KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Fredag den 25. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

Transkript

1 KONKLUSIONER Fredag den 25. november 2011 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 3 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden Jannie Hjerpe, Region Hovedstaden (Afbud) Karsten Skawbo-Jensen, Region Hovedstaden (Afbud) Nina Berrig, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden (Afbud) Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune Birgit Roswall, Gribskov Kommune Ib Terp, Brøndby Kommune Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune (Afbud) Ninna Thomsen, Københavns Kommune Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller Praksisudvalgets næstformand Claus Perrild

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Godkendelse af dagsorden 3 2. Temadrøftelse: Kronikerprogrammet Drøftelse af status, udfordringer og fremdrift 4 3. Opfølgning på kommunale høringssvar til HOPP 2020 Fastlæggelse af emner for dialog om implementering 6 4. Drøftelse af nyt regeringsgrundlag 8 5. Budget 2012 Udvikling af samarbejdet med kommunerne om svage grupper 9 6. Samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommuner om akuttelefonen Forslag til ny samordningsudvalgsstruktur på det somatiske område Ændret sammensætning af den administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftaler Godkendelse af ændret tidsplan for udarbejdelse af plan for fælles udviklingsopgaver i sundhedsaftalen mellem almen praksis, kommuner og region Dagsordenspunkt Udarbejdelse af informationsmateriale vedr. sundhedsaftalerne i Region Hovedstaden Orientering om den overordnede administrative organisering Orientering fra almen praksis Fastlæggelse af mødeplan for Eventuelt 25 2

3 SAG NR. 1 GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING Det foreslås, at den foreliggende dagsorden lægges til grund for mødets afvikling. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte, at den foreliggende dagsorden lægges til grund for mødets afvikling. 3

4 SAG NR. 2 TEMADRØFTELSE: KRONIKERPROGRAMMET DRØFTELSE AF STATUS, UDFORDRINGER OG FREMDRIFT SAGSFREMSTILLING Kronikerprogrammet består af 18 projekter inden for 5 temaer, hvor de enkelte projekter på forskellig vis understøtter implementeringen af forløbsprogrammerne: 1. Kompetenceudvikling 2. Patientuddannelse og egenomsorg 3. Forløbskoordination 4. It-understøttelse 5. Evaluering Den lokale forankring og operationalisering af forløbsprogrammerne i de tre sektorer sker i Kronikerprogrammets projekt 1 (Implementerings- og samarbejdsprojektet), hvor der er en lokal projektleder ansat i tilknytning til hvert hospital. Det lokale arbejde understøttes af de mange tværgående projekter, der føder ind til de lokale projekter. Det drejer sig eksempelvis om tværsektoriel kompetenceudvikling i projekt Fælles Skolebænk, hvor medarbejdere i de tre sektorer sættes på en fælles skolebænk og lærer om forløbsprogrammerne med udgangspunkt i patientcases. Det har været en stor udfordring, at alle projekter er startet op nogenlunde samtidig. Det har derfor taget tid at få de første leverancer (som fx Fælles Skolebænk) klar til at understøtte det lokale arbejde i Implementerings- og samarbejdsprojektet. Det har været en udfordring, som har påvirket relationen til Kronikerprogrammets mange interessenter - i særdeleshed kommunerne - der har afventet bl.a. kompetenceudviklingen i form af projekterne Fælles Skolebænk og uddannelse af patientundervisere. Der sker rigtig meget i Kronikerprogrammet i dette efterår. Fælles Skolebænk (projekt 3) og uddannelse af patientundervisere (projekt 12) har færdigudviklet deres kursuskoncepter, og har åbnet for tilmelding. Begge er startet op i oktober Sunddialog (projekt 15) har uddannet 140 behandlere i 100 klinikker i almen praksis i brugen af Sunddialog, og der er igangsat over patientforløb. I efteråret 2011 er der udbudt yderligere seks kursushold. I Facilitatorkorpset (projekt 4), der tager ud og uddanner de praktiserende læger og deres personale i forløbsprogrammerne og deres rolle som tovholder for patienten, har 45 procent af regionens 4

5 klinikker tilmeldt sig. Kronikerprogrammets patientportal Grib om Livet (projekt 14) lanceres i december Projektet er i fuld gang med at producere 10 patientfilm, hvor formålet er at dele viden om at leve med og håndtere sygdommene type 2 diabetes og KOL. I projektet Behov for sundhedsfaglige ydelser til mennesker med KOL i Region Hovedstaden (projekt 17) viser resultaterne, at i Region Hovedstaden har årige KOL uden at vide det. De skal findes og behandles, før sygdommen bliver alvorlig. Forløbsprogrammerne er det værktøj, som regionen sætter ind med for at opspore og behandle disse patienter. På mødet vil programchef Anne Hvenegaard præsentere Kronikerprogrammet og dets succeser og udfordringer som grundlag for en drøftelse. KONKLUSION Programchef Anne Hvenegaard præsenterede Kronikerprogrammet, dets succeser og udfordringer. Anne Hvenegaards præsentation vedlægges. Hun betonede afslutningsvis behovet for ledelse af sektorovergange. I den efterfølgende drøftelse berørtes følgende emner: anvendelse af sundheds- og forebyggelsesportalen (SOFT) lægernes ønske om kun at have et lokationsnummer for elektronisk kommunikation til den enkelte kommune lægernes deltagelse i og anvendelse af programmerne behovet for hurtigt at få data fra programmerne på tværs af sektorer patientuddannelse, og samordningsudvalgene som forum for ledelse på tværs af sektorovergange. Sundhedskoordinationsudvalget tog herefter orienteringen til efterretning. 5

6 SAG NR. 3 OPFØLGNING PÅ KOMMUNALE HØRINGSSVAR TIL HOPP 2020 FASTLÆGGELSE AF EMNER FOR DIALOG OM IMPLEMENTERING SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget drøftede den 20. juni 2011 processen for behandling af kommunernes høringssvar til HOPP Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at den administrative styregruppe drøfter de kommunale høringssvar med henblik på afklaring af de emner, hvor der skal være en tæt dialog mellem kommuner og region om planens implementering. Emnerne drøftes herefter i sundhedskoordinationsudvalget. Der forelægges et notat om implementering af Hospitals- og psykiatriplan 2020, hvor der sættes fokus på særlige behov for information og tæt dialog mellem kommuner og region indenfor følgende områder: Planlægning og samarbejde på psykiatriområdet Etablering af diagnostiske enheder og Fælles Akutmodtagelser Det præhospitale område, herunder etablering af en regional sundhedstelefon og akutklinikker koblet til sundhedshuse Den administrative styregruppe bemærker, at de tre temaer er væsentlige, men at de kun forholder sig til HOPP Herudover er der behov for videreudvikling af samarbejdet på andre områder, ligesom der er et behov for en helt grundlæggende strategisk drøftelse af, hvordan arbejdsdelingen mellem det specialiserede hospitalsvæsen og det primære sundhedsvæsen i kommunerne og almen praksis skal udvikles. Den strategiske drøftelse af denne udvikling af samarbejdet kan være et oplagt fokusområde i Midtvejskonference i Det indstilles, - at sundhedskoordinationsudvalget tilslutter sig notatet og bemærkningerne fra den administrative styregruppe. KONKLUSION Der blev indledningsvis omdelt redegørelse for akut ambulancekørsel. 6

7 Kommunerepræsentanterne bemærkede, at der er brug for tidlig inddragelse i relevante planlægningsopgaver, som går på tværs af sektorer eller har afledte konsekvenser for kommunerne. Kommunerne henviste til den mangelfulde inddragelse omkring etablering af akuttelefonen, jf. sag nr. 6. Sundhedskoordinationsudvalget tilsluttede sig emnerne for tæt dialog samt bemærkningerne om behovet for en strategisk drøftelse af, hvordan arbejdsdelingen mellem det specialiserede hospitalsvæsen og det primære sundhedsvæsen i kommunerne og almen praksis skal udvikles. Der ønskes en første drøftelse af den gode arbejdsdeling i sundhedskoordinationsudvalget i løbet af Sundhedskoordinationsudvalget tog redegørelsen om akut ambulancekørsel til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Notat om emner for særlig dialog om implementering af HOPP

8 SAG NR. 4 DRØFTELSE AF NYT REGERINGSGRUNDLAG SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalgets formand Charlotte Fischer har bedt om, at regeringsgrundlaget fra oktober 2011 sættes på dagsordenen som grundlag for en drøftelse. Regeringsgrundlaget vedlægges. Til drøftelse. KONKLUSION Formanden indledte med at opregne følgende emner som egnet til senere drøftelse: samarbejde og sammenhæng i sundhedsvæsenet forebyggelse telemedicin medicinske patienter psykiatri, og en finansieringsreform. Fra kommunal side blev udtalt en risiko for flere kommunale udgifter som følge af initiativerne i regeringsgrundlaget. Sundhedskoordinationsudvalget tog på dette grundlag sagen til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Regeringsgrundlaget 8

9 SAG NR. 5 BUDGET 2012 UDVIKLING AF SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE OM SVAGE GRUPPER SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog den 20. september 2011 budget for Region Hovedstaden. Budgetvedtagelsen skete på grundlag af et budgetforlig indgået mellem en række af regionsrådets partier. Budgetforligsteksten vedlægges til orientering. I forbindelse med vedtagelsen af rammerne for budgettering skrev regionsformanden til borgmestrene i Region Hovedstaden for at gøre opmærksom på, at der i budgettet ville blive afsat en pulje til udvikling af samarbejdet med kommunerne om svage grupper. Den omtalte pulje er en del af budgetforliget og dermed af det vedtagne budget. Kopi af regionsrådsformandens brev til borgmestrene vedlægges. Forelægges til drøftelse. KONKLUSION Formanden orienterede om, at der arbejdes med fastlæggelse af processen for udmøntning af 50 mio. kr. puljen, og at sagen herefter vil komme op i sundhedskoordinationsudvalget. Nina Thomsen spurgte, om puljen forudsætter kommunal medfinansiering, og om det i budgetaftalen side 6 omtalte kommunale køb af regionale ydelser kan finansieres af puljen. Formanden svarede, at der ikke forudsættes kommunal medfinansiering, men der skal være kommunale aktiviteter, som den ekstra regionale indsats vil understøtte. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om køb af ydelser kan finansieres af puljen. Sundhedskoordinationsudvalget tog på dette grundlag sagen til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Budgetforlig

10 2. Regionsrådsformandens brev til borgmestrene om budgetpulje til samarbejde om svage grupper 10

11 SAG NR. 6 SAMARBEJDE MELLEM REGION HOVEDSTADEN OG KOMMUNER OM AKUTTELEFONEN SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden etablerer en akuttelefon (tidligere benævnt sundhedstelefon) pr. 30. januar Akuttelefonen skal tilbyde borgeren vejledning i forholdsregler om egen omsorg ved akut sygdom og tilskadekomst samt om relevant sundhedsfaglig hjælp fx egen læge, lægevagten og akutmodtagelse mv., herunder oplysning om ventetid på akutmodtagelserne. I den forbindelse er der behov for et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne. Akuttelefonen vil døgnet rundt blive besvaret af erfarent sundhedsfagligt personale på regionens vagtcentral, der også i dag besvarer de sundhedsfaglige 112-opkald. Den sundhedsfaglige medarbejder skal klarlægge borgerens behov for rådgivning og hjælp, og på den baggrund anvise, hvilken hjælp borgeren har brug for, herunder rådgive om egen omsorg og de forskellige regionale sundhedstilbud. Det er forventningen, at en stor del af opkaldene til akuttelefonen kan afsluttes via den telefoniske kontakt, således at mange borgere på fx ældreområdet eller børneområdet, som ellers vil have kontaktet anden regional eller kommunal rådgivning, ikke vil have behov for dette. Der kan også være opkald af en karakter, hvor borgerens behov - bedømt ud fra den telefoniske kontakt - ligger uden for såvel regionens, almen praksis som kommunernes område. Akuttelefonen vil i disse tilfælde give borgeren råd og vejledning om, hvor borgeren eventuelt kan søge hjælp. Herudover kan der være opkald til akuttelefonen fra borgere, som sandsynligvis har brug for kommunal hjælp, og hvor der er behov for en aftale mellem region og kommuner om, hvordan sådanne opkald håndteres. I samarbejdet mellem region og kommune om at afhjælpe borgernes behov kan der opstilles tre mulige udfald: 1. Akuttelefonen kan oplyse borgeren om, at problemstillingen ikke er en regional opgave/ansvar, og at akuttelefonen desværre ikke kan hjælpe med at fortælle hvor i kommunen, borgeren skal henvende sig. 11

12 2. Akuttelefonen kan fortælle borgeren, at problemstillingen ikke er en regional opgave/ansvar og foreslå borgeren at henvende sig til egen kommunes hovednummer med henblik på at høre, om kommunen kan hjælpe. 3. Akuttelefonen kan fortælle borgeren, at problemstillingen ikke er en regional opgave/ansvar, og at akuttelefonen derfor desværre ikke kan hjælpe, men kan tilbyde at viderestille en x-funktion i kommunen, som måske kan hjælpe. Med henblik på at give borgerne den bedst mulige service og rådgivning foreslår regionen, at der etableres et samarbejde med kommunerne om løsning 3, men er indstillet på, at akuttelefonen iværksættes med løsning 1, når akuttelefonen åbner den 30. januar Det som borgeren kan have behov for i relation til kommunens opgaver er fx sundhedsplejerskerådgivning, hjemmepleje, rådgivning om varige hjælpemidler mv. Medarbejderen på akuttelefonen må ikke stille borgeren en given kommunal ydelse i udsigt ved løsning 3. For at sikre korrekt rådgivning af borgerne udvikler regionen et beslutningsstøtteværktøj. Et beslutningsstøtteværktøj vil systematisk guide den sundhedsfaglige medarbejder på akuttelefonen igennem forskellige spørgsmål til at klarlægge borgerens behov for rådgivning og hjælp. Regionen foreslår, at kommunerne inddrages i udarbejdelsen af beslutningsstøtteværktøjet ved, at der udpeges 5 kommunale repræsentanter til at indgå i en arbejdsgruppe sammen med regionen i kvalificering og præcisering af de forskellige udfaldsrum. Dette med henblik på etablering af løsning 3 i løbet af foråret Det foreslås, at denne arbejdsgruppe rapporterer til Den Administrative Styregruppe, og at gruppens forslag efterfølgende udsendes i høring og implementeres i samarbejde mellem region og kommuner. Sagen forelægges til drøftelse. KONKLUSION Som anført under sag nr. 3 bemærkede kommunerepræsentanterne, at der er brug for tidlig inddragelse i relevante planlægningsopgaver på tværs af sektorer og efterspurgte, at der havde været et forudliggende fælles udredningsarbejde omkring etablering af akuttelefonen og beskrivelsen af de tre modeller. Sundhedskoordinationsudvalget tilsluttede sig, at akuttelefonen iværksættes med en justeret model 1, hvor kommunerne ikke omtales for at undgå forventning om kommunal indsats. Endvidere tog kommunerne forbehold for valg af endelig løsning. Det kan først afgøres efter oplæg fra den foreslåede arbejdsgruppe. 12

13 Sundhedskoordinationsudvalget tilsluttede sig, at der nedsættes den foreslåede arbejdsgruppe, der inddrages i udarbejdelse af beslutningsstøttesystemet, så målet for den fremtidige service og rådgivning fra akuttelefonen kan fastlægges. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde forelægges sundhedskoordinationsudvalget efter behandling i den administrative styregruppe. 13

14 SAG NR. 7 FORSLAG OM NY SAMORDNINGSUDVALGSSTRUKTUR PÅ DET SO- MATISKE OMRÅDE SAGSFREMSTILLING Samordningsudvalgene er etableret i forbindelse med indgåelsen af sundhedsaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Samordningsudvalgene er omdrejningspunkt for implementering af sundhedsaftalerne, opfølgning på sundhedsaftalerne og fremme af lokale udviklings- og samarbejdsprojekter. I sundhedsaftale er det aftalt, at der i 2011 skal tages stilling til den fremtidige samordningsstruktur. Vurderingen sker i lyset af gennemførelsen af hospitalsplanen og de ændrede tilknytningsforhold mellem kommuner og hospitaler både i forhold til indlæggelser og ambulant aktivitet. Endvidere er der i august 2011 besluttet en justering af hospitalernes ledelsesstruktur, så en række hospitaler fra 2012 skal fungere med samlede ledelser. En ændret samordningsudvalgsstruktur skal afspejle såvel borgernes benyttelse og de ændrede ledelsesforhold. Endvidere er der et kommunalt ønske om at inddrage Rigshospitalet tættere i samordningsudvalgsstrukturen. Samordningsudvalgene varetager de overordnede og strategiske samarbejdsfelter i de enkelte planområder vedr. implementering, drift og opfølgning af sundhedsaftalen, styringen af lokale udviklingsopgaver i sundhedsaftalerne samt andre større fælles samarbejdsprojekter. Til varetagelse af konkrete drifts- og udviklingsopgaver kan samordningsudvalget nedsætte undergrupper. Den administrative styregruppe foreslår følgende samordningsstruktur på det somatiske område: Planområde Byen: Med sammenlægningen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler til et ledelsesmæssigt nyt hospital fra 1. januar 2012 foreslås der etableret et nyt samordningsudvalg for planområde Byen. Kommunerne Frederiksberg og København indgår i dette udvalg. Planområde Nord: De 3 hospitaler i Frederikssund, Helsingør og Hillerød sammenlægges ledelsesmæssigt fra 1. januar Da hospitalerne allerede har fælles samordningsudvalg, foreslås der ingen ændringer her. 14

15 Kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm indgår i dette udvalg. Planområde Midt: Der sker ingen ændringer i hospitalernes ledelsesforhold. Den ændrede opgavefordeling mellem hospitalerne og den deraf ændrede borgeranvendelse gør det hensigtsmæssigt at etablere et planområdedækkende samordningsudvalg. Udvalget vil bestå af kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre. Dette samordningsudvalg kan kombineres med etablering af et formaliseret forum omkring hvert af hospitalerne for samarbejde omkring lokale udviklingsprojekter samt samarbejde omkring indlæggelser og udskrivninger navnlig i forhold til patientgrupper med brug for kommunale ydelser efter udskrivning. Planområde Syd: Med den ændrede ledelsesstruktur vil der i planområdet være 2 selvstændige hospitaler Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital, idet Amager Hospital ledelsesmæssigt bliver en del af Hvidovre Hospital Den ændrede opgavefordeling mellem hospitalerne og den deraf ændrede borgeranvendelse gør det hensigtsmæssigt at etablere et planområdedækkende samordningsudvalg. Udvalget vil bestå af kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovere, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Tårnby og Vallensbæk. Dette samordningsudvalg kan kombineres med etablering af et formaliseret forum omkring hvert af hospitalerne for samarbejde omkring lokale udviklingsprojekter samt samarbejde omkring indlæggelser og udskrivninger navnlig i forhold til patientgrupper med brug for kommunale ydelser efter udskrivning. Samordningsudvalget på Bornholm foreslås at fortsætte uændret. Der er et kommunalt ønske om at inddrage Rigshospitalet tættere i sundhedsaftalen og samordningsstrukturen. Det foreslås, at der etableres et samordningsudvalg for Rigshospitalet. Samordningsudvalget består af direktions- og centerledelsesrepræsentanter fra Rigshospitalet, 5-7 kommunale repræsentanter, almen praksis og regionsadministrationen. De kommunale repræsentanter udpeges fra de 4 planområder samt fra de kommuner, hvis borgere benytter hospitalet mest. Såfremt det særlige koordinerende samordningsudvalg for Københavns Kommune, hvor de hospitaler der betjener borgere fra Københavns Kommune indgår, skal opretholdes, må opgaverne præciseres, så hensynet til de andre kommuner i planområdernes samordningsudvalg i Syd og Byen respekteres. I udvalget vil i givet fald indgå de nye hospitalsledelser på Bispebjerg og Hvidovre samt Rigshospitalet. Der vedlægges forslag til standardkommissorium for de somatiske samordningsudvalg. 15

16 Den ændrede samordningsudvalgsstruktur foreslås at træde i kraft 1. januar Der vil senere blive forelagt sag om samordningsudvalgsstrukturen på det psykiatriske område. Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget godkender: - den foreslåede samordningsudvalgsstruktur på det somatiske område - det foreslåede standardkommissorium og - at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2012 KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den foreslåede samordningsudvalgsstruktur på det somatiske område det foreslåede standardkommissorium, og at ændringerne træder i kraft den 1. januar Sundhedskoordinationsudvalget godkendte opretholdelse af et koordinerende udvalg for Københavns Kommune, idet udvalgets opgaver og samspillet med samordningsudvalgene i Byen og Syd skal drøftes. Bilagsfortegnelse: 1. Standardkommissorium for samordningsudvalg. 16

17 SAG NR. 8 ÆNDRET SAMMENSÆTNING AF DEN ADMINISTRATIVE STYRE- GRUPPE VEDRØRENDE SUNDHEDSAFTALER SAGSFREMSTILLING Der forelægges forslag til reorganisering af den administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftalen. Formålet med reorganiseringen er at sikre et bredt forum til at bearbejde det strategiske samarbejde i sundhedstrekanten mellem region/hospitaler og psykiatrien, kommunerne og almen praksis. Sigtet er at skabe et forum for det overordnede samarbejde på sundhedsområdet, hvoraf en del er konkretiseret i sundhedsaftalen. Reorganiseringen indebærer en udvidelse af styregruppen, så kommunerne kan repræsenteres bredere, at almen praksis repræsenteres, og at ledelserne fra hospitalerne og psykiatrien repræsenteres. Den bredere kommunale repræsentation skal spejle sammensætningen af sundhedskoordinationsudvalget, muliggøre kommunal psykiatrirepræsentation og få flest mulige kommuneklynger repræsenteret. Praksisudvalget inddrages i styregruppens arbejde for at sikre en forpligtelse for almen praksis til at medvirke til realiseringen af sundhedsaftalen. Det forudsættes, at der ikke tales honorering i styregruppen, men at spørgsmål herom henvises til de relevante fora. Inddragelsen af ledelsesrepræsentanter fra hospitalerne og psykiatrien er hensigtsmæssig i lyset af de mange udviklingsopgaver, som sundhedsaftalen og tillægsaftalerne indeholder samt den centrale rolle samordningsudvalgene har med hensyn til implementering. Repræsentanterne for hospitalerne og psykiatrien vil udgå fra et fælles ledelsesforum, der sikrer, at de deltager med fornødent mandat fra de øvrige hospitaler. Reorganiseringen indebærer, at styregruppen skal fungere som egentlig styregruppe uden konkrete udviklingsopgaver. Udviklingsopgaverne henlægges til sundhedsaftalens udviklings- og arbejdsgrupper eller ad hoc grupper nedsat af styregruppen. Der er udarbejdet et egentligt kommissorium for styregruppen, hvorunder relationer til andre fora og det formelle beslutningssystem er beskrevet. 17

18 Det foreslås, at styregruppen mødes ca. 5-6 gange om året, afpasset så møderne holdes ca. 4 uger før møderne i sundhedskoordinationsudvalget Forslag til kommissorium vedlægges. Den administrative styregruppe anbefaler forslaget om ændret sammensætning af styregruppen og forslaget til kommissorium. Det indstilles, - at sundhedskoordinationsudvalget godkender forslaget til ændret sammensætning og kommissorium for den administrative styregruppe. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte forslaget. Bilagsfortegnelse: 1. Forslag til kommissorium 18

19 SAG NR. 9 GODKENDELSE AF ÆNDRET TIDSPLAN FOR UDARBEJDELSE AF PLAN FOR FÆLLES UDVIKLINGSOPGAVER I SUNDHEDSAFTALEN MELLEM ALMEN PRAKSIS, KOMMUNER OG REGION SAGSFREMSTILLING Der har den 20. september og 1. november 2011 været holdt møder med repræsentanter fra kommunerne, regionen og praksisudvalgets formandskab om udarbejdelse af plan for sundhedsaftalens fælles udviklingsopgaver i Arbejdet sigter på at få udarbejdet en kortfattet og konkret plan på ca. 8 sider. Planen skal have et format og en udformning, der kan genbruges i de kommende års planer. Der er valgt følgende emner, som forventes at have relevans i hele den nuværende sundhedsaftales periode frem til udgangen af Emnerne er: - forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser - forløbsprogrammer - indsats over for psykisk syge - medicin - elektronisk kommunikation, og - patientsikkerhed. Det enkelte års plan vil inden for hvert emne beskrive de konkrete aktiviteter og indsatser, der aftales løftet i fællesskab. Aktiviteter og indsatser skal kunne måles og kunne realiseres inden for det år, hvor de er i fokus. Tidsplanen for opgaven er, at planen skal forelægges sundhedskoordinationsudvalget den 25. november 2011 efter at være behandlet i den administrative styregruppe den 11. november Alle parter i arbejdet kommuner, almen praksis og regionsadministration er enige om, at denne tidsplan ikke kan overholdes, hvis planen skal være tilstrækkeligt konkret og dækkende formuleret. Den administrative styregruppe indstiller, at sundhedskoordinationsudvalget godkender en fristforlængelse, så planen først forelægges til godkendelse i sundhedskoordinationsudvalgets første møde i

20 KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte, at planen først forelægges til godkendelse på udvalgets første møde i

21 SAG NR. 10 DAGSORDENSPUNKT UDARBEJDELSE AF INFORMATIONSMATE- RIALE VEDR. SUNDHEDSAFTALERNE I REGION HOVEDSTADEN SAGSFREMSTILLING Medlem af sundhedskoordinationsudvalget Nina Berrig har bedt om, at der sættes et punkt på sundhedskoordinationsudvalgets dagsorden vedr. udarbejdelse af informationsmateriale vedr. sundhedsaftalerne i Region Hovedstaden. Nina Berrigs baggrund for forslaget er følgende: Jeg har set og fået beskrevet, at man i landets andre regioner har udarbejdet en Lommehåndbog for personale på hospitaler, i kommuner og praksissektoren omhandlende sundhedsaftalerne for det somatiske område. Jeg har fået refereret, at man er meget glad for disse forskellige lommehåndbøger også blandt ældreorganisationer og patientforeninger. Derfor ønsker jeg en drøftelse af, om idéen er så god, at vi også i Region Hovedstaden skal lave noget tilsvarende. Til drøftelse. KONKLUSION Nina Berrig uddybede forslaget og betonede navnlig hensynet til information af patientforeninger og ældreråd m.fl. Sundhedsudvalgets øvrige medlemmer var skeptiske over for en generel information og kunne ikke støtte forslaget. 21

22 SAG NR. 11 ORIENTERING OM DEN OVERORDNEDE ADMINISTRATIVE ORGA- NISERING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog den 16. august 2011 nye ledelsesprincipper og ændret overordnet administrativ organisering af Region Hovedstaden. Baggrunden for ændringerne er, at en række analyser havde vist behov for at justere den hidtidige organisation og det hidtidige ledelsesgrundlag, der stammer fra regionens etablering i 2006/2007. Ændringerne indebærer blandt andet ændring af ledelsesforholdene på hospitalerne, som har betydning for samarbejdsstrukturen med kommunerne. Ændringerne kan kort beskrives således: Hospitalsplanområde Nord: Ledelserne på Frederikssund Hospital, Helsingør Hospital og Hillerød Hospital samles i fusions- og byggeperioden i en fælles ledelse med direktøren for Hillerød Hospital som hospitalsdirektør med virkning fra den 1. januar Der skal i perioden fortsat være matrikelledelse. Hospitalsplanområde Byen: Ledelserne på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital samles i fusions- og byggeperioden i en fælles ledelse med direktøren for Bispebjerg Hospital som hospitalsdirektør med virkning fra den 1. januar Der skal i perioden fortsat være matrikelledelse. Hospitalsplanområde Syd: Amager Hospitals fremtidige ledelsesforhold skal afklares nærmere, bl.a. i lyset af den vedtagne vurdering af en option i Ørestaden i forhold til befolkningsudviklingen. Indtil afklaring foreligger samles ledelserne på Hvidovre Hospital og Amager Hospital i en fælles ledelse med direktøren for Hvidovre Hospital som hospitalsdirektør med virkning fra 1. januar Der skal fortsat være matrikelledelse. For de øvrige hospitaler Rigshospitalet, Herlev Hospital, Gentofte Hospital, Glostrup Hospital og Bornholms Hospital ændres ledelsesstrukturen ikke. 22

23 Region Hovedstadens Psykiatri afgiver en række sociale tilbud til den sociale virksomhed og ses som Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital. Der vedlægges notat om ledelsesprincipper og overordnet administrativ organisering. Forelægges til orientering. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Ledelsesprincipper og overordnet administrativ organisering. 23

24 SAG NR. 12 ORIENTERING FRA ALMEN PRAKSIS SAGSFREMSTILLING Almen praksis har sendt vedlagte orientering. KONKLUSION Der var stor tilfredshed med orienteringen, der gav anledning til en drøftelse af forskellen i synspunkter mellem læger og patienter på, hvor mange patienter en læge kan passe. Else Hjortsø orienterede om den nye lægevagtsordning på Bornholm. Visitationen til lægevagten fortsætter uændret, men lægevagtskonsultationen lukker kl. 22, hvorefter patienterne tilses på hospitalet. Ændringen forventes at forbedre rekruttering og fastholdelse af lægerne i almen praksis. Der var enighed om håndteringen af kommunikationen af lægers fravær og henvisning til vikarierende læge tages op på sundhedskoordinationsudvalgets næste møde. Der var enighed om at tage erfaringerne med de nye kommunalt lægelige udvalg op til en drøftelse i sundhedskoordinationsudvalget om et års tid. Bilagsfortegnelse: 1. Orientering af 15. november 2011 fra almen praksis 24

25 SAG NR. 13 FASTLÆGGELSE AF MØDEPLAN FOR 2012 SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget fastlægger selv sin mødeplan, samt tid og sted for mødernes afholdelse. Sundhedskoordinationsudvalget holder møde 5 gange årligt typisk i månederne januar, marts, juni, september og november. Møderne afholdes på vekslende ugedage med mødestart kl og afsluttes senest Mødestedet er regionsgården i Hillerød. Det foreslås, at der i 2012 holdes møder - mandag den 30. januar kl tirsdag den 20. marts kl mandag den 11. juni kl fredag den 21. september kl tirsdag den 27. november kl Mødested foreslås opretholdt uændret. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den foreslåede mødeplan. 25

26 SAG NR. 14 EVENTUELT 1. Orientering om henvendelse fra Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune har rettet henvendelse til sundhedskoordinationsudvalget om lægedækning af beboere på døgntilbuddet Midgården i Frederiksværk. Henvendelsen vedlægges. Da sagen fortsat er under behandling i regionsadministrationen, vil sagen først blive forelagt til egentlig drøftelse på et kommende møde i sundhedskoordinationsudvalget. Formanden oplyste indledningsvis, at der er tale om en overenskomstsag og der derfor alene kan være tale om en orienteringssag for sundhedskoordinationsudvalget. Herefter orienterede Else Hjortsø kort om sagsbehandlingen og den igangværende dialog med parterne. Fra almen praksis gav Birgitte Alling Møller udtryk for, at lægebetjeningen af de sociale botilbud er et stort problem for almen praksis, og at det haster med en generel model for betjeningen. Det aftaltes, at den generelle model drøftes i sundhedskoordinationsudvalget, når den foreligger. 2. Præsentation af de københavnske sundhedshuse. Nina Berrig spurgte, om det er muligt at få en præsentation af de københavnske sundhedshuse. Københavns Kommune gav tilsagn om en sådan præsentation. Denne præsentation kan kobles med orientering om etablering af sundhedshuse i andre kommuner. Bilagsfortegnelse: 1. Henvendelse af 22. september 2011 fra Halsnæs Kommune 26