Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk"

Transkript

1 Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige udvikling, men der er i de seneste år kommet fornyet fokus på, hvor vigtig den tidlige sprogudvikling er. Det har vist sig, at det har stor betydning for børns senere sproglige udvikling og senere udvikling af læse og skrivefærdigheder, at der tidligt er fokus på deres sproglige kompetencer. Dette er ikke mindst væsentligt i forhold til børn, der er sprogligt forsinkede og som hvis der ikke sættes ind i tide - risikerer at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, som kan forfølge dem gennem hele deres skolegang og gøre det vanskeligt for dem at gennemføre en uddannelse. Især i forhold til denne børnegruppe er det afgørende tidligt at arbejde fokuseret med sprog. Erkendelsen af nødvendigheden af en tidlig indsats har også fra politisk hold ført til et stærkt øget fokus på børns sproglige færdigheder allerede i børnehaven og i 2007 blev det med dagtilbudsloven gjort obligatorisk for de danske kommuner at tilbyde alle 3-årige børn en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) og efterfølgende sprogunderstøttende aktiviteter. Til dette formål blev Sprogvurderingsmateriale til 3-årige udviklet på foranledning af det tidligere Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender og stillet gratis til rådighed for kommunerne. Sprogvurderingen af alle børn gav pædagogerne et godt udgangspunkt for at finde de børn, der havde behov for en særlig sprogunderstøttende indsats for at udvikle sproget alderssvarende. I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering, mens alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes. Dette betyder i praksis, at pædagogerne skal identificere de børn, der skal sprogvurderes, og det stiller i realiteten pædagogerne overfor store udfordringer. Det kan nemlig være svært at finde de børn, der har særligt behov for støtte, da det er vanskeligt at finde sikre indikatorer på, at et barn har behov for ekstra støtte til udvikling af sine sproglige færdigheder. Af den grund har man søgt at finde frem til en række såkaldte risikofaktorer som, hvis de er til stede hos barnet, kan give pædagogerne en formodning om, at barnet vil udvikle sprogproblemer og derfor skal sprogvurderes. I forbindelse med Sprogpakken er der identificeret seks risikofaktorer, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer. Disse risikofaktorer vil blive gennemgået i afsnit 1. Uanset om det er alle børn, eller kun de børn, der formodes at have sprogproblemer, der sprogvurderes, er det imidlertid nødvendigt, at det sprogvurderingsmateriale der anvendes i vurderingen er egnet til formålet. I afsnit 2 beskrives forskellige typer af sprogvurdering og deres anvendelsesområder. 1

2 I forbindelse med revisionen af dagtilbudsloven er der udviklet et nyt sprogvurderingsmateriale: Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Materialet er en videreudvikling af det omtalte Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som 85 % af dagtilbud i dag anvender som sprogvurderingsmateriale. Det nye sprogvurderingsmateriale måler - som navnet siger - børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin og vurderer det enkelte barns sproglige udvikling fra det tredje år til barnet går i børnehaveklasse. Materialet kan anvendes til både et- og tosprogede børn. Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen beskrives nærmere i afsnit 3. Den følgende tekst indeholder således tre hovedafsnit, der hver især kan læses separat: 1. Risikofaktorer 2. Typer af sprogvurdering 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 1. Risikofaktorer I forbindelse med Sprogpakkens forskningskortlægning har man fundet frem til seks risikofaktor, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer og undersøgt deres egnethed i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes. De seks risikofaktorer er: 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse 2) Køn 3) Sprogproblemer i familien 4) Sociale/adfærdsmæssige faktorer 5) Socioøkonomisk status (herunder uddannelse) 6) Tosproget baggrund I det følgende sammenfattes de centrale forskningsresultater i forhold til hver af risikofaktorerne (læs mere i Sprogpakkens Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse ). 2

3 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse Et barn kan være i risiko for at udvikle sproglige problemer, hvis barnet tidligere er blevet identificeret med sproglige problemer. Forskningen viser imidlertid, at selv om dette gælder for 40-77% af de børn, der er undersøgt (tallet varierer afhængigt af typen af sproglige problemer), så er det ikke alle børn, der tidligt har sproglige forsinkelser, der fortsætter med at have det. Således vil 23-59% 23-5 % 23-5 % af børnene ikke få sproglige problemer senere. Ligele- igele- igele- des er der børn, som ikke har sproglige problemer i de tidligere år, der vil udvikle sproglige problemer senere, når sproget bliver mere komplekst. Ligesom et 3-årigt barn med sproglige færdigheder under gennemsnittet ikke nødvendigvis vil være sprogligt forsinket som 7-årig, kan et barn, der ikke ser ud til at have problemer som 3-årig, således være sprogligt forsinket som 7-årig. En anden ting er, at identifikation af børn med tidlige sprogforsinkelser kræver, at børnene er blevet testet med en standardiseret sprogtest, før de er 3 år, og det er børn i dagtilbud sjældent. Derfor vil denne risikofaktor i praksis ikke være særlig anvendelig i forhold til at vælge de 3-årige børn ud, som bør sprogvurderes. Er børn på den anden side identificeret med en sproglig forsinkelse i en tidlig alder er det dog oplagt at sprogvurdere dem igen i 3-årsalderen ligesom det selvsagt er uomgængeligt at sprogvurdere de børn, der ved sprogvurderingen som 3-årige har vist sproglige problemer, igen inden skolestart. 2) Køn Det er en almen forestilling, at drenge er lidt langsommere til at lære sprog end piger, og at drenge i højere grad får sproglige problemer end piger. Dette er også til en vis grad dokumenteret via forskningsundersøgelser, men forskellene er ikke særlig store. Problemet i forhold til køn er derfor snarere, at man kan have en tendens til at overfortolke forskellene og overidentificere drengene og underidentificere pigerne. Undersøgelser viser således, at forældre og pædagoger oftere henviser drenge til udredning for sproglige problemer end piger: Konsekvensen er, at drenge hyppigere bliver identificeret med sprogproblemer end piger, men også at man risikerer at overse nogle af de piger, der har sprogproblemer. Undersøgelser har dog som nævnt også dokumenteret, at piger typisk tilegner sig sproget lidt hurtigere end drenge. Dette er væsentligt at fremhæve, fordi man kan komme til at overse de piger, der ikke er aldersvarende, hvis man måler dem i forhold til drengene. Desuden betyder det, at drenge vil score lidt lavere i test, hvis piger og drenge vurderes ud fra den samme norm. Den overordnede konklusion er således, at man skal passe på med at bruge køn som en risikofaktor i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes og sprogvurdere barnet uanset køn, hvis man har den mindste mistanke om, at barnet har sproglige problemer. 3

4 3) Sprogvanskeligheder i familien Det er også en almen forestilling, at sproglige problemer er arvelige (genetisk betingede). Det er påvist, at bestemte gener bidrager til sproget, men samtidig er det også kendt, at barnets sprogudvikling i høj grad påvirkes af miljøet. Udviklingen af sproget påvirkes altså både af arv og miljø. Dette betyder, at børn, der er arveligt disponeret for sproglige problemer, kan kompensere for dem via miljøet, mens miljøet i andre tilfælde kan medføre sproglige forsinkelser i tilfælde, hvor der ikke er nogen arvelig disposition. Ligeledes kan et barn få sproglige problemer uden at være disponeret for det. Undersøgelser viser, at der er en forholdsvis lille sammenhæng mellem sprogproblemer i familien og lignende problemer hos børnene. Derfor er det nyttigt for pædagoger at tale med forældrene om, hvorvidt et barn er familiært disponeret for sprogproblemer, man skal blot huske på, at dette ikke er den eneste eller en sikker indikation på sprogproblemer hos barnet. 4) Sociale og adfærdsmæssige faktorer Der er lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer og selv om nogle sammenhænge er påvist er konklusionen overordnet, at der ikke er en tæt forbindelse mellem sproglig forsinkelse og sociale problemer. Forskellige studier har identificeret følgende forbindelser mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer. Børn med sproglige problemer kan blive frustrerede på grund af vanskeligheder med at kommunikere med andre børn få kommunikationsvanskeligheder, som kan medføre problemer med selvværdet, hvilket kan medføre at børnene bliver mere indesluttede have problemer med at sætte sig ind i andres perspektiver have problemer med forhandling og konfliktløsning have færre venskaber og venskaber af ringere kvalitet, være mindre fortrolige med andre og mindre populære hos andre Undersøgelser viser således en vis sammenhæng mellem sprogstatus og hvordan man fungerer socialt, men sproglige problemer er ikke en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at have sociale problemer. Overordnet må man derfor konkludere, at nogle børn med sproglige problemer kan have forskellige typer af sociale og adfærdsmæssige problemer, men at det langt fra er alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer, der har sproglige problemer. Modsat er der mange børn uden sociale og adfærdsmæssige problemer, som har sproglige problemer. 4

5 5) Socioøkonomisk status (herunder morens uddannelse) Socioøkonomisk status eller SES (Socioeconomic Status) går her både på økonomiske ressourcer og morens uddannelsesniveau. Forskningsundersøgelser peger på, at der overordnet set er en mindre sammenhæng mellem dårlige økonomiske forhold og børns sproglige udvikling. Dårlige økonomiske forhold kan øge stress i familien og forstyrre kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. Dette har dog størst indvirkning på børn tidligt i livet og effekten afhænger af varigheden af de dårlige økonomiske forhold. Derudover aftager sammenhængen med barnets alder, og der ser ikke ud til at være en sammenhæng for ældre børn. Desuden er der på det individuelle plan stor variation. Således kan børn med lav SES-baggrund have et typisk sprog og børn med høj SES-baggrund kan have sproglige problemer. Betydningen af morens uddannelsesniveau har været undersøgt særskilt, fordi undersøgelser har vist, at morens uddannelsesniveau kan påvirke kvaliteten af samtalerne mellem mor og barn. Undersøgelserne peger på, at mødre med en høj uddannelse opfordrer deres børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord på det, som barnet oplever, mens mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre interaktive og bruger et mindre varieret sprog. Resultaterne tyder dermed på, at der er en sammenhæng mellem mødres uddannelsesniveau og børns sproglige udvikling - veluddannede mødre ser ud til at have børn med bedre sprogkundskaber. Sammenhængen mellem morens udannelsesniveau og barnets sprogudvikling er imidlertid alt i alt ikke stor. Dog viser undersøgelser, der har påvist en forskel, at sammenhængen i modsætning til hvad der er tilfældet mht. økonomiske forhold - bliver stærkere efterhånden som børnene bliver ældre. Samlet set er der basis for at sige, at børn af mødre med dårlige økonomiske vilkår og/eller ingen eller lav uddannelse har en vis øget sandsynlighed for at få sproglige problemer. Dog er sammenhængen begrænset, og hvis man anvender SES/uddannelsesniveau som udgangspunkt for at vælge hvilke børn, der skal sprogvurderes, vil man langt fra finde alle børn, ligesom man vil vælge mange børn ud, som ikke vil få sproglige problemer. Det er dog en god idé alligevel at være ekstra opmærksom på børn af ressourcesvage forældre med ingen eller lav uddannelse, da der er en øget risiko for sprogproblemer hos disse børn. 5

6 5) Tosproget baggrund Mange undersøgelser viser, at børn, der er vokset op som tosprogede, gennemsnitligt scorer lavere på sprogtest på majoritetssproget end børn, der er opvokset som etsprogede. Dette skyldes imidlertid overordnet to forskellige forhold, som hver især ikke har noget med sproglige problemer som sådan at gøre. Dels tager det længere tid at lære to sprog end et, og har mange tosprogede, især fra ikke vestlige lande, økonomiske og sociale problemer og en lavere uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at en tosproget baggrund ikke i sig selv er en risikofaktor i forhold til at udvikle sproglige problemer. PISA undersøgelsen (2009) er inddraget i Sprogpakkens forskningsafdækning i forhold til læsning for at uddybe sammenhængen mellem sproglige problemer og tosprogethed, og den viser det samme, nemlig at det er den socioøkonomiske baggrund, der har betydning. PISA undersøgelsen sammenligner læsefærdighederne ved 15 år hos børn i mange lande, og den viser mere præcist, at der kun er forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder i nogle lande. I Danmark er der således stor forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder, mens der i lande som Australien, Canada og USA ikke er nogen nævneværdig forskel. Derudover er der stor spredning i, hvordan tosprogede scorer alt efter hvilket land, de kommer fra. Det tyder på, at der er andre faktorer end tosprogethed, der påvirker læsefærdigheden, og undersøgelser peger på, at det er forældrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det er derfor de tosprogedes socioøkonomiske baggrund, man skal være opmærksom på, ligesom man skal gøre sig klart, at mindre gode danskkundskaber ikke er det samme som sproglige vanskeligheder. Det gælder for alle tosprogede uanset baggrund, at det tager længere tid at lære to sprog end ét sprog - derudover er der stor spredning i, hvor lang tid de tosprogede børn har lært dansk - men tosprogethed er ikke i sig selv en risikofaktor for udvikling af sproglige problemer. Samlet konklusion Ovenstående risikofaktorer er gennemgået for at nå frem til i hvilket omfang pædagoger kan anvende dem til at identificere børn, som har brug for sprogvurdering. Forskningskortlægningen viser, at alle faktorer, undtagen tosproget baggrund, i begrænset omfang grad kan have betydning for at børn udvikler sproglige problemer, men de kan ikke med sikkerhed sige hvilke børn, der vil få brug for sproglig støtte og tilstedeværel- sen af faktorerne er ikke lig med, at børnene får sproglige problemer. Man kan altså ikke 6

7 slutte fra, at barnet fx tidligt har en identificeret sproglig forsinkelse, et bestemt køn eller forældre med lav SES til at det vil udvikle sproglige problemer. Uanset hvilken risikofaktor, man tager afsæt i, vil man derfor altid enten udvælge for få (falsk negativ) eller for mange børn (falsk positiv) ud til sprogvurdering. Det sidste er dog et mindre problem end det første. Det største problem er, at man ved at fokusere på visse, forudbestemte risikofaktorer kan overse børn, der har brug for sproglig støtte og derfor er anbefalingen i Sprogpakken, at man skal sprogvurdere alle børn, som man har den mindste mistanke om har eller kan udvikle sproglige problemer. Derudover er det vigtigt at se på hele barnet og dets samlede adfærd. De nævnte risikofaktorer skal derfor ikke opfattes som en tjekliste, men udgør de områder, hvor forskningen har vist, at der er mest belæg for, at der kan være en sammenhæng med børns sproglige udvikling. Hvis man ikke sprogvurderer alle børn, anbefales det derfor at man sprogvurderer alle børn at man sprogvurderer ved den mindste mistanke at man sikrer sig, at man ser på alle børns sprogstatus at man ser på så mange faktorer som muligt, når man vurderer om barnet skal sprogvurderes at man inddrager forældrene Hver af de gennemgåede risikofaktorer kan (bortset for tosproget baggrund) udgøre opmærksomhedspunkter i forhold til de enkelte børn. Man skal således være opmærksom på, at børn, der har sproglige problemer tidligt i deres udvikling, har en kraftig forøget risiko for vedvarende sproglige problemer børn, hvor der er konstateret sprogproblemer i familien, har en lille forøget risiko for også selv at få sproglige forsinkelser/sproglige problemer børn med sociale/adfærdsmæssige problemer, har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer børn med forældre med lav socioøkonomisk status har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer Samlet set skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der påvirker børns sprogudvikling, og man skal være opmærksom på, at jo flere faktorer, der er til stede, som kan påvirke barnets sprogudvikling negativt, jo større risiko er der for, at barnet har brug for sproglig støtte. 7

8 Praksis I praksis er det op til det enkelte dagtilbud at aftale og planlægge procedurer for, hvordan man vil observere det enkelte barn, og hvordan man sikrer sig, at man tager stilling til det enkelte barns/alle børns sprogstatus. Det er således vigtigt, at hvert enkelt dagtilbud aftaler, hvordan, hvornår og med hvilken hyppighed man vil gennemgå børnenes sproglige udvikling og tager beslutning om, hvilke børn der skal sprogvurderes. 2. Typer af sprogvurdering Det er vanskeligt på baggrund af enkeltstående faktorer at bedømme børns sproglige udvikling (se afsnittet om Risikofaktorer), og derfor er mere formelle sprogvurderinger et centralt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der findes imidlertid flere typer af sprogvurderingsredskaber og for at skabe en bedre baggrund for pædagogernes arbejde med sprogvurdering gennemgås i det følgende forskellige typer af sprogvurdering og nogle af de metodiske overvejelser og valg, der ligger bag dem. Hvorfor sprogvurderer man børn? Man vurderer overordnet børns sproglige udvikling af tre grunde: for at finde børn, der har sproglige problemer via en screening for at afdække børns sproglige kompetencer mere deltaljeret som grundlag for en målrettet sprogpædagogisk indsats for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats Man kan altså lave et sprogvurderingsmateriale, der kun har til hensigt at identificere de børn, der har sproglige problemer en egentlig screening, for derefter at iværksætte en nærmere udredning af, hvad de sproglige vanskeligheder består i. Man kan også vurdere børn med henblik på at beskrive mere præcist, hvordan de behersker forskellige typer af sproglige kompetencer. Endelig kan man ønske at vurdere, hvordan en given sprogpædagogisk indsats har virker på det enkelte barn i forhold til nogle specifikke sproglige kompetencer. Man vil, alt efter hvad man ønsker at vurdere, udvikle og anvende sprogvurderingsmaterialer forskelligt, som beskrevet nedenfor. Derudover vil man vurdere barnets sproglige udvikling forskelligt alt efter om man screener og afdækker eller undersøger en eventuel 8

9 effekt af en indsats. I de første tilfælde holder man barnets kompetencer op imod den alderssvarende udvikling hos andre børn, og i det sidste tilfælde sammenligner man barnets egne kompetencer før og efter en indsats. Det vil sige, at man kan vurdere et barns sproglige udvikling på to måder: Barnet vurderes i forhold til andre børns aldersvarende udvikling Barnet vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling Begge typer af vurderinger er relevante. Den første type vil man typisk anvende til enten at finde ud af, om barnet har brug for støtte til sin sproglige udvikling eller for at finde ud, hvordan barnet udvikler sig i forhold til sine jævnaldrende (screening), mens man typisk vil bruge den sidste form for vurdering i forbindelse med evalueringen af en sprogpædagogisk indsats. Det kan både være i forhold til en generel og en fokuseret indsats. Der er udviklet forskellige testtyper. Hvilken form for test eller vurdering man vil anvende afhænger af formålet med sprogvurderingen. Der skelnes overordnet mellem følgende tre former for test: Standardiserede, normrefererede test Kriteriebaserede test Observation Standardiserede, normrefererede test Standardiserede test er baseret på stikprøver at et testinstrument er standardiseret betyder således, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Denne testtype er desuden normrefereret, hvilket vil sige, at den vurderer det enkelte barns sproglige udvikling ud fra normen for hvad der en (empirisk baseret) normal aldersvarende udvikling. Denne form for test regnes for at være den mest valide, dvs. den mest sikre test. Testen er dog baseret på et øjebliksbillede af barnet, og resultatet påvirkes af, hvordan testen konkret udføres. Derudover vurderer testen ikke sproget sådan som det udfolder sig i en naturlig sproglig kontekst. Dette kan man dog kompensere for ved at tilføje standardiserede tjeklister. Standardiserede tjeklister anvendes til at registrere børns sproglige færdigheder, sådan som de udfolder sig i de naturlige omgivelser. Disse kan også udfyldes af forældrene. Standardiserede, normrefererede test kan anvendes til screening, men er også velegnede til at beskrive børns sproglige kompetencer detaljeret med henblik på at planlægge målrettede sprogpædagogiske indsatser. De kan tillige bruges til for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats, men de vil være et tungt redskab at anvende i den daglige evaluering af det sprogpædagogiske arbejde. Socialministeriet sprogvurderingsmateriale består af standardiserede, normrefererede test, som også gør brug af standardiserede tjeklister. 9

10 Kriteriebaserede test Observationer Kriteriebaserede test vurderer, om det enkelte barn har tilegnet sig bestemte sproglige kompetencer, og er derfor mest velegnede til at følge op på effekten af indsatser. Kriteriebaserede test sammenligner ikke børn med hinanden, men vurderer kun det enkelte barn, enten dets aktuelle sproglige færdigheder eller udviklingen af disse over tid. Da denne type sprogvurdering ikke sammenligner børnene kan den ikke bruges til screening. Kriteriebaserede test har i stedet den fordel, at de er mere fleksible, fordi de ikke udføres efter formelle regler. Brugen af denne type test kan dog også være formaliseret ved at indeholde anvisninger på, hvordan de skal anvendes. TRAS er et eksempel på en formelt kriteriebaserede test. Observation er en anden metode til at registrere, om et barn over tid udvikler sproglige kompetencer på baggrund af en sprogpædagogisk indsats. Observation kan ikke anvendes til screening eller til at afdække et barns sproglige kompetencer, men kan udelukkende bruges til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig. Der er ikke nogen sprogvurderingsmetoder, der kan give et sikkert og fuldstændig billede af børns sproglige kompetencer. Ingen test måler alle kompetencer, og de vil alle være påvirket af børnenes dagsform og den, der udfører testen. Fordelen ved de mere standardiserede test er, at man forholdsvis præcist ved hvad der måles, hvordan det måles og ud fra hvilke normer (den aldersvarende udvikling). Lovgrundlag Ifølge dagtilbudsloven skal børn sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering og alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes, ligesom alle børn, der ikke er i dagtilbud, skal. De enkelte dagtilbud og skoler kan selv vælge, hvilket sprogvurderingsmateriale, de ønsker at anvende, men socialministeriets nye materiale Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen er, som navnet siger, lavet, så det både kan anvendes i dagtilbuddet ved 3 år, før skolestart og i børnehaveklassen og det giver derfor mulighed for at følge børnenes sproglige udvikling fra barnet er tre år til det går i børnehaveklassen. I det følgende afsnit beskrives det nye sprogvurderingsmateriale nærmere. 10

11 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale I det følgende gennemgås Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen med henblik på at give en kort introduktion til og et summarisk overblik over materialet. For en mere udførlig introduktion henvises til Vejledningen til sprogvurderingsmaterialet, som kan findes på www. sprogpakken.dk. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale er et normrefereret, standardiseret sprogvurderingsmateriale. At det er normrefereret betyder, at det vurderer, om barnet har et alderssvarende sprog ved at sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder og af samme køn. At det er standardiseret betyder, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Det er meget afgørende for vurderingens pålidelighed, at vejledningen og instruktionen på registreringsarkene følges nøje - følgende korte overblik kan ikke erstatte vejledningen. Opbygning Sprogvurdering gennemføres både af forældre og pædagoger eller børnehaveklasseledere, og selve sprogvurderingsmaterialet er lavet i 3 udgaver (til 3-årige, til børn inden skolestart og til børnehaveklassen), og det består af følgende: Registreringsark - til forældre og pædagoger/børnehaveklasseledere Materiale til den del af vurderingen, som skal laves sammen med barnet Derudover er der informationsbreve til forældrene, en vejledning, et støtte- og et inspirationsmateriale og særlige registreringsark, som skal bruges, hvis forældrene ikke udfylder forældreskemaet, Der er desuden særlige procedurer i forhold til tosprogede, hvis ingen af forældrene behersker dansk, og der er en særlig klassetest til børnehaveklassen. Registreringerne fra sprogvurderingen på Registeringsarket skal lægges ind i et it-system, som beregner barnets sproglige profil og placerer barnet i en af tre følgende indsatsgrupper: Særlig indsats (5%) Fokuseret indsats (5-15 %) Generel indsats (85%) 11

12 Indsatgrupperne angiver, hvilken sprogpædagogisk indsats, der efterfølgende anbefales: Særlig indsats: Det anbefales, at dagtilbuddet henviser disse børn til nærmere talepædagogisk udredning. Fokuseret indsats: Det anbefales, at denne gruppe af børn modtager en målrettet sproglig indsats i dagtilbuddet. Generel indsats: Disse børn vurderes til at have et alderssvarende sprog, men det anbefales, at de tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats Børns sprog vurderes ud fra generelle sproglige dimensioner, som har betydning for udviklingen af talesproget læse- og skriveforudsætninger De sproglige dimensioner der vurderes er: Produktivt talesprog: talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til ordforråd, grammatiske former (ords endelser og sætningsopbygning) og narrative former (at kunne fortælle historier). Der måles også på de 3-åriges udtale af sproglyde. Receptivt talesprog: den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords betydning i sig selv og i forskellige sammenhænge). Lydlig opmærksomhed: evnen til at afkode sprogets lyde, som peger frem mod senere afkodningsfærdigheder i forhold til læsning. Denne dimension inkluderer derfor også kendskab til bogstavernes lyde, navne og udseende og evnen til at identificere skrevne ord. Kommunikative kompetencer: færdigheder mht. at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre (som at stille spørgsmål, at fastholde et emne, give plads til at andre kan komme til orde). Sprogvurderingsmaterialet vurderer sproglige kompetencer, der er målrettet udvikling af talesproget og læse- og skriveforudsætninger, fordi det har betydning for børns senere læsekompetencer. Læsekompetencer deles op i: Afkodning Læseforståelse 12

13 Afkodning er færdigheden i at forbinde bogstav og lyd (ordblinde har især vanskeligt ved dette). Det er denne kompetence, der er særligt fokus på, når man tester den lydlige opmærksomhed. Læseforståelse handler om evnen til forstå indholdet i en tekst. Denne evne afhænger af ordforråd, forståelse af grammatiske former og narrative sammenhænge. Derfor hænger både undersøgelsen af produktivt og receptivt talesprog sammen med den senere læseforståelse. Samlet set er sprogvurderingsmaterialet således målrettet til at teste de kompetencer, der er centrale for børns læsning. Derudover tester det børns kommunikative evner i forhold til deres sociale kompetencer og evner til at samarbejde. I forhold til hver af de generelle dimensioner testes mere konkrete sproglige færdigheder i de enkelte tests. Nogle dele foretages af forældrene andre af pædagogen eller børnehaveklasselederen. Det er en stor styrke at bruge forældrene i sprogvurderingen, fordi forældrenes viden om deres børns sprog er bredere end pædagogens, i og med at de er sammen med deres børn i mange forskellige sammenhænge. Forældredelen består desuden af standardiserede tjeklister, som gør det muligt i højere grad at vurdere børnenes sproglige kompetencer i deres naturlige omgivelser. Standardiserede tjeklister bruges også i vurderingen af kommunikative kompetencer. Hvis forældrene ikke kan dansk udfylder pædagogen eller børnehaveklasselederen forældredelen. I forhold til de kommunikative kompetencer er det nødvendigt, at det er en pædagog eller en børnehaveklasseleder, der kender barnet, som udfylder skemaet. I forhold de resterende test, som pædagogen eller børnehaveklasselederen skal lave med barnet, behøver pædagogen eller børnehaveklasselederen ikke at have kendskab til barnet. Nedenfor listes de konkrete sproglige elementer, som testes og det angives af hvem og hvorvidt barnet deltager i registreringen eller om den foretages uden barnet (se også oversigtsmodel i Sprogvurdering visuel tekst ): Produktivt talesprog (forældre uden barnets deltagelse) Ordforråd Ords endelser Sproglig kompleksitet (sætningsopbygning, kun 3-årige) Produktivt talesprog (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Historiefortælling Udtale af sproglyde (kun 3-årige) 13

14 Lydlig opmærksomhed (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Rim Skelnen af sproglyde Bogstavkendskab Hurtig navngivning (kun inden skolestart og børnehaveklasse) Kommunikative kompetencer (pædagogen/børnehaveklasselederen uden barnets deltagelse) Kommunikative strategier Kompensatoriske strategier (hvad gør barnet, når der er noget sprogligt, som det ikke forstår) Særligt om tosprogede Tosprogede vurderes i udgangspunktet som etsprogede, men der er en særlig test til tosprogede børn, som skal udfyldes i samarbejde med barnets forældre, hvis barnet fremstår som sprogligt forsinket (hvis barnet placeres i særlig eller fokuseret indsats). Denne test vurderer om barnets ordforråd er aldersvarende ved at inddrage barnets ordforråd på dets modersmål. Hvis barnet har et aldersvarende ordforråd på modersmålet og dansk tilsammen er det en indikation på, at barnet ikke har sproglige problemer, men kun er forsinket i sin udvikling af dansk. Resultat af sprogvurderingen sproglig profil Resultatet af sprogvurderingen udregnes som sagt i et it-system, som viser det enkelte barns resultatet i form af en sproglig profil, der angiver barnets niveau i forhold til de fire omtalte sproglige dimensioner (produktivt og receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer), og den viser hvilken indsatgruppe, barnet er placeret i. Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten også oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Der kan desuden laves rapporter for den samlede børnegruppe. 14

15 Afsluttende om sprogvurderingen En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau. Barnets har naturligvis en masse andre kompetencer og barnets samlede score fortæller kun noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der vurderes. Det er også vigtigt at have for øje, at et barn ikke kan dumpe i en sprogvurdering. Resultatet af en sprogvurdering har til formål at vise, om et barn har samme sproglige niveau som sine jævnaldrene, eller om barnet har brug for hjælp til at nå det samme sproglige niveau. Det kan være svært ikke at hjælpe barnet i sprogvurderingssituationen. Som voksen kan man have en fornemmelse af, at barnet vil kunne løse en opgave, hvis man fx giver et ekstra stikord. Det er imidlertid meget vigtigt ikke at hjælpe barnet, for det vil give et fejlagtigt resultat, og det er ikke til glæde for barnet. Det handler ikke om at få en høj score, men om at få en retvisende score. Derfor er det vigtigt at læse vejledningen og instruktionerne i registreringsarkene grundigt, inden man går i gang med sprogvurderingen. Endelig er det vigtigt at inddrage forældrene og informere dem igennem hele processen. Hvis det pædagogiske personale mener, at et barn skal sprogvurderes har forældrene pligt til at lade barnet sprogvurderer. Sprogvurdering er således ikke længere, som det var før, et tilbud til forældrene. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at tale med forældrene om, hvorfor et barn skal sprogvurderes og det er vigtigt at inddrage forældrene i det videre sprogpædagogiske arbejde. Referencer: Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse (www.sprogpakken.dk) Socialministeriet (2011): Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (www.sprogpakken.dk) 15

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat

13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud,

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske

Læs mere

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team

skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team Faktuelle oplysninger: Barnets navn: Barnets Cpr.nr.: Dagtilbud: Skoledistrikt: Ved indskrivning

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse

Læs mere

Sprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010

Sprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 Sprogvurdering & Sprogindsatser Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 1 Intentioner Ændring af Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Al lovgivning om sprogvurdering og sprogindsatser er samlet i Dagtilbudsloven

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-04-2008 Dato: 31-03-2008 Sag nr.: BSU 53 Sagsbehandler: Lise Nørnberg Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning

Læs mere

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet Den overordnede proces Familieministeriets sprogvurderingsmateriale Rune Nørgaard Jørgensen Fuldmægtig, Center for Børnesprog rune@sdu.dk Sprogvurderingsdag, Køge Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Forskningskortlægning

Forskningskortlægning Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning... 1 1 Overordnet introduktion... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Konceptet bag Sprogpakken...

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale Støttemateriale Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende redskabet til sprogvurdering 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af redskabet til sprogvurdering

Læs mere

Velkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde

Velkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde Et af vores store ønsker i klyngen er at få indrettet et legetek. Et legetek er et rum/ lokale, hvor man kan komme med en lille gruppe børn og lege forskellige sproglege, eller man kan låne sprogmateriale

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Mål og dataindsamling i dagtilbud Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Det fortæller vi om Mål og data i dagtilbud Sprogvurderinger som redskab Pilotprojekt i Grenåvej

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

3. Sprogvurdering af 3 årige og 5 årige... 9 3.1. Handleplaner... 9

3. Sprogvurdering af 3 årige og 5 årige... 9 3.1. Handleplaner... 9 Sprogindsats for 0-6 årige Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 1 2 Sprogindsats for 0-6 årige - Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 Indhold 1. Indledning... 5 2. Lovgivning...

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6 Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Mikro Værkstedet udvikler pædagogiske it-produkter til den skandinaviske undervisningsverden medudvikler af materialet Sprogvurderingsmateriale

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere