1991/4. december. Sprognævnet, det er os

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1991/4. december. Sprognævnet, det er os"

Transkript

1 1991/4. december Sprognævnet, det er os Af Henrik Galberg Jacobsen Sprognævnet er flere ting. For abonnenterne på Nyt fra Sprognævnet er det vel først og fremmest det organ der sørger for at bladet kommer ud med fire numre om året. I et lidt større perspektiver Dansk Sprognævn den statsinstitution der bl.a. er sat til at følge med i det danske sprogs udvikling, til at give råd og oplysninger om sproget og til at lave den officielle danske retskrivningsordbog. Og i et andet og snævrere perspektiv er Sprognævnet simpelthen os, dvs. de mennesker der sidder i nævnet eller er ansat i det. I princippet er Sprognævnet naturligvis uafbængigt af de mennesker der i kortere eller længere perioder er knyttet til det. Sprognævnets opgaver og beføjelser er jo fastlagt i en ministeriel bekendtgørelse, og det der efter bekendtgørelsen skal laves, skal laves, uanset hvilke enkeltpersoner der nu lige for tiden er sat til det, og uanset hvilke personlige interesser og sympatier de pågældende har. På den anden side fører bekendtgørelser og andre forskrifter ikke sig selv ud i livet. Det skal der levende mennesker til. Og naturligvis kan de bestemte mennesker der på et vist tidspunkt udfører et bestemt arbejde, heller ikke undgå at komme til at præge arbejdet og resultaterne af det. Det kan derfor være rimeligt for en gangs skyld at gå bag om Dansk Sprognævns institutionsfacade og se lidt nærmere på personerne i Sprognævnet. Hvem er de mennesker der for tiden har deres gang eller sæde i Sprognævnet? Hvem eller hvad repræsenterer de? Og hvem af dem laver hvad?

2 To persongrupper Personerne i Sprognævnet falder i to hovedgrupper, de ansatte og medlemmerne. De ansatte er dem der har Sprognævnet som deres daglige arbejdsplads. Det er dem der udfører det daglige arbejde i nævnet. Det er dem der tager telefonen når sprognævnsbrugerne spørgerne og abonnenterne - ringer til nævnet, og det er dem der svarer på de allerfleste af de breve der kommer til nævnet. Det er dem der ved avislæsning, tv-kigning mv. følger med i de ændringer der sker med sproget. Og det er dem der laver det grundlæggende redaktionsarbejde når der skal udsendes nye udgaver af Retskrivningsordbogen (den seneste kom i 1986). Medlemmerne er først og fremmest personer der er udpeget af forskellige institutioner eller organisationer. De er ikke ansat i nævnet, men fungerer som repræsentanter for forskellige sprogbrugergrupper og sprogholdninger og har til opgave at være med til - inden for rammerne af den ministerielle bekendtgørelse - at udstikke de mere principielle linjer for Sprognævnets arbejde. De ansatte Sprognævnet har (pr ) 9 fastansatte medarbejdere: 2 Cand.mag. Else Bojsen Mag.art. Henrik Galberg Jacobsen Cand.mag. Pia Jarvad Ph.D. Knud Anker Jensen Cand.mag. Jørgen Schack Overassistent Karen Bonne Assistent Grete Lewinsky Assistent Gerda Lønholt Assistent Liss Petersen. De første fem er de videnskabelige medarbejdere. De havde tidligere stillingsbetegnelsen amanuensis, men er i dag henholdsvis seniorforskere og forskere. De videnskabelige medarbejdere varetager nævnets almindelige arbejde med at notere ord til nævnets ordkartotek, svare på spørgsmål i telefon og pr. brev, skrive artikler til Nyt fra Sprognævnet, fungere som sekretariat for medlemmerne osv. Derudover har hver enkelt forskellige områder som han eller hun er særlig ansvarlig for. Else Bojsen tager sig af samarbejdet med de andre nordiske sprognævn og er for tiden administrator og kontaktperson mht. budgetter, forbindelsen til ministeriet og lign.; hvervet som administrator mv. blev i næsten 30 år varetaget af Jørgen Eriksen, der gik på pension i efteråret Henrik Galberg Jacobsen tager sig bl.a. af Nyt fra Sprognævnet og af mødetilrettelæggelse mv. Pia Jarvad arbejder især med nye ord i dansk og med den edb-mæssige side af Retskrivningsordbogen. Knud Anker Jensen, der er den senest ansatte i nævnet, har mest koncentreret sig om arbejdet med oplysningstjenesten. Jørgen Schack har som specialområde arbejdet med varemærkesager. Dette arbejde har ellers i de sidste ca. 30 år været varetaget af Arne Hamburger, der gik på pension i sommeren Se evt. nærmere i Arne Hamburgers artikel»sproget er folkets ejendom«i dette nummer af bladet. De fire sidste på listen ovenfor er kontorpersonalet. Deres vigtigste fælles op-

3 gave er at fremstille skrive, klippe, klistre, montere sedlerne (kortene) til Sprognævnets sedler store ordkartotek, at sortere dem og sætte dem på plads i kartoteks skufferne, og i det hele taget passe ordkartoteket. Derudover har hver af dem særlige opgaver: Karen Bonne tager sig af bogholderi, lønninger, ferieregnskaber og lign. Grete Lewinsky deltager sammen med de videnskabelige medarbejdere i telefonvagterne, hvor hun svarer på sproglige spørgsmål fra dem der benytter sig af nævnets oplysningsservice. Gerda Lønhalt sørger for at der er orden i kartoteket over abonnenter på Nyt fra Sprognævnet. Og Liss Petersen har som særligt ansvarsområde indkøb og nyanskaffelser til kontoret. Medlemmerne De fleste af medlemmerne af Dansk Sprognævn er udpeget af en institution eller organisation. Enkelte er dog»personlige medlemmer«, dvs. medlemmer der er udpeget på grund af særlige personlige kvalifikationer, og som altså ikke repræsenterer andre end sig selv. Der kan være i alt 27 medlemmer i Sprognævnet. For tiden er der 24. Medlemmerne af Sprognævnet udpeges for 3 år ad gangen. Indtil udgangen af 1993 har nævnet følgende medlemmer (i parentesen efter navnene er det anført hvem de enkelte er udpeget af, eller om de er personlige medlemmer): Professor Erik Hansen, formand (Rektorkollegiet) Generalsekretær Henrik Hagemann, næstformand (Foreningen Norden) Professor Hans Basbøll (Rektorkollegiet) Journalist Hanne Ellgaard (Dansk Journalistforbund) Professor dr.phil. Niels Davidsen Nielsen (personligt medlem) Professor dr.phil. Jørgen Fa/nel' (Undervisnings- og Forskningsministeriet) Seminarielektor Mogens Gradenwitz (Dansklærerforeningen) Universitetslektor Lars Helto/t (Rektor kollegiet) Universitetslektor Allan Karker (Det danske Sprog- og Litteraturselskab) Chefredaktør, adm. dir. Lisbeth Knudsen (Danske Dagblades Forening) Universitetslektor Mette Kunøe (Rektorkollegiet) Forfatteren Rune J. Keil1ler (Dansk F orf a tterf orening) Universitetslektor Bente Liebst (Rektorkollegiet) Overbibliotekar Aase Lindahl (Kulturministeriet) Professor Jørn Lund (personligt medlem) Sprogchef Bent Møller (Statens Informationstjeneste) Kommitteret Jørgen Paulsen (Justitsministeriet) Universitetslektor Birte Hjorth Pedersen (Stednavneudvalget) Lektor Alma Rasmussen (Dansklærerforeningen) Skuespilleren Lise Ringheim (Dansk Skuespiller Forbund) Konsulent Inger Skydsgaard (Statsministeriet) 3

4 Programchef Thyge Stenstrup (Danmarks Radio) Forfatteren Pia Tafdrup (Det Danske Akademi) Overlærer Bodil østergaard (Danmarks Lærerforening). Medlemmerne samles fast en gang om året i forbindelse med aflæggelsen af nævnets årsberetning. Derudover holdes der undertiden et ekstra møde, hvor medlemmerne drøfter et sprogligt emne af mere principiel betydning. Arbejdsudvalget På det første årsmøde i en treårsperiode vælger medlemmerne hvem der skal sidde i nævnets arbejdsudvalg. Udvalget består for tiden af følgende 9 medlemmer: Erik Hansen (formand) Henrik Hagemann (næstformand) Niels Davidsen-Nielsen Jørgen Fafner Mogens Gradenwitz Allan Karker Bente Liebst Aase Lindahl Jørn Lund. Arbejdsudvalget, der altovervejende består af folk med dansk sprog som fag, kan beskrives som en kombination af en bestyrelse og en redaktionskomite. Udvalget mødes 7-8 gange om året og behandler sammen med de videnskabelige medarbejdere vigtigere eller mere principielle spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om sproglige spørgsmål af juridisk betydning, fx udtalelser til brug i rets- 4 sager. Og det drejer sig om behandling og godkendelse af de artikler og svar der trykkes i Nyt fra Sprognævnet, eller som skal offentliggøres i nævnets sprogrubrik i Danmarks Radios tekst-tv. Også nye udgaver af Retskrivningsordbogen er arbejdsudvalgets ansvarsområde. Det er ligeledes arbejdsudvalget der står for ansættelse af videnskabelige medarbejdere i nævnet. Formanden En særlig rolle spiller nævnets formand, der siden 1985 har været Erik Hansen, professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet. Formanden står i en slags mellemstilling mellem de ansatte og medlemmerne. Han er på den ene side det medlem - den institutionsrepræsentant - der har til opgave at indkalde til og lede møder i det samlede nævn og i arbejdsudvalget. På den anden side er han efter bekendtgørelsen om nævnet leder af det daglige arbejde i Sprognævnet. Det kan forekomme vanskeligt når formanden ikke har sin daglige arbejdsplads i Sprognævnets lokaler. I praksis fungerer det på den måde at de ansatte udfører størstedelen af arbejdet på egen hånd og nøjes med at forelægge vanskeligere eller mere principielle problemer for formanden på jævnlige møder. Og når formanden, som det er tilfældet i øjeblikket, har sit faste arbejde i samme bygning som Sprognævnets personale (Københavns Universitet Amager), er det normalt let at få mulighed for at mødes og tale sammen. Men også med en fjerntboende formand fungerer systemet. Det viser bl.a. de 12 år (1973-

5 1984) da nævnets formand var Allan Karker, universitetslektor i nordiske sprog ved Aarhus Universitet. Sidst, men ikke mindst... Sprognævnet, det er altså os - os der arbejder i nævnet eller er medlemmer af det. Det har været hovedsynspunktet i denne artikel, men helt rigtigt er det nu ikke. For Sprognævnet, det er også jer - sprogbrugerne, spørgerne, abonnenterne, alle jer der forsyner os med det råmateriale der er nødvendigt for at vi fortsat»på videnskabeligt grundlag«kan give»råd og oplysning om det danske sprog«. Arbejdet i Dansk Sprognævn har kun mening så længe I bruger vores sprog og interesserer jer for det. Bliv ved med det! Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.»Sproget er folkets ejendom«af Arne Hamburger Hvem ejer et sprog, ordene i et sprog? Kan man få eneret til et ord, så man kan hindre andre i at bruge det? Poul Henningsen ( ) sagde engang:»sproget er folkets ejendom«. Og i princippet er det naturligvis sandt. Men der findes i lovgivningerne i de allerfleste lande visse undtagelser. En af dem er varemærker. Erhvervsdrivende kan få eneret til at bruge varemærker som kendetegn for varer og for tjenesteydelser. Varemærker kan bestå af figurer (såkaldte figurmærker) eller af ord eller ordforbindelser - såkaldte ordmærker. Erhvervsdrivende kan få en sådan eneret (varemærkeret) ved at indarbejde mærket gennem længere tid, i reglen flere år, og ved at få mærket registreret hos en statslig myndighed, i Danmark i Patentdirektoratet. Man kan kun søge om en sådan registrering for bestemte klasser af varer og tjenesteydelser, og når Patentdirektoratet har undersøgt om der efter varemærkeloven er noget i vejen for at registrere varemærket, bliver ansøgningen offentliggjort i et officielt tidsskrift (nu: Dansk Varemærketidende). Inden 2 måneder efter denne offentliggørelse kan enhver protestere mod at mærket bliver registreret, nemlig ved at sende direktoratet en såkaldt indsigelse»med behørig begrundelse«. 5

6 Uden at det er pålagt Dansk Sprognævn ved den ministerielle bekendtgørelse om nævnet, har dette siden en ny varemærkelov (med den omtalte protestfrist) trådte i kraft i 1960, fulgt den praksis at gå de offentliggjorte ansøgninger om registrering af ordrnærker igennem og at gøre indsigelse, altså protestere, når Sprognævnet fandt at det trods Patentdirektoratets forudgående undersøgelse ville stride mod varemærkeloven hvis ordrnærket blev registreret for de pågældende vareklasser eller klasser af tjenesteydelser. Det er følgende bestemmelser i varemærkeloven som nævnet påberåber sig: Dels skal et varemærke for at kunne blive registreret»være egnet til at adskille mærkeindehaverens varer fra andres«, dvs. det skal have»fornødent særpræg«og især ikke blot angive»varens art, beskaffenhed,.. anvendelse«. Dels må et varemærke ikke registreres når det er»egnet til at vildlede«. Baggrunden for denne praksis er at Sprognævnet gerne vil søge at hindre at nogen får eneret til varebetegnelser som består af velkendte ord, fx lænestol, eller af ord som uden videre kan dannes efter gængse orddannelsesmønstre, fx aklwmulatorsystem. Sådanne ord mener nævnet altså bør være»folkets ejendom«og ikke en enkelts monopol. Den art»ordmonopoler«kan nok også siges at stride mod næringsfriheden, for de begrænser»den fri og lige adgang til erhverv«(grundlovens 74), da den som har fået varemærkeret, jo afskærer sine konkurrenter fra at bruge ordet. Der er yderligere en grund til Sprognævnets praksis, nemlig den såkaldte leksikonregel i varemærkeloven fra 1959 (trådt i kraft året efter). Efter den kan indehaveren af et registreret varemærke pålægge udgivere af leksikoner, ordbøger m.m. som vil tage varemærket med, at de lader det fremgå klart at mærket (ordet) er registreret. Da Sprognævnet selv udgiver Retskrivningsordbogen og i øvrigt gerne vil varetage andre ordbogsudgiveres interesser, føler nævnet et ansvar for at der ikke bliver registreret flere ordrnærker end varemærkeloven giver adgang til. Indsigelserne I de sidste 30 år har Sprognævnet i tilfælde om året søgt at hindre at visse ordrnærker blev registreret. Det er så heldigt at Patentdirektoratet faktisk værdsætter nævnets arbejde på dette område. I en bog fra 1980 skriver Patentdirektoratet nemlig at det anser Sprognævnets indsigelser»for meget værdifulde, idet man derved får oplysninger frem, hvis eksistens direktoratet ellers ikke har nogen mulighed for at kende eller at finde. Det kan f.eks. dreje sig om betegnelser for nye materialer.. eller nye ord i sproget. Selvom disse indsigelser har stor vægt på grund af den særlige viden, som indsigerne sidder inde med, og den sproglige betydning af ordet må lægges til grund for afgørelsen, overvejer direktoratet i det enkelte tilfælde på basis af samtlige oplysninger i sagen, om lovens betingelser for at nægte registrering er opfyldt«. 6

7 Det er heller ikke alle nævnets protester som Patentdirektoratet mener at have hjemmel til at acceptere (»tage til følge«). Så hvert år er der i reglen en vis (mindre) brøkdel af protesterne som er forgæves. For at gøre denne brøkdel så lille som muligt, har nævnet den praksis altid før en protest at ringe til direktoratet for at høre om en protest ville være forgæves, først og fremmest for at få at vide om den som søger registreringen, har dokumenteret i forvejen at have indarbejdet mærket, så at varemærkeret var vundet allerede før ansøgningen. Det er ikke sjældent at en ansøger trækker sin ansøgning tilbage under indtryk af Sprognævnets indsigelse. Og hvis en ansøger dokumenterer sin indarbejdelse af varemærket, tager nævnet sin protest mod en registrering tilbage. Det hænder også at Patentdirektoratet før ansøgningen bliver offentliggjort i direktoratets tidsskrift, beder Sprognævnet om oplysninger om det pågældende ord. Både i sådanne tilfælde og i protestsagerne er Sprognævnets store samling af iagttagelser fra dagblade, tidsskrifter, radio, tv osv. af uvurderlig betydning, da de kan rumme oplysninger som man ikke kan få i ordbøger og lignende opslagsværker. Som nævnt accepterer Patentdirektoratet de fleste af Sprognævnets protester, og nævnet er glad - og en lille smule stolt - over at have kunnet sikre at ingen fik eneret til at bruge visse ord som i sin tid var naturlige nydannelser og/ eller som i mellemtiden er blevet ganske almindelige. Der er næppe mange som er klar over at der var nogen som midt i 1960'erne prøvede at få eneret til ordet minimarked, men trak ansøgningen om varemærkeregistrering tilbage efter at Sprognævnet havde protesteret. Nu findes der talrige små butikker som kalder sig minimarked, og ordet kom i 1986 med i Retskrivningsordbogen. Også ordet jlekstid står i denne ordbog, men i begyndelsen af 1970'erne søgte en erhvervsvirksomhed at få ordet (ganske vist stavet med -X-, men det er uden varemærkeretlig betydning) registreret som varemærke for kontrolure. Da denne bekvemme afkortning afjleksibel arbejdstid samtidig var dukket op i dags- og ugepressen, protesterede Sprognævnet fordi kontrolure kan være et led i praktiseringen af dette arbejdstidssystem og varemærket således kan angive varens anvendelse, og Patentdirektoratet nægtede da også at registrere mærket. Ordet stemningsbarometer er ikke længere usædvanligt. Midt i 1980'erne havde Sprognævnet det held at kunne hindre et aktieselskab i at få ordet som varemærke for reklamevirksomhed og»bistand ved udøvelse af forretningsvirksomhed«. Dengang var ordet ikke at finde i ordbøger, og ikke alle fagfolk kendte det. Mønstret var nok tysk Stimmungsbarometer og danske ord som konjunkturbarometer og velstandsbarometer. Det var også midt i 1980'erne at to restauratører søgte om at få ordet shawarma som varemærke for bl.a. kød. 7

8 Sprognævnet protesterede, da ordet allerede indgik i navnene på flere restauranter i København, ejet af andre end ansøgerne, og blev brugt på skilte og spisesedler i endnu flere restauranter som betegnelse for en ret eller en del af en ret. Desuden betegner shawarma en roterende grill med en lodret akse, og sådan et apparat findes i de ovennævnte restauranter. Ordbøger var ordet ikke med i, heller ikke engelske, men på basis af Sprognævnets oplysninger afslog Patentdirektoratet at registrere ordet, og det er siden da blevet endnu mere almindeligt i firmanavne og på skilte foran restauranter. og derfor udelukket fra at kunne registreres for disse produkter. Ved hjælp af varemærkelovens bestemmelser og de fortolkningsbidrag der foreligger, søger Sprognævnet således at sikre at det danske sprog bliver ved med at være»folkets ejendom«. Denne artikel bygger på et foredrag på Sprognævnets årsmøde i april I artiklen er der derfor kun refereret til varemærkeloven fra 1959 og ikke til den af , som træder i kraft Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. Fortolkningen af varemærkelovelil Varemærkeloven er i sine paragraffer om betingelserne for at et varemærke skal kunne registreres, ret kortfattet. Det er derfor et held at den betænkning som gik forud for loven fra 1959, rummer en del vigtige bidrag til fortolkning af loven. Et sted står der således at det ikke er nok til at skaffe et ord det tilstrækkelige særpræg som varemærke at ordet er stavet på en anden måde end den gængse. I begyndelsen af 1960'erne kunne Sprognævnet derfor hindre at»zoodavand«blev ordmærke for mineralvand, altså bl.a. sodavand. Sidst i 1970'erne fik nævnet Patentdirektoratet til at lade være med at registrere Yogott for bl.a. mejeriprodukter. Især i sin mundtlige form lå ordmærket efter nævnets mening for nær op ad ordet yoghurt (eller jogurt), og for andre mejeriprodukter fandt nævnet varemærket vildledende 8

9 SPØRGSMÅL OG SVAR Æbleskiver Spørgsmål: På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: Prøv æbles ild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede æbleskiver lægges på brødet, og herpå anrettes hvide marinerede sild og rigelig karrysalat... Umiddelbart vil jeg mene at man burde have skrevet skiver æble i denne sammenhæng for at undgå misforståelser. Men hvorom alting er, synes jeg at det ville være interessant at høre hvor ordet æbleskive stammer fra. Det har vel intet med æbler at gøre? Svar: De har ret i at det umiddelbart virker forvirrende at bruge ordet æbleskive om en skive af et æble. Og forvirringen skyldes naturligvis at vi normalt bruger ordet æbleskive om noget helt andet, nemlig om en bestemt slags bagværk - uden æbler i. Men bortset fra det er æbleskive (= en skive af et æble) en lige så naturlig og nærliggende orddannelse som fx ananasskive, citronskive, pæreskive, bananskive, kiwifrugtskive, der enten er etablerede ord eller kan dannes uden videre. I øvrigt er æbleskive også kendt i dansk i betydningen 'en skive æble'. Det er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog (bind 27,1954), men er dog næppe særlig almindeligt. Forklaringen på at det runde bagværk har fået navnet æbleskive er ikke overraskende: Til at begynde med var der faktisk æbler i bagværket. I sin enkleste form var en æbleskive endda både æble og skive: Den bestod blot af en skive æble som blev dyppet i dej og stegt i smør. Også de kuglerunde æbleskiver kom man til at begynde med æbler i, enten skåret i skiver eller stykker eller som æblegrød. Eller man kunne komme anden frugt i, fx rabarberkompot. I Frøken Jensens Kogebog har man bl.a. kunnet få følgende vejledning: Naar Æbleskiverne ere bagte paa den ene Side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt Æblegrød, et Stykke kogt Æble eller Rhabarber-Kompot i hver, og Æbleskiverne bages derefter færdige paa den anden Side, dog er det at foretrække at servere Frugten til, da Æbleskiverne saa hæve sig bedre. (Citeret efter 12. oplag, 1906, s. 269; l. oplag kom i 1901). Æbleskiver fik man især til jul, sådan som H. C. Andersen her beretter i en skildring af en herregårds julefest for sognets fattige børn og deres mødre: Hele den Forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, fik Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Naar saa Juletræet var seet og Gaverne uddeelte, fik hver et lille Glas Punsch og æblefyldte Æbleskiver. 9

10 Citatet stammer fra eventyret Krøblingen, som H.C. Andersen skrev i På det tidspunkt har det åbenbart ikke længere været selvfølgeligt med æbler i æbleskiverne siden H. C. Andersen udtrykkeligt taler om æblefyldte æbleskiver. Bedstemor og bedstefar Spørgsmål: Hvoraf kommer de måske efterhånden uddøende ord bedstemor og bedstefar? Ens forældre må dog, uanset hvordan de er, være de bedste. Jeg har prøvet at slå ordene op, og det nærmeste jeg er kommet er at de skulle være af hollandsk oprindelse. Men på hollandsk hedder bedstemor og bedstefar jo oma og opa, ligesom på tysk. Svar: Bedste- i bedstemor og bedstefar er faktisk det ord vi i dag har som højeste grad af tillægsordet god. Det fremgår bl.a. af artiklen Bedstefar, -mor i Falk & Torp: Norwegisch-danisches etymologisches Worterbuch (1910). Der sættes brugen af bedstei disse ord i forbindelse med den middelalderlige brug af god og bedste som høflighedsudtryk ved tiltale til slægtninge og venner, fx i forbindelsen Gode ven!. Man kan også tænke på gammeldags tiltaleudtryk af typen Bedste hr. Jensen!. Brugen af bedste i bedstemor og bedstefar skal altså ikke forstås sådan at»sproget«mener at bedsteforældre er bedre end forældre. Ordbogen nævner desuden at bedstemor og bedstefar i norske dialekter kan hedde (eller har kunnet hedde) gofar og gomor (altså 'gode far' og 'gode mor'). Ifølge Niels Åge Nielsen: Dansk Etymologisk Ordbog (4. udg., 1989) kom 10 bedstefar (og bedstemor) fra hollandsk eller nedertysk (plattysk) ind i dansk omkring Det fortrængte da ordet oldefar, der på det tidspunkt betød 'bedstefar', men som altså nu blev presset en generation længere bagud. Og så vidt vi kan se af vores hollandske ordbøger, så er de tilsvarende ord på hollandsk endnu ikke helt uddøde. Både bestemoederl-moer og bestevaar (med v udtalt som f) er således nævnt i Kruyskamp: Groot Wordenboek der nederlandse taal (8. udg., 1961). Ordbogen oplyser at de to ord i dialekt kan bruges for det der ellers betegnes med ordparret grootmoeder og grootvader Gf. tysk Grossmutter og Grossvater) eller med parret oma og opa, som De selv nævner i Deres brev. De korte hollandske ord oma og opa er i øvrigt opstået i børnesprog af ordene grootmama og grootpapa, på samme måde som de tyske Dma og Dpa er dannet af Grossmama og Grosspapa.

11 Undskyld skriften! B0GERM.M. Sprog i Norden 1991 Ijanuar 1992 sender vi giroindbetalingskort ud for næste årgang af Nyt fra Sprognævnet. Kortene bliver ligesom de foregående år sendt ud af Avispostkontoret. Og ligesom de foregående år ser det ud til at nogle af vores abonnenter vil få skæmmet deres navne af mærkelige tegn i stedet for de bogstaver de er vant til. Det er de navne der indeholder bogstaverne il, il og o, det går ud over. Den maskine der bruges til at trykke navne og adresser på girokortene, kan ikke klare disse bogstaver, men erstatter dem med tegn som den har lettere ved. Det vil sige at en læser der normalt skriver sit navn Schlilter, risikerer at komme til at hedde»sehlj:iter«på giroindbetalingskortet, og at abonnenter ved navn Schiifer og Jonsson formentlig vil se sig skrevet»seh<fer«og»j>nsson«. Vi har flere gange klaget til postvæsenet over de forkerte skrivemåder, og vi havde fået at vide at problemet ville blive løst i år. Men det bliver det øjensynlig ikke, så vi beder - forhåbentlig nu for sidste gang - de abonnenter som det går ud over, om tilgivelse for den urimelige behandling deres navn bliver udsat for. Som et lyspunkt kan vi dog nævne at det kun er på giroindbetalingskortene navnene er forkerte. Den maskine der 4 gange om året trykker navne og adresser bag på selve bladene, kan heldigvis godt klare il, il og o. Sammen med de andre nordiske sprognævn udsender Dansk Sprognævn årsskriftet Språk i Norden/Sprog i Norden. Bindet for 1991 udkom i Danmark i oktober. I Svenska språknamndens blad Språkvård 3/1991 er det kort omtalt af Birgitta Lindgren. Hun skriver bl.a.: De nordiska språknamndernas oeh Nordiska språksekretariatets gemensamma årsskrift Språk i Norden 1991 har nyligen utkommit. Ulla Borestam redogor i en artikel for sin undersokning av nordisk språkforståelse på sammankorns ter av olika slag - en undersokning som kortfattat presenterades i Språkvård 2/1991. Kristjan Arnason presenterar en islandsk språkvårdsaktion oeh Kjell Ven ås en norsk. I artikeln»statsstyring, markedsmekanismer og brugsbehov«ger Jørn Lund en historik over den foreteelse som i synnerhet den norska språkvårdsaktionen gallde - lånorden. Paula Ernebo ger i en artikel en inbliek i sverigefinska språknamndens ordboksarbete. Sjalv har jag skrivit en oversiktsartikel om åttiotalets nya ord i Norden. Som vanligt avslutas årsskriften med anmalningar av nyutkommen nordisk språklitteratur. Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemndene i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter 12. Cappelen - Almqvist & Wiksell - Gyldendal, s. 65 kr. Fås kun hos boghandlerne. 11

12 Register (Register til årgangene er indhæftet i Nyt fra Sprognævnet 1989/4) A-hold 90/1 IO adjø, adjøs 90/4 5 aerobic, aerobic- 91/2 5, 90/1 2 af udtalen»aff«90/1 13, 91/2 5 skrivemåden medf90/2 8 på den anden side (af) brændestablen 91/3 14 agurketid 90/3 13 AIDS 90/1 2 alkoholfri alternativ samlivsform 90/1 5 amanuensis 91/39 amerikanisering: Se engelsk indflydelse på dansk anden: på den anden side (af) brændestablen 91/3 14 Anders And-kultur 90/1 2 anparts jungle arium i fx planetarium 90/3 4 armener el. armenier 90/3 13 armenisk el. armensk 90/3 13 armillarsfære 90/3 3 astrolabium 90/3 4 at eller ikke at 91/3 2-5 B-hold90/110 -barometer 91/4 7 batteri el. element 90/2 14 bedste- i bedstemor og bedstefar 91/4 10 blomstertur 91/1 10 blød trafik 91/1 15 boysenbær 90/1 8 breakdance 90/1 2 Brink mfl.: Den Store Danske Udtale ordbog 91/2 3-8 brunarium 90/3 5 businessclass 90/1 2 bye-bye 90/1 4 cashewnød 90/1 8 catalansk, catalonier 90/3 14 cayote 90/1 8 charterturisme 91/1 IO chauffør 91/2 5 check (flertal) 91/3 13 checkrytter 91/1 12 ciao 90/4 5 clockradio 90/1 2 og 3 cocacolaimperialisme, -kultur 90/1 2 computerfreak 90/1 2 crack, cracker 90/1 2 dag: haven god dag 90/4 4 og 5 danefæ 91/1 12 danekræ 91/1 13 Dansk Sprognævn 91/3 6-7, 8-10, 91/4 1-5 Dansk-engelsk Ordbog (Vinterberg & Bodelsen) 91/23 De el. du/i90/2 1-3 dekoder delfinarium 90/3 4 dentalgi 91/3 12 dentallaboratorium 91/3 12 dentist 91/3 12 deres el. sin 91/1 6-8 det vi! sige-tegnet (:l:) 91/1 13 dinks 90/1 2 og 5 direct-mai!, direct-marketing 90/1 6 discount(-) 90/ division 90/1 6 dollar: flertal dollar (s) 91/3 13 don 't \Vorry 90/1 4 du el. De 90/2 1-3 dvs. (::>:) 91/1 13 -effekt i fx borgmestereffekt 90/1 8 efter (at) 91/32-5 eksorbitant 90/3 14 eleetric boogie 90/1 2 element el. batteri 90/2 14 engelsk indflydelse på dansk 90/1 2-8, 90/3 12 -ere i fx dressere og censurere 91/3 13 etniske restauranter falafel farvel 90/4 1-5 farveller 90/4 2 fattigfirserne 90/1 IO fenrik: Sefændrik film (flertal) 91/3 13 finlandsk el. finsk 90/1 15 finlænder el. finne 90/1 15 finne el. finlænder 90/1 15 finsk el. finlandsk 90/1 15 fiskesafari 91/1 10 fjeldturisme 91/1 10 flekstid 91/4 7 flertal: ord af typen and - ænder 90/1 12 ton(s), dollar(s) mv. 91/

13 fioskelarium,fioskularium 90/3 5 fiowerpower 90/1 5 foodprocessor 90/1 2 fordi (at) 91/34-5 forklarings tegn 91/1 14 forsker 91/3 9 forvente el. regne med 91/ fotosafari 91/1 9 fra (at) 91/33-4 jradragsrytter 91/1 12 franc (flertal) 91/3 13 fransk: det nye franske køkken 90/1 8 fund-raising 90/1 6 fællesforetagende,fællesprojekt 90/4 12 fælleskøn el. intetkøn: et stykke våd(t) sæbe 91/2 12 fændrik (jænrik,fenrik) 90/4 6-8 færdsel el. trafik 91/1 14 færdsels- 91/1 15 før (at) 91/3 2-4 få ondt i skatten 90/1 IO gear (flertal) 91/3 13 genopretning 90/1 10 ghettoblaster 90/1 2 og 3 glasnost 90/1 9 god: det går ufatteligt godt 90/1 Il haven god dag 90/4 4 god kritik 91/3 13 godnat, godnatter 90/4 3 gram (flertal) 91/3 13 grammatiske betegnelser (latinske eller danske) 91/2 12 gravko 91/1 13 græsrodsbevægelse 90/1 5 grønlandsturisme 91/1 10 grønthøstermetode 90/1 10 guava 90/1 8 gylden (flertal) 91/3 13 gælde: udtale af gjaldt 91/2 5 gældsrytter 91/1 12 gå: det går ufatteligt godt 90/1 11 hacker, hacking 90/1 2 hackysack 90/1 2 ham el. sig 91/1 11 Hamburger, Arne 91/36-7 Hansen, Erik 91/3 1-2 Hansen, Peter Molbæk: Udtaleordbog 91/2 3-8 hareskår el. læbespalte 91/3 II hasselbackkartofier 90/1 14 haven god dag 90/4 4 have a nice day 90/1 4 headhunte, headhunter 90/1 2 heavy metal 90/1 3 hej 90/4 4 hejsa 90/44 high tech 90/1 3 hiphop 90/1 3 hippie 90/1 5 historiske principper i dansk retskrivning 90/2 4-8 homebanking 90/1 3 hospice 90/1 3 hovsa- 90/1 6 hvalsafari el. hvaltur el. hvalturisme 91/ hvem (at) 91/34 hyggehejsa 90/4 4 hænge: hang el. hængte 91/2 13 hård trafik 91/1 15 I el. De 90/2 3 i.e. 91/1 14 id est 91/1 14 ikke- el. non- 90/3 15 ilder 91/2 5 indbyggerbetegnelser: armem'sk el. armensk mv. 90/3 14 inden (at) 91/33-4 indre: det indre marked 90/1 9 indtil (at) 91/3 3-4 inside(-) 90/3 IO insider, insiderhandel 90/3 10 intetkøn el. fælleskøn: et stykke våd(t) sæbe 91/212 jabadabadu 91/2 3 jaffarin 90/1 8 jagtsafari 91/1 IO japanræddike 90/1 8 jeg el. mig 91/1 12 jerusalemartiskok 90/1 8 joint venture 90/4 11 Jovilabium 90/3 4 juni: udt. 91/2 5 junkfood 90/1 8 kanosafari 91/1 10 karriereplanlægning 90/1 6 kebab 90/1 8 kilo (flertal) 91/3 13 kinaradise 90/1 8 kiwi 90/1 8 klub (flertal) 91/3 13 koncept 90/1 6 koncern 90/1 6 konkursrytter 91/1 12 kritik: god kritik 91/

14 kumquat 90/1 8 kvalitetsturisme 91/1 10 kvindegruppe 90/1 5 kærlighedsfrugt 90/1 8 køfte 90/18 køkken: det nye franske køkken 90/1 8 køkkenudtryk 90/1 8 -labiu11i i fx astrolabium 90/3 4 langtur 91/1 10 lavpristurisme 91/1 10 lavprisvarehus 90/4 9 leksikonreglen (i varemærkeloven fra 1959) 91/46 light (tillægsord) 90/1 3 lindreplejehospital90/1 3 lire (flertal) 91/3 13 liter (flertal) 91/3 13 livskvalitet 90/1 5 livsstil 90/1 5 lix 90/2 10 læbespalte el. hareskår 91/3 11 lørdagskylling 90/1 8 madpoyllo( graft) 90/1 8 madudtryk 90/1 8 Makedonien: makedon ( i) er, makedon ( i) sk 90/3 14 management 90/1 6 mango 90/18 mark (flertal) 91/3 13 marked: det indre marked 90/1 9 masse turisme 91/1 10 mens (at) 91/34 meter (flertal) 91/3 13 mig el. jeg 91/1 12 minimarked 91/4 7 Molbæk Hansen, Peter: Udtaleordbog 91/23-8 mountainbike 90/1 3 måleenheder (flertal) 91/3 13 nationalitetsbetegnelser: armener el. armenier mv. 90/3 14 nattergaletur 91/1 10 no 90/14 non- el. ikke- 90/3 15 nouvelle cuisine 90/1 8 nu: tak for nu 90/4 4 ny: det nye franske køkken 90/1 8 nye ord i 1980'erne 90/ nødvendig: den nødvendige politik 90/1 11 når (at) 91/34 odontologi 91/3 12 ondt:få ondt i skatten 90/1 10 ordmærker 91/4 5-8 orray 90/3 3 -ose i fx asbetose 91/3 12 ortodonti 91/3 12 Overdanmark 90/1 10 overfenrik 90/4 7 p-pille 90/1 5 papaya 90/1 8 paradentium, parodontium 91/3 12 paradentose, parodontose 91/3 12 parodontium, paradentium 91/3 12 parodontose, paradentose 91/3 12 patisson 90/1 8 PC 90/1 3 pengeposepolitik 90/1 10 perestrojka 90/1 9 piece 90/1 3 pizzeria 90/1 15 planetarium 90/3 1-5 planetmaskine 90/3 -pleje i fx kundepleje 90/1 7 politik: den nødvendige politik 90/1 11 professionel 90/1 6 professionel managementstrategi 90/1 6 punch 90/ rabatvarelilis 90/4 9 racisme, racist, racistisk 91/1 1-5 rap(-) 90/1 3 regne med el. forvente 91/ resultatansvar 90/1 6 resultatorienteret 90/1 6 retskrivning: historiske principper i dansk retskrivning 90/2 4-8 ridesafari 91/1 10 ringkugle 90/3 3 -rytter i fx konkursrytter 91/1 12 Rømer, Ole 90/3 3-4 Rådet for Større Færdselssikkerhed 91/1 15 sabbatdr 90/1 5 safari, -safari 91/ salamitaktik, -teknik 90/1 10 Saturnilabium 90/3 4 schilling (flertal) 91/3 13 see you tomorrow 90/1 4 seniolforsker 91/3 9 sensitivitetstræning 90/1 5 shawarma 90/1 8,91/47 side: pil den anden side (af) brændestablen 91/3 14 siden (at) 91/3 3-4 sig el. ham 91/1 11 sige: det vil sige-tegnet (;,:) 91/

15 sin el. deres 91/1 6-8 sjusju 90/1 8 skat: få ondt i skatten 90/1 IO skisafari 91/1 IO skovturisme 91/1 10 skuffedarium 90/3 4 skulptere, skulpturere 91/3 13 slanke90/1 10 social genopretning 90/1 11 sodalrytter 91/1 12 solarium 90/3 4 som (at) 91/34 sorry 90/1 4 spadseretur 91/1 10 spagettimelon, spagettisquash 90/1 8 SprogMagisteren 90/ standpunkt: man har et standpunkt til man tager et nyt 90/1 11 stemningsbarometer 91/4 7 stjemekammer 90/3 2 Store Danske Udtale ordbog, Den 91/2 3-8 sto/familie 90/1 5 strandturisme 91/1 10 -strategi 90/1 6 strategisk planlægning 90/1 6 strejke (flertal) 91/3 13 STRIX 90/210 stykke: et stykke vdd(t) sæbe 91/2 12 svampe tur 91/1 10 -syndrom i fx beostærsyndrom 90/1 7 sæbe: et stykke våd(t) sæbe 91/2 12 sælarium 90/3 4 tag 'signatur' 90/1 3 tak for nu 90/4 4 targetløn 90/1 6 te el. the 91/3 15 teenager (flertal) 91/3 13 tekst-tv: du el. De i tekst-tv 90/2 1-3 tekstning 90/3 5-9 test (flertal) 91/3 13 the el. te 91/3 15 til (at) 91/33-4 timemanager 90/1 3 tjaw 90/45 tombola 91/25 ton: flertal ton (s) tortere el. torturere 91/3 13 trafik el. færdsel 91/1 14 trafik- 91/1 15 Trafikministeriet 91/1 15 trainee 90/1 6 trend(-) 90/1 3 triatlon 90/1 3 trivselsskole 90/1 5 Tryg Trafik 91/1 15 tur, -tul' 91/1 10 turisme, -turisme 91/1 10 tv-tekstning 90/3 5-9 udsagnsord el. verbum 91/2 12 udtaleordbøger 91/2 3-8 udviklingsstrategi 90/1 6 ufattelig: det går ufatteligt godt 90/1 11 Underdanmark 90/1 IO undertekster på tv 90/3 5-9 ungdomsoprør 90/1 5 ungdomsturisme 91/1 10 -ur i fx tortur 91/3 13 valutabetegnelser (flertal) 91/3 13 varemærker 91/4 5-8 vekselrytter 91/112 velfærdsdansker 90/1 5 verbum el. udsagnsord 91/2 12 vildmarkssafari 91/1 10 Vinterberg & Bodelsen: Dansk-engelsk Ordbog 91/23 virksomhedskultur 90/1 6 våd: et stykke våd(t) sæbe 91/212 western (flertal) 91/3 13 whale watching: Se Ilvalsafari workout 90/1 3 yard (flertal) 91/3 13 yes 90/14 yogott 91/4 8 yuppie 90/1 3 og 5 zappe, zapning 90/1 3 zloty (flertal) 91/3 13 zoodavand91/48 æbleskive 91/ øko- 91/ økologi-, økologisk (øko-) 91/ økonomi-, økonomisk (øko-) 91/ økonomisk genopretning 90/1 10 ørkensafari 91/1 10 åben: Her er åben (t) 90/1 13 århundrede 91/2 1-2 årti 91/

16 Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Tekst-tv Danmarks Radios tekst-tv, side 696 Abonnement for 1992 Betal ikke nu! Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet er det sidste i Første nummer af næste årgang kommer i marts I januar 1992 bliver der udsendt giroindbetalingskort til abonnenterne. Vi beder abonnenterne om at vente med at forny deres abonnement til girokortene er kommet /4. december Sprognævnet, det er os... 1»Sproget er folkets ejendom«... 5 Spørgsmål og svar... 9 Undskyld skriften! Sprog i Norden Register Næste nummer udkommer Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen marts Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno AJS, København

1990/4. december. Hej, Jørgen

1990/4. december. Hej, Jørgen 1990/4. december Som det allerede antydes af overskriften»hej, Jørgen«, er den første artikel i dette nummer af Nyt fra Sprognævnet mere personlig end sædvanligt. Det skyldes at den oprindelig er skrevet

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

1991/3. september. Erik Hansen 60 år

1991/3. september. Erik Hansen 60 år 1991/3. september Erik Hansen 60 år Den 18. september 1991 fylder Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, 60 år. Erik Hansen har været medlem af Sprognævnet og dets arbejdsudvalg siden 1973, og

Læs mere

1990/1. marts. Ind i halvfemserne

1990/1. marts. Ind i halvfemserne 1990/1. marts Ind i halvfemserne Med dette nummer går Nyt fra Sprognævnet i sin nye skikkelse ind i sin sjette årgang og ind i 1990'erne. Siden 1985 er der udsendt i alt ca. 350 sider med artikler om aktuelle

Læs mere

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Keld har ordet.. Krisen kradser! sagde man i gamle dage

Keld har ordet.. Krisen kradser! sagde man i gamle dage Indholdsfortegnelse side 2: Keld har ordet side 4: Brugerundersøgelse side 5: Kalenderen side 6: Skøjtedag side 7: Billeder fra fødselsdagen side 8: Terminsprøver for 9. og 10. side 9: Billeder fra juledagene

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2000-205 Klager: Ford Motor Company A/S Stationsparken 26 Postboks 119 2600 Glostrup v/advokat Hans Hedegaard Indklagede: Ford Service v/ Finn Greisen Vojensvej 8 6500 Vojens v/advokat Stephan Ravn

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 1. december 2010 Sagsnr. 2009-007339 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

dertrykkeise af farvede til fordel for de hvide'. Vor Tids Fremmedord, 1943, angiver: I udgaven fra 1972 tilføjes:

dertrykkeise af farvede til fordel for de hvide'. Vor Tids Fremmedord, 1943, angiver: I udgaven fra 1972 tilføjes: 1991/1. marts Racisme og racist I forbindelse med en retssag blev Dansk Sprognævn i slutningen af 1990 bedt om at udtale sig om betydningen af ordene racisme og racist. Forespørgslen til Sprognævnet bestod

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Den 26. september 2006 blev [K ApS] stiftet og via styrelsens selvregistreringssystem Webreg.dk registreret den 27. september 2006.

Den 26. september 2006 blev [K ApS] stiftet og via styrelsens selvregistreringssystem Webreg.dk registreret den 27. september 2006. Kendelse af 30. juni 2009 (J.nr. 2008-0018004) Selskab pålagt at ændre navn, da nuværende navn egnet til at vildlede. Anpartsselskabslovens 2, stk. 3. (Finn Møller, Lise Høgh og Jan Uffe Rasmussen) Ved

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Beskyttelse af forretningskendetegn

Beskyttelse af forretningskendetegn Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ]

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 Klager: Nicholas Albertus Forum Kirkevej 24 6715 Esbjerg N v/advokat Arne Paabøl Andersen Indklagede: Klaus Hessellund Parternes påstande: Klagerens

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Marts 2006 6. årgang nummer 3

Marts 2006 6. årgang nummer 3 Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: En aktiv måned Februar blev en måned med mange og forskellige aktiviteter på skolen. 8/9. og 9. klasserne havde projektuge og fremlagde deres undersøgelser. Børneseminaret

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A. mod

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A. mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A mod DI-Organisation for erhvervslivet for Skare Meat Packers K/S Tvisten Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 03. april 2012 Sagsnr.: 2012-000873 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Temauge og karakterer

Temauge og karakterer Kildeskolenyt! Temauge og karakterer I starten af november måned afholdt vi en temauge, der i år handlede om klodens klima. Ugen var fyldt med så mange opdagelser, at der blev skrevet en særudgave af Kildeskolenyt

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-011795 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Regionsmesterskab 2016 Krolf

Regionsmesterskab 2016 Krolf 1 1 Grethe Laursen SMIFF Harridslev 36 34 27 97 1 K 39 39 Ellen Pedersen Gjerlev Krolf 34 35 33 102 3 K 119 119 Kathrine Uhrenholt Randers Naturmotion 31 37 34 102 2 K 8 8 Lisbeth Thorsager Gjerlev Krolf

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

MARKWATCH. Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi fremsøger og sorterer information.

MARKWATCH. Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi fremsøger og sorterer information. MARKWATCH Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi fremsøger og sorterer information. Vi foretager ikke vurdering og anbefaling i den forbindelse.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for KiMs A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for KiMs A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 22. januar 2014 Sagsnr. 2013-020435 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Dansk sproghistorie 1

Dansk sproghistorie 1 Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Skorstensmærker og kontorflag

Skorstensmærker og kontorflag REDERI- BRANCHENS KENDETEGN Beskyt dine værdier Mange danske rederier har gennem årene registreret deres skorstensmærke og kontorflag i det gamle danske register over skorstensmærker og kontorflag. Men

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V002000A - LBH UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V-20-04 1) Spirits International N.V. (Advokat Christian Akhøj) 2) Spirits Product International Intellectual

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Orientering om ændringer af styrelsens praksis og procedurer i forhold til varemærker

Orientering om ændringer af styrelsens praksis og procedurer i forhold til varemærker MFR den 23. februar 2009 08/1743 Orientering om ændringer af styrelsens praksis og procedurer i forhold til varemærker Vi ændrer praksis og procedurer på en række områder, herunder i forhold til varemærker,

Læs mere

GENERALFORSAMLINGSREFERAT ---------------------------------------------------

GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- Ejerforeningen Sølvgade 102 104 1307 København K www 1307.dk Side 1 af 6 GENERALFORSAMLINGSREFERAT --------------------------------------------------- År 2010, onsdag den 20. januar kl. 18.00 afholdtes

Læs mere

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TvDanmark v/advokat Jan Christiansen Thor Clasen Jonasen Banegårdspladsen 1, 8. Mejlgade 69, st. th. 1570 København V 8000 Århus C København den 5. maj 2004 Reklameafbrydelse i Final

Læs mere

Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 FINANSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 1369 af 12. december 2006 AFSKRIFT BEKENDTGØRELSE OM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN I medfør af 37, stk. 1 og 7, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner

Læs mere

K-lagernedlagdepåstandom,atHøjeTaastrupKommuneskaltilpligtesatbetaleE

K-lagernedlagdepåstandom,atHøjeTaastrupKommuneskaltilpligtesatbetaleE PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af L9.juni 2013 i afskedigelsesnævnssag FY 2012.01 1"7 : HI Organisation for ledende medarbejdere i ldræts, Kultur og fritidssektoren for (âdvokat Per Frydenreim Møller)

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg. Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april 2015 1 af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i 2014. Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.) Ud over hvad koordinatorerne lige har berettet, vil

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie Topplaceringer for måned: 2016-05. Foreløbig! Præmie = Ja spilleren står til en Månedspræmie. Præmie = X En bedre præmie i måneden / Utilstrækkeligt antal præmier. 18 Huller: Damer A HCP max 29,0. Herrer

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Danmark BPS, IT Solutions Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Nyhedsmail nr. 24 onsdag den 11. september 2013 Emner: Status på integration KM Statusopdateringer Dødsattester Borgerlige

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

1 stk. hjerne efterlyses!

1 stk. hjerne efterlyses! Danmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet nr. 8. 2011. John Lindbom Den Almægtige! Fader vor. Nye tider i 4x35. Den daglige bøn. 1 stk. hjerne efterlyses! Sidste nyt! Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Nye

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere