Nærved ulykker. Forfatter. Sunnvard Andreasen Vejleder. Erling Buus Olesen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nærved ulykker. Forfatter. Sunnvard Andreasen Vejleder. Erling Buus Olesen 29 11 2010"

Transkript

1 2010 Nærved ulykker Vejleder. Erling Buus Olesen

2 1 Indledning 1.1 Abstract. This report is about the conception near by accidents, and how they best can be exploited in the construction business. The main question in the report is following: How can we best exploit these nearby accidents? The report s main passage contains some theory about nearby accidents and how it works in practice. The conclusion contains a widened answer of the conception nearby accidents, and how these nearbyaccidents can be used in the future preventative work in the construction business. 2

3 1.2 Forord. Jeg vil i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, sige tak til dem der har givet sig tid til at besvare spørgsmål gennem enten telefon, mail, eller anden form, for at bidrage til at denne rapport er færdig udarbejdet. Birgitte Wulff, sikkerhedsleder, Hoffmann A/S Annebet Rasmussen Sikkerhed & Miljø J.Jensen A/S Katrine Sonnichsen, Arbejdsmiljøchef. BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S Kåre Christensen. Arbejdsmiljøchef. NCC Anne Birgitte Bonde. Arbejdsmiljøchef Per Aarsleff A/S Kirsten Jørgensen Lektor Danmarks Tekniske Universitet Lise Bonde, KMA chef Tscherning A/S Merete Valbjørn Arbejdsmiljø og kvalitetschef. Enemærke & Petersen A/S Heike Hoffmann, Uddannelsespolitisk medarbejder. Håndværksrådet 3

4 Indhold 1 Indledning Abstract Forord Problemformulering/indledning Hovedafsnit Hvad er en nærved ulykke? Lov eller ikke lov Virksomhedsstruktur Hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er? Man kan tjene penge på at udføre nærved ulykker Hvad er relevant at registrere? Tscherning A/S J.Jensen A/S Aarsleff A/S Enemærke & Petersen a/s Samarbejde Under hjelmen Skyd skaden ned Gå ikke forbi Fra ups til obs Dan Worm projektet Hvad er der af værktøjer til registrering af nærved ulykker Konkurrence eller samarbejde Egoisme Nærved ulykker på de tekniske skoler Branchen er langsom Sikkerhedskoordinator Kommunikation Handleplan Hvilket størrelsesomfang har de ulykker der bliver registreret?

5 3. Konklusion Konklusion Perspektivering Billedliste Kildeliste Bilag Bilag Bilag

6 1.3 Problemformulering/indledning. I forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør har emnet sikkerhed optaget mig en del, og specielt de ting vi normalt overser eller ikke helt ved eksisterer. Nærved ulykker er aldrig blevet nævnt på selve studiet, undtagen på et kursus jeg tog som sikkerhedskoordinator. Siden er der blevet stillet spørgsmål og snakket lidt om emnet, men det er ikke noget alle ved noget om og noget de færreste interesserer sig for. Der er dog mange virksomheder der forsøger eller har forsøgt, at registrere nærvedulykker. Googler jeg emnet, findes der mange skemaer fra forskellige virksomheder hvor der afkrydses og årsagerne der var skyld i ulykken beskrives. Sporet ender blindt, når jeg ønsker at se hvad der er effekten/konsekvensen af en nærved ulykke. Er det mislykkedes for alle der har forsøgt at optimere sikkerheden ved at kortlægge/registrere disse nærved ulykker, eller er det bare kompliceret at få handlingsplaner til at fungere på baggrund af disse oplysninger? Sikkerhed er et samarbejdselement mellem virksomhederne og de forskellige brancher, og der findes et hav af arbejdsvejledninger og beskrivelser for de forskellige arbejdsprocesser. Her er erfaring og selve hændelserne det vigtigste element og også et stort behov for at virksomhederne samarbejder. Når der søges efter eksempler på nærved ulykker, finder jeg kun et eksempel fra NCC der viser alvoren af disse registreringer. Et interessant spørgsmål kunne være: Hvordan får vi størst udnyttelse af disse nærved ulykker? For at komme nærmere på selve emnet nærved ulykker er det nødvendigt på grund af meget sparsomt materiale at tage fat i selve ulykken og bryde den ned til selve nærved ulykken. For at få relevante oplysninger vil være nødvendigt at få fat i virksomhederne for at se hvor meget de gør ud af disse nærved ulykker og hvordan de kommunikeres ud og lærer af hinandens arbejde. 6

7 2. Hovedafsnit Hvad er en nærved ulykke? Spørgsmålet om hvad en nærved ulykke er, er en nødvendighed for at belyse emnet om nærved ulykker. Der findes ikke et simpelt svar, da der ikke eksisterer et regelsæt for hvad en nærved ulykke er, eller hvornår det er en nærved ulykke. Rapporten: Fra UBS til OBS 1 beskriver hvad definitionen på en nærved ulykke er. En nærved ulykke er en pludselig hændelse, der kunne have medført personskade, men ikke gjorde det. Eksempelvis en medarbejder der var lige ved at falde, en medarbejder der taber noget og var lige ved at få det over tæerne, en truck der kører om hjørnet og var lige ved at køre ind i en medarbejder o.s.v. Det er noget, der er lige ved at ske.(fra UBS til OBS Industriens Branchearbejdsmiljøråd Maj 2006 side 6) Dette eksempel på hvordan en nærved ulykke kan defineres er en af mange definitioner. Selve ideen ved at registrere nærved ulykker, er her at kortlægge eventuelle farer der jævnligt gentager sig på en eventuel byggeplads. Så hvad gør vi, efter at der er registreret en nærved ulykke? I forbindelse med denne speciale rapport tog jeg kontakt til BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S for at høre hvad de gør ved nærved ulykker. De svarer, at de slet ikke arbejder med nærved ulykker! De tager udgangspunkt i ulykker uden fravær 2 og bruger ikke ressourcer på nærved ulykker. Her kommer selve definitionen på nærved ulykker til at afgøre om de arbejder med nærved ulykker eller ulykker uden fravær. Jeg stillede spørgsmålet om det ikke er en definition på hvad en nærved ulykke der afgør om de arbejder med nærved ulykker eller ulykker uden fravær? Svaret jeg fik, var ganske enkelt i den korte version ja. Men Katrine Sonnichsen chef for kvalitetssikring og arbejdsmiljø afdelingen i BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S siger, at jeg i forbindelse med denne undersøgelse godt kan kalde 1 Fra UBS til OBS Industriens Industriens Branchearbejdsmiljøråd Maj En ulykke som sker dog uden at medarbejderen bliver fraværende fra arbejde. 7

8 deres registrering af ulykker uden fravær som nærved ulykker, fordi der findes nemlig ikke en ensidig definition af begrebet nærved ulykke. Katrine Sonnichsen siger følgende: Jeg er startet med en grundig analyse af de arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær for at vænne mine kolleger til, at analyser ikke indebærer placering af skyld og ansvar, men at analyser skal have det resultat, at vi sammen kan undgå tilsvarende ulykker. Katrine Sonnichsen siger videre: At de er gået videre nu til at anmelde ulykker uden fravær. Det er også en hurdle, som medarbejderne lige skal vænne sig til. Bare ordet at anmelde opfattes som en slags politianmeldelse og dermed igen placering af skyld. Jeg er ved at være langt med skabelsen af tillid på dette område, så jeg nu får besked om flere ulykker uden fravær. Og det er meget positivt.( Udtalelse fra Katrine Sonnichsen chef for kvalitetssikring og arbejdsmiljø afdelingen i BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S) En nærved ulykke har mange karakterer og derfor svær at beskrive. Der findes heller ikke nogen facit liste over hvad en nærved ulykke er. En nærved ulykke kan skyldes menneskelige svigt, materiel svigt eller ledelses svigt. Den kan have en personlig fysisk skade, materiel skade eller tidsmæssig skade. Alle disse kombinationer er kun en del af de påvirkninger en nærved ulykke kan have, da der også findes forskellige størrelser, hvor man i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om det er en nærved ulykke, en ulykke, eller bare en uheldig hændelse som ikke kan kategoriseres som nogen form for nærved ulykke eller heller ikke vil føre til en 2.2. Lov eller ikke lov. Om jeg er lovpligtig til at registrere en nærved ulykke, var jeg lidt i tvivl om. Der findes flere vejledninger der siger, at der så vidt muligt skal forebygges, ved blandt andet at registrere nærved ulykker. Da jeg kontaktede arbejdstilsynet for at høre om hvorvidt lovgivningen pålægger registrering af nærved ulykker får jeg det helt klare svar: Der findes ingen lovgivning om registrering af nærved ulykker i arbejdsmiljø lovgivningen.(arbejdstilsynet) Jeg spørger om der vil komme nogen lovgivning og man på nuværende tidspunkt måske ikke er langt nok med opmærksomheden omkring registrering af nærved ulykker er 8

9 svaret: Det kunne jeg ikke forestille mig at der nogensinde kommer direkte lovgivning omkring nærved ulykker.(arbejdstilsynet) Fra arbejdstilsynet siger de, at det er korrekt, at man anbefaler registreringer af nærvedulykker, og det findes i at vejledninger. Der findes dog ikke direkte lovgivning på området. Nærved ulykker er ikke lovpligtige at registrere, og derfor måske en hovedårsag til at de ikke bliver anmeldt, eller at man følger op på nærved ulykker. Et interessant spørgsmål kunne være.: Hvor går grænsen for hvad er en ulykke og hvad er en nærved ulykke? Det kunne være interessant at stille spørgsmålene om det måske er en individuel opfattelse fra firma til firma hvad en nærved ulykke er Jeg faldt på pladsen men slog mig ikke er talen om en ulykke eller en nærved ulykke? fysisk er der sket noget, og det havde ikke nogen form for konsekvens. Det, at man skriver en lov der skal holdes for noget der ikke er sket er ikke nemt, og er nok derfor svært at lovgive om. Her har vi ulempen ved at loven bliver påbudt den enkelte medarbejder at vurdere. Altså så er en nærved ulykke, en ulykke der ikke er sket og her er det op til den enkelte at vurdere om nærved ulykker var nok til at kalde en nærved ulykke eller det var en ulykke der er lovpligtig at in rapportere. Om det ikke bliver anmeldt kan man ikke rigtigt gøre noget, fordi man ikke kan hænge nogen op på en vurdering når det er vurderingen der tæller. Skal man til gengæld gå ind og vurdere vurderinger, kommer man så langt ud at det ikke kan betale sig hverken økonomisk eller tidsmæssigt Virksomhedsstruktur. En nærved ulykke er med til at finde de svage punkter i en virksomhed. Et geografisk kort der lyser de svage punkter i virksomheden. Hvilke nærved ulykker har vi i denne virksomhed? Er det personlige svigt, ledelses svigt eller materiel svigt? Nærved ulykker er med til at finde de svage punkter, sådan at ledelsen kan sætte ind der hvor svigtene er højst Hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er? Der findes som sagt mange forskellige registrerings metoder, men hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er, eller hvornår det er en nærved ulykke? 9

10 En nærved ulykke er, når der er fare for en eventuel hændelse der kan skade nogen eller noget materiel. Her er det så personen på det givne sted som skal vurdere og registrere hændelsen eller den mulige hændelse. Et godt eksempel på, hvordan vi er omringet af nærved ulykker i dagligdagen uden at vi tænker på det er et eksempel fra rapporten DE 3 K ER 3. Nærved ulykker hvor trucks er indblandet, er dagligdags hændelser. En sikkerhedsrepræsentant fra produktionen, fortæller om sine nærved ulykker med trucks: Både du selv og truckføreren er jo ved at få hjertet galt i halsen, når det sker. Samtidig fortæller samme person: Det er egentlig utroligt, at der ikke sker mere, end der sker. En anden sikkerhedsrepræsentant udtrykker: Hvis du så hvordan trucks, lastbiler, og hvad ved jeg, drøner rundt. Så ville du blive vildt forbavset over, at vi praktisk talt aldrig nogensinde rammer hinanden. Jamen det ligner hovedbanegårde. (DE 3 K ER Heidi Lisette Engbjerg 2001 s14) Dette eksempel er fra en rapport der er skrevet i 2001 og der er nok oplyst mere om sikkerhed i dag end for 9 år siden, men en situation hvor de ansatte faktisk ikke ved hvad nærved ulykker eller forebyggelse er for noget. Her har man igen det velkendte udtryk: sådan har vi altid gjort og folk er blevet gode til at undgå katastrofen, men lige det, at man er god til noget har også den ulempe at man ikke altid tænker sig så godt om inden handling. En anden katastrofal drejning er nemlig, når der kommer en udefra der ikke er god til at undgå disse nærved ulykker Her er sandsynligvis et stort antal nærved ulykker der ikke bliver registreret. Annebet Rasmussen fra virksomheden J.Jensen siger, at de registrerer ca. 70 nærvedulykker om året, som de så evaluerer og udarbejder en handleplan i form af oplysning, og det er alle størrelser af nærved ulykker, også de helt små nærved ulykker. Annebet Rasmussen siger, at de godt kunne tænke sig at få flere anmeldelser/registreringer, men her er problemet, at den enkelte arbejder på pladsen selv skal tage initiativet til denne registrering. Det er også et stort problem for selve registreringen, at arbejderen på pladsen ikke ved at de afværger ulykker hver dag, fordi 3 DE 3 K ER Heidi Lisette Engbjerg

11 de bare gør det de plejer. Altså er der ting som man bare gør på en byggeplads, og det er ikke noget der skal registreres i deres verden. Her er plejer at gøre i den situation, at det er et luksus problem, fordi man afværger ved at sørge for at der ikke er farer på pladsen uden at tænke over det, fordi det har man altid gjort eller det plejer vi altid at gøre. Plejer at gøre er oftest bundet ad den negative retning som er med til at skabe disse nærved ulykker, og ikke forebygge. Men som Annebet Rasmussen siger, så er det nærliggende at plejer at gøre går begge veje. Altså registrerer man færre ulykker fordi man løbende afværger dem, fordi sådan plejer man at gøre. Der ryddes dagligt op på byggepladsen, så der ikke ligger skarpe genstande som er til fare for alle på pladsen. Ved at rydde op på pladsen, fjerner man op til flere nærved ulykker, men at rydde op, er også noget man bare gør og derfor tænker man ikke over at det er forebyggelse for både nærved ulykker og ulykker. Ovenfor nævnte afsnit, er en spændende vinkel på emnet nærved ulykker. Her er problemet, at vi rent faktisk handler og forebygger, uden at vi ved det og vi kunne sige, at om det er sådan det hænger sammen så behøver vi ikke begrebet nærved ulykker. Problemet er bare det, at ikke alle har det på samme måde og derfor er denne teori ikke brugbar. Kvajeulykker 4 er en type ulykker der bliver nævnt i rapporten Arbejdsulykker alle har en historie. Her nævnes disse kvajeulykker som noget der tages personligt og er ens egen skyld og ikke noget man registrerer som nærved ulykke. Det beskrives svært at håndtere når nogen påtager sig selv skylden der beskrives et eksempel: Jeg stod og smed affald ned på pladsen. Netop som jeg tænkte, jeg skulle passe på ikke at snitte mig på murankrene, som sad i nogen af stumperne, rev et af dem fast i trøjen og hev mig med ned. Det var en rigtig kvajeulykke! Jeg slog ryggen slemt, men var heldig. Hvis jeg var faldet lidt anderledes, ku murankret ha stukket op i maven, og så var jeg måske død! (Tømrer) ( Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R ) Rapporten arbejdsulykker! alle har en historie beskriver en masse udsagn fra forskellige faggrupper på pladserne og et godt eksempel er: 4 Kvajeulykker er et begreb der er nævnt i Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R

12 APV er måske OK for ufaglærte. Hos os er det spild af tid, hele vores personale er jo faguddannet. De ved sgu hvad det handler om. Man ka jo heller ikke sige til en svend, der har været i faget i 20 år, hvordan han skal gøre. Men ifølge loven ska vi jo instruere, det er langt ude! (Mester) (Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R ) Lige det her udsagn er et godt bevis på, hvor svært det i virkeligheden er ude i byggebranchen at sørge for at sikkerheden hele tiden bliver optimeret og udviklet. Man har efter et langt liv som håndværker fået rutiner sum man tror mere på end sikkerhedsvejledninger som er udarbejdet af mappedyr, som man ser på mange af dem der arbejder med sikkerhed. Her ser jeg mig selv igen inden jeg startede på studiet. Disse mappedyr som vi kaldte dem, skulle ikke komme ud og fortælle os der var ude på pladserne hver dag, noget om arbejdsteknik eller sikkerhed og slet ikke noget der krævede at vi skulle skrive ned. 2.5 Man kan tjene penge på at udføre nærved ulykker. Det at sige fra og være den uansvarlige der brokker sig eller være ham der rapporterer en kvajeulykke på en byggeplads er ikke nemt. Det er meget nemmere, at være ham der er meget tæt på ulykken og få det til at lykkedes. Jeg har selv i flere år tjent penge på at udføre disse nærved ulykker ved at arbejde på grænsen, men har aldrig set det som nærved ulykker. Alligevel var forholdet sådan, at da jeg skulle til at lære en ny op, var der en del ting som han skulle være opmærksom på. Hvorfor disse risikofyldte opgaver kun blev omtalt, når en anden skulle udføre samme opgave, kender jeg ikke svaret på. Måske en forventning på, at ens afløser ville sige nej til opgaven sådan at man stadigvæk var den bedste i chefens øjne? Ja, jeg kender ikke svaret. For at se på, hvor stort omfanget af ulykkerne er og fordelingen af de forskellige ulykkestørrelser er isbjerget en god illustration. Se nedenfor: 12

13 Figur 1 Isbjergmodellen 5 Modellen med isbjerget er et velkendt model for mange eksempler og her er det igen. Men denne model er faktisk meget bedre end man tror for det illustrerer ikke kun at det er den mindste del som ender med selve ulykken og det er den større del som ligger under vandlinjen. Man kan også tolke den sådan at det som ligger under vandlinjen ser man ikke! Så den viser både størrelsesorden og synligheden. Tsherning har også en meget enkelt og gennemskuelig model der viser fordelingen af hændelser (se bilag 1) Arbejdsulykker defineres i reglen som de ulykker, der opstår på arbejdspladser, hvor en pludselig og uventet hændelse påfører et menneske en akut skade. Nærved ulykker er pludselige og uventede hændelser, som kunne have medført, at et menneske kom til skade, men som under heldige omstændigheder ikke gjorde det. Farlige handlinger og situationer er episoder, der kan medføre skade på et menneske, hvis en pludselig og uventet hændelse indtræffer. (En taksonomi for arbejdsulykker. Kirsten Jørgensen BYG DTU R ) 5 Modellen er fra et foredrag som Alf Erstad har lavet 13

14 Der findes flere forskellige isbjergs modeller og også andre fordelings modeller men de ligner alle hinanden. og alligevel ikke og det skyldes nok de forskellighed i definitionerne på ulykkerne, som er beskrevet i afsnittet hvor definitionen på nærved ulykker beskrives Hvad er relevant at registrere? Skal alt registreres som kan være til fare for en selv og andre på byggepladsen? Hvis alt skal registrere og rapporteres, er der fare for at det bliver for omfattende at udføre en handleplan. Alt handler i et vist omfang om økonomi, og hvis det bliver for omfangende og dyrt, er der fare for, at der ikke sker noget som helst. Her kunne tænkes et minimum nærved hændelse eller fare omfang for at få de nærved ulykker der er relevante, og dem der er til at håndtere. Om ikke der bruges et minimum, vil måske et vist antal nærved ulykker ikke kunne løses med en handleplan men blot fylde på skrivebordet. Det med størrelse omfang kommer jeg nærmere ind på i de kommende afsnit. Det kunne tænkes, at mange nærved ulykker skyldes personlig uopmærksomhed, og lige der er det svært at gøre noget. Hvis den samme medarbejder er involveret i markant de fleste nærved ulykker kunne man måske kigge på denne medarbejder for at finde ud af, om nærved ulykken skyldes selve personen eller fejl i arbejdsmetoden. Her er entreprenørerne ikke helt enige. Nogle siger, at det kun er de helt store nærvedulykker som bliver registreret, mens andre siger at alle nærved ulykker bliver registreret og fulgt op på. Hvordan kan det være, at det er nogle der registrerer alt og andre kun de helt store nærved ulykker? 2.7. Tscherning A/S En virksomhed som har givet mig indblik i deres sikkerhedssystem er virksomheden er Tscherning A/S. Tscherning A/S beskriver sig bl.a. således. Medarbejderne er vores ansigt udadtil og dem, der skal levere de gode resultater. Derfor inddrager vi dem før, under og efter arbejdet. Resultatet er kompetente og 14

15 godt forberedte medarbejdere, der engagerer sig i løsningerne.( Fra hjemmesiden: Denne virksomhed afsætter ressourcer til registrering af nærved ulykker, og forebyggelse af arbejds ulykker. I forbindelse med, at jeg har fået indblik i arbejdet, læst og analyseret på det, er talen om en helstøbning af en procedure. Dette skal dog ikke forstås sådan, at der ikke kan ske forbedringer og det vender jeg tilbage med. Virksomheden har sin egen definition på hvad en nærved ulykke er og det er også nødvendigt for forståelsen ude på byggepladsen. En nærved ulykke defineres sådan: Er materielskade og/eller hvor det var tæt på at udvikle sig til en ulykke. En situation, hvor man tænker: Det kunne lige så godt være gået galt. Her var vi vist heldige.( Citat fra sikkerhedshåndbogen 2.11 hos Tscherning A/S) Altså en bred definition på hvad en nærved ulykke er og ikke så meget hokus pokus, som måske er en nødvendighed for at få så stor en registrering som muligt. Handleplanen for denne registrering er også beskrevet kort men konkret. Efter ulykker, tæt på hændelser og uheld skal KMA 6 afdelingen altid evaluere om der skal ske ændringer i systemet for fremadrettet at minimere risici for at lignende situationer opstår.(citat fra sikkerhedshåndbogen 2.11 stk. 5 hos Tscherning A/S) Her beskrives en enkel handleplan hvor afdelingen for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø skal evaluere nærved ulykken og træffe en beslutning om eventuelle ændringer i forbindelse risiko for gentagelser af denne nærved ulykke. Ved at gennemgå nærved ulykkerne hos Tscherning A/S årene 2008, 2009, og 2010 der p..t er registrerede, ses for det første en stor stigning i registreringen og det kunne tyde på at det virker. Den svære del, som er at få håndværkeren til at registrere disse ulykker, fungerer tydeligvis i denne virksomhed. I 2008 blev der registreret 4 nærved ulykker, i 2009 blev der registreret 14 nærvedulykker og p..t 2010 er der blevet registreret 22 nærved ulykker. Det kunne tyde på dobbelt op på nærved ulykker for hvert år. 6 Kvalitet, Milijø og Arbejdsmiljø 15

16 Omfanget af de ulykker som er registrerede og behandlede, er alt fra de helt små ting til ulykker der nemt kunne blive farlige. Nærved ulykkerne bliver registreret i form af et stk. A4 som suppleres med et billede (se bilag 2) Jeg stillede følgende spørgsmål til Lise Bonde, sikkerheds chef i Tscherning A/S: 1. På baggrund af de nærved ulykker i registrerer, er det noget i sparrer med andre virksomheder? Altså vidensdeler, sådan at jeres nærved ulykker også bliver forebyggende hos andre virksomheder? 2. Kunne samarbejdet og vidensdelingen mellem virksomhederne optimeres yderligere? 3. Arbejdes der hele tiden med nye løsnings modeller for håndtering af disse nærved ulykker? Lise Bonde svarer således på spørgsmålene: 1. Jeg deltager i mange erfa grupper på tværs af firmaerne. Dansk Byggeri og Alectia er også med. Og her har vi drøftet emnet gennem mange år. Så de erfaringer jeg selv har og de input jeg har fået er det jeg bruger i vores behandling af tætpå erne. I øvrigt bliver der inden længe nedsat en arbejdsgruppe blandt entreprenørfirmaerne, emnet er: Ulykker og nærvedhændelser/statistik, den grå zone, erfaudveksling. Hvis/når denne gruppe når frem til et resultat, besvarer det forhåbentlig dine spørgsmål. Men det kan du desværre ikke nå at få med i din rapport. 2. Ja det kunne den godt, hvis en eller flere påtog sig at være omdrejningspunkt/pennefører på opgaven (se også pkt. 2, det kan jo blive et af reslutaterne). 3. Firmaerne har egne erfaringer og udvikler hele tiden på det (det forpligter vi os jo også til når vi er certificeret). Nogle forsøger sig med belønning mv. Tiltag der kan medvirke til at få anmeldt flere tæt på. Her vidensdeler man heller ikke på tværs av virksomhederne, men har erfa grupper der tager det op om nærved ulykker og på sigt skal det komme branchen til gode. Altså er de hele tiden i gang med at finde nye løsninger der skal optimere effekten af nærved ulykker 16

17 2.8. J.Jensen A/S J.Jensen er en af virksomhederne der har stort fokus på sikkerhed og miljø. Virksomhederne bruger nærved ulykkerne til at forebygge arbejdsulykker og i en telefon samtale med Annebet Rasmussen fortalte hun, hvordan de i deres virksomhed håndterer nærved ulykkerne. De har en meget tæt dialog med alle medarbejderne hvor de så får registreret mange nærved ulykker af alle størrelsesordener. Nærved ulykkerne bliver registrerede af den ulykkesramte medarbejder på pladsen, som skriver en redegørelse om hændelsesforløbet. Denne registrering bliver sendt og modtaget på kontoret som så behandler den. Sidenhen bliver den sendt ud på alle arbejdspladserne. Udover det tages alle nærved ulykkerne op til diskussion på sikkerhedsmøderne der afholdes hver anden uge. 2.9 Aarsleff A/S Jeg har stillet Anne Birgitte Bonde fra Aarsleff A/S de samme spørgsmål som Lise Bonde sikkerheds chef i Tscherning A/S fik og hun svarer således på dem 1. På baggrund af de nærved ulykker i registrerer, er det noget i sparrer med andre virksomheder? altså vidensdeler således at jeres ulykker også bliver forebyggende hos andre virksomheder? 2. Kunne samarbejdet og vidensdelingen mellem virksomhederne optimeres yderligere? 3. Arbejdes der hele tiden med nye løsnings modeller til håndtering af disse registreringer? Anne Birgitte bonde svarer således: 1. Nej ikke systematisk på tilløb til ulykker eller nærved ulykker som du kalder det. I sjældne tilfælde kunne jeg nok finde på at vende det i vores erfa gruppe under Dansk Byggeri, altså ved tilløb til ulykker som vi ikke selv kan finde ud af at forebygge. 2. Ja, det tror jeg måske godt det kunne. Men det er vigtigt at det er virksomheder som man kender og stoler på, når den slags oplysninger skal udveksles. 17

18 3. Ja vi prøver at finde nye måder at registrere på. Har for et par år siden indført en lille A5 blok som er på alle pladser og som skulle være let at bruge. Skemaet findes også elektronisk. Vi er nu begyndt at opfordre til at man bare tager et billede med sin mobil eller andet kamera og sender det som MMS til en fra arbejdsmiljøafdelingen, men det er ikke begyndt at virke endnu. Her er nogle vigtige elementer som Anne Birgitte Bonde lyser. Som i svar nr. 1 siger Anne Birgitte, at hun sjældent vender det i erfa gruppen under dansk byggeri. Og det kan skyldes mange ting, så som størrelsen af nærved ulykken eller forståelse af selve ulykken. I sidste spørgsmål siger Lise bonde at de hele tiden prøver på at finde nye måder at registrere disse ulykker på og det er måske også et svar på spørgsmål nr. 1 og 2 fordi der nemt kan forekomme misforståelser og derfor svært at vidensdele eller diskutere det i en erfa gruppe. Spørgsmålet om disse nærved ulykker aldrig skal komme med i disse erfa grupper, men hellere løses ude på byggepladserne vil jeg lade stå åbent og vende tilbage til senere. Men her er igen en virksomhed som siger, at alle punkterne kunne optimeres, og derfor er der udvikling i denne proces som skal opbygges til at forhindre arbejds ulykker Enemærke & Petersen a/s Ligeledes fik virksomheden Enemærke & Petersen stillet samme spørgsmål som Aarsleff A/S. Merete Valbjørn, Arbejdsmiljø og kvalitetschef hos Enemærke & Petersen svarer således på spørgsmålene: 1. E&P videndeler ikke tæt på hændelser med andre virksomheder, dog drøftes de i de erfa grupper jeg er med i. 2. E&P er med i en arbejdsgruppe der er oprettet af BAR der hedder Havarigruppen, hvor andre i samme branche er repræsenteret arbejdsgruppen arbejder med håndtering af hændelser det er meningen på sigt at det skal komme alle i branchen tilgode. 18

19 3. E&P arbejder hele tiden på nye metoder der kan håndtere samt forebygge tæt på hændelser. Denne virksomhed vidensdeler heller ikke direkte med andre virksomheder men tager det med til erfa grupperne hvor det vendes. Men på sigt skal det komme alle virksomheder til gode. Denne virksomhed arbejder også hele tiden med nye metoder at forbedre udnyttelsen af disse nærved ulykker Samarbejde. De foregående afsnit viser tydeligt, at der er et samarbejde på tværs af virksomhederne. Dette samarbejde foregår i de omtalte erfa grupper, hvor sikkerhedsledere fra de forskellige virksomheder diskuterer emnet. Når jeg har kontaktet en af sikkerhedscheferne hos en virksomhed, så ved han en masse omkring emnet, og kender også til de andre virksomheder og hvad de foretager sig. Birgitte Wulff, fra Hoffmann siger, at samarbejdet med de Norske virksomheder er noget vi kan lære meget af, fordi de er flere år foran Danmark, hvilket betyder, at de har arbejdet med det her emne i flere år end man har i Danmark Dette beviser også sammenhængen, når disse virksomheder siger, at de hele tiden arbejder med at forbedre og optimere registreringen af nærved ulykker Under hjelmen. 7 Under hjelmen, er et koncept som NCC har udviklet og er i blad form som bliver brugt internt i virksomheden. Når vi kalder bladet for et koncept, er det fordi det indeholder meget mere end kun læsestof til medarbejderne. Dette blad indeholder eksempler på ulykker, nærved ulykker som finder sted internt i firmaet samt en del oplysende materiale inden for hjælpemidler. Også indeholder bladet humor. Her er en helhed som er interessant at tage op som debat i alle skurvogne, hvor hverdags emner diskuteres hver dag og med denne løsning bliver oplysning til samtaleemne ude på pladsen. Det, at bladet er internt har sine fordele og ulemper. Så længe alt materiale, hvad angår nærved ulykker er internt og løsningsmodellerne er interne er det svært at udvikle 7 Titel På blad som NCC udgiver internt i virksomheden 19

20 sikkerheden yderlige end kun den interne sikkerhedspolitik. Det er ikke kun negativt at det er internt. Men muligheden for at vidensdele, hente ny viden og erfaring er ikke mulig i samme grad, som hvis det var en bredere vifte af virksomheder der stod sammen om sådan et blad/koncept. En af fordelene ved, at det er et internt blad er, at læsestoffet i et eller andet omfang er kendt for medarbejderne. Sikkerhedskulturen og håndteringen af sikkerheden er kendt, sådan at det er lettere at sætte sig ind i som læser samt lettere at diskutere over en kop kaffe i skurvognen Skyd skaden ned 8 For at udvikle et koncept som skal have en slagkraft bruges ofte en overskrift der er genkendelig mellem folk, og Skyd skaden ned er så den overskrift som NCC bruger i en kampagne om nærved ulykker. Ved at sætte fokus på tæt på ulykker kan vi nedbringe antallet af arbejdsulykker og med stor sandsynlighed undgå de rigtig alvorlige. Derfor siger vi Skyd skaden ned se ulykken før den sker Vi oplever alt for mange alvorlige tæt på ulykker. Hver dag tages chancer på vores pladser, som under uheldige omstændigheder kan føre til ulykker. Det kan dreje sig om at tabe betonelementer, betonelementer med for dårlige løfteanordninger, farlige arbejdsmetoder, nedfaldne genstande (håndværktøj, splitter, o.l.), uansvarlig brug af stier. Listen er lang. Ved at være opmærksom på tæt på ulykkerne og lære af dem, kan vi ændre på forholdene og dermed mindske antallet af tagen chancer Det vil automatisk give færre ulykker.( Under hjelmen nr ) Her har NCC valgt at markedsføre ulykke statistik internt i virksomheden. Dette slogan: skyd skaden ned kan stå alene og skabe diskussion på byggepladserne og dermed få en vis opmærksomhed. Som konceptet lægger op til, er det meningen at ændre på sikkerhedsstrukturen på byggepladsen. Der skal ikke tage fysiske chancer, men være opmærksom på de 8 Skyd skaden ned er navn på en sikkerheds kampagne fra NCC. 20

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Det er ikke for sjov og derfor kan det her ikke vente Statistisk set sker der på et halv år 15 tilløb til skader 7 materielle skader 5 mindre arbejdsskader 2 alvorlige

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til den grafiske branche Introduktion Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde kan

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

- to værktøjer til den grafiske branche

- to værktøjer til den grafiske branche Forebyg - to værktøjer til den grafiske branche Præsentation til arbejdsmiljøprofessionelle Hvorfor nye værktøjer? Grafisk BAR besluttede i 2000 at få udviklet sine egne værktøjer til at forebygge. Det

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

Sådan anvendes værktøjerne til ulykkesforebyggelse indenfor lager

Sådan anvendes værktøjerne til ulykkesforebyggelse indenfor lager Sådan anvendes værktøjerne til ulykkesforebyggelse Typiske årsager til ulykker Når ulykken eller nærved ulykken er sket Ulykken eller nærved ulykken beskrives detaljeret og der kikkes nærmere på årsager

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Sikkerhedskultur med ejerskab. Her hjælper vi og passer på hinanden

Sikkerhedskultur med ejerskab. Her hjælper vi og passer på hinanden Sikkerhedskultur med ejerskab Her hjælper vi og passer på hinanden Præsentation Navn Firma Berøringsflade med emnet 2 10. NOVEMBR 2015 ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2015 Sikkerhedshåndbogen for Viborg Akutcenter.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2 Dato Navn DAGENS PROGRAM Hjemmeopgave fra dag 1 Arbejdsulykker Hjertestarter Planlægning - de 7 strømme Toolbox 10 er (tipskupon) Mobiltelefoner Rygning Toiletter God tone

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

1. Anmeldelse af arbejdsulykke

1. Anmeldelse af arbejdsulykke Afdeling: HR Udarbejdet af: Lars Bjarne Jensen E-mail: lars.bjarne.jensen@rsyd.dk Dato: 13. januar 2011 Telefon: 88 83 48 43 Mobil: 21 34 54 26 Vejledning til EASY 3.8.8 Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV), kan I lige så godt samtidig kigge virksomheden grundigt igennem for at finde frem til,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri

Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I på jeres arbejdsplads finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre kampagneguide Av for en snubler! Faldulykker sker altid kun for de andre Sig farvel til faldulykker Umiddelbart virker det at snuble ikke som noget dramatisk. Men hvis den lette snublen bliver til et

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Gode råd om sikkerhed

Gode råd om sikkerhed Gode råd om sikkerhed Hvorfor få en sikkerhedsorganisation? Gør byggepladsen til en sikker vinder Ville du køre ud på motorvejen i en bil, hvor bremserne ikke virkede ordentligt? Tage en elevator, der

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Forebyggelse af vold, trusler og trafikulykker Ulykkesanalyseværktøj

F O A F A G O G A R B E J D E. Forebyggelse af vold, trusler og trafikulykker Ulykkesanalyseværktøj Marts 2012 Buschauffører F O A F A G O G A R B E J D E Forebyggelse af vold, trusler og trafikulykker Ulykkesanalyseværktøj U L Y K K E S A N A L Y S E V Æ R K T Ø J Vejledning FOA har udarbejdet dette

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder

Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder et historieværksted med billeder Metoden Sæt sikkerhed på dagsordenen en APV med billeder er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og DTU, IPL Institut for Produktion og Ledelse. Det er sket i forbindelse med

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Plan for workshop 1. Præsentation

Plan for workshop 1. Præsentation En blå negl er ikke til at undgå! - Unge socialiseres til ulykker Regine Grytnes, Kurt Rasmussen og Kent J. Nielsen, Arbejdsmiljøkonferencen 28, Nyborg Strand Plan for workshop 1. Præsentation 2. Introduktion

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.:

»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.: »Risikovurdering Jasper Eriksen jaer@alectia.com Tlf.: 30109685 »Præsentation Jasper Eriksen Uddannet biolog Siden 1997 arbejdet med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Sikkerhedsleder i kommune ALECTIA A/S Arbejdsområder,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere