Hvidbog til registrering. Museernes Indsats Styrke M.I.S.

Transkript

1 Hvidbog til registrering Museernes Indsats Styrke M.I.S.

2 Hvidbogen til registrering er et sammenkog af Museernes Indsats Styrkes resultater samlet i rapporten: Kommentarer omkring registrering på de kulturhistoriske museer anno Projektet takker alle medvirkende for godt og lærerigt samarbejde: Museum Midtjylland: Museumsinspektør Søren Toftgaard Poulsen Museumsinspektør Susanne Ringaa Museumsassistent Lone Andersen Museumsinspektør Martin Winther Olesen Registrator Ida Elisabeth Hansen Museumsinspektør Brit Vestergaard Pensioneret sekretær og registrator Lisbeth Green Hjerl Hedes Frilandsmuseum: Museumsinspektør Gitte Behr Museumsassistent Helle Bjerrum Holstebro Museum: Museumsforvalter Ole Melthin Museumsinspektør Niels Terkildsen Museumsassistent Susanne Bang Lemvig Museum: Museumsdirektør Mette Lund Andersen Ringkøbing-Skjern Museum: Museumsinspektør Torben Egeberg Museumsinspektør Christian Ringskou Struer Museum: Museumsleder Jesper Bækgaard Tidligere museumsinspektør Christian Ringskou Museumsassistent Karin Elkjær 1

3 Også en tak til: Kulturarvsstyrelsen: Moesgaard Museum: Museum-Sønderjylland: Viborg Stiftsmuseum: Viborg Stiftsmuseum: Viborg Stiftsmuseum: Dansk Biblioteks Center (DBC) Dansk Bibliotek Center (DBC) Devoteam Consultings Eske Wohlfahrt Museumsinspektør Sara Heil Jensen Museumsinspektør Lillian Matthes Museumsinspektør Martin Mikkelsen Arkæolog Mikkel Kieldsen Arkæolog Kamilla Fiedler Terkildsen Bente Schade Poulsen Karin Knudsen Seniorkonsulent Henrik Rasmussen Museumsinspektør Dorthe Rosenfeldt Sieben 2

4 Indlevering Hver gang en genstand indleveres til museet, enten som led i en aktiv indsamling eller en passiv indsamling, udfylder du en indleveringsseddel. Hvis genstanden må kasseres, i tilfælde af, at museet ikke er interesseret, fungerer indleveringssedlen som et juridisk dokument for denne handling. Indleveringssedlen skal derfor altid gemmes på museet. På indleveringssedlen anfører du givers navn og dennes kontaktoplysninger. Herefter beskriver du genstanden, og hvor mange dele genstanden omfatter. Genstandens historie beskrives efterfølgende. Det er vigtigt, at du får så mange oplysninger om genstandens oprindelse, brug og historie med på indleveringssedlen som overhovedet muligt, da disse oplysninger ellers går til spilde for eftertiden. Eksempel på en indleveringsseddel her ses både for- og bagside 3

5 Det er vigtigt, at gøre meget ud af genstandens historie. Måske knytter der sig en helt speciel personlig historie til den historiske genstand? Måske er genstanden netop vigtig, fordi den haft en anden anvendelse, end den brug genstanden egentlig er skabt til. På bagsiden af indleveringssedlen beskriver du, hvad genstanden har været brugt til. Under yderligere oplysninger kan du anføre oplysninger, der ikke passer ind i de netop nævnte punkter på indleveringssedlen. Ved punktet klausuler/ aftaler anfører du, hvilken aftale du har indgået med giveren; for eksempel som vist her: At giveren ikke vil have sit navn offentliggjort. Giveren gøres ved indleveringen opmærksom på, at den endelige beslutning om at indlemme genstanden i samlingen skal træffes af museets faglige personale; det vil sige én af inspektørerne. Derfor skal giver med sin underskrift bekræfte: 1) Hvorvidt genstanden er en gave, en deponering eller et lån markeres på sedlen med et kryds. 2) Om genstanden må blive kasseret, hvis museet ikke er interesseret, og giveren ikke ønsker den retur. Den person, der modtager genstanden, har ansvar for, at indleveringssedlen bliver udfyldt korrekt. Er du i tvivl kontakt en museumsinspektør på det givne museum. Du overdrager herefter genstanden med indleveringsseddel til samlingsafdelingens medarbejdere. 4

6 Genstande, der er indleveret i weekenden afleveres mandag til samlingsafdelingen. Passiv og aktiv indsamling Der ligger et større ansvar hos den enkelte museumsinspektør. Den aktive indsamling skal være struktureret og systematisk funderet, og der skal på forhånd være udtænkt retningslinjer for den aktive indsamling Det enkelte museum bør udtænke konkrete svar til borgerne både negative som positive. Men hvad med den passive indsamling? Her skal lige nævnes Randers Kulturhistoriske Museums artikel i Danske Museer taler for passiv indsamling der jo ikke er det samme som at have en ukritisk holdning til indsamling. De passive indsamlinger breder museernes samlinger ud og gør dem alsidige. 1 Selvfølgelig skal museumsinspektøren være selektiv i udvælgelsesprocessen, men gennem tilfældigheder får museet fat i de historiske genstande, de ikke havde fantasi til at forestille sig fandtes. Accession Eksempel på accessionsseddel 1 Sørensen, p. 12 5

7 Når der er truffet beslutning om, at genstanden skal indlemmes i samlingen, udarbejder den ansvarlige inspektør en kortfattet, saglig begrundelse for accessionen. Denne kan senere hjælpe med sagsbetegnelsen, eller hvilken sag genstanden skal indlejres i. Denne begrundelse påføres indleveringssedlen eller vedhæftes på anden måde og genstanden registreres i samlingen. Konservering Den ansvarshavende inspektør tager stilling til genstandens tilstand, og om den skal gennem en konservering for at fremme bevaringen. Hvis genstandens tilstand er ringe, kontakter den ansvarshavende inspektør en konservator, der på den mest skånsomme måde kan forlænge genstandens levetid. Registrering i det elektroniske registreringssystem REGIN Sagsniveau Genstanden skal registreres i en sag i registreringsprogrammet REGIN. Denne brugermanual går ikke i detaljer med, hvordan du registrerer i REGIN. I stedet henviser vi til REGIN- KULTURHISTORIE BRUGERVEJLEDNING. Den nyoprettede sag bliver tildelt det næste ledige sagsnummer i REGIN (det sørger programmet for), men en anden mulighed er, at genstanden indlemmes i en allerede eksisterende sag. 6

8 Ved oprettelse af en ny sag giver du den et rammende og entydigt navn i sagsbetegnelsen. Gør sagsbetegnelsen så bred som overhovedet mulig ved at undgå socialt miljø, tid og sted og brug ikke personnavne. På den måde kan senere aktivt/ passivt indsamlede genstande blive indlemmet i selvsamme sag. Der er ikke et forbud mod at anvende personnavne i sagsnavne. Men vedkommende, hvis navn kommer på internettet i de centrale registre, skal have givet sin tilladelse hertil. Er der derimod tale om personfølsomme oplysninger, så må navnet ikke forekomme overhovedet. Ofte forekommer der dog navne i sagsbetegnelserne, hvilket skyldes konverteringer fra interne registreringssystemer til online registreringssystemer. Disse vil blive rettet løbende. Bemærk; at en museumssag er en sag, der tilfører museet ny antikvarisk viden. Overvej nøje om sagen har relevans for museets samlermæssige ansvarsområder. Sagen bliver også tildelt en sagsansvarlig, der bestemmer, hvornår genstandene i sagen publiceres på internettet. I feltet sagsoplysninger kan genstandssamlingens overordnede grundtræk beskrives. På dit museum bør man blive enige om, hvilke oplysninger der skal ligge på sagsniveau. Derudover kan du indskrive den vurderede alder for sagens genstande i REGIN. 7

9 Efter oprettelsen af en overordnet sag går den egentlige registrering af genstanden i gang. Genstandsniveau Da Regins indhold strækker sig ud på internettet på det to centrale registre Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark, så er det vigtigt at være præcis omkring genstandsbetegnelsen. Det vil sige, at Regin er ikke bare en beholder til viden, men også en søgemaskine, der kan finde genstandene frem igen. Derfor er det vigtigt at skelne skarpt mellem genstandsbetegnelsen og genstandsbeskrivelsen. Et søgeeksempel kan være: En lidt øvet bruger vil gerne vide, hvor mange koste, der findes på de danske museer i Danmark men er kun interesseret i søgeresultater, der har billeder med. Så vedkommende laver en søgning på ordet kost i genstandsbetegnelsen i den avancerede genstandssøgning. Vedkommende får 79 søgeresultater. Men det ses straks, at ikke alt er fejekoste som ønsket: 8

10 Søgningsresultatliste over koste Den første genstand er et bageredskab, så kommer et blækhus med en kost og herefter igen en bog om koste osv. Alle sammen uønskede genstande i søgeresultatet. For at kunne lave den ønskede søgning skulle vedkommende kende til den grønne registrant og under emne vide, at kategorien er husførelse med underemnet opvask og rengøring. Det er jo helt umuligt for en almindelig bruger at komme frem til det egentlige antal af koste på de danske museer uden hjælp. I genstandsbetegnelsen skal der stå kost, hvis det er en kost. Der skal stå blækhus, hvis det er et blækhus med en kost, og maleri, hvis det var et maleri af en kost. Det er selve genstandens væsen, der helst med et ord skal rammes. 9

11 På genstandsniveau skal genstanden beskrives i detaljer i beskrivelsesfeltet, og det er her registratoren kan skrive, at der faktisk er en kost til blækhuset, eller at maleriet forestiller en kost: Skærmbillede af en registrering i REGIN Da registreringsteksten ikke blot er en faglig tekst til forskning, men strækker sig ud på de centrale registre Mussam og KID bør den være så forståelig som overhovedet muligt. Fagudtryk forklares i næste sætning, og på den måde højner du også chancerne for, at flere brugere af de centrale registrer få flest mulige hits. En anden løsning er, at søgemaskinen selv foreslår andre ord for de svære fagudtryk. Her er der meget at lære fra forskning inden for tagging, der opsamler almindelige brugeres søgeord. 2 Det er vigtigt at undersøge alle genstande, der registreres. Både for at du kan vurdere deres tilstand, men også for at beskrive fysiske fakta såsom mål og materiale. For at lette processen kan du lave små sedler, med disse oplysninger. Se illustration af hjælpeseddel: 2 Læs videre i kapitlet om Steve.Museum i Mseernes Indsats Styrkes rapport: sektion V,

12 Eksempel på hjælpeseddel til den fysiske beskrivelse af genstanden Desuden er det vigtigt, at du tilføjer genstandens underkategorier, der befinder sig midt på skærmbilledet, se nedenfor: Underkategorierne i Regin kommer frem første gang man gemmer sagen eller genstanden Det er meget vigtigt at se, om aktører og sted/registrant allerede findes i systemet ved at trykke på tilknyt og lave en søgning. Er person eller sted/registrant allerede oprettet, så tilknytter du posten til genstandsregistreringen. Hvis ikke, er det nødvendigt at oprette. Når du opretter aktør skriver du efternavnet først, f.eks.: Hansen, Mads. Et billede af genstanden vedhæftes registreringen. Billedet skal udover genstanden omfatte genstandsnummeret. Du gemmer både de originale billeder af genstanden i tif-format og små jpeg-thumbnails til Regin på serveren i en mappe med 11

13 sagens nummer som navn. På den måde kan du genanvende fotografierne af museumsgenstandene i formidlingsøjemed. Desuden laver du en arkivkasse, hvori alle eventuelle bilag samles. Bilagene registreres som arkivfond i Regin og placeres fortløbende efter sagsnummer i arkivet. Sagsnummeret tilført et efterfølgende A-nummer anføres på bilagene, der hører til denne sag i henhold til Danske Museers Dokumentations Standard. Selve genstandsnummeret Alle genstande skal have deres eget nummer. Hvis en genstand består af flere løsdele, der tilsammen udgør en helhed, giver du helheden et nummer, men antallet af komponenter skal noteres i REGIN. Et genstandsnummer består af sagsnummeret et kategoriskilletegn og et efterfølgende nummer for genstanden. I denne brugermanual kan kort nævnes kategoriskilletegnene 3 : 3 Witt, Thorben, Registrering på kulturhistoriske museer, redigeret af Eske Wohlfahrt, 2004, p. 3 12

14 A B K X T F R Arkivfond, arkivalie Bånd Korrespondance Genstande Tegninger Fotografier Rapporter Genstandsnummer 250X0035 skal forstås på følgende måde: Det er genstand nummer 35 i sag nummer 250. Vi ved at der er tale om en genstand, da kategoriskilletegnet er et X, det er netop valgt, da det er et bogstav, der er nemt at skrive på genstandene både småt og med pensel. Genstandsnummeret bør også markere, hvilket museum, der ejer genstanden. Det gøres ved at sætte museets akronym foran genstandsnummeret: eksempelvis Struer Museum: STM. Genstandsnummeret bliver da: STM250X0035. Enkelte museer har brug for genstande, der fungerer som rekvisitter. Sådanne er ofte blot mærket med et R eller Rekvisit i stedet for genstandsnummeret. Det er især frilandsmuseerne, hvor kasserede genstande fungerer som hjælperedskaber til formidlingen på stedet. Særligt for de enkelte genstandstyper Malerier med rammer registreres med både indvendige mål (maleriets blændramme) og udvendige mål (prydrammen omkring maleriet). Fotografering Et fotografi af genstanden højner forståelsen af beskrivelsesteksten, og letter arbejdet for inspektøren, der eller skal opsøge genstanden i magasinet. 13

15 Men et fotografi er ikke bare et fotografi. På de kulturhistoriske museer lægges en målestok, så beskueren umiddelbart kan få et forhold til genstandens størrelse. Ydermere er genstandsnummeret synliggjort enten med en tavle eller papir. Det er vigtigt, at disse hjælperedskaber ikke på nogen måde dækker for genstandens form. Et råd kunne her være at holde målestokken og genstandsnummertavlen så langt væk fra genstanden, at de kunne klippes væk via et billedredigeringsprogram. På den måde kunne museet genbruge sine fotografier til at lægge på hjemmesiden eller til forskellige digitale formidlingsmodeller (eksempler er nævnt i denne hvidbog). På de to nedenstående billeder ses det, hvor vigtig vinklen er til genstanden. På det første fotografi er genstanden Beolit 39 fotograferet frontalt. Denne vinkel af produktet forhindrer beskueren i at se, at genstandens forside er konveks og munder ud i en plan bagside. Frontalt fotografi af B&O-radioen: Beolit 39 På det næste skærmbillede er Beolit 39 fotograferet fra siden, sådan at øjet nemt kan fange at radioens front buer ud mod beskueren, og at bagsiden er plan. 14

16 På grund af bagsidens hjørne fornemmer beskueren også at produktet har rundede hjørner og kanter. Alt sammen beskrivende detaljer, som beskueren ikke kunne se ud af det frontale fotografi. Den bedste løsning er i dette tilfælde at fotografere genstanden fra siden, hvis der kun er tale om et genstandsfotografi. Men endnu bedre er det selvfølgeligt yderligere at indsætte det fotografi, der er taget fra den frontale vinkel som et supplement til fotografiet fra hjørnet. På den måde bliver beskueren hjulpet på vej til en bedre forståelse af, hvordan den historiske genstand ser ud. Ringkøbing-Skjern Frilandsmuseum har bidraget med deres hvidbog til registrering, og her forklarer Christian Ringskou, hvorledes fotografierne eller scanningerne skabes, indsættes i registreringen samt opbevares for eftertiden: 15

17 Foto/film: Skærmbilledet viser hvorledes man vedhæfter et fotografi i Regin Ved hjælp af indkomstsedlen og registreringssedlen udfylder du så mange felter som muligt. Du skal se bort fra feltet Negativnummer og Spilletid. I det store beskrivelsesfelt, hvor du taster de fleste af oplysningerne fra indkomstsedlen, skriver du personnavne i initialer f.eks. SJ. I feltet Interne noter forklarer du forkortelserne og skriver SJ = Svend Jensen. Tilknyt desuden aktører og sted/registranter ligesom ved genstandsregistrering. Fotografering: Alle genstande fotograferes i museets fotostudie. Billederne gemmes i stor version til senere brug og i en komprimeret version, der vedhæftes Regin. Kameraet (NIKON D5000) forbindes med flashanlægget via adapteren på toppen. Vælg programmet M på kameraet, og giv flashanlægget strøm. 16

18 Fotografiet viser indstillingen på kameraet Stil genstanden på fotobordet sammen med en tommestok og genstandsnummeret samlet ved hjælp af nummerklodser. Ringkøbing-Skjern Frilandsmuseums fotoatelier Sørg for ikke at fotografere for meget af det hvide rundt om genstanden. Sørg for at nummerklodser og tommestok ikke dækker for dele af genstanden. Vend genstanden, så 17

19 fotografiet får de vigtige detaljer med. Og sørg for at billedet bliver lige og skarpt. Nu er du klar til at overføre billedet til computeren. I første omgang gemmer du det i en mappe på skrivebordet. Åbn programmet ViewNX. Vælg den relevante mappe via stifinderen til venstre. Marker billederne fra kameraet. Tryk på knappen Convert Files. Vælg filformatet TIFF(8bit), og vælg The same folder as the original image. Tryk på Convert... Skærmbilledet viser fotoredigering i programmet ViewNX. Som det næste åbner du billederne i Adobe Photoshop Elements. Vælg redskabet Crop Tool med musen, og indram den del af billedet, du vil beholde. Tryk på Enter. 18

20 Skræmbilledet viser symbolet for funktionen Crop i Photoshop. Tryk CTRL og L på samme tid, for at lave Levels. Grib de to pile, og træk dem ind til der, hvor kurverne starter. Skærmbilledet viser hvorledes lysniveauet i billedet skal indstilles i Photoshop Find Save As i File og GEM billedet på serveren: U/2. Nyere tid/museumssager Nyere tid RSM/ RSM FOTOS. Opret en mappe til museumssagen, og giv den sagsnummeret som navn. Gem TiFF-billedet, og brug genstandsnummeret som filnavn. Nu har du gemt en stor version, og du er klar til at lave en lille version til vedhæft i Regin. Vælg Resize i Image. Tryk på Image Size 19

21 Skærmbilledet viser hvorledes størrelsen af billedet redigeres i Photoshop Sæt det største af tallene, enten Width eller Height til 500. Klik på OK. Tryk på knapperne Alt, CTRL, Shift og S samtidig. Vælg 80 i quality, og tryk på OK. Gem jpeg-billedet i U/3. REGIN billeder til vedhæftning. Du opretter en mappe med sagsnummeret som navn og i mappen gemmer du billedet med genstandsnummeret som navn. 20

22 Skærmbilledet viser funktionen Save for Web & Devices i Photoshop Scanning: Alle fotos (papirpositiver, negativer og dias) scannes. Billederne gemmes i stor version til senere brug og i en komprimeret version, der vedhæftes Regin. Åbn programmet Adobe Photoshop Elements og importer scanneren CanoScan 9950F via File : Skærmbilledet viser hvorledes man importerer et billede i Photoshop 21

23 Øverst til venstre vælger du Platen, hvis du scanner positiver, Color Negative Film, hvis du scanner negativer og Color Positive Film, når du scanner dias. Negativer og dias placeres i de forskellige rammer, der findes i reolen foran scanneren. Indstillingerne til scanningen Tryk på knappen Preview for at lave en prøve, Indram billedet med en stiplet linje ved hjælp af musen. Sørg for, at Output Resolution står på 300 dpi. Tryk på knappen Scan. Nu kan du lukke scanneren og gemme fotoet som TIFF og JPEG på nøjagtig samme måde som genstandsfotos. 22

24 Tilbage i Regin: Nu er du klar til at vedhæfte JPEG-billedet som orienteringsfoto i Regin. Nederst i genstands- eller foto/film-visningen i Regin finder du knappen Vedhæft fil. Når du trykker på den, får du følgende skærm: Billedet lægges ind i Regin husk at publicer billedet, så det også vises på Museernes Samlinger og/ eller Kunstindeks Danmark Når du har trykket på Gennemse finder du dit foto i U/3. REGIN billeder til vedhæftning. Når du har valgt den rigtige fil, skal du huske at sætte flueben i Publiceres med musen. Nu kan du gemme og vende tilbage til genstands- eller foto/film-skærmen. Mærkning af genstande Genstanden har fået tildelt et nummer i REGIN og er nu klar til mærkning. Først skal genstandens flade gøres klar til mærkning. Mærket skal sidde i det øverste venstre hjørne eller så tæt på, som genstandens form nu tillader det. Dog må du aldrig sætte mærket på en slidflade. 23

25 Metal Fladen renses om nødvendigt af med sprit. Herefter pensles fladen, hvor nummeret skal stå med et tyndt lag lak. Træ Fladen renses af med en fugtig klud, evt. med sprit, og pensles med et lag lak. Papir Mærkes altid med en blyant. Glas Afrenses med sprit og pensles med et tyndt lag lak. Stof Et stykke syrefrit papir med genstandsnummer påført med blyant eller sprittusch påsys genstanden med syntetisk tråd. Genstande af fast materiale påføres en stribe lak, hvorpå tallet skal påføres. En 5% PVB-lak på spritbasis benyttes. Herefter skal lakstriben have lov at tørre. Lad for eksempel genstanden stå natten over. Påføring af genstandsnummer Når lakken er tør næste morgen, skriver du genstandens nummer med hvid eller sort akryl på den lakerede flade. Som hovedregel bruger du akrylmaling. Det skyldes, at den er nem at tørre af med en våd klud, hvis du skriver forkert, og når den er tørret sidder den godt fast uden dog at trænge dybt ind i det materiale, den er påført. Farven skal enten være hvid (Titanium Hvid eller Ibenholt) eller sort. 24

26 Sprittusch (Lumacolor 318) kan i nogle tilfælde også anvendes. Men tusch trænger ind i materialet og kan derfor være umuligt at fjerne efterfølgende. Det kan være en god idé at dyppe penslen i lak, spidse den til og lade den tørre. Hårene bliver da helt hårde og nemmere at skrive tydelige tal med. Det kan også være en god idé at tilsætte lidt flydende sæbe til akrylmalingen, så tørrer malingen ikke så hurtigt ud. Akrylmaling, lak og malegrej Når nummeret er påført, skal akrylen tørre. Du afslutter mærkningen med et ekstra beskyttende lag lak, når akrylen er tør. På den måde bliver tallene beskyttet. Den sidste lag lak påføres 25

27 Nummeret skal være let læseligt, og taltyperne skal være forskellige i deres præg, så forveksling af tal undgås. Tallene skal se sådan ud: Eksempel på tydelige taltyper Tal og bogstaver varierer selvfølgelig i størrelse afhængigt af den genstand, de er påført. Men tallene skal dog højst fylde 10 mm og mindst 1,5 mm. i højden. Mærkning af malerier og genstande med flere dele Da et maleri består af flere dele, er det nødvendigt at sætte et genstandsnummer på blændrammen samt at påføre samme nummer på prydrammen. Der må aldrig skrives direkte bag på malerilærredet, da denne form for mærkning kan trænge igennem og dermed ødelægge maleriet. Eksempel på nummerering af pryd- samt blændramme Denne dobbelte mærkning sker ved alle genstande, der består af flere dele, f.eks. en tepotte med låg. Her mærkes både 26

28 tepotten og låget. Det sikrer, at delene kan sættes sammen i en helhed, hvis de bliver skilt fra hinanden. Indpakning Mindre genstande (>20 cm) pakkes i silkepapir og evt. æske. Evt. plastikposer skal være lavet af polyethylen (aldrig pvc), og du vedlægger en lille seddel af brunt, syrefrit papir med angivelse af genstandsnummer. Tyvek er et nyt materiale inden for bevaring (ofte brugt til beskyttelsesdragter), der kan svejses sammen, og derved skabe et perfekt støvdække over genstanden. Men det er et kunst syntetisk materiale, og man kender endnu ikke til stoffets påvirkning på forskellige overflader. Magasinopbygning Museernes Indsats Styrke er stødt på to grundlæggende former for opbygning af magasiner på de Midt- og Vestjyske Museer: Opbygget efter den saglige registrant: Fordele: a) Inspektøren kan få et hurtigt overblik over genstande ved at se på emnehylderne. Ulemper: a) En historisk genstand kan have haft mange forskellige funktioner, det kræver ofte et kendskab til den registrerende person bag samlingen for at kunne finde frem til genstanden, hvis den ikke er på den forventede hylde i magasinet. Opbygget efter registrering i Regin: Fordele a) Registratoren kan placere genstanden efter størrelse, hvilket er pladsbesparende i magasinerne. 27

29 b) Overblikket kan stadig skabes gennem en liste over genstande i Regin. Ulemper a) Hvis registratoren glemmer at tilføje hyldenummeret under placering i Regin. Hvis placeringen mistes beror alt på registratorens hukommelse eller man finder aldrig genstanden igen. Magasinet opbygget efter den saglige registrant henvender sig til den udstillende inspektør. Han skal have et hurtigt overblik over samlingen inden for bestemte emner. Ofte er denne type samling skabt af registratorer, der arbejder med samlingen i en lang årrække. På den måde får registratoren en fornemmelse for samlingen, og mange gange er det kun vedkommende selv, der kan finde frem til enkelte søgninger. Man skal dog huske på, at genstandene kan referere til mange forskellige emner på én og samme tid. På den måde kan denne form for opbevaring være problematisk, da man kan komme til at lede længe efter genstande, der er placeret af en anden inspektør med en anden holdning til genstandes funktionsmæssige referencer udmøntet i den saglige registrant. Jeg har valgt netop Struer Museum som eksempel, fordi man her har valgt at føre opstillingssystemet med den grønne registrant helt ud i sin yderste konsekvens. For kender man sine magasiner godt, så ved man også hvilke hylder, de bestemte genstande er knyttet til. Det vil sige, at registratoren ikke behøver at udfylde placeringsfeltet i Regin, da genstandsemnerne kendetegner hylderne. Regin som søgemaskine fortæller nu blot, at museet har en bestemt genstand i magasinet, men ikke hvor den er placeret. Det skal inspektøren deducere sig frem til. 28

30 Fordelene ligger på den tidsmæssige front inde for registrering. På den måde kan registratoren nemlig flytte store mængder af genstande rundt i magasinerne uden at skulle ind og rette i placeringsfeltet ved hver enkel genstand i Regin. Det lyder umiddelbar som en god logisk fremgangsmåde men den er også usikker. For sætter man tingene på spidsen, så beror systemet udelukkende på det museumsfaglige personale og deres hukommelse. Hvad hvis de en dag forsvinder? Så vil det være tidskrævende med de tomme placeringsfelt i Regin at opspore, hvor de forskellige genstande skulle befinde sig især i forhold til genstande, der kan have flere funktioner. Derfor er det yderst vigtigt, at museet registrerer genstandens placering helt nøjagtigt. Det betyder, at det ikke er nok, blot at skrive rummet på registreringen, og herefter gå emnemæssigt til værks. En registrering er for altid, og inspektøren skal tage højde for, at vedkommende skal afløses på et tidspunkt. Alle skal kunne finde genstanden via et entydigt og tydeligt hyldenummer, som brugeren hurtigt kan lokalisere i et bestemt rum. Med hensyn til tidsbesparelsen i forhold til at flytte genstande må det være et spørgsmål om, at Regin med tid får indlejret handlingsfunktioner, sådan at det er muligt at flytte hele grupper af genstande med et enkelt klik med musen. Det er en meget bedre løsning end at forsøge at snyde registreringsprogrammet ved ikke at udfylde felterne. Den anden type magasin, der bygger på registrering i Regin, udnytter pladsen optimalt. Genstanden placeres i magasinet, lige hvor det giver mening. Det er kun placeringsfeltet i Regin, der sikrer, at man kan finde genstanden igen. 29

31 Det betyder selvfølgelig, at det emnemæssige overblik i selve magasinet er totalt forsvundet. Man kan følgelig ikke længere opsøge en bestemt emnemæssig hylde. Til gengæld vindes overblikket hurtigt via registreringsprogrammet, der nemt kan lave en søgning og en genstandsliste. Et magasin, der bygger på registreringer i Regin, skal kunne finde frem til genstandene med Regin som en søgemaskine. Det er muligt at lave en emnemæssig søgning, og her er det vigtigt, at genstandene bliver registreret med alle de mulige funktioner, som genstanden kan have. Det vil sige: For at være sikker på at få et velfungerende magasin, opbygget på registreringer i Regin, kræves gode brede registreringer af genstandene, så de nemt kan genfindes i søgninger. Endelig placering på magasinet Et af Struer Museums magasiner Store ting (>60 cm), der ikke kan være på hylderne pakker du i silkepapir eller pvc-frit plast. De placeres på gulvet foran magasinreolen. Uden på kassen klæber du et davacron-mærkat med genstandsnummer, betegnelse og stedregistrant. 30

32 Eksempel på et davacron-mærkat på et plakatrør Der må gerne være flere ting i en kasse. Du skal blot angive uden på kassen, hvilke numre der ligger indeni. Føjer du nye genstande til en kasse, kan de nye numre skrives på davacron-mærkaten med blyant. 31

33 Fra lokal til global - En omstrukturering af de fem søjler Museumsarbejde bliver traditionelt opstillet billedmæssigt som et isbjerg, hvor det kun er en enkel af søjlerne, der synligt ligger over vandet. Isbjergstoppen repræsenterer den museumssøjle, der kan ses og opleves på et museum nemlig museets formidlingsarbejde. Modellen ser ud som den følgende illustration: Isbjergsmodellen viser museernes skjulte og synlige arbejdsområder Indsamlingen, bevaringen, registreringen og forskningen er del af isbjergets usynlige del under vandet. Men det usynlige skal ikke forstås som værende uden betydning. Det usynlige arbejde danner hele grundlaget for den synlige formidlingstop. Det er klart at i et samfund, hvor der er politisk fokus og ønsker om oplevelsesøkonomi, da soler den synlige formidlingstop sig stærkt. Museerne bliver bedømt på billetsalget, og det skaber selvfølgelig en ekstra indsats på formidlingsdelen og udstillingerne på museerne. Men de centrale registre Mussam og Kid gør nu registreringsarbejdet synlig på internettet, så registrering 32

34 bliver med ét til en form for formidling. Det skjulte bliver pludseligt synligt. Der er de så, de nøgne nøgterne tekster, der ikke giver meget mening for lægfolk, men som i århundrede har dannet/ danner grundlaget for al museal forskning. Det er et spring fra en tekstmæssig tradition til en helt anden formidlingsform. Koblingen mellem registrering og formidling skete så snart Mussam og Kid var en realitet, men registrering er bestemt ikke god formidling, og det vil tage årtier at få ændret denne ubalance. Det er klart, at hvis en registreringstekst skal have en appel for den almene bruger, så skal de videnskabelige fagtermer enten oversættes eller teksten skrives, så den henvender sig til også ikke-historie-interesserede-personer. Men den slags tager tid og koster mange penge. Yderligere kan den almene bruger også deltage direkte med sin viden i registreringen. For eksempel åbner en wikimodel op for, at det almindelige menneske på egen hånd kan inddrage sin viden i museets samling. 4 Registreringsdelen er dermed gjort synlig for deltageren, og det almindelige menneske er selv med til at skabe sin egen historie. Man kan jo tage en museumsinspektør med på råd, hvad angår sagligheden af den tilførte historie, men i dag er det altså faktisk muligt, at det almindelige menneske deltager i selve isbjergsformidlings/ registreringsmodellen. Enkelte ser en tilvækst i museumsinspektørernes arbejde. Wiki-modeller kræver opsyn og bearbejdning af de tekster og historier, der komme til museet via denne 4 Wikimodellen: Navnet henviser til den store online encyklopædi Wikipedia, hvor leksikale tekster skrives af den almene bruger. Da Wikipedia ikke har et ekspert-panel til at læse teksterne igennem for fejl, holdes den uden for videnskabelig forskning (Den store Danske Encyklopædi har eksperter til at skrive og rette teksterne). 33