Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Børne- og Uddannelsesudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 06. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 20:35 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Generel it-sikkerhed og digital dannelse i forhold til daginstitutioner, skoler og bibliotekers it-udstyr Budgetrevision pr for Børne- og Uddannelsesudvalget Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Placering af store skiftedag Forsøg med konfirmationsforberedelse Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården søger om en udsættelse af tidsfristen for udbedring af skimmelsvamp Udpegning af medlem til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Resultaterne af den nationale trivselsmåling - orientering Status på fremtidens folkeskole - orientering Indsatser for flygtningebørn- og unge i Center for Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier - orientering Hærværk - skoler og daginstitutioner - orientering Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Meddelelser Eventuelt...49 Bilagsliste...50

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Generel it-sikkerhed og digital dannelse i forhold til daginstitutioner, skoler og bibliotekers it-udstyr Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19702 Byrådet IT-sikkerhedspolitikken af pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede i 2009, at Helsingør Kommune ikke ønskede at sætte filtre på skolernes internet. Helsingør Kommune har siden arbejdet på at sikre, at vores børn og unge bliver kompetente digitale verdensborgere. Baggrunden for beslutningen var anbefalinger i en EVA-rapport fra 2008, der konkluderede, at skolerne ikke skal begrænse elevers adgang til internettet, ej heller i pauser og fritid. Skolerne arbejder målrettet med elevernes digitale dannelse. Digital dannelse handler om at lære, hvordan man begår sig digitalt, handler kildekritisk, og behandler hinanden med respekt. Herunder hvilke hjemmesider man bør undgå, og hvilke sider der er decideret ulovlige. Center for Borgerservice, It og Digitalisering og Center for Dagtilbud og Skoler indsatte den 1. september som en afprøvning - et basisfilter ved skolernes internet og it-udstyr. Dette er imod Byrådets oprindelige beslutning fra 2009, og hvorvidt der efter prøveperioden fortsat skal være basisfiltre på hele kommunens område, afgøres i Byrådet. Filtreringen er samme type filter, som anvendes på Helsingør Kommunes øvrige netværk (undtagen publikumsnettet). Filtreringen skyldes, at sikkerheden på it-området igennem en årrække har haft stor politisk bevågenhed, og der er sket en rivende udvikling, der medfører en øget risiko ved brug af bestemte hjemmesider samt brug af ulovlige hjemmesider. It-sikkerhedsrisikoen har således ændret sig så markant i forhold til 2009 og frem til i dag, at Helsingør Kommunes fortrolige information, it-udstyr og netværk skal beskyttes i langt højere grad end tidligere. I nærværende sag anbefaler direktionen, at Helsingør Kommunes skoler fortsat skal fokusere på, at børn og unges it-kompetencer skal styrkes, og der skal arbejdes med digital dannelse. Direktionen anbefaler dog, at der lægges basisfiltre på alle kommunens netværk og itudstyr. Eneste undtagelse vil være publikumsnetværket på bibliotekerne, idet Helsingør Kommune har valgt en model, hvor pc en renser sig selv efter hver bruger. Direktionen anbefaler endvidere, at Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik, der er godkendt af Økonomiudvalget den 8. marts 2010, er gældende for samtlige centre og enheder i Helsingør Kommune. Pernille Madsen, centerchef i Center for Borgerservice, It og Digitalisering, deltager under punktet. Retsgrundlag Persondataloven/databeskyttelse Lov om ophavsret

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 Markedsføringsloven Efterlevelse af ISO standarder ISO/IEC 17799/BS7799:2002/DS484-1/DS484-2 (ISO dækker over en række internationale standarder). Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 om Tidlig Indsats og Livslang læring gode daginstitutioner og skoler Sammenhængende børn og ungepolitik Digitaliseringsplan for 0-18 års området It- sikkerhedspolitikken Sagsfremstilling Byrådet besluttede i 2009, at Helsingør Kommune ikke ønskede at filtrere skolernes internet. Indtil nu har it-sikkerhedsrammerne for kommunens skoler og daginstitutioner således været lempeligere end for kommunens øvrige netværk. De senere måneders betydelige pres på offentlige myndigheders it-systemer fra hackere og kriminelle betyder imidlertid, at der er behov for et øget fokus på it-sikkerhed. I denne sag præsenteres problemstillingerne og to modeller for fremtidig håndtering af både hensynet til it-sikkerhed samt skolernes muligheder for at arbejde med digital dannelse. 1. Problemstilling Udbredelsen og brugen samt sikkerheden på it-området har igennem en årrække haft stor politisk bevågenhed og er blevet prioriteret i de årlige budgetter. Senest er der udleveret nye pc er til alle skolebørn fra klasse og efterfølgende også til klasserne. I takt med udbredelsen af kommunefinansierede pc er har it-sikkerheden ligeledes skullet håndteres. Helsingør Kommune oplever på lige fod med andre kommuner og større virksomheder, at vores data er udsatte. Gribskov Kommune blev i januar 2015 udsat for et stort ransomwareangreb, og siden juni 2015 har Center for Borgerservice, It og Digitalisering oplevet, at itkriminelle er særdeles opfindsomme. Der er stor økonomisk vinding ved at opfinde et nyt angreb eller en ny virus. En it-kriminel kan tjene op mod 1 mio. kr. pr. virus og denne virus kan ændres og muteres i uendelighed blot ved at ændre én tegnsætning. Alene et angreb på tre pc er i administrationen kostede i juni kr. til ekstern konsulent. Dertil kommer medarbejderressourcer, tabt arbejdstid for de angrebne brugere mv. Direktionen ønsker med fokus på it-sikkerhed at begrænse risikoen for angreb på Helsingør Kommunes netværk og ligeledes minimere den økonomiske udfordring, der kan blive resultatet af angreb fra it-kriminelle. Hidtil har skoleområdet og biblioteksområdet ikke været omfattet af Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik, hvorfor Direktionen ønsker, at it-sikkerheden er gældende for alle netværk. 2. It-sikkerhed Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik har som overordnede mål: at gennemføre alle nødvendige aktiviteter for at sikre: Tilgængelighed, integritet og fortrolighed af kommunens data.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 at opretholde et it-sikkerhedsniveau der som minimum er på samme niveau som sammenlignelige offentlige myndigheder. Hvis Helsingør Kommune skal kunne leve op til ovenstående, er det nødvendigt med filtrering. Filteringen skal modvirke egentlige ulovligheder samt sikre, at Helsingør Kommune kan levere et stabilt netværk, der ikke anfægtes af virus, som er bekosteligt og potentielt umulig at fjerne igen. Formålet med et filter er ikke at censurere, skåne eller fraholde brugeren fra specifikke elementer, men har til formål at sikre opretholdelse af driften af det kommunale netværk, der dagligt opfanger en betydelig mængde malware, ransomware, cryptoware og deslige. 3. Digitaliseringsplan for 0-18 års området I foråret 2015 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en Digitaliseringsplan for Børne- og Ungeområdet (0-18 årige), hvor et af elementerne er, at området vil udvikle et fælles it- og mediekodeks for kompetente digitale verdensborgere. Her vil området bl.a. forstærke børne- og ungeområdets fælles fokus på digital dannelse og på, hvordan det er hensigtsmæssigt at begå sig i det digitale univers, samt hvornår og hvordan man skal være kildekritisk. At kodekset skal være fælles, betyder, at det skal gælde for hele børne- og ungeområdet, og at alle skal udvikle de kompetencer, det fordrer. På skoleområdet er der behov for at kunne fremsøge informationer i undervisningen, herunder i seksualundervisningen i udskolingen. De filtre, der fandtes på markedet, da Byrådet i 2009 vedtog ikke at sætte filtre på skolernes internet, vanskeliggjorde derfor til en vis grad undervisningen. Det vurderes, at det filter, der i dag anvendes i resten af kommunen, ikke vil gøre det umuligt for skolerne at bruge sider, der er relevante i undervisningen. Der har i testperioden ikke været meldinger om problemer med det nye filter fra skolerne. 4. Bibliotekernes publikumsnet Bibliotekernes publikumsnet er adskilt fra det administrative net. Alle publikumssystemer er sikret mod virus med hjælp af DeepFreeze teknologien. Det betyder, at publikumsnettet renser sig selv efter hver borger. En løsning, der er anvendelig, når pc en har skiftende brugere. Bibliotekernes publikumsnetværk vil fortsætte uændret og lever op til Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik. 5. To modeller Der fremlægges to modeller for den fremtidige it-politik/indsættelse af filtre for daginstitutioner og skolers it-udstyr og netværk. Bibliotekernes publikumsnetværk indgår jf. ovenstående forklaring ikke i de to modeller. Model 1 der indsættes ikke basisfiltre i it-udstyr og internetadgang: Helsingør Kommune har siden 2009 arbejdet på at sikre, at vores børn og unge bliver kompetente digitale verdensborgere. Intentionen med ikke at begrænse børn og unges adgang til internettet er, at den enkelte elev skal dannes digitalt ved at lære kildekritik, lære at agere lovligt på internettet og lære at beskytte sig selv og andre mod sider på internettet, som børn og unge ikke skal se. Generelt er netetik og god netadfærd desuden en opgave, som skolens Pædagogiske Læringscenter løfter i forbindelse med deres undervisning af eleverne i informationsindsamling og kommunikation.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 At tale med eleverne om deres adfærd på nettet og via mobiltelefonen indgår som en naturlig og påkrævet del af det sociale arbejde i klassen, da en stor del af elevernes kommunikation foregår via dette medie. I Ungdomsskolens aften- og fritidsafdeling er der stort fokus på de unges netadfærd både i undervisningen (på de hold hvor der bl.a. spilles bl.a. holdet gaming ), i den almindelige brug i klubberne om aftenen (på skolens maskiner) og i brugen af facebook og andre sociale medier (etik). Ulempen ved denne model er, at der ud fra de nuværende erfaringer må forventes forbrug af ekstra ressourcer til rensning og oprydning ved viraangreb og at der er risiko for læk af personfølsomme data samt øvrige data. Model 2 Der indsættes basisfiltre i it-udstyr og internetadgang: Filtrering kan ikke gardere Helsingør Kommune 100 % mod virus, men jf. itsikkerhedspolitikken skal filtre minimere risikoen for angreb fra it-kriminelle. Truslen er reel. Center for Borgerservice, It og Digitalisering foretog i uge 35 en måling på administrationsnetværket. I denne uge bestod af de modtagne mails (81 %) af spam, malware og virus. Disse blev naturligvis sorteret fra i administrationsfilteret. It-sikkerhedspolitikken går på filtreringsområdet i en anden faglig retning end den tidligere pædagogiske beslutning på Børne og Ungeområdet. Beslutningen skal genvurderes og der bør indsættes et filter på daginstitutioner og skoler, der er svarende til den it-sikkerhed, som er gældende for kommunens øvrige medarbejdere, politikere og brugere af in the air netværket. Helsingør Kommunes skoler skal fortsat fokusere på, at børn og unges it-kompetencer skal styrkes, og der skal arbejdes med digital dannelse. It-sikkerhedsrisikoen har imidlertid ændret sig markant i forhold til 2009 og 2014, hvorfor Helsingør Kommunes it-udstyr og netværk i højere grad end tidligere skal beskyttes mod ulovligheder, men også de internetsider, it-krimielle typisk anvender som platform for deres kriminalitet. Ulovlige sider er eksempelvis børnepornografi samt overtrædelse af ophavsrettigheder (download af biograffilm mv.). Almindelige pornosider og spilsider er ikke ulovlige. Den type af internetsider udgør dog en væsentlig it-sikkerhedsrisiko. Hackerne går typisk efter velbesøgte internetsider og ligger skadelig virus på disse. Brugeren af den kommunale pc/netværk anvender en IP-adresse, der tilhører Helsingør Kommune og kan spores til Helsingør Kommune. Helsingør Kommune kan således risikere at blive inddraget i såkaldt abuse-sager, som er retssager, hvor oprethavsretten er krænket i form af ulovligt downloadet materiale fra internettet For at vurdere den potentielle risiko på skoleområdet har Center for Borgerservice, It og Digitalisering foretaget en 24 timers måling på skolenetværket. Inden for 24 timer kan der observeres: blokerede forbindelsesforsøg på malware-sites blokerede forbindelsesforsøg på pornosider Såfremt en skole-pc rammes af ransomware eller anden form for virus, kan vedkommende eksempelvis sende denne vira videre igennem cloudløsningen, fryse/ødelægge pc ens

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 7 programmer og endvidere skabe risiko for, at elevens eventuelle personlige oplysninger lækkes. Ud over potentielt datatab og potentielt ødelæggelse af Helsingør Kommunes itudstyr kan det være særdeles omkostningsfyldt at genskabe data. Center for Dagtilbud og Skoler har foretaget en rundspørge blandt skolelederne, og tilbagemeldingen fra skolerne er, at der i testperioden ikke er konstateret udfordringer i forhold til at kunne tilgå sider, der er relevante for undervisningen. Center for Borgerservice, It og Digitalisering vil i samråd med Center for Dagtilbud og Skoler have en kontinuerlig dialog omkring filtreringen, så undervisningen forstyrres mindst muligt. Direktionen vurderer på denne baggrund, at Center for Dagtilbud og Skoler fortsat skal arbejde videre med ovenstående digitaliseringsplan og dens elementer. Eneste ændringer vil være, at der er udlagt et basisfilter af sikkerhedsmæssige årsager. Basisfilteret kan ændre sig løbende i henhold til potentielle it-risikovurderinger. Økonomi/Personaleforhold Et filter på kommunens netværk er forebyggende. Såfremt Helsingør Kommune angribes af hackere, der eksempelvis låser kommunens informationer, vil der være udgifter til konsulenter og til it-medarbejdere i Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Dertil vil komme et egentligt produktionstab for den eller de brugere, der er ramt. Ransomware på 3 maskiner kostede i sommeren 2015 Helsingør Kommune kr. Kommunikation/Høring Sagen sendes til høring i Børne og Uddannelsesudvalget, der bedes vurdere model 1 og model 2 samt drøfte det hensigtsmæssige i, at Center for Dagtilbud og Skoler er omfattet af Helsingør Kommunes generelle it-sikkerhedspolitik. Sagen sendes til høring i Kultur og Turismeudvalget, der bedes drøfte det hensigtsmæssige i, at Center for Kultur, Idræt og Plan er omfattet af Helsingør Kommunes generelle it-sikkerhedspolitik. Høringssvar medtages i byrådssagen. Indstilling Center for Borgerservice, It og Digitalisering indstiller, 1. at alt it-udstyr og netværk i Helsingør Kommune, herunder daginstitutioner og skoler, fremover er omfattet af et basisfilter. 2. at Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik tilrettes jf. ovenstående, så den omfatter skoler, daginstitutioner samt biblioteker. 3. at Helsingør Kommunes fortsat arbejder med den vedtagne digitaliseringsplan for Børne- og Ungeområdet, hvor et af elementerne er et fælles it- og mediekodeks for kompetente digitale verdensborgere med fokus på udvikling af digital dannelse blandt kommunens skoleelever. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne anbefales med følgende tilføjelse:

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Børne- og Uddannelsesudvalget opfordrer skolebestyrelserne til at udfærdige principper for god netadfærd i forlængelse af Digitaliseringsplanen for 0-18-års området. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Ib Kirkegaard Indstilling 2 anbefales i forhold til biblioteker, som er fagudvalgets ansvarsområde.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Budgetrevision pr for Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19056 Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Budgetområde 515.pdf Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 512.pdf Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 517.pdf Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn Unge og Familier udarbejdet budgetrevision pr. 31. august Der udarbejdes budgetrevisioner to gange årligt: En pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august I budgetrevisionerne forelægges centrenes/institutionernes forventede regnskabsresultater for budgetåret samt forslag til evt. justeringer af budgettet. Ud over de to budgetrevisioner aflægges der halvårsregnskab pr. 30. juni. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2015 omfatter: 1. Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 I budgetrevisionen pr. 31. august forelægges centrenes/institutionernes forventede regnskabsresultater samt evt. forslag til justeringer af indeværende års budgetter. Evt. justeringer af budgettet skal være i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Evt. afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget vil indgå i Byrådets 2. behandling i oktober af budget som tekniske korrektioner. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 31. august 2015 for Børne- og Uddannelsesudvalgets 6 budgetområder: 512 Forebyggelse, 513 Skoler, 514 UU-Øresund, 515 Dagtilbud, 516 Børneog Ungerådgivningen og 517 Udsatte Børn viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område. Budget 2015 foreslås opjusteret med i alt kr., jf. tabel 1a til 1f.

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Budgetområde 512 Forebyggelse Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 512 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Fore slåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Sundhedstjenesten Tandplejen SSPK I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2015 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområdet Forebyggelse. Det anbefales, at budgettet reguleres med i alt kr. Justeringen dækker over følgende forhold: kr. som følge af diverse udbudsbesparelser jf. tabel kr. som følge af en justering i forhold til udmøntningen af budget 2015 på Tandplejens område kr. som følge af en omplacering mellem budgetområde 512 og 823 vedr. Tryghedsudvalget kr. som følge af en omplacering mellem budgetområde 512 og 515 vedr. særlig socialpædagogisk indsats. Sundhedsplejen forventer et merforbrug på kr. i Der søges om frigivelse af indefrosne midler på tilsvarende beløb til dækning af udgifter til kompetenceudvikling til tidlig indsatsområdet, da der forventes et merforbrug til køb af ergoterapi i Tandplejen forventer et mindreforbrug på kr. i Det må dog tages et vist forbehold, da der kan komme større forbrug afhængig af udgift til ombygning/renovering af klinik Nordvest samt mindreforbrug i Tandreguleringen afhængigt af størrelsen af refusion fra jobrotationspuljen. Det har pga. skift af lønsystem ikke være muligt for Center for Job og Uddannelse, at opgøre den aktuelle timepulje. SSPK forventer, at budgettet balancerer i Det indstilles, at der omplaceres kr. til budgetområde 823, Rådet for almene boliger fra budgetområde 512, SSPK. Beløbet blev bevilget til 17 Tryghedsudvalget. Budgettet til Tryghedsudvalget blev i første omgang placeret i SSPK, men betjeningen af udvalget ligger i Rådet for almene boliger. Som led i beslutningen vedr. omorganisering af særlig socialpædagogisk indsats omplaceres der i kr. fra budgetområde 515, Vapnagårdparken til budgetområde 512, SSPK. Beslutningen indarbejdes ligeledes i budgettet for 2016 og frem Budgetområde 513 Skoler

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 11 Tabel 1b Budgetrevision for budgetområde 513 Skoler Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Fælles skoleområdet Fællesudgifter skoleområdet Øvr. aktiviteter skoleområdet Skoler Klasseskolen Espergærde skole Hellebækskolen Hornbæk Skole Helsingør Skole Tikøb Skole Snekkersten Skole Øvrige decentrale enheder Uddannelseshus Helsingør Naturcentret Nyruphus Familiecentret Løvdal og Bregnehøj Sprogstimulering Helsingør Ungdomsskole International ungdomsklasse A-klasser I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2015 forventes et samlet merforbrug på kr. Det anbefales, at budgettet reguleres med i alt kr. Justeringen dækker over følgende forhold: Nedjustering på kr. som følge af diverse udbud se tabel 3 I forbindelse med den nye budgettildelingsmodel på skoleområdet, blev der aftalt en indfasningsperiode over 3 år på Hellebækskolen og Snekkersten Skole. Det anbefales at indfasningsbeløbet på kr. til de to skoler i 2015 søges tilført fra kommunekassen, jf. nedenfor. En omplacering på kr. til budgetområde 513 Fælles skoleområdet fra Budgetområde 514 UU-Øresund. I forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet til 2015 blev midlerne til EUD elever placeret på budgetområde 514 UU-Øresund. Opgaven er efterfølgende placeret på skoleområdet.

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 En omplacering på kr. fra budgetområde 513 til budgetområde 411 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vedrørende permanent betaling for skolernes brug af svømmehallen. En reduktion af skolernes budgetter på kr. som følge af ændrede elevtal i det nye skoleår 2015/16. I den nye budgettildelingsmodel på skoleområdet reguleres skolerne efter det faktiske elevtal Nedenstående skema viser samlet set uændret elevtal i forhold til prognosetallet for skoleåret 2015/16, men på de enkelte skoler er der ændringer i elevtallet. Grunden til at skolernes budget samlet set skal nedjusteres skyldes en forskydning af elevtallet i retning af flere og billigere elever på de mindste klassetrin i forhold til prognosen. Skole Faktisk elevtal 14/15 Elevtal prognose udarbejdet i 2014 for skoleåret15/16 Faktisk elevtal 15/16 Ændring elevtal Ændring kr. Espergærde Snekkersten Helsingør Hellebæk Hornbæk klasse I alt Som følge af energirenoveringen i det oprindelige ESCO projekt og de mindre forbrugsafgifter reduceres budgetterne til Espergærde Skole med kr., Snekkersten skole med kr. og Hellebækskolen med kr., hvilket i alt svarer til kr. Som følge af energirenoveringen i det nuværende kommunale energirenoveringsprojekt og de mindre forbrugsafgifter reduceres budgettet til Familiecenteret Løvdal og Bregnehøj med kr Fælles skoleområdet På Fællesudgifter på skoleområdet forventes et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes bl.a. at der ved indførelse af ny tildelingsmodel på skoleområdet, blev aftalt en indfasning over 3 år på Hellebækskolen og Snekkersten Skole. Indfasningsbeløbet til de to skoler udgør i kr., og er foreløbigt blevet finansieret af Fællesudgifterne. Byrådet har tidligere besluttet at kommunekassen skulle mellemfinansiere udgifterne i indfasningsperioden, hvis det ikke var muligt at finansiere dem på skoleområdets budget. Det anbefales derfor, at indfasningsbeløbet i 2015 tilføres fra kommunekassen.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 13 Kontoen til skolereformen udviser et merforbrug på kr. som bl.a fremkommer af lønudgifter til en administrativ medarbejder på samt yderligere tildeling af budget til skolerne på kr. efter evaluering af økonomien i skolereformen. Derudover forventes der et mindreforbrug på budgetreguleringskontoen på SFO området på kr. Mindreforbruget skyldes færre udgifter på SFO- området som følge af de seneste års faldende børnetal. Øvrige aktiviteter skoleområdet udviser et forventet merforbrug på kr. Merforbruget skyldes bl.a. færre indtægter på udenbys elever på Team V og Trygkogeren på kr. et merforbrug på svømmeundervisning på kr. et merforbrug på befordring af skoleelever på kr. et mindreforbrug på kontoen til skolebestyrelser på kr. et mindreforbrug til SFO elever i specialtilbud på kr. et mindreforbrug til vidtgående specialundervisning i udenkommunale og regionale tilbud på kr Skoler Der forventes et samlet merforbrug på kr. på skolerne. Merforbruget skyldes primært en negativ driftsoverførsel fra 2014 på kr. Skolernes forventede regnskab inkl. kompensation for Boost Årets priser, netto i kr. Forventet regnskab 2015 Skolernes forventede kompensation for udgifter ifm. Boost i opgørelsen af skolernes forventede regnskab Faktisk kompensation for udgifter ifm. Boost Nyt forventet regnskab 2015 Espergærde skole Hellebækskolen Hornbæk Skole Helsingør Skole Tikøb Skole Snekkersten Skole Familiecentret Løvdal og Bregnehøj Helsingør Ungdomsskole Boost i alt I budgetrevisionen foreslås nedjusteringer for skolerne på kr., jf. tabel 1b. Samlet set forventer skolerne at øge deres merforbrug fra 2014 til 2015 med kr. Heri er indregnet en kompensation til ansættelsen af ekstra personale i forbindelse med Boost projektet på i alt kr. Skolernes tilbagemeldinger på det forventede forbrug kredser generelt om en stor usikkerhed omkring budgetterne i forlængelse af skolereformen, kompetenceudviklingsprojektet Boost, inklusionsarbejdet med specialelever i folkeskolen, betalingsforpligtelsen for specialelever på specialskoler mv. Generelt er der et ønske om at få skabt ro om de økonomiske rammer på skolerne, herunder klare og præcise retningslinjer for ansvar og betaling for specialelever, så skolelederne har nogle klare økonomiske pejlemærker at styre efter.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Øvrige decentrale enheder På de Øvrige decentrale enheder forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes primært at Uddannelseshus Helsingør har en række planlagte aktiviteter, der er rykket til 2016 samt at Familiecenteret Løvdal og Bregnehøj har haft en vakant stilling samt større indtægter end budgetteret. Herudover forventer Internationale Ungdomsklasser et merforbrug på kr., mens Sprogstøttekorpset umiddelbart forventer at holde budgettet. Pga. den aktuelle flygtningesituation er det dog vanskeligt for de institutioner, der arbejder med modtagelsen af flygtninge, at forudsige forbruget præcist. Foreløbigt har regeringen i foråret 2015 afsat en pulje på 350 mio. kr. til medfinansiering af kommunernes udgifter til modtagelsen af flygtninge. Helsingør Kommune har i 2015 modtaget kr. fra puljen, og disse midler blev fordelt i budgetrevisionen pr På den baggrund er Børne- og Uddannelsesudvalgets budget til Sprogstøttekorpset og Internationale Ungdomsklasser blevet løftet med hhv kr. og kr. i I øjeblikket er en arbejdsgruppe ved at kortlægge den samlede økonomi forbundet med kommunens modtagelse af flygtninge. Evt. merudgifter vil blive håndteret, når arbejdsgruppen har det fulde overblik. 1.3 Budgetområde 514 UU-Øresund Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 514 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: UU Øresund Voksenuddannelse for unge (VUC) Ikke-rammestyret område: Erhvervsgrunduddannelser I alt Budgetområde 514 UU-Øresund forventer at have et samlet mindreforbrug på kr. Det anbefales at budgettet reguleres med kr., som dækker over: En omplacering på kr. til budgetområde 513 Fælles skoleområdet. I forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet til 2015 blev midlerne til EUD elever placeret på budgetområde 514 UU-Øresund. Opgaven er efterfølgende placeret på skoleområdet. 1.4 Budgetområde 515 Dagtilbud Tabel 1.d Budgetrevision for budgetområde 515 dagtilbud. Årets priser, netto i kr.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15 Rammestyret område: Fællesområdet samlet Pau-uddannelser Legeteket Dagpleje/frit valg adm Diverse Krible Krable/Himmelblå Børnehuset Nyrup Børnehuset MariaKringlen Søstjernen/Hornbæk Børnehave Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Tikøb Familiehus Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Fyrtårnet/Bøgen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Kasserollen Mælkebøtten/Blæksprutten Børnehuset Mariehønen Børnehuset Snerlen Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Nørremarken Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Skovparken Børnehuset Søbæk Børnehuset Hellebæk Børnehuset Elverhøj Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Fritidsklubben Bølgen Villa Fem HS Klub Espergærde Fritidscenter Fritidsklubben Puk Specialbørnehaven Himmelhuset I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Budgetområde 515 forventes i 2015 at have et samlet mindreforbrug på kr. Med det nuværende korrigerede budget forventes der på Fællesområdet, som vedrører fællesudgifter samt forældrebetaling, fripladser og privatinstitutioner, et samlet mindreforbrug på kr. Heraf er der på fællesområde samlet set kr. som vedrører midler til Værested Indre by. Tilbuddet er endnu ikke udmøntet og det forventes derfor at midlerne vil blive søgt overført til 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 Det øvrige mindreforbrug på fællesområdet skyldes færre udgifter på grund af de seneste års faldende børnetal. Da institutionernes budgetrammer endnu ikke har fået tilført midler som følge af Pengene følger barnet for årets 3. og 4. kvartal, forventes mindreforbruget dog at blive reduceret. Det er umiddelbart vurderingen, at institutionernes budgetter skal have tilført omkring kr. i løbet af resten af Den endelige justering afhænger dog af den faktiske udvikling i antallet af indmeldte børn. Herudover forventes et merforbrug på PAU på kr., som skal finansieres af midlerne på fællesområdet. Tages der højde for disse forhold forventes der i forhold til det endelige regnskab et samlet mindreforbrug på fællesområdet på kr. Det anbefales at et evt. mindreforbrug på fællesområdet på 515 i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til budget 2016 og øremærkes til finansieringen af kompetenceudviklingsprojektet Boost på skoleområdet. Der er i forbindelse med lukning af Dagplejen for særligt sårbare børn et forventet merforbrug på kr. Merforbruget søges finansieret af indefrosne midler ved regnskabsafslutningen. De øvrige daginstitutioner angiver samlet et forventet merforbrug på kr. Daginstitutionerne havde en negativ driftsoverførsel fra 2014 på kr. Den ventede reduktion i merbruget skal ses i lyset af, at den negative driftsoverførsel i forbindelse med den organisatoriske sammenlægning af 12 institutioner er nedjusteret med kr. Merforbruget på daginstitutionerne skyldes primært at de generelt er udfordret med at få tilpasset kapaciteten i tide til antallet af indmeldte børn. Herudover opstår merforbrug ofte i forbindelse med perioder med sygefravær blandt de ansatte. Der er dog på nuværende tidspunkt stor usikkerhed omkring det endelige regnskab, idet institutionernes budgetrammer vil blive reguleret løbende henover resten af året som følge af Pengene følger barnet. På nuværende tidspunkt forventes det at institutionerne vil få tilført kr. i løbet af resten af Alt andet lige vil det endelige merforbrug i så fald være reduceret til kr. Det anbefales at budget 2015 på budgetområde 515 samlet nedjusteres med kr. hvoraf kr. er en nedjustering på fællesområdet, og kr. på institutionernes budgetrammer. Den foreslåede nedjustering på fællesområdet på vedrører budgettet til fripladstilskud og sker i forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet for budget Konsekvenserne for budget er indarbejdet i 1. behandlingen af budget Nedjusteringen på kr. på institutionernes budgetrammer dækker over mindre forbrugsafgifter på kr. som følge af energirenoveringsprojektet ESCO samt generelle udbudsbesparelser på i alt kr. Herudover anbefales det at der indarbejdes kr. i budgettet til Børnehuset Blæksprutten i forbindelse med stillingsskift fra tjenestemand til anden overenskomst. Samme beløb søges indarbejdet i 2016 og frem. Som led i beslutningen vedr. omorganisering af særlig socialpædagogisk indsats omplaceres endvidere i kr. fra Vapnagårdparken til budgetområde 512. Beslutningen indarbejdes ligeledes i budgettet for 2016 og frem.

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen Tabel 1e Budgetrevision for budgetområde 516 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 I 2015 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområdet Børne- og Ungerådgivningen. Det anbefales, at budgettet reguleres med i alt kr. Justeringen dækker over følgende forhold: kr. som følge af udbudsbesparelser jf. tabel 3 Børne- og Ungerådgivningen forventer et mindreforbrug på kr., hvilket skyldes to vakante stillinger samt flere indtægter i sygedagpengerefusion pga. langtidssyge-meldte medarbejdere. Støttepædagogkorpset forventer et mindreforbrug på kr., hvilket skyldes overførte indefrosne midler. 1.6 Budgetområde 517 Udsatte Børn Tabel 1f Budgetrevision for budgetområde 517 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Korri_ geret budget 2015 Forbrug pr Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Myndigheden Familieværftet Ikke-rammestyret område: Myndigheden I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Der forventes et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde Det anbefales, at budgettet reguleres med i alt kr. Justeringen dækker over følgende forhold: Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: BUR Støttepædagogkorpset I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt-

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side kr. som følge af udbudsbesparelser, jf. tabel kr. som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet for 2015 vedr. faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v. På det rammestyrede område forventes et mindreforbrug på kr. Det skyldes primært færre udgifter til anbringelse på opholdssteder og på døgninstitutioner, hvor det er lykkedes at nedbringe antallet af anbragte. Udgifterne til sikrede afdelinger, er derimod steget, da der har været flere varetægtsfængslede unge end forventet. På det ikke rammestyrede område forventes et mindreforbrug på kr. på handicapydelserne. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune, herunder reglerne for frigivelse af indefrosne midler, fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Der er indkommet 9 ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 31. august 2015 for Børne- og Uddannelsesudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelser på i alt kr. på udvalgets 6 budgetområder 512 Forebyggelse, 513 Skoler, 514 UU-Øresund, 515 Dagtilbud, 516 Børne- og Ungerådgivningen og 517 Udsatte Børn, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler pr Ansøgning om frigivelse pr Rest til frigivelser Budgetområde 512 Forebyggelse Sundhedstjenesten Budgetområde 513 Skoler Sprogstimulering Budgetområde 515 Dagtilbud Dagplejen for særligt sårbare børn Børnehaven Mariahjemmet Børnehuset Nyrup Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Skovparken 7 7 Børnehuset Snerlen Børnehuset Stauningegården Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Børnehuset Vestergården Fritidsklubben Krudtuglen Abildtræet Specialbørnehaven Himmelhuset Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen Støttepædagogkorpset

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 BUR Budgetområde 517 Udsatte børn Helsingør Lokalcenter Udvalget i alt Ansøgningerne om frigivelser fremgår af bilag Budgetområde 512 Forebyggelse På budgetområde 512 søges der om frigivelse af kr. Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse til dækning af den lovpligtige ydelse til ergoterapi til børn og unge med handicaps, hvor budgettet ikke svarer til det reelle forbrug samt til kompetenceudvikling, hvor der er planlagt et tværfagligt uddannelsesforløb med temaet: Mentalisering i arbejdet med gravide og udsatte forældre og spædbørn som skal forløbe i slutningen af december og ind i det nye år Budgetområde 513 Skoler På budgetområde 513 skoler er der ingen ansøgning om frigivelse Budgetområde 515 Dagtilbud På budgetområde 515 søges der om frigivelse af kr. Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Nyrup til etablering af køkken. Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Abildvænget til dækning af udvidelse af Månetilbuddet. Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Blæksprutten/Mælkebøtten til bl.a. IT og udgifter i forbindelse med sammenlægning. Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Snerlen til bl.a. ommøblering og kapacitetstilpasning. Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Søbæk til DGI inventar. Ansøgning om frigivelse af kr. til Børnehuset Troldehøj til renovering af bålhus, legeplads samt til dækning af underskud ved færre børn. Ansøgning om frigivelse af til HS klub, afdeling Abildtræet og Krudtuglen til IT, inventar og personaleudvikling. Da Abildvængets ansøgning på kr. er en del af finansieringen til det udvidede månetilbud i Børnehuset Abildvænget er ansøgningen vurderet til at være uomgængelig. Det anbefales endvidere at de ansøgte kr. til Børnehuset Nyrup konverteres til anlæg i forbindelse med etablering af et produktionskøkken. Det anbefales, at de indefrosne midler som vedrører de to nedlagte daginstitutioner Børnehuset Stauninggården og Børnehuset Vestergården på i alt kr. i forbindelse med regnskabsafslutningen tilfalder kommunekassen Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen På budgetområde 516 er der ingen ansøgning om frigivelse Budgetområde 517 Udsatte Børn På budgetområde 517 søges der om frigivelse af kr.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 20 Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse til et større effektiviserings og effekt målingsprojekt, der skal nedbringe antallet af døgnpladser og fagligt opgradere alle indsatserne samt udvikle kortids indsatser og inddragelse af netværk. Denne proces involverer alle medarbejdere i temadage og udviklingsgrupper. Den endelige organisering vil yderligere kræve ændringer af den fysiske indretning. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation har siden sidste budgetrevision gennemført 4 udbud, hvor der er et besparelsespotentiale på i alt kr., som skal fordeles mellem budgetområderne. Udbuddene vedrører elevator og lift service, sprogtolkeservice, sygeplejeartikler og dentalmaterialer. Udbudsbesparelsernes fordeling på Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetområder fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Udspecificering af udbudsbesparelser på Børne- og Ungeuddannelsesudvalgets budgetområder Årets priser, netto i kr. Budgetområde 512 Budgetområde 513 Budgetområde 515 Budgetområde 516 Budgetområde 517 I alt Udbud Elevator og lift service Udbud af Sprogtolkeservice Udbud af sygeplejeartikler Udbud af dentalmaterialer Udvalget i alt Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen vil på Børne- og Uddannelsesudvalgets område medføre en samlet tillægsbevilling på kr., jf. tabel 4. Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt I kr. Korrektioner til budget Budgetområde Forebyggelse Skoler UU-Øresund Dagtilbud Børne- og Ungerådgivningen Udsatte børn 24 I alt Heraf udgiftsneutrale tillægsbevillinger

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 21 Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen Kommunikation/Høring De enkelte fagudvalg behandler budgetrevisionen for deres budgetområder, inden Økonomiudvalget og Byrådet behandler den samlede budgetrevision for alle kommunens budgetområder henholdsvis den 19. og 26. oktober. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn Unge og Familier indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 512 Forebyggelse. 2. at der gives en positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 513 Skoler. 3. at der gives en negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 514 UU-Øresund. 4. at der gives en negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 515 Dagtilbud. 5. at der gives en negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen. 6. at der gives en positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 517 Udsatte Børn. 7. at der gives en negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det ikke rammestyrede område på budgetområde 517 Udsatte Børn. 8. at der ansøges om frigivelse af kr. til det rammestyrede område på budgetområde 512 Forebyggelse. 9. at der ansøges om frigivelse af kr. til det rammestyrede område på

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 22 budgetområde 515 Dagtilbud. 10. at der ansøges om frigivelse af kr. til det rammestyrede område på budgetområde 517 Udsatte Børn. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt.

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision 2020 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18639 Børne- og Uddannelsesudvalget Status på 10 Visionsmål, primo 2015 Indledning/Baggrund Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24. august 2015 at igangsætte en proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Denne proces indeholder bl.a. afholdelse af en workshop for Byrådet den 2. november 2015 (fremover betegnet som byrådsseminar) og en opdatering af fremskrivnings- og konsekvensberegningen, oprindeligt udarbejdet i 2010/2011 i forbindelse med arbejdet med at skabe Vision Børne- og Uddannelsesudvalget bliver på udvalgsmødet introduceret for det planlagte forløb og får mulighed for at bringe temaer frem, som udvalget ønsker behandlet under byrådsseminaret den 2. november. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen handler om Helsingør Kommunes samlede Vision 2020 inkl. 10 visionsmål. Sagsfremstilling Økonomiudvalget har besluttet, at der skal igangsættes en proces med henblik på eventuelt at justere visionsmålene i Vision Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet på fagudvalgenes møder i oktober - med følgende program: 1. Kort introduktion til den planlagte proces med at justere på vision 2020 Rammer for at vi skal justere ikke lave en ny vision Formål, proces og tidsplan 2. Center for Erhverv, Politik og Organisation gør et neddyk i udvalgte punkter fra de eksisterende 10 visionsmål, særligt målrettet Børn og Uddannelse (jf. bilag 1) En kort status på disse udvalgte punkter Eventuelle udfordringer, disse punkter giver ved dataindsamling, kommunikation og forståelse 3. Udvalgets opmærksomhedspunkter Udvalgets eventuelle kommentarer og ønsker til temaer og opmærksomheder særligt målrettet Børn og Uddannelse, som vi skal bringe med til workshoppen den 2. november

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 Praktiske forhold i forbindelse med byrådsseminaret Byrådsseminaret afholdes den 2. november 2015, i tidsrummet 9-15, på Højstrupgård i Helsingør. Deltagere er Byrådet og Koncernledelsen. Byrådsseminaret faciliteres af konsulenter fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. Konsulenter fra Center for Økonomi og Ejendomme vil være til stede med henblik på bistand vedrørende data og beregninger. Detaljeret program for byrådsseminaret samt praktiske forhold i processen bliver udsendt løbende til deltagerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget kommer med input til Helsingør kommunes 10 visionsmål med relevans for Børn og Uddannelse. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Administrationen noterede udvalgets forslag til opmærksomhedspunkter, som udvalget ønsker medbragt til byrådsseminaret.

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Placering af store skiftedag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20159 Børne- og Uddannelsesudvalget 1. Erfaringer med store skiftedag - FINAL 2. Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vedr. store skiftedag - FINAL 3. Notat med opsamling af evalueringer fra maj juni 2015 i skolerne.docx Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget har bedt Center for Dagtilbud og Skole om at undersøge forskellige modeller for placeringen af store skiftedag for på den baggrund at kunne vurdere, hvilken placering og organisering der bedst understøtter overgangen mellem dagtilbud og skole. Retsgrundlag Det er en kommunal beslutning, hvornår overgangen mellem dagtilbud og skole, store skiftedag, placeres. Relation til vision og tværgående politikker Placering af store skiftedag har relation til visionsmålene Familier og Livslang læring, hvor målet er: skoler og dagtilbud af høj kvalitet og høj faglighed samt attraktive og kreative læringsmiljøer. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har undersøgt erfaringer med store skiftedag i andre kommuner (Aalborg og Århus) samt samlet erfaringer fra skolerne vedrørende dette års skolestart i maj måned. På den baggrund er der udarbejdet fire forskellige modeller for placeringer af store skiftedag. Bilag 1 beskriver de pædagogiske fordele og ulemper samt modellernes konsekvenser for personale, økonomi og borgerne. De økonomiske konsekvenser præsenteres under Økonomi/personaleforhold. Der er desuden udarbejdet et særskilt økonominotat, der er vedlagt i bilag. De fire modeller: Model 1: Udvidelse af SFO-tilbud til Mini-SFO med overgang i januar Formål: at øge muligheden for børnenes tilknytning til skolen og kammeraterne og fokus på træning af skolekompetencer før opstart i 0. klasse. Ved at rykke børnenes opstart i SFO til januar vil der ske en udvidelse af den tid, som børnene er i SFO, inden de begynder i 0. klasse. Tilbuddene og det pædagogiske arbejde, der foregår i perioden fra januar til juni, vil være skoleforberedende, som det sker i SFO erne i dag i maj og juni måned. I denne model er perioden til det skoleforberedende arbejde med børnene længere, og det kan give mulighed for at nå dybere i arbejdet. Nogle skoler nævner, at der kan være udfordringer med plads til arbejdet med modtagelse af nye børn. Model 2: Skolestart i august Formål: at styrke læringsperspektivet og skolemodning i daginstitutionerne.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 26 I dette scenarie afskaffes Mini-SFO, da børnene begynder i skole og SFO samtidigt nemlig ved skolestart i august. Formålet med denne model er at mindske antallet af overgange for børnene. Der vil i perioden fra skoleplaceringen er besluttet (i dag sker dette medio marts) til sommerferien være et skoleforberedende samarbejde mellem daginstitutioner og den SFO/skole, som det enkelte barn skal begynde på. Ud fra oplysninger fra pladsanvisningen vurderer Center for Dagtilbud og Skoler, at der vil være plads i daginstitutionerne til, at børnene kan blive til august. I nogle distrikter vil det dog være ved brug af midlertidige pladser. Det vil altså ikke være alle forældre til småbørn, der i første omgang kan få deres første prioritet opfyldt, når deres barn skal begynde i daginstitution. Model 3: Individuel overgang og rullende skolestart 4 gange årligt Formål: at styrke overgangen for det enkelte barn med udgangspunkt i barnets alder. Der vil fire gange årligt være opstart i skolen. Det kunne fx være 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Børnene starter det kvartal, de fylder 6 år, hvis de vurderes som skoleparate. Børnene begynder samtidigt i skole og SFO, og der vil derfor ikke være ændrede krav til de fysiske rammer. Der vil i dette scenarie ikke være mini-sfo. I klasse er børnene delt i samarbejdsmoduler og kompetencedifferentierede hold alt efter opstart og fagligt niveau. Fra 3. klasse og resten af skoleforløbet fortsætter børnene i egentlige klasser. Erfaringer fra Århus viser, at det er en stor forandringsproces at gå fra den traditionelle klasseopdeling til rullende skolestart. Dette kan medføre øget pres på medarbejderne i skolen og øget mistrivsel. I Århus opleves der en faldende tendens i mistrivslen blandt personalet gennem de første 3 år. Model 4: Fastholdelse af den nuværende organisering med store skiftedag i maj Formål: at øge muligheden for børnenes tilknytning til skolen og kammerater og fokus på træning af skolekompetencer før opstart i 0. klasse. Børnene skifter fra daginstitution til SFO i maj. SFO modtager børnene og laver det sidste skoleforberedende arbejde med børnene, herunder arbejde med at skabe gode relationer til personale og nye klassekammerater. Nogen skoler nævner, at der kan være udfordringer med plads til arbejdet med modtagelse af nye børn. Nogle daginstitutioner oplever i dag, at der er kort tid til konkret samarbejde mellem daginstitutioner og den SFO/skole, som det enkelte barn skal begynde på, da skoleplaceringen falder på plads medio marts. Hvis store skiftedag fastholdes i maj måned, vil Center for Dagtilbud og Skoler derfor undersøge mulighederne for at flytte tidspunktet for skoleindskrivning ca. en måned frem for at styrke mulighed for brobygning og overgangsarbejdet mellem dagtilbud og skole. Evaluering af overgange fra dagtilbud til skole i maj 2015 Center for Dagtilbud og Skoler har bedt skolerne om at evaluere modtagelsen af nye børn i maj måned. Grunden til dette er, at maj 2015 var første gang, at skolerne modtog nye børn, efter at skolereformen er trådt i kraft. Skolerne har overvejende positive erfaringer med overgangen i maj måned. Alle skoler melder om planlagt program og tydelighed, som vigtige faktorer for vellykkede forløb. Der har på flere skoler været afprøvet nye anderledes forløb for børnene, blandt andet involvering af daginstitutionspersonale og børnehaveklassemedarbejdere i arbejdet med de

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 nye børn i maj og juni. Erfaringerne med den måde at samarbejde på har været positive. Skolerne ser det fortsat som et udviklingsområde. Skolerne har oplevet, at der har været udfordringer med at få dækket både understøttende undervisning i skolen og arbejdet med de nye børn i SFO. Ca. 1/3 af skolerne vurderer, at der med dette års erfaringer er mulighed for bedre planlægning og udnyttelse af medarbejderressourcer i maj og juni fremadrettet. I den nye skolereform er der bedre mulighed for fleksibel planlægning af skoleåret end tidligere. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer derfor, at der vil være mulighed for at imødekomme udfordringen med at dække både den understøttende undervisning og modtagelse af nye børn, ved en fleksibel planlægning over hele skoleåret. Bilag 3 uddyber erfaringerne fra overgangen fra dagtilbud til skole i maj Økonomi/Personaleforhold Nedenfor er en overordnet gennemgang af de økonomiske konsekvenser i hver model. Beregningerne er foretaget af Center for Økonomi og Ejendomme. I bilag 2 Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vedr. store skiftedag uddybes de beregninger, som ligger til grund for nedenstående. Model 1: Store skiftedag i januar måned Der vil ske en omplacering af midler fra daginstitutionsområdet til SFO-området. Der er mulighed for at tildele SFO erne børnehave-normering (som det sker i dag i maj og juni måned) eller SFO-normering. Nedenfor er beregnet på begge muligheder. Der vil i begge tildelingsmodeller være en mindre udgift for kommunen ved at placere store skiftedag i januar. Ved en børnehavenormering er nettobesparelsen på kr. og ved en SFO-normering er nettobesparelsen på kr. Tabel 1. Samlet budgetændring ved tildeling af børnehavenormering til SFO erne i perioden januar til juni: Udgifter til løn kr. Udgifter til rådighedsbeløb kr. I alt kr. Tabel 2. Samlet budgetændring ved tildeling af SFO-normering til SFO erne i perioden januar til juni: Udgifter til løn kr. Udgifter til rådighedsbeløb kr. I alt kr. Det er differencen mellem den kommunale nettoudgift til henholdsvis børnehavebarn og SFO-barn der er årsag til forskellen i den mulige besparelse. Den kommunale nettoudgift til et børnehavebarn er ca kr. pr. måned. Den kommunale nettoudgift pr. SFO-barn er ca kr. pr. måned. Model 2: Store skiftedag i august måned Der vil ske en omplacering af midler fra SFO- og klubområdet til daginstitutionsområdet, da børnene vil være længere tid i daginstitution. Der vil være en merudgift for kommunen på netto kr. ved at placere store skiftedag i august.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 28 Tabel 3. Samlet budgetændring ved store skiftedag i august Udgifter til løn Udgifter til rådighedsbeløb I alt kr kr kr. Model 3: Indførelse af rullende skolestart Ved at indføre rullende skolestart vil der være budgetændringer på både daginstitutionsbudgettet, SFO-budgettet og skolebudgettet. De beregninger, Center for Økonomi og Ejendomme har foretaget, giver et forsigtigt bud på, at der ved at indføre rullende skolestart vil være en mindre udgift på det kommunale budget på kr. Denne besparelse findes ved, at der ikke længere er ekstra tildeling til SFO i forbindelse med maj og juni, og at der regnes med, at børnene er kortere tid i daginstitution. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der vil komme en udgift til ekstra personale og indretning af undervisningsmiljøer på ca. 2 millioner kroner. Tabel 4. Samlede budgetændringer ved rullende skolestart Sammenfatning Nettobesparelse på pasningsområdet kr. Ekstraudgifter på skoleområdet kr. Ekstra udgifter kr. personale/undervisningsmiljøer Nettobesparelse for kommunen kr. Samlet set vil der som et forsigtigt bud være en netto besparelse på det kommunale budget på kr. Model 4: Fastholde store skiftedag i maj måned I dag får SFO erne tildelt børnehavenormering i maj og juni måned, hvor de modtager de nye børn. Det vil være muligt at ændre i tildelingen, så SFO erne i maj og juni måned får tildelt SFO-normering som resten af året. Hvis der ændres i tildelingen til SFO erne i maj og juni måned, vil der være en mindre udgift på kommunens budget på kr. Tabel 5. Budgetændring ved SFO normering i stedet for børnehavenormering i SFO i maj og juni måned Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto SFO kr kr kr. Kommunikation/Høring Hvis Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at centret skal arbejde videre med en ny model for store skiftedag, anbefales det, at de vedlagte notater Erfaringer med store skiftedag og De økonomiske konsekvenser vedr. store skiftedag sammen med sagsfremstillingen sendes til høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser i dagtilbud og fritidsklubber, A-MED og C-MED, inden sagen genoptages i udvalget. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller,

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at store skiftedag fastholdes i maj måned med den nuværende normering. 2. at skoleindskrivningen rykkes frem, så skoleplacering er besluttet medio februar. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt. Christian Holm Donatzky (B) fremsatte følgende forslag til en 3. indstilling: at brugen af medarbejdere fra daginstitutioner fortsættes og udbygges i det omfang, det er muligt. Forslaget blev vedtaget.

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Forsøg med konfirmationsforberedelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20105 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i brev af 26. august 2015 stilet til kommunalbestyrelserne fremhævet, at intentionen i forligskredsen bag folkeskolereformen var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for de mindste elever, kl for de mellemste elever og kl for de ældste elever. Af brevet fremgår det, at kommunerne også skal sikre tid til konfirmationsforberedelse. Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringen om folkeskolereformen (lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013), at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. En række kommuner har kontaktet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og oplyst, at de har vanskeligt ved at tilrettelægge konfirmationsforberedelsen inden for den almindelige skoledag i tidsrummet kl Som følge heraf har disse kommuner efterspurgt muligheden for eksempelvis at placere konfirmationsforberedelsen i tid afsat til den understøttende undervisning. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har besluttet, at der skal åbnes op for gennemførelse af rammeforsøg med muligheden for at afkorte undervisningstiden for den understøttende undervisning med henblik på, at eleverne kan deltage i konfirmationsforberedelse i op til to timer ugentligt i løbet af 7. eller 8. klassetrin. Skolelederne anbefaler, at Helsingør Kommune deltager i rammeforsøget. Center for Dagtilbud og Skoler lægger op til beslutning, om Helsingør Kommune skal deltage i rammeforsøget. Retsgrundlag Folkeskolelovens 53, hvoraf det fremgår, at tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Konfirmationsforberedelsen i Helsingør Kommune ligger om formiddagen en dag ugentligt på 8. klassetrin. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ministeriets rammeforsøg giver mulighed for, at konfirmationsforberedelsen kan ligge i den understøttende undervisning. Det betyder, at konfirmationsforberedelsen tæller med i den samlede årlige undervisningstid for elever på 8. klassetrin. Elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen, skal deltage i understøttende undervisning i det tidsrum, hvor konfirmationsforberedelsen finder

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 31 sted. Det er den enkelte elevs forældre, der beslutter, om eleven skal deltage i konfirmationsforberedelse eller i understøttende undervisning. Når konfirmationsforberedelsen ophører i foråret, skal alle elever deltage i understøttende undervisning. På nuværende tidspunkt bliver konfirmationsforberedelsen lagt oven i elevernes årlige timetal. Det betyder, at elever på 8. klassetrin har 35 timer i skolen og op til 2 timers konfirmationsforberedelse om ugen. Forsøget løber fra indeværende skoleår frem til og med skoleåret 2018/2019. Rammeforsøget gennemføres kun, hvis minimum to kommuner ansøger. Samtlige forsøg i rammeforsøget evalueres efter skoleåret 2017/2018 (august 2018), så der i efteråret 2018 kan tages samlet stilling til resultaterne af forsøget. Økonomi/Personaleforhold Der vil muligvis være en mindre besparelse på den understøttende undervisning i den periode, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Alle skoler er forpligtet til at etablere understøttende undervisning til elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen. Antallet af elever, der deltager i konfirmationsforberedelsen, varierer fra år til år og fra skole til skole. Kommunikation/Høring Skolerne Den enkelte skole vil informere skolebestyrelsen, medarbejdere, elever og forældre, hvis kommunen deltager i rammeforsøget. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at udvalget tager stilling til, om Helsingør Kommune skal ansøge om deltagelse i rammeforsøget i skoleårene 2016/2017 og 2017/2018. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) stemte for indstillingen. Imod indstillingen stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B) og Allan Berg Mortensen (Ø). Indstillingen blev ikke godkendt. Mette Lene Jensen (V) begærede herefter sagen i Byrådet.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården søger om en udsættelse af tidsfristen for udbedring af skimmelsvamp Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17063 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 1. oktober 2014, 1. at privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, 3000 Helsingør godkendes pr. 1. november 2014 til 60 børn fordelt med årige og årige under forudsætning af a. at skimmelsvampen i bygningen er udbedret inden den 1. november b. at der i marts måned 2015 fremsendes dokumentation for, at der ikke er skimmelforekomster i de lokaler børn og personale opholder sig i. Udgiften hertil afholdes af bestyrelsen. c. at bestyrelsen stiller en driftsgaranti på kr at privatinstitutionen kan overtage inventaret for vurderingsprisen. Indstilling 1 a) og b) godkendt med den bemærkning, at udbedringen sker i henhold til gældende regler for daginstitutioner, og at den private institution Stauninggården betaler for generelle løbende udbedringer i henhold til gældende regler for daginstitutioner. Ad 1 c): Indstillingen godkendt. Ad 2: Indstillingen godkendt. Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den , 1. at privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej 71 A, Helsingør, pr. 1. maj 2015 er godkendt til 30 vuggestue- og 40 børnehavebørn. 2. at bestyrelsen stiller en driftsgaranti på yderligere kr., svarende til en forhøjelse med 10 børn. Retsgrundlag Dagtilbudslovens 19, stk. 5. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Bestyrelsen for Børnehuset Stauninggården ansøger i brev af 28. august 2015 om en

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 33 udsættelse af tidsfristen for udbedring af skimmelsvamp til 1. juni Som begrundelse anføres, at der fortsat ikke er opnået enighed om, hvorvidt det er kommunen eller DUI Leg & Virke der skal afholde udgiften til udbedring af skimmelsvampen. Endvidere anfører bestyrelsen af rapporten fra marts 2015 fastslog, at stort set alle målingsværdierne var lavere end de målte værdier i 2014, og derfor ikke udgør nogen sundhedsfare for hverken børn eller ansatte. Fra den 1. september er de øvrige vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, som kommunen og DUI Leg & Virke er nået til enighed om påbegyndt, og endnu en renoveringsopgave (skimmel) vil være for omfattende på samme tid. 1. Center for Økonomi og Ejendomme udtaler Der er udarbejdet rapporter fra forskellige firmaer, som alle oplyser, at skimmelsvamp niveauet er massivt højt bagved de indvendige konstruktioner, og at skimmelvæksten skal fjernes. Kommunens egen rapport fra juni 2014 har medtaget luftanalyser, som indikerer, at der er et acceptabelt niveau af skimmelsvampe partikler. DUI s rapport fra juni 2014 har ligeledes medtaget luftanalyser, som indikerer, at der på børnestuen ræveungerne er acceptabelt, men i bygning A ud imod vejen (personale arealer) er forhøjet. Børnehuset Stauninggården har fået udarbejdet en indeklimarapport af 7. april 2015, som indikerer en svag forekomst af skimmelsvamp, og som stadig anbefaler, at de tidligere konstaterede skimmelsvampeforekomster udbedres. Der foreligger en skønsrapport fra 15. juli 2015 som fastslår, at der er en uacceptabelt forekomst af skimmelsvamp i ejendommen, hvilket kræver udbedring. Den faglige vurdering er, at skimmelsvampen skal udbedres snarest muligt, men fristen for udbedringen kan godt forlænges til senest juni 2016, eftersom skimmelsvampen stadig er indkapslet bag vægkonstruktionen. Det påpeges, at personaleområdet i bygning A ud imod vejen er mest kritisk iht. luftmålinger, jf. DUI s rapport. Derfor anbefales det, at længerevarende ophold i disse lokaler bør minimeres så meget som muligt, indtil udbedringen er udført. Ligeledes anbefales, at rengøring af alle overflader opgraderes til et hyppigere og grundigere niveau end normen, hvilket tidligere også er blevet påpeget. Det anbefales, at der stilles krav om, at der fremsendes dokumentation for at skimmelforekomsterne i de lokaler børn og personale opholder sig i, ikke er sundskadelige. Udgiften for dokumentationen afholdes af Børnehuset Stauninggården og skal foreligge senest december Økonomi/Personaleforhold Der vil ikke være økonomi forbundet med en udsættelse til 1. juni Kommunikation/Høring Bestyrelsen for privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at fristen for udbedring af skimmelsvampen forlænges til 1. juni 2016 under forudsætning af

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 34 a. at bestyrelsen dokumenterer at skimmelforekomsterne i de lokaler børn og personale opholder sig i, ikke er sundskadelige. b. at udgiften for dokumentationen afholdes af Børnehuset Stauninggården og skal foreligge senest ved udgangen december måned Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Udpegning af medlem til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20341 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget skal udpege en politisk repræsentant til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Hillerød Kommune startede for nogle år siden Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Helsingør Kommune har været inviteret med til møder i dette forum. Det foreslås, at Børneog Uddannelsesudvalget udpeger et fast medlem, der sammen med relevante administrative chefer deltager i møder og aktiviteter omkring Strategisk Uddannelsesforum. Alle unge har krav på et liv med uddannelse og job. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland er et netværk, der skal bidrage til, at unge får de bedst mulige betingelser for at få en uddannelse. Netværket består af aktører fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og regionen. Forummet mødes 1-3 gang årligt. Formålet med netværket er at skabe kendskab til hinanden på tværs af aktører og tage initiativ til nye tværgående indsatser. Strategisk Uddannelsesforums vision er, at alle unge i Nordsjælland kommer i uddannelse og gennemfører en erhvervs- eller videregående uddannelse. Strategisk Uddannelsesforums mission er gennem samarbejde og netværk at arbejde for at styrke og forbedre alle unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. I Strategisk Uddannelsesforum arbejder unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, UU, region og kommuner sammen. 1. Målsætninger Af strategien fremgår fem målsætninger: 1. At vælge Det betyder, at Strategisk Uddannelsesforum samarbejder om at skabe rammer for at den unge kan vælge uddannelse, der passer til den enkelte. 2. At vælge om Det betyder, at Strategisk Uddannelsesforum arbejder målrettet på, at gøre frafald til omvalg. Strategisk Uddannelsesforum samarbejder om at gøre det lettere for de unge at vælge en ny uddannelse, hvis der er behov for det.

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side At få en hjælpende hånd Det betyder, at Strategisk Uddannelsesforum samarbejder om at skabe gode vilkår for de unge, der har brug for hjælp til at gennemføre en uddannelse. 4. At uddanne sig til arbejde Det betyder, at Strategisk Uddannelsesforum arbejder for at skabe en tættere kobling mellem teori og praksis og stærkere sammenhæng mellem erhverv og uddannelse. 5. At uddanne sig sammen med andre Det betyder, at Strategisk Uddannelsesforum arbejder for at skabe attraktive og tværgående ungdoms- og studiemiljøer. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke forbundet ekstra udgifter ved deltagelse i Strategisk Uddannelsesforum. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Job og Uddannelse indstiller, at der vælges en politisk repræsentant til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Christian Holm Donatzky (B) blev udpeget som politisk repræsentant.

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Resultaterne af den nationale trivselsmåling - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19462 Børne- og Uddannelsesudvalget Notat vedr. baselinemåling Indledning/Baggrund Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Der er gennemført en baseline-måling i perioden januar-marts Resultaterne er gjort tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem d. 16. september 2015, fremlægges nu til orientering for udvalget. Skolelederne har drøftet arbejdet med elevernes trivsel på et fællesmøde tirsdag den 15. september og her aftalt det videre arbejde omkring trivsel. Elevrådene vil blive inddraget i arbejdet med trivsel lokalt på skolerne. Baselinemålingen vil blive drøftet med skolelederne i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten i oktober og november. Resultaterne af dette vil fremgå af kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015. Retsgrundlag Folkeskoleloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om, at en attraktiv bosætningskommune for børnefamilierne, og kommunens børne- og ungepolitik, der lægger vægt på fællesskaber og deltagelse for alle. Sagsfremstilling Trivselsmålingen i foråret 2015 er en baseline-undersøgelse, som danner grundlag for beregning af måltal for elevernes trivsel. Der er i forbindelse med baselinemålingen udarbejdet 4 indikatorer på elevtrivsel, som er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. De 4 indikatorer er opgjort på klassetrin. Undervisningsministeriet udarbejder kun indikatorer på klassetrin. Center for Dagtilbud og Skoler vil i kvalitetsrapporten fokusere på 4 centrale temaer i forhold til klasse. De fire indikatorer er Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Indikatorerne består alle af mellem 7 og 10 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af temaet.

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 38 Samlet set viser baselinemålingen, at Helsingør Kommune ligger omkring gennemsnittet på de fire indikatorer. Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Helsingør, 2014/2015 Notat, der viser resultaterne af den første nationale trivselsmåling, er vedlagt sagen. I Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for Helsingør Kommune selv at trække oplysninger på skoleniveau. Disse skal rekvireres særskilt i ministeriet. Det forventes, at tal på skoleniveau vil være tilgængelige i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015. Rapporten bliver forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget samt Byrådet i første kvartal Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Dialog med skolerne og C-MED. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

39 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på fremtidens folkeskole - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23128 Børne- og Uddannelsesudvalget Opdateret sammenstilling af KL undersøgelse og svar fra Helsingør Kommune Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. OK 15 Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Folkeskolerne i Helsingør Kommune arbejder målrettet i forhold til børneog ungepolitikkens temaer. Sagsfremstilling 1. Boost Innovativ skole i Helsingør Projektet er trådt ind i en ny fase ved skoleårets start, idet flere af projektets spor går i gang. De første lærere starter på opkvalificering i undervisningsfag nu. Undervisningen foregår på Professionshøjskolen Metropol. I alt 65 lærere skal begynde deres opkvalificering i undervisningsfag i dette skoleår. Opkvalificeringen strækker sig over 3 eller 4 moduler af et halvt år. Den 2. september 2015 startede det første hold af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere med selvstændigt ansvar for understøttende undervisning på grundkursus. Grundkurset giver medarbejderne en grundlæggende viden om Design to Improve Life-Kompasset som metode i den læringsmålstyrede skole. Der afholdes 20 kurser a 5 dage henover skoleåret. Grundkurserne afholdes lokalt. På udvalgets møde den 3. september 2015 blev forslag til udfordringer behandlet. Sagen var til beslutning på Byrådsmødet den 21. september. 2. KL undersøgelse om kommunernes omstilling til en ny folkeskole KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i april-maj 2015 af kommunernes arbejde med at omstille folkeskolen. Der er vedlagt et notat, der sammenstiller resultaterne fra KL s undersøgelse med svarene

40 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 40 fra Helsingør Kommune. Helsingør Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige kommuners svar. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Katrine Vendelbo Dencker (O) ønsker også, at der løbende orienteres om status på inklusion.

41 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Indsatser for flygtningebørn- og unge i Center for Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19647 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Udvalgsmedlem Katrine Vendelbo Dencker (O) har bedt Center for Dagtilbud og Skoler orientere om indsatser rettet mod flygtningebørn- og unge samt uledsagede unge. Antallet af flygtningebørn- og unge i Helsingør Kommune er markant stigende. Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Helsingør Kommunes centre, der skal se på de opgaver, der relaterer sig til flygtninge, for herigennem at øge og forbedre den koordinerende indsats. I den forbindelse arbejder Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier på at beskrive de opgaver, der relaterer sig til børn og unge fra flygtningefamilier samt uledsagede unge. Opgaverne vedrører flygtningebørn- og unge samt uledsagede unge med opholdstilladelse det vil sige, at de har fået tilkendt asyl og dermed har lovligt ophold. De fleste har opholdt sig i kortere eller længere tid i et asylcenter et sted i Danmark. Enkelte er kvoteflygtninge, der er udvalgt af FN og kommer direkte fra en flygtningelejr i et andet land. Retsgrundlag Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven, Serviceloven og Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes visioner om tidlig indsats, livslang læring og familier, herunder: At borgernes sættes i stand til at tage ansvar for eget liv At aktivt medborgerskab understøttes At der er skoler og dagtilbud af høj kvalitet Samt Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år: Deltagelse for alle, herunder særlig indsatsområderne: Indsats i tide samt Faglig og social udvikling. Sagsfremstilling Indsatser i Center for Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier, der direkte er rettet mod flygtningebørn- og unge samt uledsagede unge, er beskrevet i det følgende. Indsatser på skole- og dagtilbudsområdet vedrører: Friplads til dag- og fritidstilbud Sprogstimulering på alle klassetrin Undervisning i dansk som andetsprog Supplerende dansk Indsatser på børne- og ungeområdet vedrører uledsagede flygtning, og består af opgaver som: Overlevering fra børnecenter til Helsingør Kommune. Anskaffelse af midlertidig indkvartering til den unge. Anbringelse af den unge/støtte til den unge i form af støttekontaktperson, jf. servicelovens 52. Løbende vurderinger om hvordan den unge klarer sig; trivsel og udvikling, herunder

42 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 42 lovpligtig undersøgelse jf. 50 i Lov om Social Service samt udarbejdelse af handleplaner, jf. servicelovens 140, samt lovpligtig opfølgning i sagerne. Børnesamtaler, jf. servicelovens 48. Opfølgningsmøder. Opskrivning til egen bolig. Formidling af midlertidig forældremyndighedsindehaver. Integrationsplan Støtte til overgang til voksentilværelse 1. Fuld friplads til dag- og fritidstilbud det første år Børn og unge fra flygtningefamilier får i det første år tilbud om friplads til dag- og fritidstilbud. Tilbuddet er med til at styrke flygtningebørn- og unges sproglige og sociale færdigheder, og langt de fleste flygtningefamilier tager imod dette tilbud. Såfremt flygtningefamilien tager imod tilbuddet, indkalder lederen af Sprogstøttekorpset den pågældende familie, relevante fagpersoner fra skolen/dagtilbuddet samt en tolk til et indskrivningsmøde, så snart barnet af blevet anvist til den pågældende institution/skole. 2. Sprogstimulering i daginstitution Børn i alderen 0-3 år er ikke underlagt en særlig indsats og indgår på normalvis i dagsinstitutionernes øvrige tilbud. Daginstitutioner med børn i alderen 3-6 år har mulighed for at få vejledning og rådgivning til barnets sproglige udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Antal timer et barn modtager sprogstimulering afhænger af Sprogstøttekorpsets ressourcer og vurdering af behov. For de børn, der har brug for yderligere støtte ved skolestart, har Sprogstøttekorpset mulighed for at følge barnet i 0. klasse. Pædagogerne i Sprogstøttekorpset får ofte en tæt kontakt til flygtningebørnenes familier, som medfører, at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. Ligeledes lægger dialogen med familien, håndteringen af traumatiserede børn samt øget behov for fokus på sprogstimulering en del beslag på det uddannede personale i daginstitutionerne. 3. Undervisning i dansk som andetsprog i indskolingen og på mellemtrinnet Tosprogede elever med behov for sprogstøtte skal gives undervisning i dansk som andetsprog jf. bekendtgørelse nr.690 under Folkeskoleloven. Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max 2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen varetages ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset. Sprogstøttelæren kan vælge at placere en del af undervisningstimerne i SFO ved opstart. Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen. Undervisningen i dansk som andetsprog indgår her som en del af undervisningen i klassen. Klassen har tilknyttet et lærerteam samt en lærer fra Sprogstøttekorpset. Eleverne overgår efter max 2 år til en almindelig klasse på deres distriktsskole. Sprogstøttelærerne er ligesom på dagområdet i tæt kontakt med flygtningebørnenes familier, hvilket er medvirkende til, at de ofte løser mentorlignende opgaver. 4. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Undervisning i dansk som andetsprog forløber i max 2 år. Herefter er distriktsskolerne jf. bekendtgørelse nr. 690 under Folkeskoleloven forpligtiget til at sikre supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som en dimension i den almindelige undervisning, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. I takt med at flygtningebørnene udsluses til de almindelige klasser, oplever distriktsskolerne således, at de må øge og gentænke indsatserne for undervisning i dansk som andetsprog

43 Børne- og Uddannelsesudvalget samt inklusion af flygtningebørn. Mødedato Side Undervisning i dansk som andetsprog i udskolingen de internationale ungdomsklasser I de internationale ungdomsklasser bliver unge fra flygtningefamilier og uledsagede unge i alderen år indskrevet. Elever i de internationale ungdomsklasser tilbydes 30 lektioners undervisning om ugen i op til 3 år afhængigt af deres skolemæssige baggrund fra hjemlandet. Elevernes undervises frem mod de af Udlændingestyrelsens fastsatte Danskprøver 1-3 samt folkeskolens afgangsprøve i engelsk og matematik. 6. Overgang til ungdomsuddannelse Unge flygtninge i de internationale ungdomsklasse udsluses overvejende til hhv. 10. klasseskolen Øresund og ungdomsuddannelser. Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne til en erhvervsuddannelse. Overordnet er der behov for øget fokus på vejledning af de unge efter endt uddannelse på de internationale ungdomsklasser. 7. Skolefritidsordning og Klub Børn og unge fra flygtningefamilier får i det første år tilbud om friplads til dag- og fritidstilbud. Flygtningebørn og -unge er ikke underlagt en særlig indsats. Sprogstøttelæreren kan dog ved opstart i SFO vælge at placere en del af undervisningstimerne i dansk som andetsprog i SFO. 8. Fritid Flygtningebørn- og unge under 18 år kan få deres kontingent i en forening dækket gennem et såkaldt fritidspas. Fritidspasset har til formål at integrere flygtningebørn- og unge og deres familier i almindelige fritidsaktiviteter, da dette kan styrke deres sociale netværk og evner til at forstå sociale spilleregler i det danske samfund. Der ansøges om fritidspas ved SSPK. 9. Ungdomsskolen Unge flygtninge og uledsagede unge i de internationale ungdomsklasser deltager i varierende grad i Ungdomsskolens aktiviteter. Ungdomsskolen oplever dog, at der er stor risiko for, at de unge flygtninge og uledsagede unge lukker sig om sig selv, hvis ikke de unge får støtte til at skabe sig et netværk og fritidsliv. 10. Uledsagede unge Familierådgivningen varetager en lang række opgaver i forbindelse med de uledsagede unge, herunder børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens 50, etablering af foranstaltninger i form af anbringelse og kontaktperson. Jf. servicelovens 52, løbende vurderinger af den unges trivsel og udvikling, børnesamtaler jf. servicelovens 48, udarbejdelse af handleplan, jf. servicelovens 140opfølgningsmøder, opskrivning til egen bolig, formidling af midlertidig forældremyndighedsindehaver m.m. Flere indsatser er nærmere beskrevet nedenfor Støttekontaktpersoner Alle uledsagede unge får tilknyttet en støttekontaktperson. Omfanget vurderes ud fra individuelt skøn. Det er ofte i et leje på ca timer ugentligt. Støttekontaktpersonen skal have pædagogisk baggrund for at yde støtten og skal tale den unges modersmål. Støttekontaktpersonerne har blandt andet til opgave at støtte de unge i deres hverdag, herunder med praktiske gøremål, at støtte op om integration i lokalsamfundet, støtte til at følge skole, hjælpe de unge til et aktivt fritids- og ungdomsliv og hvad de unge i øvrigt har

44 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 44 brug for i deres særskilte handleplaner, for at kunne trives og udvikle sig Handleplan Familierådgivningen udarbejder handleplan jf. serviceloven 140, der beskriver de iværksatte foranstaltninger, og hvilke mål, der er sat for at sikre den unge trivsel og udvikling. Det kan fx være de mål, som en kontaktperson skal arbejde med den unge med Integrationsplan Uledsagede unge tilbydes en integrationsplan, der er et koordineringsværktøj, der kan sikre, at de involverede forvaltningsområder koordinerer indsatser og aktiviteter Overgang til voksentilværelse Familierådgivningen har mulighed for at beholde sagsbehandlingen og fortsætte de etablerede foranstaltninger, i form af fx anbringelse og kontaktperson, efter den unges fyldte 18. år, jf. servicelovens 76. Dette kaldes for efterværn. Efterværn kan bevilges den unge, når det sikrer en mere glidende overgang til voksentilværelsen. Her lægges der særligt vægt på, om den støtte, der kan ydes fra Familierådgivningen i højere og bedre grad kan støtte den unge til uddannelse, bolig og beskæftigelse, end med den støtte, der kan ydes fra voksenområdet, herunder fra JU. I samarbejde mellem Familierådgivningen og JU skal der, senest 6 mdr. før den unge fylder 18 år, etableres samarbejde med henblik på en vurdering af, hvor den unge kan få den bedste støtte i forhold til et selvstændigt voksenliv. Økonomi/Personaleforhold Der arbejdes på at gentænke og reorganisere arbejdet med flygtninge i kommunen. I den forbindelse ses der på fordelingen af midler til flygtningeopgaven. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til yderligere kommunikation eller høring på nuværende tidspunkt. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

45 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Hærværk - skoler og daginstitutioner - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20294 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Udvalgsmedlemmerne Christian Holm Donatzky (B) og Katrine Vendelbo Dencker(O) har bedt Center for Dagtilbud og Skoler orientere om omfanget af hærværk på kommunens skoler og daginstitutioner. Center for Dagtilbud og Skoler orienterer mundtligt om sagen på mødet. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

46 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Tildelingsmodel Dagtilbud Dagtilbud og Skoler/ Økonomi og Ejendomme 9. november Lukkedage dagtilbud Dagtilbud og Skoler 9. november Styrelsesvedtægt Skoler Dagtilbud og Skoler 9. november Skoledagens længde (hyrdebrev) Dagtilbud og Skoler 9. november Sygefravær i dagtilbud og skoler Dagtilbud og Skoler 9. november Rusmiddelhandleplan - orientering Særlig Social Indsats 9. november Status på 70 %-andel pædagoger samt socioøkonomisk tildeling i dagtilbud Dagtilbud og Skoler 9. november Læseresultater Dagtilbud og Skoler 9. november Orientering om budget Økonomi og Ejendomme 9. november NY HH-Kultursamarbejdet orientering Kultur, Idræt og Byudvikling 9. november NY Status på inklusion - orientering Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier Løbende NY Orientering om sager på Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesområdet) Børn, Unge og Familier Løbende Status på Fremtidens Folkeskole orientering (sag 14/23128) Dagtilbud og Skoler Hvert møde

47 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Opfølgning på budget Børn, Unge og Familier - genoptagelse af sag Børn, Unge og Familier Ikke fastsat Anvendelse af ekstra midler afsat i budget 2015 på dagtilbudsområdet orientering Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat NY Forslag til finansiering af Månerne (gruppen for sårbare børn under børnehuset Abildvænget) Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Klassestørrelse genoptagelse af sag efter budgetforhandlinger Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Evaluering af skolestruktur: Scenarier for skoletilbud Tikøb samt Hellebæk/Hornbæk Dagtilbud og skoler Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Nye sager Forslag til finansiering af Månerne (gruppen for sårbare børn under Børnehuset Abildvænget) HH-Kultursamarbejdet orientering Løbende orientering om status på inklusion Løbende orientering om sager på Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesområdet)

48 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Besøg på skoler i Helsingborg Der orienteres på mødet om Børne- og Uddannelsesudvalgets besøg på skoler i Helsingborg den 11. november. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Besøg på skoler i Helsingborg Program fremsendes, så snart det ligger klar fra Helsingborg. Temadrøftelser om fritidstilbud Der afholdes temamøde om fritidstilbud den 6. januar kl Mødet indkaldes i outlook. Udvalgets studietur til Island den oktober Foreløbigt program for studieturen blev udleveret på mødet. Udvalget modtager endeligt program inkl. rejsemappe inden afrejsen. KL s Børn & Unge Topmøde 2016 Der blev informeret om topmødet, som foregår den januar i Aalborg. Udvalget inviteres via outlook. Udvalgsmødet den 3. december Grundet folkeafstemning flyttes mødet til anden dato.

49 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Katrine Vendelbo Dencker (O) ønsker følgende punkter behandlet på kommende møder i Børne-og Uddannelsesudvalget: Løbende orientering om status på inklusion Løbende orientering om sager på Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesområdet)

50 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 50 Bilagsliste 2. Generel it-sikkerhed og digital dannelse i forhold til daginstitutioner, skoler og bibliotekers it-udstyr 1. IT-sikkerhedspolitikken af pdf (240878/15) 3. Budgetrevision pr for Børne- og Uddannelsesudvalget 1. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Budgetområde 515.pdf (240792/15) 2. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 512.pdf (240729/15) 3. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 517.pdf (240733/15) 4. Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Status på 10 Visionsmål, primo 2015 (239766/15) 5. Placering af store skiftedag Erfaringer med store skiftedag - FINAL (226221/15) Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vedr. store skiftedag - FINAL (226234/15) Notat med opsamling af evalueringer fra maj juni 2015 i skolerne.docx (238488/15) 9. Resultaterne af den nationale trivselsmåling - orientering 1. Notat vedr. baselinemåling (237795/15) 10. Status på fremtidens folkeskole - orientering 1. Opdateret sammenstilling af KL undersøgelse og svar fra Helsingør Kommune (242444/15)

51 Bilag: 2.1. IT-sikkerhedspolitikken af pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Helsingør Kommune It-sikkerhedspolitik Politik Virksomhedens overordnede informationssikkerhedspolitik

53 It-sikkerhedspolitik - Helsingør Kommune Indholdsfortegnelse Politik 2 Overordnet informationssikkerhedspolitik 2 Indledning 2 Mål 2 Vores holdninger og principper 2 Rammer og gyldighed 3 Opfølgning 3 Godkendelse 3 SecureAware 4.4.4

54 It-sikkerhedspolitik - Helsingør Kommune Politik Overordnet informationssikkerhedspolitik Velkommen til it-sikkerhedspolitikken i Helsingør Kommune. Indledning Dette dokument beskriver Helsingør Kommunes it-sikkerhedspolitik og skaber, sammen med en løbende risikovurdering, grundlaget for sikker anvendelse af informationsteknologi i Helsingør Kommune. Denne it-sikkerhedspolitik skaber rammerne for en operationel it-sikkerhedspolitik, der udmøntes i etableringen af fastsatte regler og procedurer for Helsingør Kommunes it-sikkerhedshåndtering. Dermed etableres et grundlag for det daglige arbejde med it-sikkerhed inden for Helsingør Kommunes virke. Ansvarsplacering, retningslinier, procedurer, risikovurdering, og beredskabsplaner er således emner, der reguleres under denne politik. Mål Helsingør Kommune gennemfører alle nødvendige aktiviteter for at sikre: Tilgængelighed: At opnå en høj tilgængelighed med høje oppetider og minimeret risiko for nedbrud. Integritet: At opnå en pålidelig og korrekt funktion af informationssystemerne med minimeret risiko for ukorrekt datagrundlag, f.eks. som følge af menneskelige og systemmæssige fejl eller udefrakommende hændelser. Fortrolighed: At etablere mulighed for fortrolig behandling, transmission og opbevaring af data, hvor kun autoriserede og autentificerede brugere har adgang. Det er Helsingør Kommunes mål at opretholde et it-sikkerhedsniveau, der som minimum er på samme niveau som sammenlignelige offentlige myndigheder. Helsingør Kommune har et it-sikkerhedssystem (ISMS) i overensstemmelse med standarden DS484:2005 på alle områder hvor kommunens risikovurdering retfærdiggør overensstemmelse og tilhørende sikkerhedsinvesteringer. Målsætningen om et højt it-sikkerhedsniveau afvejes med ønsket om en hensigtsmæssig og brugervenlig anvendelse af it. Vores holdninger og principper It-sikkerhed i Helsingør Kommune implementeres efter følgende overordnede holdninger: Helsingør Kommunes virke afhænger af håndteringen af informationer i elektronisk form, og derfor behandles it-sikkerhed som sidestillet med forretningssikkerhed. Helsingør Kommunes troværdighed overfor omverdenen, herunder samarbejdspartnere og borgere. Helsingør Kommune prioriterer implementeringen af velafprøvede informationsteknologiske løsninger over forsøgsvis anvendelse af nyeste teknologi. Helsingør Kommune vedligeholder, understøtter og fastholder vidensniveauet hos alle medarbejderne for at understøtte sikker behandling af informationer i Helsingør Kommunes it- SecureAware Side 2 af 3

55 It-sikkerhedspolitik - Helsingør Kommune systemer. Såfremt eksterne parter berøres af sikkerhedshændelser hos Helsingør Kommune, vil Helsingør Kommune kommunikere ærligt og troværdigt over for berørte parter. Rammer og gyldighed It-sikkerhedspolitikken gælder for alle ansatte, byrådsmedlemmer og samarbejdspartnere. Itsikkerhedspolitikken gælder også al anvendelse af it-systemer i Helsingør Kommune. It-sikkerhedspolitikken for Helsingør Kommune er baseret på: en risikovurdering, der sætter rammerne for fastlæggelsen af Helsingør Kommunes itsikkerhedspolitik, efterlevelse af den anerkendte standard ISO/IEC / BS7799:2002 / DS484-1, DS484-2 inden for de områder, der vurderes som værende relevante for Helsingør Kommune, alle relevante regler, lovkrav, retningslinier, vejledninger inden for Helsingør Kommunes virkeområde, persondatalovgivningen / markedsføringsloven / finanstilsynets vejledning / statens krav / arbejdsmarkedsaftaler, almindeligt accepterede metoder og procedurer for it-sikkerhed Opfølgning Helsingør Kommune måler, vurderer og følger op på it-sikkerhedsområdet på følgende måde: Løbende entydig registrering og opfølgning på hændelser inden for it-sikkerhedsområdet. Løbende registrering af alle tiltag inden for it-sikkerhedsområdet. Opfølgning på vidensniveau inden for it-sikkerhedsområdet i Helsingør Kommune. Gennemførelse af uafhængige tredjepartsrevisioner og evalueringer af it-sikkerheden. Godkendelse Denne politik er vedtaget af Økonomiudvalget i Helsingør Kommune den 8. marts SecureAware Side 3 af 3

56 Bilag: 3.1. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler Budgetområde 515.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Børnehuset Abildvænget I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: Midlerne ønskes frigivet til dækning af lønudgifter til det ekstra Månetilbud for særligt sårbare børn, som blev oprettet pr Efter aftale skulle udgifterne i 2015 dækkes af de indefrosne midler

58 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Udvalg: Børne og Uddannelsesudvalget Budgetområde: 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Totalramme: Børnehuset Blæksprutten I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: Vi brug for pengene til at: 1) Udbygge vores IT-pakke 2)Regulerbare stole til personalet 3)Og - ikke mindst har vi foreløbig bekostet tiltag vedr. personalet - grundet den organisatoriske sammenlægning med Mælkebøtten. Det har vi - og det kommer vi til at gøre året ud, da Mælkebøtten allerede nu har et overforbrug på øvrige udgifter. Med venlig hilsen Teena Engeline Larsen leder

59 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver HS KLUB I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Afd. Abildtræet Afd.Krudtuglen Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: I HS Klub, søges der om frigivelser af indefrosset midler kr ud på baggrund at fra de forskellige afdelingers behov for inviseringer og indkøb: Indkøb af 12 stk skolecomputere: kr. Indkøb til musikcomtainer: kr. Udelegetøj, løbehjul m.v.: kr. Bålhytte: kr. Midler til personaleudvikling i forbindelse med samling af klubberne, herunder konsulentbistand: kr. Vedligeholdelse af minibus: kr. Betaling af ingeniør bistand på byggesag i Krudtuglen:? kr. Vikardækninger på skolen: kr.

60 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Børnehaven Nyrup I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: Vuggestuen Nyrup har i en del år haft modtagerkøkken. Vi har modtaget mad fra forskellige køkkener og har nu mange gange oplevet at vores samarbejdspartnerer opsiger vores aftaler,da det ikke er rentabelt for dem. Vi har derfor gentagne gang kun kunne servere kold mad for børnene og vores forældre efterspørger naturligvis varme måltider. Jeg har indhentet tilbud på produktionskøkken og sikret at vi med denne løsning også fremover kan lave mad til en stor gruppe børn i egen institution. Derudover har Tikøb børnehus har vist interesse for at købe mad her fra, til deres vuggestue. Køkken total enterprice : kr. inventar: Køkkenmaskiner, servise,køkkenredskaber : kr ialt : kr

61 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Børnehuset Snerlen I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: DGI/ Ommøbler dele af huset - bla. borde væk fra gulv som erstattes med vægophængte border hvor det kan lade sig øre. Øko/ Sikkerhedsplankeværk med stor låge mod trafikert vej. Øko/ Kapatitstilpasning Øko/ Pædagogisk arbejdslørdag/ Emne trivsel på arbejdspladsen - sygdom nedsættelse. Øko/ 6000 DGI Tøj - Jakker til persnalet med tryk samt trafikveste til børn /Øko

62 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Søbæk I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: Anskaffelser til DGI institution, eks. madrasser - ribber - cykler - tarzanbane på legeplads m.m kr. i udgift til særlige ydelser i forbindelse med åbning på grundlovsdag. Vikarudgifter i forbindelse med uddanelse til DGI institution.

63 Udvalg: Budgetområde: Totalramme: Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Børne og Uddannelsesudvalget 515 Dagtilbud og specialbørnehaver Børnehuset Troldehøj I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: Vi ønsker at få frigivet hele beløbet som er indefrosset fra 2012, da Troldehøj har et underskud på baggrund af manglende børn fra maj til september Vi har derudover skulle modtage en studerende fra UCC den 1. august, som skal have løn, ca , det er samlet årsagen til vores nuværende underskud (14/9-15). Derudover har vi et stort bål hus som vi dog ikke kan benytte, da tagkonstruktionen er lavet forkert. Børn og personale kan ikke holde ud at sidde inde i det, da røgen ikke kan slippe ordenligt ud. Desuden er flere af brædderne rådnet, så vi har med sagkyndig bistand vurderet at det ikke kan betale sig at reparere det. Vi har et ønske om, at få et nyt bål hus da Troldehøj er en institution, hvor vi lægger stor vægt på udelivet og hvor vi tilbringer mange timer ude hver dag året rundt. Derudover har vi et ønske om at få et udekøkken. Et nyt bålhus samt udekøkken koster ca. kr ,- Vores legehuse og sandkasser trænger til renovering, vi har i foråret fjernet et legehus af sikkerhedsmæssige årsager og endnu et må fjernes snarest, da flere brædder er rådne. Dette vil ca. koste kr ,-

64 Bilag: 3.2. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 512.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Bilag 4 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 512 Forebyggelse Totalramme: Sundhedsplejen I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Midlerne ønskes frigivet til dækning af den lovpligtige ydelse til ergoterapi til børn og unge med handicaps. Budgettet til ergoterapi svarer ikke til det reelle forbrug. I 2014 blev der forbrugt kr. til ergoterapi på ekstern klinik og i budgettet havde vi kr. til formålet, det gav et underskud på kr. De resterende midler skal bruges til kompetenceudvikling, hvor vi har planlagt et tværfagligt uddannelsesforløb med temaet: Mentalisering i arbejdet med gravide og udsatte forældre og spædbørn som skal forløbe i slutningen af december og ind i det nye år.

66 Bilag: 3.3. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler budgetområde 517.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Bilag 4 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 517 Udsatte Børn Totalramme: Helsingør Lokalcenter Søjlerne I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: I forbindelse med omlægning af dagsøjlen og døgnsøjlen til Familieværftet. Er der igangsat et større effektiviserings og effekt målingsprojekt, der skal nedbringe antallet af døgnpladser og fagligt opgradere alle indsatserne. Og udvikle kortids indsatser og inddragelse af netværk. Denne proces involvere alle medarbejdere i temadage og udviklings grupper. Den endelige organisering vil yderligere kræve ændringer af den fysiske indretning.

68 Bilag: 4.1. Status på 10 Visionsmål, primo 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 27. maj 2015 Center for Økonomi og Ejendomme Mdv11 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål Primo 2015 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Ejendomme. Resultatet er klar 1. april. Ultimo januar og primo februar indhenter Center for Økonomi og Ejendomme tal fra de øvrige centre. Herefter følger en proces med forædling af tallene, så de er i overensstemmelse med det format, der bruges i statussen, i samarbejde med centrene. Nogle centre har også brug for sparring omkring, hvordan man kan måle omfanget og resultatet af den tidlige og forebyggende indsats. Data vedrørende beskæftigelse er desværre forsinket hos Danmarks Statistik, hvorfor tal vedr. antallet af familier (mål 5) og antallet af beskæftigede i turismerelaterede erhverv (mål 7) ikke indgår i denne status. Tallene forventes klar ultimo maj 2015, hvor de vil blive eftersendt og statussen opdateret. Mål 1: Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en ekstern spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens egne borgere. Her bliver de spurgt til deres opfattelse af Helsingør Kommune som bosætningskommune. På en skala fra 0 til 100 fordeler svarene sig således: Medio 2011 Medio 2013 Primo 2015 Score Score Score "Det er et godt sted at bo" (egne borgere) "Kommunen har et godt omdømme" (egne borgere) Svarene viser, at der er sket en fortsat stigning i borgernes opfattelse af Helsingør Kommune som et godt sted at bo og af kommunens omdømme. Generelt er de ældre lidt mere positive end de yngre, men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk signifikant. 1

70 Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en omdømmeanalyse i form af en ekstern spørgeskemaundersøgelse samt en effekt- og evalueringsmåling af kommunens kulturtiltag. I denne undersøgelse bliver borgere i resten af Region Hovedstaden spurgt til deres opfattelse af Helsingør Kommune som bosætningskommune. I forhold til spørgsmålene om Helsingør Kommune som et godt sted at bo fordeler svarene sig således: Region Hovedstaden København Region Hovedstaden København Borgere i Hvordan oplever du, helt overordnet, Helsingør Kommune som et sted at bo og leve? Andel som svarede "Meget attraktivt" eller "Attraktivt" 45,1 47,0 46,9 39,5 Hvis du skulle flytte, vil du så overveje at flytte til Helsingør? Andel som svarede "Ja helt sikkert" eller "Ja, det er en mulighed" 9,5 10,8 9,3 8,9 Generelt er svarene uændret, siden sidst undersøgelsen blev gennemført. Umiddelbart viser svarene et fald blandt borgerne i København, men da antallet af besvarelser i denne gruppe er relativt lavt (ca. 100), er usikkerheden på tallene for stor til, at faldet er statistisk signifikant. Det vil sige, at faldet blot kan være et udtryk for en tilfældig variation. Mål 2: 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunen Medio 2012 svarede 34 % af de adspurgte, at de var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet. Medio 2013 var denne andel steget til 39 %. Helsingør Kommunes interne måling af erhvervsklimaet i kommunen gennemføres ikke længere, og der er derfor ikke nye tal for Der er derfor behov for, at der vedtages et nyt mål. 2

71 Mål 3: Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder En del af kommunens centre samarbejder med grupper af frivillige. Udviklingen i antallet af frivillige kan ses i denne tabel: Center Område Frivillige Primo 2013 Frivillige Primo 2014 Frivillige Primo 2015 Kultur, Idræt og Byudvikling Biblioteket Kulturværftet og Toldkammeret Kulturhuset Bølgen Museer Agenda Medborgerskab Idræt og Fritid Sundhed og Omsorg Plejehjemmene Hamlet Sundhed Særlig Social Indsats Børn, Unge og Familier Borgerservice, It og Digitalisering Dagtilbud og Skoler Skolerne Helsingør Kommune i alt Antallet af frivillige er altså steget med 438 fra 2013 til 2015, hvilket svarer til 73 %. En tredjedel af stigningen stammer fra Center for Særlig Social Indsats, der i løbet af 2014 er begyndt at engagere borgere fra SSI s tilbud som frivillige og også er begyndt at bruge frivillige udefra. En anden tredjedel stammer fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, hvor især Museerne og Idræt og Fritid (Kronborgstafetten) oplevede en stigning i antallet af frivillige. 25 % af stigningen kommer fra skoleområdet under Center for Dagtilbud og Skoelr. 3

72 Mål 4: År for år et stigende antal partnerskaber mellem kommunen og virksomheder En del af kommunens centre har indgået aftaler om partnerskaber med eksterne. Partnerskaber defineres som et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og én eller flere eksterne parter om i fællesskab at styrke og udvikle områder inden for et fælles interessefelt. Der er fokus på partnerskaber, hvor Helsingør Kommune arbejder sammen med eksterne virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller foreninger om et fælles mål og opnår resultater, som den enkelte ikke alene vil kunne opnå. Partnerskabet bringer aktører og interessenter sammen for i fællesskab at synliggøre potentialer og styrke ressourcerne til at løse konkrete udfordringer eller udvikle nye løsninger, produkter og services. Som det kan ses i tabellen nedenfor, er der en stigning i antallet af partnerskaber mellem kommunen og eksterne: Center Kultur, Idræt og Byudvikling Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Børn, Unge og Familier Borgerservice, It og Digitalisering Erhverv, Politik og Organisation Job og Uddannelse Dagtilbud og Skoler Teknik, Miljø og Klima Økonomi og Ejendomme I alt 84* Center for Kultur, Idræt og Byudvikling står stadig for langt størstedelen af partnerskaberne, men Center for Særlig Social Indsats og Center for Børn, Unge og Familier er for alvor kommet i gang med indsatsen på området. 4

73 Fra 2014 og frem kan partnerskaberne deles op på forskellige typer. Partnerskaber med: Virksomheder Sportsklubber/ boligorganisationer 9 16 Kommuner/regioner/stat/styrelser/ EU/uddannelsesinstitutioner Offentlige initiativer (f.eks. Væksthuset) selskaber og andre kommunale fællesskaber 1 0 Private om praktikpladser 0 0 Interesseorganisationer Øvrige I alt 84* *I 2013 var det antallet af partnerskaber, som blev opgjort. Fra 2014 og frem opgøres antallet af partnere. Partnere der indgår i flere partnerskaber med kommunen, tælles kun med én gang. Mål 5: 800 nye familier til kommunen På Koncernledelsens møde d. 24. november 2014 blev det besluttet at ændre definitionen af en familie fra en parfamilie eller enlig med mindst ét barn til et par, hvoraf som minimum den ene er i aldersgruppen år, og hvor begge er i beskæftigelse på opgørelsestidspunktet. I den ændrede definition er der intet krav om, at parret skal have børn. Denne nye definition betyder, at der fremover vil være 1 års forsinkelse på opgørelserne, pga. Danmarks Statistiks længere leveringstid på beskæftigelsesdata. Som det ses af tabellen nedenfor, er der sket et fald i antallet af par siden Pr. 1. januar var der ifølge Danmarks Statistik følgende antal familier bosat i Helsingør Kommune: 1. januar januar januar 2014 Ændring siden 2012 Par uden børn Par med børn I alt *For børn af fraskilte forældre gælder det, at de tæller med i den kommune og derved familie, hvor de har folkeregisteradresse. 5

74 Mål 6: årlige museumsbesøg samt hotelovernatninger Antallet af museumsbesøg på museumsbesøg i Helsingør Kommune : Besøgende 2012 Besøgende 2013 Besøgende 2014 Ændring siden 2012 Helsingør Kommunes Museer Heraf Helsingør Bymuseum Værftsmuseet Flynderupgård museet* Skibsklarergaarden Kronborg Slot Handels- og Søfartsmuseet/ M/S Museet for Søfart Øresundsakvariet Danmarks Tekniske Museum Antal museumsbesøg * Frilandskulturcentret er langt ind under Flynderupgård museet fra Antallet af årlige museumsbesøg er steget med besøg fra 2012 til 2014, hvilket svarer til 31 %. Stigningen er primært drevet af M/S Museet for Søfart, som åbnede 1. oktober 2013, og som har tiltrukket mange besøgende. Målet om årlige museumsbesøg er altså nået, og der er grundlag for en revurdering af målet fra 2016 og frem. Antallet af overnatninger på hoteller (foretaget af en samlet gruppe forretningsrejsende) i Helsingør Kommune fås fra Wonderful Copenhagen Antal overnatninger Tallene for 2012 og 2013 afviger en smule fra tidligere års status på visionsmålene, hvilket skyldes en anden periodisering af besøgene. Målet på overnatninger var baseret på en optælling af antal overnatninger i 2010, hvor der var ca overnatninger. Målet er altså nået, og der er grundlag for en revurdering af målet fra 2016 og frem. 6

75 Mål 7: Skabe minimum 350 nye ordinære arbejdspladser i turismerelaterede erhverv Opgørelsesmetoden for antallet af beskæftigede i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune er ændret siden sidste års status på visionsmålene for at sikre overensstemmelse mellem statussen og det oplæg, som ligger til grund for kommunens turismestrategi. Tallene for 2011 og 2012 følger den reviderede definition, dvs. der er fuld sammenlignelighed mellem årene. Ultimo november 2011 Ultimo november 2012 Ultimo november 2013 Ændring siden 2011 Branche G: Handel Branche I: Hoteller og Restauranter I alt Der er altså skabt knapt 200 ud af 350 arbejdspladser i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune. 7

76 Mål 8: Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed Danmarks Statistik anvender en skala fra 10 til 70 til at klassificere befolkningens højeste gennemførte uddannelse, hvor 10 er grundskole og 70 er en forskeruddannelse jf. boksen nedenfor. På denne skala var det gennemsnitlige uddannelsesniveau: 1. januar januar januar 2014 Pct. stigning siden 2012 Helsingør Kommune 31,30 31,43 31,61 1,00 % Nordsjælland 33,53 33,68 33,84 0,90 % Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune ligger fortsat under niveauet i Nordsjælland som helhed, men niveauet i Helsingør er halet en anelse ind på niveauet i Nordsjælland som helhed. Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune ligger altså et sted mellem 25 erhvervsgymnasiale uddannelser og 35 erhvervsuddannelser. "Nordsjælland" er her defineret som kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, dvs. kommunerne, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Danmarks Statistiks skala for uddannelsesniveau: 10 GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 70 FORSKERUDDANNELSER 8

77 Mål 9: 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en ekstern spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens egne borgere, hvor de bl.a. bliver spurgt om adgangen til, tilfredsheden med og deres anvendelse af kommunens muligheder. I 2011, 2013 og 2015 fordelte svarene fra kommunens egne borgere sig således: Score Score Score "Der er mange gode kulturtilbud "Der er attraktivt byliv i kommunen "Der er gode naturområder/rekreative områder" 87 Ikke målt 94 "Vi har et livligt foreningsliv" 66 Ikke målt 74 Svarene viser, at der er sket en fortsat stigning i borgernes opfattelse af kommunen som et levende sted. Generelt er de ældre lidt mere positive end de yngre, men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk signifikant. Mål 10: Stigende investeringer i forebyggende/tidligere indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne (målt i opfølgende evalueringer) Center for Sundhed og Omsorg Mål 10.1: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 250 nye brugere skal deltage i projektet Den aktiverende hjemmepleje, og at disse efterfølgende får reduceret deres visiterede tid med 10 %. I 2013 deltog 200 brugere i projektet. I 2014 var dette tal steget til 222 brugere. Umiddelbart efter ophør af forløbet var 52 af de 222 borgere blevet helt selvhjulpne og yderligere 119 borgere havde fået reduceret deres visiterede tid med 33 % i gennemsnit. 9

78 Mål 10.2: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 60 % gennemfører et nyudviklet livstilskursus for familier. Målet med kurset er, at familierne oplever bl.a. øget fysisk aktivitet for familien som helhed, mere energi i hverdagen, øget samvær med børnene omkring bevægelse og natur, større viden om sund livsstil, større handlekraft til at omsætte viden til hverdagen og bedre selvvurderet helbred. 1. kursusstart var august 2013, og 50 % af deltagerne gennemførte kurset, hvilket knapt opfylder målet. De efterfølgende kurser, der er startet i hhv. marts og november 2014, er endnu ikke afsluttet. Mål 10.3: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at Men s Health Week gennemføres med succes. Kampagneugen Men s Health Week 2014 blev gennemført i samarbejde med 3 patientforeninger og Frivilligcenter Helsingør. Målet var at gennemføre 4 aktiviteter med sundhedstjek. Sundhedstjekkene handlede om måling af blodtryk, blodsukker og kulilte. Tre aktiviteter foregik på virksomheder og én aktivitet i Toldkammeret. Målgruppen var kortuddannede enlige mænd i alderen år. Status er, at alle aktiviteter er gennemført, og ca. 100 mænd i målgruppen deltog. Målet er således opnået. Mål 10.4: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle angst og depression udvikles og opfylder følgende succeskriterier: at der uddannes instruktører at der gennemføres minimum ét kursus inkl. kontrolgruppe inden udgangen af 2013 at der undgås frafald på kurset at deltagerne vurderer dem bedre i stand til at tackle hverdagen og deres symptomer på angst og/eller depression stor deltagertilfredshed Status ultimo 2014 er: 6 frivillige instruktører er blevet uddannet i at afholde angst og depressionskurser. Dvs. målet er nået. I 2013 blev der afholdt et kursus i angst og depression inkl. en kontrolgruppe. Dvs. målet er nået. Der er i 2014 afholdt 3 angst og depressionskurser i samarbejde med Fredensborg Kommune. 10

79 Frafald forebygges ved, at kursisterne kontaktes efter første kursusgang, og ved at der afholdes en forsamtale inden kursusstart, hvor det afklares sammen med borgeren, om et angst og depressionskursus er det rette tilbud for borgeren. Derudover sendes et evalueringsskema til alle deltagere - ét der er udformet til borgere, der har deltaget på færre end 3 moduler, og ét skema udformet til borgere der har deltaget på 4 eller flere moduler. Frafaldsprocenten på kurset er 21 %. Jf. Komiteen for Sundhedsoplysning er frafaldet lavest på Lær at tackle angst og depression ift. andre Lær at tackle -kurser (Kroniske smerter, kronisk sygdom). Fra 2015 vil Komiteen for Sundhedsoplysning levere rapporter, hvor der kan dannes et overblik over, hvordan deltagerne vurderer sig i bedre stand til at tackle hverdagen og deres symptomer på angst og/eller depression samt deltagertilfredshed. Dvs. den mere effektmæssige evaluering af kurserne er endnu ikke gennemført. Mål 10.5: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle job og sygdom udvikles. Center for Sundhed og Omsorg er i et samarbejde med Fredensborg Kommune og Center for Job og Uddannelse Helsingør gået i gang med at iværksætte Lær at tackle job og sygdom. Det første kursus vil blive afholdt i starten af 2015, inkl. kontrolgruppe. Det vil sige, at målet om at udvikle uddannelsen er opnået. 1. kursus begyndte i februar Der er uddannet to instruktører i Job og sygdom i august Fra august 2013-april 2014 er der foretaget en pilotafprøvning af Lær at tackle job og sygdom. COWI har foretaget en procesevaluering af pilotafprøvningen. Mål 10.6: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at udvikle en række forløbsprogrammer for kronisk sygdom, med følgende succeskriterier: At gennemføre 130 patientforløb indenfor diagnoserne Type-2-diabetes, KOL, Hjertekar-sygdomme og Kræft i 2014 At gennemføre 36 patientforløb for borgere med en kræftdiagnose i 2014 At etablere en åben KOL-rådgivning i Sundhedshuset i Murergade At understøtte og fastholde livsstilsændringer hos borgere med kronisk sygdom At udvikle og pilotteste Region Hovedstadens forløbsprogram for lænd-ryg-lidelser Status på forløbsprogrammerne er: Målet om at gennemføre 130 patientforløb indenfor Type-2-diabetes, KOL, Hjerte-karsygdomme og Kræft i 2014 er opnået. Målet om at gennemføre 36 patientforløb for borgere med en kræftdiagnose i 2014 er delvist opnået med 20 kræftrehabiliteringsforløb i Der har ikke været det tilstrækkelige antal 11

80 lægehenvisninger til at opfylde målet. Der er igangsat en række informationstiltag over for almen praksis og hospitaler med det resultat, at der nu er venteliste til det kommende kræftrehabiliteringsforløb, der starter i begyndelsen af Målet om at etablere en åben KOL-rådgivning er delvist opfyldt. Den 26. februar 2014 blev der etableret en tværsektoriel Åben KOL-rådgivning i Sundhedshuset, Muregade. Rådgivningen var bemandet med fagpersonale fra Helsingør Kommune og Nordsjællands Hospital. Styregruppen for fælles sundhedshus i Helsingør besluttede på møde i juli 2014 at lukke Rådgivningen. Baggrunden for beslutningen var en midtvejsevaluering, der viste, at fremmødet havde været meget varierende og ikke modsvarede de indsatte ressourcer. Målet om at understøtte og fastholde livsstilsændringer hos borgere med kronisk sygdom er delvist opfyldt. Størsteparten af borgerne med kronisk sygdom, der gennemfører et 12 ugers rehabiliteringsforløb, opnår et øget fysisk funktionsniveau samt en ændret livsstil. For at fastholde borgerens resultater efter forløbets afslutning er der igangsat en række initiativer i samarbejde med lokale foreninger og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Fodboldfitness, floorball, KOL-netværk, klippekort til opfølgende træning, instruktion om selvtræning m.m. Der er planlagt afholdt et møde i begyndelsen af 2015 med relevante samarbejdspartnere (lokale foreninger) og relevante centre med henblik på en yderligere styrkelse af fastholdelsesinitiativer over for borgere med kronisk sygdom. Målet om at udvikle og pilotteste forløbsprogram for lænde-ryg-lidelser er delvist opfyldt. Udviklingen af den kommunale del af forløbsprogrammet er igangsat i samarbejde med almen praksis og hospital. Det færdige koncept var klar til pilotafprøvning 1. april Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Mål 10.7: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål at give borgerne et overblik over løbestier, legepladser m.v. i kommunen. Oversigten indgår i Friluftsguiden, som laves i samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Friluftsguiden blev publiceret i

81 Center for Særlig Social Indsats Mål 10.8: Helsingung, som er et tilbud om Rusmiddelvejledning for unge under 25 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med tilbuddet er at: Helsingung øger antallet af unge og forældre, som modtager rådgivning og behandling Andelen af unge, som reducerer eller stopper deres forbrug af alkohol/stoffer efter endt behandling, øges. Andelen af forældre, som føler sig hørt, forstået og hjulpet af rådgivningen, øges mål 2020 mål Unge, der har fået rådgivning/behandling Unge, som har reduceret eller stoppet deres forbrug af alkohol/stoffer Forældre, der har fået rådgivning Forældre, der føler sig hjulpet (hørt, forstået) af rådgivningen Mål 10.9: Yngretilbuddet på Aktivitetshuset Springvandet, som er et kulturelt tilbud for psykisk syge borgere under 55 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med tilbuddet er at: Antallet af unge (<35), som afslutter forløb i gruppebaseret socialpædagogisk støtte, øges. Antallet af borgere fra aktivitets- og samværstilbuddet (<55), som kommer i uddannelse eller en form for beskæftigelse, øges mål Unge, som har været indskrevet i yngregruppe ( 85) Unge, som har afsluttet yngreforløb ( 85) Borgere (<55), som pt. er indskrevet i aktivitets- og samværstilbud ( 104) Borgere (<55) fra aktivitets- og samværstilbud ( 104), som kommer videre til beskæftigelse eller uddannelse

82 Mål 10.10: Sundhedsplanerne i Klubben og Sundhedsprojekt Ellehammersvej indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at udvikle sundhedsplaner til alle borgere, som måtte ønske det. Indsats/Antal mål Udarbejdede sundhedsplaner Mål 10.11: Den opsøgende indsats (SKP-teamet), som har til formål at fastholde borgere i egen bolig, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at fastholde antallet af borgere, hvor indsatsen afsluttes mål Antal borgere, som SKP-teamet samarbejder med Heraf nye borgere Heraf borgere, hvor indsatsen er afsluttet Mål 10.12: Tandprojektet i Klubben, som blev oprettet i 2013, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at tilbyde tandbehandling til alle brugere af Klubben, som måtte ønske det mål Antal borgere, som har fået deres tænder behandlet

83 Mål 10.13: Indsatsen for hjemløse i Helsingør Kommune indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med indsatsen er: Antallet af hjemløse reduceres (reduktion med mindst 25 % i 2020, jf. Regeringens 2020-mål) Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, reduceres (max 20 % i 2020) mål Antal hjemløse Andel hjemløse, som vender tilbage til forsorgshjem inden et år 2020 Mål 10.14: Helsingør Kommunes behandlingstilbud for stofmisbrug indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet med tilbuddet er at andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til minimum 50 % (jf. Regeringens 2020-mål) Andel borgere, som afslutter behandlingsforløb som stoffri eller med reduktion i misbrug mål % Mål 10.15: Center for Særlig Social Indsats ønsker at øge antallet af medarbejdere med erfaringsbaggrund mål Antal af medarbejdere med erfaringsbaggrund

84 Center for Borgerservice, It og Digitalisering Mål 10.16: Center for Borgerservice, It og Digitalisering har som mål, at antallet af effektive udsættelser skal reduceres med 5 % i forhold til antallet for Antal effektive udsættelser Center for Job og Uddannelse Mål 10.17: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 25 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner I 2013 var det tal steget til personer, og i 2014 faldt tallet til personer. Faldet fra 2012 til 2014 svarer til 17,3 % Mål 10.18: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 8 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner 866. I 2013 var det tal faldet til 782, og i 2014 var det faldet yderligere til 767 personer. Faldet fra 2012 til 2014 svarer til 11,4 %. Center for Dagtilbud og Skoler Mål 10.19: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at antallet af børn underretninger på børn skal reduceres. I 2012 blev der modtaget 700 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var 5,3 %. I 2013 blev der modtaget 622 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var faldet til 4,8 %. I 2014 blev der modtaget 576 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var faldet til 4,4 %. 16

85 Mål 10.20: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at andelen af børn i fokuseret sprogindsats ved 3- og 5-årsmålingerne skal reduceres. I 2012 var andelen af 3-årige i fokuseret sprogindsats 6 %. I 2013 var andelen steget til 12 %, og i 2014 var den faldet lidt igen til 8,7 %. I 2012 var andelen af 5-årige i fokuseret sprogindsats 9 %. I 2013 var andelen steget til 9,6 %, og i 2014 var den steget yderligere til 10,0 %. Center for Dagtilbud og Skoler bemærker, at 2013 var første år, hvor samtlige 3-årige blev sprogvurderet, og at andelen i 2012 og 2013 hhv ikke umiddelbart er sammenlignelige. Landsgennemsnittet for 3-årige i fokuseret sprogindsats er 10 %. Center for Teknik, Miljø og Klima Mål 10.21: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at der udvikles en app og en hjemmeside til at indberette hændelser som f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte m.m. Status ultimo 2014 var, at disse forventedes lanceret ultimo Mål 10.22: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres væsentligt, og at der skal være nul døde Tilskadekomne i trafikken Dræbte

86 Center for Børn, Unge og Familier Mål 10.23: Center for Børn, Unge og Familier har fokus på sprog og læring i alle sammenhænge med børn (0-18 år). Målet er, at børn og unge tilknyttet Dag- og Døgnssøjlerne viser større interesse for at deltage i danskundervisningen, læser bedre og trives bedre i skolen og i dagtilbud. Konkret følges effekten via stikprøveundersøgelser fra den kommunale læsetest og gennem spørgeskemaundersøgelser blandt dansklærere og pædagoger. Der foreligger endnu ikke tal på området. Mål 10.24: Center for Børn, Unge og Familier har som mål, at antallet af 0-2-årige, som visiteres til foranstaltninger jf. 52, skal falde. 1. januar 2015 havde 19 børn i aldersgruppen modtaget foranstaltninger i henhold til 52, hvilket svarer til 0,86 % af det samlede antal børn i den pågældende aldersgruppe. Målet er, at antallet af børn, der har modtaget foranstaltninger, skal falde med 3 i løbet af Mål 10.25: Center for Børn, Unge og Familier har som mål, at antallet af unge i aldersgruppen år, som anbringes, skal falde. 1. januar 2015 er 68 unge i aldersgruppen anbragt, hvilket svarer til 1,96 % af det samlede antal unge i den pågældende aldersgruppe. Målet er, at antallet af unge, der bliver anbragt, skal falde med 5 i løbet af

87 Bilag: Erfaringer med store skiftedag - FINAL Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Notat Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Morten Colsted Indledning. I denne skrivelse er der lavet en opsamling på nogle af de erfaringer der er i Danmark med placering af store skiftedag og overgang fra dagtilbud til skole. Det er erfaringer og evaluering fra Ålborg Kommune der danner grundlag for beskrivelsen af opstart i SFO i januar og erfaringer og evaluering fra Århus Kommune der danner grundlag for beskrivelsen af rullende skolestart. Det har ikke været muligt at finde erfaringer og evalueringer der beskriver skole- og SFO-start i august måned da de kommuner, der har været dialog med ikke har evalueret på opstarten i august, da de altid har haft det sådan. I Helsingør Kommune er der sat fokus på samarbejdet mellem de professionelle, og de professionelle og forældrene, omkring sammenhæng i børns overgange. Samarbejdet udvikles løbende. Det tætte samarbejde er spredt ud over hele året og skal understøtte et tættere og mere konkret samarbejde mellem daginstitution og SFO/skole om de specifikke børn, når skoleplaceringen er besluttet. Samarbejdet omkring sammenhæng i overgange vil fortsat være gældende i alle scenarier. Der vil altså ikke blive slækket på forventningerne til daginstitutioner og skoler i forhold til denne vigtige opgave. Nedenstående skema er et overblik over de konsekvenser og udgifter der er i hvert scenarie. Under skemaet vil der være uddybende kommentarer og beskrivelser af hvert scenarie. Dette suppleres med detaljerede økonomiske beregninger foretaget af Center for Økonomi og Ejendomme. Beregningerne findes i bilag 1. Tabel 1. Overblik over pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og borgerrettede konsekvenser i scenarierne. Scenarie Fordele Ulemper Opstart i SFO i januar Pædagogiske konsekvenser Børn og forældre møder SFO og skole tidligere og har derfor mulighed for, at blive trygge i det nye inden skolestarten og børnene bliver mere skoleparate. Der er mulighed for at lære den aktuelle børnegruppe at kende inden klassedannelse. Det er lang tid (ca. 3/4 år) før skolestart, at dagtilbud og SFO/skole skal vurdere om et barn er skoleparat og skoleindskrivningen skal placeres og afklares tidligt. Der mangler rollemodeller for de mindre børn i dagtilbuddene.

89 Personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Borgerrettede konsekvenser Opstart i SFO og skole i august Pædagogiske konsekvenser Personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Borgerrettede konsekvenser Ved børnehavenormering i SFO i perioden januar juni: Nettobesparelse på det kommunale budget = kr. Ved SFO-normering i SFO i perioden januar juni: Nettobesparelse på det kommunale budget = kr. Forældrene vil tidligere skulle betale en lavere institutionspris, da SFO-taksten er lavere end daginstitutionstaksten. Fordele Ved at rykke store skiftedag fra maj til skolestart i august vil perioden fra skoleplacering (medio marts) til sommerferie kunne bruges til et konkret samarbejde mellem daginstitutionerne og den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på. Ved opstart i skole og SFO i august vil forældrene til kommende skolebørn undgå Der vil skulle ske en omplacering af medarbejdere fra daginstitution til SFO, da pengene følger barnet. Forældrene skal tidligere end før, i samarbejde med daginstitutionen, vurdere om barnet er skoleparat. Ulemper Hvis samarbejdet mellem daginstitution og SFO/skole om barnets overgang ikke er vellykket vil SFO og skole eventuelt ikke have samme indgående kendskab til børnene når de begynder i skole i august, som hvis børnene begynder i maj. Hvis samarbejdet mellem daginstitution og SFO/skole om barnets overgang ikke er vellykket kan barnet opleve det som et stort skift at begynde samtidigt i SFO og skole. lukkeugen i uge 29 i SFO. Rullende skolestart Fordele Ulemper Der vil skulle ske en omplacering af medarbejdere fra SFO og klub til daginstitutionsområdet, da pengene følger barnet. Ved at placere store skiftedag i august måned vil der være en samlet kommunal nettomerudgift på kr.

90 Pædagogiske konsekvenser Mindre grupper af børn der sluses ind. Dermed mindre uro i forhold til det at lære at gå i skole. Der bruges dermed færre ressourcer på opdragelse og socialisering. At overgå til rullende skolestart er en stor forandringsproces, som kræver meget af ledelse og medarbejdere. Dette kan føre til øget arbejdspres og mistrivsel som minimum i overgangsperioden. Mere tid til at fokusere på den enkelte elev som er med til at styrke børns faglige kompetencer. Det faglige niveau i både top og bund styrkes, muligvis dog med den konsekvens, at der bliver større forskel mellem de fagligt stærke og de mindre fagligt stærke elever. Når børn indskrives individuelt, møder de op i skolen uden bedstevennen i hånden; forskning viser, at de børn der starter i skole sammen med en ven eller har venner i klassen, udvikler et mere positivt syn på det at gå i skole sammenlignet med børn uden en etableret relation. Personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Borgerrettede konsekvenser Fastholde nuværende organisering Pædagogiske konsekvenser Ved at indføre rullende skolestart er der en samlet kommunal netto besparelse på ca kr. Fordele Børn og forældre møder SFO og skole som i dag og har derfor mulighed for, at blive skoleparate og trygge i det nye inden skolestarten. Der er mulighed for at lære den aktuelle børnegruppe at kende Da der ikke længere vil være Mini-SFO vil der ske en reduktion i SFO ernes budgetter. Dette kan medføre, at der skal ske en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. I forhold til skolehjemsamarbejdet finder forældrene det vanskeligt at skulle forholde sig til flere lærere. I samarbejdet forældrene imellem oplever de det desuden vanskeligt, at forældregrupperne også ruller. Det udfordrer forældrenes overblik og orienteringsevne, når de ikke tilhører en fast forældregruppe. Ulemper Med den nuværende indskrivningsproces oplever nogle daginstitutioner manglende tid til konkret samarbejde med den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på.

91 inden klassedannelse. Personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Borgerrettede konsekvenser I dag tildeles børnehavenormering til SFO erne i maj og juni. Hvis dette ændres til SFO-normering vil der være en netto-besparelse på kommunens budget på kr. Hvis der ændres i tildelingen til SFO erne i maj og juni kan det medføre, at der skal ske en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. Nærmere beskrivelse af de fire scenarier: Udvidelse af børnenes tilknytning til skolen og fokus på træning af skolekompetencer via en udvidelse af SFO-tilbud til Mini-SFO med overgang i januar måned. Kort beskrivelse af scenariet: Ved at rykke børnenes opstart i SFO til januar vil der ske en udvidelse af den tid som børnene er i SFO inden de begynder i 0. klasse. Tilbuddene og det pædagogiske arbejde der foregår i perioden fra januar til juni vil i stor grad være det samme der sker i SFO erne i dag i maj og juni måned. Der vil altså som udgangspunkt derfor kun være det nye opstartstidspunkt som vil være anderledes. Det vil som udgangspunkt også være de samme fysiske rammer som i dag børnene vil blive modtaget i. Konsekvenser for skoleindskrivningen: Skoleindskrivningen vil skulle foregå henover efteråret. I dag er indskrivningsprocessen i alt på ca. 9 uger og ved en SFO-start i januar betyder det, at skoleindskrivningen skal begynde primo september måned for, at daginstitutioner og SFO/skoler kan nå at have et samarbejde inden skiftedagen i januar. Nedenstående erfaringer og evalueringer er fra arbejdet med tidlig opstart i SFO i Ålborg Kommune. Pædagogiske konsekvenser. Fordele: Børn og forældre møder SFO og skole tidligere og har derfor mulighed for, at blive trygge i det nye inden skolestarten. Børnene bliver mere skoleparate. (Erfaringer fra Aalborg) Der er mulighed for at lære den aktuelle børnegruppe at kende inden klassedannelse.

92 SFO en er en del af skolen og har derfor nemmere ved at præsentere skolen for de nye børn. Ulemper: Nogle børn vil eventuelt opleve, at der er to overgange ved at begynde i SFO i januar. Én til SFO og én til 0. klasse. Det er lang tid (ca. 3/4 år) før skolestart, at dagtilbud og SFO/skole skal vurdere om et barn er skoleparat. Den officielle skoleindskrivning skal placeres tidligt for at kunne få afklaring om skoleplacering inden mini-dus (mini-sfo i Ålborg). Der mangler rollemodeller for de mindre børn i dagtilbuddene. Normeringerne i dagtilbuddene er udfordret ved denne ordning. Efter nogle år har Aalborg valgt at rykke den tidlige overgang til SFO til marts måned. Dette for at få den praktiske planlægning omkring skoleindskrivning rykket tættere på skolestart og for at personalet i daginstitutionerne kan vurdere børnenes skoleparathed lidt tættere på den egentlige skolestart. Personalemæssige konsekvenser. SFO-pædagogerne vil i perioden januar til sommerferie have begrænsede muligheder for at deltage i den understøttende undervisning i skolen. Det kan betyde, at lærerne skal varetage en større mængde af den understøttende undervisning i perioden. Skolernes erfaringer fra sidste år vil dog kunne hjælpe til en fleksibel planlægning. Der vil skulle ske en omplacering af medarbejdere fra dagtilbud til SFO, da pengene følger barnet og der i dette scenarie sker en omplacering af midler fra daginstitution til SFO. Økonomiske konsekvenser. Der vil ske en omplacering af midler fra daginstitutionsområdet til SFO-området. Der er mulighed for at tildele SFO erne børnehave-normering (som det sker i dag i maj og juni måned) eller SFO-normering. Nedenfor er beregnet på begge muligheder. Tabel 2. Samlet budgetændring ved tildeling af børnehavenormering til SFO erne i perioden januar til juni: Udgifter til løn kr. Udgifter til rådighedsbeløb kr. I alt kr. Tabel 3. Samlet budgetændring ved tildeling af SFO-normering til SFO erne i perioden januar til juni: Udgifter til løn kr. Udgifter til rådighedsbeløb kr. I alt kr. Der vil i begge tildelingsmodeller være en mindre udgift for kommunen ved at placere store skiftedag i januar. Ved en børnehavenormering en netto besparelse på kr. og ved en SFO-normering en netto besparelse på kr.

93 Det er differencen mellem den kommunale nettoudgift til henholdsvis børnehavebarn og SFO-barn der er årsag til forskellen i den mulige besparelse. Den kommunale nettoudgift til et børnehavebarn er ca kr. pr. måned. Den kommunale nettoudgift pr. SFO-barn er ca kr. pr. måned. De borgerrettede konsekvenser. Erfaringer fra Aalborg viser, at der i begyndelsen var utilfredshed blandt forældrene med overgang til SFO i januar måned. Efter et stykke tid blev utilfredsheden dog mindre. Der var ligeledes en forældreskepsis i Helsingør Kommune ved indførelse af store skiftedag i maj måned, men denne skepsis er i dag vendt til primært forældreopbakning. Forældrene vil opleve, at de skal betale mindre takst (SFO-takst) for at få passet deres barn fra januar måned det år de skal begynde i skole. Forældrene skal tidligere end før, i samarbejde med daginstitutionen, vurdere om barnet er skoleparat. Mulighed for ikrafttrædelse. Det vurderes af Center for Dagtilbud og Skoler, at denne ordning vil kunne træde i kraft pr. 01. januar Styrkelse af læringsperspektivet og skolemodning i daginstitutionerne ved at udskyde skolestart til august måned. Kort beskrivelse af scenariet. I dette scenarie afskaffes Mini-SFO, da børnene begynder i skole og SFO samtidigt nemlig ved skolestart i august. Der vil i perioden fra skoleplaceringen ér besluttet (i dag sker dette medio marts) til sommerferien være et konkret samarbejde mellem daginstitutioner og den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på. Ud fra oplysninger fra pladsanvisningen vurderer Center for Dagtilbud og Skoler, at der vil være plads i daginstitutionerne til, at børnene kan blive til august. I nogle distrikter vil det dog være ved brug af midlertidige pladser. Forældrene vil altså ikke i første omgang kunne få deres første prioritet opfyldt. Konsekvenser for skoleindskrivningen: I dette scenarie lægges der op til, at der ikke ændres på processen for skoleindskrivningen. Da det i en årrække i mange kommuner har været kutyme, at børnene begynder samtidigt i SFO og skole i august måned, er det ikke lykkedes at finde evalueringer der samler op på erfaringerne med fælles SFO og skolestart i august. De kommuner der er talt med forklarer, at der ikke er foretaget evalueringer da det altid har været sådan og at det fungerer fint. Dette er blandt andet tilfældet i Ålborg Kommune hvor der fortsat er 41 skoler ud af 50 som har overgang i august måned. Nedenstående fordele og ulemper er derfor de konsekvenser som Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, er til stede ved at placere store skiftedag ved skolestart i august måned.

94 Pædagogiske konsekvenser. Fordele: Ved at rykke store skiftedag fra maj til skolestart i august vil perioden fra skoleplacering (medio marts) til sommerferie kunne bruges til et konkret samarbejde mellem daginstitutionerne og den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på. Ulemper: Hvis samarbejdet mellem dagtilbud og SFO/skole om barnets overgang ikke er vellykket vil SFO og skole eventuelt ikke have samme indgående kendskab til børnene når de begynder i skole i august, som hvis børnene begynder i SFO i maj. Hvis samarbejdet mellem dagtilbud og SFO/skole om barnets overgang ikke er vellykket kan barnet opleve det som et stort skift, at begynde samtidigt i SFO og skole. Personalemæssige konsekvenser. Der vil skulle ske en omplacering af medarbejdere fra SFO og klub til daginstitutionerne da børnene er længere tid i dagtilbuddet. Det vil højst sandsynligt ikke være muligt at omplacere alle medarbejdere så det kan være, at der vil skulle ske en reduktion i antallet af medarbejdere. Økonomiske konsekvenser. Der vil ske en omplacering af midler fra SFO- og klubområdet til daginstitutionsområdet. Tabel 4. Samlet budgetændring ved store skiftedag i august. Udgifter til løn Udgifter til rådighedsbeløb I alt kr kr kr. Der vil være en merudgift for kommunen på netto kr. ved at placere store skiftedag i august. De borgerrettede konsekvenser. I og med at børnene bliver i børnehaven hen over sommeren vil forældrene slippe for lukkeugen i SFO i uge 29. Forældrene skal lære personale i skole og SFO at kende på samme tid. Mulighed for ikrafttrædelse. Det vurderes, at denne ordning vil kunne træde i kraft pr. 01. august Arbejde med en individuel overgang, der med fokus i det enkelte barns alder og behov giver mulighed for rullende skolestart jf. Folkeskoleloven 34, stk. 2. Kort beskrivelse af scenariet:

95 Der vil fire gange årligt være opstart i skolen. Det kunne f.eks. være 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. De børn der i perioden 1. november 31. januar fylder seks år og som vurderes skoleparat begynder i skole d. 1. februar. De børn der i perioden 1. februar 30. april fylder seks år og som vurderes skoleparat begynder i skole d. 1. maj og så videre. Børnene begynder samtidigt i skole og SFO og der vil derfor ikke være ændrede krav til de fysiske rammer. Der vil i dette scenarie ikke være mini-sfo. I klasse er børnene delt i samarbejdsmoduler og kompetencedifferentierede hold alt efter opstart og fagligt niveau. Årligt er der oprettelse af reelle 3. klasser for de børn som er ældst i indskolingen og som vurderes klar til at rykke i 3. klasse. Resten af skoleforløbet fortsætter børnene i egentlige klasser. I dette scenarie skal der besluttes en store skiftedag for børn der skal fra SFO til klub. Det kunne f.eks. være 1. maj når børnene går i 3 klasse, som det er i dag. Konsekvenser for skoleindskrivningen: Der vil skulle ændres på processen for skoleindskrivningen i dette scenarie, da der vil skulle ske opstart i skole fire gange årligt. Det er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt nærmere hvordan skoleindskrivningen vil kunne fungere bedst muligt ved rullende skolestart. Erfaringer vil kunne indhentes i Århus. Nedenstående erfaringer og evalueringer er fra arbejdet med rullende skolestart i Århus Kommune. Pædagogiske konsekvenser. Fordele: Både de børn der allerede går i skolen og lærerne er kulturbærere og har ansvar for at vise de nye børn regler og normer. Mindre grupper af børn der sluses ind. Dermed mindre uro i forhold til det at lære at gå i skole. Der anvendes færre ressourcer på regulær opdragelse og socialisering sammenlignet med traditionel skolestart. Mere tid til at fokusere på den enkelte elev. Styrker børns faglige kompetencer. Det faglige niveau i både top og bund styrkes, muligvis dog med den konsekvens, at der bliver større forskel mellem de fagligt stærke og de mindre fagligt stærke elever. KRAI (rullende skolestart i Århus) synliggør børn med særlige behov og således forbedrer muligheder for en aktiv indsats for disse. Alle børn oplever at være ældste barn i dagtilbuddet. Ulemper: At overgå til rullende skolestart er en stor forandringsproces, som kræver meget af ledelse og medarbejdere. Dette kan føre til øget arbejdspres og mistrivsel som minimum i overgangsperioden. Et mindretal af medarbejderne i Århus oplever, at KRAI (rullende skolestart) ikke understøtter og sikrer børns trivsel og ikke understøtter social inklusion i en tilstrækkelig grad til, at de samlet set kan vurdere KRAI positivt. Når børn indskrives individuelt, møder de op i skolen uden bedstevennen i hånden; forskning viser, at de børn der starter i skole sammen med en ven

96 eller har venner i klassen, udvikler et mere positivt syn på det at gå i skole sammenlignet med børn uden en etableret relation (Broström, 2001, s. 60) Personalemæssige konsekvenser. Der skal være fokus på differentieret undervisning og et tæt samarbejde mellem lærere og mellem lærere og pædagoger. Erfaringer fra Århus viser, at det er en stor forandringsproces at gå fra den traditionelle klasseopdeling til rullende skolestart. Dette kan medføre øget pres på medarbejderne i skolen og øget mistrivsel. I Århus opleves der dog en faldende tendens i mistrivslen blandt personalet efter 3 år. Da der ikke længere vil være Mini-SFO vil der ske en reduktion i SFO ernes budgetter. Dette kan medføre, at der skal ske en reduktion i antallet af medarbejdere i SFO. Økonomiske konsekvenser. Ved at indføre rullende skolestart vil der være budgetændringer på både daginstitutionsbudgettet, SFO-budget og skolebudget. Tabel 5. Samlede budgetændringer ved rullende skolestart. Sammenfatning Nettobesparelse på pasningsområdet Ekstra udgifter på skoleområdet Ekstra udgifter personale/undervisningsmiljøer Netto besparelse for kommunen Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der vil komme en udgift til ekstra personale og indretning af undervisningsmiljøer på ca. 2 millioner kroner. Samlet set vil der som et forsigtigt bud være en netto besparelse på det kommunale budget på kr. De borgerrettede konsekvenser. I forhold til skole-hjemsamarbejdet finder forældrene det vanskeligt at skulle forholde sig til flere lærere. I samarbejdet forældrene imellem oplever de det desuden vanskeligt, at forældregrupperne også ruller. Det udfordrer forældrenes overblik og orienteringsevne, når de ikke tilhører en fast forældregruppe. (Århus) Følgende er konklusion vedrørende forældresamarbejdet i Århus: Overordnet kan det konkluderes, at samarbejdet mellem forældre har det sværere i en skole med KRAI (rullende skolestart og særlig holdsammensætning i klasse), fordi både aldersintegrerede og kompetencedifferentierede hold løbende skifter elevsammensætning. Medarbejdere og forældre har modstridende opfattelser af skolehjemsamarbejdet. Forældrene er blevet mindre tilfredse med samarbejdet i løbet af KRAI-perioden, mens medarbejderne oplever, at KRAI styrker kontakten til forældrene. KRAI er Århus betegnelse for rullende skolestart. Mulighed for ikrafttrædelse. Det vurderes, at denne ordning vil kunne træde i kraft pr. 01. januar 2017.

97 Fastholdelse af den nuværende organisering med store skiftedag i maj måned. Kort beskrivelse af scenariet. Børnene skifter fra daginstitution til SFO i maj måned. SFO en modtager børnene og laver det sidste skoleforberedende arbejde med børnene. Konsekvenser for skoleindskrivningen: Der behøver som udgangspunkt ikke ændres på processen for skoleindskrivningen i dette scenarie. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at rykke processen for skoleindskrivningen, så skoleplaceringen er på plads ca. én måned tidligere end i dag. Dette vil give en længere periode hvor daginstitutionerne konkret kan arbejde sammen med den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på. Dette vil understøtte arbejdet med sammenhæng i overgange positivt. Pædagogiske konsekvenser. Der har allerede i år været de første erfaringer med at modtage de nye børn i maj måned i den nye skolereform. Erfaringerne viser følgende Fordele: Der har været gode erfaringer med at lave anderledes forløb for de nye børn i samarbejde mellem daginstitutions-, SFO- og skolepersonale. Disse forløb har f.eks. været placeret i skolelokaler, tæt på de eksisterende klasser, og i planlagte forløb med temaer. Der har været positive tilbagemeldinger fra forældrene. Børnene får en blød opstart til skoledagen. At børnene ved skolestart er trygge ved hinanden, ved skolen, ved pædagoger og lærere således, at de hurtigere falder til i de nye og mere strukturerede rammer. Børnene får mulighed for at lære SFO/skole at kende inden skolestart. Blive trygge ved de nye kammerater. Mange børn og forældre har svært ved at tackle skift, her kan vi stille og roligt hjælpe. Børnene lærer skole/sfo/personale at kende inden sommerferien og er trygge ved skolestart i august. Ulemper: Der hvor SFO-personalet også i maj og juni har varetaget samme mængde understøttende undervisning, som resten af skoleåret, har det været svært at planlægge sammenhængende tid sammen med de nye børn for personalet. Der hvor SFO-personalet har fokuseret fuldt på modtagelsen af nye børn i SFO i maj og juni har det haft indvirkning på den understøttende undervisning i skolen. Nogle daginstitutioner oplever i dag, at der er kort tid til konkret samarbejde mellem daginstitutioner og den SFO/skole som det enkelte barn skal begynde på, da skoleplaceringen først falder på plads medio marts og børnene skal begynde i SFO primo maj. Personalemæssige konsekvenser. Hvis der ændres i tildelingen kan det betyde, at der skal ske en personalemæssig tilpasning i SFO erne.

98 Økonomiske konsekvenser. I dag får SFO erne tildelt børnehavenormering i maj og juni måned hvor de modtager de nye børn. Det vil være muligt at ændre i tildelingen, så SFO erne i maj og juni måned får tildelt SFO-normering som resten af året. Tabel 6. Budgetændring ved SFO normering i stedet for børnehavenormering i SFO i maj og juni måned. Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto SFO kr kr kr. Hvis der ændres i tildelingen til SFO erne i maj og juni måned vil der være en netto besparelse på kommunens budget på kr. De borgerrettede konsekvenser. Alt efter skolernes muligheder for fleksibel planlægning vil forældre og børn ikke opleve ændringer i forhold til i dag. Der er primært positive forældreoplevelser med opstart i SFO i maj måned. Mulighed for ikrafttrædelse. Denne model er allerede implementeret.

99 Bilag: Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vedr. store skiftedag - FINAL Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 Notat Bilag 2 Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Morten Colsted Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vedrørende placering af store skiftedag. Nedenfor er en detaljeret gennemgang af de økonomiske konsekvenser under hvert scenarie. Det er nedestående beregninger, som er foretaget af Center for Økonomi og Ejendomme, der ligger til grund for notat i bilag 1. Økonomiske konsekvenser ved store skiftedag i januar måned. Beregning baseret på flytning af 609 børn i 17 uger for alle institutionstyper. I nedenstående tabeller er minus en reduktion i udgifterne på de kommunale budgetter. Nedenstående 3 tabeller er ved en børnehavebelastningsgrad i januar til juni måned! Tabel 1: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (løn). Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er regnet med, at der er lige mange børn som flytter fra hhv. BH, SFO og klub. Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Tabel 2: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (rådighed) Rådighed pr. barn Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er taget udgangspunkt i den nuværende tildeling, 2014-niveau.

101 Tabel 3: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (løn og rådighed) Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto Int/BH SFO SFO Klub i alt Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Andel af forældrebetaling fratrukket kommunens anslåede udgift til tilskud/friplads mv. Integreret 18,1% SFO 30,4% Klub 16,2% Nedenstående tre tabeller er ved SFO-belastningsgrad i januar til juni måned! Tabel 4: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (løn). Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er regnet med, at der er lige mange børn som flytter fra hhv. BH, SFO og klub. Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Tabel 5: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (rådighed) Rådighed pr. barn Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er taget udgangspunkt i den nuværende tildeling, 2014-niveau.

102 Tabel 6: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.1. (løn og rådighed) Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto Int/BH SFO SFO Klub i alt Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Ved at rykke overgangen til SFO til januar vil der være en nettoreduktion i de kommunale udgifter på kr. ved en børnehavebelastningsgrad i SFO en i hele perioden og en reduktion på kr. ved en SFO-belastningsgrad i hele perioden. Grunden til at der vil være en reduktion i de kommunale udgifter selv hvis der tildeles børnehavenormering er, at der er en større forældrebetaling i SFO end i daginstitution. Den kommunale nettoudgift til et børnehavebarn er ca kr. pr. måned. Den kommunale nettoudgift pr. SFO-barn er ca kr. pr. måned. Økonomiske konsekvenser ved store skiftedag i august måned. Med den nuværende placering af store skiftedag modtager SFO en i dag ekstra budget til 8 ugers udvidet åbningstid for de nye børn, som skal starte i skole efter sommerferien. Dette sker for at sikre pasningen af de nye SFO-børn i den periode, hvor børnene endnu ikke er startet i skolen. Budgettilførslen svarer til udgiften til at dække en ugentlig åbningstid på 52,5 timer med samme belastningsgrad som børnehavebørnene. SFO erne får derved tilført et budget svarende til 8 ugers børnehavebudget for det gældende antal børn. Ved store skiftedag i 2014 flyttede 607 børn. Tages der udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid for SFO på 16,5 time om ugen, svarer det til, at SFO erne har fået en samlet budgettilførsel på løn på 4,9 mio. kr., som er en del af det nuværende SFO budget. Ved en tilbageflytning af store skiftedag vil SFO ernes budget derfor skulle reduceres med 4,9 mio. kr. Herudover vil ændringen betyde budgetforskydninger på hele dagområdet, som følge af tildelingen i pengene følger barnet. For de integrerede institutioner og børnehaver vil der ske en tilførsel af budget svarende til børnene i de ekstra 8 uger, hvor de vil være indmeldt i institutionerne. Dette budget svarer som nævnt til det budget, som SFO en skal reduceres med. For SFO en betyder ændringen dog, at de store SFO-børn tilsvarende vil rykke 8 uger senere op i Klub, og SFO en derved vil få tilført budget svarende til de 8 ekstra uger, som børnene før var i klub. Dermed vil klubberne blive reduceret med et beløb svarende til 8 ugers budget for de pågældende børn. Med udgangspunkt i 607 børn og en antagelse om at det samme antal børn rykker mellem de forskellige institutionstyper, vil ændringen af lønbudgetterne se ud på følgende måde.

103 Tabel 7: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.8. (løn). Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er regnet med, at der er lige mange børn som flytter fra hhv. BH, SFO og klub. Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Beregningen tager udgangspunkt i den gældende belastningsgrad og en ugentlig åbningstid for de integrerede institutioner på 52,5 timer, SFO på 16,5 timer og Klub 26,5 timer. Den faktiske budgettilførsel på institutionerne vil afhænge af den konkrete institutions åbningstid og den samlede ændring afhænge af, hvordan børnene fordeler sig. (Klubberne har i budgettildelingen en lavere belastningsgrad end SFO, dvs. der tildeles budget til færre medarbejdere pr. barn. Men her udlignes denne forskel på grund af klubbernes længere ugentlige åbningstid.) Som det fremgår af tabel 1 er der i forhold til løndelen tale om en budgetneutral omplacering mellem institutionstyperne, men tages der højde for den andel, som finansieres af forældrebetalingen vil en budgetændring ud fra disse forudsætninger betyde en samlet merudgift på kr. Merudgiften skyldes, at forældrebetalingsandelen i SFO er højere end i de øvrige dagtilbud. (I beregningen af den forventede forældrebetaling er der taget højde for kommunens forventede udgifter til udbetaling af søskende tilskud, samt økonomisk og pædagogisk friplads. Fordelingen er baseret på sidste års niveau for udbetaling af tilskud. På denne baggrund anslås forældrebetalingsandelen at være 18,1 % for de integrerede institutioner, 30,4 % for SFO og 16,2 % for klub.) En eventuel merudgift vil dog afhænge af, hvor mange børn der flytter mellem de forskelige institutionstyper. En ændring af store skiftedag vil ligeledes medføre en ændring i institutionernes budget til rådighed pr. barn. Nedenstående tabel viser, hvordan ændringen vil se ud, hvis der tages udgangspunkt i samme antagelse om, at 607 børn flytter mellem alle institutionstyper. Tabel 8: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.8. (rådighed) Rådighed pr. barn Budgetændring Forældrebetalingsandel Nettoudgift Int/BH SFO SFO Klub i alt Bemærk at der er taget udgangspunkt i den nuværende tildeling, 2014-niveau.

104 Som det fremgår af tabellen, vil ændringen af store skiftedag med 607 børn betyde en yderligere merudgift på kr. som følge af forskellen i tildelingen til rådighed. De samlede forventede budgetændringer på både løn og rådighed, såvel som den samlede forventede nettoudgift fremgår af tabel 3. Tabel 9: Budgetændringer ved ændring af store skiftedag til 1.8. (løn og rådighed) Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto Int/BH SFO SFO Klub i alt Der er taget udgangspunkt i den mest udbredte åbningstid på institutionstyperne. Jo færre børn, der bliver rykket mellem institutionstyper, des mindre bliver udgiften for kommunen. Med faldende børnetal må det forventes, at den samlede udgift fremadrettet maximalt bliver som i dette eksempel. Til trods for, at der er tale om en budgetneutral omplacering af lønmidler fra SFO- og klubområdet til 0-5 årsområdet, er der behov for personaletilpasninger, og der kan forekomme afskedigelser af SFO og klubpersonale. Det forventes ikke, at der kan ske en 100 % omplacering af medarbejdere fra SFO og klub til 0-5 årsområdet. Omfanget kendes ikke på nuværende tidspunkt. Økonomiske konsekvenser ved rullende skolestart. I nedenstående beregninger er der taget udgangspunkt i, at der over et kalenderår er 609 børn der går fra daginstitution til SFO/skole. Tabel 10. Budgetændringer på pasningsområdet ved rullende skolestart Konsekven s for SFO Forældrebetalin g SFO Netto SFO Konsekven s for BH Forældrebeta -ling BH Netto BH Nettodiff

105 Der vil være en nettobesparelse på pasningsområdet på kr. ved at indføre rullende skolestart. Denne besparelse findes ved, at der ikke længere er ekstra tildeling til SFO i forbindelse med maj og juni og at der regnes med at børnene er kortere tid i daginstitution. I og med at børnene er kortere tid i daginstitution vil der komme en ekstra udgift på skoleområdet. I dette regnestykke er der lavet den forudsætning, at der vil være 152 elever der begynder tidligere i skole. Gennemsnitligt vil de 152 børn påvirke skolernes budget i 6 måneder. Klassekvotienten er 24 elever, hvilket teoretisk udløser 152/24=6,3 klasser. Men da børnene i realiteten må forventes fordelt på flere skoler vil det være mere "sikkert" at regne med 10 klasser. Tabel 11. Budgetændring på skoleområdet. Årlig undervisningsudgift pr. klasse Undervisningsudgift ved 10 klasser x x 1/2 år kr kr. Der vil altså være en ekstra udgift i skolebudgettet på kr. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der vil komme en udgift til ekstra personale og indretning af undervisningsmiljøer på ca. 2 millioner kroner. Tabel 12. Samlede budgetregulering ved rullende skolestart. Sammenfatning Nettobesparelse på pasningsområdet Ekstra udgifter på skoleområdet Ekstra udgifter personale/undervisningsmiljøer Netto besparelse for kommunen Samlet set vil der som et forsigtigt bud være en netto besparelse på det kommunale budget på kr. Økonomiske konsekvenser ved store skiftedag i maj måned. Der er tildelt midler til SFO i forbindelse med børnenes opstart i SFO i maj måned. SFO erne bliver tildelt udvidet åbningstid i 8 uger (maj og juni) på børnehavenormering. Hvis der ændres i tildelingen så SFO erne fremadrettet også tildeles SFO-normering i maj og juni måned vil der ske en reduktion af udgifterne på det kommunale budget. Tabel 13. Budgetændring ved SFO normering i stedet for børnehavenormering.

106 Budgetændring Forældrebetalingsandel Netto SFO kr kr kr. Ved at ændre tildelingen til SFO erne i de 8 uger fra børnehavenormering til SFOnormering vil der ske en nettoreduktion i de kommunale udgifter på kr.

107 Bilag: Notat med opsamling af evalueringer fra maj juni 2015 i skolerne.docx Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

108 Notat Bilag 3 Center for Dagtilbud og Skoler Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Morten Colsted Evaluering af maj og juni måned i skolerne. Center for Dagtilbud og Skoler har indhentet erfaringer fra skolerne i forbindelse med modtagelsen af nye børn i maj måned. Maj 2015 var første gang, at skolerne modtog nye børn efter skolereformen er trådt i kraft. Nedenfor er en sammenskrivning af skolernes svar. Har I gjort brug af lærere/børnehaveklassepersonale i forbindelse med modtagelsen af nye børn i SFO en i maj og juni måned? De fleste af skolerne har jævnligt gjort brug af børnehaveklassemedarbejderne i arbejdet med de nye børn i gennem maj og juni måned. Det har været lidt forskelligt hvor mange timer skolerne har brugt børnehaveklassemedarbejderne, men det ligger fra 6 timer pr. uge op til 25 timer pr. uge. Desuden har ca. ¼ af skolerne gjort brug af medarbejdere fra daginstitutionerne. Det har drejet sig om én medarbejder på de pågældende skoler på timer pr. uge. Har modtagelsen af nye børn i SFO en i maj og juni påvirket mængden af UUV som skolepædagogen fra SFO har varetaget i samme periode? Ca. 2/3 af skolerne har ændret på mængden af understøttende undervisning som SFOpersonalet skulle dække. Nogle skoler har trukket SFO-personalet helt ud af skolen i maj og juni, andre har nedsat antallet af understøttende undervisning som SFOpersonalet skulle dække. Den resterende del af skolerne har ikke ændret på mængden af understøttende undervisning. Hvad fungerede godt ved den måde I havde organiseret modtagelsen af de nye børn? Alle skoler har udarbejdet plan for arbejdet med de nye børn i maj og juni måned. På den måde er der sikret gennemskuelighed og tryghed for børn og forældre. Der meldes generelt om tilfredshed blandt forældrene. Ca. ½ af skolerne har enten arbejdet med børnene i skolelokaler og/eller lavet et indkøringsforløb som mere end tidligere læner sig op ad skolestrukturen. F.eks. med skemaer og planlagte læringsmål, som børnene skulle arbejde med i maj og juni.

109 Hvilket udbytte fik børnene af det? Medarbejderne har haft fokus på at forberede børnene til skolen fagligt, socialt og så de kender de fysiske rammer. Der er derfor arbejdet med: Tydelige og strukturerede rammer for det skoleforberedende forløb for at skabe overskuelighed, genkendelighed og tryghed for børnene Øget skoleparathed, fx faglige øvelser i undervisningsstituationer, træning af adfærd i en klasse, mv. Dannelse af relationer til nye kammerater Dannelse af relationer til medarbejderne Kendskab til skolen og SFO-området samt bygninger Hvad vil I eventuelt gøre anderledes ved modtagelse af nye børn næste år? Ca. 1/3 af skolerne vurderer, at der er med dette års erfaringer er mulighed for bedre planlægning og udnyttelse af medarbejderressourcer i maj og juni fremadrettet. Et par skoler nævner, at de vil arbejde tættere sammen med daginstitutionerne, herunder muligheden for at lade personale følge med børnene. Hvilke fordele er der ved at store skiftedag er placeret i maj måned? Alle skoler mener, at det er positivt for børnene, at de begynder i SFO i maj måned. Det giver mulighed for at arbejde med gruppedannelse, relationer til nye kammerater og medarbejderne, skoleforberedelse, kendskab til de fysiske rammer og kendskab til personalet i SFO og skole op til sommerferien. Hvilke udfordringer er der ved at store skiftedag er placeret i maj måned? Generelt meldes det, at der har været udfordringer med at få planlægningen til at hænge sammen i år. Udfordringerne der nævnes drejer sig om dækning af understøttende undervisning i skolen samtidigt med modtagelse af nye børn. Et par skoler nævner de fysiske rammer som en udfordring.

110 Bilag: 9.1. Notat vedr. baselinemåling Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. oktober Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

111 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Trivselsmålingen i foråret 2015 er en baselineundersøgelse, som danner grundlag for beregning af måltal for elevernes trivsel. Der er i forbindelse med baselinemålingen udarbejdet 4 indikatorer på elevtrivsel, som er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. De 4 indikatorer er opgjort på klassetrin. Der udarbejdes kun indikatorer på klassetrin. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. De fire indikatorer er Social trivsel: Indikatoren bygger på 10 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel: Indikatoren består af 8 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

112 Støtte og inspiration i undervisningen: Indikatoren består af 7 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden: Indikatoren består af 4 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Målingen er opgjort i 4 grupper, som viser fordelingen af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Da målingen er en baselinemåling, er det kun muligt at se de kommunale resultater i forhold til landsgennemsnittet. Udviklingen over flere år vil fremover blive vist. Indikatorerne er gjort tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem 16. september Skolelederne har drøftet arbejdet med elevernes trivsel på et fællesmøde tirsdag d. 15. september og her aftalt det videre arbejde omkring trivsel. Baselinemålingen vil blive drøftet med skolelederne i forbindelse med kvalitetssamtalerne i oktober og november Resultaterne af dette vil fremgå af kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015. Samlet ser baselinemålingen således ud: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Helsingør, 2014/2015 Det fremgår af figuren, at Helsingør Kommune ligger omkring landsgennemsnittet på de fire indikatorer. 2

113 Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 2014/2015 I forhold til social trivsel er der den samme andel af elever i grupperingerne 3,1 5 i Helsingør kommune som på landsplan. Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, 2014/2015 3

114 Det fremgår af figuren herover, at der er små udsving på de enkelte klassetrin i forhold til landsgennemsnittet. Helsingør Kommune ligger over landsgennemsnittet på 8. klassetrin og under landsgennemsnittet på 7. og 9. klassetrin. Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 2014/2015 Af figuren fremgår det, at eleverne i Helsingør Kommune i grupperingerne 3,1 5 ligger 1 procent højere end landsgennemsnittet. 4

115 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, 2014/2015 Gennemsnitligt ligger Helsingør kommune på landsgennemsnittet på alle klassetrin. Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 2014/2015 5

116 Af figuren fremgår det, at eleverne i grupperingerne 3,1-5 på landsplan ligger 5 procent højere end i Helsingør Kommune. Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Helsingør, 2014/2015 Det fremgår af figuren herover, at Helsingør Kommune ligger under landsgennemsnittet på alle klassetrin bortset fra 5. og 8. klassetrin, hvor det ligger på landsgennemsnittet. Trivsel, ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Helsingør, 2014/2015 6

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Tirsdag den 17. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 02. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 23:45 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for Børne- og Uddannelsesudvalget

Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for Børne- og Uddannelsesudvalget 1 Bilag 1 Uddybning af forventet sresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til for Børne- og Uddannelsesudvalget 1. Indledning Budgetrevisionen pr. 30. april for Børne- og Uddannelsesudvalgets

Læs mere

Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen ift. det skøn, der blev anvendt ved budgetvedtagelsen

Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen ift. det skøn, der blev anvendt ved budgetvedtagelsen Pl regulering februar 2014 Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 4 Fagudvalg den: Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

1. Budgetområdet i hovedtal

1. Budgetområdet i hovedtal Regnskab Budgetområdet indeholder vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og private daginstitutioner samt socialpædagogiske fritidstilbud. Der gives desuden tilskud til pasning

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 14. marts 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 11. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:05 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr.

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på 3.716.000 kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. september 2011 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 886.000 kr. På nuværende

Læs mere

Helsingør Kommune Budgetrevision pr. 31. august 2014

Helsingør Kommune Budgetrevision pr. 31. august 2014 Helsingør Kommune Budgetrevision 31. august Center for Økonomi og Styring 10. oktober 1 Indhold 1. Overblik 3 1.1 Forventet forbrug 3 1.2 Likviditet og finansiering 5 1.3 Balanceforskydning 5 2. Teknik,

Læs mere

Børn og Skoleudvalget

Børn og Skoleudvalget Børn og Skoleudvalget Kvartalsregnskab - pr. 30. september 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag

Læs mere

1. Budgetområdet i hovedtal

1. Budgetområdet i hovedtal Regnskab Budgetområdet indeholder til folkeskolen, skolefritidsordninger, befordring af skolebørn, kommunens specialskoler, sprogstimulering af førskolebørn, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler,

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget : Torsdag den 08. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:30 Sluttidspunkt: Kl. 20:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl. 20.30 Medlemmer:

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 08. juni 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt UDDANNELSES-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET Uddannelse incl. SFO 142.521 36.443 141.321-1.200 Musik- og ungdomsskole 4.671 1.235 4.671 Børn og unge 99.209 21.521 97.745-1.464 Idrætshaller 1.010 267 1.010 Kultur

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012 Referat mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager -

Læs mere

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Referat Udvalg for Tryghed og : Fredag den 21. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Abildtræet Bemærkninger: Mødested: Fritidsklubben Abiltræet, Abildgaardsvej 45C Medlemmer:

Læs mere

Liste med EAN Lokations nr.

Liste med EAN Lokations nr. Liste med EAN Lokations nr. EAN Lokations nr. Navn Adresse Postnr. 5790000410279 Helsingør Kommune Stengade 59 3000 5790001124618 Ejendoms- Og Miljøudvalg Mørdrupvej 15 3060 5790001124663 Team Erhverv

Læs mere

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Regnskab Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Tirsdag den 08. december 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 11. september 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 09. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:10 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),

Læs mere

Referat Økonomiudvalget

Referat Økonomiudvalget Referat Økonomiudvalget : Mandag den 19. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:15 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Anders Drachmann

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for 2015-2018. Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018. Til: Byrådet m.fl.

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for 2015-2018. Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018. Til: Byrådet m.fl. SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2015-2018 Til: Byrådet m.fl. Dato: 7. januar 2014 Sagsbeh.: AJ Journalnr.: 13/20800 Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Elise Andersen, Allan S. Andersen, Camilla

Læs mere

DAGSORDEN. Inge Nielsen Tinne Christiansen Kennet Hansen Birgitte Holsegaard Inge Kristiansen Carmen Rios forlod mødet efter behandling af punkt 2.

DAGSORDEN. Inge Nielsen Tinne Christiansen Kennet Hansen Birgitte Holsegaard Inge Kristiansen Carmen Rios forlod mødet efter behandling af punkt 2. Områdeudvalg børn og unge DAGSORDEN Møde nr. : 03/2009 Sted : Administrationsbygningen, Glesborg Dato : 14. september 2009 Start kl. : 14.00 Slut kl. : 15.40 Formøde for medarbejdersiden kl. 12.30 og ledelsen

Læs mere

1. Forventet regnskab - kun serviceudgifter Udgifts- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp.

1. Forventet regnskab - kun serviceudgifter Udgifts- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp. skema 1. Forventet regnskab - kun serviceudgifter Udgifts- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp. Korr. Forbrug Afvigelse TB søges neutral priser B 2013 B 2013 TB 2013 B 2013 pr. 15/2 FR 2013 R 13 2013

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 07. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:20 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således:

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således: Resultat på drift Dagtilbud Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2013 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 1 149.352 143.918 137.602-6.316 Budget ramme 1 149.352

Læs mere

- heraf modpost på andre udvalg Udvalget ekskl. modposter

- heraf modpost på andre udvalg Udvalget ekskl. modposter skema 3. forventet regnskab - kun serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug Afvigelse R 13 i 14-priser 2014 Ompl. 2014 2014 Budget 2014 pr. 30/9 FR 2014 2014 TB 3.

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 23-04-2013 Tirsdag 23.04.2013 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Nyttejob 3 Seniorjob i Hørsholm Kommune

Læs mere

Notat. 1. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 28. februar. Dato: 3. marts 2015 Sagsnr.: 2015-002615-1

Notat. 1. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 28. februar. Dato: 3. marts 2015 Sagsnr.: 2015-002615-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 3. marts 2015 Sagsnr.: 2015-002615-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

Overførsel af merforbru g

Overførsel af merforbru g Center for Økonomi o Ejendomme Bila 3 Udval Korrektion er til overførsler Merforbru dækket indefrysnin merforbru Usluttede projekter finansieret friivelser eller eksterne midler Automatisk l u op til 3

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Uddannelsesudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 08. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

13. Direktion og sekretariater

13. Direktion og sekretariater 2015-18 13. 2015-18 2015-18 Præsentation har som overordnet formål at bidrage til, at det politiske og administrative system kan fungere hensigtsmæssigt, ved at politikkerne får et tilstrækkeligt grundlag

Læs mere

Udvalget for Sundhedsfremme

Udvalget for Sundhedsfremme Dagsorden Udvalget for Sundhedsfremme Møde nr.: 3 Mødedato: 25.06.2009 Mødetid: 16.00 Mødested: Mødelokale 4 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 SU BMI undersøgelse Horsens kommune 2006/2007 2 SU Temadrøftelse

Læs mere

Politikområde 2 2013 2014 2015 2016 Implementeringsplan / serviceforringelser

Politikområde 2 2013 2014 2015 2016 Implementeringsplan / serviceforringelser Økonomiudvalg Politikområde 2 2013 2014 2015 2016 Implementeringsplan / serviceforringelser Besparelse administration -5,0-5,0-5,0 Hele organisationen skal bære en andel af besparelsen på 5 mio. kr. på

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den 27.01.2009 på Ib Dam Schultz kontor

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den 27.01.2009 på Ib Dam Schultz kontor REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET den 27.01.2009 på Ib Dam Schultz kontor SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Jernved Idrætsforening søger fritagelse om indfrielse af pantebrev... 4 3 Prioritering

Læs mere

Overførsel af over-/underskud Øvrige overførsler Børneudvalget

Overførsel af over-/underskud Øvrige overførsler Børneudvalget Overførsel af over-/underskud Øvrige overførsler Børneudvalget Regnskab 2014 1 Overblik - Børneudvalget Områder der er omfattet af mål- og rammeaftaler samt lønsumsstyring må overføre et overskud på 5%

Læs mere

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget Pkt.nr. 2 Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at Økonomirapporteringen pr. 31. juli 2007 tages til efterretning 2. at Forvaltningerne

Læs mere

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930 Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse psykologbetjening på skole og institutioner mv, børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE REGNSKAB 2014 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget

HJØRRING KOMMUNE REGNSKAB 2014 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Sektorer Oprindeligt Tillægsbev./ Korrigeret Regnskab Afvigelse Budget omplaceringer Budget 2014 2014 2014 Sektor Undervisning 594,806 6,211 601,017 606,694 5,677 Sektor Dagtilbud 241,244 8,298 249,542

Læs mere

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80 Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere. Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der

Læs mere

BU 02.02.16 Temadrøftelse økonomi

BU 02.02.16 Temadrøftelse økonomi BU 02.02.16 Temadrøftelse økonomi Gule lamper i forhold til foreløbigt regnskab 2015 Gule lamper i forhold til budgetopfølgning 3 2015 Børneudvalgets input til budget 2017 Balancekatalog til budget 2016

Læs mere

Referat Børne- og Ungeudvalget

Referat Børne- og Ungeudvalget Referat Børne- og Ungeudvalget : Torsdag den 21. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte Kondrup (A) Betina Svinggaard

Læs mere

Specielle bemærkninger til budget 2013-2016 pr. politikområde

Specielle bemærkninger til budget 2013-2016 pr. politikområde Specielle bemærkninger til budget 2013-2016 pr. politikområde : 10 Børn og Unge I hele 1.000 kr., nettoudgifter i 2013-priser 2013 2014 2015 2016 Basisbudget fra sidste års budgetlægning 258.442 256.726

Læs mere

Udvalget for Sundhed og Socialservice

Udvalget for Sundhed og Socialservice REFERAT Udvalget for Sundhed og Socialservice Møde nr.: 7. Ekstraordinær møde Mødedato: Mødevarighed: 08.30-10.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Ingerlise Thaysen Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden

Læs mere

Økonomisk Afdeling 2016. 2. Økonomiske Redegørelse 2016

Økonomisk Afdeling 2016. 2. Økonomiske Redegørelse 2016 Økonomisk Afdeling 2. Økonomiske Redegørelse INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Økonomiudvalget... 4 2.1 Serviceudgifter... 4 2.2 Finansiering... 5 2.3 Finansforskydninger... 6 3. Social- og Sundhedsudvalget...

Læs mere

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494 BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Onsdag den 01. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:50 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 01. februar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Plan for Dagplejens fremtid - analyse Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder

Læs mere

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. marts 2008 Lokale: Mødelokale 268, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 8.00-8.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/154

Læs mere

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1.

Ordinært møde. Dato 19. august 2014. Tid 15:30. Sted ML 0.28. NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 19. august 2014 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Irene Hjortshøj mødte kl. 16.30 og deltog ikke i behandling af punkt 1. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders

Læs mere

Bilag 1: Udspecificering af forventet regnskab og anbefalede justeringer for Økonomiudvalgets budgetområder til budgetrevisionen pr. 31.

Bilag 1: Udspecificering af forventet regnskab og anbefalede justeringer for Økonomiudvalgets budgetområder til budgetrevisionen pr. 31. Bilag 1: Udspecificering af forventet regnskab og anbefalede justeringer for Økonomiudvalgets områder til revisionen pr. 31. august 1. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer

Læs mere

2012-011725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2012. Korrigeret budget med O/U 2012

2012-011725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2012. Korrigeret budget med O/U 2012 212-11725-7 Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober 212 1. Resume Drift Oprindeligt 212 med O/U 212 uden O/U 212 Forventet resultat (Ift. kor. uden O/U) Afvigelse I 1. kr. Drift i alt 386.975 392.486

Læs mere

Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget

Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 09. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette

Læs mere

Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)

Læs mere

1. Budgetområdet i hovedtal

1. Budgetområdet i hovedtal Budgetområdet indeholder budget til folkeskolen, skolefritidsordninger, befordring af skolebørn, kommunens specialskoler, sprogstimulering af førskolebørn, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler,

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

Referat Socialudvalget 2014-2017

Referat Socialudvalget 2014-2017 Referat Socialudvalget 2014-2017 Mødedato: Tirsdag den 01. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:35 Mødested: - Bemærkninger: Vi mødes på ved Petersborg kl. 14.00 og kører efterfølgende

Læs mere

Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse

Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse Regnskab Indsatsen på kulturområdet omfatter: Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse Fokus- og udviklingsområderne musik, børn og unge, kulturarv, billedkunst,

Læs mere

NOTAT. Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen kan opdeles i 4 hovedaktiviteter:

NOTAT. Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen kan opdeles i 4 hovedaktiviteter: SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning 2016-2019 Til: Byrådet m.fl. Dato: 17. december 2014 Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 14/18683 Budget- og regnskabsarbejdet i kommunen

Læs mere

Overblik - Børneudvalget

Overblik - Børneudvalget Overblik - Børneudvalget I 1000 kr. 2014-prisniveau Børneudvalg Regnskab 2013 13-pl. Opr. budget 2014 Basisbudget 2015 Overførselsudgifter 3.966 3.018 3.018 3.018 3.018 3.018 Børn 3.966 3.018 3.018 3.018

Læs mere

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag 03.04.2008 kl. 15:30 Mødelokale D1

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Torsdag 03.04.2008 kl. 15:30 Mødelokale D1 Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 03.04.2008 kl. 15:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Meddelelser 2 Årsregnskab 2007 på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets område 3 Overførsler

Læs mere

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2015-2018 (i 1000kr) Skole

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen 2015-2018 (i 1000kr) Skole Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget 2015-18 Tabel 1: Driftsønsker uden for 2015-2018 (i 1000kr) 2015 2016 2017 2018 Beskrivelse af ønsket Udmøntning Demografi på skoleområdet 6.050 8.437 10.676

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen UDSKRIFT Sundheds- og forebyggelsesudvalget Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30 Tandklinikken på Marienlystskolen Mødedeltagere: Allan Madsen, Pia Adelsteen, Carsten Cederholm, Grethe Olsen, Bente Nielsen

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra regnskab 2014. Der er

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et merforbrug på -11,5 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2014. Børn og unge

Læs mere

Referat Socialudvalget 2014-2017

Referat Socialudvalget 2014-2017 Referat Socialudvalget 2014-2017 : Tirsdag den 03. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:05 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Duygu A. Ngotho (A) Jens Bertram (C)

Læs mere

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mandag den 30. november 2009 Kl. 16.30 i SL 4, Sct. Michael, Administrationscentret i Slangerup Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 14. marts 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 08. juni 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 1. oktober 2013. Mødetidspunkt: 18:00

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 1. oktober 2013. Mødetidspunkt: 18:00 Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), John A. Bilenberg (C), Kemal Bektas (A), Lars Prier (O), Laurids Christensen

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 1. august 2008 Samlet oversigt over beløb til udvalgsbehandling. Plejefamilier, opholdssteder m.v. for børn og unge 2.594.

Budgetopfølgning pr. 1. august 2008 Samlet oversigt over beløb til udvalgsbehandling. Plejefamilier, opholdssteder m.v. for børn og unge 2.594. Budgetopfølgning pr. 1. august 2008 Samlet oversigt over beløb til udvalgsbehandling Plejefamilier, opholdssteder m.v. for børn og unge 2.594.000 Siden sidste budgetopfølgning, er der iværksat 5 nye anbringelser

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

OVERFØRSLER I ALT. I alt (overførsler) 51.843 48.169. Udvalg Afvigelse TB søges

OVERFØRSLER I ALT. I alt (overførsler) 51.843 48.169. Udvalg Afvigelse TB søges Bilag 2: Oversigt over afvigelser SERVICE I ALT (INKL. UDGIFTSNEUTRALE AFVIGELSER OG DUT) Udvalg Afvigelse TB søges Magistraten 5.543 10.504 Drifts- og Forsyningsudvalget 522 522 Undervisningsudvalget

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2013

Budgetopfølgning 2/2013 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat 1. Indledning Budgetopfølgning 2 for følger retningslinjerne for styring i Greve Kommune, hvor det overordnede mål er, at det fastlagte og servicerammen

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge Mødetidspunkt 02-03-2016 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00 Tilstede:

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 6. maj 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Morten Schou Jørgensen, Arne

Læs mere

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU

I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering

Læs mere

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen.

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen. Forligstekst Der er mellem partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået budgetforlig, som danner rammerne for udviklingen af Varde Kommune for de kommende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 19. november 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Oversigt over besparelser i forhold til budget 2007 afledt af budgetforlig, medfinansiering af FFA, samt udmøntning af generelle besparelser

Oversigt over besparelser i forhold til budget 2007 afledt af budgetforlig, medfinansiering af FFA, samt udmøntning af generelle besparelser Bilag 1: Oversigt over besparelser i forhold til budget afledt af budgetforlig, medfinansiering af FFA, samt udmøntning af generelle besparelser 1. Tidligere vedtagne besparelser Tabel 1 viser hvilke besparelser,

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1

Læs mere