INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE"

Transkript

1 INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

2 Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark. Det er visionen, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTBESKRIVELSE... SIDE 1 INDSKOLING 1... SIDE 2-12 INDSKOLING 2... SIDE INDSKOLING 3... SIDE BILAG 1... SIDE 36 BILAG 2... SIDE 37 BILAG 3... SIDE BILAG 4... SIDE BILAG 5... SIDE 51 BILAG 6... SIDE BILAG 7... SIDE BILAG 8... SIDE BILAG 9... SIDE BILAG SIDE 62 BILAG SIDE 63

4 TRIVSEL TIL ALLE Projektet vil have fokus på, at alle på skolen, elever, personale og forældre skal vide, at det er et fælles ansvar, at alle børn har det godt i skolen. Målet er i dagligdagen at holde fokus på at modarbejde mobning og dårlig trivsel. Alle skal blive bevidste og tage ansvar for fællesskabets betydning. Projektet kan medvirke til at skabe et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for personalets, elevernes og forældrenes videre arbejde med Trivsel til alle. I projektet arbejdes der ud fra en løsningsfokusret tilgang. Ideen bag metoden er at omdanne et problemfokus til et løsningsfokus, hvor klassen i samarbejde med de voksne selv opstiller mål for klassens trivselsarbejde og selv medvirker til at finde gode løsningsmuligheder. Trivselsarbejdet er både et praksisforløb, hvor eleverne laver øvelser og opgaver, der styrker fællesskabet, og et refleksionsforløb, hvor klassen gennem fortællinger fra bl.a. BørneTelefonen får mulighed for at reflektere over forskellige former for fællesskaber. Som lærer spiller du en helt central rolle, hvis et klassefællesskab kommer på afveje og bliver præget af eksklusion, intolerance og mobning. Med Børns Vilkårs projekt Trivsel til alle får du adgang til en række konkrete redskaber, som kan styrke klassefællesskabet og forhindre mobning. I det følgende materiale vil du finde lærervejledning med beskrivelse af forløbets tre undervisningsgange. GOD FORNØJELSE... 1 Trivsel til alle

5 TRIVSEL TIL ALLE: INDSKOLING 1 Stolene stilles i en rundkreds og eleverne sætter sig i rækkefølge efter protokollen. Læreren og pædagogen sætter sig også i rundkredsen LÆREREN De næste tre (fx onsdage) skal vi arbejde med trivsel og klassefællesskab. Vi skal snakke om, hvad der er vigtigt, når man skal have det godt i klassen. Vi skal gå på opdagelse sammen og finde ud af, hvad I er gode til i klassen, og hvad I kunne tænke jer at blive bedre til. Vi skal også lave nogle øvelser sammen, som træner det, vi gerne vil blive bedre til, og som kan være med til at få os til at arbejde bedre sammen og få et godt sammenhold i klassen. Vi skal lave nogle øvelser, som tager udgangspunkt i cases og breve fra Børns Vilkårs BørneTelefon. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Den gode oplevelse 15 min. >> Taløvelse - 10 min. >> Snakke om hvad VI KAN og HVAD VI ØNSKER 20 min. >> Evt. pause >> Hjørneøvelser ud fra cases 30 min. >> Fortællekreds 15 min. >> Evt. pause >> Hemmelige venner opgave til næste uge 20 min. >> Evt. taløvelsen gentages 10 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Bilag 3 - talkort >> Plancher >> Bilag 1 hemmelig ven Trivsel til alle 2

6 DEN GODE OPLEVELSE FORMÅL At skabe den gode fortælling om klassen - huske at fortælle flere forskellige fortællinger om klassen. Nogle klasser oplever, at omverdenen elever, forældre og lærere m.fl. ser på klassen og eleverne med særlige øjne, og nogle klasser oplever sig negativt defineret. Denne øvelse går ud på at få fokus på gode oplevelser i klassen, som kan være med til at definere klassen i en positiv kontekst. Hvis fortællingen om en klassen er negativ, ser man ofte ikke alle de andre historier, man også kan fortælle om klassen. Når vi fortæller hinanden om gode oplevelser, kommer der ofte en god stemning i klassen, oplevelse af sammenhørighed og en følelse af, at det er rart at være sammen. LÆREREN Nu skal vi i gang med en øvelse. I skal tænke tilbage og prøve at komme i tanke om en god oplevelse, I har haft her i klassen. Det kan være sammen med hele klassen. Det kan også være sammen med en eller flere klassekammerater. I skal tænke på engang, hvor I fx har oplevet, at I havde det sjovt sammen, at nogen har hjulpet jer eller har sagt noget rart til jer. En oplevelse som I er glade for. Nu får I hver især et minut til at tænke over en god oplevelse, I har haft her i klassen. I skal lukke øjnene og tænke på noget rart, I har oplevet med klassen. Nu skal vi have en fortællerunde, hvor I på skift skal fortælle om jeres gode oplevelse. I behøver ikke alle sammen dele jeres oplevelser med hinanden, men lad os se hvor mange fortællinger vi kan nå på de næste min. Hvem har lyst til at starte med at fortælle om noget rart, de har oplevet her i klassen? 3 Trivsel til alle

7 TALØVELSE BILAG 3 - TALKORT FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive. LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et kort med et tal på, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Tal nr. 1 skal sætte sig der (udpeg hvilken stol eleven skal sætte sig på), tal nr. 2 skal sidde ved siden af, så kommer nr. 3 osv. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. ØVELSEN Læreren siger værsgo, og eleverne rejser sig alle sammen og skal nu finde deres nye plads. Læreren tager tid på øvelsen, og eleverne udfordres ved at skulle slå deres egen tid. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. LÆREREN Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer, der selv oplevede, at I fik det sådan? Trivsel til alle 4

8 VI KAN OG VI ØNSKER FORMÅL At eleverne bliver bevidste om det, de er gode til og det, som fungerer for dem samtidig med, at de får øje på, hvad de godt kunne tænke sig at blive bedre til. Denne øvelse har til formål at finde nogle færdigheder, som eleverne skal træne i stedet for at fokusere på problemerne Elever sidder i rundkredsen. Læreren skriver enten på en tavle eller på en planche. LÆREREN Vi skal nu lave to plancher. Den ene handler om det, I kan i den her klasse, det I er gode til sammen. Den anden handler om det, I ønsker for klassen det I gerne vil øve og blive bedre til. Måske er der nogen, der synes, at I er gode til noget, som andre synes, I skal øve. Der er lige så mange holdninger, som der er elever her i klassen. Vi skal bruge det til at lave nogle arbejdspunkter for klassen, som I skal arbejde med det næste stykke tid. Det er vigtigt, at alle får lov at sige det, de vil, og at man lytter til sine kammerater og ikke kommenterer, også selvom man måske er uenig. ØVELSEN Eleverne rækker hånden i vejret og får på skift lov til at sige, hvad de synes, klassen er god til, og hvad de synes, klassen skal øve sig i at blive bedre til. Det behøver ikke være alle elever, som får sagt noget, men det er vigtig, at alle de elever, som ønsker det, får ordet. Efter lektionerne udvælger læreren et arbejdspunkt for klassen med udgangspunkt i det, som klassen har ønsket. Arbejdspunkterne skrives ind i bilag 2 skabelon til arbejdspunkt. Det må meget gerne lamineres, da det skal hænge i klassen. 5 Trivsel til alle

9 HJØRNEØVELSE 1 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en dreng, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BørneBrevkasse. Jeg er en dreng med et stort problem. Det er det i hvert tilfælde for mig. Når min far er så sød at lave en madpakke til mig, laver han den på den dejlige gammeldags måde, sådan som han altid plejer at lave den. Og min yndlingsmad er spegepølse med remoulade og ristede løg. Men jeg har opdaget, at jeg tit bliver drillet med min mad. Tit kommer jeg til at smide min mad ud, fordi det ikke er rart at spise min madpakke i skolen, selvom jeg er vildt sulten, og så kommer jeg hjem, og så spørger min far, hvorfor jeg ikke har spist min madpakke. Jeg kan ikke rigtig fortælle ham, at det er fordi, jeg er bange for, at folk skal sige dumme ting til mig, og jeg tror også, at min far ville blive ked af det, hvis han vidste det :( Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Læreren tager en fælles snak med klassen om nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene kan også laves som gruppearbejde, hvis det vil give flere elever mod på at deltage i snakken. LÆREREN >> Hvad tænker I om drengens historie? >> Hvorfor skriver drengen til BørneBrevkassen? >> Hvorfor tror I, at han bliver så ked af de her kommentarer om hans madpakker? >> Hvad ville en god kammerat gøre? >> Tror I, der kunne være andre i hans klasse, som havde det ligesådan? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 6

10 >>HJØRNEØVELSE 1 Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad drengen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drengen fra brevet? HJØRNE 1 Drengen skal forsøge at tage mod til at sige til kammeraterne, at han ikke synes, det er rart, at de driller ham med maden. HJØRNE 2 Drengen skal fortælle en anden fra klassen, at han bliver rigtig ked af det, når de her ting sker, så kan kammeraten måske hjælpe med at få sagt fra. HJØRNE 3 Drengen skal efter skoletid fortælle det til en lærer eller sine forældre. HJØRNE 4 Åbent hjørne - her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne et og tre. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. 7 Trivsel til alle

11 HJØRNEØVELSE 2 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om sproget i klassen, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN En dag var der en pige, som ringede ind til BørneTelefonen. Hun havde oplevet noget i sin klasse, som havde gjort hende ked af det. Nu skal I forestille jer, at det er noget, som sker i jeres klasse: En pige fra din klasse kommer grædende ind til timen, og straks er der en af de andre fra klassen, der råber: TUDEFJÆS. FRA BØRNETELEFONEN ØVELSEN Læreren tager en fælles snak med klassen om nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene kan også laves som gruppearbejde, hvis det vil give flere elever mod på at deltage i snakken. LÆREREN >> Hvorfor tror I at pigen ringer til BørneTelefonen? >> Hvorfor tror I, at drengen råber tudefjæs efter pigen? >> Hvorfor tror I ikke de andre børn gør noget? >> Tror I, der kunne være andre i hendes klasse, som oplevede sådan noget? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, som I synes skal ske. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad der kan ske. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til, hvad I synes, der skulle ske Hvad synes du, der skal ske? Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 8

12 >>HJØRNEØVELSE 2 HJØRNE 1 Du fortæller til læreren, hvad du har hørt, så han/hun kan hjælpe HJØRNE 2 Du siger til ham eller hende, som sagde tudefjæs, at han/hun skal lade være med at sige sådan noget. HJØRNE 3 Du går efter timen hen til din kammerat og spørger, om han/hun er ok? HJØRNE 4 Åbent hjørne - her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne et og tre. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Det er vigtigt at få spurgt ind til, hvorfor eleverne har fordelt sig, som de har. Eksempler på refleksion: >> Hvad kan være fordelen ved, at læreren tager det op i klassen? >> Kan man være bange for selv at sige fra? >> Hvordan tror du pigen ville have det, hvis en fra klassen havde mod til at sige stop? 9 Trivsel til alle

13 FORTÆLLEKREDS FORMÅL Det er en øvelse, som øger elevernes kendskab til hinanden. Den indeholder den positive samtale og er en demokratisk måde at behandle emner af betydning for den enkelte elev og klassen som gruppe, hvor eleverne oplever ligeværd for alle. ØVELSEN Når man arbejder med Fortællekredsen er det vigtigt, at læreren skaber et trygt rum og starter blødt op med ikke alt for svære spørgsmål. Start med en elev og derefter den næste. Det er tilladt at sige pas, hvis man lige skal tænke mere over spørgsmålet/udsagnet. Andre må ikke kommentere på ens udsagn. Læreren vælger de udsagn nedenfor, som han/hun finder relevante. LÆREREN Nu stiller jeg jer nogle spørgsmål, som alle skal svare på efter tur. Efter spørgsmålet lukker I alle sammen øjnene og tænker over, hvad I vil svare det gør vi i ca. 15 sek. Herefter tager vi en runde, hvor I svarer en efter en de andre elever lytter og må ikke afbryde eller kommentere. Når jeg stiller spørgsmål nr. to gør vi det samme, så starter jeg så bare hos en anden elev. >> Hvad er din livret? >> Hvad kan du godt lide at lave i skolen? >> Hvad kan du lide at lege i frikvartererne? >> Hvad kan du godt lide at lave, når du har fri? >> Hvad kan gøre dig rigtig glad? >> Hvad vil du gerne blive bedre til? >> Hvad vil du gerne være, når du bliver voksen? >> Hvad kan få dig til at grine? >> Hvad er en god skoledag for dig? >> Hvilke fag kan du godt lide? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du bedst lide at lave med dine venner? >> Hvad skal du øve dig i her i skolen? >> Hvilket kælenavn du godt kan lide at blive kaldt? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du godt lide at lege derhjemme? >> Hvordan trøster du dine klassekammerater? Trivsel til alle 10

14 HEMMELIGE VENNER BRUG BILAG 1 FORMÅL At eleverne får skabt opmærksomhed på hinanden som klassekammerater, og at der gennem gode venskabelige gerninger bliver skabt en kultur i klassen, hvor man hjælper hinanden som klassekammerater. ØVELSEN Alle elever i klassen får et brev med hjem, hvor opgaven er beskrevet. Eleven er nu hemmelig ven for den kammerat, hvis navn står på brevet indtil næste uge, hvor der igen skal arbejdes med trivsel. Man skal vise sit venskab gennem sin opførsel og væremåde ikke ved f.eks. at købe gaver. Næste uge skal alle prøve at gætte, hvem deres ven har været. Se nærmere beskrivelse for dette i 2. uge. Læreren har på forhånd gjort brevene klar til eleverne (bilag 1) samt lavet en liste over, hvem der er hemmelig ven for hvem. Det vil være rigtig godt, hvis det er helt tilfældigt blandet, og hvis det er et miks mellem drenge og piger. LÆREREN I skal være hemmelige venner for hinanden indtil næste uge, når vi igen skal arbejde med trivsel. Det kan være rigtig, rigtig svært at holde det hemmeligt og svært at finde på noget at gøre, men jeg er sikker på, at I kan løse opgaven. I får hver et brev med navnet på den person, I skal være hemmelig ven for. I må først åbne brevet, når I kommer hjem. >> Hvordan kan man gøre noget i hemmelighed? (Venskabet skal vises gennem adfærd hvordan man er overfor hinanden). >> Er der noget, som kan være svært? (Hvis man får en ven som man ikke er vant til at være sammen med. Hvad gør man så?) >> Kan I komme med ideer til, hvordan man kan være en god hemmelig ven? >> Man kan sige hej/godmorgen/farvel, skrive små breve, sige noget sødt til hinanden, spørge om I skal lege både i frikvarter og efter skole. Hjælpe hinanden, fx tage hinandens taske, hente madkassen, sætte stolen op, hente bøger osv. kun fantasien sætter grænser Det er ikke tilladt at købe ting til hinanden. Når vi arbejder med trivsel igen i næste uge, skal I prøve at gætte, hvem jeres hemmelige ven kan være. 11 Trivsel til alle

15 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN: BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. Trivsel til alle 12

16 TRIVSEL TIL ALLE: INDSKOLING 2 Stolene sættes i en rundkreds og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren og pædagogen sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? I fik opgaven, at I skulle være hemmelige venner for hinanden og vi lavede nogle trivselsøvelser. Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med den gode oplevelse osv. Lige om lidt skal vi afsløre de hemmelige venner det bliver spændende! Vi skal også i dag lave forskellige trivselsøvelser. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Tallegen trænes 10 min. >> Afsløring af hemmelige venner 30 min. >> Evt. pause >> Kædelegen introduceres 10 min. >> Gennemgang af arbejdspunkt 10 min. >> Cases fra BørneTelefonen 30 min. >> Evt. pause >> Værdilinje 20 min. >> Tallegen trænes 10 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Bilag 3 talkort >> Listen med hemmelige venner >> Papir med eleverne navne til kædelegen >> Bilag 2 arbejdspunkt >> A3 papir til værdilinje 13 Trivsel til alle

17 TALØVELSE BILAG 3 - TALKORT FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen hvis læreren synes at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et kort med et tal på, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Tal nr. 1 skal sætte sig der (udpeg hvilken stol eleven skal sætte sig på), tal nr. 2 skal sidde ved siden af, så kommer nr. 3 osv. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. ØVELSEN Læreren siger værsgo, og eleverne rejser sig alle sammen og skal nu finde deres nye plads. Læreren tager tid på øvelsen, og eleverne udfordres ved at skulle slå deres egen tid. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. LÆREREN Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? HVORDAN? >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer, der selv oplevede, at I fik det sådan? Trivsel til alle 14

18 AFSLØRING AF HEMMELIG VEN FORMÅL I den forgange uge har eleverne været hemmelige venner for hinanden. Formålet i denne uge er, at eleverne får lov til at sætte ord på, hvilken forandring de har mærket, og hvad de selv har gjort for at være ekstra opmærksomme på de andre klassekammerater. Det er meget vigtigt, at læreren griber opgaven an som beskrevet, da formålet er at skabe positivt foku,s også selv om opgaven er glippet eller har været svær for nogle elever. Hvis læreren får italesat det faktum, at selv om der måske ikke er gjort noget ekstra, så er der tænkt positive tanker, og det er jo også med til at skabe en god forandring. LÆREREN I sidste uge fik I en opgave. I skulle være hemmelige venner for hinanden. I får alle sammen lov til at fortælle, hvordan det har været - hvad der har været godt, og hvad der har været svært. I får også alle sammen mulighed for at gætte på, hvem der har været jeres hemmelige ven, hvis I ikke allerede har gættet det. NU STARTER VI MED EN KAOSLEG Når jeg siger nu, skal I alle rejse jer op og gå ud på gulvet. I skal give den klassekammerat hånden, som I mener, er jeres hemmelige ven. Hvis det er rigtigt, sætter I jer ned, hvis det er forkert, må I gå videre og give en ny klassekammerat hånden. Husk at sætte jer på de pladser I lige har fået. Husk at selvom man har fundet sin hemmelige ven og har sat sig på sin plads, så må de andre børn gerne komme og give hånd og gætte på, om netop du var hemmelig ven. ØVELSEN Kaoslegen startes og eleverne går rundt og gætter læreren stopper legen, når han/hun vurderer, at der er fundet ca. halvdelen af de hemmelige venner. Fortællerunde ØVELSEN Alle elever sætter sig nu ned, og der startes en runde, hvor man på skift gætter/fortæller, hvem der var ens hemmelige ven. Øvelsen styres af læreren, og det er vigtigt, at alle elever lytter til hinanden gennem hele øvelsen. I denne I denne øvelse er det meget vigtigt, at læreren skaber positivt fokus, også selvom nogle elever ikke har kunnet mærke, at de havde en hemmelig ven eller ikke har fået gjort noget særligt for deres hemmelige ven. Husk hvis man spørger eleverne, om de havde tænkt, at de faktisk gerne ville gøre noget særligt, så vil man som oftest få et positivt svar, og det er jo også rart at vide, at en klassekammerat har tænkt lidt ekstra på en, også selvom det måske ikke er lykkedes at gøre noget. Fortsætter på næste side Trivsel til alle

19 >>AFSLØRING AF HEMMELIG VEN LÆREREN >> Kunne du gætte, hvem din hemmelige ven var? Hvis eleven svarer JA og gætter rigtigt, stilles følgende spørgsmål: >> Hvad gjorde din hemmelige ven? >> Hvordan føltes det? >> Hvordan var det? Var det sjovt eller svært? Hvis eleven svarer NEJ, spørger læreren klassen: >> Hvem var hemmelig ven for X(barnets navn)? >> Hvad gjorde du (hvis der ikke er gjort noget spørges næste sp.)? >> Hvad tænkte du, at du ville gøre? >> Hvordan var det var det sjovt eller svært? >> Kom du til at tænke mere på X i denne uge? Trivsel til alle 16

20 >>TALØVELSE ØVELSEN Læreren kan evt. spørge den første elev, om det er rart at høre, at der rent faktisk er gjort et forsøg på at være en god hemmelig ven. Det er meget vigtigt, at ingen elever kommer til at føle, at de ikke har løst opgaven, så hvis en elev ikke har fået gjort noget særligt, så er det lærerens opgave at formulere, at det er ok, og at man så måske kan få mod til at gøre noget en anden gang, når man får hørt, hvad de andre elever har fundet på. 17 Trivsel til alle

21 KÆDELEGEN FORMÅL En samarbejdsøvelse som kan styrke sammenholdet i en klasse, når man oplever at være sammen om at løse en opgave. ØVELSEN Læreren skriver alle elevernes navne på et stk. papir og klipper dem ud. Navnene lægges i en kuvert/æske. I denne øvelse ved man ikke på forhånd, hvor mange kæder der vil blive dannet. Det er vigtigt, at læreren nævner, at denne leg kræver, at man samarbejder, og at man passer godt på hinanden. Når man laver denne øvelse i indskolingen, er det vigtigt, at læreren hjælper eleverne med at læse navnet, som står på den seddel, eleven trækker. For at øge motivationen tages tid på denne øvelse. På den måde kan den gentages, og klassen kan arbejde for at opnå et bedre resultat. LÆREREN Alle elever trækker fra en æske/kuvert et navn på en klassekammerat. Hvis man trækker sit eget navn lægger man sedlen tilbage og trækker et nyt navn. Alle elever tager sedlen i venstre hånd og sætter højre arm i hoften. I denne øvelse må man ikke sige noget. Når vi er klar, skal I uden at sige noget finde kammeraten, hvis navn står på sedlen og tage jeres venstre arm ind under kammeratens højre arm altså så I danner en kæde. Legen er afsluttet, når hele klassen står med hinanden under armene i en eller flere kæder. Har I alle forstået opgaven? Når jeg siger værsgo, så starter I med at finde den klassekammerat som I har trukket. Værsgo Trivsel til alle 18

22 KLASSENS ARBEJDSPUNKT BRUG BILAG 2. FORMÅL At klassen får en oplevelse af, at de sammen skal arbejde mod et fælles mål, som kan styrke sammenholdet og trivslen i klassen. ØVELSEN Læreren har, ud fra arbejdet med Vi KAN / VI ØNSKER, som blev lavet første gang med eleverne, fundet et arbejdspunkt, som eleverne den næste periode skal have fokus på og arbejde med. Punktet formuleres på bilag 2 det er vigtigt, at arbejdspunktet er simpelt og meget konkret altså meget gerne noget, der kan knyttes handlinger til. Læreren præsenterer eleverne for arbejdspunktet. Efterfølgende skal det hænges op i klassen. Eksempler på arbejdspunkter: >> At lytte til hinanden >> At hilse på hinanden >> At invitere hinanden med i legene >> At sige stop på en rolig måde, når man har nået sin grænse >> At tale pænt til hinanden LÆREREN Sidst snakkede vi om, hvad I kan, og hvad I ønsker at blive bedre til, og ud fra det vi fik skrevet ned, har jeg udvalgt et arbejdspunkt, som vi her i klassen skal øve. Et arbejdspunkt som mange af jer ønsker at blive bedre til. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN >> Hvorfor er det en fordel, at I får lært arbejdspunktet? >> Hvad vil det gode være, hvis alle kan dette? >> Når I har lært arbejdspunktet, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? >> Hvad vil være anderledes? >> Hvad vil en anden lærer opleve? >> Vil andre lærere se andre ting/opleve noget andet? >> Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? Det er en god ide, at I prøver at hjælpe hinanden med at øve jer i arbejdspunktet. Har I nogen ideer til, hvordan man kan gøre det? 19 Trivsel til alle

23 HJØRNEØVELSE 3 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en pige, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BørneBrevkasse jeg er en pige som er 9 år og jeg bliver mobbet i skolen af nogle piger i klassen di kaler mig mange ting og øge navne di siger jeg er klam og dum og tyk. men jeg er jo tønner in dem og det er træls at jeg bilver mobbet og jeg bliver og så sparket og Slået og jeg bliver og så ligget ned hele tiden det er træls KAn i give mig noget hjælp kærlig hilsen a... FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. LÆREREN >> Hvad tror I, der er på spil i den klasse, som pigen går i? >> Hvordan tror I pigen har det, når hun oplever at blive kaldt grimme ting og sparket og slået? >> Hvorfor tror I, de andre børn gør det? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op for jer. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad pigen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var pigen fra brevet? Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 20

24 >>HJØRNEØVELSE 3 HJØRNE 1 Pigen skal prøve at sige fra, mens de andre hører det hun skal sige stop, vil I godt lade mig være for jeg bliver ked af det. HJØRNE 2 Pigen skal prøve at finde en kammerat i klassen, som hun kan fortælle, at hun bliver rigtig ked af det, når de her ting sker. Så kan det være, at hendes klassekammerat kan hjælpe hende. HJØRNE 3 Pigen skal fortælle det til en lærer eller sine forældre, så de kan hjælpe hende og sørge for, at det stopper. HJØRNE 4 Åbent hjørne - her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne et og tre. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. ØVELSEN Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. 21 Trivsel til alle

25 HJØRNEØVELSE 4 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Et barn ringede en dag ind til BørneTelefonen og fortalte, at han var bange for at komme i skole nu vil jeg fortælle jer hans historie: Drengen gik i 2. klasse. I hans klasse var der rigtig mange drenge, som var dygtige til fodbold. Drengen som ringede til BørneTelefonen kunne også rigtig godt lide at spille fodbold. Hans problem var, at han nogle gange blev meget vred og hidsig, hvis han syntes, at holdene var uretfærdige, eller hvis der opstod uenighed om et mål eller frispark. Den dag han ringede til BørneTelefonen, var der opstået en meget stor konflikt på fodboldbanen, og drengen var kommet til at sige mange grimme ting til sine klassekammerater. Specielt havde han sagt til en af de stille drenge, at han var boldmongol, og han havde også skubbet en af de andre drenge. Drengen ringede til BørneTelefonen, fordi han var meget bange for at skænderiet ville fortsætte, og at klassen så fik forbud mod at spille fodbold i frikvartererne. Han var også ked af, at han var blevet så hidsig, og han havde dårlig samvittighed. ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. LÆREREN >> Hvordan tror I, det er at gå i drengens klasse? >> Hvad tror I, de andre børn tænker? >> Hvorfor kan det være svært for drengen at sige undskyld? FRA BØRNETELEFONEN Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad drengen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drengen fra brevet? Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 22

26 >>HJØRNEØVELSE 3 HJØRNE 1 Drengen skal ringe eller sms e til den klassekammerat, han kom til at kalde noget grimt, og sige undskyld, og at han er ked af det. HJØRNE 2 Drengen skal fortælle det til sine forældre eller til sin lærer, så de kan hjælpe ham med at få snakket med kammeraterne, så de kan blive gode venner. HJØRNE 3 Drengen skal snakke med de andre drenge om det i skolen i morgen, og måske kan de få noget hjælp af nogle andre børn i skolegården eller af en gårdvagt. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne et og tre. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. 23 Trivsel til alle

27 UDSAGN PÅ VÆRDILINJE FORMÅL Gennem denne øvelse bliver eleverne trænet i at tage stilling til udsagn, som handler om trivsel i klassen. De lærer at lytte til hinanden, og de bliver trænet i at italesætte, hvad der skal til for at rykke klassen i en positiv retning. ØVELSEN To modsatte udsagn skrives på to forskellige A3-ark. De to papirer lægges på gulvet i hver sin ende af lokalet (det er en fordel, at der er mindst meter mellem de to udsagn). Eleverne skal stille sig et sted mellem de to udsagn i forhold til, hvor enige de er i udsagnene. Eksempler på udsagn: >> Vi griner tit af hinanden / Vi griner ikke af hinanden >> Vi afbryder ofte hinanden / Vi lytter til hinanden >> Vi taler grimt til hinanden / Vi taler altid pænt til hinanden >> Vi leger meget opdelt i faste grupper / Vi inviterer mange ind i legen >> Vi kommer til at overskride hinandens grænser / Vi er gode til at mærke hinandens grænser >> Vi glemmer at sige hej og godmorgen til hinanden / Vi husker at sige hej og godmorgen til alle LÆREREN Her er en værdilinje mellem to modsatte udsagn, I den ene ende ligger: ex: Vi griner tit af hinanden og i den anden ende ligger: Vi griner ikke af hinanden. Lige om lidt skal I tage stilling til, hvor enige I er i udsagnene og stille jer et sted mellem de to udsagn. Jo mere enig I er i et udsagn, jo tættere stiller I jer på det udsagn. Det kan være svært at stille sig der, hvor man selv har lyst til, hvis man er nervøs for, hvad de andre skal sige og mene om ens holdning. Derfor er det meget vigtigt i denne øvelse, at alle øver sig i at have sin egen mening, og at ingen kommenterer på, hvad de andre gør. Når I har stillet jer på værdilinjen tager vi en snak om, hvordan vi kunne komme tættere på den positive ende, og hvorfor I har stillet jer netop der, hvor I har. Også her er det meget vigtigt, at ingen kommenterer, når en klassekammerat har ordet, og at vi respekterer, at vi har forskellige opfattelser og meninger. Det er ikke en øvelse, hvor vi skal blive enige, men en øvelse hvor vi skal lytte til hinanden og måske finde nogle ideer til, hvordan det kan blive bedre her i klassen. Værsgo og stil jer et sted på værdilinjen. Hvad skal være anderledes, hvis I skulle bevæge jer tættere på det positive udsagn? Trivsel til alle 24

28 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag? >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. 25 Trivsel til alle

29 TRIVSEL TIL ALLE: INDSKOLING 3 Stolene sættes i en rundkreds, og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske, at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? Vi snakkede blandt andet om, hvad jeres arbejdspunkt skulle være og vi lavede hjørneøvelser Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med hvad I gerne vil blive bedre til osv. Lige om lidt skal vi lave flere forskellige trivselsøvelser og rollespil. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Tallegen trænes 15 min. >> Arbejdspunktet gennemgås 15 min. >> Kædelegen trænes 15 min. >> Evt. pause >> Cases fra BørneTelefonen 35 min. >> Tallegen trænes - 10 min. >> Evt. pause >> Rollespil 30 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Bilag 3 talkort >> Bilag 2 arbejdspunkt >> Papir med navne til kædeleg >> Bilag 4 rollespil >> Bilag 5 og 6 Giraf og Ulvesprog >> Eleverne inddeles i grupper til rollespil >> Bilag 7 opgave til afslutning Trivsel til alle 26

30 TALØVELSE BILAG 3 - TALKORT FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem en nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive. LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et kort med et tal på, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Tal nr. 1 skal sætte sig der (udpeg hvilken stol eleven skal sætte sig på), tal nr. 2 skal sidde ved siden af, så kommer nr. 3 osv. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. ØVELSEN Læreren siger værsgo, og eleverne rejser sig alle sammen og skal nu finde deres nye plads. Læreren tager tid på øvelsen, og eleverne udfordres ved at skulle slå deres egen tid. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. LÆREREN Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? HVORDAN? >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer, der selv oplevede, at I fik det sådan? 27 Trivsel til alle

31 ARBEJDSPUNKTET FORMÅL At have fokus på om der i den forgangne uge er sket nogle positive ændringer i forhold til det, som klassen skal øve sig på. LÆREREN I har nu haft jeres arbejdspunkt i en uge. Det er vigtigt, at vi alle sammen bliver ved med at hjælpe hinanden med at huske på, at I skal øve jer i jeres arbejdspunkt. >> Har I oplevet noget eller nogen, som har gjort noget positivt i forhold til arbejdspunktet? >> Hvornår og hvordan? >> Hvad betød det for dig/ klassen? >> Hvordan kan vi sikre, at vi fortsat har fokus på arbejdspunktet? >> Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at huske på det? >> Hvad kan vi gøre, når vi oplever, at en klassekammerat gør noget godt i forhold til arbejdspunktet? Når I har lært det, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? Hvad vil være anderledes? Hvad vil lærerne opleve? Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? Trivsel til alle 28

32 HJØRNEØVELSE 4 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en pige, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BørneBrevkasse Jeg er en pige på 10 år, som er ret ensom. Alle pigerne i min klasse er seje og smarte piger, men jeg er mere stille og føler mig udenfor. Nogle af pigerne har været mine veninder før, men nu leger de altid sammen uden mig. Før i tiden i de mindre klasser var jeg lidt af en drillepind, men det er jeg ikke mere. Hvad skal jeg gøre? FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. LÆREREN >> Hvordan tror I, pigen har det? >> Hvordan tror I, de andre piger har det? >> Hvorfor tror I, at de andre ikke vil være sammen med hende? >> Tror I, der kunne være andre i hendes klasse, som har det ligesådan? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad pigen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var pigen fra brevet? Fortsætter på næste side Trivsel til alle

33 >>HJØRNEØVELSE 4 HJØRNE 1 Pigen skal sige til sin lærer eller sine forældre, at hun har brug for hjælp til at finde nogen at være sammen med. HJØRNE 2 Pigen skal prøve at sige til en af pigerne, at hun føler sig uden for og at hun gerne vil være med uden at drille. HJØRNE 3 Pigen skal sige det højt i klassen, så de andre elever får mulighed for at invitere hende med i legene. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. Trivsel til alle 30

34 ROLLESPIL BRUG BILAG 4 + EVT. BILAG 5 OG BILAG 6 FORMÅL Eleverne får nogle konkrete redskaber til at håndtere og løse konflikter i hverdagen på en god måde. Gennem rollespil får de øvet sig i situationer, som ligner hverdagens konflikter, og de får handling på den teori, de skal lære om konfliktløsning. ØVELSEN Læreren har på forhånd inddelt eleverne i grupper på fire-fem. De får hver en situation, som de skal lave et lille rollespil ud fra. Inden grupperne får tid til at øve sig, snakker læreren med klassen om konflikter. LÆREREN Om lidt skal I lave nogle små rollespil, som handler om hverdagens konflikter. I skal fordele rollerne imellem jer og øve jer i rollespillet. Husk alle konflikterne ender med at blive løst prøv at gøre det tydeligt, hvordan I får løst konflikten. Lad os lige snakke lidt om, hvad man skal øve sig i, når man skal blive god til at løse konflikter: At opleve at komme i konflikt er helt naturligt. Hvis man øver sig i at håndtere konflikter og uenigheder, kan det ofte undgås, at konflikten optrappes og bliver til et stort problem. Man kan snakke om to måder at være i konflikter på: >> Ulvesproget >> Girafsproget Giraffen er et meget stort, blødt og følsom dyr!! Giraffen passer godt på sine venner og familie. Den kan nå langt op i trækronerne, når den skal have mad, så den spiser jo ikke de andre dyrs mad derfor har den ikke så mange fjender. Den kan ligesom se det hele oppefra det hjælper den med at overskue situationen, og den kan derfor bevare roen. DET ER GODT - VI VIL GERNE VÆRE EN GIRAF!!! Hvordan tror I så, ulven er? Ulven jager andre dyr, den bliver nemt vred/aggressiv og bidsk den bider ud efter de andre, den går til angreb. Giraffen løser konflikter JEG SPROG jeg kunne godt tænke mig jeg bliver ked af det osv. Giraffen forklarer, hvordan den har det uden at give de andre skylden, og så prøver giraffen at finde en løsning på konflikten. Ulven skaber konflikter DU SPROG du er altid dum du er aldrig sød osv. Ulven skyder skylden på de andre, og ulven går til angreb og kan ikke finde løsninger på konflikten. 31 Trivsel til alle Fortsætter på næste side...

35 >>ROLLESPIL Vi vil gerne løse konflikter som giraffen: >> Man kan øve sig i at udtrykke det, man gerne vil have ved f.eks.:. jeg vil gerne have at vi begge to >> Man kan øve sig i at lytte til, hvad modparten siger >> Man kan øve sig at finde en løsning på problemet. >> Hvordan tror I, de fleste reagerer? >> Hvorfor tror I, at de reagerer på den måde? >> Hvordan opnår man at få løst konflikten? ØVELSEN: ROLLESPILLET Nu får I rollespillene, og så har I min. til at øve jer, og bagefter spiller vi de små spil for hinanden og snakker om dem. Det er vigtigt, at alle føler sig trygge, når de skal spille rollespillene. Nu har I fået tid til at øve jer, og nu skal vi vise rollespillene for hinanden. Det meget vigtigt, at alle elever har respekt for hinanden. Det betyder, at man er stille og lytter til de kammerater, som spiller rollespillet. Man skal ikke kommentere eller kritisere hinandens rollespil. Man må gerne komme med gode input og sige, hvad der var godt eller komme med andre forslag til, hvordan man kan løse konflikten på en god måde. Trivsel til alle 32

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2% Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Historier om vold. Forslag til anvendelse Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 29. september 2010 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sdr. Kongerslev Skole Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af en periode.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn 2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%

Læs mere

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c. Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,

Læs mere

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013 Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011 Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre

Læs mere

Side 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011

Side 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011 Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 6. maj 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb

Læs mere

Side 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012

Side 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere