Sygeplejefaglig dokumentation på PDA Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, Efter- og Videreuddannelse, Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejefaglig dokumentation på PDA Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, Efter- og Videreuddannelse, Aalborg"

Transkript

1 Sygeplejefaglig dokumentation på PDA Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, Efter- og Videreuddannelse, Aalborg Universitet 2. årgang 2011 Gitte Femerling Birgit Bækmann Jeppesen Vejleder: Gunilla M. Svensmark

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning/abstract Projektets opbygning Problemfeltet Baggrund PDA hardware og software PDA teknik Fundamentet for PDA-dokumentation er EOJ systemet Design af PDA løsningerne Sygeplejefaglig dokumentation i kommunerne Visitation til sygepleje i kommunen Tidsregistrering af sygepleje Dokumentation Lovgivning dokumentationskrav/vejledninger Sygeplejefaglig dokumentation på PDA Hjemmesygeplejerskernes brug af PDA til dokumentation i virkeligheden Opsummering af problemfeltet Afgrænsning af projekt Problemstilling Metodologi Helhedssyn/paradigme: Undersøgelsesdesign/metoder Praktisk tilrettelæggelse/valg af population Metoder til dataindsamling Spørgeskema (forundersøgelser) Observationsstudier/feltstudier Interview og fokusgruppeinterview Teorivalg Litteratur Teorier Socio-teknisk perspektiv Marc Berg Side 2

3 6.3 Enrico Coiera Dataindsamling Feltstudier i 3 kommuner Deltagerobservation i Brønderslev kommune : Deltagerobservation i Hillerød kommune : Deltagerobservation Holbæk Kommune Analyse Analysestrategi Analyse af underspørgsmål Hvordan indgår PDA en i hjemmesygeplejen? Hvad giver mening for hjemmesygeplejersken at kunne dokumentere/læse af sygeplejefaglig dokumentation via PDA en og hvad mangler for at kunne det? Analyse og diskussion i socio-teknisk perspektiv Konklusion Metodekritik Perspektivering Abstract in English Bibliografi BILAG Bilag 1. Sundhedsloven (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010) Bilag 2: Spørgeskema til samtlige 98 kommuner Bilag 3: Spørgeskema til Sygeplejersker i 5 kommer 26 besvarelser Bilag 4: vedr. deltagelse i forundersøgelse Bilag 5: mails om feltstudie i Brønderslev og Holbæk Kommune Bilag 6: vedr. Baggrundsspørgsmål, som opfølgning på feltstudier Bilag 7. Observationsguide Bilag 8: Spørgeguide til interviews Side 3

4 1 Indledning/abstract Projektet handler om hjemmesygeplejerskers brug af PDA (Personal Digital Assistant) til sygeplejefaglig dokumentation. PDA erne blev oprindeligt udviklet til fritvalgs-området indenfor hjemmeplejen, men er indenfor de sidste år blevet implementeret i sygeplejegrupperne. Projektet undersøger hvilken sygeplejefaglig dokumentation, det giver mening for sygeplejersken at læse og dokumentere på en PDA. Det var vores egen antagelse om, at sygeplejerskerne ikke benyttede PDA en som tiltænkt af flere grunde, der var udgangspunktet for vores projekt. Antagelsen fik vi bekræftet via to forundersøgelser. Projektet er afgrænset til udelukkende at undersøge den sygeplejefaglige dokumentation via PDA, men vi har ikke beskæftiget os med, om sygeplejerskerne overholder lovgivningen for sygeplejefaglig dokumentation udelukkende, om det giver mening for dem at komme af med den lovpligtige og nødvendige dokumentation på en PDA med journaladgang. Dette er uafhængig af både leverandør af Omsorgssystem og PDA. Vi har fravalgt at se på andre mobile løsninger, som bærbar og tablet pc ere. Vi har ved hjælp af empiri, kvalitative og kvantitative undersøgelser undersøgt feltet, og ved denne metodetriangulering belyst projektets problemformulering: Hvilken sygeplejefaglig dokumentation giver det mening at understøtte via en PDA-applikation i hjemmesygeplejen. Vore resultater viser, at PDA applikationen ikke understøtter den sygeplejefaglige dokumentation, som sygeplejerskerne mener, vil kunne give mening at læse og dokumentere på PDA. Derudover viser vores datamateriale, som er analyseret i et socio-teknisk perspektiv, at PDA er er implementeret uden at inddrage sygeplejerskerne, hvorfor arbejdsgange, organisation og kultur ikke har været en del af implementeringen af den nye teknologi i sygeplejegruppen. Vi har konkluderet, at sygeplejerskerne mener, at det giver mening at læse og dokumentere bestemte dele af den sygeplejefaglige dokumentation på PDA, men at der er dokumentationsområder, hvor PDA er uegnet, fordi den ikke passer ind i arbejdspraksis. I perspektiveringen skitseres forslag til fremtidige løsningsforslag, og hvad vi ellers kunne tænke os at være gået i dybden med afledt af projektet. Side 4

5 1.1 Projektets opbygning Vi beskriver først problemfeltet med gennemgang af baggrunden for implementeringen af PDA til sygeplejerskerne, og EOJ systemernes systemopbygning (afsnit 2). Heri indgår det sygeplejefaglige dokumentationsområde (afsnit 2.4). Vi opsummerer problemfeltet i afsnit 3. I afsnit 4 præsenteres vores problemstilling. I afsnit 5 beskrives metodologien, herunder teorier, undersøgelsesdesign og empiri. I afsnit 5.4 beskrives vores metoder til dataindsamling. I afsnit 6 gennemgår vi de socio-tekniske teorier af Marc Berg og Enrico Coiera, som vi finder velegnede til at analysere vores problemstilling ud fra de indsamlede data. I afsnit 7 er der resume af de 3 feltstudier, som vi gennemførte i 3 forskellige kommuner, som benytter hver sin EOJ leverandør. I afsnit 8 analyserer vi det indsamlede datamateriale og delkonkluderer på problemformuleringens underspørgsmål for endelig at analysere og diskutere analysen i et socioteknisk perspektiv i afsnit 8.3. I afsnit 9 konkluderer vi på problemstillingen. I afsnit 10 forholder vi os kritisk til vore metoder. I afsnit 11 beskrives forslag til evt. fremtidige løsningsforslag, og hvad vi ellers kunne tænke os at være gået i dybden med afledt af projektet. Det har været vores ønske med dette projekt at komme i dybden i forhold til sygeplejerskers brug af PDA til sygeplejefaglig dokumentation, og vi håber med projektet at være med til at bane vejen for udvikling af mere brugervenlige PDA applikationer, som kan understøtte brugernes behov og blive en del af dagligdagen, ved hjælp af brugerindragelse, bedre organisering omkring implementering og mere opfølgende undervisning i brugen af PDA løsningerne lokalt. STOR TAK til Rikke, Malene og Louise, Holbæk Kommune Stine, Hanna og Vibeke, Hillerød Kommune Bettina, Gitte, Annette og Hanne, Brønderslev kommune. Landets kommuner for velvilje og deltagelse i vore spørgeskema-undersøgelser. Og sidst men ikke mindst vores vejleder Gunilla Svensmark Side 5

6 2 Problemfeltet 2.1 Baggrund PDA'er (Personal Digital Assistant) blev introduceret i hjemmeplejen i kommunerne i årene fra 2006 til Optakten var Caremobil projektet, som blev igangsat i 2003 (Socialministeriet, 2005), og som skulle bane vejen for den kommende implementering af de mobile IT-løsninger i kommunerne. Formålet var at flytte journaldokumentation ud til borgerne samt sikre bedre og mere effektiv ressourceudnyttelse, forbedre dokumentationen, øge den faglige kvalitet i opgaveløsningen og sikre større medarbejdertilfredshed. (Nielsen Agger, 2008) om Caremobil projektet. Projektet viste, at der i gennemsnit kunne spares 6,4 minutter pr. medarbejder pr. dag. Denne besparelse var målt i forhold til sosu-medarbejderes 1 dokumentation. Endvidere viste undersøgelsen en kvalitetsforbedring, når dokumentationen foregik ved brug af mobile ITløsninger. Der deltog 6 kommuner i undersøgelsen, som Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Videnskabsministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Den Digitale Taskforce stod bag. De mobile løsninger bestod både af håndholdte computere, de såkaldte PDA og bærbare pc ere. I årene tog implementeringen af PDA i kommunerne fart, godt hjulpet på vej af Socialministeriets Pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp på 441,2 millioner kroner (Socialministeriet, 2005). Leverandørerne af EOJ systemerne (Elektronisk Omsorgs Journal) udviklede en Håndholdtapplikation med snitflade til eksisterende EOJ og disponeringssystem, som kunne tilgås fra en PDA. Der var store forventninger til implementeringen af PDA i kommunerne på baggrund af Caremobil projektets undersøgelsesresultater, men teknologien var umoden, og kommunerne har haft svært ved at pege på aben og få gjort noget ved problemerne p.g.a. mange leverandører: netudbydere, systemleverandører, hardware-leverandører eller underleverandører og kommunernes egne it-afdelinger og stadig øgede krav til hardware. (Nielsen Agger, 2008). Den umodne teknologi var med til at give modstand mod brug af PDA, da det både var besværligt, gav medarbejderne øget stress men også gav dem en følelse af at blive kontrolleret. Formålet med at spare tid på dokumentation blev jo ikke en realitet tværtimod - så det var svært for medarbejderne at se meningen med at bruge PDA. 1 social og sundhedshjælpere, hjemmehjælpere, plejehjems- og social og sundheds-assistenter Side 6

7 Ifølge Jeppe Agger Nielsens undersøgelse/rapport om anvendelse af mobile it-løsninger i ældreplejen (Nielsen Agger, 2008) blev implementering af PDA forsinket p.g.a. Teknologiske besværligheder: - dækningsmæssigt ( huller ) - hardwaremæssigt (fejl i de mobile enheder) - softwaremæssigt (ustabile mobilapplikationer) Dette har igen givet: - demotiverede og frustrerede medarbejdere (peopleware) - spildte ressourcer - forhindret en normal driftssituation (ikke sparet tid) Og selvom mange af de tekniske problemer ser ud til at være overvundet, er der stadig ustabil drift og demotiverede medarbejdere (Nielsen Agger, 2008). I Århus kommune skrev FOA-formanden en avisartikel om Mindre tidstyranni her og nu (Andersen(FOA-formand), 2009), hvilket herefter fik rådmanden til at beslutte, at medarbejderne ikke absolut SKULLE registrere komme-gå tider via PDA. Herefter kom der en pressemeddelelse fra rådmanden om Mindre bureaukrati i ældreplejen : fra mandag d. 21. september fjernes kravet om registrering af komme og gå tidspunkter (Laustsen (Rådmand), 2009) dette skulle være et led i afbureaukratisering og en forlængelse af projekt kontrolfri zone i Århus kommune, som der kan læses mere om på dette fik sosu-medarbejderne til at tro, at de kunne smide deres PDA, men det betød dog bare, at der lokalt kunne besluttes, om tidsregistrering skulle foregå via PDA eller på anden måde, for tiden SKAL registreres. PDA-applikationerne og tele-netværket er imidlertid nu så udviklet, at der kan understøttes online adgang til EOJ-systemerne. Der kan ses kørelister, daglig planlægningsrute, hvad besøgene indeholder, og udover dette, er der adgang til journal-opslag og til at dokumentere direkte på PDA en hos borgerne. Håndholdt løsningen er forskellig fra system til system, men alle leverandører tilbyder, at der kan læses og dokumenteres i EOJ via PDA 2. 2 Rambøll MobileCARE: CSC Omsorg Håndholdt II: CSC Omsorg H%E5ndholdt II.pdf Avaleo Uniq Liv: Lyngsøe Omsorg: Side 7

8 Som Jeppe Agger Nielsen påpeger: Selvom der i dag er fire konkurrerende udbydere af EOJ systemer, og at der er forskelle systemerne imellem, kan de fire systemer på de grundlæggende funktionaliteter nogenlunde sidestilles, ligesom de alle baseres på Fælles sprogs metode (Nielsen Agger, 2008). PDA er fuldt implementeret de fleste steder i hjemmeplejen, og køreliste-funktionen giver nu mening for de fleste sosu-medarbejdere. Her kan de se de besøg, de skal ud på i løbet af en dag, hvad besøgene indeholder og slå informationer op i journalen som stamdata (pårørende, læge m.v.). Der kan også læses advis(daglige adviseringer om borgerne fra andre samarbejdspartnere, både interne og eksterne beskeder). Køreliste-funktionen bruges også til at registrere komme-gå tider i de fleste kommuner samt ændringer i besøg og aflysninger og danner dermed grundlag for afregning sammenholdt med mange andre data. Disse registreringer danner også grundlag for en del af den automatiske lovpligtige indberetning til Danmarks statistik på pleje og praktisk hjælp ældredokumentationsprojektet (Socialministeriet, ), idet disse data overføres til disponeringssystemet, hvortil snitflade til Danmarks statistik er oprettet via KMD KFS-LAN 3. Dette gør, at PDA er bliver flittigt brugt af hjemmehjælpsgrupper landet over eller forventes at blive brugt. Hvis der ikke bruges PDA til disse registreringer kræver det registrering på anden måde og efterfølgende registrering i disponeringssystemet. 2.2 PDA hardware og software PDA teknik En PDA (Personal Digital Assistant) er en håndholdt computer, som også går under navnet Handheld Computer, Palmtop, Pocket PC, Tablet PC. (Wikepedia, 2010). Nyere PDA er har en trykfølsom skærm (touch screen) eller et integreret fysisk tastatur. Selve CPU en (Central Processing Unit, den del af en computer, som udfører et programs handlinger) kan være lige så hurtig, som CPU en på en stationær eller bærbar pc, og selve hukommelsen kan udbygges med memorycards af forskellig størrelse. 3 KMD (tidligere Kommunedata): Side 8

9 Skærmtastatur Fysisk tastatur Fig. 1. Eksempler på skærmtastatur og fysisk tastatur på PDA FAKTABOKS PDA ens anvendelsesmuligheder er blevet stærkt udbygget gennem de senere år, og understøtter i dag: Ur Kalender Internet Mailsynkronisering Video og billedoptagelse Officeprogrammer tekst og regneark Scanning Radio/Musik Lydoptagelse GPS Mobiltelefoni sms Trådløs Internetadgang understøttes både af trådløs WI Fi forbindelse via hotspots, og mobilt gprs. Endvidere har PDA erne Bluetooth. De mest udbredte styresystemer til PDA erne er: Windows Mobile Android Side 9

10 PDA en bruges til at gemme og tilgå information (up- og downloade) via internettet når som helst og hvor som helst, hvilket gør den brugbar indenfor meget forskellige områder, for eksempel kontor, hospital, kommune, restaurant, uddannelse. PDA en er også en telefon, og der er samtidig mulighed for at benytte både sms og . De 3 EOJ leverandørers PDA løsninger, som indgår i dette projekt (CSC, Rambøll og Avaleo) understøttes af forskellige mobile styresystemer, men fælles for løsningerne er, at data sendes krypteret via det mobile datanet. PDA/EOJ serverne kan være placeret enten hos kommunen eller hos EOJ leverandøren. Vi er klar over, at der findes en 4. leverandør, Lyngsøe Omsorg, men disse har ikke reageret på vores henvendelse om forespørgsel på deres håndholdte løsning og desuden er der kun 3 mindre kommuner, der stadig bruger denne leverandør, og som Jeppe Agger Nielsen også påpeger, vil løsningerne grundlæggende indeholde det samme se fodnote 1. Fig. 2. Oversigt over den tekniske PDA løsning (egen illustration) Side 10

11 De leverandører, hvis PDA løsning er en total online løsning, har den ulempe, at det i områder med dårlig mobil dækning, er umuligt at orientere sig om, hvilken borger der skal besøges, og hvad der skal leveres. Til gengæld er der den fordel, at der ikke skal installeres nogen applikation på PDA en for at tilgå køreliste og/eller EOJ system. Den dårlige mobildækning vil således også gælde for 3G netværk til bærbar pc, da det også foregår via teleudbydere. Alle systemleverandører benytter sig af en teleudbyder, som understøtter kryptering af de data, som sendes frem og tilbage mellem kommune/leverandør og PDA. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om sygeplejerskerne har mulighed for at tilgå EOJ online via internettet (sker via adgangsroller i EOJ-systemet), for f.eks. at tjekke medicin bivirkninger på pdamedicin.dk, men sygeplejerskerne i alle kommuner, benytter PDA en som telefon. Som det fremgår af Fig. 2 og Fig 3, er der integration og dataudveksling mellem de forskellige dele af Omsorgssystemerne. Omsorgssystemerne består af en journaldel, et planlægningsmodul, håndholdte PDA og statistikmodul. Ydelser oprettes i EOJ journalen og overføres til planlægningsmodulet. Kørelister oprettes i planlægningsmodulet og overføres til PDA. Efter endt arbejdsdag tilbageføres de opdaterede kørelister fra PDA til planlægningsmodul. Hver nat overføres data fra henholdsvis EOJ journal og planlægningsmodul til Statistikserver, hvorfor der løbende kan trækkes data. Side 11

12 Fig 3. Oversigt over det samlede EOJ system (egen illustration). FAKTABOKS Oversigt, der viser det samlede Omsorgssystem. Udveksling af oplysninger mellem EOJ journal og disponering, udveksling af kørelister mellem disponering (planlægningsmodul) og PDA. Dataoverførsel fra EOJ journal og disponering. Bærbare pc ere kan benyttes til 3G adgang til EOJ systemet. Endvidere diverse snitflader til kommunikation med sygesikring, pension, P data og kommunikation med samarbejdspartnere Side 12

13 2.2.2 Fundamentet for PDA-dokumentation er EOJ systemet De 3 EOJ leverandørers PDA løsning er en separat mobilapplikation og er opbygget forskelligt, svarende til deres EOJ løsning. Når sygeplejersken opdaterer via PDA, er det EOJ-journalen, som opdateres, hvorfor der er direkte afhængighed mellem, hvad der dokumenteres på PDA, og hvad der dokumenteres i EOJ journalen. Fælles er dog, at alle leverandører skal understøtte, at sygeplejersken kan dokumentere i EOJ svarende til lovgivning og anbefalinger for sygeplejefaglig dokumentation. Se afsnittet om lovgivning afsnit Alle leverandører tilbyder derfor de fleste af nedenstående funktioner på PDA løsningen: Funktion Sygeplejersken kan EOJ JOURNAL ONLINE TILGANG VIA PDA Notat Se og opdatere notater, som beskriver borgerens tilstand Plejeplan/Døgnrytmeplan Se og opdatere den plan, som beskriver borgerens daglige hjælp Besøgsoversigt Se af hvem, og hvornår der kommer besøg hos borgeren næste gang Oplysninger om pårørende og egen læge Se telefonnummer og navn på pårørende og egen læge Medicin Se og for visse leverandørers vedkommende opdatere medicin, og dokumentere p.n. givning Advis Sende og læse interne advis Korrespondance Læse behandlede korrespondancemeddelelser nogle også sende. Handleplan/fokusområde Se, oprette og opdatere målrettede indsatser. KØRELISTE Se køreliste Se borgers navn, adresse, telefonnummer og hvilke opgaver, der skal udføres hos borgeren Tilføje og aflyse opgaver (ydelser) Tilføje ekstra ydelser hvis der udføres opgaver, som ikke står på kørelisten samt aflyse, hvis borger ikke er hjemme Oprette akut besøg Tilføje et borgerbesøg, som ikke stod på kørelisten Se kollegas køreliste i samme gruppe Giver mulighed for at hjælpe en kollega TELEFON Telefonsamtaler Modtage og foretage opkald SMS Modtage og sende SMS Opkaldsliste over egen gruppe Se liste over medarbejdere, som er logget på Tabel 1. Oversigt over funktioner, som typisk er tilgængelige i PDA løsningerne. Skemaet er inspireret af Jens Agger Nielsen. (Nielsen Agger, 2008) Side 13

14 2.3 Design af PDA løsningerne Da skærmen på en PDA er langt mindre end på en stationær eller bærbar pc, har EOJ leverandørerne ændret designet af EOJ-journalen på PDA en. Vores antagelse om, at sygeplejerskerne ikke bruger mulighederne for sygeplejefaglig dokumention via PDA, kan have flere årsager. En af årsagerne kunne være designet på PDA en. Det anbefales, at der i designet anvendes farver (Olsen, 2007), der kan anvendes valglister og afkrydsning, hvor det er muligt, frem for alt for meget fritekst, og det er en kendt sag, at der i en brugergrænseflade ikke skal forekomme for mange klik for at komme frem til det skærmbillede, hvor der skal læses eller skrives. For at illustrere en lille del af PDA designet, viser vi på næste side, hvordan sygeplejerskerne i en af PDA løsningerne, dokumenterer evaluering af en given indsats. Dette kræver 9 klik. Side 14

15 Fig. 4. Evaluering af en given indsats hos borger kræver 9 klik, selvom der måske blot skal evalueres en klassifikation tilfredsstillende. CSC s PDA applikation. Side 15

16 2.4 Sygeplejefaglig dokumentation i kommunerne Visitation til sygepleje i kommunen Visitation til sygepleje foregår ikke helt ens fra kommune til kommune. Sygepleje er ikke med i frit-valgs ordningen og altså ikke en del af BUM (Bestiller-Udfører-Model) 4. Nogle steder foregår visitationen ved, at der ved behov for sygepleje, kommer en henvendelse til kommunens visitation (myndighedsafdeling) fra hospital, praktiserende læge/speciallæge, borgeren selv eller pårørende. Alternativt kan det være, at borgeren modtager praktisk hjælp, men får behov for sygepleje. I det tilfælde tager den kommunale hjemmepleje selv kontakt til myndighedsafdelingen. Andre steder visiterer sygeplejerskerne selv, med mindre der skal visiteres i forbindelse med udskrivelse så sender myndigheds-visitator advis til sygeplejerskerne, som så selv visiterer ydelserne. Det vurderes ud fra en faglig vurdering, hvilke sygepleje ydelser borgeren har behov for. Som eksempel på sygeplejeydelser kan nævnes sårpleje, kateterpleje, vejledning og medicinadministration. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om borgeren modtager et brev med afgørelse af, hvilke ydelser der er bevilget. Ydelserne oprettes i journalen og overføres automatisk til disponering (planlægningsmodul), og hjemmesygeplejen modtager evt. advisering om, at disse ydelser skal leveres. Planlæggeren eller de enkelte sygeplejersker, hvis arbejde det er at tilrettelægge sygeplejerskernes arbejde, finder ud af, hvordan opgaven skal løses, og lægger borgeren og dennes ydelser ind på den pågældende sygeplejerskes rute(køreliste). Denne sendes ud til sygeplejerskens PDA. Ved arbejdets afslutning sender sygeplejersken kørelisten retur til disponeringen og dagens ruter gennemgås og godkendes Tidsregistrering af sygepleje Der har været og er meget fokus på social- og sundhedshjælpernes dokumentation af tid. Dette har indtil nu ikke været særlig i fokus for sygeplejerskernes vedkommende, da økonomien i den kommunale hjemmepleje i forhold til sygepleje, er rammestyret. Men eftersom Danmarks Statistik pr. 1. januar 2011 (KL, 2010) skal have indberettet oplysninger om leverede besøg og deres sammenhæng med de 12 sygeplejefaglige problemområder i Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2005) se afsnit , 4 Bestiller og Udfører må ikke være ansat samme sted dog er bestilling (visitation) altid en kommunal opgave. Side 16

17 vil det være nødvendigt for sygeplejersker at registrere besøgene i disponeringen, da indberetningen også gælder starttidspunkt (ikke leveret tid), hvilket betyder mere fokus på dette område. Det vil således også være nødvendigt at mappe ydelserne/besøgene med de 12 sygeplejefaglige problemområder Dokumentation Øgede krav til dokumentation i hjemmeplejen ifølge Jeppe Agger Nielsen (Nielsen Agger, 2008): Nationale: Krav om kvalitetsstandarder for hjemmeplejen i 1998 Lov om forebyggende hjemmebesøg i 1995(registreres nationalt) Fælles sprog 5 (frivillig) funktionsvurdering og ydelseskatalog Lov om fleksibel hjemmehjælp 2000 Lov om frit leverandørvalg 2000 Dokumentationsprojekt på ældreområdet 2006 resultat og effektmåling data hentes fra EOJ Kommunale: Kommunernes detaljerede kvalitetsstandarder Kommunernes ønske om styring og dokumentation Kommunernes ønske om ledelsesinformation Siden ovenstående krav er der kommet flere til, bl.a. er Fælles Sprog II udviklet og nu er der Fælles sprog II, vers. 2 på vej (KL-Mette Vinther Poulsen, 2009), hvilket oprindelig startede som et projekt ved KL men som nu er forankret i KOMBIT 6, og desuden er der nu krav om indberetning af sundhedsdata til Danmarks statistik (Sundhedsstyrelsen, 2009) se forrige afsnit. Mange af ovenstående krav er ifølge Jacob Agger Nielsen kvantitativ dokumentation (Nielsen Agger, 2008) og gælder hele hjemmeplejen. Kravene var derfor med i de første kravspecifikationer til de håndholdte løsninger de kommunale krav er dog forskellige. Derudover er der krav til den sygeplejefaglige dokumentation, som beskrives i afsnittet om lovgivning/retningslinier herunder. Vi vil i dette projekt udelukkende beskæftige os med den sygeplejefaglige dokumentation. Den sygeplejefaglige dokumentation består af dokumentation af den faglige indsats som beskrevet i 5 Fælles sprog er et fælles klassifikationssystem og en fælles ramme at beskrive borger og ydelser på udviklet af KL og Socialministeriet udvikles stadig. 6 KOMBIT er kommunernes it fællesskab 100 % ejet af KL Side 17

18 lovgivningen. Man kunne fristes til at sige, at det udelukkende er kvalitativ dokumentation, hvis man skal bruge JANs definition på kvantitativ dokumentation: Dokumentation af leverede ydelser og tid, afvigelser p.g.a. retssikkerheden og for, at kommunerne kan fastsætte den direkte brugertid (BTP) og dermed også prissætte f.eks. en hjemmehjælpstime (krav i forbindelse med frit valg af leverandør) (Nielsen Agger, 2008) Men sygeplejefaglig dokumentation kan i nogle tilfælde også være kvantitativ, idet det også er dokumentation for udført pleje, og at der er tidstaget på et besøg med angivelse af, hvem der har udført besøget. Desuden er der situationer som BT-måling og andre målinger, som både kan være kvantitative og kvalitative data, idet de kan bruges i større sammenlignende undersøgelser men også kan bruges til at øge kvaliteten af plejen hos den enkelte borger. Så vi kan sammenfattende sige, at sygeplejefaglig dokumentation er både kvantitativ og kvalitativ Lovgivning dokumentationskrav/vejledninger Ifølge bekendtgørelsen om hjemmesygepleje (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008) skal hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægens henvisning, og det omfatter: 1) Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov. 2) Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor. Sygeplejersker har ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008) pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen. Samme lovs kap. 6, 21 omhandler journalføringspligt og denne pligt har kun Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere. Lovgivningen giver således ikke sygeplejersker journalføringspligt, men i stk. 2 nævnes det, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.. Side 18

19 Sundhedsstyrelsen har således udarbejdet en række mindstekrav til sygeplejerskers journalføring/dokumentation i Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2005). Sundhedsstyrelsen mener, at omhu og samvittighedsfuldhed kræver: ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje skal sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Sygeplejefaglige optegnelser/journaler bidrager til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tværfagligt. Journalføring skal indeholde nødvendig dokumentation, som opfylder loven om patienters retsstilling vedr. information, samtykke og aktindsigt se bilag 1 denne er dog afløst af den gældende Sundhedsloven fra 2010 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). Pligten til at føre disse optegnelser påhviler den sygeplejerske/sosu-assistent, der har ansvar for plejen og behandlingen af patienten. Pleje og behandling forstås i vejledningen som undersøgelse, udført pleje og behandling, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering og observation m.v. Journalen forstås i vejledningen som: - ordnede optegnelser, som indeholder de sygeplejefaglige optegnelser. - et arbejdsredskab i det sygeplejefaglige arbejde, som understøtter pleje og behandling. - vigtigt grundlag for information af patienten, herunder i forbindelse med aktindsigt. - Et redskab, der har betydning i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udøvelse af tilsyn med sygeplejefaglig virksomhed og ved behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientforsikringen. - En mulighed for at vurdere og udvikle sikkerheden og kvaliteten af det udførte arbejde og bidrage til faglig udvikling. - kan også have betydning i forsknings- og uddannelsesøjemed. Indhold af journal for sygeplejefaglige optegnelser (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2005): Side 19

20 a) Oplysning om årsag til henvendelsen eller kontakten. b) Dato for kontakten. c) Nødvendige observationer og oplysninger om patientens tilstand. d) Indikation for foretagne undersøgelser samt resultatet heraf. e) Planlagt indsats. f) Udført pleje og behandling, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering og observation mv. g) Beskrivelse og vurdering af resultatet. h) Information og undervisning af patienten. i) Ændringer i patientens tilstand og deraf følgende revurdering af indsatsen. j) Indtrådte komplikationer og bivirkninger mv. k) Henvisninger til andre sundhedspersoner og resultatet heraf. l) Aftaler med patienten, pårørende og/eller samarbejdspartnere. Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling af patienten Der skal på baggrund af journalen kunne redegøres for patientens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2005). Dette gælder uanset, om journalen er elektronisk eller ej. Desuden står der i vejledningen, at Journalen skal føres fortløbende/kontinuerligt og i umiddelbar tilknytning til planlægningen og udførelsen af pleje og behandling af patienten. Dato og om nødvendigt klokkeslæt for notatet skal anføres. Dette understreger vigtigheden af, at hjemmesygeplejersken kan komme af med sin dokumentation i umiddelbar forbindelse med sit besøg hos borgerne. I vejledningen er der nævnt 12 problemområder, som sygeplejersken i de sygeplejefaglige optegnelser SKAL have taget stilling til: De 12 Sygeplejefaglige problemområder : - Aktivitet, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living). - Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. - Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. - Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Side 20

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Ny statistik på ældreområdet

Ny statistik på ældreområdet Ny statistik på ældreområdet fra skemaindberetning til digital standardisering Ole Schnor Statistisk forening onsdag den 18. marts 2009 Agenda Kommunernes elektroniske omsorgssystemer (EOJ) Nye muligheder

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!!

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!! Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp Fredensborg kommune 2013. Tilsynet er gennemført af Visitator Britta

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

9. Forenkling på ældreområdet

9. Forenkling på ældreområdet Ældreområdet er karakteriseret ved en høj grad af dokumentation, bl.a. som følge af lovkravet om en BUM-model på området. Området er endvidere i høj grad understøttet af digitale løsninger, herunder PDA

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.:

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.: ClinicCare Web Produktblad 2012 Psykologjournal ClinicCare/ Novolog ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundheds-sektoren. Indhold Journalmodulets opbygning

Læs mere

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk

Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående skema til godkendelsesanmodning elektronisk BILAG 1: FRIT LEVERANDØRVALG PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP februar 2015 Godkendelsesanmodning 2014 Obligatorisk disposition for godkendelsesanmodning Potentielle leverandører skal udfylde nedenstående

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) DSR Region Nordjylland. TR/KB Seminar 2014 den 25. sep 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Sønderjysk Pleje (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform

Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform Kravliste. Høringsversion. Opdateret 21-10-2014 Indhold Indhold... 1 Typer af krav... 4 1. Sprog... 5 Krav [1.1]: Sprog... 5 Krav [1.2]: Sprog - Menusprog...

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015 Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS 29. april 2015 2 Indledning...3 Tilsynets gennemførelse...3 Resumé...4 Afrapportering af fokusområder...4 Personlig pleje...4 Praktisk bistand...5 Kontakt og dialog

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Anvendelse af mobile it-løsninger i ældreplejen

Anvendelse af mobile it-løsninger i ældreplejen Anvendelse af mobile it-løsninger i ældreplejen Udbredelse, effekter og drivkræfter for den videre udbredelse Af Jeppe Agger Nielsen* (juli 2008) *Jeppe Agger Nielsen er Kandidatstipendiat ved Institut

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11.

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. november 2014 Indkøbskonsulent Pia Rossen byder velkommen. Dagsordenen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt. Introduktion til mobile it-løsninger i ældreplejen. CareMobil

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt. Introduktion til mobile it-løsninger i ældreplejen. CareMobil Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Introduktion til mobile it-løsninger i ældreplejen CareMobil Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er CareMobil-projektet?... 4 Hvad kan mobile

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Fremtidens mobile intranet

Fremtidens mobile intranet Fremtidens mobile intranet Cand.comm. Mads Richard Møller KL Kommunikationsdøgn 6. november 2014 Inklusive kort beskrivelse af 10 udvalgte eksempler på mobil real practice Kort om baggrund og erfaring

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør. Elite Miljø A/S

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør. Elite Miljø A/S INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør Elite Miljø A/S Uanmeldt tilsyn september 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Fakta om tilsynet...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Krav til leverandører af praktisk hjælp (rengøring og tøjvask)

Krav til leverandører af praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) Krav til leverandører af praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) 1.1 Lovgrundlag Kommunen har pligt til at sørge for, at der tilbydes praktisk hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (rengøring

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Syddjurs Kommune Januar 2012 Notat til Syddjurs Kommune Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen Januar 2012 WWW.BDO.DK 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 3 3 Hjemmesygeplejen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

CaseFlow Releasenote april 2015

CaseFlow Releasenote april 2015 CaseFlow Releasenote april 2015 Generelle funktioner Kalender Skift til næste periode i kalenderen Sammenkædning af besøg Fakturering af SMS-påmindelser Medicin Egne præparater Fejlbesked ved print Tekstrettelse

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende udbuddet af personlig pleje, praktisk hjælp, ikke kompleks sygepleje og håndtering af nødkald i Gladsaxe Kommune.

Spørgsmål og svar vedrørende udbuddet af personlig pleje, praktisk hjælp, ikke kompleks sygepleje og håndtering af nødkald i Gladsaxe Kommune. Spørgsmål og svar vedrørende udbuddet af personlig pleje, praktisk hjælp, ikke kompleks sygepleje og håndtering af nødkald i Gladsaxe Kommune. 30. september 20 Tilbudsgiver skal være opmærksom på at nedenstående

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere