Registrering og dokumentation i hjemmeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registrering og dokumentation i hjemmeplejen"

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Registrering og dokumentation i hjemmeplejen indtryk fra 7 kommuner

2 Registrering og dokumentation i hjemmeplejen indtryk fra 7 kommuner er udarbejdet af Bureau 2000 for FOA Fag og Arbejde Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Undersøgelsen er ledet af Susanne Pade (Bureau 2000) med hjælp fra Maria Hjortsø Pedersen (FOA) og Nina Banerjee (FOA). Grafisk tilrettelæggelse/layout: GraFOA Maja Honoré Forside-illustration: Bob Katzenelson Tryk: FOAs trykkeri Oplag: 300 eksemplarer, november 2008

3 Indholdsfortegnelse FORORD HOVEDRESULTATER Den faglige og politiske diskussion Undersøgelsens gennemførelse Hovedresultater TVÆRGÅENDE TENDENSER I SYV KOMMUNER OG FRA FOKUSGRUPPER EN DISKUSSION BESØG I SYV KOMMUNER Holbæk København Rødovre Svendborg Ålborg Jammerbugt Kolding FOKUSGRUPPE MED TR REPRÆSENTANTER LOVGIVNINGSMÆSSIGE KRAV ANDRE UNDERSØGELSER Rundspørge blandt FOA-medlemmer Andre undersøgelser Litteratur

4 Forord Medarbejderne inden for hjemmeplejen oplever i disse år en mærkværdig modsætning. Christiansborg-politikere fra højre til venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes bekymring for, om Danmark i årene fremover vil være i stand til at rekruttere personale til at tage sig af ældre og syge. Imidlertid gennemføres der netop i disse år en omlægning af hjemmeplejen, som kan få vidtrækkende konsekvenser for medarbejdernes arbejdsmiljø, hvis den ikke gribes rigtigt an, og som dermed kan gøre det vanskeligere at tiltrække og fastholde det nødvendige antal medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at disse ændringer gennemføres på en måde, så man indtænker arbejdsmiljø, faglighed og arbejdsglæde. FOA - Fag og Arbejde får desværre mange meldinger om, at dette ikke altid er tilfældet. FOA - Fag og Arbejde har ønsket at sætte fokus på denne problematik. Derfor nærværende undersøgelse. Nogle af problemerne hænger sammen med de øgede krav til dokumentation og registrering, som har ført til indførelse af PDAer og andre håndholdte computere i de fleste kommuner. I FOA er vi ikke teknikforskrækkede. Rigtigt anvendt kan den moderne teknik lette det daglige arbejde i hjemmeplejen. FOAs medlemmer har heller ikke noget mod faglig dokumentation eller dokumentation, som gør, at borgerne og de pårørende kan følge med i, hvad der ydes. Men desværre er der mange meldinger om: - at medarbejderne skal udføre dobbeltarbejde, fordi samme ydelser skal dokumenteres flere steder fx både i borgerens bog, i egen notesbog og i journalen på computeren på kontoret. - at systemerne er udtænkt ved et skrivebord og ikke altid passer i virkelighedens verden. - at den dokumentation, borgerne kan bruge, nedprioriteres til fordel for registreringer, der skal fodre systemet med data. - at medarbejderne ikke får tilstrækkelige kurser, og at man ikke gør nok for at støtte medarbejdere, der ikke i forvejen kender til IT, eller som fx er ordblinde. - at registreringen af komme- og gåtider opleves som kontrol. Disse problemer arbejder FOAs tillidsrepræsentanter med i kommunerne. De fleste steder er man allerede i gang, og mange steder er kommunerne positive over for at finde løsninger. Et særligt problem udgør tidsregistreringen. I nogle kommuner skal man registrere, når man kommer og går hos borgere. I andre kommuner anføres det kun, når der er ændringer i forhold til den visiterede tid, og nogle steder gennemføres stikprøver. Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter, vil alle medarbejdere i hjemmeplejen om et par år skulle sende beskeder på PDAen hver gang de går ind eller ud af et hjem og nogle gange også undervejs i arbejdet i hjemmet. Mange medlemmer giver udtryk for, at de oplever det som unødig kontrol, og at det tager tid fra borgeren. Der går en lige linje fra tidsregistreringen til de krav, regeringen har stillet i den frit-valgslovgivning, der skal sikre, at hjemmeplejen styres efter markedsmæssige principper og åbne op for en større privat andel især gennem rigoristiske regler om beregning af timepriser. 4

5 Derfor er det formentlig kun muligt effektivt at begrænse tidsregistreringen, hvis regeringen kommer ud af busken i forhold til dette problem. Reglerne er i dag uklare. De må enten præciseres eller ændres, så man undgår at alle medarbejdere skal registrere tiden, hver gang de besøger en borger. Det vil være en måde, hvorpå regeringen kan vise, at den har en reel vilje til at begrænse dokumentationsarbejdet i det offentlige og vise, at man har tillid til personalet i plejesektoren, Og det vil gøre det muligt at anvende medarbejdernes tid til noget mere nyttigt end unødig registrering. Undersøgelsen er ledet af seniorkonsulent Susanne Pade, Bureau Desuden har Maria Hjortsø Pedersen og konsulent Nina Banerjee, FOA, medvirket. En række FOA-medlemmer, kommunale medarbejdere, tillidsrepræsentanter og sagkyndige har ofret tid på at tale med os i forbindelse med undersøgelsen. Det vil vi gerne takke for. Karen Stæhr Sektorformand 5

6 1. Hovedresultater 1.1. Den faglige og politiske diskussion Kravene til dokumentation og registrering på en række offentlige serviceområder har været stigende fra 1990 erne og frem til i dag, ikke mindst inden for hjemmeplejen. Det har affødt en række debatter. Debatter, der blandt andet handler om, hvordan dokumentation og registreringer påvirker indholdet og kvaliteten af den hjemmepleje, brugerne modtager. Hvordan det påvirker de ansattes arbejdsmiljø. Hvad der bør registreres og dokumenteres, og hvorvidt dokumentation og registreringer leder til rationaliseringsgevinster eller tværtimod betyder et øget ressourceforbrug. Diskussionen om dokumentation og registrering handler om et bredt spektrum af regler og krav, fra sygefaglig dokumentation (fx af medicinforbrug), skriftlige meddelelser i Borgerens Bog til dataregistrering via PDA (Personal Digital Assistant dvs. en håndholdt computer). Når interessen har samlet sig om hjemmeplejen, er det bl.a. fordi den står for en væsentlig andel af de offentlige serviceudgifter, og at det fra politisk hold har været svært at få overblik over, hvad der leveres af service eller med andre ord, hvad samfundet og brugerne får for pengene. Der er dog også andre grunde til, at der har været ønsker om mere dokumentation og registrering. En række lovmæssige ændringer har således medført, at kravene til registrering og dokumentation er steget betydeligt de senere år. De lovgivningsmæssige krav gennemgås nærmere i afsnit 5, men her skal nævnes, at lovgivningen omkring frit-valg har betydet, at de enkelte kommuner skal styre hjemmeplejen efter markedsmæssige principper, bl.a. for at muliggøre privat konkurrence. Det betyder igen, at den kommunale ældreservice skal opdeles i en bestiller-funktion og en udfører-funktion (BUM-modellen), som skal handle med hinanden. Og at denne interne handel skal bygge på gennemskuelige afregnings- og kalkulationsprincipper, så også private kan byde ind. Bl.a. skal en kommune kunne dokumentere, hvordan den er kommet frem til sine interne timepriser. Ifølge regeringen er begrundelserne for at indføre mere dokumentation og registrering i oversigtsform: - at sikre borgernes retssikkerhed, dvs. at sikre at det er gennemskueligt, hvilken service man som bruger har krav på, og at servicen bliver ydet. - at sikre en ensartethed i den service borgerne får, blandt andet ved at adskille visitationen og hjemmepleje, dvs. bestiller- og udførerfunktionerne. - at kunne prisfastsætte og således skabe mulighed for konkurrence om levering af hjemmepleje. - at sikre politisk/ledelsesmæssig information, overblik og muligheder for økonomisk styring og kvalitetssikring. Kritikere af regeringen fremhæver, at det i praksis er ønsket om at fremme muligheden for privatisering, der har præget udformningen af krav og regler. Det gælder eksempelvis, når man ser på tidsregistrering. Krav om tidsregistrering øger ikke borgernes retssikkerhed, for borgerne ved ofte ikke, hvor lang tid, der er afsat til dem. Derimod skal tidsregistrering bruges, når man skal beregne timepriser efter markedsmæssige principper og det kræver den frit-valgs-lovgivning, regeringen har gennemført, at man gør. 6

7 I det hele taget har indførslen af mere dokumentation og registrering været ledsaget af en omfattende kritik af kravene. Kritikken har blandt andet drejet sig om: - at fokus flytter sig fra den omsorgsmæssige kvalitet til en styringsmæssig kvalitet, eller fra omsorg og pleje til management - at man erstatter tillid til medarbejderne med kontrol og overvågning - med ringere arbejdsglæde og kvalitet til følge - at ressourcerne flyttes fra den tid og det personale, der anvendes på brugerne til at blive anvendt på administration Kritikken kan ikke reduceres til et for eller imod dokumentation og registrering. Diskussionerne handler også om, hvad præcist det er, der sker med fagligheden og kvaliteten i forlængelse af det øgede fokus på dokumentation og registrering. Det handler om, hvorvidt der er forskel på, hvad der dokumenteres og registreres, hvad det bruges til og hvordan det bruges. Her bliver blandt andet politiske, ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i ældreplejen afgørende, lige som de forskellige opfattelser af faglighed bliver dominerende. I princippet er der i dag en slags enighed om, at der dokumenteres og registreres meget og måske endda for meget. Nu handler det blandt andet om, at dokumentation og registrering kun skal gennemføres, hvor det er nødvendigt eller meningsfuldt. Således står der i oplægget til den kvalitetsreform, som den nuværende regering lancerede i 2007, at det er vigtigt at få identificeret de regler, procedurer og krav om dokumentation, som belaster institutioner og medarbejdere unødigt, og som kun i mindre omfang tjener øvrige hensyn. Nærværende undersøgelse kan ses som et indlæg i debatten om, hvad der er nødvendig og meningsfuld dokumentation og registrering Undersøgelsens gennemførelse FOA - Fag og Arbejde har med denne undersøgelse ønsket at sætte fokus på det dokumentationsarbejde, medlemmer i hjemmeplejen udfører. Forbundet får mange meldinger fra medlemmer og tillidsrepræsentanter om, at dokumentationsarbejdet nogle gange har fået et urimeligt omfang og opleves som kontrol. En rundspørge til FOA-medlemmer (se afsnit 6.1.) bekræfter, at der er mange medlemmer, som er utilfredse, navnlig med at skulle foretage registreringer af komme- og gåtider, og af at skulle udføre dobbeltarbejde i forbindelse med dokumentation. For at komme et spadestik dybere har FOA i samarbejde med Bureau 2000 gennemført en kvalitativ undersøgelse, som her præsenteres. Undersøgelsen bygger på indtryk fra syv kommuner, hvor vi har fulgt en social- og sundhedsassistent eller hjælper en hel dag og talt med den pågældende om de dokumentationsopgaver, hun udfører. Medarbejderne er udvalgt af kommunen, og disse samtaler er suppleret med interviews med forvaltningspersonale i hver af de syv kommuner. Medarbejdere og forvaltningspersonale har efterfølgende fået vort resume til gennemsyn. 7

8 Endvidere er der gennemført to fokusgruppeinterviews med FOA-tillidsrepræsentanter, der er ansat inden for hjemmeplejen. Endelig er resultaterne drøftet med en gruppe af sagkyndige, som har givet råd om fortolkning (men som selvsagt ikke kan tages til indtægt for undersøgelsen i øvrigt). Det skal understreges, at der er tale om en kvalitativ undersøgelse. Undersøgelsen foregiver med andre ord ikke at være repræsentativ for alle kommuner på landsplan. En kvalitativ undersøgelse har imidlertid den fordel, at man kan komme i dybden med nogle sammenhænge og dermed tættere på, hvad det egentlig er, de medlemmer vi har talt med, oplever som problemer, og hvilke ydre rammer i den enkelte kommune disse oplevelser hænger sammen med Hovedresultater Hovedresultaterne fra de syv kommuner kan sammenfattes således: Stor forskellighed: Medarbejderne i hjemmeplejen arbejder med vidt forskellige systemer og med vidt forskellige krav til dokumentation, ligesom der er store organisatoriske forskelle. Det gør, at medarbejderne står over for vidt forskellige krav, udfordringer og problemer. Og derfor kan man heller ikke udlede ét bestemt hovedsynspunkt, som er dækkende for medarbejderne i alle de deltagende kommuner. Blandt de syv kommuner er der således en enkelt, som fortsat arbejder med et papir-og-tavlesystem. Nogle af PDAerne har desuden systemer, så man undgår dobbeltarbejde i forbindelse med den faglige dokumentation. Andre bruges stort set kun til tidsregistrering. Der er samtidig stor forskel på hvor mange tekniske problemer, medarbejderne oplever. Nogle steder har man kun få tekniske problemer. Andre steder oplever man hyppigt dårlig netforbindelse på grund af bakker, eller fordi systemet er overbelastet. Nogle af de håndholdte apparater har for lille skærm og tastatur til, at man i praksis kan skrive så meget på dem. Accept af faglig dokumentation: Vi er ikke stødt på medarbejdere, der ikke mener, at faglig dokumentation er vigtig. Alle mener fx, at medicinforbrug m.v. skal registreres, og at afvigelser i forhold til visiterede ydelser skal registreres. Der er også accept af værdien af Borgernes Bog (også kaldet samarbejdsbogen), selv om det kan opleves som dobbeltregistrering, hvis tingene både skal skrives i Borgernes Bog og indberettes på håndholdte computere, PDA eller Communicator. Vi glemmer, at der er nogle pårørende, der også gerne vil se hvad der sker, det kan man ikke se på PDAen. Vi dokumenter ikke over for de pårørende. Vi har fået besked på at vi ikke må dokumentere over for de pårørende. Dobbeltregistreringer: Der er modvilje mod dobbeltregistreringer, som kan skyldes uhensigtsmæssige systemer, eller at systemerne i praksis ikke svarer til virkelighedens verden. Eksempelvis er systemerne nogle steder indrettet sådan, at evt. kontakt til den praktiserende læge ventes at ske, mens man er hjemme hos borgeren. Men man kan jo ikke i praksis regne med, at lægen tager telefonen, lige når hjemmeplejen er hjemme hos Fru Hansen. 8

9 Mange kommuner gør en energisk indsats for at forbedre systemerne, så dobbeltregistreringer begrænses. Tidsregistrering: Der er forskellig holdning til at skulle registrere komme- og gåtid. Nogle har mere eller mindre accepteret det som et nødvendigt onde, mens andre rapporterer om stor modvilje fra kolleger. Også i de kommunale forvaltninger er der flere steder modvilje mod tidsregistreringer. Flere steder er man opmærksomme på det uheldige i, at de kan opleves som kontrol og udtryk for mistillid og flere medarbejdere påpegede også, at oplevelsen af mistillid påvirker arbejdsmiljøet i hjemmeplejen. Det gælder fx når kommunerne kræver, at de enkelte medarbejdere skal forklare afvigelser fra tidsplanen på mere end 10 minutter. Enkelte kommuner lægger ikke skjul på, at de ser tidsregistreringerne som et nyttigt effektiviseringsredskab. Derudover udtrykker kommunerne tvivl om, hvordan gældende lovgivning præcis skal tolkes i forhold til tidsregistreringer til beregning af timepriser. Under alle omstændigheder fremgår det, at forvaltningerne oplever, at tidsregistreringer er en følge af ændringer, som de ikke er herrer over, men som er en følge af regeringens frit-valgslovgivning. Uddannelse og kvalifikationer: Flere steder synes uddannelse og kurser at være et forsømt område. Det skal bemærkes, at der ikke kun synes at være et kursusbehov i forhold til de snævre IT-funktioner, men også i forhold til fagligt indhold i fx indberetninger til en journal. Hertil kommer, at navnlig ældre medarbejdere kan have behov for en mere grundlæggende introduktion til IT-verdenen. Endelig er der medarbejdere, der har behov for støtte i forbindelse med fx ordblindhed. Der er således behov for en række forskelligartede uddannelses- og kursustiltag. For at bevare og udvikle den fælles faglighed er det vigtigt med fælles fora. Navnlig morgenmødet tillægges betydning. Fokusgrupperne med tillidsrepræsentanterne viser en noget skarpere holdning til tidsregistrering, end vi fandt blandt de syv medarbejdere vi fulgte. Det kan skyldes, at tillidsrepræsentanterne naturligt ønsker også at være talsmænd for de kolleger, der føler sig under pres for effektivisering, ny teknik, tempo og oplevelse af kontrol. En tillidsrepræsentant siger: Reelt er det min troværdighed, der anfægtes. Jeg kan ikke forstå, at jeg skal skrive ned, når jeg har taget fru Hansen i bad, og når jeg har gjort rent. Hvis jeg ville snyde, så kunne jeg da altid gøre det. Hvis jeg har glemt at skrive, kan jeg jo bare skrive på dagen efter. Tillidsrepræsentanterne understregede også ønsket om, at FOA gør en indsats i forhold til uddannelse og kurser. En undersøgelse blandt FOAs medlemmer gennemført via internettet bekræfter de indtryk, vi har fået gennem de kvalitative interviews, nemlig at medlemmerne ikke generelt er 9

10 imod at skulle dokumentere, men at mange oplever unødvendige dobbeltregistreringer og tidsregistreringer. 88 pct. af social- og sundhedsassistenterne mener således, at faglig dokumentation (fx i journalen) er nødvendig. Kun 10 pct. finder tidsregistreringer nødvendige. På spørgsmålet om, hvor ofte de skal registrere de samme flere gange, svarer godt halvdelen af assistenterne ofte/meget ofte. Det samme gælder halvdelen af hjælperne. Undersøgelsen omtales nærmere i afsnit 6.1. I diskussionen med de sagkyndige blev det understreget, at en kommune ikke blot kan fravælge tidsregistrering. Den nye lovgivning kræver af kommunerne, at de beregner en timepris for den faktisk leverede tid, de er ude hos borgerne (Ansigt-til-ansigt-tid). Dette skal kommunerne gøre, for at det skal være muligt for private leverandører at konkurrere. Kommunerne kan dog beregne timepriser på forskellige måder. Man kan enten dagligt registrere komme- og gåtider for hver enkel medarbejder for hvert enkelt besøg, eller man kan i stedet gennemføre stikprøvekontroller en gang om året. Der er ikke enighed om hvilken af disse løsninger, der er mest ressourcekrævende. Dog står det klart, at skal man helt af med tidsregistreringen, kræver det en lovændring. 10

11 2. Tværgående tendenser i syv kommuner og fra fokusgrupper en diskussion Det er vigtigt at holde fast ved, at en undersøgelse, der bygger på besøg i syv kommuner, naturligvis ikke er en repræsentativ, kvantitativ undersøgelse. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse. En kvalitativ undersøgelse giver mulighed for at gå i dybden med nogle sammenhænge, fx: Hvis medarbejderne er utilfredse med at skulle dokumentere, hvad er det så, der ligger bag utilfredsheden? Hvordan oplever medlemmerne disse ting, og hvilke krav og rammebetingelser er det, der især giver utilfredshed? Derimod kan en undersøgelse i syv kommuner ikke bruges til at anslå, hvor udbredt en bestemt form for utilfredshed er i andre kommuner. Når vi i det følgende præsenterer tværgående tendenser fra de syv kommuner, skal man derfor have for øje, at det ikke skal forestille at være et billede af, hvordan tingene ser ud på landsplan. Med dette forbehold vil vi i det følgende diskutere følgende tværgående temaer: 1) Forskelligartetheden i opgaveløsningen 2) Holdningen til dokumentationsopgaver i almindelighed 3) Problemet omkring dobbeltregistrering 4) Tidsregistrering 5) Uddannelse og medarbejderkompetencer De indtryk, vi har fået i de syv kommuner, er suppleret med indtryk fra to fokusgruppeinterviews, hver med 8-10 lokale FOA-tillidsrepræsentanter. Der har desuden været holdt et møde med en række sagkyndige fra KL, Ældresagen, SFI, Ålborg Universitet og Socialchefforeningen. Her har vi refereret de vigtigste foreløbige tendenser i undersøgelsen og har fået nyttigt input til forståelsen af de lokale indtryk og af deres sammenhæng med landspolitiske tendenser og ønsker. Den forskelligartede opgaveløsning Det er slående, så forskelligt kommunerne har organiseret hjemmeplejen og tilrettelagt dokumentationen. Det gælder på alle områder. Alle steder har man en opdeling på områder/teams/grupper, men det er forskelligt, hvor store de er, og hvilke faggrupper, der indgår. Nogle steder er rengøringen således skilt ud i en særlig enhed. Andre steder gennemføres den integreret i den øvrige hjemmehjælp. Nogle steder indgår sygeplejersker direkte i den daglige arbejdstilrettelæggelse, andre steder varetages arbejdstilrettelæggelsen af andre fagpersoner, men med sygeplejefaglig støtte. Nogle steder kan de menige medarbejdere i et vist omfang aftale en ændret indbyrdes arbejdsfordeling, andre steder er systemet mere stift. De fleste steder starter dagen med et morgenmøde, som medarbejderne lægger meget vægt på, og som synes at fremme en oplevelse af fælles ansvar for opgaveløsningen. I Svendborg 11

12 har man dog erstattet det med et formiddagsmøde, fordi man gerne vil kunne servicere borgerne fra morgenstunden. Og i Jammerbugt har man ganske vist et morgenmøde kl. 7:00, men kl. 7:15 skal man være ude hos den første borger, så mulighederne for erfaringsudveksling og opbygning af en fælles faglig forståelse på dette tidspunkt er begrænsede. Endelig er de systemmæssige løsninger vidt forskellige. En enkelt kommune benytter stadig papir og tavle. De øvrige har PDA eller tilsvarende udstyr (som Nokias Communicator), men det er meget forskelligt, hvad systemerne kan. Og nogle steder har man ganske vist et elektronisk udstyr, men det er svært at bruge, fordi der er dårlig netforbindelse i lokalområderne. Eftersom arbejdsvilkårene er så forskellige, er det ikke mærkeligt, at medarbejdernes og tillidsrepræsentanternes holdninger til systemerne også er forskellige. Derfor viser undersøgelsen heller ikke noget éntydigt billede: Sådan og sådan siger medarbejderne om dokumentation. Det afhænger helt af de lokale systemer, krav, uddannelse af medarbejderne mv. Holdningen til dokumentationsopgaver i almindelighed Vi er ikke i de syv kommuner stødt på medarbejdere, der er imod dokumentation, hvis den tjener et klart fagligt formål, hvis der er tid til den, og hvis man ikke skal dokumentere dobbelt. Alle er således enige i, at man naturligvis skal registrere, hvad der gives af medicin og følge tilsvarende retningslinier. Der er også positiv holdning til den dokumentation, der har direkte med borgerne at gøre. Det gælder dels videregivelse af oplysninger om ændringer i forhold til de planlagte ydelser. De er vigtige at have registreret, næste gang borgeren skal have besøg. Og det gælder dels i forhold til brugen af Borgerens Bog. Indførelse af PDA betyder, at Borgerens Bog får mindre betydning som dokumentationsredskab. For hvis medarbejderen via PDAen har tilkendegivet, at hun har leveret de planlagte ydelser, er det dobbeltarbejde, hvis hun også skal skrive det i Borgerens Bog. Nogle steder får medarbejderne derfor besked fra kommunen om, at dét med Borgernes Bog ikke bør tage for lang tid. Det har medarbejderne en tvetydig holdning til. På den ene side vil de gerne undgå dobbeltregistrering. På den anden side har de mange steder vænnet sig til at skrive lidt i Borgernes Bog, også personlige indtryk fra dagen, som strengt taget ikke skal bruges af systemet. Det dilemma, som medarbejderne her står i, afspejler den tvetydighed, der er i dokumentationskravene på hele området. På den ene side har man angivet, at formålet med dokumentation, kvalitetsstandarder m.v. er at øge borgernes retssikkerhed og systemets gennemskuelighed. På den anden side er dokumentationssystemerne tilrettelagt sådan, at man primært giver information til forvaltningen og systemerne, ikke til borgerne. Betydningen af den borgernære information understreges bl.a. af Ældresagen. Som en medarbejder fra Ældresagen siger: Vi kan slet ikke forestille os, at man, uanset hvad vi får af teknologi, kan undvære Borgerens Bog, slet ikke i dialogen med pårørende. Det er jo nerven og rygraden i samarbejdet, at de kan se hvad der er sket. Borgerens Bog skal bruges til den 12

13 nødvendige dokumentation af at man har gjort nogle positive ting i forhold til borgeren. Det skal man adskille fra diskussionen om tidsregistrering. Dér, hvor medarbejderne reagerer negativt, er hvor de oplever, at registreringen ikke tjener et fagligt eller borgerrettet formål, men skal bruges til kontrol og effektivisering. Desuden er de imod dobbeltregistrering, ligesom de naturligvis ønsker, at der afsættes tid til dokumentation. Dobbeltregistrering. Systemer, der ikke passer til virkeligheden Dobbeltarbejde i forbindelse med registrering og dokumentation kan skyldes, at systemerne ikke er gearet til at give den pågældende information videre. Det er fx tilfældet i Rødovre, hvor man har et manuelt system, og hvor medarbejderne derfor skal tilbage på kontoret og rapportere eventuelle ændringer (i forskellige systemet). Og det er tilfældet i København, hvor de fleste PDAer kun indeholder stamoplysninger og kan anvendes til tidsregistrering. Men dobbeltarbejde kan også skyldes, at systemet ikke svarer til virkelighedens verden. Flere steder forudsættes det fx, at evt. kontakt til læger sker fra borgerens hjem, samtidig med at man aflægger besøg. Det kan give et problem i forhold til tidsregistreringen, fordi der typisk ikke på forhånd er afsat tid til lægekontakt. Men hertil kommer, at man i praksis ikke altid kan regne med at komme igennem pr. telefon til borgerens læge netop på det tidspunkt, hvor man aflægger besøg. I stedet må man typisk vente med at kontakte lægen, til man er tilbage på kontoret. Tilsvarende dobbeltarbejde kan blive nødvendigt, hvis PDAerne er ustabile på grund af dårlig netforbindelse, eller fordi apparaturet kun er egnet til korte beskeder. Nogle steder er arbejdsplanerne indrettet så stramt, at denne form for uforudset dobbeltregistrering bliver vanskelig at passe ind. Så opleves det som en ekstra stressfaktor at skulle arbejde med et system, der ikke altid fungerer. Nogle steder opstår dobbeltregistreringer også fordi, ikke alle medarbejdergrupper har adgang til en PDA eller har fået introduktion til det elektroniske omsorgssystem på computeren. Det betyder, at nogle medarbejdere er nødt til at skrive deres observationer og kommentarer ned på papir og så om eftermiddagen få en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til at indføje dokumentationen elektronisk. I det hele taget er det indlysende, at systemer, der ikke er indrettet efter virkelighedens verden, giver dårligt arbejdsmiljø. De opleves som manglende respekt for medarbejderens faglighed. Det er tydeligt, at kommunerne er meget opmærksomme på at udvikle systemerne, så dobbeltregistreringerne begrænses. Det er derfor sandsynligt, at problemet bliver mindre de kommende år. Det skal dog bemærkes, at de løsninger, der arbejdes med, er forbedrede IT-løsninger. Man gør sig ikke altid klart, hvad man fx fremover vil med Borgenes Bog. 13

14 Tidsregistrering Mange steder er der modstand mod tidsregistreringen. Der synes at være mange medarbejdere, der oplever det som en stressfaktor at skulle huske at trykke sig ind og ud på PDA, når de besøger borgerne. Der er dog også medarbejdere, som har vænnet sig til at trykke sig ind og ud på PDAen i forbindelse med et borgerbesøg, og som har accepteret det som en del af vilkårene i hjemmeplejen i dag. Det er værd at bemærke, at man i adskillige kommuner er kede af at skulle indføre tidsregistrering. I Ålborg kommune har man endda kørt sag i forhold til Konkurrencestyrelsen for at få fastslået, hvor meget registrering, der egentlig kræves uden at få et klart svar. Selv om tidsregistreringen må opfattes som en følge af lovgivningen, er man i regeringen ikke meget for at vedkende sig fadderskabet. Der hersker derfor ofte uklarhed om, hvad formålet med tidsregistreringen er. Tidsregistreringen er en følge af bestræbelserne på at markedsgøre hjemmeplejen. Man har besluttet, at de enkelte kommuner skal opdele ældreforvaltningen i et myndighedsafsnit og et driftsafsnit, således at myndighedsafsnittet køber ydelser af driftsafsnittet på markedslignende vilkår. Hermed kan man bl.a. bane veje for en større privat andel af markedet for hjemmepleje. Som led heri skal de enkelte kommuner beregne en timepris, såvel for personlig pleje og for rengøring. Denne timepris må ikke udregnes i forhold til visiteret tid, men skal (ifølge KL) udregnes ud fra faktisk leveret tid hos borgerne. Det giver to muligheder: - enten kan man bygge på løbende tidsregistrering af den tid, medarbejderne anvender hos borgerne. Denne løbende registrering kan tilvejebringes ved, at man opsamler en mængde daglige data fra PDAer mv. - eller også kan man dokumentere, at timepriserne er rigtige gennem stikprøveundersøgelser. Sagen fra Ålborg viser imidlertid, at det er vanskeligt at få anerkendt sådanne stikprøveundersøgelser og vanskeligt at få et klart svar fra Konkurrencestyrelsen. Fordi materialet skal bruges til at udregne timepriser for såvel personlig pleje som praktisk hjælp, oplever medarbejderne mange steder, at de skal trykke sig ud og ind på PDAen, når de afslutter det ene og begynder på det andet. De kan også komme ud for at skulle trykke sig ud og ind, hvis de besøger et ægtepar og har afsluttet fru Jensen, men skal begynde på hr. Jensen. Det skal bemærkes, at der er nogle kommunale chefer, som anser den omfattende tidsregistrering som et helt naturligt arbejdsredskab i forhold til effektivisering. Andre undrer sig over, at den daglige tidsregistrering i den kommunale hjemmepleje virkelig skulle være nødvendig for at sikre, at private kan byde ind. En undersøgelse af Jeppe Agger Nielsen, AUC, viser, at medarbejderne i de kommuner, hvor man kræver daglig tidsregistrering via PDA, føler sig mere kontrolleret end medarbejdere i andre kommuner. Det er også den holdning, mange FOA-tillidsrepræsentanter giver udtryk for: 14

15 Jeg mener at når jeg bliver ansat, skriver jeg under på, at jeg vil udføre det arbejde, der står på kørelisterne, og så må de have tillid til at jeg gør mit arbejde. Hvorfor skal jeg notere det hver gang. Det er kontrol. De tror måske ikke på at vi gør det vi skal. (Tillidsrepræsentant i Nordjylland). Mange FOA-medlemmer og tillidsrepræsentanter synes også, tidsregistreringerne er spild af tid. I flere kommunale forvaltninger gør man sig overvejelser netop om tillidsaspektet, som har en indlysende betydning for arbejdsmiljøet og dermed også for rekrutteringen på længere sigt. Man forsøger tydeligvis at nedtone kontrolaspektet. Selv om kommunernes tilgang til tidsregistrering er forskellig, fremgik det dog også af mødet med sagkyndige, at kommunerne har en bundet opgave på dette område. En lempelse af kravene til tidsregistrering kan kun ske, hvis regeringen accepterer det. Dog skal det også nævnes at de uklarheder, der også opleves i nogle af kommunerne om de præcise krav til, hvordan denne tidsregistrering skal gennemføres er en konsekvens af en politisk varm kartoffel, hvor hverken regering eller Kommunernes Landforening ønsker at fremstå som fortalere for det omdiskuterede minuttyranni. Uddannelse og medarbejderkompetencer Mange steder hvor der indføres IT ser man, at uddannelse af medarbejdere ikke er ordentligt timet med indførelse af apparatur. Det bør næppe overraske, at det også har været tilfældet i nogle kommuner på hjemmeplejeområdet i forhold til indførelse af PDAer. Flere kommuner er da også klar over, at det er et område, de har forsømt. FOAs tillidsrepræsentanter kræver klart, at det er et problem, som må løses. Undersøgelsen viser, at uddannelse ikke kun er et spørgsmål om at lære folk at trykke på de rigtige knapper, når de skal betjene PDAen. Det handler lige så meget om at træne medarbejderne i at benytte det rigtige sprog og begreber i forhold til faglig rapportering: At kunne begrænse sig til det nødvendige, men samtidig få det nødvendige med. Flere steder mangler navnlig hjælperne denne træning, og i nogle kommuner skal hjælperne bl.a. derfor kun benytte PDAerne til tidsregistrering. Undersøgelsen peger også i retning af, at der mange steder kan være behov for en ekstra indsats over for ældre medarbejdere, som ikke i forvejen er fortrolige med IT, og for læse/stave-svage. Flere steder rapporteres om, at kolleger er kede af at skulle sende beskeder på PDAen, fx fordi de er ordblinde. Enkelte steder er man opmærksomme på, at eksempelvis ordblinde medarbejdere har behov for særlige tilbud, men de fleste steder, vi besøgte, var der ikke tilrettelagt særlige tilbud til denne gruppe. Medarbejderkompetencer handler også om udvikling af fælles fagligt sprog, fælles forståelse og mulighed for kollegial sparring omkring opgaveløsning. Vore besøg viste klart, at mange medarbejdere ønsker at udvikle sig fagligt. I den forbindelse peger de ofte på den store betydning af morgenmøder og tilsvarende kollegiale fora. Der er da også flere kommuner, hvor 15

Registrering og dokumentation i hjemmeplejen. - indtryk fra syv kommuner

Registrering og dokumentation i hjemmeplejen. - indtryk fra syv kommuner Registrering og dokumentation i hjemmeplejen - indtryk fra syv kommuner 1 2 Indholdsfortegnelse FORORD...5 1.1. Den faglige og politiske diskussion...7 1.2. Undersøgelsens gennemførelse...8 1.3. Hovedresultater...9

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune. Torsdag den 29. oktober 2015 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune. Torsdag den 29. oktober 2015 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune Torsdag den 29. oktober 2015 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kildemarkscentret. Generelt

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Faxe Kommune 2015 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere kvaliteten

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Halsnæs Kommune Kvalitetstilsyn. Den kommunale og private hjemmepleje

Halsnæs Kommune Kvalitetstilsyn. Den kommunale og private hjemmepleje 1 Halsnæs Kommune Kvalitetstilsyn Den kommunale og private hjemmepleje 2015 2 Indledning Vi har på vegne af Halsnæs Kommune gennemført tilsyn med henblik på vurdering af kvaliteten af den personlige pleje

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM 2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål F den 29. november 2012 Det talte ord gælder. Jeg antager, at spørgsmålet er foranlediget

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr. NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151

Læs mere

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune Pleje- og Rehabiliteringscentret Louiselund Hørsholm Kommune CareGroup 11-12-2012 1. Indledning....3 1.1 Læsevejledning...3 1.2 Gennemførsel af tilsynet...3 2. Konklusion af tilsynet....3 2.1 Lovmedholdelighed....3

Læs mere

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!!

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!! Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp Fredensborg kommune 2013. Tilsynet er gennemført af Visitator Britta

Læs mere

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2015 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN SØNDERVANG NYELANDSVEJ 87 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER LENE WICHMANN [ Tilsynet er aflagt d. 3. og 4. november 2015 af

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ATTENDO CARE

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ATTENDO CARE 2013 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ATTENDO CARE Udført af tilsynsassistent Kirsten Bech og tilsynsassistent Lisbet Reuter, Sundheds

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015 Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS 29. april 2015 2 Indledning...3 Tilsynets gennemførelse...3 Resumé...4 Afrapportering af fokusområder...4 Personlig pleje...4 Praktisk bistand...5 Kontakt og dialog

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om deres arbejde

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om deres arbejde FOA Kampagne og Analyse Juli 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om deres arbejde FOA gennemførte i perioden 24. juni 5. juli en undersøgelse blandt de medlemmer, der er tilmeldt forbundets elektroniske

Læs mere

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning Oktober 2016 Side 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Anmod om adgang...3 3. Det kan du se...6 4. Stamdata...7 5. Øvrige ydelser...7 6. Journal...8 7. Målinger...8

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 Godkendte leverandør: Hjemmeplejen Glostrup Kommune Dato for tilsynsbesøg: 26.02.14 og 10. marts 2014 Start- og sluttidspunkt for tilsynet: 09.10-10.10

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

1. Generelle krav til leverandøren

1. Generelle krav til leverandøren 1. Generelle krav til leverandøren Leverandøren forventes at kunne levere ydelser til hele kommunen. Leverandøren skal være kendt med gældende lovgivning på området. Leverandøren skal være bekendt med

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 1. oktober 2008, anmeldt tilsyn på Plejecenter

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Slagelse Kommune Uanmeldt tilsyn 2011

Slagelse Kommune Uanmeldt tilsyn 2011 Slagelse Kommune Uanmeldt tilsyn 2011 Kirke Stillinge Plejecenter Stillingevej 48 4200 Slagelse Jørli Kaltoft Sloth Sadolinsgade 110 5230 Odense M telefon 2635 5118 jksconsult@mail.dk 1 Indledning 1.1

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven Sundheds- og Ældreområdet Tilsynsrapporter Solbjerghaven 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 Embedslægens tilsynsrapport...4 kommunalt uanmeldt tilsyn...26 kommunalt anmeldt besøg...31 2 3

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Plejecenter Plushøj Plushøj 18 4673 Rødvig Plejecenterleder Malene Thorup Haagensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Sektor for myndighed Social & Sundhed Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune.

Sektor for myndighed Social & Sundhed Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune. Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune. Lolland Kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse side 1. Leverandørkrav vedrørende levering af personlig og praktisk hjælp. 3 1.1

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de anmeldte kommunale plejehjemstilsyn

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de anmeldte kommunale plejehjemstilsyn Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de anmeldte kommunale plejehjemstilsyn 2009 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat Projekt Tab Ud Midtvejsmåling Konsolideret resultat Hvem har svaret? Andet fagområde - uddybning socialt udsatte Akutteam Benyttes tablet til journalisering ude? Hvor ofte oplever du, at du må foretage

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Januar Care Borgerjournal Aabenraa Kommune

Januar Care Borgerjournal Aabenraa Kommune Care Borgerjournal Aabenraa Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Anmod om adgang... 4 3. Det kan du se... 6 4. Stamdata... 6 5. Øvrige ydelser... 7 6. Journal... 7 7. Medicin... 8 8. Målinger... 8 9.

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

9. Forenkling på ældreområdet

9. Forenkling på ældreområdet Ældreområdet er karakteriseret ved en høj grad af dokumentation, bl.a. som følge af lovkravet om en BUM-model på området. Området er endvidere i høj grad understøttet af digitale løsninger, herunder PDA

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Plejehjemmet Nørrevang d. 14. oktober 2008 Den 8. december 2008 Plejehjemmet Nørrevang Uanmeldt kommunalt tilsyn d. 14. oktober

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015.

Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015. Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015. Side 3. Tiltag 3. Vedr. reducering af plejecentrenes basispakker:

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Lovkrav om rapportering af UTH siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte primær sektoren.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Guldborgsund Kommune

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Guldborgsund Kommune Projekt Tab Ud Slutmåling Guldborgsund Kommune Baggrundsoplysninger Andet fagområde - uddybning forsorgshjem Socialt udsatte Baggrundsoplysninger, fortsat Tidsforbrug - Borgerstøtte Gennemsnit Respondenter

Læs mere

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg Vi dyrker ledelse som holdsport Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg Med det mål at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ALLE TIDERS PLEJE OG RENGØ- RING

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ALLE TIDERS PLEJE OG RENGØ- RING 2013 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen ANMELDT KOMMUNALT TILSYN PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET, ALLE TIDERS PLEJE OG RENGØ- RING Udført af tilsynsassistent Kirsten Bech og tilsynsassistent Lisbet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Skriftlig kommunikation i hjemmeplejen

Skriftlig kommunikation i hjemmeplejen Skriftlig kommunikation i hjemmeplejen v./ Afsnitsleder Tina Jørgensen Præsentation af Greve Kommune Geografisk placeret i Roskilde Amt - 25 km syd for Rådhuspladsen Amt 48.000 indbyggere Mangfoldig borgersammensætning

Læs mere

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen Bilag 1 Tilsynspolitik - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Aalborg 1 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere