med andre uden for egen skole. Der kan undtagelsesvis og i forbindelse med konkrete opgaver aftales mellem leder og den enkelte medarbejder, at man løser opgaven hjemme, eller et andet sted efter lærerens eget valg. Skolernes ledelse skal i den sammenhæng fortsat følge de almindelige personalepolitiske retningslinjer der gælder for personale ansat i Jammerbugt Kommune. Idet skolerne ønsker i videste muligt omfang, at imødekomme personalets ønsker om fleksibel arbejdstid 1i, tages der udgangspunkt i, at der også i forbindelse med den fleksible arbejdstid skal være tale om fuld tilstedeværelse, og at den fleksible arbejdstid for den enkelte ikke må kollidere med fælles aktiviteter på skolen. Skolerne skal orientere forældrene om, at henvendelser til lærerne almindeligvis skal foregå inden for den almindelige arbejdstid. Som bilag er vedlagt en tjenstlig instruks som lederne skal give til lærerne. Heraf følger, at der undtagelsesvis kan være behov for, at medarbejderne har kontakt med forældre uden for den almindelige arbejdstid. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode skal medarbejderne have udleveret en opgaveoversigt, som angiver de overordnede arbejdsopgaver, som medarbejderen har ansvaret for at løse. Forud for skoleårets planlægning forelægger ledelsen sine principper og kriterier for MED-udvalget til drøftelse, og herefter udarbejder ledelsen opgaveoversigterne på baggrund af den dialog med den enkelte medarbejder/evt. en gruppe af medarbejdere, fx et team. Med opgaveoversigten gives et tilsagn om undervisningstillæg i henhold til omfanget af opgaver på der udløser undervisningstillæg. Det tilstræbes at udlevere en opgaveoversigt til alle inden sommerferien påbegyndes. Opgaveoversigten skal have et ensartet udseende på alle skoler, og skolerne skal derfor anvende den skabelon for opgaveoversigt der blev resultatet af de afviklede workshops om implementering af lov 409. Det forventes endvidere, at skolerne udleverer en oversigt over arbejdstidens placering til lærerne. Det skal tilstræbes, at arbejdstiden placeres for mindst 4 uger af gangen. Der gøres opmærksom på, at det ikke ændrer ved, at der ikke er bestemmelser om varsling for omlægning af tjenesten. 1 Fleksibel arbejdstid er her at forstå som at det kan være fleksibelt hvornår arbejdets udføres på arbejdsstedet. 5

6 Ramme om flekstid for lærere og børnehaveklasseledere i Jammerbugt Kommune Formål Fleksibel arbejdstid giver den enkelte medarbejder mulighed for, inden for nedenstående rammer, selv at tilrettelægge sin daglige arbejdstid under hensyntagen til driften, opgavefordelingen og til den enkeltes hverdag. Rammerne udfyldes af ledelsen på den enkelte skole, efter dialog med medarbejderne. Hvem er omfattet Ordningen gælder for månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere ansat i Jammerbugt Kommune. Definitioner Fikstid er den tid på dagen, hvor medarbejderen skal være til stede med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder. Fikstiden fastlægges konkret på den enkelte skole, fx fra Fikstiden kan variere på ugens forskellige dage, og hen over et skoleår. Fikstiden kan også variere for de enkelte medarbejdere. For deltidsansatte fastsættes fikstiden individuelt. Flekstid er tiden før og efter fikstiden, hvor medarbejderen selv kan tilrettelægge sin arbejdstid. Den enkelte skole kan vælge at sætte en ydre ramme for flekstiden, fx så at der kun kan arbejdes inden for en given tidsramme, fx kl , med mindre andet aftales konkret med nærmeste leder. Generel flekstidsordning En arbejdsdag udgør det tidsrum for komme-gå tid, som skolen har planlagt den enkelte medarbejder til. Er man fx planlagt til at møde fra , udgør arbejdstiden 8 timer og 10 minutter. Under hensyn til den enkeltes fikstid, arbejdsopgaver og i samarbejde med nærmeste leder samt relevante kolleger tilrettelægger den enkelte medarbejder selv sine mødetidspunkter. Flekstiden kan samles på tværs af dage, og på tværs af uger. Både så man arbejder mere end forudsat i en periode, og mindre end forudsat. Ved udgangen af hver måned må flekstidssaldoen højst udgøre 10 timer i overskud eller underskud. Ved normperiodens udløb skal saldoen gå i nul med mindre andet er aftalt med skolens ledelse. Lederen kan pålægge medarbejdere i konkrete situationer, at møde på bestemte tidspunkter. Fx at man møder tidligere eller bliver længere end defineret i ens fikstid. Det forudsættes at være et samspil mellem hvornår behovet for at ændre i arbejdstiden opstår, og hvornår medarbejderen orienteres herom. Pålagt tilstedeværelse/opgavevaretagelse efter kl. 17 m.m. udløser Ulempegodtgørelse efter 11 i lov nr

7 Hvis en medarbejder selv vælger at arbejde sent, henholdsvis tidligt, for mest hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge sit arbejde, er der tale om brug af flekstidsordningen, hvorfor der ikke udløses Ulempegodtgørelse m.m. Medarbejderes adgang til at være omfattet af flekstid kan efter konkret og individuel vurdering suspenderes og erstattes af arbejdstider fastlagt af ledelsen. Registrering af arbejdstid Medarbejdere registrerer selv dagligt deres arbejdstid mv. i et flekstidsregnskab, som ved månedens udgang skal godkendes af nærmeste leder. Hvis skolen har defineret en tidsramme for den daglige arbejdstid, fx et komme-gå tidspunkt for den enkelte medarbejder, registreres der alene arbejdstid, hvis man afviger fra den definerede tidsramme. Er arbejdstiden fx fastlagt til 8. timer og 10 minutter om dagen, skal der kun registreres arbejdstid, hvis man arbejder mere eller mindre på dagen. Over- og merarbejde Hvis en medarbejder ikke mener at kunne løse sine opgaver inden for den normerede arbejdstid, kræver det en direkte aftale med den nærmeste leder om, hvornår der udløses over-/merarbejde. Medarbejderen har pligt til at inddrage den nærmeste leder og kan ikke modtage over- /merarbejdshonorering, hvis den nærmeste leder ikke har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet på forhånd, f.eks. ved at prioritere i opgaverne/opgavesammensætningen. Hjemmearbejde Hjemmearbejde efter anmodning fra medarbejderen gennemføres efter forudgående forståelse med nærmeste leder. De arbejdstidsmæssige rammer for at arbejde hjemme er de samme rammer, som gælder for en almindelig arbejdsdag, med mindre andet aftales. Indregning af fravær Syge- og feriedage Hele sygedage, feriedage og særlige feriedage (6. feriedage) medregnes med det antal timer, den ansatte var planlagt til at arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende arbejdsdag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Indregning af delvist fravær Hvis en medarbejder er delvist fraværende pga. barns sygedag og egen sygdom medregnes med det antal timer, den ansatte var planlagt til at arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende arbejdsdag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Frihed til andet fravær følger de almindelige principper for ansatte i Jammerbugt Kommune 7

8 Omsorgsdage Omsorgsdage medregnes det antal timer, den ansatte var planlagt til at arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende arbejdsdag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer, og ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Afvikling af underskud/overskud af timer Hvis opgørelsen af arbejdstiden i løbet af normperioden viser underskud/overskud af timer, kan den nærmeste leder, i dialog med medarbejderen, foretage omlægning af tjenesten. I forbindelse med fratræden i løbet af en normperiode skal der indgås en aftale mellem medarbejder og leder om, hvordan medarbejderens evt. over-/undertid skal håndteres. Ikrafttræden Dette administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid gælder i en forsøgsperiode fra 1. august juli

9 Bilag 1: Tjenstlig instruks ift. henvendelser fra forældre efter arbejdstids ophør Med folkeskolereformen og lov nr. 409 om lærernes arbejdstid ændres der på, hvordan kontakten mellem skole og hjem kommer til at foregå. Det forudsættes, at den altovervejende del kommer til at foregå indenfor lærernes arbejdstid på skolen, og at alle skoler gør elever og forældre opmærksom på det. Dermed ændres der på, at forældre og elever har haft mulighed for, at kontakte læreren uden for arbejdsstedet, fx på mail eller vil ved at ringe til læreren om eftermiddagen eller om aftenen. Det forhold, at der ikke længere afregnes i akkorder for opgaven som fx klasselærer betyder, at opgaver der løses skal afregnes med den faktisk medgåede tid. Og det følger også heraf, at man som medarbejder ikke selv kan beslutte at udvide arbejdsdagens længde og anvende mere arbejdstid på sine opgaver - det skal der være en klar forståelse af med lederen om. Fremadrettet betyder det, at når fx forældre henvender sig uden for lærerens arbejdstid, fx forudsættes det, at lærere der kontaktes efter endt arbejdstid, oplyser om, at man skal henvende sig i skolens åbningstid. Og tilsvarende at henvendelser på mail besvares i arbejdstiden. Der kan dog helt undtagelsesvis være grundlag for, at henvendelsen har en sådan karakter, at man som lærer konkret vurderer, at man ikke kan udsætte det til dagen efter. Det anerkendes, at det behov eksisterer. Derfor er der både en forventning til, og mulighed for, at man som lærer i sådanne situationer anvender fornøden tid, og snarest derefter giver ledelsen besked om, hvor meget tid man anvendte på opgaven, så det kan indgå i opgørelsen af anvendt arbejdstid efter 7 i lov nr. 409 om lærernes arbejdstid. 9

10 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 10