ROSENBLADET. At have brug for et arbejde. loppemarked på østergården. April 2014

Transkript

1 ROSENBLADET April 2014 At have brug for et arbejde anden del af karens fortælling om, hvordan et arbejde kan gøre en stor forskel loppemarked på østergården Østergårdens loppemarked gav et kærkomment tilskud til sommerens aktiviteter for beboerne. læs også referat fra husmødet, om nørklegruppens besøg, Sørens gode form og meget andet...

2 det handler om mod Jeg var for nogle år siden på et mindfullness kursus, hvor vi fik den hjemmeopgave, at vi til næste gang skulle gøre noget der fik os ud af vores comfortzone. Jeg var ikke i tvivl om hvilken udfordring jeg skulle vælge. Jeg ville springe ud fra 1 meter vippen i en svømmehal. Med benene først...vildt...? I nogles ører lyder dette sikkert mærkeligt, at det skulle være noget...at springe fra et meter vippen...ha... For mig var det stort. Min mindfullness lærer fortalte at han røg ud af comfortzonen, når han stod på et dansegulv... Ja sådan er vi så forskellige... Det der for nogen virker stort og grænseoverskridende, kan for andre virke hverdagsaftigt og uden betydning. Det kræver mod at gøre noget uvant, noget vi er bange for eller føler os utrygge ved. At kaste os ud i noget nyt, uden at vide hvad det skal føre til. Inde i bladet kan du læse 3 meget forskellige livshistorier. Jeg synes altid at det er modigt når nogen tør fortælle sin historie, at skrive om sig selv, eller stille sig op og fortælle om sig selv. Selvom fortællingerne er meget forskellige, synes jeg dog at de har en ting til fælles nemlig, at de for at kunne komme dertil hvor de er idag, har opsøgt og afprøvet deres comfortzone, haft mod til at kaste sig ud i nye ting, nye opgaver, tage et skridt ud i det ukendte, for at skabe en bevægelse. Denne måneds dobbeltudgave af Rosenbladet handler om mod, hvordan vi på forskellig vis kaster os ud i nye ting, og hvordan vi også er modige ved at være os selv. Birgitte SIDE 2

3 ROSENBLADET april INDHOLD i rosenbladet Det handler om mod - Månedens leder Nyt i Rosenhuset Husmøde referat - Februar Husmøde referat - Marts Nye rygeregler Kreative Siggy - Nørklegruppens gæst Loppemarked på Østergården Aktiviteter i Rosenhuset At have brug for et arbejde - Del 2 - Karen Jeg er i mit livs form - Del 2 - Sørens liv Bagsiden UDKOMMER: 31. marts 2014 UDGIVET AF: Socialpsykiatrisk Center Slagelse, Rosenhuset, Bredegade 10, 4200 Slagelse, tlf.: Bladuvalgets Redaktion: Karen, Søren, Birgitte, Pernille Kontakt: rosenbladetscs@gmail.com Torsdag i Rosenhuset SIDE 3

4 Nørklegruppen vil gerne forny sig selv med et nyt og kreativt navn. Har du et forslag, så læse mere om konkurrencen her! konkurrence I Rosenhuset er der en gruppe, som altid er blevet kaldt Nørklegruppen. I Nørklegruppen kan man, som navnet antyder, nørkle og arbejde med forskellige typer håndarbejde og andre kreative opgaver. Har man brug for inspiration eller vejledning, så er Rosenhusets medarbejder Birgitte gruppens faste tovholder, og man kan som regel få en hånd, en strikkepind eller hvad man nu har brug for. Nørklegruppen er dog blevet enige om, at det er ved at være på tide med et nyt navn. Når nu man er så kreativ, så har man brug for et kreativt navn. Derfor afholdes der nu konkurrence blandt alle medarbejdere, borgere, læsere og andre interesserede i, hvem der kan finde på det bedste navn til Nørklegruppen. Præmien er æren og en fin lille artikel i næste måneds Rosenblad. Har du et forslag til det nye navn, kan du sende det til: rosenbladetscs@gmail.com senest den 21. april 2014 eller kontakt en af værestedernes medarbejdere personligt. Vi venter spændt! SIDE 4

5 ROSENBLADET april 2014 Billard i Kongehavecentret Så er vi så småt gået i gang med at spille billard i Kongehavecentret. Vi mødes hver tirsdag kl Indtil videre er vi 3 der spiller, så der kan sagtens være flere med. På sigt kan der være mulighed for at deltage i en turnering. Henvend dig til Møller eller Elo, hvis du vil vide mere. vi har Lukket i påskedagene Med kommer som regel helligdage. I år er der helligdage fra torsdag d til og med mandag d I disse dage har vi lukket, og derfor er Rosenhuset, Godthåb og Birkehuset også lukkede, og det vil ikke være muligt at kontakte personalet. SIDE 5 Der vil i nogle tilfælde kunne arrangeres borgeråbne væresteder, og vil man arrangere dette eller benytte sig af det, bedes man kontakte personalet inden helligdagene. Vi ønsker alle en god påskeferie, og vi ses den

6 husmøde i rosenhuset BEMÆRK! Afholdt den 18. februar 2014 Til stede Torben, Michael, John, Per C, Bjørn, Elo, Jan, Karen, Søren, Kurt og Mette. 1. Valg af referent Mette 2. Valg af ordstyrer Jan 3. Godkendelse af referat Godkendt 4. Opfølgning på referat fra sidste møde: Postkassemærket Nej tak til reklamer er sat op på postkassen, Nej tak mærket bliver desværre ofte ignoreret. 5.Kanotur Søren foreslår en kanotur på Susåen på et tidspunkt, når vejret bliver lidt lunere. Der er en god og stor diskussion om dette. Spørgsmålet er om det skal være SIDE 6

7 ROSENBLADET april 2014 med personale? Med overnatning? Osv. Søren vil undersøge tingene nærmere, speciel ift. Pris og praktiske forhold. 6. Wi-fi Det efterlyses om borgerne kan få adgang til Rosenhusets Wi-fi. Dette undersøges til næste husmøde. 7. Mandagstur Der kommer et forslag om genoptagelse af Mandagstur, hvor værestedet tager på bustur ud i det grønne fra kl hver mandag. Der bliver diskuteret lystigt. Nogle mener, at der ikke vil være opbakning til sådan en tur, da manglende opbakning netop var årsagen til at turen i sin tid blev nedlagt, desuden er der sket mange strukturelle omvæltninger og mange konkurrerende aktiviteter er sat i værk. Der er forslag om at lægge bustur og walk n talk sammen og ligeledes bliver det foreslået at borgere uden personale kan tage på tur. Emnet vil blive diskuteret på et personalemøde. 8. Fastelavn Når der er søndagsåbent d. 2. marts er der mulighed for at fejre fastelavn. Det er borgerne der selv planlægger og står for det hele og et udvalg er nedsat bestående af: John, Torben, Bjørn og Karen. Karen vil stå for fastelavnsboller og mændene vil stå for indkøb og ophængning af tønde, for ja den står på tøndeslagning. Udvalget vil lave opslag om detaljerne. 9. Orientering fra borgerne Per C melder sig som nøglebærer. 10. Orientering fra personalet Stud. Ernæring og sundhed, Elisabeth, er startet i Rosenhuset og hun skal være her i 6 uger. Lørdag d. 8. marts skal Bedre psykiatri låne huset, så der er derfor ikke mulighed for borgeråbent. læs husmødet fra marts på næste side SIDE 7

8 husmøde i rosenhuset BEMÆRK! Afholdt den 18. marts 2014 Til stede Bjørn, Søren, Jan, Elo, John Bo, Kurt, Mette J og Birgitte Vedrørende kanotur er Søren i gang med at undersøge muligheder for en endagstur. Ordstyrer Bjørn Referent Birgitte 1. Referat fra sidst Gennemgås. Der mangler afklaring på spørgsmål Wi-fi, Kanotur og mandagsudflugt. Mette og Birgitte skal undersøge om der kan komme personale med. Mandagsudflugt og Wi-Fi tager personalet med tilbage på deres teammøde. Kanoturen tages op på husmøde igen næste gang. SIDE 8

9 ROSENBLADET april For lavt køkkenbord Det påpeges at der er både borgere og personale, der får ondt i ryggen af at stå og arbejde for længe ved køkkenbordet, når der feks skal skrælles 5 kg kartofler. Der foreslås forskellige redskaber der vil kunne afhjælpe problemet, eftersom vi ikke tror vi kan få råd til et hæve sænke bord. Der er muligvis hjælpemidler i form bordforhøjere og evt stole, der vil kunne afhjælpe problemet. Mette J vil prøve at undersøge hvad der er af muligheder. 3. Hygiejne på toilettet i stueetagen Det er stadig et problem, at toilettet nogle gange fremstår urene. Flere synes at man skal husk at bruge børsten, hvis man har efterladt sig spor, og tørre op, hvis man har ramt ved siden af. Det kan være at det hjælper, hvis der laves et opslag om toiletregler, formuleret på en lidt humoristisk måde!der nedsættes et udvalg bestående af Bjørn, Jan og Elo, der vil sætte sig sammen og skriver et opslag. 4. Håndsprit Det er et ønske at der sættes sprit bøtter op inde på toilettet, men der er også blandt nogle et ønske om at der hænger en afspritter lige udenfor toiletdøren, således man kan spritte sine hænder af INDEN man går ind på toilettet. Det diskuterer vi ivrigt, for som Bjørn siger: skal vi jo ikke ud og operere nogen. Personalet sørger for, at der kommer sprit ud på toilettet. 5. Skabe i kælder Det kan nogle gange være svært at få et ledigt skab til opbevaring af værdigenstande, vi taler om det metalskab der står i kælderen, det er som om der nogen gange mangler nøgler til skabet. Det ser ud til at der måske mangler 2 nøgler. Det er aftalt at man IKKE skal opbevare ting i længere tid, i disse skabe, men kun låne dem en dag af gangen. Det besluttes: Folk opfordres til at aflevere de nøgler de evt ligger inde med til skabene og som udgangspunkt opfordrer vi folk til at undgå at tage for mange værdifulde ejendele med i Rosenhuset. Vi holder øjne og ører åbne, såfremt der pludselig opstår en mulighed for at vi kunne få et skab mere. Da de studerende også optager et skab. Jan vil forsøge at få kontakt til PAW for at høre om han evt har en SIDE 9

10 nøgle til et af skabene. 6. Orientering fra borgerne Elo er ved at oprette en billardgruppe i Kongehavecentret hver tirsdag i tidsrummet Det koster 100 kr om året, at bruge billardbordet. Der kan komme turneringsmuligheder på tale. Er du interesseret så henvend dig til Jens Møller. 7. Klargøring af husmøde Borgerne opfordres til at tage initiativ til at stille borde, stole klar og lave kaffe. Elisabeths praktikperiode er ved at være slut, men der kommer en periode mere på 6 uger, hvor hun igen skal være her. Desuden starter der en ny social og sundhedsassistentelev 7. April Evt Bjørn ønsker, at der kommer en månedsplan over maden. Man vil gerne vide når man tilmelder sig, hvad man skal have at spise. Kunne godt tænke sig at der engang imellem kom grød på menuen. Det besluttes at der laves et mad udvalg, som laver en madplan. De beslutter menu, og hvor tit der skal laves en plan. Indtil videre melder Bjørn, Janni, Jan og Karen sig. De vil inddrage Elisabeth (studerende fra Ankerhus), i det omfang hun er her. Næste husmøde 15. april 2014 SIDE 10

11 ROSENBLADET april 2014 nye rygeregler Fra den 1/6 må personalet i Slagelse Kommune herunder Socialpsykiatrisk Center Slagelse ikke længere ryge i arbejdstiden. Det er nu besluttet på aller højeste niveau, at dette også gælder borgere. Da borgerne er en meget sammensat gruppe mennesker, der både omfatter frivillige og visiterede borgere, er det svært at differentiere mellem personale og andre, der færdes på matriklen. Derfor er det besluttet at rygeforbuddet gælder hele matriklen og omfatter alle der opholder sig på en af Slagelse Kommunes matrikler. Endvidere gælder forbuddet allerede fra 1. april HR-konsulent Kirsten Knowbetter håber, at forbuddet modtages i en positiv ånd og foreslår, at når rygetrangen kommer over en, så man spiser en gulerod eller, at man går op på Rosengade, hvor der er opstillet askebægre. Med venlig hilsen HR-afdelingen Slagelse Kommune SIDE 11

12 kreative siggy Nørklegruppen havde torsdag d inviteret Siggy, som udover at gøre rent i Rosenhuset også er meget kreativ, til at komme på besøg og vise, hvordan hun laver voksbilleder med et strygejern. Det er ikke ofte, at vi i Nørklegruppen får besøg udefra, og det var godt nok hyggeligt! Først instruerede Siggy gruppens deltagere i, hvordan man teknisk set gør med voks, strygejern og papir. Man tager noget voksfarve, som bl.a. kan købes på nettet og i hobbybutikker. Derefter tager man sit varme strygejern og smelter voksen på strygejernets sål. Og så stryger man farven ned på noget blankt papir. Man kan Skrevet af Birgitte lave mange forskellige mønstre med strygejernet skarpe kanter, og dermed give voksbilledet strukturer, som man kan se på fotoet. Vi prøvede alle at arbejde med voksen, og de kreative talenter fik frit løb. Det var både magiske og eventyrlige billeder der på rekordtid blev fremstillet, og vi var alle meget tilfredse med vores små kunstværker. SIDE 12

13 ROSENBLADET april 2014 loppemarked på østergården Skrevet af Claus I et strålende solskinsvejr blev loppemarkedet på Østergården afholdt onsdag den 12 marts. Fremmødet må betegnes som rimeligt og der blev handlet og besigtiget i et til tider hektisk tempo. Mange fine ting fandt deres nye ejer nye ejer og enkelte borgere havde købt så meget at det måtte a f h e n t e s a f fl e r e o m g a n g e. Den samlede omsætning endte lidt over det forventede, og de ønskede og planlagte sommeraktiviteter for vores borgere har nu fået et kærkomment økonomisk tilskud. De resterende effekter vil blive tilbudt Kirkens Korshærs Genbrug til afhentning, og hvad der end måtte blive tilbage går til storskrald. Mange tak til de borgere og personale der havde fundet tid til at lægge vejen forbi Gården, og ikke mindst tak for de rosende ord om vores nyindrettede fællesområde og spisestue. SIDE 13

14 handyfolket Vi søger med lys og lygte efter kreative personer, handymænd eller kvindertil vores nye gruppe i Rosenhuset. Den tidligere Haveruppe har både ændret navn og indhold, og vi hedder nu - efter en fælles afstemning - Handyfolket. Vi arbejder med alt fra kreativt arbejde såsom at støbe krukker, lave fyrfadsskjulere, besøge genbrugspladser, ophæng af billeder, male hegn, renovere cykelskur, klippe hæk osv. Vi mødes hver onsdag i lige uge kl i Rosenhuset petanque Nu er sæsonen igen inde til, at vi kaster petanque-kuglerne. Vi spiller fra den 8. maj 2014 bag Østre Skole i Slagelse. Vær med hver torsdag kl Vi mødes i Rosenhuset kl og går fælles der fra, hvis man har lyst til at gå med. SIDE 14

15 ROSENBLADET april 2014 krolf Sammen med foråret kommer mange af udendørs aktiviteterne også frem. Vi spiller krolf fra den 5. maj 2014 på banen ved Århusvej. Vær med hver mandag kl Der er fælles kørsel fra Rosenhuset kl banko I Rosenhuset er en af vores klassikere indenfor aktiviteter vores månedlige banko-aften. Her er alle velkomne i vores hyggelige dagligstue. Vi spiller banko første onsdag i hver måned fra kl Vi ses! SIDE 15

16 at have brug for et arbejde 2. del Skrevet af Karen Jeg sidder hjemme i min sofa med benene oppe og har gang i lidt god musik og slapper af oven på en god gang badminton jeg spillede i eftermiddags. Jeg har været på arbejde på Sorøvej og derefter Rosenhus og badminton. Jeg er brugt på en fin måde, træt på en afslappet måde, mens jeg lytter til Black Angel med Savage Rose. Det er dejligt det hele. Men der er dog en ting der fylder og bekymrer mig afsindigt meget, lige midt i at mit udmærkede liv udspiller sig i her i Slagelse. Mit ben, mit knæ og min hofte. Jeg har alvorlige problemer, og det er jeg klar over her i mit fyrretyvende år på det bedste tidspunkt i livet. Der hvor man har så meget erfaring at man ikke er usikker og man stadig er ung og kan nå nogle ting og have det sjovt. Det min bekymring går på er at jeg har rigtig alvorlig slidgigt i knæet. Løsningen er at jeg taber mig og få et nyt knæled. Men hvis jeg ikke taber mig og planen ikke bliver til noget, hvad skal jeg så med det bedste job, den bedste situation som jeg har her, mit liv jeg er så glad for? Så kan det jo være lige- SIDE 16

17 ROSENBLADET april 2014 gyldigt det hele, hvis jeg ikke kan passe mit arbejde fordi knæet er dårligt og jeg ikke kan gå. Det er hård kost for mig at arbejde på Sorøvej, med de trapper. Men(!) for der er et utroligt vigtigt men. Det er nemlig, at det ganske enkelt er et fantastisk sted at arbejde. Der er de mest rummelige chefer og en god stemning og jeg er meget glad for det. Men det er ikke holdbart. Jeg må opereres. Det er da også bare øv. Men der var engang, hvor det var andre aspekter af mit liv der var øv, og til sammenligning kan jeg berette, at det er altså bedre at have et dårligt knæ end at psyken konstant knækker og man flexer mellem ens hjem og en psykiatrisk afdeling. Det der kaldes at være en svingdørspatient. Det var jeg i nogle få år. Derfra berettes nu og det passer meget godt med at historien fortsætter, hvor vi slap i sidste udgave af Rosenbladet, da jeg lige var færdig med min Hf og blevet flotte 25 år. Jeg var stadig på revilidering og kunne se frem til en højere ydelse i og med, at jeg var over 25 og så gav det også lidt oven i hatten, hvis man startede på en uddannelse der førte til et job og, at man derudover fik alle materialer til uddannelsen betalt. Det lokkede en del med alle de ydelser og det var svært for mig at modstå og i og med at der jo ikke var nogen der bare kunne påstå at jeg ikke egnede mig til at tage en sådan uddannelse, meldte jeg mig til som teknisk assistent studerende. Det var svært for mig at indse at jeg nok havde bedst af ihvertfald at tage en pause med lidt mere VUC og ikke bare tage springet ud i en regulær uddannlese. Når jeg tænkte på hvad jeg havde mest lyst til og egentligt bedst kunne se mig selv, så var det ikke med en uddannelse. Nej, det var mere at holde en lille pause med lidt VUC. Og så egentligt bare se hvad livet nu bragte. Nogle lærere fra HF nævnte det løst for mig, men jeg kune ikke stå imod pengene og havde ikke selv indsigt nok til at indse hvad der nok havde været langt bedre for mig end at skulle studere på Roskilde tekniske skole som teknisk assistent. Og desuden var jeg jo dygtig til matematik. Det er også svært at være ung, sårbar psykisk og skulle tage den slags valg, fordi samfundet snakker så meget om uddannelse og uddannelse en gang til. Er der noget sted i min karriere og arbejdsliv som jeg føler at jeg kunne have valgt bedre, så var det lige der. Havde jeg været kløgtig nok til at kunne tænke tanken om SIDE 17

18 mig på en regulær uddannelse til ende, og kunne sige nej tak, vil jeg seriøst mene at den nedtur som det valg bragte med sig ikke var hændt. Jeg skulle have passet på mig selv. Jeg vidste selv, at jeg var sårbar og havde en klar fornemmelse. Jeg fulgte den bare ikke. Til mit forsvar kan man måske sige at jeg jo ikke vidste at jeg ligfrem ville blive syg af det. Det er jo det vi erfare jo mere vi kommer til at vide om livsforløb og sygdomme på godt og ondt at man skal selvfølgeligt levelivet, men man skal passe på sig selv og i så vid udstrækning passe så meget på sig selv at man fravælger udfordringer som bare er alt for store og lytter så meget til sig selv at man tænker at det kan da kun blive en succes. Men i det samme man gør sådan, vil det også være en frasigelse af at man KAN alt. At man er uovervindelig. At skulle erkende at man dermed har et handicap og skal passe extra meget på sig selv i en alder af 25 er ikke lige det der ligger først for. Og heller ikke fra omverdenens side, selv om der dog i mit tilfælde var en vågne lærere, der forsøgte at hjælpe / stoppe mig. Jeg kom i gang og modstanden mod uddannelsen begyndte ret hurtigt, og fik det faktisk dårligt og min værestedskontakt person ville ikke støtte mig i uddannelsen. Jeg tror hun kunne se jeg ikke trivedes. Men vi fik aldrig snakket ordentligt om det, som jeg husker. Nå! Det måtte hun da selv om. Min erfaring var jo at man bare skulle klø på med krum hals, så gik alting. Det var jo bare en udviklingskrise, ja sådan set magen til den fra mine glade dage på HF. Glade dage!!!! Ja det var glade dage. Jeg var glad da jeg tog HF en selv om det var hunde hamrende svært. Det var mildest talt ikke hvad man kunne sige om mig som teknisk ass. studerende nu. Men jeg skulle jo heller ikke være glad. Jeg skulle bare klø på og det kunne jo ikke være så svært. Man skulle vel bare ind i kampen. Jeg gennemførte lige nøjagtigt og landede et lille års tid efter på Nykøbing Sjælland Amts Hospital. Der var en miljøterapeutisk afd. som hed Skovhus og der kunne man mange ting. Gå til blokfløjte og idræt, som jeg gjorde meget. Der var jeg 3 år som føltes lange og langtrukne. Jeg var dog meget aktiv, men det var jo en tilværelse langt fra en normal ung piges. Derefter gik turen til Holbæk, hvor jeg flyttede ind i et opgangsfællesskab for psykisk syge : Lundestrædet. SIDE 18

19 ROSENBLADET april 2014 Tanken var fin. At bo sammen i opgang og have en fælleslejlighed og personale tilknyttet nogle timer hver dag. Jeg var på kontanthjælp og lejlighederne var dyre. Det var ikke nemt og jeg var jo denne person der bare kløede på,hvilket resulterede i at der ikke blev søgt om pension, da jeg selv skulle stå inde for det, i og med at regelerne var ændret fra at før kunne andre søge for en. Så der blev ikke søgt i og med jeg ikke ville. Jeg var indædt stædig omkring det spørgsmål og hvorfor, må du egentligt ikke spørge mig om. Jeg tror bare at jeg følte at jeg godt kunne noget. At jeg havde kræfter. Det var jo også rigtigt. Jeg havde kræfter og kunne noget. Det var jo ike usandt. Det vil jeg da sige at alle har, bortset fra folk der er i den grad mere syge end had flertallet at psykisk syge er. Der gik et år på Lundestrædet, hvor jeg var i lidt arbejdsprøvning og blev så indlagt. Jeg var indlagt i 1 år meget af tiden i Dianalund på det der hed C dengang. Der dyrkede jeg også blokfløjtespillet og dyrkede idræt, især løb. Jeg havde fundet ud af at man var berettiget til en bestemt slags undervisning, når man havde en lang indlæggelse, hvilket jeg nu udnyttede til fulde. Jeg spillede en halv time med en ret dygtig musiklærer hver fredag formiddag og det var utrolig hyggeligt. Jeg måtte efterhånden indse at jeg havde brug for seriøs hjælp. Ikke kun til at finde noget at lave. Nej jeg var rent faktisk så skidt kørende at jeg havde brug for døgnstøtte. Jeg flyttede dermed fokus. Søgte pensionen og fik den og begyndte, så småt at være mere afslappet. Nu kunne jeg godt se at det gav mening at have noget at leve af. Det kunne dårligt være timet bedre at Ungekollegiet Århusvej i Slagelse, netop var startet op og der var en plads selv om jeg fyldte 31 samme sommer og grænsen var 2 år yngre. Man havde sin egen bolig, man havde alt hvad man behøvede i den bolig og så var man omgivet af hele kollegiet, hvor der var personale døgnet rundt. Dette med at der var døgnbemanding, skulle man som nummer 1 ikke misforstå, som man nemt kunne: Der var folk til at underholde og holde en i gang hele tiden(!), nej det var heller ikke noget hotel. Nej meningen var en helt anden. SIDE 19

20 Det kan siges med et ord, som jeg nok silde vil glemme. Nemlig ordet : TRÆNING. Træning i alt hvad man foretog sig på de år man var der. For mig blev det 6 ½ år med arbejde, fritid, at sørge for sig selv. Med madlavning, søvn, vækkeur, løbeture, rengøring, postkassetømning, fællesture, økonomi, livsstilsændringer, byture, TV-hygge, en dags køreture, oprydning, cykelture, fællesrengøring, tøjvask og nogle få ferier, hvor vi tog ud blev det da også til. Årene gik hurtigt og jeg fik det helt vildt godt. Med fare for at være en omvandrende Bilka-reklame vil jeg bare sige, at uden Bilka og deres måde at have en arbejdsplads som for mit vedkommende var et skånejob, var jeg slet ikke kommet så langt som jeg gjorde og egentlig også føler jeg er i dag. Det er bare en afsindig god arbejdsplads, hvor man lærer, men frem for alt har det rigtig godt. Det at jeg cyklede der ud hver morgen og tog min tjans med lys og servietter der skulle på hylderne fra en europapalle jeg fandt på lageret lige til mig. Utroligt. Jeg parkerede min cykel og mine problemer og kaos og gik ind og udførte et stykke arbejde. Fantastisk var det altså virkelig. Det var noget jeg havde godt af og jeg tabte da også lig 30 overflødige kilo forholdsvis hurtigt. Eventyret varede 3 ½ år og stoppede brat, da jeg fik dårligt knæ. Jeg syntes ikke jeg fungerede så godt i Bilka efter jeg havde fået dårligt knæ og sagde derfor op. Men jeg havde jo nu fået knækket koden til mit liv og fundet medicinen der kunne holde mine indlæggelser og psykiske sygdom væk. Sikke en lettelse! Lægerne, og pædagogeren kunne om mig kort og præcist og ganske nøgternt konstatere at for og om mig kunne det siges at: LEDIG- GANG ER RODEN TIL ALT ONDT. Efter Bilka kom projekt Next Stop job,et projekt for bistandsklienter og pensionister, der gerne ville tættere på arbejdsmarkedet, via at man talte om forskellige ting,der kunne være besværlige eller svære i den forbindelse. hvor jeg deltog ivrigt og nogle køkken jobs, bla. På Gerlev og Selandia. Et skoleforløb blev det da også til, nemlig 1 modul af køkkenhjælperuddannelsen. Det skal siges at det blev taget på en special klasse Valbyvejens hotel og restaurantskole, vist den eneste i landet der kører et sådant forløb. Jeg har haft halv dårlige forløb SIDE 20

21 ROSENBLADET april 2014 siden, men de er heldigvis blevet afbrudt og, det er jeg lykkelig for. Der er nemlig kun noget ved ar jobbe når man trives og har det godt i det. Nu er jeg på Sorøvej på 3. år og er vildt lykkelig for det. Så nu skal jeg have bragt mit ben i orden og blive opereret og det er der også tålmodighed nok fra ledelsen af at jeg kan få tid til. Livet er ikke det værste man har. Tænker jeg imens jeg sidder denne eftermiddag, hvor dagen bare har været spækket med så mange gode indtryk og oplevelser og energien man havde er brugt godt. Jo, man behøver et arbejde. Man skal jo have lidt modspil i hverdagens trummerum. Ud og mærke vinden i kinderne og møde andre i fællesskab om opgaver og arbejde. Man kan ikke undvære det og skal heller ikke. Mange mennesker er parkeret på en pension og mærker aldrig fællesskabet stille krav. Nej de mærker på den måde ikke fællesskabet og går stille og roligt bare i stå. Det er uhyggeligt, for der er altså også penge og spare hvis folk går på arbejde, hvilket nu engang er det mest sunde. Mange folk er glemt på den måde og det er på alle måder afsindigt synd. Ikke kun for samfundet. For alle! For hele samfundet. For som min gamle lærer engang lærte mig er samfundet os. Samfundet er os alle sammen!! Alt dette var et frisk forsøg på at fortælle om at arbejde er en faktor vi i dagens Danmark stort set ikke kommer uden om i og med at det er vigtigt for alle at være med i et arbejdsfællesskab. Jeg håber, at du kære læser fik noget min historie, såvel som de mange mellemliggende pointer jeg forsøgte at føre ind. Jeg synes nemlig virkelig, at det er et meget vigtigt emne og brand varmt i denne tid, hvor krisen stadig kradser og flere mennesker får sig en diagnose. Tak fordi du læste med. Karen SIDE 21

22 jeg er nu i mit livs form DEL 2 SIDE 22

23 ROSENBLADET april 2014 Dette er anden del af Sørens historie. I februar-udgaven af Rosenbladet kunne du læse om, hvordan Søren er kommet i sit livs form. Han fortalte om, hvordan han kom fra at være indlagt på psykiatrisk afdeling til at cykle lange ture ude i naturen og få det bedre både fysisk og psykisk. I denne anden del fortæller Søren videre om sin passion for motion. Søren har fortalt om, hvordan han kom i gang med at dyrke motion, og hvordan han bruger det i dagligdagen, og når man nu er så meget i fitnesscentret, kan man så også bedre lide at dyrke motion indenfor? Nej, det er nok fedest at være udenfor, men jeg er meget glad for fitness, som jo er indenfor, for der er alle mulige muligheder. Hvis man cykler udenfor, så er der begrænsede muligheder for anden træning, men man kan selvfølgelig stoppe halvvejs og lave nogle øvelser. Så bliver det mere en kombination af træning. Søren lyder nærmest som en elitesportsmand, hvilket prikker lidt til lysten om at finde ud af, hvad er egentlig hans største personlige sportspræstation? Jeg har ikke som sådan deltaget i nogle løb eller sådan, men jeg har f.eks. taget et livredderkursus i forbindelse med Trelleborg IF. Annika, som arbejder i Bevægelse, Krop og Sind her i SCS, hun spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at tage sådan et, fordi hvis vi (Trelleborg IF) havde vores egen livredder, så kunne vi bruge 25 m. bassinet i svømmehallen. Så fik jeg mulighed for at deltage i et kursus med en svømmelærer fra Slagelse Kommune, og det tog 3 gange, så kunne man gå til livredderprøven. Søren tænker tilbage på kurset til livredder, og smiler skævt for sig, imens han fortæller videre. Selvom det gik godt i sidste ende, så er det faktisk lidt en sjov historie, for jeg tænkte vist ikke rigtig over, hvor hårdt det ville være. Jeg havde deltaget i Bevægelse, Krop og Sinds idrætsinstruktør kursus mandag, tirsdag og onsdag i den uge, og så skulle jeg til livredderprøven onsdag efter det andet kursus. Så jeg var træt jo. Jeg ville starte med at svømme de 200 m., som er en del af livredderprøven, og så skulle jeg over i det dybe bassin. Her skulle man træde vande, dykke ned på bunden efter en dukke i menneskestørrelse, tage den med op og så slippe den. Indenfor de næste 60 sek. skulle man så lave en nyt dyk mage til. Det klarede jeg også, men så da SIDE 23

24 jeg kom op til overfladen anden gang, så lå en af instruktørerne i vandte ved siden af mig, og ham skulle jeg så bjerge ind til kanten af bassinet. Han var meget sportstrænet, han var slankere end mig, men det var som om, han bare ikke kunne flyde. Så jeg gav faktisk op, for jeg vidste, at når jeg fik ham ind til kanten, så skulle jeg så bjerge ham yderligere 25 m. Min krop den kunne bare ikke mere, så jeg gav op. Jeg var jo også bange for, at jeg ville få en skade af det. Søren smiler stadig lidt skævt, mens han fortæller videre om, hvordan han selv endte med at betale, for at få det længe ventede kursusbevis i hånden, hvor han fik titlen basinlivredder I sin fortælling om livredderkurset fortæller han om, at han er idrætsinstruktør. Jeg spørger ind til, hvad sådan en idrætsinstruktør skal igennem, for at kunne være forgangsbillede for andre indenfor bevægelse og motion. Det er et kursus, som Bevægelse, Krop og Sind står for, og der bliver man så deresidrætsinstruktør. Det tager 2 gange 3 dage, og det er noget jeg har fået gratis af BKS. Der har vi været flere borgere, der har deltaget bl.a. Jasper og Jens, som også er aktive med idræt og sådan. Det er noget vi har taget udover idrætsinstruktørkurset. Men jeg har skåret lidt ned på det nu, for jeg vil ikke bruge al min ferie på de kurser. Som bevægelsesambssadør er man altså ambassadør for et aktivt liv, hvilket også kan virke anmasende for nogen, som måske har sværere ved at komme i gang. Ja, jeg synes faktisk, at det har været lidt svært, for jeg vil ikke være ham bussemanden som hele tiden fortæller de andre, at de skal bare dyrke noget motion og sådan. Men nu er det blevet bedre, for nu spørger jeg mere, om der er nogen der vil med til svømning eller fitness, når jeg er i eks. Rosenhuset. Jeg får også at vide af en medarbejder, at det motiverer andre mere til at deltage, og jeg får tit nogen med, når jeg spørger. Det er nok noget med, at det er noget de ikke har prøvet før eller tror, at de ikke kan finde ud af det. Og så tror jeg også, at der er mange der tænker, at de er i så dårlig form, at det ikke nytter noget og så gider de slet ikke begynde på det. Selvfølgelig er der også et stykke vej, hvis de er overvægtige og sådan, men der sker jo noget stille og roligt, og der skal nok komme noget ud af det. Søren får altså ofte motiveret andre til at deltage i aktiviteterne SIDE 24

25 ROSENBLADET april 2014 omkring motion, men hvad er hans tanker om, hvad forskellen på, at han og en medarbejder deltager i aktiviteterne? Flere af medarbejderne er rigtig gode til at spørge, både på Facebook og personligt, og der er ret godt gang i eks. Walk n Talk. Der er da nogen med hver gang næsten. De andre aktiviteter vi har i eks. Trelleborg IF, der er jo ikke noget personale med, og det er faktisk nogle gange et problem. For vi kan se, at hvis der ikke er noget personale, så kommer der også færre med. Og det er faktisk lige meget, hvilken aktivitet det er - fitness eller fodbold - de kommer ikke, hvis ikke der er medarbejdere med. Medarbejderne kan jo bedre hjælpe end jeg kan, for jeg vil jo også gerne selv træne, så jeg er der jo ikke på samme vilkår. Medarbejderne får jo løn for at være tilstede, så de er der på en anden måde. Det kan både være med øvelser og med bare at være tilstede, for det er ikke alle der har det rart med at være der første gang, og det kan jeg godt forstå. Søren i fittness med Birgitte, som er medarbejder i Rosenhuset. Birgitte er her i gang med romaskinen, som Søren også bruger til tider. SIDE 25

26 Vi ved det jo godt allesammen, for med f.eks. Walk n Talk så, når der er ferie for medarbejderne, spørger de om en af os borgere ikke kan stå for det, og så kommer der bare ikke en sjæl. Man kommer jo også for at tale om sine problemer, og det vil man ikke altid tale med en anden borger om. Udover at Søren er i denne fantastiske form, så har passionen for motion også bragt andet godt med sig. F.eks. har jeg aldrig ondt i ryggen mere, og det havde jeg tit før. Nu får jeg måske ondt i benene eller armene, men det er som regel bare fordi, at jeg har trænet lidt hårdt. Fysisk set har jeg det meget bedre. Jeg har helt sikkert fået det bedre psykisk også, og jeg sover nok også bedre. Jeg tager f.eks. ikke sovemedicin og jeg sover godt alligevel. Og så har jeg jo også mødt en masse nye mennesker f.eks. i den vandreklub jeg er med i, for man kan jo sagtens vandre og tale sammen samtidig. Hans begejstring for at vandre går fint i spænd med, hvad han mener, at andre i en mere almindelig fysisk form kan deltage i. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at lave nogle vandreture med Trelleborg IF eller Rosenhuset. Det nye stisystem Fodsporet her udenfor Slagelse har nemlig sådan nogle shelters, hvor man kan overnatte. Det er ca. 4 km. udenfor byen, så der er ikke så langt, men man kunne jo godt tage soveposer og gasblus med, så man kunne lave mad derude. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, men jeg tror, at det er svært at få folk med. Jeg har foreslået det i Trelleborg, men vi venter lige til det bliver bedre vejr. Det kunne være rigtig godt at få nogle folk med, og det er også mere generelt en opfordring til, at man deltager i aktiviteterne - både borgere og medarbejdere. Jeg kan jo også godt lide at træne med medarbejderne som f.eks. Birgitte og Ellen fra Rosenhuset, som står for fitness-gruppen, uden dem havde jeg nok ikke fået trænet så meget, som jeg har gjort. Så det er faktisk også lidt deres fortjeneste, at jeg er kommet i så god form. Jeg synes faktisk, at med alle de tilbud, som Trelleborg IF har, så er der mange muligheder for at finde noget, man bliver glad for og komme ud og røre sig. Og det sociale har altså en betydning for, om man bliver ved og holder den gode form, for man har jo forpligtet sig til nogen eller noget. Så er det sværere bare at sige nej eller melde fra. SIDE 26

27 ROSENBLADET april 2014 Søren er tydeligvis rigtig god til at motivere sig selv - både med andres inddirekte hjælp og med egen hjælp. Men hvad er det mest inspirerende for ham egentlig? Udover det sociale, så er mit pulsur til stor inspiration for mig. Så kan jeg hver eneste gang se, hvordan min træning har været, og når jeg kommer hjem, så kan jeg få det ind på min computer, og så kan jeg følge min egen udvikling. Så har jeg nogen gange kunne se, at jeg faktisk har trænet dårligere eller bedre end sidst, og så bruger jeg det til at gøre det endnu bedre næste gang. På den måde konkurrerer jeg med mig selv og bliver inspireret til at fortsætte og blive i endnu bedre form. motivere mig selv, så er Sørens fortælling meget inspirerende. Han er kommet ud på den anden side af en indlæggelse som følge af en psykose, og til trods for skader og en hård start, så er han fit for fight og sin bedste form nogensinde. Jeg vil lade Sørens historie bære budskabet i sig selv, og undlade at konkludere noget af den. Dog kan jeg se nu, at motion ihvertfald har været helt afgørende for, hvordan Søren har det idag, og hans oplevelser i forbindelse med motionen har betydet utrologt meget for, hvordan han vil få det med motion i fremtiden. Pernille Selvom jeg selv dyrker en del motion og som oftest godt kan Søren er med i en vandreklub, og i efteråret 2013 var de på vandretur i Sverige. Turen inkluderede adskillige kilometers vandring med rygsæk og overnatning i telt. SIDE 27

28 bagsiden Adresse Rosenhuset Bredegade Slagelse TLF: Hjemmeside Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Søndag kun søndage i ulige uger Borgeråbent Lørdag vi har også brug for dig Rosenbladet er ikke kun om Rosenhuset, og vi savner sådan at høre om, hvad I andre laver rundt omkring i SCS. Så har du oplevet noget eller, har du noget, som du ønsker at dele med Rosenbladets læsere, så kontakt os enten personligt eller send os en mail på rosenbladetscs@gmail.com deadline for indlevering af materiale til næste nummer: 23. april 2014 SIDE 28