Nærved ulykker. Forfatter. Sunnvard Andreasen Vejleder. Erling Buus Olesen

Transkript

1 2010 Nærved ulykker Vejleder. Erling Buus Olesen

2 1 Indledning 1.1 Abstract. This report is about the conception near by accidents, and how they best can be exploited in the construction business. The main question in the report is following: How can we best exploit these nearby accidents? The report s main passage contains some theory about nearby accidents and how it works in practice. The conclusion contains a widened answer of the conception nearby accidents, and how these nearbyaccidents can be used in the future preventative work in the construction business. 2

3 1.2 Forord. Jeg vil i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, sige tak til dem der har givet sig tid til at besvare spørgsmål gennem enten telefon, mail, eller anden form, for at bidrage til at denne rapport er færdig udarbejdet. Birgitte Wulff, sikkerhedsleder, Hoffmann A/S Annebet Rasmussen Sikkerhed & Miljø J.Jensen A/S Katrine Sonnichsen, Arbejdsmiljøchef. BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S Kåre Christensen. Arbejdsmiljøchef. NCC Anne Birgitte Bonde. Arbejdsmiljøchef Per Aarsleff A/S Kirsten Jørgensen Lektor Danmarks Tekniske Universitet Lise Bonde, KMA chef Tscherning A/S Merete Valbjørn Arbejdsmiljø og kvalitetschef. Enemærke & Petersen A/S Heike Hoffmann, Uddannelsespolitisk medarbejder. Håndværksrådet 3

4 Indhold 1 Indledning Abstract Forord Problemformulering/indledning Hovedafsnit Hvad er en nærved ulykke? Lov eller ikke lov Virksomhedsstruktur Hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er? Man kan tjene penge på at udføre nærved ulykker Hvad er relevant at registrere? Tscherning A/S J.Jensen A/S Aarsleff A/S Enemærke & Petersen a/s Samarbejde Under hjelmen Skyd skaden ned Gå ikke forbi Fra ups til obs Dan Worm projektet Hvad er der af værktøjer til registrering af nærved ulykker Konkurrence eller samarbejde Egoisme Nærved ulykker på de tekniske skoler Branchen er langsom Sikkerhedskoordinator Kommunikation Handleplan Hvilket størrelsesomfang har de ulykker der bliver registreret?

5 3. Konklusion Konklusion Perspektivering Billedliste Kildeliste Bilag Bilag Bilag

6 1.3 Problemformulering/indledning. I forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør har emnet sikkerhed optaget mig en del, og specielt de ting vi normalt overser eller ikke helt ved eksisterer. Nærved ulykker er aldrig blevet nævnt på selve studiet, undtagen på et kursus jeg tog som sikkerhedskoordinator. Siden er der blevet stillet spørgsmål og snakket lidt om emnet, men det er ikke noget alle ved noget om og noget de færreste interesserer sig for. Der er dog mange virksomheder der forsøger eller har forsøgt, at registrere nærvedulykker. Googler jeg emnet, findes der mange skemaer fra forskellige virksomheder hvor der afkrydses og årsagerne der var skyld i ulykken beskrives. Sporet ender blindt, når jeg ønsker at se hvad der er effekten/konsekvensen af en nærved ulykke. Er det mislykkedes for alle der har forsøgt at optimere sikkerheden ved at kortlægge/registrere disse nærved ulykker, eller er det bare kompliceret at få handlingsplaner til at fungere på baggrund af disse oplysninger? Sikkerhed er et samarbejdselement mellem virksomhederne og de forskellige brancher, og der findes et hav af arbejdsvejledninger og beskrivelser for de forskellige arbejdsprocesser. Her er erfaring og selve hændelserne det vigtigste element og også et stort behov for at virksomhederne samarbejder. Når der søges efter eksempler på nærved ulykker, finder jeg kun et eksempel fra NCC der viser alvoren af disse registreringer. Et interessant spørgsmål kunne være: Hvordan får vi størst udnyttelse af disse nærved ulykker? For at komme nærmere på selve emnet nærved ulykker er det nødvendigt på grund af meget sparsomt materiale at tage fat i selve ulykken og bryde den ned til selve nærved ulykken. For at få relevante oplysninger vil være nødvendigt at få fat i virksomhederne for at se hvor meget de gør ud af disse nærved ulykker og hvordan de kommunikeres ud og lærer af hinandens arbejde. 6

7 2. Hovedafsnit Hvad er en nærved ulykke? Spørgsmålet om hvad en nærved ulykke er, er en nødvendighed for at belyse emnet om nærved ulykker. Der findes ikke et simpelt svar, da der ikke eksisterer et regelsæt for hvad en nærved ulykke er, eller hvornår det er en nærved ulykke. Rapporten: Fra UBS til OBS 1 beskriver hvad definitionen på en nærved ulykke er. En nærved ulykke er en pludselig hændelse, der kunne have medført personskade, men ikke gjorde det. Eksempelvis en medarbejder der var lige ved at falde, en medarbejder der taber noget og var lige ved at få det over tæerne, en truck der kører om hjørnet og var lige ved at køre ind i en medarbejder o.s.v. Det er noget, der er lige ved at ske.(fra UBS til OBS Industriens Branchearbejdsmiljøråd Maj 2006 side 6) Dette eksempel på hvordan en nærved ulykke kan defineres er en af mange definitioner. Selve ideen ved at registrere nærved ulykker, er her at kortlægge eventuelle farer der jævnligt gentager sig på en eventuel byggeplads. Så hvad gør vi, efter at der er registreret en nærved ulykke? I forbindelse med denne speciale rapport tog jeg kontakt til BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S for at høre hvad de gør ved nærved ulykker. De svarer, at de slet ikke arbejder med nærved ulykker! De tager udgangspunkt i ulykker uden fravær 2 og bruger ikke ressourcer på nærved ulykker. Her kommer selve definitionen på nærved ulykker til at afgøre om de arbejder med nærved ulykker eller ulykker uden fravær. Jeg stillede spørgsmålet om det ikke er en definition på hvad en nærved ulykke der afgør om de arbejder med nærved ulykker eller ulykker uden fravær? Svaret jeg fik, var ganske enkelt i den korte version ja. Men Katrine Sonnichsen chef for kvalitetssikring og arbejdsmiljø afdelingen i BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S siger, at jeg i forbindelse med denne undersøgelse godt kan kalde 1 Fra UBS til OBS Industriens Industriens Branchearbejdsmiljøråd Maj En ulykke som sker dog uden at medarbejderen bliver fraværende fra arbejde. 7

8 deres registrering af ulykker uden fravær som nærved ulykker, fordi der findes nemlig ikke en ensidig definition af begrebet nærved ulykke. Katrine Sonnichsen siger følgende: Jeg er startet med en grundig analyse af de arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær for at vænne mine kolleger til, at analyser ikke indebærer placering af skyld og ansvar, men at analyser skal have det resultat, at vi sammen kan undgå tilsvarende ulykker. Katrine Sonnichsen siger videre: At de er gået videre nu til at anmelde ulykker uden fravær. Det er også en hurdle, som medarbejderne lige skal vænne sig til. Bare ordet at anmelde opfattes som en slags politianmeldelse og dermed igen placering af skyld. Jeg er ved at være langt med skabelsen af tillid på dette område, så jeg nu får besked om flere ulykker uden fravær. Og det er meget positivt.( Udtalelse fra Katrine Sonnichsen chef for kvalitetssikring og arbejdsmiljø afdelingen i BRØDRENE A. & B. ANDERSEN A/S) En nærved ulykke har mange karakterer og derfor svær at beskrive. Der findes heller ikke nogen facit liste over hvad en nærved ulykke er. En nærved ulykke kan skyldes menneskelige svigt, materiel svigt eller ledelses svigt. Den kan have en personlig fysisk skade, materiel skade eller tidsmæssig skade. Alle disse kombinationer er kun en del af de påvirkninger en nærved ulykke kan have, da der også findes forskellige størrelser, hvor man i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om det er en nærved ulykke, en ulykke, eller bare en uheldig hændelse som ikke kan kategoriseres som nogen form for nærved ulykke eller heller ikke vil føre til en 2.2. Lov eller ikke lov. Om jeg er lovpligtig til at registrere en nærved ulykke, var jeg lidt i tvivl om. Der findes flere vejledninger der siger, at der så vidt muligt skal forebygges, ved blandt andet at registrere nærved ulykker. Da jeg kontaktede arbejdstilsynet for at høre om hvorvidt lovgivningen pålægger registrering af nærved ulykker får jeg det helt klare svar: Der findes ingen lovgivning om registrering af nærved ulykker i arbejdsmiljø lovgivningen.(arbejdstilsynet) Jeg spørger om der vil komme nogen lovgivning og man på nuværende tidspunkt måske ikke er langt nok med opmærksomheden omkring registrering af nærved ulykker er 8

9 svaret: Det kunne jeg ikke forestille mig at der nogensinde kommer direkte lovgivning omkring nærved ulykker.(arbejdstilsynet) Fra arbejdstilsynet siger de, at det er korrekt, at man anbefaler registreringer af nærvedulykker, og det findes i at vejledninger. Der findes dog ikke direkte lovgivning på området. Nærved ulykker er ikke lovpligtige at registrere, og derfor måske en hovedårsag til at de ikke bliver anmeldt, eller at man følger op på nærved ulykker. Et interessant spørgsmål kunne være.: Hvor går grænsen for hvad er en ulykke og hvad er en nærved ulykke? Det kunne være interessant at stille spørgsmålene om det måske er en individuel opfattelse fra firma til firma hvad en nærved ulykke er Jeg faldt på pladsen men slog mig ikke er talen om en ulykke eller en nærved ulykke? fysisk er der sket noget, og det havde ikke nogen form for konsekvens. Det, at man skriver en lov der skal holdes for noget der ikke er sket er ikke nemt, og er nok derfor svært at lovgive om. Her har vi ulempen ved at loven bliver påbudt den enkelte medarbejder at vurdere. Altså så er en nærved ulykke, en ulykke der ikke er sket og her er det op til den enkelte at vurdere om nærved ulykker var nok til at kalde en nærved ulykke eller det var en ulykke der er lovpligtig at in rapportere. Om det ikke bliver anmeldt kan man ikke rigtigt gøre noget, fordi man ikke kan hænge nogen op på en vurdering når det er vurderingen der tæller. Skal man til gengæld gå ind og vurdere vurderinger, kommer man så langt ud at det ikke kan betale sig hverken økonomisk eller tidsmæssigt Virksomhedsstruktur. En nærved ulykke er med til at finde de svage punkter i en virksomhed. Et geografisk kort der lyser de svage punkter i virksomheden. Hvilke nærved ulykker har vi i denne virksomhed? Er det personlige svigt, ledelses svigt eller materiel svigt? Nærved ulykker er med til at finde de svage punkter, sådan at ledelsen kan sætte ind der hvor svigtene er højst Hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er? Der findes som sagt mange forskellige registrerings metoder, men hvem tager stilling til hvad en nærved ulykke er, eller hvornår det er en nærved ulykke? 9

10 En nærved ulykke er, når der er fare for en eventuel hændelse der kan skade nogen eller noget materiel. Her er det så personen på det givne sted som skal vurdere og registrere hændelsen eller den mulige hændelse. Et godt eksempel på, hvordan vi er omringet af nærved ulykker i dagligdagen uden at vi tænker på det er et eksempel fra rapporten DE 3 K ER 3. Nærved ulykker hvor trucks er indblandet, er dagligdags hændelser. En sikkerhedsrepræsentant fra produktionen, fortæller om sine nærved ulykker med trucks: Både du selv og truckføreren er jo ved at få hjertet galt i halsen, når det sker. Samtidig fortæller samme person: Det er egentlig utroligt, at der ikke sker mere, end der sker. En anden sikkerhedsrepræsentant udtrykker: Hvis du så hvordan trucks, lastbiler, og hvad ved jeg, drøner rundt. Så ville du blive vildt forbavset over, at vi praktisk talt aldrig nogensinde rammer hinanden. Jamen det ligner hovedbanegårde. (DE 3 K ER Heidi Lisette Engbjerg 2001 s14) Dette eksempel er fra en rapport der er skrevet i 2001 og der er nok oplyst mere om sikkerhed i dag end for 9 år siden, men en situation hvor de ansatte faktisk ikke ved hvad nærved ulykker eller forebyggelse er for noget. Her har man igen det velkendte udtryk: sådan har vi altid gjort og folk er blevet gode til at undgå katastrofen, men lige det, at man er god til noget har også den ulempe at man ikke altid tænker sig så godt om inden handling. En anden katastrofal drejning er nemlig, når der kommer en udefra der ikke er god til at undgå disse nærved ulykker Her er sandsynligvis et stort antal nærved ulykker der ikke bliver registreret. Annebet Rasmussen fra virksomheden J.Jensen siger, at de registrerer ca. 70 nærvedulykker om året, som de så evaluerer og udarbejder en handleplan i form af oplysning, og det er alle størrelser af nærved ulykker, også de helt små nærved ulykker. Annebet Rasmussen siger, at de godt kunne tænke sig at få flere anmeldelser/registreringer, men her er problemet, at den enkelte arbejder på pladsen selv skal tage initiativet til denne registrering. Det er også et stort problem for selve registreringen, at arbejderen på pladsen ikke ved at de afværger ulykker hver dag, fordi 3 DE 3 K ER Heidi Lisette Engbjerg

11 de bare gør det de plejer. Altså er der ting som man bare gør på en byggeplads, og det er ikke noget der skal registreres i deres verden. Her er plejer at gøre i den situation, at det er et luksus problem, fordi man afværger ved at sørge for at der ikke er farer på pladsen uden at tænke over det, fordi det har man altid gjort eller det plejer vi altid at gøre. Plejer at gøre er oftest bundet ad den negative retning som er med til at skabe disse nærved ulykker, og ikke forebygge. Men som Annebet Rasmussen siger, så er det nærliggende at plejer at gøre går begge veje. Altså registrerer man færre ulykker fordi man løbende afværger dem, fordi sådan plejer man at gøre. Der ryddes dagligt op på byggepladsen, så der ikke ligger skarpe genstande som er til fare for alle på pladsen. Ved at rydde op på pladsen, fjerner man op til flere nærved ulykker, men at rydde op, er også noget man bare gør og derfor tænker man ikke over at det er forebyggelse for både nærved ulykker og ulykker. Ovenfor nævnte afsnit, er en spændende vinkel på emnet nærved ulykker. Her er problemet, at vi rent faktisk handler og forebygger, uden at vi ved det og vi kunne sige, at om det er sådan det hænger sammen så behøver vi ikke begrebet nærved ulykker. Problemet er bare det, at ikke alle har det på samme måde og derfor er denne teori ikke brugbar. Kvajeulykker 4 er en type ulykker der bliver nævnt i rapporten Arbejdsulykker alle har en historie. Her nævnes disse kvajeulykker som noget der tages personligt og er ens egen skyld og ikke noget man registrerer som nærved ulykke. Det beskrives svært at håndtere når nogen påtager sig selv skylden der beskrives et eksempel: Jeg stod og smed affald ned på pladsen. Netop som jeg tænkte, jeg skulle passe på ikke at snitte mig på murankrene, som sad i nogen af stumperne, rev et af dem fast i trøjen og hev mig med ned. Det var en rigtig kvajeulykke! Jeg slog ryggen slemt, men var heldig. Hvis jeg var faldet lidt anderledes, ku murankret ha stukket op i maven, og så var jeg måske død! (Tømrer) ( Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R ) Rapporten arbejdsulykker! alle har en historie beskriver en masse udsagn fra forskellige faggrupper på pladserne og et godt eksempel er: 4 Kvajeulykker er et begreb der er nævnt i Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R

12 APV er måske OK for ufaglærte. Hos os er det spild af tid, hele vores personale er jo faguddannet. De ved sgu hvad det handler om. Man ka jo heller ikke sige til en svend, der har været i faget i 20 år, hvordan han skal gøre. Men ifølge loven ska vi jo instruere, det er langt ude! (Mester) (Arbejdsulykker! Alle har en historie Anne Richter Elsebet Frydendal Pedersen BYG DTU R ) Lige det her udsagn er et godt bevis på, hvor svært det i virkeligheden er ude i byggebranchen at sørge for at sikkerheden hele tiden bliver optimeret og udviklet. Man har efter et langt liv som håndværker fået rutiner sum man tror mere på end sikkerhedsvejledninger som er udarbejdet af mappedyr, som man ser på mange af dem der arbejder med sikkerhed. Her ser jeg mig selv igen inden jeg startede på studiet. Disse mappedyr som vi kaldte dem, skulle ikke komme ud og fortælle os der var ude på pladserne hver dag, noget om arbejdsteknik eller sikkerhed og slet ikke noget der krævede at vi skulle skrive ned. 2.5 Man kan tjene penge på at udføre nærved ulykker. Det at sige fra og være den uansvarlige der brokker sig eller være ham der rapporterer en kvajeulykke på en byggeplads er ikke nemt. Det er meget nemmere, at være ham der er meget tæt på ulykken og få det til at lykkedes. Jeg har selv i flere år tjent penge på at udføre disse nærved ulykker ved at arbejde på grænsen, men har aldrig set det som nærved ulykker. Alligevel var forholdet sådan, at da jeg skulle til at lære en ny op, var der en del ting som han skulle være opmærksom på. Hvorfor disse risikofyldte opgaver kun blev omtalt, når en anden skulle udføre samme opgave, kender jeg ikke svaret på. Måske en forventning på, at ens afløser ville sige nej til opgaven sådan at man stadigvæk var den bedste i chefens øjne? Ja, jeg kender ikke svaret. For at se på, hvor stort omfanget af ulykkerne er og fordelingen af de forskellige ulykkestørrelser er isbjerget en god illustration. Se nedenfor: 12

13 Figur 1 Isbjergmodellen 5 Modellen med isbjerget er et velkendt model for mange eksempler og her er det igen. Men denne model er faktisk meget bedre end man tror for det illustrerer ikke kun at det er den mindste del som ender med selve ulykken og det er den større del som ligger under vandlinjen. Man kan også tolke den sådan at det som ligger under vandlinjen ser man ikke! Så den viser både størrelsesorden og synligheden. Tsherning har også en meget enkelt og gennemskuelig model der viser fordelingen af hændelser (se bilag 1) Arbejdsulykker defineres i reglen som de ulykker, der opstår på arbejdspladser, hvor en pludselig og uventet hændelse påfører et menneske en akut skade. Nærved ulykker er pludselige og uventede hændelser, som kunne have medført, at et menneske kom til skade, men som under heldige omstændigheder ikke gjorde det. Farlige handlinger og situationer er episoder, der kan medføre skade på et menneske, hvis en pludselig og uventet hændelse indtræffer. (En taksonomi for arbejdsulykker. Kirsten Jørgensen BYG DTU R ) 5 Modellen er fra et foredrag som Alf Erstad har lavet 13

14 Der findes flere forskellige isbjergs modeller og også andre fordelings modeller men de ligner alle hinanden. og alligevel ikke og det skyldes nok de forskellighed i definitionerne på ulykkerne, som er beskrevet i afsnittet hvor definitionen på nærved ulykker beskrives Hvad er relevant at registrere? Skal alt registreres som kan være til fare for en selv og andre på byggepladsen? Hvis alt skal registrere og rapporteres, er der fare for at det bliver for omfattende at udføre en handleplan. Alt handler i et vist omfang om økonomi, og hvis det bliver for omfangende og dyrt, er der fare for, at der ikke sker noget som helst. Her kunne tænkes et minimum nærved hændelse eller fare omfang for at få de nærved ulykker der er relevante, og dem der er til at håndtere. Om ikke der bruges et minimum, vil måske et vist antal nærved ulykker ikke kunne løses med en handleplan men blot fylde på skrivebordet. Det med størrelse omfang kommer jeg nærmere ind på i de kommende afsnit. Det kunne tænkes, at mange nærved ulykker skyldes personlig uopmærksomhed, og lige der er det svært at gøre noget. Hvis den samme medarbejder er involveret i markant de fleste nærved ulykker kunne man måske kigge på denne medarbejder for at finde ud af, om nærved ulykken skyldes selve personen eller fejl i arbejdsmetoden. Her er entreprenørerne ikke helt enige. Nogle siger, at det kun er de helt store nærvedulykker som bliver registreret, mens andre siger at alle nærved ulykker bliver registreret og fulgt op på. Hvordan kan det være, at det er nogle der registrerer alt og andre kun de helt store nærved ulykker? 2.7. Tscherning A/S En virksomhed som har givet mig indblik i deres sikkerhedssystem er virksomheden er Tscherning A/S. Tscherning A/S beskriver sig bl.a. således. Medarbejderne er vores ansigt udadtil og dem, der skal levere de gode resultater. Derfor inddrager vi dem før, under og efter arbejdet. Resultatet er kompetente og 14

15 godt forberedte medarbejdere, der engagerer sig i løsningerne.( Fra hjemmesiden: Denne virksomhed afsætter ressourcer til registrering af nærved ulykker, og forebyggelse af arbejds ulykker. I forbindelse med, at jeg har fået indblik i arbejdet, læst og analyseret på det, er talen om en helstøbning af en procedure. Dette skal dog ikke forstås sådan, at der ikke kan ske forbedringer og det vender jeg tilbage med. Virksomheden har sin egen definition på hvad en nærved ulykke er og det er også nødvendigt for forståelsen ude på byggepladsen. En nærved ulykke defineres sådan: Er materielskade og/eller hvor det var tæt på at udvikle sig til en ulykke. En situation, hvor man tænker: Det kunne lige så godt være gået galt. Her var vi vist heldige.( Citat fra sikkerhedshåndbogen 2.11 hos Tscherning A/S) Altså en bred definition på hvad en nærved ulykke er og ikke så meget hokus pokus, som måske er en nødvendighed for at få så stor en registrering som muligt. Handleplanen for denne registrering er også beskrevet kort men konkret. Efter ulykker, tæt på hændelser og uheld skal KMA 6 afdelingen altid evaluere om der skal ske ændringer i systemet for fremadrettet at minimere risici for at lignende situationer opstår.(citat fra sikkerhedshåndbogen 2.11 stk. 5 hos Tscherning A/S) Her beskrives en enkel handleplan hvor afdelingen for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø skal evaluere nærved ulykken og træffe en beslutning om eventuelle ændringer i forbindelse risiko for gentagelser af denne nærved ulykke. Ved at gennemgå nærved ulykkerne hos Tscherning A/S årene 2008, 2009, og 2010 der p..t er registrerede, ses for det første en stor stigning i registreringen og det kunne tyde på at det virker. Den svære del, som er at få håndværkeren til at registrere disse ulykker, fungerer tydeligvis i denne virksomhed. I 2008 blev der registreret 4 nærved ulykker, i 2009 blev der registreret 14 nærvedulykker og p..t 2010 er der blevet registreret 22 nærved ulykker. Det kunne tyde på dobbelt op på nærved ulykker for hvert år. 6 Kvalitet, Milijø og Arbejdsmiljø 15

16 Omfanget af de ulykker som er registrerede og behandlede, er alt fra de helt små ting til ulykker der nemt kunne blive farlige. Nærved ulykkerne bliver registreret i form af et stk. A4 som suppleres med et billede (se bilag 2) Jeg stillede følgende spørgsmål til Lise Bonde, sikkerheds chef i Tscherning A/S: 1. På baggrund af de nærved ulykker i registrerer, er det noget i sparrer med andre virksomheder? Altså vidensdeler, sådan at jeres nærved ulykker også bliver forebyggende hos andre virksomheder? 2. Kunne samarbejdet og vidensdelingen mellem virksomhederne optimeres yderligere? 3. Arbejdes der hele tiden med nye løsnings modeller for håndtering af disse nærved ulykker? Lise Bonde svarer således på spørgsmålene: 1. Jeg deltager i mange erfa grupper på tværs af firmaerne. Dansk Byggeri og Alectia er også med. Og her har vi drøftet emnet gennem mange år. Så de erfaringer jeg selv har og de input jeg har fået er det jeg bruger i vores behandling af tætpå erne. I øvrigt bliver der inden længe nedsat en arbejdsgruppe blandt entreprenørfirmaerne, emnet er: Ulykker og nærvedhændelser/statistik, den grå zone, erfaudveksling. Hvis/når denne gruppe når frem til et resultat, besvarer det forhåbentlig dine spørgsmål. Men det kan du desværre ikke nå at få med i din rapport. 2. Ja det kunne den godt, hvis en eller flere påtog sig at være omdrejningspunkt/pennefører på opgaven (se også pkt. 2, det kan jo blive et af reslutaterne). 3. Firmaerne har egne erfaringer og udvikler hele tiden på det (det forpligter vi os jo også til når vi er certificeret). Nogle forsøger sig med belønning mv. Tiltag der kan medvirke til at få anmeldt flere tæt på. Her vidensdeler man heller ikke på tværs av virksomhederne, men har erfa grupper der tager det op om nærved ulykker og på sigt skal det komme branchen til gode. Altså er de hele tiden i gang med at finde nye løsninger der skal optimere effekten af nærved ulykker 16

17 2.8. J.Jensen A/S J.Jensen er en af virksomhederne der har stort fokus på sikkerhed og miljø. Virksomhederne bruger nærved ulykkerne til at forebygge arbejdsulykker og i en telefon samtale med Annebet Rasmussen fortalte hun, hvordan de i deres virksomhed håndterer nærved ulykkerne. De har en meget tæt dialog med alle medarbejderne hvor de så får registreret mange nærved ulykker af alle størrelsesordener. Nærved ulykkerne bliver registrerede af den ulykkesramte medarbejder på pladsen, som skriver en redegørelse om hændelsesforløbet. Denne registrering bliver sendt og modtaget på kontoret som så behandler den. Sidenhen bliver den sendt ud på alle arbejdspladserne. Udover det tages alle nærved ulykkerne op til diskussion på sikkerhedsmøderne der afholdes hver anden uge. 2.9 Aarsleff A/S Jeg har stillet Anne Birgitte Bonde fra Aarsleff A/S de samme spørgsmål som Lise Bonde sikkerheds chef i Tscherning A/S fik og hun svarer således på dem 1. På baggrund af de nærved ulykker i registrerer, er det noget i sparrer med andre virksomheder? altså vidensdeler således at jeres ulykker også bliver forebyggende hos andre virksomheder? 2. Kunne samarbejdet og vidensdelingen mellem virksomhederne optimeres yderligere? 3. Arbejdes der hele tiden med nye løsnings modeller til håndtering af disse registreringer? Anne Birgitte bonde svarer således: 1. Nej ikke systematisk på tilløb til ulykker eller nærved ulykker som du kalder det. I sjældne tilfælde kunne jeg nok finde på at vende det i vores erfa gruppe under Dansk Byggeri, altså ved tilløb til ulykker som vi ikke selv kan finde ud af at forebygge. 2. Ja, det tror jeg måske godt det kunne. Men det er vigtigt at det er virksomheder som man kender og stoler på, når den slags oplysninger skal udveksles. 17

18 3. Ja vi prøver at finde nye måder at registrere på. Har for et par år siden indført en lille A5 blok som er på alle pladser og som skulle være let at bruge. Skemaet findes også elektronisk. Vi er nu begyndt at opfordre til at man bare tager et billede med sin mobil eller andet kamera og sender det som MMS til en fra arbejdsmiljøafdelingen, men det er ikke begyndt at virke endnu. Her er nogle vigtige elementer som Anne Birgitte Bonde lyser. Som i svar nr. 1 siger Anne Birgitte, at hun sjældent vender det i erfa gruppen under dansk byggeri. Og det kan skyldes mange ting, så som størrelsen af nærved ulykken eller forståelse af selve ulykken. I sidste spørgsmål siger Lise bonde at de hele tiden prøver på at finde nye måder at registrere disse ulykker på og det er måske også et svar på spørgsmål nr. 1 og 2 fordi der nemt kan forekomme misforståelser og derfor svært at vidensdele eller diskutere det i en erfa gruppe. Spørgsmålet om disse nærved ulykker aldrig skal komme med i disse erfa grupper, men hellere løses ude på byggepladserne vil jeg lade stå åbent og vende tilbage til senere. Men her er igen en virksomhed som siger, at alle punkterne kunne optimeres, og derfor er der udvikling i denne proces som skal opbygges til at forhindre arbejds ulykker Enemærke & Petersen a/s Ligeledes fik virksomheden Enemærke & Petersen stillet samme spørgsmål som Aarsleff A/S. Merete Valbjørn, Arbejdsmiljø og kvalitetschef hos Enemærke & Petersen svarer således på spørgsmålene: 1. E&P videndeler ikke tæt på hændelser med andre virksomheder, dog drøftes de i de erfa grupper jeg er med i. 2. E&P er med i en arbejdsgruppe der er oprettet af BAR der hedder Havarigruppen, hvor andre i samme branche er repræsenteret arbejdsgruppen arbejder med håndtering af hændelser det er meningen på sigt at det skal komme alle i branchen tilgode. 18

19 3. E&P arbejder hele tiden på nye metoder der kan håndtere samt forebygge tæt på hændelser. Denne virksomhed vidensdeler heller ikke direkte med andre virksomheder men tager det med til erfa grupperne hvor det vendes. Men på sigt skal det komme alle virksomheder til gode. Denne virksomhed arbejder også hele tiden med nye metoder at forbedre udnyttelsen af disse nærved ulykker Samarbejde. De foregående afsnit viser tydeligt, at der er et samarbejde på tværs af virksomhederne. Dette samarbejde foregår i de omtalte erfa grupper, hvor sikkerhedsledere fra de forskellige virksomheder diskuterer emnet. Når jeg har kontaktet en af sikkerhedscheferne hos en virksomhed, så ved han en masse omkring emnet, og kender også til de andre virksomheder og hvad de foretager sig. Birgitte Wulff, fra Hoffmann siger, at samarbejdet med de Norske virksomheder er noget vi kan lære meget af, fordi de er flere år foran Danmark, hvilket betyder, at de har arbejdet med det her emne i flere år end man har i Danmark Dette beviser også sammenhængen, når disse virksomheder siger, at de hele tiden arbejder med at forbedre og optimere registreringen af nærved ulykker Under hjelmen. 7 Under hjelmen, er et koncept som NCC har udviklet og er i blad form som bliver brugt internt i virksomheden. Når vi kalder bladet for et koncept, er det fordi det indeholder meget mere end kun læsestof til medarbejderne. Dette blad indeholder eksempler på ulykker, nærved ulykker som finder sted internt i firmaet samt en del oplysende materiale inden for hjælpemidler. Også indeholder bladet humor. Her er en helhed som er interessant at tage op som debat i alle skurvogne, hvor hverdags emner diskuteres hver dag og med denne løsning bliver oplysning til samtaleemne ude på pladsen. Det, at bladet er internt har sine fordele og ulemper. Så længe alt materiale, hvad angår nærved ulykker er internt og løsningsmodellerne er interne er det svært at udvikle 7 Titel På blad som NCC udgiver internt i virksomheden 19

20 sikkerheden yderlige end kun den interne sikkerhedspolitik. Det er ikke kun negativt at det er internt. Men muligheden for at vidensdele, hente ny viden og erfaring er ikke mulig i samme grad, som hvis det var en bredere vifte af virksomheder der stod sammen om sådan et blad/koncept. En af fordelene ved, at det er et internt blad er, at læsestoffet i et eller andet omfang er kendt for medarbejderne. Sikkerhedskulturen og håndteringen af sikkerheden er kendt, sådan at det er lettere at sætte sig ind i som læser samt lettere at diskutere over en kop kaffe i skurvognen Skyd skaden ned 8 For at udvikle et koncept som skal have en slagkraft bruges ofte en overskrift der er genkendelig mellem folk, og Skyd skaden ned er så den overskrift som NCC bruger i en kampagne om nærved ulykker. Ved at sætte fokus på tæt på ulykker kan vi nedbringe antallet af arbejdsulykker og med stor sandsynlighed undgå de rigtig alvorlige. Derfor siger vi Skyd skaden ned se ulykken før den sker Vi oplever alt for mange alvorlige tæt på ulykker. Hver dag tages chancer på vores pladser, som under uheldige omstændigheder kan føre til ulykker. Det kan dreje sig om at tabe betonelementer, betonelementer med for dårlige løfteanordninger, farlige arbejdsmetoder, nedfaldne genstande (håndværktøj, splitter, o.l.), uansvarlig brug af stier. Listen er lang. Ved at være opmærksom på tæt på ulykkerne og lære af dem, kan vi ændre på forholdene og dermed mindske antallet af tagen chancer Det vil automatisk give færre ulykker.( Under hjelmen nr ) Her har NCC valgt at markedsføre ulykke statistik internt i virksomheden. Dette slogan: skyd skaden ned kan stå alene og skabe diskussion på byggepladserne og dermed få en vis opmærksomhed. Som konceptet lægger op til, er det meningen at ændre på sikkerhedsstrukturen på byggepladsen. Der skal ikke tage fysiske chancer, men være opmærksom på de 8 Skyd skaden ned er navn på en sikkerheds kampagne fra NCC. 20