Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug"

Transkript

1 Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU AQUA samt Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Lars Moeslund Svendsen Projektchef Dato: 21. december 2012 Side 1/20 Projektet er medfinansieret under Tilskud til Fælles initiativer indenfor fiskeri- og akvakultursektoren J.nr k-0181 DCE - Nationale Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf.: Fax:

2 1. Indledning Som en del af arbejdspakke 1 Næringsstoffjernelse (NPO) og BAT på klassiske dambrug har Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet modtaget vandkemiske analysedata fra 30 klassiske dambrug omfattende årene 2005 og frem til foråret Af disse er valgt dambrug med et tilstrækkeligt antal årlige målinger som kan anvendes som grundlag til at estimere nettoudledninger og -rensegrader for kvælstof, fosfor, organisk stof og ammonium. Disse resultater skal sammen med de øvrige aktiviteter under arbejdspakke 1 give input til udarbejdelsen af forslag til BATkrav for de nævnte stoffer. Endvidere kan analysen være med til at give et første overordnet estimat på betydning af vandløbsbidraget for rensegraderne. Side 2/20 For de 6 dambrug som det er vurderet at have tilstrækkeligt datagrundlag til at foretagne de nævnte beregninger, er der estimeret blandt andet stof indtag og -fudledning samt nettoudledning af ammonium og total kvælstof, total fosfor og organisk stof (BI 5 ), nettorensegrader, betydning af vandløbsbidrag, vandforbrug pr. kg produceret fisk m.v. og lavet statistik mellem de 6 dambrug og på år til variationer på de dambrug hvor der er flere måleårs data. Der indgå således i alt 27 måleår fra de udvalgte 6 klassiske dambrug. Det skal understreges at DCE s aktivitet alene skal ses som en pilot aktivitet, der med en beskeden ressourceindsatsskal give et første overordnet indtryk af nogle klassiske dambrugs nettoudledninger og -rensegrader og variation heri og indikere betydningen af vandløbsbidrag for opnåede rensegrader. Det er udenfor delaktivitetens formål at vurdere om resultaterne er repræsentative for de klassiske dambrug eller rettere om variationsbredden i disse afspejler den variation, der må forventes at være for klassiske dambrug. 2. Datagrundlag og karakteristik af dambrug Dansk Akvakultur har stillet kemiske analyseresultater og vandmængder i indtag og afløb til rådighed for 30 klassiske dambrug, som umiddelbart har taget flere prøver end de 2 eller 6 årlige kontrol vandprøver, som alment udtages. Kriteriet for at udvælge et dambrug til videre analyse har været tilstedeværelse af minimum et måleår med mindst 12 vandkemiske målinger i ind- og udløb og at der er målt vand i ind- og afløb i forbindelse med prøvetagningen. For de dambrug der opfyldte dette kriterium blev det efterfølgende afklaret om der kunne skaffes oplysninger om foderforbrug, anvendte fodertyper inklusive pille størrelse samt fiskeproduktion (herunder hvor mange moderfisk og ægproduktion) for de år der var tilstrækkeligt antal prøver. Kravet til 12 prøver i ind- og udløb i et måleår (12 måneder) er stillet med udgangspunkt i at det er den minimums prøvetagningsfrekvens, der er aftalt for at sikre en rimelig sikkerhed på fastlæggelse ad udledninger fra dambrug (Svendsen og Peder-

3 sen, 2004). Ved 12 prøver vil der være 12 % risiko for miljøet og 5 % for dambrugeren. Ved 12 % risiko menes at der ved kontrol af om et dambrugs udledninger overholder udlederkravene i 12 % af tilfældene accepteres at udledninger overholdt kravene selv om udledningerne har været overskredet og dermed et udtryk for usikkerheden på fastlæggelsen af udledningerne ved 12 prøver på i en kontrolperiode. Tilsvarende vil dambrugeren i 5 ud af 100 tilfælde få fastlagt at udledninger overskrider kravene selv om de faktisk overholder dem. Side 3/20 Det er endt med at 6 klassiske dambrug med i alt 27 måleår, der både har mindst et måleår med minimum 12 målinger i både ind- og udløb og de nødvendige foder- og produktionsoplysninger til at de ønskede beregninger har kunnet foretages. To af dambrugene indgår med et måleår hver, mens de resterende indgår med henholdsvis 5, 6 og to med 7 måleår. For et enkelt dambrug har der været taget færre prøver end 12 i indløbet, men for de prøver der er taget er variationen i koncentrationen så beskeden fra gang til gang at der er interpoleret mellem de målte koncentrationsværdier. Dette giver naturligvis en større usikkerhed på den efterfølgende beregning af stofmængder. Der er ikke rettet eller frasorteret i de vandkemiske resultater DCE/AU har modtaget fra Dansk Akvakultur. I nogle få prøver af indtagsvandet er der målt koncentrationer som er gange højere end det generelle niveau, der er i hovedparten af prøverne især for BI 5, total fosfor (og suspenderet stof). Da disse højere koncentration oftest forekommer samtidigt for de tre nævnte stoffer i prøver af indtagsvandet kan det sandsynligvis forklares med prøvetagning under en høj afstrømning i vandløbet. I den forbindelse vil der typisk føres mange partikler med vandløbsvandet. Der kan dog også være prøver, hvor man ikke har samplet hensigtsmæssigt, men det har ikke været muligt at pege på deciderede prøvetagningsfejl. Prøver med meget højere koncentrationer end gennemsnittet udgør oftest 1 af 12 prøver pr. år (nogle år forekommer, det ikke) men medvirker til at give en stor variation i de koncentrationer, der er målt i indtagsvandet og dermed også i de beregnede indtagne stofmængder. En enkelt prøve ud af 12 med høje koncentration kan godt medføre at det beregnes at % af den samlede indtagne stofmængde et år indtages i den periode (typisk en måned) prøven repræsenterer. Da store afstrømninger med høj stoftransport i vandløbene forekommer naturligt i mange vandløb vil der med 12 prøve pr. år oftest komme en under repræsentation af perioder med høj stoftransport og dermed en underestimering af hvor meget stof der indtages, men for høje estimater heraf vil også forekomme. For en række af dambrugene er der ofte kun angivet vandmængder enten i vandindtaget til eller i afløb fra dambruget. Efter konsultation med Dansk Akvakultur og da ingen af de valgte dambrug har plantelaguner og har ret lav vandopholdstid på dambruget, er det antaget at der ikke er et nettovandtab eller en nettovandindsivning over dambruget, hvorfor vand ind er sat lig vand ud. I enkelte tilfælde har både vand ind i og vand ud af dambruget manglet, her er der interpoleret mellem vandmængderne

4 ved prøvetagningen umiddelbart før og efter den manglende prøvetagning. De angivne vandmængder hen over et måleår variere beskedent eller er konstant for det enkelte dambrug i et givent måleår. Det skønnes samlet set på nogle af dambrugene at være nogen usikkerhed på bestemmelsen af vandmængderne og dermed også på de fastlagte vandmængder ind og ud af dambruget, men antageligt af samme størrelsesorden ind og ud på det enkelte dambrug. Side 4/20 Data præsenteres anonymt for de 6 klassiske dambrug som der anvendes data fra, men der drejer sig om følgende dambrug: Egebæk Dambrug (vand fra Egebæk (tilløb til Skjern Å) Graunbjerg Dambrug (vand fra Funder Å og Kalkærsbæk) Hvilested Dambrug (vand fra Vesternebel Å, tilløb til Kolding Å) Katrinedal Dambrug (vand fra Salten Å) Skærskov Dambrug (vand fra Funder Å) Vellingskov Dambrug (vand fra Salten Å) Alle dambrug indtager åvand, heraf to dambrug fra Funder Å og to fra Salten Å. Dette begrænser naturligvis også repræsentativiteten ift. en generel vurdering af vandløbsbidragets betydning. I tabel 1 er der givet en kort karakteristik af de 6 klassiske dambrug, der er præsenteret resultater fra. Ingen af dambrugene har plantelaguner, mens nogle af dem har mikrosigte som en del af slutrensningen og typisk installeret efter bundfældningsanlægget, men i et tilfælde før bundfældning og efter produktionsdammene. Tabel 1: Indretning af de 6 klassiske dambrug. Alle har bundfældning, ingen har biofilter eller plantelagune. Mikrosigter er anvendt som en del af slutrensning i de fleste tilfælde efter bundfældningsanlæg. Et af dambrugene er opdelt i to anlæg og derfor er der angivet to forskellige indretning. Alle dambrug anvender åvand som vandindtag. Æg jord Ja nej nej nej nej nej ja ja ja Regnbue beton Ja ja ja nej nej nej ja ja nej Brøding beton Ja ja nej nej nej ja nej nej ja Regnbue Jord & beton Ja nej /ja nej /ja ja /nej ja /nej ja /nej ja /nej nej /ja Damtype Mikrosigte Slamkegler Recirkuler. Yngel Moderfisk Sættefisk Konsum Havfisk nej /ja Art Brøding jord nej nej nej ja ja ja ja ja ja Brøding og regnbue jord nej nej nej ja ja ja ja ja ja Regnbue I tabel 2 er angivet, hvilke måleår der indgår i resultater, som gengives i notatet for de 6 dambrug, hvor alle måleår på nær et følger kalenderåret.

5 Tabel 2: Måleår for de 6 dambrug der gengives resultater fra i notat. For et dambrug afviger måleår og kalenderår ( ) x x x X x x x x x x X x x x x X x x x x x X x x x x Side 5/20 3. Resultater og diskussion Resultaterne i de følgende tabeller er fremkommet ved simple statistiske analyser som gennemsnit, medianværdi, standardafvigelse, maksimums- og minimumsværdier, variationskoefficienten (CV) samt standard error (SE), hvor Variationskoefficienten (CV) = standardafvigelsen/middelværdien* 100 % (1) udtrykker noget om spredningen i datasættet og da det er i procent kan der sammenlignes mellem dambrugene og parametre, fordi det er en normaliseret størrelse. SE = Standarderror = standardafvigelsen/n 1/2 (2) hvor n er antallet, der er regnet på (her måleår eller antal dambrug), udtrykker usikkerheden på middelværdien (gennemsnittet) og angiver man middelværdier ± 2 gange SE giver det værdierne svarende til 95 % af fordelingen. Resultaterne er beregnes både hvor de 27 måleår tæller lige meget når der beregnes statistik, eller hvor der først laves et gennemsnit pr. dambrug og hefter laves statistik på gennemsnittet for de 6 dambrug. I tabel 3 angives nogle karakteristiske værdier vedrørende vandforbrug, foderforbrug og -foderkvotienter og af målte koncentrationer i vandindtag til og vandafløb (tabel 4) fra dambrugene. For gennemsnitsværdierne er der både beregnet et gennemsnit hvor hvert måleår tæller lige meget (simpelt gennemsnit af de 27 måleår kaldet gennemsnit alle ) og et gennemsnit for de 6 dambrug, dvs. hvor der først laves et simplet gennemsnit pr. dambrug og derefter findes et gennemsnit for alle 6 dambrug (kaldet gennemsnit dambrug ). I gennemsnit anvendes godt 81 tons foder pr. måleår pr. dambrug med et maksimum foderforbrug på ca. 155 tons og mindste forbrug på ca. 23 tons. Vandindtag (-afledning) varierer mellem 15 og 660l/s med en middel på 260 l/s pr. dambrug. Vandforbruget pr. kg produceret fisk varierer mellem og l pr. kg med et gennemsnit pr. dambrug på godt l/s eller i gennem-

6 snit 314 l/s pr 100 tons foder. Til sammenligning anvendte model 1 og model 3 dambrug i gennemsnit henholdsvis l/s og l/s pr kg foder, hvilket svarer til 60 l/s pr. 100 tons foder for model 1 og 8 l/s pr. 100 tons foder for model 3 (Svendsen et al. 2011). Det er et relativt højt vandforbrug pr kg produceret fisk men en del af dambrugene har også en del moderfisk, som ikke har megen tilvækst med stadigt forbrug friskvand. Der er stor spredning i vandforbrug dels fordi der er recirkulering af vand på et par af dambrugene, dels grundet der produceres forskellige størrelser af fisk og nogle af dambrugene har alle størrelser af fisk. Side 6/20 Tabel 3: Karakteristiske værdier for de 6 dambrug vedrørende vandforbrug og foder. Ved gennemsnit alle er der lavet et gennemsnit over de 27 måleår, hvor hvert måleår tæller lige meget i gennemsnittet. Ved gennemsnit dambrug er der først lavet gennemsnit for hvert af de 6 dambrug og derefter et gennemsnit, dvs. her tæller hvert dambrug lige meget i gennemsnittet uanset om der er et eller mange måleår fra dambruget. STD = standardafvigelse, CV = variationskoefficienten (se formel 1) og SE = standarderror (se formel 2). l s -1 kg Vandforbrug Foderforbrug Foderkvotient Vandforbrug pr. 100 tons foder l/s 100 tons Vandforbrug pr. kg fisk l kg -1 Gennemsnit alle , Gennemsnit dambrug , Median alle , Minimum alle , Maksimum alle , STD dambrug , CV dambrug ( %) , *SE dambrug , Gennemsnitskoncentrationen af ammonium kvælstof (NH 4 -N), total kvælstof (TN), total fosfor (TP) og let omsætteligt organisk stof (BI 5 ) i vandindtag til og afløb fra dambrugene er beregnet for hver måleperiode og på disse er der lavet noget statistik (tabel 4). Som gennemsnit sker der en koncentrationsforøgelse over dambrugene af ammonium og BI 5 på henholdsvis 0,22 mg NH 4 -N/l og 0,47 mg BI 5 /l, mens der er et koncentrationsfald for total kvælstof på 0,30 mg TN/l og stort set ingen koncentrationsforøgelse for total fosfor. Der er stor spredning i gennemsnitskoncentrationerne mellem de 6 dambrug for især total kvælstof i indtagsvandet, idet der for et dambrug som kun indgår med et måleår (se tabel 5 dambrug D5) i et vandløb er høje koncentrationer i indtaget på i gennemsnit over 8 mg TN/l, hvor gennemsnittet for alle 27 måleår er 0,889 mg TN/l og medianværdien så lav som 0,576 mg TN/l. På nær for total fosfor er variationen i koncentrationer i udløbet fra dambrugene lavere end i indtagsvandet, når der ses på gennemsnit for dambrugene. Det afspejler bl.a. at der er tale om vandløbsvand som indtages, hvor der i flere af vandløbene kan være relativt store variationer i koncentrationer hen over et måleår, specielt relateret til de parti-

7 kelbundne næringsstoffer, hvor en del af disse partikler tilbageholdes over dambruget, så toppen af variationen i koncentrationerne fjernes i afløbet. Side 7/20 Tabel 4: Karakteristik af måleperiodernes middelkoncentrationer i indløb til og udløb fra de 6 dambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. NH4-N ind mg l - 1 NH4-N ud TN ind TN ind TP ind TP ud BI5 ind BI5 ud mg l - 1 mg l - 1 mg l - 1 Gennemsnit alle 0,123 0,366 0,889 1,259 0,087 0,071 1,289 1,710 Gennemsnit dambrug 0,117 0,334 1,987 1,691 0,095 0,098 1,559 2,025 Median alle 0,113 0,322 0,576 1,187 0,090 0,088 1,209 1,520 Minimum alle 0,001 0,134 0,223 0,644 0,054 0,046 0,250 0,955 Maksimum alle 0,083 0,836 8,190 3,930 0,211 0,130 3,108 2,962 STD dambrug 0,074 0,183 3,061 1,147 0,016 0,016 0,679 0,634 CV dambrug ( %) *SE dambrug 0,056 0,139 2,314 0,867 0,012 0,020 0,513 0,480 I tabel 5 er vist gennemsnitkoncentrationen for hver af de 6 dambrug sammen med standardafvigelsen og variationskoefficienten. For alle dambrug sker der en forøgelse af koncentrationen hen over dambruget for ammonium kvælstof og tilsvarende for total kvælstof, for BI 5 på 5 af 6 dambrug og for total fosfor på 4 af 6 dambrug. For det enkelte dambrug er der mindre entydig tendens til at variationen i koncentrationen i indløbene er større end i udløbet. Lidt overraskende er det for total fosforkoncentrationen i indtagsvandet, at der er mindst forskel mellem de seks dambrug mens den største relativ forskel findes for total kvælstof. Det skal bemærkes at for nogle dambrug har en enkelt af de 12 prøver i indtaget medført en væsentlig forøgelse af måleårets gennemsnitkoncentrationen, fordi koncentrationen har været 8-12 gange højere end gennemsnittet af de øvrige 11 prøver. Tabel 5 Gennemsnitskoncentration i ind og udløb for hvert af de 6 dambrug over det antal måleår der har været for de enkelte dambrug samt standardafvigelser (STD) og variations koefficienter (CV) på de målte koncentrationer. NH4-N ind NH4-N ud TN ind TN ind TP ind TP ud BI5 ind BI5 ud Gennemsnit D1 0,198 0,352 1,330 1,536 0,105 0,118 2,577 2,962 STD D1 0,090 0,170 0,302 0,485 0,040 0,021 0,482 0,839 CV D Gennemsnit D2 0,118 0,270 0,435 0,997 0,122 0,056 1,509 1,338 STD D2 0,102 0,148 0,214 0,968 0,160 0,017 1,197 0,645 CV D Gennemsnit D3 0,097 0,231 1,000 1,295 0,090 0,098 1,572 1,818 STD D3 0,026 0,072 0,399 0,435 0,024 0,028 0,673 0,551

8 CV D Gennemsnit D4 0,210 0,323 0,615 0,739 0,092 0,082 1,230 1,680 STD D4 0,071 0,101 0,126 0,166 0,073 0,030 0,597 0,362 CV D Gennemsnit D5 0,030 0,150 0,355 1,651 0,077 0,130 1,920 2,580 STD D5 0,029 0,050 0,131 0,338 0,039 0,038 0,63 0,618 CV D Gennemsnit D6 0,052 0,679 8,190 3,930 0,087 0,106 0,545 1,982 STD D6 0,051 0,256 1,750 1, ,029 0,303 0,407 CV D Side 8/20 Produktionsbidraget er beregnet efter principperne i Pedersen et al (2003) og med forudsætninger som beskrevet i kapitel 3 i Svendsen et al. (2011). I tabel 6-9 er der for henholdsvis ammonium kvælstof, total kvælstof, total fosfor og BI 5 vist statistik for det gennemsnitlige produktionsbidrag og hvor stor en del af stof input til og stoftabet fra dambruget det udgør og produktionsbidraget er også beregnet pr. kg produceret fisk. Som gennemsnit for de 6 dambrug (gennemsnit dambrug) er produktionsbidraget: NH 4 -N: 28 kg pr. tons fisk Total N: 45 kg pr. tons fisk Total P: 4,8 kg pr. tons fisk BI 5 : 85 kg pr. tons fisk med det opgivne anvendte foder. Disse værdier ligger i gennemsnit % under standardværdier i den ny dambrugsbekendtgørelse på nær for fosform som svarer til standardværdien (Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, 2012) Vandløbsbidragets (stofindtag med indtagsvandet) andel af den samlede stoftilførsel varierer en del for dambrugene og udgør i gennemsnit over halvdelen af stofinputtet for total kvælstof, total fosfor og BI5, men kun ¼ for ammonium kvælstof (i parentes min. og max. procentandel af vandløbsbidrag af total stofinput): NH 4 -N: 25 % (1-59%) Total N: 59 % (8-97 %) Total P: 61 % (14-83 %) BI 5 : 57 % (8-79 %) Det er igen lidt overraskende at vandløbsbidraget for total kvælstof er så højt, hvilket både kan skyldes højt nitratindhold og et relativt højt indhold af partikulært bundet kvælstof, det sidste observeres dog ikke så ofte. Det er mere som forventet at vandløbsbidraget kan være højt for total fosfor og BI 5, hvor større andele af disse kan være partikulært bundet og dermed indtages på dambruget ikke mindst ved høje vandføringer i vandløb, der tages vand fra.

9 Tabel 6: Statistik for ammonium kvælstof vedrørende produktionsbidrag, den andel stofindtag med indtagsvand (vandløbsbidraget) udgør af samlede stof input til dambruget og stoftabet fra dambruget, produktionsbidraget sammenlignet med stoftab fra dambruget samt produktionsbidrag pr. kg fisk og nettostoftab for 6 klassiske dambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. NH4-N bidrag kg Stof vand ind i % stof ind i alt bidrag i % netto Stof ind i alt i % af netto bidrag i g pr. kg fisk Netto i g pr. kg fisk Gennemsnit alle Gennemsnit dambrug Median alle Minimum alle Maksimum alle STD dambrug CV dambrug ( %) *SE dambrug Side 9/20 Sammenlignes det gennemsnitlige vandløbsbidrag for dambrugene med den tilsvarende netto stofudledning (målt udledning minus stof i vandindtaget), hvor der i parentes angives min. og max. procentandel findes: NH 4 -N: 39 % (2-96 %) Total N: 63 % ( %) Total P: 130 % ( %) BI 5 : 78 % ( %) Tabel 7: Statistik for total kvælstof vedrørende produktionsbidrag, den andel stofindtag med indtagsvand (vandløbsbidraget) udgør af samlede stof input til dambruget og stoftabet fra dambruget, produktionsbidraget sammenlignet med stoftab fra dambruget samt produktionsbidrag pr. kg fisk og nettostoftab nettostoftab for 6 klassiske dambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. Total N bidrag kg Stof vand ind i % stof ind i alt bidrag i % netto Stof ind i alt i % af netto bidrag i g pr. kg fisk Netto i g pr. kg fisk Gennemsnit alle Gennemsnit dambrug Median alle Minimum alle Maksimum alle STD dambrug CV dambrug ( %) *SE dambrug

10 Der er således meget stor spredning mellem dambrugene både fordi vandløbsbidraget varierer en del mellem dambrugen ift. samlede stofindtag og fordi stoffjernelse over dambrugene også varierer en del. Det er især udtalt for total fosfor og BI 5, hvor det må antages at den største andel af stoffet indtages på partikulær form og dermed lettere kan fjernes af renseforanstaltningerne over klassiske dambrugene. Side 10/20 Ses på tilsvarende værdier for produktionsbidraget findes meget store variationer mellem dambrugene, hvor negative værdier angiver at nettoudledningen af et givent stof har været negativt eller større end produktionsbidraget. Den gennemsnitlige nettoudledning for dambrugene angivet som g pr. kg fisk har været (med angivelse af min. og max. værdien i parentes): NH 4 -N: 15 (6-24) - median 15 Total N: -28 ( ) median 22 Total P: 0,7 (-17-7,7) median 0,3 BI 5 : 35 ( ) median 36 Der er meget stor variation mellem dambrugene i nettoudledningerne på nær for ammonium kvælstof og i tabel 10 er vist statistik for nettoudledningerne opgjort for hvert af de 6 dambrug. Et dambrug, der i øvrigt kun indgår med et måleår, har så negativ nettoudledning udledning af total kvælstof at gennemsnittet for de 6 dambrug bliver negativ, mens et gennemsnit hvor alle 27 måleår tæller lige meget giver 14 g TN pr. kg fisk som nettoudledning. Negative udledninger for flere dambrug for total fosfor og et dambrug for total kvælstof og BI 5 angiver at der fjernes mere stof over dambruget, end der er tilført med produktionsbidraget. Hvis det er reelt er det kun er muligt såfremt, der tilbageholdes væsentlige dele af vandløbsbidragets stoftilførsler. Som det beskrives andetsteds i rapporten, vil det på klassiske dambrug, hvor der kun er slamfælder, bundfældningsanlæg og mikrosigter stort set kun være partikler, der kan fjernes i renseforanstaltningerne. I den gamle dambrugsbekendtgørelse var det (teoretisk) forudsat at der på et (klassisk) dambrug fjernes 7 % af produktionsbidraget af total kvælstof og tilsvarende 20 % af henholdsvis total fosfor of BI 5, hvilket for total kvælstof vil svare til at over halvdelen hovedparten af den partikulære del af produktionsbidraget skal fjernes over dambruget. De fundne nettoudledninger må derfor være et udtryk for, at der tilbageholdes en større andel af vandløbsbidraget fremfor de viser at dambrugene er effektive til at rense af produktionsbidraget, da der ikke er renseforanstaltninger til stede, der kan fjerne ret meget mere end den teoretiske fjernelse nævnt ovenfor. Den store variation i nettoudledningen er et udtryk for at der både er en reel stor variation i nettoudledningen mellem klassiske dambrug afhængig af hvor meget stof, der indtages med indtagsvandet både absolut og relativt ift. produktionsbidraget, kvaliteten af vandet, de givne renseforanstaltninger, driften af dambruget, men samtidig også at 12 prøver pr. år samt stor usikkerhed samt vand ind og/eller ud fra dambruget kun bestemt 12 gange på et år og ofte enten kun i ind og udløbet og ofte skøn-

11 net og ikke målt) giver stor usikkerhed på bestemmelse af vandløbsbidraget og på indtag af stof til og udledningerne fra dambrugene. Side 11/20 Tabel 8: Statistik for total fosfor vedrørende produktionsbidrag, den andel stofindtag med indtagsvand (vandløbsbidraget) udgør af samlede stof input til dambruget og stoftabet fra dambruget, produktionsbidraget sammenlignet med stoftab fra dambruget samt produktionsbidrag pr. kg fisk og nettostoftab netto stoftab for 6 klassiske dambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. Total P bidrag kg Stof vand ind i % stof ind i alt bidrag i % netto Stof ind i alt i % af netto bidrag i g pr. kg fisk Netto i g pr. kg fisk Gennemsnit alle ,0-0,5 Gennemsnit dambrug ,8 0,7 Median alle ,1 0,3 Minimum alle ,4-17 Maksimum alle ,7 STD dambrug ,4 3,7 CV dambrug ( %) *SE dambrug ,0 2,8 Tabel 9: Statistik for BI 5 vedrørende produktionsbidrag, den andel stofindtag med indtagsvand (vandløbsbidraget) udgør af samlede stof input til dambruget og stoftabet fra dambruget, produktionsbidraget sammenlignet med stoftab fra dambruget samt produktionsbidrag pr. kg fisk og netto stoftab for 6 klassiske dambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. BI5 bidrag kg Stof vand ind i % stof ind i alt bidrag i % netto Stof ind i alt i % af netto bidrag i g pr. kg fisk Netto i g pr. kg fisk Gennemsnit alle Gennemsnit dambrug Median alle Minimum alle Maksimum alle STD dambrug CV dambrug ( %) , *SE dambrug ,0 28

12 Tabel 10 Nettoudledninger pr. kg af ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 for hver de 6 modeldambrug kaldet D1 til D6 samt standardafvigelser (STD), variations koefficienter (CV) og 2 gange standard error (2 * SE) på de målte koncentrationer (for D1 og D5 kun gennemsnit, da de kun har et måleår med i analysen). NH 4 -N kg/fisk TN kg/fisk TP kg/fisk BI 5 kg/fisk Gennemsnit D ,3 35 Gennemsnit D2 8,7 28-3,6-11 STD D2 5,4 14 2,2 36 CV D *SE D2 4,1 10 1,6 27 Gennemsnit D ,6 32 STD D3 6,4 18 0,7 32 CV D *SE D3 5,7 16 0,6 29 Gennemsnit D ,0 45 STD D4 2,1 4,6 6,8 2,7 CV D ,0 2*SE D4 1,6 3,5 5,1 3,1 Gennemsnit D ,7 102 Gennemsnit D ,7 38 STD D6 2,8 6,6 0,3 9,0 CV D *SE D6 2,3 5,4 0,2 7,4 Side 12/20 Den store variation i de gennemsnitlige nettoudledninger fra dambrugene medfører at der ligeledes er stor variation i de gennemsnitlige nettorensegrader over dambrugene, hvor nettorensegraden R N beregnes som: R N = (P U N ) / P * 100 %, hvor U N = nettoudledningen af et givent stof P = produktionsbidraget af et givent stof. I tabel 11 findes statistisk på nettorensegraderne for ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 som gennemsnit for de 6 dambrug og i tabel 12 værdier for hver af de 6 dambrug. Nettorensegraden er tænkt som et mål hvor stor en andel af produktionsbidraget, der fjernes over dambruget, men som omtalt vil en andel af stof tilbageholdelsen være af den partikulære del af vandløbsbidraget. Det fremgår af tabel 12 at der er store variationer mellem dambrugene vedrørende nettorensegraderne. Især for total kvælstof er

13 der stor forskel på gennemsnittet af de 6 dambrug, hvor hvert dambrug tæller lige meget og gennemsnittet for alle 27 måleår, når disse tæller lige meget, hvilket igen skyldes at et dambrug med et måleår påvirker gennemsnittet væsentligt (dambrug D5 tabel 12). Der er ift. den gennemsnitlige nettorensegrad meget store variationer (min. og max- værdi angivet i parentes): NH 4 -N: 48 % (16-99 %) - median 48 % Total N: 301 % ( %) median 51 % Total P: 85 % ( %) median 93 % BI 5 : 59 % ( %) median 59 % Side 13/20 Tabel 11: Statistik vedrørende gennemsnits nettorensegrader af ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 for de 6 modeldambrug. Se i øvrigt forklaring til tabel 3. NH 4 -N % Gennemsnit alle Gennemsnit dambrug Median alle Minimum alle Maksimum alle STD dambrug CV dambrug ( %) *SE dambrug TN % TP % BI 5 % De negative nettorensegrader og de ekstrem høje nettorensegrader må blandt andet tilskrives, at der er ret stor usikkerhed på de målte stofmængder ind og ud af dambruget dels grundet antal prøver pr. år (typisk 12) og usikkerhed på (de manglende) vandmængder, hvilket kun understrege behovet for et tilstrækkeligt antal prøver og kontinuert registrering af vand ind og ud. I konklusionen sammenlignes median nettoudledninger og nettorensegrader med tilsvarende for model 1 og model 3.

14 Tabel 12 Nettorensegrader af ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 for hver de 6 modeldambrug kaldet D1 til D6 samt standardafvigelser (STD), variations koefficienter (CV) og 2 gange standard error (2 * SE) på de målte koncentrationer (for D1 og D5 kun gennemsnit, da de kun har et måleår med i analysen). I sidste kolonne findes hvor meget stof med vandindtaget (vandløbsbidraget) udgør af den samlede tilførte stofmængde til dambruget, hvor første tal i sidste kolonne refererer til ammonium kvælstof, det andet til total kvælstof f m.v. NH 4 -N % TN % TP % BI 5 % Stof vand ind i % stof ind i alt Gennemsnit D Gennemsnit D STD D CV D *SE D Gennemsnit D STD D CV D *SE D Gennemsnit D STD D CV D ,6 2*SE D ,4 Gennemsnit D Gennemsnit D STD D CV D *SE D Side 14/20 4. Konklusion På basis af data fra 30klassiske dambrug er der 6 dambrug der hver har mindst et måleår, hvor der er taget mindst 12 vandkemiske prøver i indtagsvandet og i afløbet fra dambruget. Det giver i alt 27 måleår at analysere på, hvor 2 af de 6 dambrug kun har haft et måleår hver. De fleste af dambrugene har kun målt vandmængder i enten indtag eller udløb på prøvetagningsdatoen og for de fleste er der typisk kun målt enten i indtag eller afløbet fra dambruget, og der mangler i en del tilfælde vandmængder begge steder. Endvidere er der en del måleår, hvor en enkelt prøvetagning har så høje koncentrationer ift. til de øvrige udtagne prøver, at den ene af 12 prøvetagning kan stå for år af den samlede stoftilførsel i et måleår. Det må konkluderes, at der er stor usikkerhed på de indtagne stofmængder og også en relativ stor usikkerhed på hvor meget stof, der ud-

15 ledes fra dambrugene, men her er variationen i koncentrationerne generelt knap så stor. Det er særdeles uhensigtsmæssigt at der ikke konsekvent måles vand i både indtaget til og afløb fra dambrugene ved hver prøvetagning, og det er påfaldende at vandmængderne typisk er fuldstændig identiske i indtag og udløb samt variere meget lidt hen over et til flere måleår ved dambrugene. Umiddelbart tyder dette på at man blot estimerer og ikke måler vandmængderne. Ud fra et fagligt synspunkt vil det være særdeles hensigtsmæssigt, at man fremadrettet sikrer konsekvent måling af vandmængder i indløb til og i afløb fra dambrug og det bør ske kontinuert. Det vil give en langt mere sikker bestemmelse af nettostofudledning og rensegrader fra dambrugene, således som den nye bekendtgørelse også foreskriver. De ringe bestemte eller helt manglende vandmængder medfører, at der kommer stor usikkerhed på de beregnede nettoudledninger og rensegrader for de 6 dambrug og medfører ekstra stor spredning mellem de 6 dambrug. Side 15/20 Vandindtag (-afledning) for de 6 dambrug varierer mellem 15 og 660l/s med en middel på 260 l/s pr. dambrug. Vandforbruget pr. kg produceret fisk varierer mellem og l pr. kg med et gennemsnit pr. dambrug på godt l/s eller i gennemsnit 314 l/s pr 100 tons foder. Til sammenligning anvendte model 1 og model 3 dambrug i gennemsnit henholdsvis l/s og l/s pr kg foder, hvilket svarer til 60 l/s pr. 100 tons foder for model 1 og 8 l/s pr. 100 tons foder ved model 3 (Svendsen et al. 2011). En af årsagerne til det høje vandforbrug pr. kg produceret fisk er at de fleste dambrug har moderfisk og de fleste af dambrugene er traditionelle gennemstrømningsanlæg uden recirkulering af vandet. Der kan fremhæves nogle få nøgletal, hvor der angives gennemsnit for de 6 dambrug som er udregnet ved først at beregne et gennemsnit for hver af de dambrug der indgår med mere end 1 måleår og lave et gennemsnit for de 6 dambrug (så hvert dambrug tæller lige meget i gennemsnittet). Herudover angives ± 2 gange standarderror (svarende til 95 % af fordelingen). Endvidere er der i parentes angivet det standardproduktionsbidrag som fremgår af den nye dambrugsbekendtgørelse. Produktionsbidraget for de 6 klassiske dambrug baseret på angivne foderforbrug og fodertype og her er der kun lille variation mellem dambrugene: - NH 4 -kvæsltof: 28±2 (39)gram NH 4 -N pr. kg produceret fisk - Total kvælstof: 45±3 (56) gram total N pr. kg produceret fisk - Total fosfor: 4,8±1,0 (4,9) gram total P pr. kg produceret fisk - BI 5 : 85±2 (97) gram BI 5 pr. kg produceret fisk. Produktionsbidraget har for fosfor svaret til standardværdien i den nye dambrugsbekendtgørelse fra 2012, men det er % lavere for ammonium og total kvælstof og for BI 5. Modsat produktionsbidraget er der meget stor forskel i nettoudledningerne fra de 6 klassiske dambrug, hvilket både tilskrives at der er reelle forskelle og de store usikkerheder der er på bestemmelse af stofmængde i ikke mindst indløb til men også i ud-

16 ledningerne fra dambrugene (i parentes er angivet gennemsnitsudledningdn fra model 1 dambrug jf. Svendsen et al., 2011): - NH 4 -kvæsltof: 15±2 (7,2) gram NH 4 -N pr. kg produceret fisk - Total kvælstof: -28±194 (9,7) gram total N pr. kg produceret fisk (gennemsnit 27 måleår 14 gram total N pr. kg produceret fisk.) - Total fosfor: 0,7±2,8 (0,45) gram total P pr. kg produceret fisk - BI 5 : 35±28 (16,4) gram BI 5 pr. kg produceret fisk. Side 16/20 Det er tydeligt at der er meget stor variation mellem dambrugene for især total kvælstof (CV -932 %!), total fosfor (532 %) og BI 5 (105 %), mens den kun er 20 % for ammonium kvælstof. Mens forskellene mellem nettoudledningerne for total fosfor og BI 5 ud over usikkerhederne omkring stofindtag og stofudledningen også kan relateres til vandløbsbidragets betydning, må den store variation for total kvælstof primært tilskrives usikkerhederne på fastlæggelse af stofmængderne. Så eksempel er der et dambrug der kun indgår med et måleår som har meget negativ total kvælledninger og anvendes i stedet gennemsnit af de 27 måleårs nettoudledning fås 14 gram total N pr. kg produceret fisk. Sammenlignes de fundne nettostofudledninger med BAT-kravene i den nye Dambrugsbekendtgørelse, som er vist i tabel 13 skal det bemærkes at de 6 dambrug i gennemsnit har haft et årligt foderforbrug (F till ) på godt 81 tons (minimum 23 tons, maksimum 155 tons). Med de nævnte store usikkerheder på de beregnede nettoudledninger har 4 af 6 dambrug i gennemsnit kunnet opfylde total BAT kravene for total kvælstof og 5 af 6 for total fosfor for F till tons, mens kun et dambrug har kunnet opfylde BI 5 kravene for dette F till interval. 3 af dambrugene har kunnet opfylde BI 5 kravet for F till tons, mens alle har kunnet opfylde kravene for F till 25 tons på nær 1 dambrug for fosfor. Tabel 13 BAT kravene for nettostofudledninger fra dambrug i den nye dambrugsbekendtgørelse (Bekendtgørelse, 2012). F till er fodertilladelsen i henhold til den gamle dambrugsbekendtgørelse. Produktionsstørrelse F till Kvælstof kg/tons fisk Fosfor kg/tons fisk BI5 kg/tons fisk 0-25 tons 42 3, tons 35 2, tons 28 2, tons 27 1,4 14 Rensegraderne viser som nettoudledningerne store variationer mellem de 6 dambrug (i parentes er angivet gennemsnits rensegrader fra model 1 dambrug jf. Svendsen et al., 2011):

17 - NH 4 -kvæsltof: 48 % ± 8 (74) - Total kvælstof: 301 ± 480 (78) (48 % hvis et måleår udelukkes fra et dambrug) - Total fosfor: 85 % ± 106 (90) - BI 5 : 59 % ± 33 (70) Side 17/20 Ses i stedet på gennemsnittet for de 27 måleår har nettorensegraden for total kvælstof været 98 % og ses bort fra dambruget der indgår med et måleår med meget afvigende værdier for total kvælstof bliver gennemsnittet for de resterende måleår 41 % rensegrad for total kvælstof. De fundne nettoudledninger indikere tydeligt, at der tilbageholdes en større andel af vandløbsbidraget fremfor de viser at dambrugene er effektive til at rense af produktionsbidraget, da der ikke er renseforanstaltninger til stede, der kan fjerne ret meget mere end den teoretiske fjernelse som er angivet i den gamle Dambrugsbekendtgørelse på 7 % for total kvælstof og 20 % for total fosfor og BI 5. De model 1 dambrug der er sammenlignet med (Svendsen et al, 2011) havde alle plantelaguner og nogle af dem biofiltre og anvendte i gennemsnit knap l vand pr produceret kg. fisk hvor de 6 klassiske dambrug i denne undersøgelse i gennemnist har anvendt l. Man kan derfor ikke direkte sammenligne resultaterne, idet model 1 dambrugene må forventes at have større fjernelse af opløst kvælstof, fosfor og BI 5. Omvendt er der er et større vandløbsbidrag på de klassiske dambrug hvorfra en række partikler kan tilbageholdes. Afslutningsvis er det søgt vurderet om der er en sammenhæng mellem vandløbsbidraget størrelse og de beregnede rensegrader nettoudledninger. Dette er illustreret ved at sammenholde vandløbsbidraget i % af den samlede stoftilførsel til dambruget (stof i indtagsvandet + produktionsbidraget) mod henholdsvis nettorensegraden (figur 1) og nettoudledningen (kg) pr tons produceret fisk for 26 måleår for 5 klassiske dambrug. Er dambrug med et måleår er udelukket da det har meget afvigende resultater fra de øvrige 5 dambrug for nogle af de kemiske parametre (nr. D5). Rent visuelt er der tendens til at jo større andel af stofinputtet, der er tilført med vandløbsbidraget desto større er nettorensegraden og desto mindre bliver nettostofudledningen. En Pearsson test af regressionerne viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng (95 % confidens) mellem vandløbsbidraget i procent af total stofinput og henholdsvis nettoudledning og netto rensegrader af total fosfor, mens de øvrige regressioner ikke er signifikante. Det vil kræve et bedre og mere omfattende data grundlag fra flere klassiske dambrug for at kunne underbygge om der er den forventede sammenhæng mellem vandløbsbidragets andel af stofinput og nettoudledningerne/nettorensegrader, men selv med et bedre sæt måledata, må der forventes en vis spredning, da den del af vandløbsbidraget som kan tilbageholdes over et klassiks dambrug stort set kun vil være den partikulære del og der kan godt være et stort vandløbsbidrag af total kvælstof, hvis ni-

18 tratkoncentrationen i indtagsvandet er meget højt. Men samlet set synes resultaterne fra denne analyse at understøtte antagelse om, at hvor vandløbsbidraget udgør en stor del af stoftilførsel til et dambruget fås en større rensegrad/lavere nettostofudledning. Det betyder med andre ord, at hvis dambrugene reducerer deres vandindtag fra vandløb (med meget stof på partikulær form) så vil det kræve øget fjernelse af produktionsbidraget for at kunne fastholde samme nettorensegrader. Side 18/20 Nettorensegrad % 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Ammonium kvælstof y = 0,2055x + 44,338 R² = 0,0896 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Vandløbsbidrag (%) Nettorensegrad % 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 Total fosfor y = 1,5365x + 42,55 R² = 0,1451 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Vandløbsbidrag (%) Total kvælstof BI 5 Nettorensegrad % 100,0 50,0-100,0 y = 0,0809x + 36,87 R² = 0,0035 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0-50,0 Vandløbsbidrag (%) Nettorensegrad % 200,0 150,0 100,0 50,0 y = 0,3829x + 54,305 R² = 0,0468 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Vandløbsbidrag (%) Figur 1: Stofindtag med indtagne vandløbsvand (vandløbsbidraget) i procent af det samlede stofinput (vandløbsbidrag + stof tilført med produktionsbidraget) mod nettorensegraden af henholdsvis ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 for 26 måleår for 5 klassiske dambrug. Der er indlagt en lineær regression og must regressionskoefficienten (R 2 ). For total fosfor er sammenhænge er statistisk signifikant.

19 Nettoudledning (kg/tons fisk) 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Nettoudledning ( kg/tons fisk) Ammonium kvælstof y = -0,068x + 16,656 R² = 0,1099 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 80,0 60,0 Vandløbsbidrag (%) Total kvælstof 40,0 y = -0,1115x + 32,581 20,0 R² = 0,038 0,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Vandløbsbidrag (%) Nettoudledning (kg/tons fisk) Nettoudledning ( kg/tons fisk) 5,0 Side 19/20 0,0 0,0-5,0 20,0 y 40,0 = -0,0862x 60,0 + 3, ,0 R² = 0, ,0-10,0-15,0-20,0 100,0 Total fosfor Vandløbsbidrag (%) 50,0 y = -0,3426x + 39,348 0,0 R² = 0,0548 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0-50,0-100,0 BI 5 Vandløbsbidrag (%) Figur 2: Stofindtag med indtagne vandløbsvand (vandløbsbidraget) i procent af det samlede stofinput (vandløbsbidrag + stof tilført med produktionsbidraget) mod nettoudledningen af henholdsvis ammonium og total kvælstof, total fosfor og BI 5 for 26 måleår for 5 klassiske dambrug. Der er indlagt en lineær regression og must regressionskoefficienten (R 2 ). For total fosfor er sammenhænge er statistisk signifikant. Det skal afslutningsvist understreges at det er udenfor delaktivitetens (været afsat 1 mandmåned til delaktiviteten) formål at vurdere om resultaterne er repræsentative for de klassiske dambrug eller rettere om variationsbredden i disse afspejler den variation, der må forventes at være for klassiske dambrug.

20 5. Referencer [gøres færdig] Side 20/20 Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (2012). Bekendtgørelse 130 8/2/2012, Miljøministeriet, 19 pp. Pedersen, P.B., Grønborg, O., Svendsen, L.M. (red.) (2003). Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr Svendsen, L.M. & Pedersen, P.B. (reds.) (2004). En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug. 118 s. - DFU-rapport nr ,118 p. Svendsen, L.M., Larsen, S.E., Dalsgaard, A.J.T., Plesner, L.J. & Michelsen, K. (2012) et al. (2011). Renseeffektivitet på model 1 dambrug. Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s Faglig rapport fra DMU nr. 842.

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 212 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug har søgt om tilladelse til at indtage overfladevand fra mønsted Å ved pumpeløsning. Dambruget

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Titel: Stoftransport. Dokumenttype: Teknisk anvisning B01. 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider: 7 Sidst ændret: 26.08.2014

Titel: Stoftransport. Dokumenttype: Teknisk anvisning B01. 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider: 7 Sidst ændret: 26.08.2014 Titel: Stoftransport Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Ferskvand: Jens Bøgestrand og Jytte Erfurt TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DB01 1 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere