En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker"

Transkript

1 En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1 DEFINITION AF ET BIBLIOTEKSBESØG...2 METODENS DATAGRUNDLAG...2 MANUEL OPTÆLLING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...3 PRAKTISK GENNEMFØRELSE AF DE MANUELLE OPTÆLLINGER...4 KORREKTIONSFAKTOREN...5 TIDSPUNKT FOR ÆNDRING AF KORREKTIONSFAKTOREN...8 STATISTISK TEST...9 TRE BIBLIOTEKERS ERFARINGER MED BRUG AF METODEN...11 METODEOVERSIGT - OPSUMMERING...13

3 REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG I dag gennemføres der ikke en ensartet og veldokumenteret registrering af antal biblioteksbesøg på bibliotekerne i Danmark. I håndbogen præsenteres en metode, som Biblioteksstyrelsen anbefaler, at bibliotekerne benytter til at registrere antallet af biblioteksbesøg på landets biblioteker. Udgangspunktet for den anbefalede metode er, at bibliotekerne har anskaffet eller anskaffer elektroniske målesystemer til registrering af antal biblioteksbesøg. Elektroniske målesystemer er effektive og meget lidt ressourcekrævende i hverdagen. Erfaringsmæssigt er elektroniske registreringer dog behæftet med usikkerhed, hvorfor metoden er udviklet med henblik på at korrigere for usikkerheden (fejlregistreringer) i de elektroniske målinger. Der er flere grunde til at de elektroniske registreringer af biblioteksbesøg kan være fejlbehæftede. En række af de tilbud, som bibliotekerne udbyder til borgerne, er placeret i kommunale kulturhuse eller andre steder og derved placeret udenfor selve det lokale bibliotek. Det gør, at brugerne af de tilbud ikke tælles med i besøgsstatistikken, der opgøres på det enkelte bibliotek. Omvendt - og mere typisk - huser en række af landets biblioteker kommunale kulturhuse, og i de tilfælde vil de elektroniske registreringer tælle for mange personer med i besøgsstatistikken. Desuden findes der en lang række andre situationer, hvor der i den elektroniske måling registreres for mange biblioteksbesøg. Eksempler på det er, når postbuddet kommer med dagens post, når eller hvis børn 'driller' måleren ved at løbe gennem den flere gange, eller når den lokale håndværker løser opgaver på biblioteket og derfor i princippet tælles med i den elektroniske måling, selv om han/hun ikke i den sammenhæng er en reel bruger (mere herom senere). I tilfælde af at de besøgende går ind samtidigt, er der risiko for at den elektroniske måler, ikke registrerer dem alle, og dermed vil den elektroniske opgørelse af antal biblioteksbesøg være for lav. Overordnet set går metoden ud på at beregne og derefter anvende en såkaldt korrektionsfaktor 1. Bibliotekerne kan ikke anvende én fælles korrektionsfaktor, fordi fejlkilderne vil være forskellige fra bibliotek til bibliotek. Det enkelte bibliotek er derfor nød til at beregne sin egen korrektionsfaktor. Korrektionsfaktoren bruges til dagligt at korrigere den elektroniske måling. Konkret gøres det ved at biblioteket ganger det antal biblioteksbesøg, som dagligt registreres af den elektroniske måler med korrektionsfaktoren. Herved fremkommer der en mere korrekt opgørelse af antal biblioteksbesøg, idet "målingen" er renset for de nævnte fejlregistreringer. BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING Håndbogen om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker er udviklet på initiativ af Biblioteksstyrelsen og bibliotekerne i Århus, Skanderborg og Tilst, der konkret har erfaringer med at registrere antallet af besøg på folkebibliotekerne. Biblioteksstyrelsen har støttet metodeudviklingen med midler fra Folkebibliotekernes Udviklingspulje. Ansvaret for projektet har været placeret i en arbejdsgruppe, med følgende repræsentanter: Jørgen Bartholdy, Skanderborg Bibliotek Knud Schultz, Århus Kommunes Biblioteker Kirsten Kaae, Tilst Bibliotek Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen. 1 En korrektionsfaktor er et tal, som det elektroniske registrerede antal biblioteksbesøg korrigeres (ganges) med for at opgøre det "reelle" antal biblioteksbesøg.

4 Konsulentvirksomheden dios a/s har deltaget ved direktør Kim Pedersen og konsulenterne, ekstern lektor, MSc (teoretisk statistik) Claus Jacobsen og BA, Malene Mygind. Konsulenterne har fungeret som metodeudviklere og skribenter for arbejdsgruppen. Desuden har medarbejdere i de deltagende biblioteker medvirket i forbindelse med de gennemførte tællinger og test. Håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem arbejdsgruppen og konsulenterne og vi vil gerne benytte lejligheden sige tak til alle for deres indsats. DEFINITION AF ET BIBLIOTEKSBESØG For at opgøre antallet af biblioteksbesøg ved hjælp af metoden er det en forudsætning, at der findes en ensartet og fast definition på, hvad et biblioteksbesøg på et bibliotek er. DEFINITION AF ET BIBLIOTEKSBESØG: Et biblioteksbesøg er den hændelse, at en bruger (modtager af biblioteksydelser) besøger biblioteket for at benytte et eller flere af bibliotekets servicetilbud. Fordelen ved denne definition er, at alle der registreres, også er reelle besøgende og ikke bare tilfældige besøgene som fx postbudet, der leverer dagens post eller en person, som bare kigger ind eller leder efter en bekendt. Derved bliver der kun registreret personer, som i forhold til den bevilgende myndighed, kan betragtes som reelle brugere. Konsekvensen ved dette valg af definition er, at alle personer der kommer på biblioteket bliver adspurgt om deres ærinde på de dage, hvor den manuelle optælling gennemføres (se herom senere). METODENS DATAGRUNDLAG For at kunne udlede en korrektionsfaktor på det enkelte bibliotek, skal der være adgang til to former for grunddata som består af følgende to dataserier: A. B. Tallet for det daglige antal biblioteksbesøg på biblioteket, opgjort elektronisk Tallet for det daglige antal biblioteksbesøg på biblioteket, opgjort manuelt Vi ved, at de 2 dataserier ikke på nuværende tidspunkt er tilstede alle steder i landet. Dataserie A er indsamlet på en række biblioteker, der allerede har anskaffet et elektronisk målesystem. Dataserie B er forsøgsvis indsamlet på enkelte biblioteker. De to dataserier skal være til stede på alle landets biblioteker, før bibliotekerne kan udregne en korrektionsfaktor. Hvad bibliotekerne konkret skal gøre for at tilvejebringe de to dataserier beskrives i det følgende.

5 MANUEL OPTÆLLING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG For at beregne korrektionsfaktoren, skal der foretages en manuel optælling af antal biblioteksbesøg på en eller flere dage (dataserie B). Med udgangspunkt i definitionen af et biblioteksbesøg, gennemføres den manuelle optælling af antallet af biblioteksbesøg. Medens dataserie A ideelt set indsamles løbende og elektronisk, så indsamles dataserie B periodisk og manuelt. Da perioden i dataserie A er "dagen", så skal det samme være tilfældet i dataserie B. Spørgsmålet er så om den manuelle optælling skal bygge på en repræsentativ tælling eller en total tælling. Repræsentative tællinger benyttes i situationer, hvor hele populationen er kendt, og hvor det vil være for omkostningskrævende at gennemføre en total tælling. Et repræsentativt udsnit udtrækkes fra hele populationen og på grundlag af det udsnit, estimeres den pågældende populations kendetegn. Det totale antal biblioteksbesøg på det enkelte bibliotek kendes imidlertid først ved dagens afslutning, hvorfor det ikke er muligt ved dagens begyndelse eller i løbet af dagen at udtrække et repræsentativt udsnit. Det eneste rigtige er derfor at basere den manuelle optælling på en total tælling af antal biblioteksbesøg på den/de udvalgte dage. Derved kommer dataserie A og B til at indeholde personer optalt elektronisk og manuelt for samme dag/dage. Forskellen mellem de to dataserier udgør korrektionsfaktoren. Da dataserie A og B således er fremkommet via totaltællinger, så er det ikke muligt at opgive et interval, korrektionsfaktoren skal ligge inden for, for at den accepteres som værende 'god nok'. I stedet gennemføres deres en statistisk test som grundlag for at vurdere, om korrektionsfaktoren er "god nok" (mere herom senere). ANTALLET AF MANUELLE OPTÆLLINGER Dataserie B skal indsamles på en eller flere dage. Antallet af dage biblioteket konkret gennemfører manuelle optællinger må dels bero på en vurdering af de ressourcer, der kan afsættes til arbejdet dels på den validitet, der ønskes 2. Validiteten øges naturligvis med antallet af dage, der tælles. Konkret handler det om at tage stilling til, i hvilken grad man ønsker at tage højde for udsving i de elektroniske fejl-registreringer, der findes over tid (dags, uge og månedseffekter). Effekterne afspejler de variationer, der måtte være i de elektroniske fejl-registreringer, som konsekvens af at de besøgende (brugerne) er forskellige på de enkelte dage, i de enkelte uger og måske i de enkelte måneder over året. Biblioteksstyrelsen anbefaler, at der gennemføres én manuel optælling. Umiddelbart efterfølgende (den efterfølgende dag eller en dag i den efterfølgende uge) gennemføres der en ny manuel optælling, som skal danne baggrund for at teste, om den første korrektionsfaktor er 'god nok' (mere herom senere). TIDSPUNKTET FOR DEN MANUELLE OPTÆLLING Det er helt afgørende for korrektionsfaktorens validitet og reliabilitet at de manuelle optællinger sker på en gennemsnitlig besøgsdag. Derfor anbefaler Biblioteksstyrelsen, at såvel den første som den anden manuelle optælling gennemføres på en gennemsnitsdag. For at danne grundlag for en empirisk identifikation af en gennemsnitlig besøgsdag på det enkelte bibliotek, skal dataserie A ideelt set indsamles løbende gennem et helt år. Det skal foregå på det enkelte 2 Validitet betyder gyldighed og handler om, i hvilken grad vi undersøger (måler) dét, vi ønsker (om vi måler det rigtige). Reliabilitet betyder pålidelighed og handler om, hvor præcist vi måler det, vi undersøger (om vi måler rigtigt).

6 bibliotek. Indsamlingsperioden vil på den måde indfange eventuelle dags-, uge- eller månedseffekter (afvigelser) i de elektroniske fejlregistreringer. Set i lyset af behovet for at komme i gang med arbejdet og det relativt store ressourceforbrug, der medgår til den "ideelle" opgørelse af en gennemsnitsbesøgsdag er det Biblioteksstyrelsens anbefaling, at det enkelte bibliotek i "år 1", i stedet identificerer en gennemsnitsdag på baggrund af en kvalitativ vurdering af, hvad der kan betegnes som en gennemsnitsdag. En kvalitativ erfaringsbaseret opgørelse resulterer naturligvis ikke i den samme validitet som en kvantitativ erfaringsbaseret opgørelse. - Men når det medgående ressourceforbrug ved en kvantitativ (ideal metoden) opgørelse vurderes i forhold til den øgede sikkerhed, som metoden giver er den ikke anbefalelsesværdig. Biblioteksstyrelsen anbefaler i stedet, at bibliotekerne i "år 1" bruger den kvalitative erfaringsbaserede opgørelse af en gennemsnitsbesøgsdag. Problemet med dataserie A er løst efter et år. For at øge validiteten ved anvendelsen af metoden i år 1 anfalder vi konkret, at flere lokale ressourcepersoner på biblioteket inddrages i identifikationen af en "gennemsnitsdag". I forbindelse med fremtidige opgørelser vil det enkelte bibliotek have dataserie A til rådighed og kan derfor uden vanskeligheder anvende den "ideelle" opgørelsesmetode. PRAKTISK GENNEMFØRELSE AF DE MANUELLE OPTÆLLINGER Det anbefales, at man benytter en håndtæller til det manuelle tællearbejde. Konkret skal optællerne 3 trykke på knappen, hver gang en person går ind på biblioteket. Om optællerne står ved indgangsdøren eller udgangsdøren er ikke afgørende. Det afgørende er, at optællerne enten tæller dem, der kommer ind, eller dem der går ud og at de, i tilfælde af at der er flere døre, sikrer sig, at alle bliver talt, og kun en gang. På dagen, hvor de manuelle optællinger gennemføres, skal personalet gå gennem de elektroniske tællere på samme måde, som de plejer 4. Personalet skal med andre ord ikke ændre adfærd. Til gengæld skal personalet ikke tælles med i de manuelle optællinger. 'Optællerne' skal spørge alle besøgende om deres ærende, for på den baggrund at vurdere, om de skal tælles med om de falder ind under definitionen af et biblioteksbesøg. ET BIBLIOTEK MED ÉN DØR Her skal man blot vælge, om man vil tælle de besøgende, når de ankommer, eller når de forlader biblioteket. ET BIBLIOTEK MED ÉN INDGANGSDØR OG ÉN UDGANGSDØR Hvis dørene er konstrueret således, at de besøgende kun kan gå én vej igennem dem, er det underordnet, om man vælger at tælle dem, når de går igennem indgangs- eller udgangsdøren. ET BIBLIOTEK MED FLERE INDGANGS- OG UDGANGSDØRE Hvis der eksempelvis er to indgangsdøre eller udgangsdøre, kan man vælge at lukke den ene, eller have en person stående ved dem begge. Man kan vælge enten at tælle de biblioteksbesøg, der ankommer eller de, der forlader biblioteket. 3 4 En optæller er den eller de personer, der gennemfører de manuelle optællinger på de enkelte biblioteker. Dét er naturligvis ideelt, hvis personalet normalt ikke går gennem de elektroniske tællere i så fald skal de heller ikke gå gennem dem på den manuelle optællingsdag. Man kan dog forestille sig situationer, hvor bibliotekernes indretning gør, at personalet er nød til at gå gennem tællerne. I de tilfælde er det afgørende, at de også gør det på den manuelle optællingsdag.

7 Det anbefales, at man tæller de besøgende, der går ind, og at man holder alle de døre, der almindeligvis anvendes af de besøgende, åbne. Det kræver naturligvis, at man har en person stående ved alle dørene. AFLÆSNING AF DISPLAY PÅ HÅNDTÆLLERNE Når dagen er omme aflæses displayet på håndtællerne, og tallet skrives ned. Det er vigtigt, at de elektroniske registreringer aflæses for den samme dag, som den manuelle optælling, er gennemført på. TÆLLEARBEJDETS REGISTRERING Nedenfor er der givet et eksempel på et skema, som kan anvendes til at notere de manuelle og de elektroniske optællinger, der skal danne baggrund for beregning af korrektionsfaktoren. På nogle biblioteker tæller de elektroniske målere både de personer, som ankommer og forlader biblioteket, hvorfor de besøgende registreres to gange ved hvert besøg. I de tilfælde skal det elektronisk registrerede antal biblioteksbesøg derfor deles med to. REGISTRERINGER Dato Manuelle optællinger Elektroniske optællinger* * Husk at dele tallet med to, hvis den elektroniske måler både tæller de besøgende, når de ankommer og forlader biblioteket. KORREKTIONSFAKTOREN Det tal, som fremkommer ved den manuelle optælling, kalder vi for det manuelt optalte antal biblioteksbesøg. Når tallet for det manuelt optalte antal biblioteksbesøg divideres med tallet for den elektroniske måling for den samme dag - udledes den lokale korrektionsfaktor, som fremover skal benyttes til at justere den elektroniske måling af antal biblioteksbesøg (jf. note 1: definition af korrektionsfaktoren). Det er vigtigt at pointere, at der ved 'det elektronisk registrerede antal biblioteksbesøg' i det kommende forstås dét tal, som fremkommer når tallet, som aflæses på den elektroniske måler er divideret med 2 i de tilfælde, hvor de elektroniske målere registrerer de besøgende to gange (hvor de både registreres, når de kommer og går).

8 UDLEDNING AF KORREKTIONSFAKTOREN Manuelt optalte biblioteksbesøg (M) Elektronisk optalte biblioteksbesøg (E) Korrektionsfaktor (KF) EKSEMPEL 1: M = 650 (Manuelt optalte biblioteksbesøg) E = 700 (1400 elektroniske talte ud- og indgående besøgende delt med 2 = 700) KF = Korrektionsfaktor KF = (650 / 700) = 0,929 TEST AF KORREKTIONSFAKTOREN Når bibliotekerne har udledt korrektionsfaktoren, skal den som beskrevet testes, for at undersøge om den er 'god nok'. Umiddelbart efter den første manuelle optælling (den efterfølgende dag eller en dag i den efterfølgende uge) gennemføres der derfor en ny manuel optælling. Derefter udledes der en ny korrektionsfaktor, som danner baggrund for at teste, om den første korrektionsfaktor er 'god nok'. Da denne test gennemføres på samme måde, som når man på et senere tidspunkt tester, om den korrektionsfaktor, som man har anvendt i en given periode, fortsat skal bruges (om den fortsat er god nok) vil vi ikke vise, hvordan testen gennemføres her. I stedet henviser vi til afsnittet 'statistisk test' for at se hvordan testen gennemføres. Når korrektionsfaktoren er testet er der to mulige situationer. Den ene situation opstår, hvis testen viser, at korrektionsfaktoren ikke er 'god nok'. I så fald skal der udledes en ny korrektionsfaktor, som også skal testes (det gøres på akkurat samme måde, som ovenfor beskrevet som man allerede har gjort). Den anden situation opstår, hvis testen viser, at korrektionsfaktoren er god nok. I så fald er der to ting at gøre. Enten kan man anvende den første korrektionsfaktor, som det beskrives i afsnittet 'anvendelse af korrektionsfaktoren'. Alternativt kan man tage et gennemsnit af den første og den anden korrektionsfaktor. Biblioteksstyrelsen anbefaler, at bibliotekerne anvender den første korrektionsfaktor, udfra et praktisk hensyn, idet bibliotekerne herved slipper for at gennemføre endnu en beregning, der både tager tid og som øger risikoen for fejl. Derfor beskrives det nedenfor, hvordan man anvender korrektionsfaktoren. Hvis bibliotekerne i stedet ønsker at tage et gennemsnit af den første og den anden korrektionsfaktor, fremgår metoden til dette arbejde i afsnittet 'forbedring af korrektionsfaktoren'. ANVENDELSE AF KORREKTIONSFAKTOREN Når man benytter korrektionsfaktoren til at korrigere den elektroniske måling gøres det ved, at man ganger det elektronisk registrerede antal biblioteksbesøg (E) med korrektionsfaktoren (KF). Derved fremkommer det korrigerede antal biblioteksbesøg. Korrektionen foretages hver dag for at få en mere pålidelig opgørelse af antal biblioteksbesøg.

9 Dagens antal biblioteksbesøg Elektronisk optalte biblioteksbesøg (E) * KF EKSEMPEL 2: E = 825 KF = 0,929 Dagens antal biblioteksbesøg = KF * E = (0,929*825) = 766 FORBEDRING AF KORREKTIONSFAKTOREN ('IKKE OBLIGATORISK') Man kan udlede flere korrektionsfaktorer for at få en endnu bedre opgørelse. Desto oftere der gennemføres en manuel optælling, som divideres med den elektroniske registrering for samme dag, desto mere korrekt bliver korrektionsfaktoren desto bedre tager den højde for de udsving, der måtte være i de elektroniske fejl-registreringer. Den lokale korrektionsfaktor kan opbygges ved at beregne gennemsnittet af en række korrektionsfaktorer. Desto flere korrektionsfaktorer (manuelle optællinger), der indgår desto større reliabilitet og validitet. I lyset af de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre manuelle optællinger, anbefaler Biblioteksstyrelsen, som tidligere beskrevet, at der kun gennemføres én manuel optælling, som grundlag for beregning af korrektionsfaktoren og efterfølgende én manuel optælling, som grundlag for at gennemføre en test af om hvorvidt den første korrektionsfaktor er god nok. Nedenfor gennemgås det dog alligevel, hvordan man principielt griber arbejdet an med at lade flere manuelle optællinger ligge til grund for beregningen af korrektionsfaktoren 5. Princippet gælder derfor også for den situation, hvor en test har vist, at den første (eller den gamle) korrektionsfaktor er god nok. Her kan bibliotekerne som tidligere beskrevet vælge at tage et gennemsnit af den gamle og den nye korrektionsfaktor (de to som blev testet) og anvende denne "gennemsnits korrektionsfaktor" til at korrigere de daglige elektroniske registrerede besøg. Udgangspunktet for det følgende eksempel er, at der er udledt en korrektionsfaktor på baggrund af én manuel optælling. Man gennemfører nu en ny manuel optælling, og beregner på den baggrund en ny korrektionsfaktor. Det er illustreret i efterfølgende eksempel. EKSEMPEL 3: M ny = 650 E ny = 600 (KF ny ) = (M ny / E ny ) = (650 / 600) = 1,08 Den første korrektionsfaktor skal nu justeres således, at den nye korrektionsfaktor bliver inkorporeret i den første korrektionsfaktor. Hvis vi antager at eksempel 1 og eksempel 3 er resultatet af to efterfølgende målinger på det samme bibliotek, udleder man den korrektionsfaktor, der skal anvendes (den justerede) ved at tage et gennemsnit af de to korrektionsfaktorer - på følgende måde: 5 Det kan blive relevant, hvis Biblioteksstyrelsen eller de enkelte biblioteker på baggrund af deres erfaringer vurderer, at korrektionsfaktoren udledt på baggrund af én manuel optælling ikke er sikker nok (hvis flere test eksempelvis har forkastet den første korrektionsfaktor) og på den baggrund beslutter, at gennemføre flere manuelle optællinger, som baggrund for dens udledning.

10 EKSEMPEL 1: KF gammel = (650 / 700) = 0,929 EKSEMPEL 3: KF ny = (650 / 600) = 1,08 (KF Justeret ) = (0,929 * 1) + 1,08 = 1,0045 (1 + 1) Efterhånden som der gennemføres flere manuelle optællinger, føres disse korrektionsfaktorer til den justerede korrektionsfaktor på følgende måde: (KF Nuværende ) * (Antal tidligere KF) + (KF ny ) = (Antal tidligere KF) + 1 Nyeste KorrektionsFaktor (KF Justeret ) TIDSPUNKT FOR ÆNDRING AF KORREKTIONSFAKTOREN En ændret sammensætning af bibliotekernes brugere kan som tidligere anført medføre, at korrektionsfaktoren ændrer sig. Det kan afgøres ved hjælp af en statistisk test. Konkret handler det om at vurdere (teste), hvor god (signifikant) den gamle korrektionsfaktor er. Det skal vurderes, om det fortsat kan forsvares at anvende den gamle korrektionsfaktor. Tidspunktet for testen må fastsættes skønsmæssigt, da man ikke kan vide, hvornår der sker en (signifikant) ændring i de elektroniske fejlregistreringer, med den konsekvens at den gamle korrektionsfaktor skal forkastes. Biblioteksstyrelsen anbefaler, at bibliotekerne anvender deres korrektionsfaktor et halvt år, for på det tidspunkt at teste, om den fortsat skal anvendes. Grundlaget for at gennemføre en statistisk test er, at der foretages en ny manuel optælling, og på den baggrund udledes der en ny korrektionsfaktor. Vurderingen (testen) sker ved at fortolke begge de manuelle optællinger som binomial fordelinger, hvor det samlede antal er n og korrektionsfaktoren er andelen p. Det er velkendt fra teoretisk statistik, at ækvivalenten af to sådanne andele p kan testes. Er der statistisk lighed, så kan den gamle korrektionsfaktor anvendes (i princippet kan de begge anvendes, eller en ny korrektionsfaktor opgjort som et gennemsnit mellem dem kan anvendes). Biblioteksstyrelsen anbefaler, som det tidligere er beskrevet, at den gamle korrektionsfaktor anvendes. Er der ikke statistisk lighed, så skal den anvendte korrektionsfaktor ændres i overensstemmelse hermed med andre ord, så skal den gamle korrektionsfaktor forkastes, og den nye skal anvendes i stedet. Hvordan testen konkret gennemføres beskrives nedenfor.

11 STATISTISK TEST Om korrektionsfaktoren skal ændres (om den er god nok) på et givet (skønsmæssigt fastsat) tidspunkt kan afgøres ved hjælp af en statistisk test. Der er tale om to forskellige test-scenarier. Test A som skal gennemføres på de biblioteker, hvor den elektroniske måler registrerer for få biblioteksbesøg i forhold til de manuelle optællinger. Test B som skal gennemføres på de biblioteker, hvor den elektroniske måler registrerer for mange biblioteksbesøg i forhold til de manuelle optællinger. TEST A Test-scenarium A gennemføres, når E < M. Test A gennemføres på følgende måde: 1.Opgørelse af det gamle antal manuelt optalte biblioteksbesøg, der ikke er optalt elektronisk: D g = M g E g 2.Opgørelse af det nye antal manuelt optalte biblioteksbesøg, der ikke er optalt elektronisk: D n = M n E n Hvis D ændrer sig (hvis: D n D g), betyder det, at korrektionsfaktoren også har ændret sig (jf. definitionen ovenfor). Spørgsmålet er så, hvornår D ændrer sig så meget (signifikant), at den gamle korrektionsfaktor skal forkastes til fordel for den nye? Det afgøres ved at teste en hypotese om en andel ved hjælp af konfidensintervallet for andelen på følgende måde: 3.Opgørelse af andelen af gamle manuelt optalte, der ikke er optalt elektronisk D g /M g = pi Formlen for konfidensintervallet (KI) for en andel (pi) er følgende: KI: pi +/- z (pi(1 pi)/ M g ) 1/2 Hvor: z = 1.96 (95% konfidensinterval) 4.Nu indsættes pi og M g samt værdien for z, hvorved et konfidensinterval med to grænser, en øvre og en nedre fremkommer. 4A. Lad os antage, at vi har følgende værdier (et eksempel): (M g ) = 800 (E g ) = 700 (M g /E g ) = 1,14 (M n ) = 850 (E n ) = 730 (M/E n ) = 1,16 D g = M g E g = 100 D n = M n E n = 120 D g /M g = pi = 0,125

12 4B. Vi beregner nu konfidensintervallet ved at indsætte pi og M g samt z i formlen ovenfor. KI: pi +/- z (pi(1 pi)/ M g ) 1/2 => KI: 0,125 +/- 1,96 (0,125(1-0,125)/800) 1/2 => KI: [0,1021;0,1479] 5. Vi skal nu undersøge om den gamle andel D g /M g skal forkastes. Det skal den, hvis den nye andel ikke ligger i (det gamle) konfidensinterval hvis D n /M n KI. Udtrykt på en anden måde, hvis D n /M n < den nedre grænseværdi i KI [0,1021] ELLER, hvis D n /M n > den øvre grænseværdi i KI [0,1479]. 5A. Lad os fortsætte med eksemplet. Ført opgøres den nye andel: D n /M n = 0,141. Da 0,1021 < 0,141 < 0,1479 kan vi ikke forkaste den gamle korrektionsfaktor. Vi kan ikke eftervise, at korrektionsfaktoren har ændret sig signifikant. Derfor kan vi fortsat anvende den gamle korrektionsfaktor et halvt år frem indtil vi gennemfører en ny test. TEST B Test-scenarium B gennemføres, når E > M. Test B gennemføres på følgende måde: 1.Opgørelse af det gamle antal elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt: D g = E g M g 2.Opgørelse af det nye antal elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt: D n = E n M n Hvis D ændrer sig (hvis: D n D g), betyder det, at korrektionsfaktoren også har ændret sig (jf. definitionen ovenfor). Spørgsmålet er så, hvornår D ændrer sig så meget (signifikant), at den gamle korrektionsfaktor skal forkastes til fordel for den nye? Det afgøres ved at teste en hypotese om en andel ved hjælp af konfidensintervallet for andelen på følgende måde: 3.Opgørelse af andelen af de gamle elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt D G /E G = pi Formlen for konfidensintervallet (KI) for en andel (pi) er følgende: KI: pi +/- z (pi(1 pi)/ E g ) 1/2 Hvor: z = 1.96 (95% konfidensinterval) 4.Nu indsættes pi og M g samt værdien for z, hvorved et konfidensinterval med to grænser, en øvre og en nedre fremkommer. 4A.Lad os antage, at vi har følgende værdier (et eksempel): (M g ) = 700 (E g ) = 800 (M g /E g ) = 0,88 (M n ) = 700

13 (E n ) = 850 (M/E n ) = 0,82 D g = E g M g = 100 D n = E n M n = 50 D g /E g = pi = 0,125 4B.Vi beregner nu konfidensintervallet ved at indsættes pi og E g samt z i formlen ovenfor. KI = pi +/- z (pi(1 pi)/ E g )^1/2=> KI = 0,125 +/- 1,96 (0,125(1-0,125)/800) 1/2 => KI = [0,1021;0,1479] 5.Vi skal nu undersøge om den gamle andel D g /E g skal forkastes. Det skal den, hvis den nye andel ikke ligger i (det gamle) konfidensinterval hvis D n /E n KI. Udtrykt på en anden måde, hvis D n /E n < den nedre grænseværdi i KI [0,1021] ELLER, hvis D n /E n > den øvre grænseværdi i KI [0,1479]. 5A.Lad os fortsætte med eksemplet. Ført opgøres den nye andel: D n /E n = 0,0588. Da følgende udtryk ikke er sandt: 0,1021 < 0,0588 < 0,1479 skal vi forkaste den gamle korrektionsfaktor. Vi har således eftervist, at korrektionsfaktoren har ændret sig signifikant. Derfor kan vi ikke fortsat anvende den gamle korrektionsfaktor. Vi må i stedet anvende den nye, som er fremkommet på baggrund af den nye manuelle optælling. FORTOLKNING AF TEST INDENFOR ET KONFIDENSINTERVAL Et konfidensinterval på 95% betyder følgende: Hvis en optælling gennemføres f.eks. 100 gange, så vil andelen i 95 ud af de 100 tilfælde ligge i det beregnede interval med 95 % sikkerhed. Hertil og ikke længere kan statistikken give en stringent og entydig hjælp. Selve beslutningen om konfidensintervallets størrelse er og forbliver en administrativ beslutning. Valget af z påvirker konfidensintervallets størrelse. Jo større z desto større konfidensinterval. Biblioteksstyrelsen har som beskrevet besluttet, at bibliotekerne skal anvende et konfidensinterval på 95%, hvilket er et udtryk for den usikkerhed, som man har besluttet at leve med. Såfremt den gamle andel ligger indenfor det beregnede konfidensintervals grænser, har andelen ikke ændret sig signifikant. Ligger andelen udenfor det beregnede konfidensintervals grænser, så har andelen ændret sig signifikant. Hvis konfidensintervallets øverste grænse er mindre end den nye andel så er den nye andel steget i forhold til den gamle. Hvis konfidensintervallets nedre grænse er større end den nye andel, så er den nye andel faldet. I begge tilfælde bør korrektionsfaktoren (den gamle) forkastes, som angivet i håndbogens eksempler.

14 TRE BIBLIOTEKERS ERFARINGER MED BRUG AF METODEN I det følgende viser vi resultaterne af metodens brug på henholdsvis, Tilst, Århus og Skanderborg bibliotek i en testperiode. EKSEMPEL PÅ UDLEDNING AF KORREKTIONSFAKTOREN Nedenfor er det illustreret, hvordan Århus har udledt sin korrektionsfaktor i testperioden. På dagen (25. maj 2001), hvor den manuelle optælling blev gennemført, blev der manuelt optalt 3026 biblioteksbesøg. For den samme dag blev der elektronisk registreret 7085 biblioteksbesøg, som når tallet deles med 2, som det skal, fordi den elektroniske måler både registrerer de besøgende, når de ankommer og forlader biblioteket giver 3543 biblioteksbesøg. På baggrund af disse to opgørelser, udregnede Århus bibliotek sin korrektionsfaktor, som det er vist nedenfor. M = 3026 (Manuelt optalte biblioteksbesøg) E = 3543 (7085 elektroniske talte ud- og indgående besøgende delt med 2 = 3543) KF = Korrektionsfaktor KF (M/E)= (3026 /3543) = 0,8541 EKSEMPEL PÅ TEST AF KORREKTIONSFAKTOREN I det følgende er det illustreret, hvordan Skanderborg bibliotek har testet sin korrektionsfaktor. Skanderborg biblioteks gamle korrektionsfaktor (som blev opgjort og testet 'god nok' i maj 2001) blev et halvt år efter (december 2001) testet, med henblik på at undersøge, om den fortsat kunne anvendes. Den gamle (maj) korrektionsfaktor var opgjort til 0,8979. Den nye korrektionsfaktor (december) blev opgjort til 0,913. Nedenfor er testarbejdet illustreret. Bemærk, at Skanderborg bibliotek har benyttet B-testen, idet deres elektroniske registreringer af biblioteksbesøg er større end deres manuelt optalte biblioteksbesøg. TEST B SKANDERBORG Skanderborg bibliotek havde opgjort følgende data, som grundlag for testarbejdet: (M g ) = (manuel optælling i maj) = 2568 (E g ) = (elektronisk optælling i maj) = 2860 (M g /E g ) = (gammel korrektionsfaktor) = 0,8979 (M n ) = (manuel optælling i december) = 2291 (E n ) = (elektronisk optælling i december) = 2509 (M/E n ) = (gammel korrektionsfaktor) = 0,913

15 D g = (det gamle antal elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt) = (E g M g) = ( ) = 292 D n = (det nye antal elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt) = (E n M n) = ( ) = 218 D g /E g = (den gamle andel elektronisk registrerede biblioteksbesøg, der ikke er optalt manuelt = (pi) = (292/2860) = 0,1021 Skanderborg har beregnet konfidensintervallet ved at indsættes pi og E g samt z i formlen for konfidensintervallet: KI = pi +/- z (pi(1 pi)/ E g )^1/2=> KI = 0,1021 +/- 1,96 (0,1021(1-0,1021)/2860) 1/2 => KI = [0,0910;0,1132] På den baggrund undersøgte Skanderborg bibliotek, om den gamle andel D g /E g skulle forkastes. Det skulle den, hvis den nye andel ikke lå i det gamle konfidensinterval, hvis D n /E n KI. Udtrykt på en anden måde, hvis D n /E n < 0,0910 eller, hvis D n /E n > 0,1132. Skanderborg opgjorde derefter den nye andel til: D n /E n = (218/2509) = 0, Da følgende udtryk ikke var sandt: 0,0910 < 0,08689 < 0,1132 måtte Skanderborg bibliotek forkaste deres gamle korrektionsfaktor, fordi den havde ændret sig signifikant. EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF KORREKTIONSFAKTOREN I det følgende afsnit bringes et eksempel på, hvordan Tilst bibliotek har anvendt metoden i testperioden til at korrigere de daglige elektroniske registreringer. Formålet er at vise, hvordan metoden har været anvendt i praksis til dette arbejde, og hvordan resultatet kan fremstilles grafisk. Tilst bibliotek har beregnet deres korrektionsfaktor til 0,748. Tallet er brugt til at korrigere de daglige elektroniske registreringer i testperioden, som det fremgår af det nedenstående. På den første dag i testperioden, blev der elektronisk registreret 498 biblioteksbesøg på Tilst bibliotek. Derved blev det korrigerede antal biblioteksbesøg opgjort til at være 372 biblioteksbesøg for den dag. E = 498 KF = 0,748 Dagens antal biblioteksbesøg (d ) = (498 * 0,748) = 372,504 I figur 1 kan man aflæse periodens elektronisk registrerede antal biblioteksbesøg og periodens korrigerede antal biblioteksbesøg. Her kan man altså se, hvilken forskel det gør for opgørelsen af antal biblioteksbesøg, om man bruger metoden eller ej.

16 METODEOVERSIGT - OPSUMMERING 1. Resultaterne fra den elektroniske optælling analyseres samlet for et helt år (dog ikke i år 1) med henblik på at identificere en gennemsnitlig besøgsdag på det enkelte bibliotek. For år 1 bestemmes den gennemsnitlige besøgsdag på baggrund af en kvalitativ erfaringsbaseret vurdering. 2. Den manuelle optælling gennemføres som en total tælling på én gennemsnitlig besøgsdag. 3. Korrektionsfaktoren beregnes som differencen mellem den manuelle optælling og den elektroniske optælling (den skal altid være positiv). 4. Der gennemføres en ny manuelle optælling, hvorefter en ny korrektionsfaktor udledes og på den baggrund testes den gamle korrektionsfaktor (gælder kun i år 1). 5. Korrektionsfaktoren anvendes dagligt til at korrigere de elektroniske registreringer. 6. Én gang halvårligt gennemføres der en ny manuel optælling, som skal danne baggrund for gennemførelsen af en statistisk test, hvor kvaliteten af den anvendte korrektionsfaktor vurderes. Antallet af statistiske test, der gennemføres om året, er administrativt bestemt, og kan derfor ændre sig over tid, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. 7. Konstaterede ændringer i korrektionsfaktoren (fremkommet på baggrund af en statistisk test) resulterer i anvendelse af en ny korrektionsfaktor (den nye korrektionsfaktor, der skal anvendes, er den der er beregnet i den gennemførte statistiske test).

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Skolesektionen på www.ballerup.dk

Skolesektionen på www.ballerup.dk Skolesektionen på www.ballerup.dk Louise Callisen Dyhr (ldyh) Marie Louise Gottlieb Frederiksen (mgfr) Janus Askø Madsen (jaam) Nanna Petersen (nshy) Antal tegn: 28319 Afleveringsdato: 21. maj 2014 1 Indledning...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 1600 PLEJESPORSMONITOR TeeJet No. 020-152-DK; Version 2.00 Mølhavevej 2 9440 Aabybro Denmark Tel. +45 9696 2500 Fax. +45 9696 2501 www.teejet.com 2 TEEJET 1600 BETJENINGSVEJLEDNING

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Telefon nr. 99 15 55 00 Fax nr. Kunde nr. 22.177.948 Att. Aase Jørgensen Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse

Læs mere

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Dette regneark er udarbejdet som supplement til Momsvejledning til De lokale kasser, som er udsendt af Ministeriet for Ligestilling

Læs mere

Professionelle opvaskemaskiner repræsenterer en væsentlig del af Danmarks energi og vandforbrug.

Professionelle opvaskemaskiner repræsenterer en væsentlig del af Danmarks energi og vandforbrug. 1 Indhold Forord:... 3 Rumtemperatur... 4 Vandtilslutning:... 4 Smudsen:... 4 Afspændingsmiddel:... 4 Referancemaskine:... 5 Definitioner:... 5 Tallerkner pr. vask... 5 Energi pr. vask... 5 Vand pr. vask...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Nyheder i version 3.x (siden 2.x)

Nyheder i version 3.x (siden 2.x) Nyheder i version 3.x (siden 2.x) Generelle ændringer: Vista kompatibel 64bit kompatibel Nyt grafisk layout Nemmere installationsprogram Beregning af den hurtigste vej fra forrige stop til den fanger log

Læs mere

matx.dk Undersøgelsesdesign Statistik Dennis Pipenbring

matx.dk Undersøgelsesdesign Statistik Dennis Pipenbring matx.dk Undersøgelsesdesign Statistik Dennis Pipenbring 7. april 2011 Indhold 1 Undersøgelsesdesign 5 1.1 Kausalitet............................. 5 1.2 Validitet og bias......................... 6 1.3

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 9. maj 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Statsforvaltningen Midtjylland har anmodet Århus Byråd om en

Læs mere

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Styring via kvalitetsstandarder

Styring via kvalitetsstandarder Den 19. oktober 2004 JRA/SJO/FH Styring via kvalitetsstandarder I påtegningen til indstilling om kvalitetsstandarder foreslår Borgmesterens afdeling, at Magistratens 3. Afdeling udarbejder et oplæg til,

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Statusforløb i NewStore Food

Forløbsbeskrivelse Statusforløb i NewStore Food Forløbsbeskrivelse Statusforløb i NewStore Food 1: Butikker med lagerstyring, side 2-4 2: Butikker uden lagerstyring, side 5-6 Status forløb. Butikker med lagerstyring 1: Butikker med lagerstyring De tre

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Metodenotat 14. maj 2014 Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening og Finansrådet udgiver i fællesskab Boligmarkedsstatistikken, som

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse

Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse Når I åbner Excel filen får I denne dialog boks op og I skal vælge at åben filen med makroer, så de hjælpeværktøjer vi har lagt ind kommer til at virke.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315

Gallup om singler. Gallup om Singler. TNS Dato: 2013 Projekt: 59315 Gallup om Singler Metode Feltperiode: Den 2426 maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:1.191 personer

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Jeppe Ragnar Andersen og Anders Enok Olsen Håndskrevne recepter en trussel mod patientsikkerheden Christianshavns apotek 2006

Jeppe Ragnar Andersen og Anders Enok Olsen Håndskrevne recepter en trussel mod patientsikkerheden Christianshavns apotek 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resume... 2 1. Baggrund og problembeskrivelse... 3 1.1 Definitioner... 3 1.2 Emneafgrænsning... 4 1.3 Formål og målgruppe... 5 1.4 Problemstilling... 5 1.5

Læs mere

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark 1. Baggrund De første initiativer Et fornyet fundament Den endelige samarbejdsaftale Foråret 2000 blev der på opfordring

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen...

Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen... Quickguide Indhold Opstartsprocedure... 3 Dankort... 3 Korrekt åbningsprocedure af dankortterminalen... 4 Korrekt lukkeprocedure af dankortterminalen... 4 Logon på Dynamics NAV... 4 Overblik over Dynamics

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå.

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Hvis man fx samler de karakterer, der er givet til en eksamen i én stor bunke (se herunder), kan det være svært

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/ Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: http://www.imf.au.dk/ kurser/nanostatistik/ JLJ Nanostatistik: sandsynlighederkursushjemmeside:http://www.imf.au.dk/kurser/nanostatistik/ p. 1/16 Højder

Læs mere

VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer

VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration VEJLEDNING - Benyttelse af CPR-nummer BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE 101 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 76 42 11 00 WWW.UNIK.DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere