Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk"

Transkript

1 Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige udvikling, men der er i de seneste år kommet fornyet fokus på, hvor vigtig den tidlige sprogudvikling er. Det har vist sig, at det har stor betydning for børns senere sproglige udvikling og senere udvikling af læse og skrivefærdigheder, at der tidligt er fokus på deres sproglige kompetencer. Dette er ikke mindst væsentligt i forhold til børn, der er sprogligt forsinkede og som hvis der ikke sættes ind i tide - risikerer at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, som kan forfølge dem gennem hele deres skolegang og gøre det vanskeligt for dem at gennemføre en uddannelse. Især i forhold til denne børnegruppe er det afgørende tidligt at arbejde fokuseret med sprog. Erkendelsen af nødvendigheden af en tidlig indsats har også fra politisk hold ført til et stærkt øget fokus på børns sproglige færdigheder allerede i børnehaven og i 2007 blev det med dagtilbudsloven gjort obligatorisk for de danske kommuner at tilbyde alle 3-årige børn en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) og efterfølgende sprogunderstøttende aktiviteter. Til dette formål blev Sprogvurderingsmateriale til 3-årige udviklet på foranledning af det tidligere Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender og stillet gratis til rådighed for kommunerne. Sprogvurderingen af alle børn gav pædagogerne et godt udgangspunkt for at finde de børn, der havde behov for en særlig sprogunderstøttende indsats for at udvikle sproget alderssvarende. I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering, mens alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes. Dette betyder i praksis, at pædagogerne skal identificere de børn, der skal sprogvurderes, og det stiller i realiteten pædagogerne overfor store udfordringer. Det kan nemlig være svært at finde de børn, der har særligt behov for støtte, da det er vanskeligt at finde sikre indikatorer på, at et barn har behov for ekstra støtte til udvikling af sine sproglige færdigheder. Af den grund har man søgt at finde frem til en række såkaldte risikofaktorer som, hvis de er til stede hos barnet, kan give pædagogerne en formodning om, at barnet vil udvikle sprogproblemer og derfor skal sprogvurderes. I forbindelse med Sprogpakken er der identificeret seks risikofaktorer, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer. Disse risikofaktorer vil blive gennemgået i afsnit 1. Uanset om det er alle børn, eller kun de børn, der formodes at have sprogproblemer, der sprogvurderes, er det imidlertid nødvendigt, at det sprogvurderingsmateriale der anvendes i vurderingen er egnet til formålet. I afsnit 2 beskrives forskellige typer af sprogvurdering og deres anvendelsesområder. 1

2 I forbindelse med revisionen af dagtilbudsloven er der udviklet et nyt sprogvurderingsmateriale: Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Materialet er en videreudvikling af det omtalte Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som 85 % af dagtilbud i dag anvender som sprogvurderingsmateriale. Det nye sprogvurderingsmateriale måler - som navnet siger - børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin og vurderer det enkelte barns sproglige udvikling fra det tredje år til barnet går i børnehaveklasse. Materialet kan anvendes til både et- og tosprogede børn. Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen beskrives nærmere i afsnit 3. Den følgende tekst indeholder således tre hovedafsnit, der hver især kan læses separat: 1. Risikofaktorer 2. Typer af sprogvurdering 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 1. Risikofaktorer I forbindelse med Sprogpakkens forskningskortlægning har man fundet frem til seks risikofaktor, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer og undersøgt deres egnethed i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes. De seks risikofaktorer er: 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse 2) Køn 3) Sprogproblemer i familien 4) Sociale/adfærdsmæssige faktorer 5) Socioøkonomisk status (herunder uddannelse) 6) Tosproget baggrund I det følgende sammenfattes de centrale forskningsresultater i forhold til hver af risikofaktorerne (læs mere i Sprogpakkens Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse ). 2

3 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse Et barn kan være i risiko for at udvikle sproglige problemer, hvis barnet tidligere er blevet identificeret med sproglige problemer. Forskningen viser imidlertid, at selv om dette gælder for 40-77% af de børn, der er undersøgt (tallet varierer afhængigt af typen af sproglige problemer), så er det ikke alle børn, der tidligt har sproglige forsinkelser, der fortsætter med at have det. Således vil 23-59% 23-5 % 23-5 % af børnene ikke få sproglige problemer senere. Ligele- igele- igele- des er der børn, som ikke har sproglige problemer i de tidligere år, der vil udvikle sproglige problemer senere, når sproget bliver mere komplekst. Ligesom et 3-årigt barn med sproglige færdigheder under gennemsnittet ikke nødvendigvis vil være sprogligt forsinket som 7-årig, kan et barn, der ikke ser ud til at have problemer som 3-årig, således være sprogligt forsinket som 7-årig. En anden ting er, at identifikation af børn med tidlige sprogforsinkelser kræver, at børnene er blevet testet med en standardiseret sprogtest, før de er 3 år, og det er børn i dagtilbud sjældent. Derfor vil denne risikofaktor i praksis ikke være særlig anvendelig i forhold til at vælge de 3-årige børn ud, som bør sprogvurderes. Er børn på den anden side identificeret med en sproglig forsinkelse i en tidlig alder er det dog oplagt at sprogvurdere dem igen i 3-årsalderen ligesom det selvsagt er uomgængeligt at sprogvurdere de børn, der ved sprogvurderingen som 3-årige har vist sproglige problemer, igen inden skolestart. 2) Køn Det er en almen forestilling, at drenge er lidt langsommere til at lære sprog end piger, og at drenge i højere grad får sproglige problemer end piger. Dette er også til en vis grad dokumenteret via forskningsundersøgelser, men forskellene er ikke særlig store. Problemet i forhold til køn er derfor snarere, at man kan have en tendens til at overfortolke forskellene og overidentificere drengene og underidentificere pigerne. Undersøgelser viser således, at forældre og pædagoger oftere henviser drenge til udredning for sproglige problemer end piger: Konsekvensen er, at drenge hyppigere bliver identificeret med sprogproblemer end piger, men også at man risikerer at overse nogle af de piger, der har sprogproblemer. Undersøgelser har dog som nævnt også dokumenteret, at piger typisk tilegner sig sproget lidt hurtigere end drenge. Dette er væsentligt at fremhæve, fordi man kan komme til at overse de piger, der ikke er aldersvarende, hvis man måler dem i forhold til drengene. Desuden betyder det, at drenge vil score lidt lavere i test, hvis piger og drenge vurderes ud fra den samme norm. Den overordnede konklusion er således, at man skal passe på med at bruge køn som en risikofaktor i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes og sprogvurdere barnet uanset køn, hvis man har den mindste mistanke om, at barnet har sproglige problemer. 3

4 3) Sprogvanskeligheder i familien Det er også en almen forestilling, at sproglige problemer er arvelige (genetisk betingede). Det er påvist, at bestemte gener bidrager til sproget, men samtidig er det også kendt, at barnets sprogudvikling i høj grad påvirkes af miljøet. Udviklingen af sproget påvirkes altså både af arv og miljø. Dette betyder, at børn, der er arveligt disponeret for sproglige problemer, kan kompensere for dem via miljøet, mens miljøet i andre tilfælde kan medføre sproglige forsinkelser i tilfælde, hvor der ikke er nogen arvelig disposition. Ligeledes kan et barn få sproglige problemer uden at være disponeret for det. Undersøgelser viser, at der er en forholdsvis lille sammenhæng mellem sprogproblemer i familien og lignende problemer hos børnene. Derfor er det nyttigt for pædagoger at tale med forældrene om, hvorvidt et barn er familiært disponeret for sprogproblemer, man skal blot huske på, at dette ikke er den eneste eller en sikker indikation på sprogproblemer hos barnet. 4) Sociale og adfærdsmæssige faktorer Der er lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer og selv om nogle sammenhænge er påvist er konklusionen overordnet, at der ikke er en tæt forbindelse mellem sproglig forsinkelse og sociale problemer. Forskellige studier har identificeret følgende forbindelser mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer. Børn med sproglige problemer kan blive frustrerede på grund af vanskeligheder med at kommunikere med andre børn få kommunikationsvanskeligheder, som kan medføre problemer med selvværdet, hvilket kan medføre at børnene bliver mere indesluttede have problemer med at sætte sig ind i andres perspektiver have problemer med forhandling og konfliktløsning have færre venskaber og venskaber af ringere kvalitet, være mindre fortrolige med andre og mindre populære hos andre Undersøgelser viser således en vis sammenhæng mellem sprogstatus og hvordan man fungerer socialt, men sproglige problemer er ikke en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at have sociale problemer. Overordnet må man derfor konkludere, at nogle børn med sproglige problemer kan have forskellige typer af sociale og adfærdsmæssige problemer, men at det langt fra er alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer, der har sproglige problemer. Modsat er der mange børn uden sociale og adfærdsmæssige problemer, som har sproglige problemer. 4

5 5) Socioøkonomisk status (herunder morens uddannelse) Socioøkonomisk status eller SES (Socioeconomic Status) går her både på økonomiske ressourcer og morens uddannelsesniveau. Forskningsundersøgelser peger på, at der overordnet set er en mindre sammenhæng mellem dårlige økonomiske forhold og børns sproglige udvikling. Dårlige økonomiske forhold kan øge stress i familien og forstyrre kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. Dette har dog størst indvirkning på børn tidligt i livet og effekten afhænger af varigheden af de dårlige økonomiske forhold. Derudover aftager sammenhængen med barnets alder, og der ser ikke ud til at være en sammenhæng for ældre børn. Desuden er der på det individuelle plan stor variation. Således kan børn med lav SES-baggrund have et typisk sprog og børn med høj SES-baggrund kan have sproglige problemer. Betydningen af morens uddannelsesniveau har været undersøgt særskilt, fordi undersøgelser har vist, at morens uddannelsesniveau kan påvirke kvaliteten af samtalerne mellem mor og barn. Undersøgelserne peger på, at mødre med en høj uddannelse opfordrer deres børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord på det, som barnet oplever, mens mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre interaktive og bruger et mindre varieret sprog. Resultaterne tyder dermed på, at der er en sammenhæng mellem mødres uddannelsesniveau og børns sproglige udvikling - veluddannede mødre ser ud til at have børn med bedre sprogkundskaber. Sammenhængen mellem morens udannelsesniveau og barnets sprogudvikling er imidlertid alt i alt ikke stor. Dog viser undersøgelser, der har påvist en forskel, at sammenhængen i modsætning til hvad der er tilfældet mht. økonomiske forhold - bliver stærkere efterhånden som børnene bliver ældre. Samlet set er der basis for at sige, at børn af mødre med dårlige økonomiske vilkår og/eller ingen eller lav uddannelse har en vis øget sandsynlighed for at få sproglige problemer. Dog er sammenhængen begrænset, og hvis man anvender SES/uddannelsesniveau som udgangspunkt for at vælge hvilke børn, der skal sprogvurderes, vil man langt fra finde alle børn, ligesom man vil vælge mange børn ud, som ikke vil få sproglige problemer. Det er dog en god idé alligevel at være ekstra opmærksom på børn af ressourcesvage forældre med ingen eller lav uddannelse, da der er en øget risiko for sprogproblemer hos disse børn. 5

6 5) Tosproget baggrund Mange undersøgelser viser, at børn, der er vokset op som tosprogede, gennemsnitligt scorer lavere på sprogtest på majoritetssproget end børn, der er opvokset som etsprogede. Dette skyldes imidlertid overordnet to forskellige forhold, som hver især ikke har noget med sproglige problemer som sådan at gøre. Dels tager det længere tid at lære to sprog end et, og har mange tosprogede, især fra ikke vestlige lande, økonomiske og sociale problemer og en lavere uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at en tosproget baggrund ikke i sig selv er en risikofaktor i forhold til at udvikle sproglige problemer. PISA undersøgelsen (2009) er inddraget i Sprogpakkens forskningsafdækning i forhold til læsning for at uddybe sammenhængen mellem sproglige problemer og tosprogethed, og den viser det samme, nemlig at det er den socioøkonomiske baggrund, der har betydning. PISA undersøgelsen sammenligner læsefærdighederne ved 15 år hos børn i mange lande, og den viser mere præcist, at der kun er forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder i nogle lande. I Danmark er der således stor forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder, mens der i lande som Australien, Canada og USA ikke er nogen nævneværdig forskel. Derudover er der stor spredning i, hvordan tosprogede scorer alt efter hvilket land, de kommer fra. Det tyder på, at der er andre faktorer end tosprogethed, der påvirker læsefærdigheden, og undersøgelser peger på, at det er forældrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det er derfor de tosprogedes socioøkonomiske baggrund, man skal være opmærksom på, ligesom man skal gøre sig klart, at mindre gode danskkundskaber ikke er det samme som sproglige vanskeligheder. Det gælder for alle tosprogede uanset baggrund, at det tager længere tid at lære to sprog end ét sprog - derudover er der stor spredning i, hvor lang tid de tosprogede børn har lært dansk - men tosprogethed er ikke i sig selv en risikofaktor for udvikling af sproglige problemer. Samlet konklusion Ovenstående risikofaktorer er gennemgået for at nå frem til i hvilket omfang pædagoger kan anvende dem til at identificere børn, som har brug for sprogvurdering. Forskningskortlægningen viser, at alle faktorer, undtagen tosproget baggrund, i begrænset omfang grad kan have betydning for at børn udvikler sproglige problemer, men de kan ikke med sikkerhed sige hvilke børn, der vil få brug for sproglig støtte og tilstedeværel- sen af faktorerne er ikke lig med, at børnene får sproglige problemer. Man kan altså ikke 6

7 slutte fra, at barnet fx tidligt har en identificeret sproglig forsinkelse, et bestemt køn eller forældre med lav SES til at det vil udvikle sproglige problemer. Uanset hvilken risikofaktor, man tager afsæt i, vil man derfor altid enten udvælge for få (falsk negativ) eller for mange børn (falsk positiv) ud til sprogvurdering. Det sidste er dog et mindre problem end det første. Det største problem er, at man ved at fokusere på visse, forudbestemte risikofaktorer kan overse børn, der har brug for sproglig støtte og derfor er anbefalingen i Sprogpakken, at man skal sprogvurdere alle børn, som man har den mindste mistanke om har eller kan udvikle sproglige problemer. Derudover er det vigtigt at se på hele barnet og dets samlede adfærd. De nævnte risikofaktorer skal derfor ikke opfattes som en tjekliste, men udgør de områder, hvor forskningen har vist, at der er mest belæg for, at der kan være en sammenhæng med børns sproglige udvikling. Hvis man ikke sprogvurderer alle børn, anbefales det derfor at man sprogvurderer alle børn at man sprogvurderer ved den mindste mistanke at man sikrer sig, at man ser på alle børns sprogstatus at man ser på så mange faktorer som muligt, når man vurderer om barnet skal sprogvurderes at man inddrager forældrene Hver af de gennemgåede risikofaktorer kan (bortset for tosproget baggrund) udgøre opmærksomhedspunkter i forhold til de enkelte børn. Man skal således være opmærksom på, at børn, der har sproglige problemer tidligt i deres udvikling, har en kraftig forøget risiko for vedvarende sproglige problemer børn, hvor der er konstateret sprogproblemer i familien, har en lille forøget risiko for også selv at få sproglige forsinkelser/sproglige problemer børn med sociale/adfærdsmæssige problemer, har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer børn med forældre med lav socioøkonomisk status har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer Samlet set skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der påvirker børns sprogudvikling, og man skal være opmærksom på, at jo flere faktorer, der er til stede, som kan påvirke barnets sprogudvikling negativt, jo større risiko er der for, at barnet har brug for sproglig støtte. 7

8 Praksis I praksis er det op til det enkelte dagtilbud at aftale og planlægge procedurer for, hvordan man vil observere det enkelte barn, og hvordan man sikrer sig, at man tager stilling til det enkelte barns/alle børns sprogstatus. Det er således vigtigt, at hvert enkelt dagtilbud aftaler, hvordan, hvornår og med hvilken hyppighed man vil gennemgå børnenes sproglige udvikling og tager beslutning om, hvilke børn der skal sprogvurderes. 2. Typer af sprogvurdering Det er vanskeligt på baggrund af enkeltstående faktorer at bedømme børns sproglige udvikling (se afsnittet om Risikofaktorer), og derfor er mere formelle sprogvurderinger et centralt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der findes imidlertid flere typer af sprogvurderingsredskaber og for at skabe en bedre baggrund for pædagogernes arbejde med sprogvurdering gennemgås i det følgende forskellige typer af sprogvurdering og nogle af de metodiske overvejelser og valg, der ligger bag dem. Hvorfor sprogvurderer man børn? Man vurderer overordnet børns sproglige udvikling af tre grunde: for at finde børn, der har sproglige problemer via en screening for at afdække børns sproglige kompetencer mere deltaljeret som grundlag for en målrettet sprogpædagogisk indsats for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats Man kan altså lave et sprogvurderingsmateriale, der kun har til hensigt at identificere de børn, der har sproglige problemer en egentlig screening, for derefter at iværksætte en nærmere udredning af, hvad de sproglige vanskeligheder består i. Man kan også vurdere børn med henblik på at beskrive mere præcist, hvordan de behersker forskellige typer af sproglige kompetencer. Endelig kan man ønske at vurdere, hvordan en given sprogpædagogisk indsats har virker på det enkelte barn i forhold til nogle specifikke sproglige kompetencer. Man vil, alt efter hvad man ønsker at vurdere, udvikle og anvende sprogvurderingsmaterialer forskelligt, som beskrevet nedenfor. Derudover vil man vurdere barnets sproglige udvikling forskelligt alt efter om man screener og afdækker eller undersøger en eventuel 8

9 effekt af en indsats. I de første tilfælde holder man barnets kompetencer op imod den alderssvarende udvikling hos andre børn, og i det sidste tilfælde sammenligner man barnets egne kompetencer før og efter en indsats. Det vil sige, at man kan vurdere et barns sproglige udvikling på to måder: Barnet vurderes i forhold til andre børns aldersvarende udvikling Barnet vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling Begge typer af vurderinger er relevante. Den første type vil man typisk anvende til enten at finde ud af, om barnet har brug for støtte til sin sproglige udvikling eller for at finde ud, hvordan barnet udvikler sig i forhold til sine jævnaldrende (screening), mens man typisk vil bruge den sidste form for vurdering i forbindelse med evalueringen af en sprogpædagogisk indsats. Det kan både være i forhold til en generel og en fokuseret indsats. Der er udviklet forskellige testtyper. Hvilken form for test eller vurdering man vil anvende afhænger af formålet med sprogvurderingen. Der skelnes overordnet mellem følgende tre former for test: Standardiserede, normrefererede test Kriteriebaserede test Observation Standardiserede, normrefererede test Standardiserede test er baseret på stikprøver at et testinstrument er standardiseret betyder således, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Denne testtype er desuden normrefereret, hvilket vil sige, at den vurderer det enkelte barns sproglige udvikling ud fra normen for hvad der en (empirisk baseret) normal aldersvarende udvikling. Denne form for test regnes for at være den mest valide, dvs. den mest sikre test. Testen er dog baseret på et øjebliksbillede af barnet, og resultatet påvirkes af, hvordan testen konkret udføres. Derudover vurderer testen ikke sproget sådan som det udfolder sig i en naturlig sproglig kontekst. Dette kan man dog kompensere for ved at tilføje standardiserede tjeklister. Standardiserede tjeklister anvendes til at registrere børns sproglige færdigheder, sådan som de udfolder sig i de naturlige omgivelser. Disse kan også udfyldes af forældrene. Standardiserede, normrefererede test kan anvendes til screening, men er også velegnede til at beskrive børns sproglige kompetencer detaljeret med henblik på at planlægge målrettede sprogpædagogiske indsatser. De kan tillige bruges til for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats, men de vil være et tungt redskab at anvende i den daglige evaluering af det sprogpædagogiske arbejde. Socialministeriet sprogvurderingsmateriale består af standardiserede, normrefererede test, som også gør brug af standardiserede tjeklister. 9

10 Kriteriebaserede test Observationer Kriteriebaserede test vurderer, om det enkelte barn har tilegnet sig bestemte sproglige kompetencer, og er derfor mest velegnede til at følge op på effekten af indsatser. Kriteriebaserede test sammenligner ikke børn med hinanden, men vurderer kun det enkelte barn, enten dets aktuelle sproglige færdigheder eller udviklingen af disse over tid. Da denne type sprogvurdering ikke sammenligner børnene kan den ikke bruges til screening. Kriteriebaserede test har i stedet den fordel, at de er mere fleksible, fordi de ikke udføres efter formelle regler. Brugen af denne type test kan dog også være formaliseret ved at indeholde anvisninger på, hvordan de skal anvendes. TRAS er et eksempel på en formelt kriteriebaserede test. Observation er en anden metode til at registrere, om et barn over tid udvikler sproglige kompetencer på baggrund af en sprogpædagogisk indsats. Observation kan ikke anvendes til screening eller til at afdække et barns sproglige kompetencer, men kan udelukkende bruges til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig. Der er ikke nogen sprogvurderingsmetoder, der kan give et sikkert og fuldstændig billede af børns sproglige kompetencer. Ingen test måler alle kompetencer, og de vil alle være påvirket af børnenes dagsform og den, der udfører testen. Fordelen ved de mere standardiserede test er, at man forholdsvis præcist ved hvad der måles, hvordan det måles og ud fra hvilke normer (den aldersvarende udvikling). Lovgrundlag Ifølge dagtilbudsloven skal børn sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering og alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes, ligesom alle børn, der ikke er i dagtilbud, skal. De enkelte dagtilbud og skoler kan selv vælge, hvilket sprogvurderingsmateriale, de ønsker at anvende, men socialministeriets nye materiale Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen er, som navnet siger, lavet, så det både kan anvendes i dagtilbuddet ved 3 år, før skolestart og i børnehaveklassen og det giver derfor mulighed for at følge børnenes sproglige udvikling fra barnet er tre år til det går i børnehaveklassen. I det følgende afsnit beskrives det nye sprogvurderingsmateriale nærmere. 10

11 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale I det følgende gennemgås Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen med henblik på at give en kort introduktion til og et summarisk overblik over materialet. For en mere udførlig introduktion henvises til Vejledningen til sprogvurderingsmaterialet, som kan findes på www. sprogpakken.dk. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale er et normrefereret, standardiseret sprogvurderingsmateriale. At det er normrefereret betyder, at det vurderer, om barnet har et alderssvarende sprog ved at sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder og af samme køn. At det er standardiseret betyder, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Det er meget afgørende for vurderingens pålidelighed, at vejledningen og instruktionen på registreringsarkene følges nøje - følgende korte overblik kan ikke erstatte vejledningen. Opbygning Sprogvurdering gennemføres både af forældre og pædagoger eller børnehaveklasseledere, og selve sprogvurderingsmaterialet er lavet i 3 udgaver (til 3-årige, til børn inden skolestart og til børnehaveklassen), og det består af følgende: Registreringsark - til forældre og pædagoger/børnehaveklasseledere Materiale til den del af vurderingen, som skal laves sammen med barnet Derudover er der informationsbreve til forældrene, en vejledning, et støtte- og et inspirationsmateriale og særlige registreringsark, som skal bruges, hvis forældrene ikke udfylder forældreskemaet, Der er desuden særlige procedurer i forhold til tosprogede, hvis ingen af forældrene behersker dansk, og der er en særlig klassetest til børnehaveklassen. Registreringerne fra sprogvurderingen på Registeringsarket skal lægges ind i et it-system, som beregner barnets sproglige profil og placerer barnet i en af tre følgende indsatsgrupper: Særlig indsats (5%) Fokuseret indsats (5-15 %) Generel indsats (85%) 11

12 Indsatgrupperne angiver, hvilken sprogpædagogisk indsats, der efterfølgende anbefales: Særlig indsats: Det anbefales, at dagtilbuddet henviser disse børn til nærmere talepædagogisk udredning. Fokuseret indsats: Det anbefales, at denne gruppe af børn modtager en målrettet sproglig indsats i dagtilbuddet. Generel indsats: Disse børn vurderes til at have et alderssvarende sprog, men det anbefales, at de tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats Børns sprog vurderes ud fra generelle sproglige dimensioner, som har betydning for udviklingen af talesproget læse- og skriveforudsætninger De sproglige dimensioner der vurderes er: Produktivt talesprog: talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til ordforråd, grammatiske former (ords endelser og sætningsopbygning) og narrative former (at kunne fortælle historier). Der måles også på de 3-åriges udtale af sproglyde. Receptivt talesprog: den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords betydning i sig selv og i forskellige sammenhænge). Lydlig opmærksomhed: evnen til at afkode sprogets lyde, som peger frem mod senere afkodningsfærdigheder i forhold til læsning. Denne dimension inkluderer derfor også kendskab til bogstavernes lyde, navne og udseende og evnen til at identificere skrevne ord. Kommunikative kompetencer: færdigheder mht. at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre (som at stille spørgsmål, at fastholde et emne, give plads til at andre kan komme til orde). Sprogvurderingsmaterialet vurderer sproglige kompetencer, der er målrettet udvikling af talesproget og læse- og skriveforudsætninger, fordi det har betydning for børns senere læsekompetencer. Læsekompetencer deles op i: Afkodning Læseforståelse 12

13 Afkodning er færdigheden i at forbinde bogstav og lyd (ordblinde har især vanskeligt ved dette). Det er denne kompetence, der er særligt fokus på, når man tester den lydlige opmærksomhed. Læseforståelse handler om evnen til forstå indholdet i en tekst. Denne evne afhænger af ordforråd, forståelse af grammatiske former og narrative sammenhænge. Derfor hænger både undersøgelsen af produktivt og receptivt talesprog sammen med den senere læseforståelse. Samlet set er sprogvurderingsmaterialet således målrettet til at teste de kompetencer, der er centrale for børns læsning. Derudover tester det børns kommunikative evner i forhold til deres sociale kompetencer og evner til at samarbejde. I forhold til hver af de generelle dimensioner testes mere konkrete sproglige færdigheder i de enkelte tests. Nogle dele foretages af forældrene andre af pædagogen eller børnehaveklasselederen. Det er en stor styrke at bruge forældrene i sprogvurderingen, fordi forældrenes viden om deres børns sprog er bredere end pædagogens, i og med at de er sammen med deres børn i mange forskellige sammenhænge. Forældredelen består desuden af standardiserede tjeklister, som gør det muligt i højere grad at vurdere børnenes sproglige kompetencer i deres naturlige omgivelser. Standardiserede tjeklister bruges også i vurderingen af kommunikative kompetencer. Hvis forældrene ikke kan dansk udfylder pædagogen eller børnehaveklasselederen forældredelen. I forhold til de kommunikative kompetencer er det nødvendigt, at det er en pædagog eller en børnehaveklasseleder, der kender barnet, som udfylder skemaet. I forhold de resterende test, som pædagogen eller børnehaveklasselederen skal lave med barnet, behøver pædagogen eller børnehaveklasselederen ikke at have kendskab til barnet. Nedenfor listes de konkrete sproglige elementer, som testes og det angives af hvem og hvorvidt barnet deltager i registreringen eller om den foretages uden barnet (se også oversigtsmodel i Sprogvurdering visuel tekst ): Produktivt talesprog (forældre uden barnets deltagelse) Ordforråd Ords endelser Sproglig kompleksitet (sætningsopbygning, kun 3-årige) Produktivt talesprog (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Historiefortælling Udtale af sproglyde (kun 3-årige) 13

14 Lydlig opmærksomhed (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Rim Skelnen af sproglyde Bogstavkendskab Hurtig navngivning (kun inden skolestart og børnehaveklasse) Kommunikative kompetencer (pædagogen/børnehaveklasselederen uden barnets deltagelse) Kommunikative strategier Kompensatoriske strategier (hvad gør barnet, når der er noget sprogligt, som det ikke forstår) Særligt om tosprogede Tosprogede vurderes i udgangspunktet som etsprogede, men der er en særlig test til tosprogede børn, som skal udfyldes i samarbejde med barnets forældre, hvis barnet fremstår som sprogligt forsinket (hvis barnet placeres i særlig eller fokuseret indsats). Denne test vurderer om barnets ordforråd er aldersvarende ved at inddrage barnets ordforråd på dets modersmål. Hvis barnet har et aldersvarende ordforråd på modersmålet og dansk tilsammen er det en indikation på, at barnet ikke har sproglige problemer, men kun er forsinket i sin udvikling af dansk. Resultat af sprogvurderingen sproglig profil Resultatet af sprogvurderingen udregnes som sagt i et it-system, som viser det enkelte barns resultatet i form af en sproglig profil, der angiver barnets niveau i forhold til de fire omtalte sproglige dimensioner (produktivt og receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer), og den viser hvilken indsatgruppe, barnet er placeret i. Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten også oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Der kan desuden laves rapporter for den samlede børnegruppe. 14

15 Afsluttende om sprogvurderingen En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau. Barnets har naturligvis en masse andre kompetencer og barnets samlede score fortæller kun noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der vurderes. Det er også vigtigt at have for øje, at et barn ikke kan dumpe i en sprogvurdering. Resultatet af en sprogvurdering har til formål at vise, om et barn har samme sproglige niveau som sine jævnaldrene, eller om barnet har brug for hjælp til at nå det samme sproglige niveau. Det kan være svært ikke at hjælpe barnet i sprogvurderingssituationen. Som voksen kan man have en fornemmelse af, at barnet vil kunne løse en opgave, hvis man fx giver et ekstra stikord. Det er imidlertid meget vigtigt ikke at hjælpe barnet, for det vil give et fejlagtigt resultat, og det er ikke til glæde for barnet. Det handler ikke om at få en høj score, men om at få en retvisende score. Derfor er det vigtigt at læse vejledningen og instruktionerne i registreringsarkene grundigt, inden man går i gang med sprogvurderingen. Endelig er det vigtigt at inddrage forældrene og informere dem igennem hele processen. Hvis det pædagogiske personale mener, at et barn skal sprogvurderes har forældrene pligt til at lade barnet sprogvurderer. Sprogvurdering er således ikke længere, som det var før, et tilbud til forældrene. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at tale med forældrene om, hvorfor et barn skal sprogvurderes og det er vigtigt at inddrage forældrene i det videre sprogpædagogiske arbejde. Referencer: Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse (www.sprogpakken.dk) Socialministeriet (2011): Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (www.sprogpakken.dk) 15

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatserne bygger på forskningsprojekter, der handler om hvad der virker. Review et er en kortlægning af forskningsprojekter

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering 2. Delrapport Casestudie i to kommuner Lena Basse Hans Månsson Nationalt Videncenter for Læsning 2010 Nærværende rapport beskriver resultaterne

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB 2012-15 SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning gennemføres af et konsortium bestående af Center for

Læs mere

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014

KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2014 Kvalitetsrapport for dagtilbud 2014 1 DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3. INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I RINGKØBING-SKJERN

Læs mere

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N.

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Delrapport Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning 2009 Nærværende rapport beskriver

Læs mere

Praksisundersøgelse. Rapport

Praksisundersøgelse. Rapport Praksisundersøgelse Rapport Indhold 1. Baggrund... 3 2. Pilotundersøgelsen... 5 2.1. Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse... 5 2.1.1. Besvarelser fra pædagoger... 5 2.1.2. Resultater... 6 2.1.2.1. Sprogvurdering

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011

Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Stestrup Børnegård - Stestrup Pædagogisk leder, mail. Tlf. Louise Wolter low@holb.dk - 72366086

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING MARIANNE AAEN THORSEN, LÆSEKONSULENT, FREDENSBORG KOMMUNE Et forsøgsprojekt i fem børnehaveklasser i Fredensborg Kommune

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 213 Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Side 1 af 16 Arbejdsgruppen: Doris Pedersen, daginstitutionsleder Anders Andersen, daginstitutionsleder Lisbeth Møller, pædagog Ulla

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007

Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007 Hvad er sprogvurdering? Sig relationskompetencer Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 27 Dorthe Bleses Guldborgsund den 2. november, 27 Sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere