Velkommen til Det Nordiske Folkemøde Aarhus 2015

Transkript

1 vitbok AARHUS

2 PROGRAM Velkommen til Det Nordiske Folkemøde Aarhus 2015 S Ø N D A G Alle, der ønsker det, kan deltage i Aarhus Festuge i løbet af dagen. Nordisk Folkemøde åbner kl. 16,00 i GODSBANEN, Kulturproduktionscenter, Skovgårdsgade 3, 8000 Aarhus C Nordisk Folkemøde åbner i GODSBANEN Fællessang på Torvet Borgmester Jacob Bundsgaard: Velkommen til Aarhus Præsentation af Borgmester rapport Foredrag om Montreal Charter: The City We Want!, John Brodhead, leder af organisationen Lets build better Cities Oplæg om Aarhus Festuge og byrum af Jens Folmer Jepsen Middag på GODSBANEN derefter Aarhus Festuge by Night M A N D A G Registrering og kaffe, GODSBANEN Velkomst ved stadsarkitekt Stephen Willacy, Aarhus Kommune og NCN formand Christer Larsson, stads bygningsdirektør i Malmö Velkommen til Det Nordiske Folkemøde Aarhus 2015 S Ø N D A G Alle, der ønsker det, kan deltage i Aarhus Festuge i løbet af dagen. Nordisk Folkemøde åbner kl. 16,00 i GODSBANEN, Kulturproduktionscenter, Skovgårdsgade 3, 8000 Aarhus C Nordisk Folkemøde åbner i GODSBANEN Fællessang på Torvet Velkommen til Det Nordiske Folkemøde Aarhus Borgmester Jacob Bundsgaard: Velkommen til Aarhus Præsentation af Borgmester rapport Foredrag om Montreal Charter: The City We Want!, John Brodhead, leder af organisationen Lets build better Cities Oplæg om Aarhus Festuge og byrum af Jens Folmer Jepsen Middag på GODSBANEN derefter Aarhus Festuge by Night M A N D A G Registrering og kaffe, GODSBANEN Velkomst ved stadsarkitekt Stephen Willacy, Aarhus Kommune og NCN formand Christer Larsson, stads bygningsdirektør i Malmö 2

3 TAGE-HANSENS GADE GSALTHOLMS GODSBANEN GSALTHOLMS Oplæg til debat om nye urbane fællesskaber ved Louise Kielgast, Gehl Architects. København Dialog i grupper (ud fra Louises oplæg) The State of Aarhus, en bypolitisk redegørelse for Aarhus, ved rådmand Kristian Würtz Smag på Aarhus - frokost Et oplæg om fællesskab og mobilisering, ved Sager Der Samler Urban Camps 1: deltagerne besøger urbane fællesskaber og miljøer i Aarhus by dialog og nye ideer til Aarhus Key note om Gearskifte i Byerne af filosof og forfatter Lene Andersen Debat mellem borgere og politikere, moderator Uffe Steiner Jensen Festmiddag med overraskelse derefter Aarhus Festuge by Night Oplæg til debat om nye urbane fællesskaber ved Louise Kielgast, Gehl Architects. København Dialog i grupper (ud fra Louises oplæg) The State of Aarhus, en bypolitisk redegørelse for Aarhus, ved rådmand Kristian Würtz Smag på Aarhus - frokost Et oplæg om fællesskab og mobilisering, ved Sager Der Samler Urban Camps 1: deltagerne besøger urbane fællesskaber og miljøer i Aarhus by dialog og nye ideer til Aarhus Key note om Gearskifte i Byerne af filosof og forfatter Lene Andersen Debat mellem borgere og politikere, moderator Uffe Steiner Jensen Festmiddag med overraskelse derefter Aarhus Festuge by Night T I R S D A G Ankomst GODSBANEN, kaffe og velkomst To forskellige bud på Midlertidighed i byudvikling af Aarhus ved stadsarkitekt Stephen Willacy og Jes Vagnby fra DemokraCity T I R S D A G Ankomst GODSBANEN, kaffe og velkomst To forskellige bud på Midlertidighed i byudvikling af Aarhus ved stadsarkitekt Stephen Willacy og Jes Vagnby fra DemokraCity Urban Camps Lunchbuffet på GODSBANEN Botanisk Have Hvad tager jeg med mig? Speakers Corner Sammenfatning og afslutning ved Uffe Steiner Jensen og Christer Larsson Den Gamle By Det Nordiske Folkemøde 2015 lukker og slukker. ADE Urban Camps 2 TAGE-HANSENS GADE Lunchbuffet på GODSBANEN CERES Botanisk Have Hvad tager jeg med mig? Speakers Corner Sammenfatning og afslutning ved Uffe Steiner Jensen og Christer Larsson Bestseller Scandic City Den Gamle By Det Nordiske Folkemøde 2015 lukker og slukker. ADE Musikhuset Radisson ARoS Rådhuset Navitas Havnepladsen CERES Domkirken Bruuns Galleri Banegården H REDE Aarhus Teater 3

4 innehållsförteckning PROGRAM... 2 FÖRORD... 5 OM URBANE FÆLLERSSKABER OG MEDBORGERSKAB TEORETISK GENKENDELSE... 6 OM URBANE GEARSKRIFT Lene Andersen... 8 VELKOMST AF Jacob Bundsgaard...9 Demokratiets begyndende krisetegn FESTUGEN - langt mere end bare fest Per Riisom: EKSEMPLET MONTREAL KAN DU DRØMME DET, KAN DU OGSÅ GØRE DET Interview med Jens De St Cyer-Sørensen De nye urbane fællesskaber af Louise Kielgast State of Aarhus av rådman Kristian Würtz Sammanfattning av Per Riisom og Tekster: Henrik Poulsen, Uffe Steiner Jensen m fl Grafisk form: Stina Andersson, Malmö Stadsbyggnadskontor Uffe Steiner Jensen Grupparbejde...19 Deltagarlista

5 Hvidbog Nordisk Folkemøde i Århus 2015 Forord Med det Nordiske Folkemøde i Århus har Nordic City Network sammen med værterne i Århus ikke alene sprængt rammen men i høj grad også formen for NCN s seminarer. Sprængingen skyldes både indholdets karakter og, at hele forløbet blev garneret med en af Danmarks største enkeltstående kulturbegivenheder; nemlig Århus Festuge. Det kan blive svært at vende tilbage til en mere traditionel seminarform efter besøget i Århus, men én ting er sikkert: det overordnede tema for folkemødet vil være af betydning for vore byers udvikling i mange år frem. Fokus for seminaret i Århus er urbane fællersskaber og medborgerskab og forud for tre hektiske dage lå en imponerende kortlægning i form af en publikation, der opsamler mere end 100 forskellige eksempler på disse fællersskaber fra NCN s medlemsbyer efterfulgt af en række korte borgmesterinterviews om det politiske lederskabs rolle midt i denne transformation af demokratiet, som der reelt er tale om. Nordisk Folkemøde blev således ikke blot et seminar, der så tilbage på projekter, der var i gang og resultater, der var opnået, men det blev i sig selv en skabende proces i social innovation og medborgerskab. Hele forløbet blev løftet ikke mindst gennem aktiv og engageret lokal indsats fra Sager der samler, der bl.a. var med til at koordinere to forløb af urban camps, hvor deltagerne i hold blev introduceret til en række lokale initiativer rundt omkring i Århus centrum. Listen og en kort beskrivelse over urban camps finder du også her sammen med en kort præsentation af en perlerække af spændende oplæg, der kredsede om dette meget dynamiske emne. Derfor er det også vigtigt at understrege, at hele dette emne ikke kan betragtes som en statisk størrelse. Det er et fænomen, som er i stærk udvikling overalt i Norden og mange andre steder i Verden også. Tak til Århus for en fantastisk orkestrering og tak til deltagerne for engagementet og ildhuen. Christer Larsson Hannah Wadman Per Riisom 5

6 Om urbane fællersskaber og medborgerskab teoretisk genkendelse Set som sociologiske fænomener er social innovation, medborgerskab og social kapital måske funderet stærkere i nogle teoretiske begrebsapparater og teoretiker end andre. Én af dem, der hyppigst bliver nævnt således også i Århus, er den amerikanske sociolog Robert Putnam. Og netop Putnam har Århus Universitet særlige relationer til, fordi han i var Distinguished Visiting Professor på Århus Universitet. Putnam regnes for at være en af de mest indflydelsesrige samfundsforskere i Verden, og en af hans grundlæggende teser, når det drejer sig om social kapital er, at den ikke alene er af stor betydning for samfundets almindelige sammenhængskraft og tillidsskabelse, men den spiller også en central rolle for den økonomiske og materielle kapital. Der er altså en række relationer mellem de fællesskaber, som vi tilskriver at være af almen menneskelig - men ikke produktiv - betydning og så samfundets grundlæggende økonomi. Den sociale kapital er på mange måde mindre synlig, og det er vanskeligt at kortlægge dens rolle i forhold til den materielle kapital, men Putnams forskning retter sig mod at afdække disse relationer. Putnam blev første gang kendt i en større kreds med sit hovedværk How Democracy Works med den til tider oversete undertitel Civic Traditions in Modern Italy (1993) og nogle år senere slog han for alvor sit navn fast med den internationale bestseller: Bowling Alone: The collapse and revival of American Community (2000). Vores traditionelle tilgang til at forstå og bruge begrebet social kapital som mange andre end Putnam i øvrigt også beskæftiger sig med er næsten instinktivt, at vi ser den som isoleret fra samfundets produktive sfære. Den er forbundet med en relativ simpel reciprocitet. Vi giver noget til et fællesskab, og får noget igen så længe tingene er i rimelig balance, er det sandsynligt, at vi vil være en del af fællesskabet. Vi indgår i forskellige sociale netværk i første række ud fra egeninteresse, fordi vi ikke vil være alene og gerne vil indgå i fællesskaber, som vi så bidrager til. Det er den sociale kapitals mere private dimension. Men, siger Putnam, derudover har netværket og fællesskabet også en udadvendt eller offentlig side, fordi netværket skaber værdier og adfærd, der rækker ud over den enkelte og kan have direkte indflydelse på samfundsøkonomien. Denne ydre effekt kan man måske også se nærmere på igen ud fra et dobbelt perspektiv. Man kunne meget basalt se på den direkte økonomiske effekt af mange sociale fællesskaber i byen. Hvad genererer de af jobs og omsætning? Utvivlsomt et vanskeligt men dog ikke helt umuligt regnestykke lidt i stil med, når man skal opgøre den samfundsøkonomiske effekt af f.eks. kulturbegivenheder m.m. Mere komplekst bliver det, hvis man tager afsæt i en tese om, at menneskers bidrag til og medvirken i sociale fællesskaber og dermed social kapital i en mere abstrakt forstand påvirker samfundsøkonomien positivt vel at mærke. Man kunne her forestille sig, at borgere, der f.eks. får afløb for kreative eller ledelsesmæssige evner i fritiden kan overføre deres erfaringer i en snæver jobmæssig kontekst til gavn for deres virksomheds produktion og afsætning. Modsat vil det også have konsekvenser ud over den individuelle eller private sfære, når fællesskaber i et samfund generelt eroderer. Som Putnam skriver et sted: What is at stake is not merely warm, cuddly feelings or frissions of community pride. We shall review hard evidence that our schools and neighborhoods don t work well when community bond slacken, that our economy, our democracy, and even our health and happiness depend on adequate stocks of social capital (Putnam, 2000, p. 27f.). Citatet antyder, hvad stadigt flere peger på, når det drejer sig om at skabe velfærd og innovation; nemlig at hverken staten eller markedskræfterne klarer det alene. En fremgang i et lands økonomiske udvikling er et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer og kapaciteter. Forskningen byder på mange andre, der har behandlet begrebet social kapital ud fra forskelli- 6

7 ge synsvinkler. Navne som James Coleman og ikke mindst Pierre Bourdieu dukker hyppigt op i litteratur og omtaler af begrebet. Skal man give et fælles udgangspunkt for social kapital på tværs af forskellige teoretiske diskurser, er der især to iøjnefaldende aspekter. For det første, at social kapital forudsætter mellemmenneskelig kontakt og dynamik. Den er ikke meget bevendt i enrum og er ikke en individuel egenskab, selv om man jo ikke kan udelukke, at nogen er bedre til at bringe den i spil end andre som følge af deres individualitet. For det andet anskues den som en energi eller en kraft, der også rækker ud over det, at mennesker blot er sammen. Lige så lidt som den er en egenskab ved individet, er den en automatisk egenskab i fællesskabet. Mange fællesskaber, der ellers kunne være meget stærke, kan jo være meget ekskluderende og isolerende, og det er i virkeligheden en risiko ved mange ellers velfungerende fællesskaber, at de måske ubevidst - kan have en tendens til at lukke sig om sig selv. De kan også være meget inaktive og indadvente på andre områder. Som social kapital i den forstand, som Putnam og mange andre ser den, at den er værdiskabende i en større sammenhæng, kræver altså andet og mere end blot tilstedeværelse af mennesker i de samme fysiske omgivelser. Ud fra både forskningen og diskussionerne i Århus kan man nævne forskellige temaer, som måske har betydning for den sociale kapitals effekt i samfundet, og som derfor også bør have opmærksomhed både i analysen men også i den praktiske udvikling af begrebet. Eksempelvis skal man have opmærksomheden rettet mod fællesskabernes både stærke og svage bånd og bånd, der både er aktive horisontalt på tværs i et fællesskab men også vertikalt ud af fællesskabet mod andre fællesskaber og i mange tilfælde også mod andre dele af samfundet. bånd, men det er også ofte vigtigt, at et fællesskab ved hjælp af måske svagere bånd er relateret til noget uden for, hvis det skal udvikle sig og undgå inerti og måske endog tendenser til smånepotisme. De nye urbane fællesskaber udvikler sig formentlig ved hjælp af mange forskellige typer af bånd og alliancer, som man skal være bevidste om betydningen af. Et meget interessant aspekt i forhold til de nye urbane fællesskaber er også, at deres deltagere er vigtige informationsbærere. Igennem dem formidles store mængder af viden og holdninger både internt men også inde fra og ud. Dernæst er det vel også erfaringen og eksempler kan hentes fra NCN s nye publikation, der blev præsenteret af Louise Kielgast at mange fællesskaber udspringer af eller etableres via beslutninger eller initiativer, der stammer fra det mere formelle systems rammer, f.eks. kommunen, der understøtter nye fællesskaber økonomisk eller gennem administrativ støtte. Med andre ord har urbane fællesskaber ofte også en institutionel vinkel, fordi de ikke opstår ud af det blå men i samspil med formelle systemer. Relationen mellem de urbane fællesskaber som autonome og selvkørende initiativer og så det formelle administrative og politiske system kan være vigtig at forstå, fordi den gensidighed kan være med til at sætte rammerne for fællesskabets måde at fungere på. Nye urbane fællesskaber er stærkt på vej, men der er fortsat mange ikke særligt belyste problemstillinger, når det drejer sig om, hvordan de fungerer internt og tillige forholdet mellem dem og det formelle politiske og administrative system i byen. Det kan være afgørende, at et fællesskab hænger sammen internt ved hjælpe af stærke forpligtende 7

8 om urbane gearskift Lene Andersen Lene Andersen bruger et meget uakademisk udtryk, når hun skal beskrive byernes historiske udvikling fra urtiden og til i dag; nemlig at der over tid finder dramatiske gearskift sted i vores byer og samfund. Byernes historiske gearskift er ifølge LA kun gået fra et lavere til et højere gear, og det skyldes først og fremmest indførelsen af nye teknologier, som på alle planer af vores tilværelse skaber øget kompleksitet fra jæger/samlersamfundet over renæssancen til nutidens industrielle og postindustrielle samfundsformer. Kompleksiteten kan kun håndteres ved, at vi styrer vores samfund ved hjælp af nogle bærende principper eller værdier, som hun kalder for narrativer f.eks. demokrati, markedsøkonomi, retssamfund, nationalstat, klassesamfund etc. De kan spille forskellig roller på forskellige tidspunkter, men de er alle kendetegnet ved at være sociale konstruktioner og dermed forestillede, idet de forudsætter, at alle eller i hvert fald det store flertal i samfundet på det givne tidspunkt har en nogenlunde fælles opfattelse af, hvad disse værdier og begreber dækker over, og hvilken værdi man skal tillægge dem. Men der er et interessant paradoks i Lene Andersens billedsprog. På den ene side ligger der i ordet gearskift, at der populært sagt er tale om automatgear, fordi det ser ikke ud til, at vi som samfund eller individer reelt har mulighed for selv at beslutte, hvornår et gearskifte skal finde sted. Skiftet bliver til et eksistentielt vilkår, men på den anden side er det interessante, at set over tid er civilisationens største fortjeneste ifølge LA, at vi i det mindste bliver i stand til bedre at reflektere over, hvad det i givet fald er, vi ikke rigtig har den store indflydelse på. Så ordet gearskifte handler på den ene side om øget hastighed og på den anden side om, hvilke styringsmekanismer vi som samfund reelt er udstyret med. Man kunne være fristet til at lave en ekskurs her til tidligere diskussioner om byernes indfældethed i konkurrencedogmet, at alle byer til alle tider men især i det postmoderne samfund er tvunget til at positionere sig, fordi man ellers vil tabe konkurrencen om at tiltrække mennesker og kapital. Historisk set er forklaringen, at byen nok er en form for et skæbnefællesskab for dem, der bor i den, men det er idag den enkeltes frie valg, om man vil være en del af netop det fællesskab, eller man vil foretrække et andet. Til gengæld er alle i byen underlagt de nationale og internationale vilkår og rammer, der påvirker især de store byer. Her reagerer byerne på en udvikling frem for at skabe den selv, men overgangen er flydende, fordi byernes udviklingsstrategier og handleplaner også sætter lokale aktører i spil, der hvis det går godt kan være med til at skabe forandringer med vidtrækkende betydning. 8

9 Velkomst af Jacob Bundsgaard Derfor er det f.eks. også vigtigt at bevare og bygge de fælles mødesteder, f.eks. de grønne områder. Derfor er det også oplagt, at man i den indre by kan bygge i højden for at bevare åbne pladser og grønne oaser. De store byer oplever en vækst i disse år, og dermed understreger de deres rolle som dynamoer, men de er ikke alene økonomiske dynamoer, de er - som Jakob Bundsgaard understregede - dynamoer for samspil og det er samspillet i den traditionelle Triple Helix mellem myndigheder også der, erhvervsliv og vidensinstitutioner, men det er også samspillet mellem alle andre centrale aktører i en by, der bidrager til byens liv og dermed til den vækst. Århus borgmester bød deltagerne velkommen både til folkemøde og til Århus Festuge. Den falder samtidig med, at byen kan byde velkommen til mere end nye studerende, der dermed repræsenterer en stor både kulturel og social kapital, foruden at de er grundstoffet i et stadigt voksende erhverv i Danmarks næststørste by. Om tanken bag festugen slog Jakob Bundgaard fast, at store byer har brug for eksperimentarier, at ideer materialiseres og afprøves, måske i en mindre skala, inden de spredes eller omformes i stor skala. Festugen er med til at skabe fælles erfaringer om, hvad der kan gøre en by spændende, fordi det samler folk på tværs af det, som ellers kan skille. Og samme tankegang ligger også bag byplanlægningen i øvrigt. Det er vigtigt, at nye bydele og nye kvarterer indrettes, så almindelige mennesker kan bo der. Adskillelse eller segregering er en af storbyens helt store udfordringer, fordi der er kritisk masse på mange niveauer, og folk søger måske instinktivt sammen med dem, der ligner dem og det er ikke altid godt for kreativiteten og fællesskabsfølelsen. Diversiteten er med til at holde fællesskaberne levende, for som borgmesteren slog fast Fællesskaber er knusende vigtige. Hermed kom Bundgaard også ind på en ny politikerrolle politikeren som facilitator, ikke den store rorgænger, der har svar på alle spørgsmål. Som han slog fast om dette: Vi skal stille rum til rådighed. Og i dette rum udvikles både strategier og handlinger til, hvordan byen kan skabe vækst og ressourcer, men dernæst også, hvordan fremtidens velfærd skal formes i balance med den økonomi, der nu en gang er til stede. Den nye borgmesterrapport siger i høj grad meget om denne ændring af politikerrollen fra det absolutte og besluttende til det søgende, reflekterende og rammesættende. Det er jo ikke en proces, der kan måles og vejes. Det er en ny diskurs for, hvordan man kan operere i en politisk sammenhæng. Om den sociale kapital sagde Jakob Bundsgaard endvidere, at den findes i stort omfang, f.eks. er der megen pionerånd også i nye kvarterer som f.eks. Århus Ø, som en spurgte til i den efterfølgende debat. Men udfordringen er også, at social kapital ofte udfoldes lidt i siloer i form af fællesskaber, der kan have en tendens til at lukke sig om sig selv. Med andre ord: en stor fælles udfordring er ikke blot at sikre og udvikle fællesskabet, men også at få fællesskabets mange organiseringer til at arbejde på tværs. 9

10 Demokratiets begyndende krisetegn Det er ikke helt gået op for hverken politikere, embedsmænd eller analytikere i øvrigt, at den krise, som det repræsentative demokrati er ramt af i store dele af Europa måske også på et tidspunkt vil slå igennem i Norden. Statistisk set er en svindende del af befolkningen medlemmer af et politisk parti. Det er allerede i dag en kendsgerning, at hele fundamentet for det repræsentative demokrati; nemlig de politiske partier efterhånden ingen medlemsbasis har. I mange år har det f.eks. været en tradition, at de politiske partier leverede aktive medlemmer som tilforordnede ved valgene eller til forskellige forskellige tillidshverv som domsmænd m.m. Hele det rekrutteringsgrundlag er på vej til fuldstændig at erodere, så kommuner og andre offentlige instanser i stedet må annoncere efter aktive borgere. Blot et lille billede på de udfordringer, som det repræsentative demokrati kan tilføre det direkte demokrati og udsigten til, at fornyelsen skulle komme indefra er mere end vanskelig at få øje på. Fornyelsen ligger på det direkte demokratis åbne scene de demokratiformer, der i virkeligheden er født i gamle samfund, før den moderne parlamentarisme og den franske revolution. De kunne have mange indbyggede begrænsninger og konstruktionsfejl, men de byggede på det modsatte af repræsentativitet. De byggede på, at alle, der havde adgang skulle have reel indflydelse og, at indflydelsen endog i visse sammenhænge skulle gå på skift praksisformer, der ligger langt fra moderne demokratiudførelse. 10

11 Festugen langt mere end bare fest Borgmesterens udlægning af fællesskabernes betydning og ikke mindst omridset af en ny politikerrolle dannede en direkte optakt til Jens Folmer Jepsens præsentation af festugen som fænomen og urban satsning. Det er meget godt at snakke om samarbejde, men det er vigtigere at finde ud af, hvad vi skal samarbejde om slog festugens afgående dirigent fast, og ofte er det bare sådan, at det er blevet ret nemt at samle en flok aktører, men det er til gengæld blevet vanskeligere at finde fælles dagsordener for samarbejde. Da tusinder af århusianere for nogle år siden gik i protest mod Hein Heinsens værk fra Store Torv, var det udtryk for en meget klar enighed. Den ville man ikke have i hvert fald ikke på den plads. Om der var meget andet, man var enige om, melder historien ikke, men det var ikke det væsentlige i den konkrete sag. Fællesskab og mål hang sammen. Derfor er det at samarbejde om noget så komplekst som en hel festuge en meget sammensat proces. Der skal samles mange aktører, og der skal gennemføres mange drøftelser af, hvad det er, man skal samarbejde om. Hvad skal målet være med en sådan mega kulturbegivenhed? Og her afslører Jens Folmer et interessant dilemma. På den ene side er det folkelige og brede engagement af afgørende betydning. På den anden side er der både kvalitetskrav og væsentlighedskrav, som det kan være noget vanskeligere at afgøre på demokratisk vis. sætte bestemte temaer, projekter m.m. i spil - eller som han slog fast om den proces: Det er ikke nok at have et argument, der hedder Jeg synes. Men det bør samtidig være legitimt, at en festuge og en by i øvrigt jf. også borgmesterens velkomst har mod til og mulighed for at lave eksperimenter med risiko for, at man også får udstillet sine fejltagelser, konstaterer festivalchefen og henviser til et foreslået festugetema for nogle år siden med titlen fejl og mangler, der blev udskiftet med det mere poetiske og politisk korrekte beautiful mistakes. Historien afspejler måske et samfund i til tider småhysterisk udførelsesmodus, hvor den næste generation af festivaler måske netop bør få det søgende, eksperimenterende og reflekterende i langt stærkere fokus. På mange andre fronter i samfundet afspejler eksemplet en vis søgen efter at arbejde og planlægge i en mere rummelig og plastisk form med færre ord og beregninger og flere visualiseringer. Det kan her være en ikke uvæsentlig detalje, at festugen i Århus ikke er organiseret under Kulturforvaltningen men derimod bidrager til og skal ses som en del af erhvervsudviklingen. Dermed signaleres også, at Festugen skal fokusere på temaer, emner og aktiviteter, der ikke bare har fest og farver som klangbund, men også har mere vidtrækkende betydning for byens fremtid og udvikling. I praksis må man forstå, at festugen udvikles i en dialektik mellem på den ene side sikkert mangfoldige ønsker og ideer til både form og indhold og på den anden en måske styret ambition om, at festugen skal 11

12 Eksemplet Montreal Per Riisom I fravær af John Broadhead, der skulle have fortalt om eksemplet Montreal gav Per Riisom et spændende rids af Montreal nyere historie som et billede på en by i årtier lang krise, der havde rejst sig, ikke via store ambitiøse planer, men gennem folkelig protest, sammenhold kort sagt social kapital i storskala. Billedet af de store kriseramte industribyer er næsten blevet en klassiker i USA og tilsyneladende også i Canada. Detroit, New Orleans, Montreal og man kunne også fortsætte listen i f.eks. Sydamerika - alle byer med en lang og broget historie, der når til et punkt, hvor hverken det formelle demokrati endsige old eller new money kan ændre på en stadig nedadgående kurve. I Montreal blev modtrækket - måske mere udtalt end på mange andre brændende platforme på det amerikanske kontinent - folkets genrejsning. Montreals borgere står bag Montreal Charter of Rights and Responsabilities fra 2006 udsprunget af en massiv protestbevægelse, der slog igennem omkring år 2000 og hvert år siden har gennemtrumfet ét stort borgermøde, der ikke er en symbolhandling men en manifestation, som ingen politiker eller beslutningstager i øvrigt tør sidde overhøring. Per Riisom, der netop havde besøgt Montreal og mødt en række aktører, herunder Luc Rabouin, gjorde gældende, at der var tale om en lang kædereaktion, der hele tiden havde ført til nye fællesskaber og nye initiativer, der også for mange aktørers vedkommende kunne blive inspireret af det nordiske velfærdsbegreb og den stærke tillid som bindemiddel i samfundet. Borgerne kalder tankerne bag chartret for en menneske-strategi og slår derigennem også en retorik an, der udfordrer traditionelle politiske blokopfattelser og retorikpraksis. Per Riisoms oplæg rejste flere interessante spørgsmål med afsæt i en nordisk virkelighed. Hvad er den sociale innovations drivkraft og enzym, hvis ikke der er en omfattende økonomisk og politisk krise en altomfattende brændende platform, som i tilfældet med de store industribyer i afvikling? Hvor skal energien komme fra i byer, hvor det egentlig går meget godt? Et andet spørgsmål handler om kontinuitet versus forandring. Folkebevægelsen i Montreal har eksisteret siden omkring 2000, men den har ikke udviklet sig uden sine op- og nedture. Det er nødvendigt med jævne mellemrum at nytænke det folkelige engagement, hvis ikke det skal stivne i vaner og konservatisme. På den måde ligner fremtidens fællesskaber også fortidens i det repræsentative demokrati. De kommer på langt sigt til at kæmpe mod nogen af de samme dæmoner. Det tredje spørgsmål drejer sig måske om forholdet mellem det formelle og det uformelle demokrati. I eksemplet Montreal blev den folkelige bevægelse skabt i protest måske endog i en følelse af afmagt, men på den lange bane kan den kun forankres, hvis den også går i dialog med det etablerede system både kommunen, den politiske ledelse, de store investorer og andre stærke interesser i byen. Hvordan det kan ske, uden at energien forsvinder ud af det folkelige engagement eller, at den folkelige bevægelse ender med selv at blive topstyret af halv- eller helprofessionelle politikertyper eller bureaukrater, er spændende spørgsmål. 12

13 Kan du drømme det, kan du også gøre det interview med jens De St Cyer-sØrensen Aktivist, aktør, igangsætter, iværksætter. Man kan selv vælge titlen, hvis man absolut skal finde en, der passer til Jens fra Sager der samler. Det er en historien om en mand, der startede sin egen personlige kamp, og som efterhånden blev til en fælles kamp. Efter 30 år Fremmedlegionen de sidste mange med rang af kaptajn, den øverst mulige for udlændinge kom Jens til Århus i 2004 for at gense sine børn efter deres moders død. Efter et liv i verdens brændpunkter som Congo og Sudan kommer man hjem med meget i bagagen, for Jens vedkommende også det, der senere blev til en PTSD-diagnose. Det blev til 10 år som hjemløs i Århus, inden han for mere end et år siden fik den lille lejlighed, som nu er hans base mellem en vifte af sociale aktiviteter jeg startede i Århus med at samle flasker, og når jeg havde solgt tilstrækkelig mange, inviterede jeg fremmede til en kop kaffe og en snak. En af de første, der tog imod invitation, var i øvrigt byens gamle borgmester Thorkild Simonsen. Det blev jo efterhånden til mange kopper kaffe med mange forskellige mennesker og et i dag imponerende netværk, der holdes ved lige efter fuldstændig samme mønster. jeg når vel at gå en km om dagen siger Jens, der heller ikke ligner en, der ikke sidder stille længe ad gangen. Han skal også være i gang fortæller han, for ellers kører filmen for hans indre blik episoden, hvor han mistede to af sine folk, der var under hans kommando. Det er en ringe trøst, at alle de andre med samme ansvar måske mistede flere, men sådan kan man ikke gøre det op, siger han. jeg var så hjemløs i 10 år og fik en lejlighed for godt et års tiden siden. Det er min base, som jeg kan vende tilbage til, når jeg har været rundt i byen og taget del i en lang række sociale aktiviteter. Og den del er også ganske omfattende. Ud over kaffen fra flaskeindsamlingen er Jens aktiv i sager der samler, han deltager i samtalekredse på biblioteket, er med til at drive et stort netværk for hjemvendte soldater med PTSD i Rold Skov. Nu er jeg omsider blevet helt pensioneret fra Fremmedlegionen lever af min pension fra legionen, fortæller Jens, der lige har rundet, som han kalder det den halve meter. Men indtil for ganske nylig stod han faktisk til rådighed ikke for udsendelse men for rådgivning m.m. for legionen. Det er spændende, at den sociale innovation drives af mennesker, der som Jens har alle tænkelige baggrunde i Jens tilfælde måske en noget usædvanlig, der nok kunne have slået mange andre helt omkuld, så de ikke rejste sig. Men for Jens er fortiden både en daglig kamp men altså også den ballast, der kan give styrke til de nutidige og aktuelle fællesskaber, som han er en drivende kraft i både i og uden for Århus. Den urbane fællesskabes første generation handler om, at mennesker tager fællesskabet og fællesskabets ansvar og muligheder alvorligt og tager dem i egen hånd. Den næste generation kunne som en mulighed -handle om, at det samme fællesskab turde tage langt mere afsæt i det enkeltes menneskes helt unikke og personlige historie for at udvikle og styrke fællesskabet. I Jens tilfælde er det ikke for meget sagt, at han nok har nogle erfaringer og oplevelser at byde på, der ikke ligner mange andres. 13

14 De nye urbane Fællesskaber af Louise Kielgast Louise Kielgast fra Gehls Architechts står bag måske en af NCN s mest tankevækkende publikationer Cities in Transition, som er en samlet syntese og analyse af de 450 eksempler på innovative byudviklingsprojekter, som NCN s medlemsbyer sidste år samlede og fik beskrevet. Nu har Louise fået til opgave at se nærmere på de mere end 125 eksempler på urbane fællesskaber, der ligger som fælles publikation til det Nordiske Folkemøde, og de foreløbige observationer blev præsenteret suppleret med en række andre, der har betydning for at forstå karakteren og sammensatheden af de mange eksempler på social innovation, som i dag er repræsenteret i NCN s medlemsbyer. For det første tyder meget på, at vi står over for, hvad man måske i mangel af bedre kunne kalde for borgerinddragelsens version 2. mens den første version i hovedsagen udsprang af, at initiativerne ofte kom fra kommunen og rakte ud mod borgeren, så er version 2 langt mindre styret eller rettere sagt borgerne tager i disse år i langt højere grad selv initiativ og har dermed også fået en langt mere styrende og magtfuld rolle i byudviklingen. Med udgangspunkt fra Shelley Arnsteins klassiske ladder of influence helt tilbage fra 1969 har udviklingen bevæget sig fra ingen eller mere passiv deltagelse til aktiv medborgerskab, der bygger på partnerskaber og alliancer, der indeholder gensidige forpligtelser, og som derfor også tildeler borgeren en langt mere aktiv rolle. Det er imidlertid kendt fra en del undersøgelser om frivillighed bl.a. fra det danske Socialforskningsinstitut (SFI), at social innovation også har sine egne sociale mønstre. Kvinder og ældre træder f.eks. tydeligere frem i mange tilfælde, mens de yngre og mændene i nogle sammenhænge indtager en mere tilbagetrukket position. Det kan sammenstilles lidt med en anden ikke særlig fællesskabsrettet tendens i vores byer; nemlig at vi i stadig stigende grad bor i kolonier med nogen, der ligner os selv. Det synes især udpræget i de større byer, som f.eks. NCN s medlemsbyer og er næppe et resultat af en styret udvikling men snarere en kombination af markedskræfter, prisudvikling og menneskelig vanekultur. Og så rejser Louise Kielgast det interessante spørgsmål, om netop de nordiske samfund har nogle særlige forudsætninger for at styrke social kapital og stærke fællesskaber. Meget tyder på, at der er visse forskelle mellem de nordiske lande, når det drejer sig om, hvordan de nye urbane fællesskaber opstår og slår rod. Kommunen, foreningslivet og andre vægter forskelligt mellem de nordiske lande. Man kommer uværgerlig til at tænke på den svenske historiker Lars Nilsson, der for nogle år siden plæderede for det synspunkt, at man kan sondre mellem en dansk-norsk og en svensk-finsk forvaltningstradition. Hvor den dansk-norske er præget af en vis centralisme og topstyring har den svensk-finske et stærkere element af decentralisering og lokalstyre. Om disse historiske kulturforskelle har betydning for udviklingen af den urbane fællesskaber i dag kræver det formentlig dybere studier at afdække, men det er en mulighed. Louise noterer sig imidlertid ud fra de mange indsamlede eksempler fra de nordiske byer, at aktive borgere i de fleste tilfælde engagerer sig i aktiviteter, der ikke alene dækker lokalsamfundet, men kan samle aktive fra hele byen. Med andre ord: lokale fællesskaber frem for de helt nære og snævre fællesskaber er måske en tendens, der underbygger fornemmelsen af, at de nye urbane fællesskaber i mange tilfælde har et bredere fundament end tidligere og derfor også en større bærekraft. 14

15 State of Aarhus af Rådmand Kristian Würtz Den officielle status på Danmarks næststørste by må naturligvis gives af Rådmanden for byudvikling Kristian Würtz. Lidt overfladisk set og på den store klinge adskiller historien sig ikke fra mange andre store byers: det afgørende credo er vækst. Urbaniseringen er en af tidens stærkeste udviklingskræfter, og de store universitetsbyer i Danmark samler i disse år mere end halvdelen af al befolkningstilvækst. Tegningen er den samme: flere og flere flytter ind til byerne, hvis indbyggertal stiger med hundreder af nye borgere hver måned mest i hovedstaden lidt mindre i absolutte tal i byerne, der følger efter. Der bygges men ikke i periferien. Svaret på indstrømningen er tæthed. Vi skal byggere tættere og i højden. Men væksten bliver samtidig indirekte udfordret. Århus står f.eks. fast på, at der skal være social balance i væksten, og man taler også om byens forbundethed og dermed vel om en forpligtelse, byen ikke har alene for sig selv, men også for det, som den hænger sammen med og til en vis grad også er afhængig af; nemlig sit opland. Det ligger implicit i udsagnet, at social balance ikke kommer af sig selv. Det skal iscenesættes, fordi der ellers hurtigt kan opstå situationer og forhold, der går i den modsatte retning, mod segregering, isolation og manglende tolerance. Vækstkravet kan ses som et resultat af, at byerne er i stærk konkurrence med hinanden, men samtidig kræver det planlægning, politisk mod også at forsøge at styre væksten for at undgå ghettodannelser, trafikforstoppelse og miljømæssige belastninger og meget andet, der kan følje med øget tæthed i byerne. Væksten skal udvikles på grundlag af troen på, at når vi bringer flere mennesker sammen på et i virkeligheden mindre areal, så virker det ikke begrænsende på individet og eller hæmmer fællesskabet, men faktisk fremmer det stik modsatte tætheden skal både frigøre ressourcer, der kan føre til innovation og nye jobs, og det skal frigøre til social kapital, der kan være med til at danne nye urbane fællesskaber. Tætheden fører ikke til konflikt men til ny energi. 15

16 16

17 Sammenfatning PER RIISOM og Uffe Steiner Jensen Uffe Steiner var folkemødets moderator og ordstyrer gennem tre hektiske dage, hvor indlæg, workshops, velkomster og diskussioner vekslede mellem hinanden, og det gav grundlag for nogle sammenfattende betragtninger. Samskabelse og fællesskaber er to af tidens ord, der samtidig dækker over markante tendenser i samfundsudviklingen, i forhold til velfærdssamfundet, demokratiet osv. Også inden for byudviklingen spiller disse to begreber og kræfter til en stigende rolle. Det kan vi se i de 120 kortlagte urbane fællesskaber i vores rapport. Urbane fællesskaber opstår når mennesker går sammen om en sag, de gerne vil tage sig af. Uanset om udspillet kommer fra borgerne selv, fra kommunen eller andre parter. Det er ikke principielt noget nyt i urbane fællesskaber. Vi har stærke og levende civilsamfund, hvorfra der ofte udgår initiativer, fællesskaber og samfundsforandringer. Det har fundet sted måske i 150 år. Men det interessante er, at de i denne omgang opstår som følge af den igangværende urbaniseringsbølge, der vil føre til, at de fleste af os kommer til at bo i bysamfund. Når så mange mennesker ønsker at bo især de store byer, så ønsker de samtidig at præge rammerne for deres liv, deres livskvalitet osv. Derfor tager de ofte af egen kraft initiativ til at udvikle og forbedre deres livs rammer og ofte i samarbejde med andre borgere. Borgerforeninger, netværk, urbane fællesskaber. art er de såkaldt sociale innovationer. Folkelige bevægelser: andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen, miljøbevægelsen osv. Det karakteristiske er at de forandrer og udvikler vort samfund, styrker demokratiet og fremmer velfærd og vækst. De mere end 100 kortlagte urbane fællesskaber er startet på mange forskellige måder. Nogle gange ved, at der opstår befolkningsgrupper, der vil arbejde for en sag. Andre gange, når et kommunalt udspil appellerer til borgere, der lader sig inddrage, hvorved der opstår en gruppe, et urbant fællesskab. En del af de mange fælleskaber er skabt af grupper blandt borgere, der arbejder for en fælles sag, dvs. nedefra. Atter andre initiativer udspringer af kommunen, som borgere så samler sig om at understøtte. På sin vis måde kan man sige, at det er mindre afgørende, hvem der har taget initiativet, når blot initiativet tages som et udspil til dialog og samarbejde - samskabelse. Det er karakteren af initiativet og metoden, der er afgørende sammen med det faktum, og at udspillet skal være åbent og inkluderende frem for lukket og ekskluderende. Det, at parterne spiller ud i forhold til hinanden, forandrer gradvist deres indbyrdes roller. De bliver mere åbne, samarbejdsvillige, interesserede i de andres holdninger og opfattelser, og der opstår således nye samarbejdsformer og samarbejdsrum, nye løsninger og konstruktioner, hvor alle parter deltager. Derfor er disse borgere også på mærkerne, når kommunen spiller ud med initiativer til debat og samarbejde om nye tiltag på forskellige områder. Også kommunale initiativer mobiliserer borgerne og ofte i grupper - eller altså urbane fællesskaber. Disse nye urbane fællesskaber kan ses som de nyeste skud på civilsamfundets stamme, som rodskud! De udgår fra folkedybet og trænger igennem og forandrer samfundet. Det er set mange gange, både i stort og småt. De største gennembrud af denne 17

18 Denne proces forandrer gradvist samspillet mellem borgere, politikere og kommune på en måde der styrker tilliden, demokratiet og velfærden. Der kan måske ses en begyndende dannelse af et nyt samskabelsesforum, en samskabelses-arena. Alle parter bidrager således til denne udvikling og det kan netop finde sted i et demokrati, hvor vi har en høj grad af tillid, et åbent kommunalt system, lydhøre politikere og en vilje og evne hos borgerne til at engagere sig. Men hvad mon det egentligt er, der sætter denne udvikling i gang?. Er det bare noget, vi gør efter en måske ikke udtalt overenskomst, en fælles tanke, tidsånden? Man kan have den opfattelse at, det netop er civilsamfundet, borgerne, der sætter denne ny udvikling i gang, og som blandt andet medfører det meget positive, at politikere og kommune lader sig rive med, og forandrer kommunen (vores største fællesskab.) I de afsluttende indlæg dukker ordet samfundspagten op flere gange som en form for ideologisk overligger på den sociale innovation. Men en pagt bliver ofte indgået mere på den enes end på den andens betingelser måske en slags fredsaftale, hvor den vindende part får det sidste ord. Det er ikke sådan, at pagten ses i denne sammenhæng, men det er vigtigt at slå fast, at også de nye urbane fællesskaber ikke altid kun skabes gennem harmoni og dialog. De må nødvendigvis også en gang i mellem blive skabt på grundlag af debat og uenighed. Der skal være plads til uenighed i de nye urbane fællesskaber. Og uenigheden er ikke en bremse men et enzym, der skal holde demokratiet levende, fordi det udgår fra den aktivisme, der også er demokratiets brændstof. Som en deltager formulerer det med et citat af den gamle arbejderdigter Carl Scharnberg: det nye begynder, når de, der tilhører tilskuerens rolle, tager over og begynder at handle Men det hører nok med til arbejderdigterens univers, at det nye som oftest opstod i opposition til magthaverne for nu at blive lidt i klassekampsjargonen. Men som f.eks. Marianne Dock fra Malmø en af NCNs mest erfarne byplanlæggere også slog fast: vi kan tale længe om social innovation, Inddragelse og medborgerskab, men inderst inde er der en fysisk kerne i vores byer, som vi vanskeligt kan stille noget op med. Derfor må vi ikke glemme de fysiske miljøer, rammerne, som er betydningsfulde, også for den måde, vi som borgere agerer på og omgås hinanden på. Samfundspagten understøtter måske også forventningen om, at fornyelsen af demokratiet ikke ligger inden for rammerne af det traditionelle repræsentative demokrati men inden for det brede og direkte demokrati og hvor de menneskelige handlinger er drivkraften og byens rum er rammen. 18

19 grupparbejde borger/politiker, embedsmænd grupper VORES ERFARING - SAMARBEJDET Hvad er i stolte af at have bidraget til i jeres by? Hvilke erfaringer har I med samarbejde? - som politiker? - som borger? Hvilke problemer har i mødt på jeres vej? VORES ØNSKER TIL FREMTIDENS SAMARBEJDE Hvilke opgaver kan de urbane fællesskaber/nye borgernetværk løse i fremtiden? - Lokale, for hele byen? - Inden for hvilke områder er det oplagt at de urbane fællesskaber/nye borgernetværk kan bidrage? FRÅGOR SOM DISKUTERADES Hvordan sikrer man med disse nye samskabelsesformer, at byerne i Norden udvikler sig med respekt for værdier som lighed, tillid og solidritet? Hvad ser I som de urbane fællesskabers/nye borgernetværks vigtigste funktion - i samfundet, i byudviklingen? ANALYSE I hvilke sammanhænge har I upplevet, at samarbejdet med urbane fællesskaber/borgernetværk har været med til skabe noget nyt/bidrage positivt til byens udvikling? Hvilke udfordringer har I oplevet i forhold til at samarbejde med förskellige typer af urbane fællesskaber/nye borgernetværk? - Initieret af borgere, fagfolk eller kommunen selv? PERSPEKTIVERING Hvilke opgaver kan de urbane fællesskaber/nye borgernetværk løse i fremtiden? Hvordan kan/skal den nye form for samskabelse foregå? Hvilken rolle har kommunale planlæggere i denne samskabelse? Hvilke andre aktører skal eventuelt på banen for at styrke det potentiale, som de urbane fællesskaber/ nye borgernetværk utgør? 19

20 NOTAT GRUPPARBETE Det er i sagens natur umuligt for en referent at fange alle en diskussions pointer både de udtalte for slet ikke at nævne de uudtalte. Når man ser gruppepapirerne igennem, er der imidlertid nogle udsagn, der peger i retning af fælles udfordringer og problemstillinger. Selv om vi med ordet medborgerskab i ordets ideale betydning ser for os, at alle i det urbane fællesskab optræder som ligeværdige parter, bliver virkeligheden ofte opfattet anderledes af rigtig mange. Der er fortsat en udfordring i, at praktisk medborgerskab ikke er en harmonisk symbiose men et møde mellem forskellige mennesker og initiativer måske med fælles interesser, men ikke altid. Derfor efterlyses af flere et fælles sprog. Man skal kunne forstå hinandens hensigter, og det kræver, at parter i et samarbejde får tid til at tale sig ind på hinanden eller som det siges et sted i noterne Vi har italesat det offentliges rolle på en bestemt måde i 100 år, men den skal revideres. Der er en fare for, at når systemet og bureaukratiet, der har ordet og metoderne i deres magt, møder den folkelige mangfoldighed, er det ikke mangfoldigheden, der vinder men systemet, der langsomt men sikkert tager over. Omvendt kan man se mødet fra borgerens side, og borgeren ville sige: mine muligheder for indflydelse skal være reelle. På den ene side skal systemerne åbne sig mod borgerne, have modet til at tage kontakt og holde den ved lige. Omvendt må borgerne også forstå, at hvis de skal have optimal udbytte af deres engagement, så vil de blive koblet til ansvar og forpligtelser. Man kan ikke som medborger frit vandre ind og ud af fællesskaberne. Er man med, får man en rolle og et ansvar, der skal forvaltes!. For at tale Habermask, så er vi som regel mere bange for, at systemet skal kvæle den enkelte eller fællesskabet, end omvendt. Frygten går igen andre steder, hvor man måske kan konstatere, at frivillighed og impulsivitet ofte støder mod fagforeningsregler og andet bureaukrati, som når man i Sverige skal underskrive en erklæring, før man må gå tur med de gamle for ikke at konkurrere med den kommunale hemtjäneste. På den ene side handler medborgerskab og social innovation om individuel frisættelse, men på den anden også om, at når mange parter skal arbejde sammen og især i samme retning, forudsætter samarbejdet en opgave- og ansvarsfordeling, der er enighed om frihed og formalisme kan således ikke skilles ad. De er som hver sin side af den samme mønt. Eller som Grundtvig den gamle danske folkeoplyser - sagde: alting eksisterer i kraft af sin modsætning. Frihed giver ingen mening, hvis vi ikke også kender dets modpol. Et andet spændingsfelt handler om de konkrete type aktiviteter, som borgeren engagerer sig i, og hvilke former de har. En norsk sociolog skrev en gang en bog om, at vi skal være langt bedre til at håndtere det ufærdige eller sagt med andre ord: vi skal blive bedre til at forstå og bruge også processer konstruktivt og ikke kun fastlåse vores blik på det færdige resultat. Det er klart, at mange borgere gerne vil tage et ansvar for noget, som de ikke kun skal forvalte, men som de også er en aktiv skabende del af og kan være med til at videreudvikle og styrke. Det ligger latent i forestillingerne om urbane fælleskaber, at de konstant giver muligheder for, at nye løsninger og initiativer kan prøves af, justeres, kasseres eller kopieres helt afhængig af situationen. Og flere understreger, at når det drejer sig om ægte og engagerende borgerinvolvering, så er også kort reaktionstid uhyre vigtigt. Idé, aftaler, organisering, finansiering og parter skal finde hinanden hurtigt. Det lyder lettere, end det i mange tilfælde er; men det kan også betyde, at de urbane fællesskaber skal lære i fællesskab at kaste sig ud i det måske lidt ukendte. Alle detaljer kan måske ikke være afklaret, inden man tager det første skridt til urban gardening eller gadenetværksdannelser m.m. De urbane fællesskabers rolle og aktiviteter kan dermed også blive til en rejse, hvor rejsens mål afklares undervejs og ikke nødvendigvis er lagt fast på forhånd. Der kan her drages en forbindelse til, at mange aktiviteter, pladser og udfoldelser i den moderne by også i stigende grad har midlertidighedens præg, hvilket understreger behovet for skift, fleksibilitet eller agilitet, som de mere strømlinede bureaukrater gerne vil kalde det i disse år. 20

21 grupparbejde borger/politiker, embedsmænd grupper Institut for (X) Århus stad och den kulturella plattformen Institut för (X) utvecklar en ny experimentell stadspark, den gröna kilen. Institut för (X) vill främja dynamiska ekologiska lösningar och tillfälliga urbana lösningar. Genom initiativ av företrädare för kultur, företag och området har en plats med varierat och tillfälligt innehåll skapats. Sedan 2009 har Institut för (X) både byggt upp en självstyrande urban gemenskap för att möta lokala behov och erbjudit en oprogrammerad yta för kreativa initiativ utifrån. Institut för (X) ligger på ett tidigare område för järnvägstrafik, Godsbanen, och är planlagt av Århus kommun till att bli ett framtida kulturnav i hjärtat av staden. På sikt kommer området omvandlas till en park och den nya arkitekturskolan hamna här. Projektet startade av Bureau Detours och drivs nu av ett antal kulturorganisationer och småföretag, där Bureau Detours ingår som ett av dem. Ett antal icke-kommersiella kulturevenemang har ägt rum här t ex konstutställningar, konserter, barnoch familjeevenemang, kommunala möten, kulturella salonger, festivaler. Ulrika Signal 21