Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)"

Transkript

1 CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni

2 2

3 Indhold Indledning... 4 Resultater Den samlede CO 2 -udledning El og varme i bygninger... 6 El til gadebelysning... 8 Transport... 8 Udvikling i CO 2 -udledning Udviklingen i den samlede CO 2 -udledning fra 2013 til Udviklingen i den samlede CO 2 -udledning fra 2010 til Datagrundlag, metode og forudsætninger Afgrænsning af kommunens virksomhed Forudsætninger og datagrundlag Status på handleplan Klima- og energitiltag i Bilag

4 Indledning Siden 2010 har Aabenraa Kommune årligt afrapporteret sin CO 2 -udledning til Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening (DN). Det mindste reduktionsmål man kan vælge som kommune er 2 % pr. år. Aabenraa har valgt et mere ambitiøst mål på 2,5 % pr. år. Denne rapport fungerer som Aabenraa Kommunes indrapportering til Klimakommuneaftale for året Klimakommuneaftalen udløb ved årsskiftet til 2015 og Aabenraa Kommune har valgt ikke at forlænge aftalen. Dette er derfor den sidste indrapportering til DN i denne omgang. Rapporten beskriver først og fremmest CO 2 -udledningen for 2014, udviklingen fra samt de forudsætninger og datagrundlag der er benyttet til at lave beregningerne. Foruden dette redegøres der også for, hvilke klima- og miljøtiltag kommunen har gennemført i Kortlægningen af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune omfatter energiforbruget i kommunens bygninger, kommunens køretøjer, kørsel for Aabenraa Kommune i de ansattes egne køretøjer samt elektricitet til gadebelysning. 4

5 Resultater 2014 Kommunen er opdelt i en række organisatoriske enheder hvor udledningerne sker. Derved kan hver enkelt enhed og dens udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning monitoreres. Kommunen er opdelt inden for forvaltninger og har i 2013 gennemgået en omorganisering. El og varme-dataene er stadig opdelt efter de tidligere forvaltninger, da de enkelte målere skal nulstilles og ændres, hvilket kan medføre tab af data. Da dette ikke er hensigtsmæssigt har man valgt at dataene for el og varme i bygningerne følger den tidligere opdeling. Dette medfører at henholdsvis energi- og transportområdet inddeles forskelligt. Kommunen er derfor opdelt i følgende enheder: Energi (el og varme) El og varme til bygninger - Teknik & Miljø - Børn & Skole - Kultur & Borgerservice - Sundhed & Omsorg - Arbejdsmarked & Social - Staben El til gadebelysning - Kommunen total Transport Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv - Børn & Skole - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter Kørselsgodtgørelse - Kommunen total Enheder brugt i kortlægningen af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning Den samlede CO 2 -udledning 2014 Den samlede CO 2 -udledning fra Aabenraa Kommunes forbrug af el, varme og transport er ton CO 2 for året Dette svarer til 160 kg CO 2 pr. borger i kommunen 1. I figuren nedenfor ses, hvordan de ton CO 2 kan deles op på de forskellige forbrugsområder. Fordeling af CO 2 udledning 2014 Aabenraa Kommune som virksomhed CO 2 udledning fordelt på forbrug for Aabenraa Kommune i % 17% 27% Elektricitet (bygninger) Varme Elektricitet (gadebelysning) Transport 45% 1 Ifølge Danmarks Statistik havde Aabenraa Kommune indbyggere i gennemsnit i 2014 (Danmark Statistik, beboere). 5

6 I tabellen nedenfor ses fordelingen af CO 2 -udledningen i absolutte tal og den procentvise fordeling. Forbrugsområde CO 2 -udledning % - fordeling El (Bygninger) ton 27% CO 2 udledning fordelt på forbrug for Aabenraa Kommune i Varme ton 45% El (Gadebelysning) ton 11% Transport ton 17% Total ton 100 El og varme i bygninger 71 % af kommunens samlede CO 2 -udledning stammer fra forbruget af el og varme i bygninger. Samlet udleder forbruget af el og varme i bygninger ton CO 2. I tabellen nedenfor ses fordelingen mellem de fem forbrugsområder og seks organisatoriske enheder. Enheder Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Staben Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Total CO 2 udledning forbundet med el og varme i Aabenraa Kommunes bygninger 6

7 I figuren nedenfor ses CO 2 -udledningen fordelt ud på de seks organisatoriske enheder. Fordeling af CO2 udledning El og varme i bygninger CO 2 udledning fra el og varme i bygninger fordelt på enheder 19% 3% 1% Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Kultur & Borgerservice 12% 52% Staben Sundhed & Omsorg 13% Teknik & Miljø Af figuren ses det, at 52 % af udledningerne stammer fra enheden Børn & Skole, men det er ligeledes i denne enhed, hvor det største forbrug forekommer. 53 % af det samlede forbrug af energi sker i enheden Børn & Skole. Et nyt tiltag i kortlægningen fra 2013 er at monitorere på CO 2 -udledningen fra el og varme i bygninger pr. m 2. I tabellen nedenfor ses dette: Enheder Ton CO 2 m 2 Kg CO 2 /m 2 Arbejdsmarked & Social CO 2 udledning forbundet med el og varme i Aabenraa Kommunes bygninger fordelt pr. m 2 Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Staben Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Total Af tabellen ses, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra el og varme i bygninger pr. m 2, ligger på 24 kg CO 2 pr. m 2. I 2013 var den 29. Af cirkeldiagrammet ovenfor fremgår det at 52 % af udledningerne stammer fra enheden Børn & Skole, dog ses det i tabellen herover at enheden udleder 21 kg CO 2 pr. m 2 hvilket er mindre end gennemsnittet i kommunen. Den store udledning fra enheden retfærdiggøres af, at de har et stort areal som skal opvarmes og bruge strøm. Den største udledning pr. m 2 stammer fra enheden Sundhed & Omsorg - den er også for 2014 næsten dobbelt så stor som den gennemsnitlige udledning. Samtidig er enheden ansvarlig for omkring 19 % af udledningerne. Enheden råder over arealer, der er i drift døgnet rundt, hvilket kan forklare en større udledning pr. m 2. 7

8 El til gadebelysning Fra 2013 har Aabenraa Kommune valgtt at medtage elforbrugg til gadebelysning. Dette er også medtaget i CO 2 -beregningen for Samlet har udledningen forbundet med el til gadebelysning udledt u ton CO Dette svarer til 11 % af kommunens samlede udledning af CO 2. 2 i Transport Transportområdett inden for Aabenraa Kommune bliver udgjort af to dele: Kørsel i kommunens køretøjer samt kørsel for Aabenraa Kommune i de ansattes egne køretøjer. Samlet står transportområdet for 17 % af de samlede CO 2 -udledninger. Fra kommunens køretøjer blev der udledt ton CO 2, mens der blevv udledt 403 tons fra de ansattes egne køretøjer i forbindelse med kørsel for Aabenraa Kommune. Enheder Kommunens køretøjer Ansattes køretøjer Total T CO 2 udledning forbundet med transport Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Børn & Skole Social & Sundhed Staben & Jobcenter Total Kørsel i kommunens køretøjer 75 % af udledningerne fra transportområdet stammer fra kørsel i kommunens køretøjer. Samlet udledes ton CO 2. I figuren nedenfor ses hvorledes udledningen fordeles på de fire organisatoriske enheder. Fordeling i CO2 udledning Kørsel i kommunens køretøjer CO 2 udledning fra f kørsel i kommunens køretøjer fordelt på enheder 5% 44% Kultur, Miljø & Erhverv Børn og skole 42% Social & Sundhed Staben, Jobcenter 9% 8

9 Af figuren ses det, at de største udledninger stammer fra Kultur, Miljø & Erhverv samt Social & Sundhed på henholdsvis 44 % og 42 %. Det er samme tendens som tidligere. Den store udledning fra netop disse to enheder er ikke overraskende. Kultur, Miljø & Erhverv har mange køretøjer, der anvendes i det daglige arbejde, bl.a. ved Entreprenørgården og hos Beredskabet. Social & Sundhed har en stor udledning især grundet hjemmeplejen, som skal ud til de ældre i kommunen. Kørsel i ansattes egne køretøjer Kørselsgodtgørelsen, hvor ansatte benytter deres egen bil til at køre i ærinde af kommunens virke, udgør 25 % af det samlede transportområde. Dette bliver totalt 403 ton CO 2. Grundet opsætningen af data internt i kommunen er det ikke muligt at opdele kørsel i de ansattes egne køretøjer på de forskellige organisatoriske enheder. 9

10 Udvikling i CO 2 -udledning Udviklingen i den samlede CO 2 -udledning fra 2013 til 2014 Som nævnt i indledningen har Aabenraa Kommune siden 2010 indrapporteret sin CO 2 - udledning til Klimakommuneaftalen. I henhold til denne aftale skal kommunen sænke sin CO 2 -udledning med 2,5 % fra For at kunne sammenligne CO 2 -udledningen for 2013 og 2014 skal emissionsfaktoren for el fastholdes på samme niveau i de to år. I tabellen herunder ses udledningerne for 2013 og 2014 med emissionsfaktorer fastholdt på 2013 niveau. Her ses, på trods af en lille stigning for el i bygninger og transport, et samlet fald på 9 % i CO 2 -udledningerne fra Samlet med fastholdt CO 2 - emission for el Ændring ( ) Elektricitet (bygninger) % Varme % Elektricitet (gadebelysning) % Transport % Total % CO 2 udledning i Aabenraa Kommune 2013 og 2014 med fastholdt emissionsfaktor for elektricitet. Aabenraa Kommune har dermed opfyldt sin forpligtelse til Klimakommuneaftalen i 2014 om et fald på 2,5 %. Udviklingen i den samlede CO 2 -udledning fra 2010 til 2014 I følgende afsnit ses på udviklingen i CO 2 -udledning hvor der benyttes opdaterede emissionsfaktorer for det enkelte år. I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i CO 2 for de forskellige forbrugsområder fra Ændring ( ) Elektricitet (bygninger) % Varme % Transport (kommunens biler) % Transport (ansattes biler) % Elektricitet (gadebelysning) % Total Som nævnt i afrapporteringen fra sidste år er der nogle områder man skal være særlig opmærksom på før man uden videre sammenligner disse. Opgørelserne af el og varme er efter samme metoder alle år undtagen Siden 2010 er der blevet medtaget flere bygninger og dette kan have en indflydelse på resultatet. I 2012 blev der på transportområdet suppleret med opgørelse af kørsel for Aabenraa Kommune i ansattes egne biler og fra 2013 med forbrug af elektricitet til gadebelysning. 10

11 Hvis man sammenligner udledningen fra elektricitet med og uden fastholdt emissionsfaktor ses en betydelig forskel. Dette skyldes at emissionsfaktoren for elektricitet i Danmark er faldet til 288 g CO 2 /kwh i 2014 fra 358 g CO 2 /kwh i 2013 et fald på godt 20 %. I 2012 var emissionsfaktoren ligeledes 288 g CO 2 /kwh. I det følgende ses på udviklingen inden for de enkelte forbrugsområder. Udviklingen i forbrug af el og varme i bygninger Som observeret i ovenstående afsnit har emissionsfaktoren en stor indvirkning på hvordan CO 2 -udledningen analyseres. Fra har emissionsfaktoren oplevet store fald og stigninger. I stedet for at se på udviklingen i CO 2 -udviklingen er det derfor valgt at se nærmere på forbruget af MWh i de kommunale bygninger. Enheder 2011 (MWh) 2012 (MWh) 2013 (MWh) 2014 (MWh) Ændring ( ) Arbejdsmarked & Social % Børn & Skoler % Kultur & Borgerservice % Staben % Sundhed & Omsorg % Teknik & Miljø % Total % Udviklingen i forbrug af el og varme i kommunen fra Som det ses af tabellen ovenfor er det samlede forbrug af el og varme faldet med 12 % i kommunens bygninger fra Alle enheder oplever et fald i forbruget. Både skoler og biblioteker har fået længere brugstider i Skolerne pga. folkeskolereformen og bibliotekerne qua indførelsen af udvidet åbningstid, som blev indført i slutningen af Dette har medført et større forbrug af både el og varme. Det betyder også, at reduktionen i forbrug for enhederne Børn & Skoler og Kultur & Borgerservice ikke er så stor, som den kunne have været. Man kan sige, at besparelsen bliver spist af den længere daglige brugstid af bygningerne. Enhederne Arbejdsmarked & Social samt Sundhed & Omsorg er de to enheder med det største procentmæssige fald i forbrug 19 % for begge. Inden for Arbejdsmarked & Social er der kun sket fald i forbruget af fjernvarme. Enheden udgør kun 1 % af den samlede udledning og vil med et lille forbrug hurtigt kunne vise en stor procentvis besparelse. Inden for Sundhed og Omsorg er der sket en reduktion i forbruget af fjernvarme, gas, olie og elektricitet. Den største reduktion i forbruget er på fjernvarmen og der er også gennemført en del tiltag både i forhold til varmeinstallationerne og tætning af klimaskærmen i flere bygninger under denne enhed. En del af udviklingen vil desuden kunne tilskrives den generelle tendens, hvor der i 2014 har været mildere vejr end

12 Udviklingen i forbrug af el til gadebelysning Der er fra 2014 igangsat en stor indsats for at nedsætte elforbruget fra gadebelysningen, ved at udskifte til LED. Derfor er det interessant at følge forbruget af el til gadebelysning særskilt. For at følge udviklingen, uafhængigt af CO 2 -emissionsfaktoren, er det også her valgt at se på forbruget af MWh til gadelys. Der er brugt 515 færre MWh på el til gadebelysning i 2014 i forhold til MWh Udvikling i el til gadebelysning i MWh Forbrug 2013 Forbrug 2014 El til gadebelysning i MWh Udvikling i forbrug af el til gadebelysning Udviklingen i CO 2 -udledning fra kørsel i kommunens køretøjer Af figuren nedenfor ses det, at CO 2 -udledningen fra kørsel i kommunens køretøjer generelt set faldt fra Fra er der dog en stigning på 10% CO2 udledning Kommunens køretøjer CO2 i ton Udvikling af CO 2 udledning fra kørsel i kommunens køretøjer Stigningen kan bl.a. forklares med den ændring der er sket i kommunens retningslinjer for kørsel og udbetaling af kørselsgodtgørelse. Her er der lagt fokus på brug af kommunens køretøjer, frem for de ansattes egne. Dette har medført en forskydning i benyttelsen og dermed også CO 2 -udledningen. 12

13 Udviklingen i CO 2 -udledning fra kørsel i de ansattes egne køretøjer CO 2 -udledningen fra kørsel i de ansattes egne køretøjer har været medtaget i kortlægningen fra Fra sker et fald på 15 % i CO 2 -udledningen fra kørsel i ansattes egne biler. Dette kan i høj grad ledes tilbage til den forskydning der har været i benyttelse af kommunens biler kontra den ansattes egne biler. Desuden er CO 2 - tallet et udtryk for udbetalt befordringsgodtgørelse. De ændrede retningslinjer har bl.a. betydet, at flere får udbetalt lav takst. Der er dog ikke alene sket en ændring i udbetaling af høj og lav takst, men også i det kørte antal kilometer CO2 udledning Ansattes egne køretøjer CO2 i ton Udvikling af CO 2 udledning fra kørsel i de ansattes egne køretøjer 13

14 Datagrundlag, metode og forudsætninger Afgrænsning af kommunens virksomhed I kortlægningen af Aabenraa Kommunes CO 2 -udledning er der opstillet en række kriterier for hvilke udledninger der medtages. Disse er identiske med 2012 og Der er tre overordnede kriterier er: Relevans: Har aktivitetens CO 2 -udledning relevans i forhold til den samlede udledning og findes der tilgængelige og pålidelige data? Potentiale: Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten? Kontrol: Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget? Overordnet handler det om at afgøre, hvorvidt kommunen har direkte indflydelse på driften af en aktivitet eller område. Formålet med denne kortlægning er at kommunen kan gennemføre projekter, som reducerer CO 2 -udledningen og hvis kommunen ikke har direkte indflydelse, er dette ikke muligt. Kortlægningen af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommunen som virksomhed inkluderer: Energiforbrug i kommunens bygninger Kørsel i kommunens køretøjer Kørsel for Aabenraa Kommune i de ansattes egne biler Energiforbrug til gadebelysning Forudsætninger og datagrundlag I kortlægningen for Aabenraa Kommune opgøres kun CO 2 og dermed ikke de to andre drivhusgasser metan og lattergas. Ofte omregnes disse tre gasser til CO 2 -ækvivalenter, men da kommunens aktivitet næsten udelukkende medfører CO 2 -udledning, er metan og lattergas blevet udeladt. Elektricitet og varme i bygninger Aabenraa Kommune har aflæst data i energistyringssystemet for energiforbruget til el og varme i kommunens bygninger. Varmen er inddelt efter opvarmningstype. Energiforbruget er opgivet i MWh. Energistyringssystemet er ligeledes benyttet til udregninger for CO 2 -udledningen forbundet med energiforbruget. Emissionsfaktorerne som bruges er: Elektricitet: 288 g CO 2 /kwh Gas: 204 g CO 2 /kwh Olie: 281 g CO 2 /kwh Centralvarme: 204 g CO 2 /kwh Fjernvarme: Individuelle faktorer for hvert værk. Energiforbrug hos kommunens dagplejere og lignende er ikke medtaget. Elektricitet til gadebelysning Fra 2013 har kommunen valgt at medtage de udledninger, der forekommer ved gadebelysning. Energiforbruget er opgivet i kwh. Emissionsfaktoren for el var i g CO 2 /kwh [Energinet.dk]. 14

15 Kørsel i kommunens egne køretøjer I kortlægningen har man medtaget de køretøjer, som er forsikret af Aabenraa Kommune. Den offentlige transport og skolebusserne er ikke medtaget. Køretøjerne er opdelt i 16 kategorier. I tabellen herunder ses en oversigt over de 16 kategorier, antallet af køretøjer i hver kategori samt ændring i vognparken fra Ændring ( ) 1 Personbil Varebil Lastbil Lastbil Minibusser/særlig 5 anvendelse Busser Indreg. Traktor/maskine Uindreg. Traktor/maskine Påhængsvogn/redskab Campingvogn - max nyv kr Indreg. Knallert - SELVSTÆNDIG POLICE Knallert til undervisning (m. på gen. ansvar) Minus forsikring Total Oversigt over kommunens samlede vognpark i 2013 og 2014 Af totalen på 630 forsikrede køretøjer er det ca. 520 stk. der bruger benzin (vurderet 279 stk.) eller diesel (vurderet 241 stk.), de resterende er påhængsvogne eller lignende. Fra er der sket en stigning på 15 køretøjer, som kører på enten diesel eller benzin. Stigningen skyldes hovedsagligt indkøb af personbiler. Der er desuden flyttet rundt på køretøjerne i kategorierne. Køretøjerne fra kategori 1 i 2013 er i 2014 delt op på personbil og varebil. Stigningen i 2014 i kategori 5 kan stort set forklares af flyttede køretøjer fra kategori 1. Fordelingen mellem brændsler er således: Benzin Diesel % af bilparken 73 % af bilparken 47 % af bilparken 53 % af bilparken 54 % af bilparken 46 % af bilparken Fordelingen mellem brændsler i kommunens bilpark i 2012, 2013 og 2014 Der er til dette års beregning brugt data fra Motorregistret [Motorregistret.dk] til kategori 1-6 for at definere drivmiddel, derfor ændrer billedet sig. Der er indkøbt en del benzinbiler som også øger andelen. Tidligere har fordelingen været et estimat, lavet på baggrund af hvilken type brændsel, der normalt benyttes til de forskellige køretøjer. En del personbiler kan dog fås i både 15

16 benzin- og dieselmodel og fordelingen har derfor tidligere kun været at betragte som tilnærmelsesvis. Aabenraa Kommune har kun mulighed for at lave udtræk på udgifterne til brændslerne og ikke på antal kørte km eller mængde brændstof. Til at beregne en estimeret mængde brændstof anvendes gennemsnitlige benzin- og dieselpriser. Priserne stammer fra Statoil [Statoil]. Gennemsnitspriserne for 2014 er: Benzin Diesel ,59 kr. pr liter 11,22 kr. pr liter Gennemsnitspriser på benzin og diesel i 2014 Ved at benytte gennemsnitspriser til at beregne en estimeret mængde brændstof forudsætter man, at alle køretøjer i kommunen benytter samme mængde brændstof henover et år. Ud fra den estimerede mængde brændstof anvendes emissionsfaktorer til beregning af CO 2 -udledningen for henholdsvis benzin og diesel. De benyttede emissionsfaktorer kan ses i tabellen nedenfor og stammer fra DN s vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger [Danmark Naturfredningsforening]. Benzin Diesel g CO 2 per liter g CO 2 per liter Emissionsfaktor for benzin og diesel. Kørsel i de ansattes egne køretøjer Aabenraa Kommune har til beregning af CO 2 -udledningen benyttet udtræk på udgifterne til kørselsgodtgørelsen. På baggrund af satsen for kørselsgodtgørelse er det så muligt at beregne antallet af kørte kilometer. Til beregning af CO 2 -udledningen fra de ansattes egne køretøjer benyttes emissionsfaktorer for CO 2 pr. km for henholdsvis benzin og diesel. I beregningen af CO 2 -udledningen laves ligeledes en antagelse omkring fordelingen mellem benzin- og dieselbiler hos kommunens ansatte. Det antages at fordelingen følger fordelingen i den danske bilpark. I tabellen ses forudsætningerne for beregningerne: Kørsel, høj sats Kørsel, lav sats ,73 kr. pr km 2,10 kr. pr km Forudsætninger for beregning af CO 2 udledning Andel benzinbiler i Danmark Andel dieselbiler i Danmark 71 % 29 % Emissionsfaktor, benzin Emissionsfaktor, diesel 132 g CO 2 pr. km 128 g CO 2 pr. km 16

17 Kørselssatserne er dem der benyttes i Aabenraa Kommune, information om fordelingen mellem benzin og dieselbiler for den danske bilpark stammer fra Danmarks Statistik [Danmarks Statistik, transport], mens emissionsfaktorerne for benzin og diesel pr. km. stammer fra DN s vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger [Danmarks Naturfredningsforening]. Referencer Danmark Naturfredningsforening, Vedledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og reduktioner for kommunen som virksomhed vers. II-a, marts 2012 Danmarks Statistik, beboere, Statistikbanken FOLK1 Danmarks Statistik, transport, Statistikbanken BIL10 Energinet.dk, Miljødeklarering af 1 kwh el, MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx Statoil, Gennemsnits listepris til erhverv, https://www.statoil.dk/dk_dk/pg /erhverv/priser/gennemsnitspriser.html Motorregistret.dk, køretøjsdetaljer via registreringsafgift, https://motorregister.skat.dk 17

18 Status på handleplan Klima- og energitiltag i 2014 Der er i 2014 lavet tiltag på forskellige områder, der samlet set skal bidrage til mindre forbrug af energi og dermed også en lavere CO 2 -udledning. Tiltag i kommunens bygninger Der er gennemført en del energirenoveringer i kommunens bygninger i de sidste år. Der har til og med 2013 været afsat midler til en særlig pulje og de sidste tiltag herunder er gennemført ved udgangen af 2013 og i første halvdel af Det vil derfor være i 2014 og i særdeleshed i år og de kommende år, at man kan se effekterne af disse tiltag. Der er i 2013 og 2014 arbejdet med både klimaskærm, ventilation, varme og belysning i de kommunale bygninger. Der er udskiftet vinduer og efterisoleret i flere af kommunens skoler og plejefaciliteter. Der er skiftet ventilationsanlæg tre steder og forbedret varmesystem i en del mindre institutioner. Der er desuden skiftet belysning fire steder, bl.a. to af kommunens biblioteker. Klimapolitik Aabenraa Kommune har i 2014 arbejdet intensivt med at udarbejde en klimapolitik. Der er primo 2015 vedtaget et forslag som er sendt i offentlig høring. Klimapolitikken rummer både politiske visioner og pejlemærker for reduktion af CO 2, og også en handlingsplan med konkrete initiativer. Handleplanen foreligger på nuværende tidspunkt kun som et katalog med forslag til initiativer. Dette skal endeligt vedtages medio I forslags-kataloget er der bl.a. ideer om at arbejde mere med kommune som virksomhed, både på energi og transportområdet. 18

19 Bilag Samlet forbrug 2014 Energiforbrug og CO 2 -udledning i bygninger 2014 Udvikling i CO 2 og Forbrug (MWh) Data vedr. kørsel i kommunens biler 2014 Kørsel i kommunens biler 2014 Kørsel i ansattes køretøjer i Aabenraa Kommune 2014 Gadebelysning i Aabenraa Kommune 2014 Nøgletal 19

20 Samlet forbrug 2014 Samlet 2014 Elektricitet (bygninger) % Varme % Elektricitet (gadebelysning) % Transport % Kommunens biler Kørselsgodtgørelse 403 Total Aabenraa Kommune 2014, antal borgere kg CO 2 pr. borger % Fordeling af CO2 udledning 2014 Aabenraa Kommune som virksomhed 17% 27% Elektricitet (bygninger) Varme Elektricitet (gadebelysning) Transport 45% Samlet med fastholdt CO 2 - emission for el Ændring ( ) Elektricitet (bygninger) % Varme % Elektricitet (gadebelysning) % Transport % Kommunens biler Kørselsgodtgørelse Total %

21 Energiforbrug og CO2-udledning i bygninger 2014 MWh Enheder Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total MWh % - MWh MWh MWh MWh MWh fordeling Arbejdsmarked & Social % Børn & Skoler % Kultur & Borgerservice % Staben % Sundhed & Omsorg % Teknik & Miljø % Total % % -fordeling 51% 5% 25% 0% 19% 100% CO2 Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas % - Enheder Total ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 fordeling Arbejdsmarked & Social % Børn & Skoler % Kultur & Borgerservice % Staben % Sundhed & Omsorg % Teknik & Miljø % Total % % -fordeling 38% 5% 37% 0% 19% 100% Fordeling af CO2 udledning El og varme i bygninger Fordeling af CO2 udledning El og varme i bygninger 3% 1% 1% 19% 37% 38% 5% Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas 12% 19% 13% 52% Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Staben Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø

22 Udvikling i CO 2 og Forbrug (MWh) CO2 Enheder 2013 CO2 Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total ton Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total ton Enheder ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 CO 2 Arbejdsmarked & Social Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Kultur & Borgerservice Staben Staben Sundhed & Omsorg Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Teknik & Miljø Total Total Forskel MWh % -17% -19% -41% -16% -18% forskel forbrug Enheder 2013 (ton 2014 (ton CO2) CO2) Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Staben Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Total Ændring ( ) -23% -17% -10% -15% -24% -19% -18% 2014 forbrug Enheder 2013 forbrug Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total Enheder MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh Arbejdsmarked & Social Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Kultur & Borgerservice Staben Staben Sundhed & Omsorg Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Teknik & Miljø Total Total Forskel MWh % -17% 1% -41% -7% -11% forskel forbrug Enheder 2013 (MWh) 2014 (MWh) Arbejdsmarked & Social Børn & Skoler Kultur & Borgerservice Staben Sundhed & Omsorg Teknik & Miljø Total Ændring ( ) -19% -10% -3% -8% -19% -11% -11%

23 Data vedr. kørsel i kommunens biler 2014 Gruppe Betegnelse Antal Drivmidler Fordelingen mellem brændsler Antal Procent 1 Personbil - max nyv kr. 215 Benzin ,65% 2 Varebil - max nyv kr. 102 Diesel ,35% 178 benzinbiler 3 Lastbil -max nyv kr dieselbiler 4 Lastbil - max nyv kr Minibus/særlig anvendelse - max nyv kr. 35 Data 6 Busser + 9 pers. - max nyv kr. 2 Pris 2014 CO2-faktor 7 Indreg. traktor/maskiner - max nyv kr. 26 diesel Benzin 12,59 kr. pr liter g CO2 per liter 8 Uindreg. traktor/maskiner - max nyv kr. 60 benzin Diesel 11,22 kr. pr liter g CO2 per liter 12 Påhængsvogn/redskab - max nyv kr. 38 ingen 13 Campingvogn - max nyv kr. 1 ingen [Statoil] [DN] 14 Indreg. Knallert 2 benzin 15 Knallert til undervisning 38 benzin 16 Minus forsikring 70 ingen Samlet 629 Benzin og dieseldrevne 520

24 Kørsel i kommunens biler 2014 Enhed Udgifter til brændsel Kultur, Miljø & Erhverv kr liter 545 ton Børn og skole kr liter 111 ton Social & Sundhed kr liter 525 ton Staben, Jobcenter kr liter 61 ton Aabenraa Kommune i alt kr liter ton UDREGNINGER - samlet Udgifter Mængde CO2-udledning Benzin kr liter 600 ton Diesel kr liter 642 ton I alt kr liter ton liter ton CO2 Fordeling i CO2 udledning Kørsel i kommunens køretøjer 42% 5% 9% 44% Kultur, Miljø & Erhverv Børn og skole Social & Sundhed Staben, Jobcenter Udregninger KME Benzin kr liter 263 ton Udvikling Diesel kr liter 282 ton I alt kr liter 545 ton Udregninger BS Benzin kr liter 54 ton Diesel kr liter 57 ton I alt kr liter 111 ton Udregninger SS Benzin kr liter 253 ton Diesel kr liter 271 ton I alt kr liter 525 ton Udregninger SJ Benzin kr liter 29 ton Diesel kr liter 32 ton I alt kr liter 61 ton CO2 udledning Kommunens køretøjer CO2 i ton

25 Kørsel i ansattes køretøjer i Aabenraa Kommune 2014 Kørselsgodtgørelse 2014 Kr sats kr/km km Udgift høj sats i alt , Udgift lav sats i alt , Beregningsforudsætninger Andel benzin 71% Kilde:Statistikbanken BIL10 Andel diesel 29% Kilde:Statistikbanken BIL10 Emissionsfaktor, benzin 132 g CO2/km Kilde: DNs vejledning til afrapportering Emissionsfaktor, diesel 128 g CO2/km Kilde: DNs vejledning til afrapportering Co2 udledning Udledning fra benzin Udledning fra diesel I alt 289 ton 114 ton 403 ton CO2 udledning Ansattes egne køretøjer CO2 i ton Udvikling

26 Gadebelysning i Aabenraa Kommune 2014 Forbrug kwh Emissionsfaktor for el (2014) 288 g CO2/kWh Kilde: Energinet.dk, miljødeklaration af 1 kwh el CO2-udledning 1072 ton CO2 Udvikling Forbrug 2013 Forbrug 2014 Forskel kwh kwh MWh MWh -515 MWh -12% Udvikling i el til gadebelysning i MWh MWh Forbrug 2013 Forbrug 2014 El til gadebelysning i MWh

27 Nøgletal Befolkningstal for Aabenraa Kommune Folketal den 1. i kvartalet efter område og tid (FOLK1) Kilde: Danmarks Statistik, 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 Aabenraa Gennemsnit for 2014: Kvadratmeter i Aabenraa Kommunes bygninger Udtræk fra EnergyKey på bygninger der har el-måler Arbejdsmarked & Social: Børn & Skoler: Kultur og Borgerservice: Sundhed & Omsorg: Staben: Teknik & Miljø: Samlet: m m m m m m m2 Der er sket en fejl i trækket fra 2013, og nogle bygninger er taget med flere gange. For 2013 ser tallene således ud: forskel til 2014 Arbejdsmarked & Social: m2 0 m2 Børn & Skoler: m2-328 m2 Kultur og Borgerservice: m2 363 m2 Sundhed & Omsorg: m2 0 m2 Staben: m2 0 m2 Teknik & Miljø: m2 74 m2 Samlet: m2 109 m2

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed NIRAS

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2013 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab

Kommunens grønne regnskab Kommunens grønne regnskab 2013 1 Kommunens grønne regnskab 2013 Hvert år udarbejder Frederiksberg Kommune et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og et for byen. Dette er kommunens grønne regnskab,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere