Registrering og dokumentation i hjemmeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registrering og dokumentation i hjemmeplejen"

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Registrering og dokumentation i hjemmeplejen indtryk fra 7 kommuner

2 Registrering og dokumentation i hjemmeplejen indtryk fra 7 kommuner er udarbejdet af Bureau 2000 for FOA Fag og Arbejde Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Undersøgelsen er ledet af Susanne Pade (Bureau 2000) med hjælp fra Maria Hjortsø Pedersen (FOA) og Nina Banerjee (FOA). Grafisk tilrettelæggelse/layout: GraFOA Maja Honoré Forside-illustration: Bob Katzenelson Tryk: FOAs trykkeri Oplag: 300 eksemplarer, november 2008

3 Indholdsfortegnelse FORORD HOVEDRESULTATER Den faglige og politiske diskussion Undersøgelsens gennemførelse Hovedresultater TVÆRGÅENDE TENDENSER I SYV KOMMUNER OG FRA FOKUSGRUPPER EN DISKUSSION BESØG I SYV KOMMUNER Holbæk København Rødovre Svendborg Ålborg Jammerbugt Kolding FOKUSGRUPPE MED TR REPRÆSENTANTER LOVGIVNINGSMÆSSIGE KRAV ANDRE UNDERSØGELSER Rundspørge blandt FOA-medlemmer Andre undersøgelser Litteratur

4 Forord Medarbejderne inden for hjemmeplejen oplever i disse år en mærkværdig modsætning. Christiansborg-politikere fra højre til venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes bekymring for, om Danmark i årene fremover vil være i stand til at rekruttere personale til at tage sig af ældre og syge. Imidlertid gennemføres der netop i disse år en omlægning af hjemmeplejen, som kan få vidtrækkende konsekvenser for medarbejdernes arbejdsmiljø, hvis den ikke gribes rigtigt an, og som dermed kan gøre det vanskeligere at tiltrække og fastholde det nødvendige antal medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at disse ændringer gennemføres på en måde, så man indtænker arbejdsmiljø, faglighed og arbejdsglæde. FOA - Fag og Arbejde får desværre mange meldinger om, at dette ikke altid er tilfældet. FOA - Fag og Arbejde har ønsket at sætte fokus på denne problematik. Derfor nærværende undersøgelse. Nogle af problemerne hænger sammen med de øgede krav til dokumentation og registrering, som har ført til indførelse af PDAer og andre håndholdte computere i de fleste kommuner. I FOA er vi ikke teknikforskrækkede. Rigtigt anvendt kan den moderne teknik lette det daglige arbejde i hjemmeplejen. FOAs medlemmer har heller ikke noget mod faglig dokumentation eller dokumentation, som gør, at borgerne og de pårørende kan følge med i, hvad der ydes. Men desværre er der mange meldinger om: - at medarbejderne skal udføre dobbeltarbejde, fordi samme ydelser skal dokumenteres flere steder fx både i borgerens bog, i egen notesbog og i journalen på computeren på kontoret. - at systemerne er udtænkt ved et skrivebord og ikke altid passer i virkelighedens verden. - at den dokumentation, borgerne kan bruge, nedprioriteres til fordel for registreringer, der skal fodre systemet med data. - at medarbejderne ikke får tilstrækkelige kurser, og at man ikke gør nok for at støtte medarbejdere, der ikke i forvejen kender til IT, eller som fx er ordblinde. - at registreringen af komme- og gåtider opleves som kontrol. Disse problemer arbejder FOAs tillidsrepræsentanter med i kommunerne. De fleste steder er man allerede i gang, og mange steder er kommunerne positive over for at finde løsninger. Et særligt problem udgør tidsregistreringen. I nogle kommuner skal man registrere, når man kommer og går hos borgere. I andre kommuner anføres det kun, når der er ændringer i forhold til den visiterede tid, og nogle steder gennemføres stikprøver. Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter, vil alle medarbejdere i hjemmeplejen om et par år skulle sende beskeder på PDAen hver gang de går ind eller ud af et hjem og nogle gange også undervejs i arbejdet i hjemmet. Mange medlemmer giver udtryk for, at de oplever det som unødig kontrol, og at det tager tid fra borgeren. Der går en lige linje fra tidsregistreringen til de krav, regeringen har stillet i den frit-valgslovgivning, der skal sikre, at hjemmeplejen styres efter markedsmæssige principper og åbne op for en større privat andel især gennem rigoristiske regler om beregning af timepriser. 4

5 Derfor er det formentlig kun muligt effektivt at begrænse tidsregistreringen, hvis regeringen kommer ud af busken i forhold til dette problem. Reglerne er i dag uklare. De må enten præciseres eller ændres, så man undgår at alle medarbejdere skal registrere tiden, hver gang de besøger en borger. Det vil være en måde, hvorpå regeringen kan vise, at den har en reel vilje til at begrænse dokumentationsarbejdet i det offentlige og vise, at man har tillid til personalet i plejesektoren, Og det vil gøre det muligt at anvende medarbejdernes tid til noget mere nyttigt end unødig registrering. Undersøgelsen er ledet af seniorkonsulent Susanne Pade, Bureau Desuden har Maria Hjortsø Pedersen og konsulent Nina Banerjee, FOA, medvirket. En række FOA-medlemmer, kommunale medarbejdere, tillidsrepræsentanter og sagkyndige har ofret tid på at tale med os i forbindelse med undersøgelsen. Det vil vi gerne takke for. Karen Stæhr Sektorformand 5

6 1. Hovedresultater 1.1. Den faglige og politiske diskussion Kravene til dokumentation og registrering på en række offentlige serviceområder har været stigende fra 1990 erne og frem til i dag, ikke mindst inden for hjemmeplejen. Det har affødt en række debatter. Debatter, der blandt andet handler om, hvordan dokumentation og registreringer påvirker indholdet og kvaliteten af den hjemmepleje, brugerne modtager. Hvordan det påvirker de ansattes arbejdsmiljø. Hvad der bør registreres og dokumenteres, og hvorvidt dokumentation og registreringer leder til rationaliseringsgevinster eller tværtimod betyder et øget ressourceforbrug. Diskussionen om dokumentation og registrering handler om et bredt spektrum af regler og krav, fra sygefaglig dokumentation (fx af medicinforbrug), skriftlige meddelelser i Borgerens Bog til dataregistrering via PDA (Personal Digital Assistant dvs. en håndholdt computer). Når interessen har samlet sig om hjemmeplejen, er det bl.a. fordi den står for en væsentlig andel af de offentlige serviceudgifter, og at det fra politisk hold har været svært at få overblik over, hvad der leveres af service eller med andre ord, hvad samfundet og brugerne får for pengene. Der er dog også andre grunde til, at der har været ønsker om mere dokumentation og registrering. En række lovmæssige ændringer har således medført, at kravene til registrering og dokumentation er steget betydeligt de senere år. De lovgivningsmæssige krav gennemgås nærmere i afsnit 5, men her skal nævnes, at lovgivningen omkring frit-valg har betydet, at de enkelte kommuner skal styre hjemmeplejen efter markedsmæssige principper, bl.a. for at muliggøre privat konkurrence. Det betyder igen, at den kommunale ældreservice skal opdeles i en bestiller-funktion og en udfører-funktion (BUM-modellen), som skal handle med hinanden. Og at denne interne handel skal bygge på gennemskuelige afregnings- og kalkulationsprincipper, så også private kan byde ind. Bl.a. skal en kommune kunne dokumentere, hvordan den er kommet frem til sine interne timepriser. Ifølge regeringen er begrundelserne for at indføre mere dokumentation og registrering i oversigtsform: - at sikre borgernes retssikkerhed, dvs. at sikre at det er gennemskueligt, hvilken service man som bruger har krav på, og at servicen bliver ydet. - at sikre en ensartethed i den service borgerne får, blandt andet ved at adskille visitationen og hjemmepleje, dvs. bestiller- og udførerfunktionerne. - at kunne prisfastsætte og således skabe mulighed for konkurrence om levering af hjemmepleje. - at sikre politisk/ledelsesmæssig information, overblik og muligheder for økonomisk styring og kvalitetssikring. Kritikere af regeringen fremhæver, at det i praksis er ønsket om at fremme muligheden for privatisering, der har præget udformningen af krav og regler. Det gælder eksempelvis, når man ser på tidsregistrering. Krav om tidsregistrering øger ikke borgernes retssikkerhed, for borgerne ved ofte ikke, hvor lang tid, der er afsat til dem. Derimod skal tidsregistrering bruges, når man skal beregne timepriser efter markedsmæssige principper og det kræver den frit-valgs-lovgivning, regeringen har gennemført, at man gør. 6

7 I det hele taget har indførslen af mere dokumentation og registrering været ledsaget af en omfattende kritik af kravene. Kritikken har blandt andet drejet sig om: - at fokus flytter sig fra den omsorgsmæssige kvalitet til en styringsmæssig kvalitet, eller fra omsorg og pleje til management - at man erstatter tillid til medarbejderne med kontrol og overvågning - med ringere arbejdsglæde og kvalitet til følge - at ressourcerne flyttes fra den tid og det personale, der anvendes på brugerne til at blive anvendt på administration Kritikken kan ikke reduceres til et for eller imod dokumentation og registrering. Diskussionerne handler også om, hvad præcist det er, der sker med fagligheden og kvaliteten i forlængelse af det øgede fokus på dokumentation og registrering. Det handler om, hvorvidt der er forskel på, hvad der dokumenteres og registreres, hvad det bruges til og hvordan det bruges. Her bliver blandt andet politiske, ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i ældreplejen afgørende, lige som de forskellige opfattelser af faglighed bliver dominerende. I princippet er der i dag en slags enighed om, at der dokumenteres og registreres meget og måske endda for meget. Nu handler det blandt andet om, at dokumentation og registrering kun skal gennemføres, hvor det er nødvendigt eller meningsfuldt. Således står der i oplægget til den kvalitetsreform, som den nuværende regering lancerede i 2007, at det er vigtigt at få identificeret de regler, procedurer og krav om dokumentation, som belaster institutioner og medarbejdere unødigt, og som kun i mindre omfang tjener øvrige hensyn. Nærværende undersøgelse kan ses som et indlæg i debatten om, hvad der er nødvendig og meningsfuld dokumentation og registrering Undersøgelsens gennemførelse FOA - Fag og Arbejde har med denne undersøgelse ønsket at sætte fokus på det dokumentationsarbejde, medlemmer i hjemmeplejen udfører. Forbundet får mange meldinger fra medlemmer og tillidsrepræsentanter om, at dokumentationsarbejdet nogle gange har fået et urimeligt omfang og opleves som kontrol. En rundspørge til FOA-medlemmer (se afsnit 6.1.) bekræfter, at der er mange medlemmer, som er utilfredse, navnlig med at skulle foretage registreringer af komme- og gåtider, og af at skulle udføre dobbeltarbejde i forbindelse med dokumentation. For at komme et spadestik dybere har FOA i samarbejde med Bureau 2000 gennemført en kvalitativ undersøgelse, som her præsenteres. Undersøgelsen bygger på indtryk fra syv kommuner, hvor vi har fulgt en social- og sundhedsassistent eller hjælper en hel dag og talt med den pågældende om de dokumentationsopgaver, hun udfører. Medarbejderne er udvalgt af kommunen, og disse samtaler er suppleret med interviews med forvaltningspersonale i hver af de syv kommuner. Medarbejdere og forvaltningspersonale har efterfølgende fået vort resume til gennemsyn. 7

8 Endvidere er der gennemført to fokusgruppeinterviews med FOA-tillidsrepræsentanter, der er ansat inden for hjemmeplejen. Endelig er resultaterne drøftet med en gruppe af sagkyndige, som har givet råd om fortolkning (men som selvsagt ikke kan tages til indtægt for undersøgelsen i øvrigt). Det skal understreges, at der er tale om en kvalitativ undersøgelse. Undersøgelsen foregiver med andre ord ikke at være repræsentativ for alle kommuner på landsplan. En kvalitativ undersøgelse har imidlertid den fordel, at man kan komme i dybden med nogle sammenhænge og dermed tættere på, hvad det egentlig er, de medlemmer vi har talt med, oplever som problemer, og hvilke ydre rammer i den enkelte kommune disse oplevelser hænger sammen med Hovedresultater Hovedresultaterne fra de syv kommuner kan sammenfattes således: Stor forskellighed: Medarbejderne i hjemmeplejen arbejder med vidt forskellige systemer og med vidt forskellige krav til dokumentation, ligesom der er store organisatoriske forskelle. Det gør, at medarbejderne står over for vidt forskellige krav, udfordringer og problemer. Og derfor kan man heller ikke udlede ét bestemt hovedsynspunkt, som er dækkende for medarbejderne i alle de deltagende kommuner. Blandt de syv kommuner er der således en enkelt, som fortsat arbejder med et papir-og-tavlesystem. Nogle af PDAerne har desuden systemer, så man undgår dobbeltarbejde i forbindelse med den faglige dokumentation. Andre bruges stort set kun til tidsregistrering. Der er samtidig stor forskel på hvor mange tekniske problemer, medarbejderne oplever. Nogle steder har man kun få tekniske problemer. Andre steder oplever man hyppigt dårlig netforbindelse på grund af bakker, eller fordi systemet er overbelastet. Nogle af de håndholdte apparater har for lille skærm og tastatur til, at man i praksis kan skrive så meget på dem. Accept af faglig dokumentation: Vi er ikke stødt på medarbejdere, der ikke mener, at faglig dokumentation er vigtig. Alle mener fx, at medicinforbrug m.v. skal registreres, og at afvigelser i forhold til visiterede ydelser skal registreres. Der er også accept af værdien af Borgernes Bog (også kaldet samarbejdsbogen), selv om det kan opleves som dobbeltregistrering, hvis tingene både skal skrives i Borgernes Bog og indberettes på håndholdte computere, PDA eller Communicator. Vi glemmer, at der er nogle pårørende, der også gerne vil se hvad der sker, det kan man ikke se på PDAen. Vi dokumenter ikke over for de pårørende. Vi har fået besked på at vi ikke må dokumentere over for de pårørende. Dobbeltregistreringer: Der er modvilje mod dobbeltregistreringer, som kan skyldes uhensigtsmæssige systemer, eller at systemerne i praksis ikke svarer til virkelighedens verden. Eksempelvis er systemerne nogle steder indrettet sådan, at evt. kontakt til den praktiserende læge ventes at ske, mens man er hjemme hos borgeren. Men man kan jo ikke i praksis regne med, at lægen tager telefonen, lige når hjemmeplejen er hjemme hos Fru Hansen. 8

9 Mange kommuner gør en energisk indsats for at forbedre systemerne, så dobbeltregistreringer begrænses. Tidsregistrering: Der er forskellig holdning til at skulle registrere komme- og gåtid. Nogle har mere eller mindre accepteret det som et nødvendigt onde, mens andre rapporterer om stor modvilje fra kolleger. Også i de kommunale forvaltninger er der flere steder modvilje mod tidsregistreringer. Flere steder er man opmærksomme på det uheldige i, at de kan opleves som kontrol og udtryk for mistillid og flere medarbejdere påpegede også, at oplevelsen af mistillid påvirker arbejdsmiljøet i hjemmeplejen. Det gælder fx når kommunerne kræver, at de enkelte medarbejdere skal forklare afvigelser fra tidsplanen på mere end 10 minutter. Enkelte kommuner lægger ikke skjul på, at de ser tidsregistreringerne som et nyttigt effektiviseringsredskab. Derudover udtrykker kommunerne tvivl om, hvordan gældende lovgivning præcis skal tolkes i forhold til tidsregistreringer til beregning af timepriser. Under alle omstændigheder fremgår det, at forvaltningerne oplever, at tidsregistreringer er en følge af ændringer, som de ikke er herrer over, men som er en følge af regeringens frit-valgslovgivning. Uddannelse og kvalifikationer: Flere steder synes uddannelse og kurser at være et forsømt område. Det skal bemærkes, at der ikke kun synes at være et kursusbehov i forhold til de snævre IT-funktioner, men også i forhold til fagligt indhold i fx indberetninger til en journal. Hertil kommer, at navnlig ældre medarbejdere kan have behov for en mere grundlæggende introduktion til IT-verdenen. Endelig er der medarbejdere, der har behov for støtte i forbindelse med fx ordblindhed. Der er således behov for en række forskelligartede uddannelses- og kursustiltag. For at bevare og udvikle den fælles faglighed er det vigtigt med fælles fora. Navnlig morgenmødet tillægges betydning. Fokusgrupperne med tillidsrepræsentanterne viser en noget skarpere holdning til tidsregistrering, end vi fandt blandt de syv medarbejdere vi fulgte. Det kan skyldes, at tillidsrepræsentanterne naturligt ønsker også at være talsmænd for de kolleger, der føler sig under pres for effektivisering, ny teknik, tempo og oplevelse af kontrol. En tillidsrepræsentant siger: Reelt er det min troværdighed, der anfægtes. Jeg kan ikke forstå, at jeg skal skrive ned, når jeg har taget fru Hansen i bad, og når jeg har gjort rent. Hvis jeg ville snyde, så kunne jeg da altid gøre det. Hvis jeg har glemt at skrive, kan jeg jo bare skrive på dagen efter. Tillidsrepræsentanterne understregede også ønsket om, at FOA gør en indsats i forhold til uddannelse og kurser. En undersøgelse blandt FOAs medlemmer gennemført via internettet bekræfter de indtryk, vi har fået gennem de kvalitative interviews, nemlig at medlemmerne ikke generelt er 9

10 imod at skulle dokumentere, men at mange oplever unødvendige dobbeltregistreringer og tidsregistreringer. 88 pct. af social- og sundhedsassistenterne mener således, at faglig dokumentation (fx i journalen) er nødvendig. Kun 10 pct. finder tidsregistreringer nødvendige. På spørgsmålet om, hvor ofte de skal registrere de samme flere gange, svarer godt halvdelen af assistenterne ofte/meget ofte. Det samme gælder halvdelen af hjælperne. Undersøgelsen omtales nærmere i afsnit 6.1. I diskussionen med de sagkyndige blev det understreget, at en kommune ikke blot kan fravælge tidsregistrering. Den nye lovgivning kræver af kommunerne, at de beregner en timepris for den faktisk leverede tid, de er ude hos borgerne (Ansigt-til-ansigt-tid). Dette skal kommunerne gøre, for at det skal være muligt for private leverandører at konkurrere. Kommunerne kan dog beregne timepriser på forskellige måder. Man kan enten dagligt registrere komme- og gåtider for hver enkel medarbejder for hvert enkelt besøg, eller man kan i stedet gennemføre stikprøvekontroller en gang om året. Der er ikke enighed om hvilken af disse løsninger, der er mest ressourcekrævende. Dog står det klart, at skal man helt af med tidsregistreringen, kræver det en lovændring. 10

11 2. Tværgående tendenser i syv kommuner og fra fokusgrupper en diskussion Det er vigtigt at holde fast ved, at en undersøgelse, der bygger på besøg i syv kommuner, naturligvis ikke er en repræsentativ, kvantitativ undersøgelse. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse. En kvalitativ undersøgelse giver mulighed for at gå i dybden med nogle sammenhænge, fx: Hvis medarbejderne er utilfredse med at skulle dokumentere, hvad er det så, der ligger bag utilfredsheden? Hvordan oplever medlemmerne disse ting, og hvilke krav og rammebetingelser er det, der især giver utilfredshed? Derimod kan en undersøgelse i syv kommuner ikke bruges til at anslå, hvor udbredt en bestemt form for utilfredshed er i andre kommuner. Når vi i det følgende præsenterer tværgående tendenser fra de syv kommuner, skal man derfor have for øje, at det ikke skal forestille at være et billede af, hvordan tingene ser ud på landsplan. Med dette forbehold vil vi i det følgende diskutere følgende tværgående temaer: 1) Forskelligartetheden i opgaveløsningen 2) Holdningen til dokumentationsopgaver i almindelighed 3) Problemet omkring dobbeltregistrering 4) Tidsregistrering 5) Uddannelse og medarbejderkompetencer De indtryk, vi har fået i de syv kommuner, er suppleret med indtryk fra to fokusgruppeinterviews, hver med 8-10 lokale FOA-tillidsrepræsentanter. Der har desuden været holdt et møde med en række sagkyndige fra KL, Ældresagen, SFI, Ålborg Universitet og Socialchefforeningen. Her har vi refereret de vigtigste foreløbige tendenser i undersøgelsen og har fået nyttigt input til forståelsen af de lokale indtryk og af deres sammenhæng med landspolitiske tendenser og ønsker. Den forskelligartede opgaveløsning Det er slående, så forskelligt kommunerne har organiseret hjemmeplejen og tilrettelagt dokumentationen. Det gælder på alle områder. Alle steder har man en opdeling på områder/teams/grupper, men det er forskelligt, hvor store de er, og hvilke faggrupper, der indgår. Nogle steder er rengøringen således skilt ud i en særlig enhed. Andre steder gennemføres den integreret i den øvrige hjemmehjælp. Nogle steder indgår sygeplejersker direkte i den daglige arbejdstilrettelæggelse, andre steder varetages arbejdstilrettelæggelsen af andre fagpersoner, men med sygeplejefaglig støtte. Nogle steder kan de menige medarbejdere i et vist omfang aftale en ændret indbyrdes arbejdsfordeling, andre steder er systemet mere stift. De fleste steder starter dagen med et morgenmøde, som medarbejderne lægger meget vægt på, og som synes at fremme en oplevelse af fælles ansvar for opgaveløsningen. I Svendborg 11

12 har man dog erstattet det med et formiddagsmøde, fordi man gerne vil kunne servicere borgerne fra morgenstunden. Og i Jammerbugt har man ganske vist et morgenmøde kl. 7:00, men kl. 7:15 skal man være ude hos den første borger, så mulighederne for erfaringsudveksling og opbygning af en fælles faglig forståelse på dette tidspunkt er begrænsede. Endelig er de systemmæssige løsninger vidt forskellige. En enkelt kommune benytter stadig papir og tavle. De øvrige har PDA eller tilsvarende udstyr (som Nokias Communicator), men det er meget forskelligt, hvad systemerne kan. Og nogle steder har man ganske vist et elektronisk udstyr, men det er svært at bruge, fordi der er dårlig netforbindelse i lokalområderne. Eftersom arbejdsvilkårene er så forskellige, er det ikke mærkeligt, at medarbejdernes og tillidsrepræsentanternes holdninger til systemerne også er forskellige. Derfor viser undersøgelsen heller ikke noget éntydigt billede: Sådan og sådan siger medarbejderne om dokumentation. Det afhænger helt af de lokale systemer, krav, uddannelse af medarbejderne mv. Holdningen til dokumentationsopgaver i almindelighed Vi er ikke i de syv kommuner stødt på medarbejdere, der er imod dokumentation, hvis den tjener et klart fagligt formål, hvis der er tid til den, og hvis man ikke skal dokumentere dobbelt. Alle er således enige i, at man naturligvis skal registrere, hvad der gives af medicin og følge tilsvarende retningslinier. Der er også positiv holdning til den dokumentation, der har direkte med borgerne at gøre. Det gælder dels videregivelse af oplysninger om ændringer i forhold til de planlagte ydelser. De er vigtige at have registreret, næste gang borgeren skal have besøg. Og det gælder dels i forhold til brugen af Borgerens Bog. Indførelse af PDA betyder, at Borgerens Bog får mindre betydning som dokumentationsredskab. For hvis medarbejderen via PDAen har tilkendegivet, at hun har leveret de planlagte ydelser, er det dobbeltarbejde, hvis hun også skal skrive det i Borgerens Bog. Nogle steder får medarbejderne derfor besked fra kommunen om, at dét med Borgernes Bog ikke bør tage for lang tid. Det har medarbejderne en tvetydig holdning til. På den ene side vil de gerne undgå dobbeltregistrering. På den anden side har de mange steder vænnet sig til at skrive lidt i Borgernes Bog, også personlige indtryk fra dagen, som strengt taget ikke skal bruges af systemet. Det dilemma, som medarbejderne her står i, afspejler den tvetydighed, der er i dokumentationskravene på hele området. På den ene side har man angivet, at formålet med dokumentation, kvalitetsstandarder m.v. er at øge borgernes retssikkerhed og systemets gennemskuelighed. På den anden side er dokumentationssystemerne tilrettelagt sådan, at man primært giver information til forvaltningen og systemerne, ikke til borgerne. Betydningen af den borgernære information understreges bl.a. af Ældresagen. Som en medarbejder fra Ældresagen siger: Vi kan slet ikke forestille os, at man, uanset hvad vi får af teknologi, kan undvære Borgerens Bog, slet ikke i dialogen med pårørende. Det er jo nerven og rygraden i samarbejdet, at de kan se hvad der er sket. Borgerens Bog skal bruges til den 12

13 nødvendige dokumentation af at man har gjort nogle positive ting i forhold til borgeren. Det skal man adskille fra diskussionen om tidsregistrering. Dér, hvor medarbejderne reagerer negativt, er hvor de oplever, at registreringen ikke tjener et fagligt eller borgerrettet formål, men skal bruges til kontrol og effektivisering. Desuden er de imod dobbeltregistrering, ligesom de naturligvis ønsker, at der afsættes tid til dokumentation. Dobbeltregistrering. Systemer, der ikke passer til virkeligheden Dobbeltarbejde i forbindelse med registrering og dokumentation kan skyldes, at systemerne ikke er gearet til at give den pågældende information videre. Det er fx tilfældet i Rødovre, hvor man har et manuelt system, og hvor medarbejderne derfor skal tilbage på kontoret og rapportere eventuelle ændringer (i forskellige systemet). Og det er tilfældet i København, hvor de fleste PDAer kun indeholder stamoplysninger og kan anvendes til tidsregistrering. Men dobbeltarbejde kan også skyldes, at systemet ikke svarer til virkelighedens verden. Flere steder forudsættes det fx, at evt. kontakt til læger sker fra borgerens hjem, samtidig med at man aflægger besøg. Det kan give et problem i forhold til tidsregistreringen, fordi der typisk ikke på forhånd er afsat tid til lægekontakt. Men hertil kommer, at man i praksis ikke altid kan regne med at komme igennem pr. telefon til borgerens læge netop på det tidspunkt, hvor man aflægger besøg. I stedet må man typisk vente med at kontakte lægen, til man er tilbage på kontoret. Tilsvarende dobbeltarbejde kan blive nødvendigt, hvis PDAerne er ustabile på grund af dårlig netforbindelse, eller fordi apparaturet kun er egnet til korte beskeder. Nogle steder er arbejdsplanerne indrettet så stramt, at denne form for uforudset dobbeltregistrering bliver vanskelig at passe ind. Så opleves det som en ekstra stressfaktor at skulle arbejde med et system, der ikke altid fungerer. Nogle steder opstår dobbeltregistreringer også fordi, ikke alle medarbejdergrupper har adgang til en PDA eller har fået introduktion til det elektroniske omsorgssystem på computeren. Det betyder, at nogle medarbejdere er nødt til at skrive deres observationer og kommentarer ned på papir og så om eftermiddagen få en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til at indføje dokumentationen elektronisk. I det hele taget er det indlysende, at systemer, der ikke er indrettet efter virkelighedens verden, giver dårligt arbejdsmiljø. De opleves som manglende respekt for medarbejderens faglighed. Det er tydeligt, at kommunerne er meget opmærksomme på at udvikle systemerne, så dobbeltregistreringerne begrænses. Det er derfor sandsynligt, at problemet bliver mindre de kommende år. Det skal dog bemærkes, at de løsninger, der arbejdes med, er forbedrede IT-løsninger. Man gør sig ikke altid klart, hvad man fx fremover vil med Borgenes Bog. 13

14 Tidsregistrering Mange steder er der modstand mod tidsregistreringen. Der synes at være mange medarbejdere, der oplever det som en stressfaktor at skulle huske at trykke sig ind og ud på PDA, når de besøger borgerne. Der er dog også medarbejdere, som har vænnet sig til at trykke sig ind og ud på PDAen i forbindelse med et borgerbesøg, og som har accepteret det som en del af vilkårene i hjemmeplejen i dag. Det er værd at bemærke, at man i adskillige kommuner er kede af at skulle indføre tidsregistrering. I Ålborg kommune har man endda kørt sag i forhold til Konkurrencestyrelsen for at få fastslået, hvor meget registrering, der egentlig kræves uden at få et klart svar. Selv om tidsregistreringen må opfattes som en følge af lovgivningen, er man i regeringen ikke meget for at vedkende sig fadderskabet. Der hersker derfor ofte uklarhed om, hvad formålet med tidsregistreringen er. Tidsregistreringen er en følge af bestræbelserne på at markedsgøre hjemmeplejen. Man har besluttet, at de enkelte kommuner skal opdele ældreforvaltningen i et myndighedsafsnit og et driftsafsnit, således at myndighedsafsnittet køber ydelser af driftsafsnittet på markedslignende vilkår. Hermed kan man bl.a. bane veje for en større privat andel af markedet for hjemmepleje. Som led heri skal de enkelte kommuner beregne en timepris, såvel for personlig pleje og for rengøring. Denne timepris må ikke udregnes i forhold til visiteret tid, men skal (ifølge KL) udregnes ud fra faktisk leveret tid hos borgerne. Det giver to muligheder: - enten kan man bygge på løbende tidsregistrering af den tid, medarbejderne anvender hos borgerne. Denne løbende registrering kan tilvejebringes ved, at man opsamler en mængde daglige data fra PDAer mv. - eller også kan man dokumentere, at timepriserne er rigtige gennem stikprøveundersøgelser. Sagen fra Ålborg viser imidlertid, at det er vanskeligt at få anerkendt sådanne stikprøveundersøgelser og vanskeligt at få et klart svar fra Konkurrencestyrelsen. Fordi materialet skal bruges til at udregne timepriser for såvel personlig pleje som praktisk hjælp, oplever medarbejderne mange steder, at de skal trykke sig ud og ind på PDAen, når de afslutter det ene og begynder på det andet. De kan også komme ud for at skulle trykke sig ud og ind, hvis de besøger et ægtepar og har afsluttet fru Jensen, men skal begynde på hr. Jensen. Det skal bemærkes, at der er nogle kommunale chefer, som anser den omfattende tidsregistrering som et helt naturligt arbejdsredskab i forhold til effektivisering. Andre undrer sig over, at den daglige tidsregistrering i den kommunale hjemmepleje virkelig skulle være nødvendig for at sikre, at private kan byde ind. En undersøgelse af Jeppe Agger Nielsen, AUC, viser, at medarbejderne i de kommuner, hvor man kræver daglig tidsregistrering via PDA, føler sig mere kontrolleret end medarbejdere i andre kommuner. Det er også den holdning, mange FOA-tillidsrepræsentanter giver udtryk for: 14

15 Jeg mener at når jeg bliver ansat, skriver jeg under på, at jeg vil udføre det arbejde, der står på kørelisterne, og så må de have tillid til at jeg gør mit arbejde. Hvorfor skal jeg notere det hver gang. Det er kontrol. De tror måske ikke på at vi gør det vi skal. (Tillidsrepræsentant i Nordjylland). Mange FOA-medlemmer og tillidsrepræsentanter synes også, tidsregistreringerne er spild af tid. I flere kommunale forvaltninger gør man sig overvejelser netop om tillidsaspektet, som har en indlysende betydning for arbejdsmiljøet og dermed også for rekrutteringen på længere sigt. Man forsøger tydeligvis at nedtone kontrolaspektet. Selv om kommunernes tilgang til tidsregistrering er forskellig, fremgik det dog også af mødet med sagkyndige, at kommunerne har en bundet opgave på dette område. En lempelse af kravene til tidsregistrering kan kun ske, hvis regeringen accepterer det. Dog skal det også nævnes at de uklarheder, der også opleves i nogle af kommunerne om de præcise krav til, hvordan denne tidsregistrering skal gennemføres er en konsekvens af en politisk varm kartoffel, hvor hverken regering eller Kommunernes Landforening ønsker at fremstå som fortalere for det omdiskuterede minuttyranni. Uddannelse og medarbejderkompetencer Mange steder hvor der indføres IT ser man, at uddannelse af medarbejdere ikke er ordentligt timet med indførelse af apparatur. Det bør næppe overraske, at det også har været tilfældet i nogle kommuner på hjemmeplejeområdet i forhold til indførelse af PDAer. Flere kommuner er da også klar over, at det er et område, de har forsømt. FOAs tillidsrepræsentanter kræver klart, at det er et problem, som må løses. Undersøgelsen viser, at uddannelse ikke kun er et spørgsmål om at lære folk at trykke på de rigtige knapper, når de skal betjene PDAen. Det handler lige så meget om at træne medarbejderne i at benytte det rigtige sprog og begreber i forhold til faglig rapportering: At kunne begrænse sig til det nødvendige, men samtidig få det nødvendige med. Flere steder mangler navnlig hjælperne denne træning, og i nogle kommuner skal hjælperne bl.a. derfor kun benytte PDAerne til tidsregistrering. Undersøgelsen peger også i retning af, at der mange steder kan være behov for en ekstra indsats over for ældre medarbejdere, som ikke i forvejen er fortrolige med IT, og for læse/stave-svage. Flere steder rapporteres om, at kolleger er kede af at skulle sende beskeder på PDAen, fx fordi de er ordblinde. Enkelte steder er man opmærksomme på, at eksempelvis ordblinde medarbejdere har behov for særlige tilbud, men de fleste steder, vi besøgte, var der ikke tilrettelagt særlige tilbud til denne gruppe. Medarbejderkompetencer handler også om udvikling af fælles fagligt sprog, fælles forståelse og mulighed for kollegial sparring omkring opgaveløsning. Vore besøg viste klart, at mange medarbejdere ønsker at udvikle sig fagligt. I den forbindelse peger de ofte på den store betydning af morgenmøder og tilsvarende kollegiale fora. Der er da også flere kommuner, hvor 15

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015 Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS 29. april 2015 2 Indledning...3 Tilsynets gennemførelse...3 Resumé...4 Afrapportering af fokusområder...4 Personlig pleje...4 Praktisk bistand...5 Kontakt og dialog

Læs mere

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!!

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!! Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp Fredensborg kommune 2013. Tilsynet er gennemført af Visitator Britta

Læs mere

9. Forenkling på ældreområdet

9. Forenkling på ældreområdet Ældreområdet er karakteriseret ved en høj grad af dokumentation, bl.a. som følge af lovkravet om en BUM-model på området. Området er endvidere i høj grad understøttet af digitale løsninger, herunder PDA

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Dan Ren Service A/S (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 25. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Guldborgsund Kommune

Projekt Tab Ud. Slutmåling. Guldborgsund Kommune Projekt Tab Ud Slutmåling Guldborgsund Kommune Baggrundsoplysninger Andet fagområde - uddybning forsorgshjem Socialt udsatte Baggrundsoplysninger, fortsat Tidsforbrug - Borgerstøtte Gennemsnit Respondenter

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Sønderjysk Pleje (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Kommentarer fra administrationen

Kommentarer fra administrationen vedr. eventuelt udbud på visiteret indkøb af dagligvarer Høringssvar Område Vest Vi har følgende kommentarer til model 1: Set ud fra et borgerperspektiv er vores holdning, at der ved dette udbud vil kunne

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Find dit nye job på FOA Job. FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk

Find dit nye job på FOA Job. FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk FOA: Jobsøgning F O A F A G O G A R B E J D E Er du kørt træt i dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job FOA s jobsøgningssystem på www.foa.dk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Til tillidsvalgte F O A F A G O G A R B E J D E Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Politisk ansvarlig: Peter Kvist Jørgensen Redaktion: Anne-Mette Jepsen og Louise Vergo Layout: GraFOA

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør. Elite Miljø A/S

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør. Elite Miljø A/S INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør Elite Miljø A/S Uanmeldt tilsyn september 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Fakta om tilsynet...

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Organisering af hjemmeplejen

Organisering af hjemmeplejen 27-09-2007 Organisering af hjemmeplejen I dette notat beskrives et forslag til organiseringen af hjemmeplejen. Notatet er bygget op omkring følgende struktur: Sagsnr. 2007-73207 Dokumentnr. 2007-348830

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 16. september 2013 Sagsnummer 2013010217EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER VEST Center

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere