Indhold. Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Transkript

1 Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Læseprojektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Evaluering af indsatsen i skoleåret Følgegruppens anbefalinger for De deltagende skolers rapporter med bilag EUD, Aarhus tekniske Skole EUD, Århus Købmandsskole, Sønderhøj SOSU, Social- og Sundhedsskolen i Århus HHX, Århus Købmandsskole, Viby HHX, Århus Købmandsskole, Vejlby HTX, Aarhus tekniske Skole, alle afdelinger Aarhus Katedralskole Langkær Gymnasium og HF Viby Amtsgymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Århus Statsgymnasium Risskov Gymnasium 7 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og Center for Undervisning 8 Fælles materiale brugt i skoleårene Fælles materiale 10 Bilag til Rapporten: 1. Program for Evalueringskonferencen Referat fra Evalueringskonferencen Kommissorium for Følgegruppen marts Følgegruppen v. Ruth Jensen

2 Læsning hos unge på ungdomsuddannelserne Baggrund for læseprojektet Projektet blev iværksat som forsøg under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret med fokus på de unges læsefærdigheder og afsluttede sit femte år i juni Antallet af institutioner, der er med i projektet er øget, så de fleste ungdomsuddannelser i Århus-området er med i større eller mindre grad. Baggrunden for projektet var de danske og internationale undersøgelser, der påpegede, at både danske børn, unge og også voksne synes at være dårligere læsere end tilsvarende grupper i de lande vi normalt sammenligner os med. En tidligere, lokal Århus-undersøgelse i folkeskolen viste, at de dygtige læsere tilsyneladende var blevet middelgode læsere, hvilket betød, at det generelle niveau var dalet. Det smittede naturligvis af op ad i systemet til ungdomsuddannelserne, hvor det viste sig, at overraskende mange elever, også på de gymnasiale uddannelser, læste langsomt og usikkert. Denne viden inspirerede til samarbejdet om læseprojektet, som er etableret på ungdomsuddannelserne i Århus-området i perioden Med hensyn til folkeskoleområdet har Århus Byråd besluttet at læseprøve elever på 3. klassetrin og 8. klassetrin hvert andet år. Prøven på 8. klassetrin blev gennemført for første gang i september Prøven omfatter opgaver i punktlæsning, intensiv læsning af ældre avistekst, vurdering af elevernes læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst samt spørgsmål om elevernes læsevaner. Det bliver spændende at se, om der kan spores en øget effekt hos de unge, som er begyndt en ungdomsuddannelse i august 2007, og som var blandt de første, der blev læsetestet i 8. klasse. Vi ser stadig, at eleverne gør store fremskridt i læsehastighed og læsesikkerhed i forbindelse med læsekurserne på skolerne, så vi får flere hurtige læsere og flere gode normale læsere. Den fælles ambition synes således at være på vej til at lykkes mht at højne læsesikkerheden hos de normalt-læsende elever, som er langsomme og usikre læsere, men som ikke har dyslektiske problemer. Vi understreger derfor endnu engang, at elever med ordblindeproblemer og andre indlæringsvanskeligheder ikke er målgruppe for dette projekt. De skal stadig vurderes individuelt og tilbydes særlig hjælp via læsevejlederne. 2

3 2. Organisering af projektet Uddannelsesrådet nedsatte i foråret 2004 en permanent Følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommune og Århus Amt. Følgegruppen er fortsat efter nedlæggelsen af Århus Amt og har fortsat til opgave at organisere samarbejdet, inspirere og evaluere projektet. Følgegruppen arbejder inden for rammerne af et kommissorium vedtaget i Uddannelsesrådet for Århus-området. (Se bilag 2) Følgegruppen har følgende opgaver: Følge og evaluere projektet Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne med bl. a. fælles læsetests og opfølgning. Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne og evt. i folkeskolen, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Holde lederne orienteret om udviklingen på området, så de kan træffe velunderbyggede og informerede beslutninger på området. Være ansvarlig for at fremlægge årets resultater en gang om året. Følgegruppen holder mindst to møder om året. Succéskriterier: At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne. At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. Medlemmer af Følgegruppen: Institution Medlemmer Aarhus tekniske Skole Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX Århus Købmandsskole Bente Lauridsen*, Mads Vestager, HG; Annette Düring, HHX Alment Gymnasium Kirsten Carstensen, Risskov Gymnasium; Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF; Viby Gymnasium og HF; Dorthe Antonsen, Århus Statsgymnasium; Birthe Marie Lund, Odder Gymnasium. SOSU, Århus Hanne Marie Nielsen Århus Kommunes Bibl. Anne Mulvad deltager efter aftale VUC Århus Maren Mette Bønløkke Koordinator Ruth Jensen, Langkær Gymnasium og HF Århus Kommune Tine Nørregaard Jacobsen * Bente Lauridsen er Formand for Følgegruppen og har ansvaret for sekretariatsfunktionen. 3

4 Følgegruppen har udsendt følgende til gennemførelse i skoleåret : Et fælles materiale til brug på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Et fælles testmateriale til brug på de gymnasiale uddannelser. En vejledende gennemførelsesplan for skoleåret Forslag til initiativer i samarbejdet Oprettet en blog for læsesamarbejdet. 3. Fælles mål Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne om fælles læsetests, fælles opfølgningsstrategier har følgende formål: Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Skabe større bevidsthed om sprogets strukturer og regler, herunder grammatik. I det almene gymnasium sker dette i arbejdet med Almen Sprogforståelse. Motivere eleverne til at gøre læsning og gode læsefærdigheder til deres eget projekt, så de oplever både gevinsten ved og nødvendigheden af at være sikre læsere. Forbedre elevernes læsefærdigheder, så de bliver hurtigere og sikrere læsere med en bedre forståelse. Motivere elever og faglærere til at arbejde bevidst med faglige læsningsstrategier. Blive bedre til at tydeliggøre krav og forventninger til læse- og formuleringsfærdigheder på det pågældende niveau. Vi tester for at blive klogere på, hvad vi gør efter testen med ALLE elever. Det vil sige, der er mere fokus på opfølgningen end på selve testen. Vi tester for at kunne lægge en hensigtsmæssig strategi for læsearbejdet. Vigtige indsatsområder er: o hurtiglæsning og forståelse o ordforståelse o forforståelse o faglig læsning 4

5 4. Evaluering af indsatsen i skoleåret Rapporterne fra de enkelte forløb i pilotprojektet viser både fælles erfaringer og fælles konklusioner såvel som de individuelle erfaringer og konklusioner, som kan læses i rapporterne. De væsentligste fælles erfaringer og konklusioner er: Trods stigningen i antallet af elever med normal læsesikkerhed, viser testene, at alle deltagende skoler stadig har mange langsomme læsere (mellem 1/4 2/3). Flest på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og færrest på de gymnasiale uddannelser. Opfølgning, undervisning og træning virker og giver meget positive fremskridt i læsehastighed og sikkerhed. Læseprojektet skal så hurtigt som muligt integreres i den daglige undervisning og gennemføres i et samarbejde mellem faglærerne og vejlederne. Dette er allerede ved at ske på nogle skoler, hvor læsetests og læsekurser er en integreret del af introduktionsforløbet og grundforløbet. Vidensdeling og efteruddannelse i faglig læsning af de deltagende lærere og vejledere er vigtig. De fleste elever er testet og undervist i hurtiglæsning og læsestrategier og en del lærere og elever er undervist i faglig læsning. Det er nødvendigt, at de opnåede færdigheder skal vedligeholdes i hele skoleforløbet for at have langtidseffekt. Målsætningen med at få alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger til at deltage fra skoleåret er det ikke lykkedes at opfylde fuldt ud. Målsætningen om at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse har kun været indirekte og uformelt opfyldt via rapporten og dialogen i forskellige fora. Der har ikke været systematisk samarbejdet med Århus Skolevæsen om videreudvikling af læsestrategier i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 5

6 5. Følgegruppens fremadrettede anbefalinger for Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge indstillede og fik vedtaget følgende anbefalinger i Uddannelsesrådet i Århus-området på mødet i juni Anbefalinger som sikrer det fortsatte arbejde med de tiltag som er sat i gang. Læseprojektet forsættes i skoleåret , og der arbejdes stadig på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af de gymnasiale ungdomsuddannelsers tilbud til de nye elever. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra nu af. Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og læsevejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen skal fortsat være i dialog med folkeskolen om læsetræning og læseopmærksomhed. Se også Århus Kommunes Læsestrategi for 0-18 år. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Det anbefales at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i præsentationskurser. Anbefalinger som vedrører strategiske fokuspunkter i arbejdet i skoleåret Følgegruppen indstiller følgende særlige fokuspunkter for arbejdet næste år: Læsning og unge med anden etnisk baggrund Faglig læsning i alle ungdomsuddannelser Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. 6

7 6. De deltagende skolers rapporter med bilag Aarhus tekniske Skole, Erhvervsuddannelserne (eud), Anders Harbo Andersen Læserapport fra EUD (AtS) for året I. Læsevejlederafdeling 7 II. Læsevejlederopgaver på AtS 8 III. Læsevejledernetværk på EUD 8 IV. Voksenvejledernetværk - ØKC 9 V. Resultater af indsatsen -hvad virker? 10 VI. Fremadrettede anbefalinger: Hvad gør vi nu? 11 Læsevejlederafdeling Læsevejlederne etableres som en selvstændig afdeling med en leder og 5 fastansatte undervisere den under uddannelseschef Ib Kronborg. Hidtil er læsevejlederopgaverne blevet varetaget af en FVU-leder og et antal FVU-timelærere med reference til skolens pædagogiske udviklingsafdeling - tidligere vicedirektør og nuværende direktør Annette Lauridsen. De primære opgaver for læsevejlederafdelingen er: at forestå screening i dansk og matematik at sagsbehandle på de henvendelser, der kommer til læsevejlederne på AtS at vejlede til undervisning i de basale fag som dansk og matematik at forestå undervisning i form af FVU-læsning og FVU-matematik at afdække og dokumentere behov for SPS støtte (bl.a. i form af ordblinderygsæk). Det er en skolepolitik på AtS, at alle screenes i dansk og matematik ved start af grundforløbene. Det er lærerne på de enkelte afdelinger/hold, som afholder screeningen, men læsevejlederne retter opgaverne og giver tilbagemelding til alle. Efterfølgende vejledes elever med behov for at styrke de basale færdigheder i dansk og matematik til undervisning i FVU-læsning og FVU-matematik. 7

8 Læsevejlederopgaver på AtS Læsevejlederopgaver: at planlægge, koordinere og styre skolens læseindsats i samarbejde med relevante aktører at varetage forskellige vejlederroller og funktioner at anvende relevante strategier i forhold til forskellige elev- og lærerkulturer at vejlede faglærere om fagintegreret læse- og skriveundervisning at vejlede elever om studieteknik at tilrettelægge og følge op på test at anvende metoder til evaluering og kvalitetssikring at vejlede om specialpædagogisk støtte, andre støttemuligheder og kompenserende hjælpemidler at indgå i netværksarbejde i forhold til læsevejledere i uddannelser på andre skoler at afklare behov for undervisning i læsning, skrivning og matematik (FVU) inden uddannelsesstart, så eleven er bedre rustet inden uddannelsen påbegyndes at tilbyde undervisning i dansk og matematik (FVU) til alle i målgruppen at gennemfører screening ved studiestart (RKV), så elever der har læse-, skrive- og matematikvanskeligheder hurtigt får hjælp at afholde SPS-screening for ordblinde og give hjælp til it-rygsækken at give hjælp og støtte i læseværksteder til lektier og opgaveskrivning at give elever med læse-, skrive- og matematikvanskeligheder hjælp og støtte, når problemer opstår, de kan møde op i træffetiden eller på de fortløbende hold at der tilbydes kontakt til en læsevejleder alle hverdage pr telefon eller ved at man møde fysisk frem på en af de udmeldte adresser og tidspunkter. FVU som undervisningsværktøj: at planlægge og afholde læse-, skrive- og matematikundervisning (FVU forløb) for deltagere på EUD ud over og efter den ordinære undervisning samt i praktikperioder. at give tryghed og støtte i uddannelsen via FVU: - FVU-læreren har fokus på den enkelte og kender den enkeltes læse-, skrive- og matematikvanskeligheder - elever ved, at de kan få den nødvendige hjælp og de kender FVU-læreren - hvert trin i FVU kan afsluttes med en prøve Læsevejledernetværk på EUD Læseindsatsen er en opfølgning på regeringens målsætning om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Indsatsen indgår dermed som et naturligt led i skolens samlede indsats for øget gennemførelse. Over en tre-årig periode har regeringen afsat 20 mil. kr. til uddannelse på hver skole af mindst 1 læsevejleder med læsevejlederuddannelse svarende til ½ PD. For at etablere en nationale handlingsplan for læsning, er der påbegyndt et udviklingsprojekter til styrkelse af læse- og skrivekompetencerne på EUD området (ErhvervsUDdannelserne; - tekniske-, handels-, SOSU- og landbrugsskoler). Der er bevilliget midler til dette arbejde i

9 Her deltager Aarhus tekniske Skole som spydspidsskole sammen med: IBC - Kolding-Fredericia-Middelfart Dalum Landbrugsskole (Odense) Selandia (Slagelse) SOSU-nord (Aalborg) Opgaven er at få igangsat en læsevejlederuddannelse, at der på alle EUD skoler kan/bør være 1-6 læsevejledere, og at etablere et netværk for læsevejlederne i hver region. Herudover arbejdes der i to underprojekter med at afdække eksisterende test- og screeningsmaterialer 1 samt afdækning af hvilke undervisningsmidler der er til målgrupperne på EUD. Efterfølgende skal der i et nyt projekt udvikles undervisningsmateriale, som kan anvendes i forhold til målgruppen. Det vil også blive vurderet, om der findes tilstrækkelige og anvendelige test- og screeningsmaterialer til den individuelle kompetenceafklaring (IKV) på grundforløbene til EUD. Voksenvejledernetværk - ØKC Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen (Voksenerhvervsuddannelse): Der er afsat ekstra 2 mia. kr. til: De basale kundskaber skal forbedres fra til årlige deltagere i FVU (læse, stave, regne). Pulje på 1 mia. kr. til erhvervsrettet VEU: Øget anerkendelse af realkompetencer. Bedre tilbud til tosprogede. Bedre tilbud til videregående niveau. Flere voksenlærlinge og jobrotation. Bedre vejledning og rådgivning. Uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere i netværket, som tilsammen har en meget bred kontaktflade til borgere og virksomheder i det centrale Østjylland. De enkelte institutioner og samarbejdspartnere har hver for sig udviklet forskellige metoder i deres vejledning, opsøgende arbejde og rådgivning, og har deres spidskompetencer inden for forskellige felter fra højeffektiv virksomhedskontakt til samtaler med mennesker, der ikke er vant til at trække på uddannelsessystemet. Sigtet med netværket er at bygge på uddannelsesinstitutioners og samarbejdspartnernes forskellige styrker indenfor vejledning, opsøgende arbejde og rådgivning til at motivere og igangsætte så mange virksomheder og borgere som muligt med kompetenceudvikling. Strategien er at bruge de metoder og videreudvikle de relationer, der giver størst mulig effekt i forhold til indsatsen vel vidende, at uanset tilgang, er det ressourcekrævende at nå målgrupperne. Tanken bag er, at jo flere mennesker med behov for FVU, jo flere uddannelsesuvante og jo flere små og mellemstore virksomheder, der kommer i gang med kompetenceudvikling, des mere øges 1 Oversigt over tilgængelig test- og screeningsmateriale se det vedhæftede regneark. 9

10 accepten, kendskabet til mulighederne og des flere gode historier, kommer der i omløb. Det vil gøre det nemmere efterhånden at etablere kontakt og dialog med de sværest tilgængelige dele af målgrupperne. Samarbejdspartnere i Østjysk kompetence Center - (ØKC): Aarhus tekniske Skole - AtS - Centerleder Voksen UddannelsesCenter Århus - (VUC) Århus Købmandsskole - ÅKS Social og SundhedsUddannelsen i Århus - SOSU Frit Oplysningsforbund Århus - FO Handelsskolen og VUC i Skanderborg - EDUCTOR Resultater af indsatsen - hvad virker? Læsevejlederne har daglig åbningstid med træffetider og læseværksteder på AtS. Samtidig er vi meget synlige på skolens hjemmeside. Tilsammen gør det, at vi får mange henvendelser og vejledningsopgaver med ønsker om test (afklaring) og undervisning (FVU). Screening af elever ved optag på grundforløb: Det er stadig vores vurdering at ca. 1/5 del af eleverne der starter på grundforløbet (EUD), har behov for at få forbedret deres basale færdigheder i dansk og matematik. Meget få vælger dog at benytte sig at de eksisterende tilbud om FVU-læsning og FVU-matematik. Der har i 2007 været et særligt behov for flere har ønsket at følge faget FVU-matematik. Det kan skyldes, at der er et krav om at man består matematik ved afslutningen på grundforløbet for at kunne gå videre i uddannelsen. Undervisning - FVU At flere ikke vælger at følge FVU trods anbefalinger (vejledning) til det, mener vi er begrundet i, at tidspunktet for undervisning skal ligge uden for og efter den almindelige undervisningstid på EUD. FVU er ikke en integreret del af EUD, men et tilbud ud over EUD. FVU konceptet er meget velegnet til at afhjælpe de vanskeligheder, eleverne har med at klare læsning og skriftlig fremstilling i uddannelsen. Undervisningen kan foregå på holdstørrelser med få deltagere (8-11 deltagere) og planlægningen af undervisning tager udgangspunkt i deltagernes hverdagstekster f.eks. det aktuelle pensum i uddannelsen. FVU i praktiktiden Der er en stigende tendens til at flere og flere vælger at følge FVU i deres praktikperioder. Det lykkes ofte at få praktikmesteren med på en aftale om, at eleven kan få fri en ½ dag eller mere om ugen til at følge FVU på AtS. Disse forløb er oftest meget vellykkede, idet eleverne med en opbakning fra mester og uden ret megen anden teori, bliver mere motiveret for at arbejde med dansk- eller matematikfaglige emner med det formål at klare sig bedre i uddannelsen. FVU inden start på EUD Vi får et stigende antal deltagere til FVU af elever, som endnu ikke er påbegyndt en uddannelse på AtS. Det er dels elever, som selv har erkendt, at de ikke er parate til at påbegynde en faglig uddannelse. Der er bl. a. elever, som henvises af EGU, UUU(3U), 3F, jobcentre og andre 10

11 vejledningsorganisationer, som vi tester og laver en udredning på. Efterfølgende trinplaceres de til FVU, som de følger i kortere eller længere perioder ofte flere dage om ugen. Screening og FVU på ÅKS Århus Købmandsskole benytter screening i dansk til niveaudeling af elever når nye klasser etableres. FVU benyttes til voksenelever løbende over hele året. SOSU-Århus I de lønnede praktikperioder benytter flere elever sig af FVU på Aarhus tekniske Skole. Der har været en rigtig god tilslutning til disse forløb i såvel dansk som matematik. Kommende SOSU-hjælpere, som har været på et 14 måneders forforløb, har også mulighed for at vælge FVU på AtS inden start på SOSU-hjælperuddannelsen. Det har været et succes forløb i marts og april måned Et tilsvarende forløb i 2008 er også aftalt. Fremadrettede anbefalinger: Hvad gør vi nu? EUD nu med læsevejledere Læsevejlederuddannelsen på EUD området starter i august måned på CVU erne i de forskellige regioner og byer. Der bevilliget midler til at alle EUD skoler kan få uddannet læsevejledere i de kommende år. Læs mere: Vi er som netop i færd med at etablere os i et læsevejledernetværk region Midtjylland. Det vil være et netværk, som vi vil benytte bl.a. til at få defineret nogle af de funktioner som læsevejlederne skal tage sig af på EUD området. Men selvfølgelig også som et netværk, hvor vi kan udveksle erfaringer med, hvad der virker og hvordan vi kan styrke de danskfaglige discipliner, når dansk som fag fjernes fra flere og flere uddannelser. Læsevejlederfunktionen på EUD området er tænkt som en stabsfunktion, hvor opgaven bliver, at få formuleret en skolepolitik for styrkelse af danskfaglige discipliner i de faglige uddannelser. Og i særlig grad i forhold til faglige uddannelser, som ikke har inkluderet dansk i uddannelsen. For yderligere information om læsevejlederopgaver på EUD og hvad der vil ske på området, se først i årsrapporten fra EUD om læsevejlederopgaver. FVU er stadig et godt redskab til afhjælpning af de problemer, som elever har med dansk og matematik. I løbet af 2009 vil der også blive mulighed for at vælge FVU-engelsk og FVU-IT. 11

12 Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelserne Sønderhøj Viby J Bodil Thomsen Ikke indsendt rapport for , men læsearbejdet fortsætter efter planen. Social og Sundhedsskolen i Århus Hanne Lisbeth Nielsen Der er ikke udfærdiget rapport fra skoleåret

13 Århus Købmandsskole HHX, Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Viemosevej Viby Annette Düring Anna-Lise Witt Evalueringsrapport for skoleåret Indledning Følgende evaluering indeholder indledningsvis en konklusion, der opsamler de erfaringer og resultater, der er opnået på hhx, Viby J. Dernæst følger en uddybende beskrivelse af læseprojektet, hvor fokus er på positive og negative erfaringer og resultater. Evalueringen indeholder ligeledes anbefalinger i forhold til det videre arbejde med læseprojektet, og afslutningsvis er årets screeningsopgørelse vedhæftet. 2. Konklusion Screeningen, der er blevet gennemført på 1. års eleverne med udgangspunkt i Følgegruppens materiale, fungerer hensigtsmæssigt, idet den synliggør: 1: hvilke elever der har dyslektiske problemer 2: hvilke elever der har almindelige læse-/skrivevanskeligheder. Således er der på baggrund af screeningen blevet tilrettelagt kompenserende undervisning, der i videst muligt omfang tager hensyn til elevernes individuelle behov. I den kompenserende undervisning har indgået undervisning i it-rygsækken, undervisning i brugen af softwareprogrammet CDORD5, grammatikundervisning og undervisning i forskellige teksttypers særlige kendetegn og koder. Som led i læseprojektet optræder faglig læsning. Implementeringen af dette er foregået - og foregår - trinvist. Pt. handler det om efteruddannelse af flere lærere, der på sigt kan bringe den faglige læsning ind i undervisningen. 13

14 3. Uddybende beskrivelse af læseprojektet på hhx, Viby J Screeningsmaterialet er et brugbart måle- og styringsredskab. Fx kan det nævnes, at hovedparten af de elever, der på baggrund af screeningen blev vurderet til at have læse- og/eller skrivevanskeligheder senere - på baggrund af deres skriftlige afleveringer i løbet af 1. semester også af deres faglærere blevet vurderet til at have læse- og/eller skrivevanskeligheder. Således afslører screeningen tidligt i ungdomsuddannelsesforløbet, hvilke elever der har læse- og/eller skrivevanskeligheder, arten af disse, og den kompenserende undervisning kan hermed relativt hurtigt sætte i gang, hvilket kan ses som en forebyggelse mod frafald. Dyslektikere Den kompenserende undervisning af dyslektikere fungerer tilfredsstillende, hvor især undervisningen i it-rygsækken viser sig at have en positiv effekt. Dog er der en tendens til, at elever, der føler sig usikre i anvendelse af it, ikke får det fulde udbytte af it-rygsækken. Timeantallet, der tildeles undervisning i brug af it-rygsækken, er således for disse elever ikke tilstrækkelig. Skrive- og/eller læsevanskeligheder Den kompenserende undervisning for elever med almindelige skrive- og/eller læsevanskeligheder har haft 2 fokusområder: Undervisning i CDORD5 og værkstedsundervisning. - om CDORD5 Hhx, Viby J har i løbet af indeværende skoleår installeret CDORD5 med henblik på at give elever med almindelige læse- og/eller skrivevanskeligheder mulighed for at anvende dette. Hvorledes og i hvilket omfang, eleverne anvender programmerne er individuelt afhængig af deres behov, men især oplæsningsprogrammerne har appel. Eleverne anvender bl.a. oplæsningsprogrammerne til oplæsning af egne tekster, hvorved nogle af deres sproglige fejl afsløres. Ligeledes er der afholdt kursus i brugen af CDORD5 for interesserede sproglærere. Fremmedsprogslærerne ser forskellige muligheder i oplæsningsprogrammerne, men brugen af CDORD5 i fremmedsprogsundervisningen må pt. siges at være i sin vorden. I hvilke sammenhænge fremmedsprogslærerne kommer til at bruge programmerne er således for tidligt at udtale sig om. - om værkstedsundervisning Værkstedsundervisningen betragter vi som en halv succes. Positivt kan siges, at placeringen af værkstedsundervisningen: første to lektioner en gang om ugen, hvor de øvrige elever ikke er mødt, er hensigtsmæssig, da de elever, der deltager i værkstedsundervisningen, ikke går glip af den faglige 14

15 undervisning. Ligeledes har vi med denne model undgået placering af værkstedsundervisningen i de sene eftermiddagstimer, hvor erfaringer viser, at fremmødet er særdeles lavt, hvis ikke eleverne helt udebliver. Positivt kan siges, at en stor del af de elever, der har deltaget i værkstedstimerne har haft nytte af undervisningen, især når de oplever, at undervisningen er tilpasset deres individuelle behov. Negativt kan vi konstatere, at flere elever ikke møder op trods gentagne indkaldelser og påmindelser. Negativt kan også konstateres, at mængden af elever, der har behov for kompenserende undervisning ca. 30 er for stor i forhold til de resurser, vi pt. opererer med til den kompenserende undervisning. 4. Faglig læsning På hhx, Viby J arbejdes der med faglig læsning som en videreudvikling af undervisningen i grundlæggende læseteknikker. Målsætningen er, at den faglige læsning som minimum skal integreres i undervisningen i studieretningsfagene. For at indfri målsætningen har en række lærere deltaget i kursus om faglig læsning, og næste tiltag er et studiekredsforløb om faglig læsning med henblik på især at undersøge og arbejde med, hvorledes den faglige læsning inddrages i de økonomiske fag på hhx. 5. Fremadrettede anbefalinger: Hvad gør vi nu? 1. Fastholder screeningsmaterialet og gennemførelsen af screeningen af 1. års eleverne 2. Fortsætter med læsekurser (læsehastighedskursus og kursus i grundlæggende læseteknikker) i studiefagstimerne i grundforløbet 3. Arbejder videre med værkstedsundervisningen, men ønsker en lidt anderledes form, hvor eleverne i værkstedet ud over læsevejlederen kan møde faglærere og måske ældre elever fra fx 3. årgang, der kan give vejledning i forhold til konkrete faglige og/eller studietekniske problemer 4. Arbejder videre med faglig læsning med særligt fokus på, hvorledes faglig læsning kan anvendes i de økonomiske fag 5. Sætter fokus på elever med dansk som andet sprog og de særlige skrive- og/eller læsevanskeligheder, der i nogle tilfælde kendetegner denne elevgruppe. 15

16 5. Screeningsresultater Resultaterne kan ses i bilag 1. Anna-lise Witt og Annette Düring (Kontaktperson: Annette Düring, ring@aabc.dk, mobil: ) Bilag 1 Individuel opgave VI fejl 9-12 fejl fejl Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,13 1B , , ,71 1C , , ,63 1D , , ,63 1E , , ,45 1F , , ,48 1G , , ,13 1H , , ,25 Sum 107,00 249,00 42,97 96,00 249,00 38,55 46,00 249,00 18,47 Læsehastighed/Læsetid VI < 200 ord/min. 200 ord/min ord/min 240 ord/min. > Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,13 1B , , ,90 1C , , ,63 1D , , ,13 1E , , ,39 1F , , ,90 1G , , ,58 1H , , ,63 Sum 95,00 249,00 38,15 96,00 249,00 38,55 60,00 249,00 24,10 16

17 Forståelses-test VI rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , , , , ,06 1B , , , , ,06 1C , , , , , ,00 1D , , , , , ,25 1E , , , , , ,65 1F , , , , , ,28 1G , , , , , ,61 1H , , , , , ,38 Sum 0,00 249,00 0,00 3,00 249,00 1,20 2,00 249,00 0,80 15,00 249,00 6,02 77,00 249,00 30,92 152,00 249,00 61,04 Ordforklaring VI rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , , , , ,23 1B , , , , , ,90 1C , , , , , ,50 1D , , , , , ,88 1E , , , , , ,13 1F , , , , , ,00 1G , , , , , ,13 1H , , , , , ,63 Sum 10,00 249,00 4,02 18,00 249,00 7,23 35,00 249,00 14,06 70,00 249,00 28,11 84,00 249,00 33,73 32,00 249,00 12,85 Resume VI Ikke godkendt Ok Klasse Score Klasse % Score Klasse % 1A , ,77 1B , ,74 1C , ,38 1D , ,13 1E , ,74 1F , ,52 1G , ,52 1H , ,63 Sum 65,00 249,00 26,10 184,00 249,00 73,90 HHX, Viemosevej Århus Købmandsskole Anna-Lise Witt og Annette Düring, 17

18 HTX, Teknisk Gymnasium Bodil Hahn-Pedersen Evalueringsrapport for skoleåret 2007/08 HTX Teknisk Gymnasium Rapporten vil indeholde følgende: 1. Kort forløbsbeskrivelse 2. Screeningsresultater 3. Beskrivelse af opfølgning på screeningsresultater. a. HTX Teknisk Gymnasium Viby. b. HTX Teknisk Gymnasium Århus Midtby c. HTX Teknisk Gymnasium Christiansbjerg. 4. Konklusion Bilag: a) Startscreeningsresultater fra uge b) Slutscreeningsresultater fra uge Kort forløbsbeskrivelse. HTX Viby Forløbet på de tre HTX afdelinger har igen i år taget udgangspunkt i et basislæsekursus, hvor alle tre afdelinger arbejder med Læs bedre træning, teknik, strategi af Annie Mygind og Stig Winding fra Dansklærerforeningen. Som de foregående år har vi på HTX Viby fulgt samme struktur for læsekurset, hvilket derfor ikke vil blive beskrevet nærmere. (se hvor tidligere rapporter nu er tilgængelige). I forlængelse af læsekurset har vi ligeledes gennemført et differentieret tværsprogligt grammatikforløb i de enkelte klasser i fagene dansk og engelsk baseret på Fra ord til sætning ved Lone Milling mfl. 2. screeningsresultater. Startscreening uge 32 Se konkrete resultater i bilagsdelen, hvor klasserne fordeler sig på de tre afdelinger således: - HTX Chr. Bj, (1.a, 1b og 1.c) - HTX Århus Midtby (1.n, 1.q og 1.r), - HTX Viby (1.x, 1.z, 1. w og 1.u) 18

19 Startscreeningen i uge 32 viser, at klasserne varierer meget i forhold til sproglig korrekthed i form af stavning og grammatik. Enkelte klasser har tydeligvis alvorlige problemer og bør have ekstra opmærksomhed. Desværre har ikke alle klasser gennemført diktaten i år, så tallene for dækker kun for HTX Århus Midtby og HTX Viby i nedenstående tabel og er derfor ikke direkte sammenlignelig med de foregående år på dette punkt.. HTX Teknisk Gymnasium samlet. Uge 32 Stavning: 15 fejl eller derover ud af 40 mulige Læser under 200 ord/min Alle afdelinger 2004/ / / /08 - HTX Chr.Bj. 36,7 % 32,05% 29,0% (17,98%) 31,06% 26,25% 36,06% 30,57 % Til sammenligning kan det så fremhæves, at samme startscreening viser følgende positive tal, som dog ligger væsentlig under de øvrige års resultater: HTX Teknisk Gymnasium 2004/ / / /08 samlet. Uge 32 Læser mere end ,89% 55,6% 24,54% 32,83 % ord/min. Forståelsestest: 4 eller 5 93% 93% 68,4% 86,92 % rigtige ud af 5 mulige Ordforklaring: 4 eller 5 92% 78% 50,18% 42,81 % rigtige ud af 5 mulige Resume ok 84,41% 88,03% 76,21% 75,47 % Noget tyder på, at årgangen i år ligger noget under de foregående år i deres udgangspunkt. Direkte sammenlignelige er tallene for 2005/06 og 2006/07, da det drejer sig om det samme tekstmateriale som i dette skoleår. Grammatiktesten var ikke obligatorisk i år og blev derfor ikke gennemført i alle klasser. På HTX Viby har vi valgt at gennemføre grammatiktesten, da det har vist sig at give os en ide om, hvor evt. sproglige problemer kan ligge og vi kan således på et tidligt tidspunkt sætte ind med støtte. Dette medførte, at flere elever fik udleveret CD-ord 5 og Staver.dk som hjælpemiddel allerede i begyndelsen af september Slutscreening i uge Elevantallet afviger fra uge 32, da der har været nogle udmeldelser og elever har været fraværende pga. sygdom. Alle klasser har gennemført læsekurset og foretaget den afsluttende læsetest. Desværre er resultaterne fra disse tests ikke blevet samlet ind umiddelbart efter og en del af resultaterne er derfor ikke blevet registreret i læsevejledningen. Derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes med de foregående års resultater. : 19

20 HTX Teknisk Gymnasium samlet. Slutscreening ca. uge 40 Læsehastighed under 200 ord/min Læsehastighed over 240 ord/min Forståelsestest: 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige Ordforklaringstest: 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige 2004/ / / /08 (- 1.z, 1.w og 1.u) 17,97 % 10,36% 10,41% (7,17 %) 58,99% 71,17% 64,21% (47,17 %) 97,7% 89,19% 67,28% (61,28 %) 62,77% 65,32% 41,64% (37,88 %) Slutscreeningen viser en klar fremgang i forhold til startscreeningen, idet den svage gruppe læsere er faldet fra 30,57 % til kun 7,17 %, men her mangler vi altså resultater fra 3 klasser for at kunne bruge dette til noget. Grundet dette års problemer med opsamling vil vi fremover udarbejde en fælles køreplan for deadlines mht. indlevering af data m.m. fra de 3 afdelinger. 3 A. Beskrivelse af opfølgningen af screeningsresultater. HTX Teknisk Gymnasium Viby a) Læsetræningskursus. Vi valgte i år at afvikle et læsetræningskursus i samtlige 1.årsklasser og benyttede til dette formål Læs bedre træning, teknik, strategi af Annie Mygind og Stig Winding som klassesæt. Begrundelsen for at lade samtlige elever få et læsetræningskursus var de gode erfaringer, vi havde fra de foregående år. Som tidligere år gennemførte dansklærerne læsekurset i de enkelte klasser. Materialet fungerede efter hensigten og eleverne mærker umiddelbart en fremgang, som virker motiverende for den videre læsning. Langtidsvirk-ningen af læsekurset er noget, som vi vil fokusere på næste skoleår, hvor vi planlægger at indlægge en 3. læsetest ved grundforløbets afslutning gerne på alle tre afdelinger. Jbj og bhp udarbejder et forslag til opfølgning på læsekurset samt en struktur for tættere samarbejde mellem afdelingernes læsevejledninger. b) Faglig læsning Der arbejdes med faglig læsning i de forskellige fag, men der er på nuværende tidspunkt ikke en overordnet struktur for denne læsning. Som inspiration for lærergruppen har vi planer om at invitere en ekstern oplægsholder, Jesper Bremholm, fra N. Zahles seminarium til at holde oplæg om faglig læsning, hvis dette kan lade sig gøre rent økonomisk. I forbindelse med dette oplæg vil der så være mulighed for en diskussion af faglig læsnings betydning og skabe et fælles udgangspunkt for læsning på flere planer på HTX Viby. c) Læsevejledning. Alle 1.årsklasser får et grammatikkursus af sproglærerne i forbindelse med et introduktionskursus, men dette er desværre ikke altid nok og eleverne har derfor mulighed for at henvende sig i læsevejledningen og få individuel hjælp. Ud fra tilbagemeldinger fra lærerne og fra selve screeningerne viste det sig, at flere elever kunne have gavn af et udvidet staveprogram. Da Århus Tekniske Skole har skolelicens til flere af Mikro værkstedets programmer, blev det besluttet at uddele CD Ord 5 og Staver.dk til års elever. 20

21 Læsevejlederne på HTX Viby har ugentlige træffetider, hvor eleverne kan henvende sig for at få hjælp eller blive henvist til af studievejledere og faglærere. Dette tilbud benyttes af flere elever, især 1.årselever, men også 2. og 3.års elever henvender sig, hvis de har behov for støtte til opgaveskrivning m.m. Det kan dreje sig om skriveblokeringer, som medfører, at de har problemer med at komme i gang med en opgave og derfor er kommet bagefter med afleveringer. Andre kan have brug for en genopfriskning af basal grammatik og hjælp til at udrydde elementære grammatiske fejl, som dansklæreren har peget på. Gruppen af andetsprogselever er vokset på HTX Viby og for at tage hånd om denne gruppe med deres specifikke sprogproblemer, deltager bhp for tiden i et opfølgende læsevejlederkursus om Andetsprogslæsning. 3 B. Beskrivelse af opfølgningen af screeningsresultater HTX Teknisk Gymnasium Århus Midtby Alle 1. års elever har i dansk gennemgået et læsetræningsforløb i løbet af de første par måneder. Desuden er de som de tidligere år blevet screenet i starten af skoleåret og ved afslutningen på læsetræningsforløbet. Som noget nyt i år har vi kørt et særligt tilbud for de elever, der havde dårlige resultater i screeningen. De blev tilbudt yderligere testning for at afdække deres læse- og stavevanskeligheder, og dernæst blev de svageste tilbudt kompenserende undervisning over ni mødegange i løbet af efteråret. Derudover blev de tilbudt programmet CD-ord 5 + den engelske stemme Emily. Fem elever valgte at tage imod tilbuddet, og de har alle efterfølgende udtrykt begejstring for projektet, som blev ledet af Stine Skou Nielsen fra Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet. Tre af de fem elever er fortsat i kontakt med læsevejledningen. Læsevejledningen er langsomt ved at være etableret, men er fortsat præget af udskiftningen i læsevejlederstillingen. Den største succesoplevelse i år har været fremskaffelsen af en skolelicens til den engelske stemme Emily, som kan arbejde sammen med programmet CD-ord 5, og som letter de læsesvage elevers problemer med engelsk (læsning såvel som skrivning/stavning). Der bliver taget hul på arbejdet med faglig læsning på den pædagogiske dag i april Målet er, at faglig læsning skal være i fokus næste skoleår, da vi ikke har nået det i år. 3 B. Beskrivelse af opfølgningen af screeningsmaterialer HTX-Christiansbjerg a) Læsetræningskursus. Igen i år startede danskundervisningen med basiskursus i læsning ud fra Læs bedre træning, teknik, strategi af Annie Mygind og Stig Winding. Forløbet svarer meget nøje til det, der er beskrevet under 3 A. Beskrivelse af opfølgningen af screeningsresultater. HTX teknisk gymnasium Viby. b) Faglig læsning. Basislæsekurset introducerer selvfølgelig de læseteknikker, som skal bruges i den faglige læsning, som fx orienteringslæsning og studielæsning, ud over det har der ikke været tid til at følge op på den faglige læsning. 21

22 c) Læsevejledning På grundlag af henvisning fra faglærere eller på eget initiativ er der enkelte elever, som kommer til test og samtale med læsevejlederen. Denne prøver sammen med eleven at finde styrker og svagheder og finde frem til evt. støtteforanstaltninger. I år er der søgt om hjælpemidler til et par elever. Flere elever har fået CD-ord 5 på elevlicens og har dertil kunnet downloade en ordbank til engelsk på Hovedstadens Ordblindeskoles hjemmeside ( Også Staver DK er der mulighed for at få med hjem på elevlicens. Som i Viby har vi faste træffetider, hvor eleverne kan henvende sig. Læsevejlederne giver individuel hjælp, fx til at komme i gang med en opgave, hjælp til redigering, evt. et kursus i basal grammatik eller et morfemkursus (hvis eleven har problemer med endelser). Der er også mulighed for faglig hjælp, idet læselærerne desuden dækker fagene engelsk, matematik og kemi. I forbindelse med et forløb, som fx et morfemkursus, der går over en længere periode, lægger vi dog nogle gange hjælpen uden for skoletiden for at undgå huller i undervisningen. Vores planer for næste skoleår er at fortsætte med basislæsekurset, og gøre en særlig indsats for mht. den faglige læsning. Vi skal satse på at få talt med elever, der har læse-/ skriveproblemer så hurtigt som muligt, og i den forbindelse har vi gode erfaringer med brug CD-ord Konklusion på opfølgning af screeningsresultater. Læsetræningskurset baseret på Læs bedre for samtlige elever på de tre afdelinger har fungeret godt og tilbagemeldingerne fra elever og lærere er positive. Eleverne får nogle brugbare redskaber, som de kan arbejde videre med i deres læsning. Opfølgningen i form af faglig læsning er ikke sat helt i system endnu på de enkelte afdelinger og vil være et naturligt fokuspunkt i efteråret Interessen er til stede både hos eleverne, som er interesserede i at øge deres læsekompetencer og hos faglærerne, som kan se mange positive elementer i den faglige læsning. En del lærere arbejder allerede med læsekompetencer i deres fag, men der er endnu ikke fundet en overordnet struktur for denne del af læsningen på samme måde som det introducerende læsetræningskursus. Dette vil blive et indsatsområde på alle tre afdelinger i næste skoleår. Ligeledes vil vi arbejde på at få et tættere samarbejde læsevejledningerne imellem og drage nytte af hinandens erfaringer m.m. HTX Teknisk Gymnasium Bodil Hahn-Pedersen Bilag med screeningsresultater herunder. 22

23 Htx Startscreening. Diktat Fejl 0-8 Fejl 9-14 Fejl 15 - Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,00 1B , , ,00 1C , , ,00 1.N , , ,14 2 stk. fravær 1.Q , , ,33 1 stk fravær 1.R , , ,00 4 stk. fravær 1.X , , ,00 1.Z , , ,24 1 stk fravær 1.w , , ,50 1.U , , ,04762 Sum 49,00 267,00 18,35 76,00 267,00 28,46 48,00 267,00 17,98 HTX Start læsehastighed < 200 ord/min. 200 ord/min --> 239 0rd/min 240 ord/min > Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , ,58 1.B , , ,00 1.C , , ,57 1.N , , ,57 1.Q , , ,67 1.R , , ,00 1.X , , ,00 1.Z , , ,86 1.W , , ,50 1.U , , ,33333 Sum 81,00 265,00 30,57 91,00 265,00 34,34 87,00 265,00 32,83 Htx Start - forståelse 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , , ,35 1.B , , , ,00 1.C , , , ,71 1.N , , , ,71 1.Q , , , ,00 1.R , , , ,00 1.X , , , ,00 1.Z , , , ,29 1.W , , , ,33 1.U ,52381 Sum 0,00 265,00 0,00 2,00 265,00 0,75 6,00 265,00 2,26 29,00 265,00 10,94 23

24 4 rigtige svar 5 rigtige svar Score Klasse % Score Klasse % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 265,00 28,68 148,00 255,00 58,04 Htx start - ordforklaring 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar Klas Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , , ,81 1.B , , , ,00 1.C , , , ,00 1.N , , , ,57 1.Q , , , ,00 1.R , , , ,00 1.X , , , ,00 1.Z , , , ,71 1.W , , , ,00 1.U , ,80952 Sum 6,00 265,00 2,26 17,00 265,00 6,42 34,00 265,00 12,83 63,00 265,00 23,77 4 rigtige svar 5 rigtige svar Score Klasse % Score Klasse % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 271,00 25,83 45,00 265,00 16,98 24

25 Htx Referat Ikke godkendt Ok Klasse Score Klasse % Score Klasse % 1.A , ,00 1.B , ,00 1.C , ,29 1.N , ,86 1.Q , ,00 1.R , ,00 3 fravær 1.X , ,00 1.Z , ,43 1.W , ,00 2 fravær 1.U Sum 30,00 265,00 11,32 200,00 265,00 75,47 Htx Startscreening. Diktat Fejl 0-8 Fejl 9-14 Fejl 15 - Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1A , , ,00 1B , , ,00 1C , , ,00 1.N , , ,14 2 stk. fravær 1.Q , , ,33 1 stk fravær 1.R , , ,00 4 stk. fravær 1.X , , ,00 1.Z , , ,24 1 stk fravær 1.w , , ,50 1.U , , ,04762 Sum 49,00 267,00 18,35 76,00 267,00 28,46 48,00 267,00 17,98 HTX Start læsehastighed < 200 ord/min. 200 ord/min --> 239 0rd/min 240 ord/min > Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , ,58 1.B , , ,00 1.C , , ,57 1.N , , ,57 1.Q , , ,67 1.R , , ,00 1.X , , ,00 1.Z , , ,86 1.W , , ,50 1.U , , ,33333 Sum 81,00 265,00 30,57 91,00 265,00 34,34 87,00 265,00 32,83 25

26 Htx Start - forståelse 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , , ,35 1.B , , , ,00 1.C , , , ,71 1.N , , , ,71 1.Q , , , ,00 1.R , , , ,00 1.X , , , ,00 1.Z , , , ,29 1.W , , , ,33 1.U ,52381 Sum 0,00 265,00 0,00 2,00 265,00 0,75 6,00 265,00 2,26 29,00 265,00 10,94 4 rigtige svar 5 rigtige svar Score Klasse % Score Klasse % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 265,00 28,68 148,00 255,00 58,04 Htx start - ordforklaring 0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 1.A , , , ,81 1.B , , , ,00 1.C , , , ,00 1.N , , , ,57 1.Q , , , ,00 1.R , , , ,00 1.X , , , ,00 1.Z , , , ,71 1.W , , , ,00 1.U , ,80952 Sum 6,00 265,00 2,26 17,00 265,00 6,42 34,00 265,00 12,83 63,00 265,00 23,77 26

27 4 rigtige svar 5 rigtige svar Score Klasse % Score Klasse % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 271,00 25,83 45,00 265,00 16,98 Htx Referat start - resume Ikke godkendt Ok Klasse Score Klasse % Score Klasse % 1.A , ,00 1.B , ,00 1.C , ,29 1.N , ,86 1.Q , ,00 1.R , ,00 3 fravær 1.X , ,00 1.Z , ,43 1.W , ,00 2 fravær 1.U Sum 30,00 265,00 11,32 200,00 265,00 75,47 HTX, Teknisk Gymnasium Bodil Hahn-Pedersen 27