Skatteudvalget L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes"

Transkript

1 Skatteudvalget L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes

2 Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer af skattelovgivningen med det udtrykkelige ønske at modvirke omgåelse af udbyttebeskatning særligt i forhold til investeringer fra udlandet i form af såkaldte porteføljeinvesteringer (L10). Det vil sige investeringer, hvor ejerandelen for den konkrete aktionær er under 10 procent (en såkaldt minoritetsaktionær). 1 Forslaget er fremsat med den vurdering, at det er uden økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men at det forhindrer et utilsigtet provenutab. Vi vurderer, at det vil forstærke den eksisterende diskriminering af porteføljeinvestorer og yderligere forringe finansieringsmulighederne for vækstlaget af unoterede danske virksomheder. Det gælder både i forhold til danske og udenlandske investorer. Det vil entydigt gøre det endnu mindre attraktivt for danske og udenlandske investorer at investere i danske virksomheder i forhold til tilsvarende virksomheder i f.eks. Sverige og Tyskland. Det er stik imod hensigten i et andet forslag, som regeringen har fremsat som en del af udmøntningen af skattereformen, nemlig afskaffelsen af den såkaldte iværksætterskat (L49). L49 tilsigter netop at tiltrække risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder ved at afskaffe beskatningen af aktieavancer, som bliver realiseret af danske minoritetsaktionærer. Med L10 bliver konsekvensen som udgangspunkt, at iværksætterskatten delvist genindføres, og muligheden for at tiltrække risikovillig kapital til Danmark forringes. Den umiddelbare provenuvirkning vurderes at blive omtrent 300 mio. kr. men opnås ikke i praksis. Dels må investorerne forventes alternativt at etablere fælles investeringsenheder i udlandet, så det sikres, at avancer alene beskattes som sådanne. Dels vil investorerne fravælge Danmark som investeringsland pga. den betydelige ekstra danske beskatning, som ikke findes i andre lande som f.eks. Tyskland og Sverige. Dermed kommer direkte investeringer i unoterede aktier fra udenlandske investorer i farezonen. L10 medfører samtidig en diskriminering af kapital- og venturefonde som er etableret i Danmark, fremfor fonde, som er etableret i udlandet. Tiltag mod omgåelse af gældende skattelov bør kunne gennemføres betydeligt mere målrettet, så man undgår betydelige stramninger af beskatningen af investorer i små og mellemstore danske virksomheder. I sin nuværende form vil L10 således føre til udbyttebeskatning af en naturlig aktieavance opnået gennem den måde branchen internationalt arbejder på jf. også boksen nedenfor. Et indgreb må udformes, så det alene dækker situationer, hvor et underliggende reelt udbytte efterfølgende transformeres til en avance. Boks 1. Danmark går enegang i Europa Venture- og kapitalfonde ejer normalt virksomheder i 5-7 år. I denne periode investeres det løbende afkast normalt i virksomheden for at udvikle den, og derfor er der ikke praksis for at udbetale udbytte. Derimod vil man løbende refinansiere virksomheden for at fastholde en optimal kapitalstruktur. Med L10 vil Danmark gå enegang i internationalt perspektiv, fordi intentionen er at klassificere aktieavancer som udbytter. Dermed er der tale om en væsentlig forøgelse af investorbeskatningen i Danmark for kapitalfondsejede selskaber. 1 Lovforslag L10 fremsat 3. oktober

3 1. Beskatning af minoritetsaktionærer generelt De danske regler for beskatning af udbytte og avancer i forhold til ejertyper følger generelt internationale kutyme fastlagt via OECD og EU-regler med satser sammenfattet i Tabel 1 nedenfor: For hovedaktionærer (her forstået som aktionærer, som ejer mere end 10% af kapitalen i et selskab) gælder følgende: Danske: Ingen beskatning af hverken udbytte (dividende) eller avance ved salg af aktie. Udenlandske: Ingen kildeskat på udbytte til udenlandske investorer eller skat på avance ved salg. 2 For mindretalsaktionærer gælder følgende: Danske: Udbytteskat på 25 procent ved udbytte til danske selskabsinvestorer og 25 procent aktieavanceskat ved salg. Udenlandske: Kildeskat på 27 procent ved udbytte, og ingen skat på avance ved salg. Kildeskatten på 27 procent ved udbytte reduceres til 15 procent, hvis aktionæren hjemmehører i et land, som Danmark har indgået en skatteaftale med eller udveksler oplysninger med. Tabel 1. Dansk skat på udbytte og aktieavancer, sats i procent Dansk aktionær (pct.) Udenlandsk aktionær (pct.) Udbytte Avance ved salg Udbytte Avance ved salg Hovedaktionær Minoritetsaktionær /27 0 Note: Beskatning af danske aktionærers avance ved salg på 25 pct. er baseret på den gældende lovgivning i det L49 endnu ikke er endeligt vedtaget. Kilde: Egen tilvirkning Minoritetsaktionærer i danske virksomheder vil typisk være forskellige typer af institutionelle investorer. Det gælder særligt for investeringer fra udlandet. Såfremt der er tale om investeringer i større - typisk børsnoterede selskaber - kan der være tale om direkte investeringer med en større ejerandel, medens investeringer i unoterede aktier typisk sker i en venture/kapitalfondskonstruktion. Det skyldes, at det kræver særlig ekspertise at udvælge og monitorere investeringer i mindre selskaber uden kredithistorie og ratings og med forretningsmodeller og soliditet som er vanskelige at vurdere. Derfor vælger også danske institutionelle investorer som ATP en udliciteringsmodel, når der skal investeres i mindre unoterede selskaber. Dette benyttes i endnu højere grad for udenlandske investorer. Beskatningen af minoritetsaktionærerne har en række afledte konsekvenser. En høj kildeskat reducerer generelt tilskyndelsen til at investere i landet. For en udenlandsk investor vil kildeskatten reelt være en ekstra selskabsskat i investeringslandet. Dette skyldes bl.a., at kildeskatten ofte ikke (fuldt) modregnes i beskatningen i investorlande, såfremt der er tale om en institutionel investor (der ofte ikke betaler skat af afkast). 2 Såfremt beskatningen kan nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. 3

4 Regelændringer, der som L10 de facto øger beskatningen i Danmark af indtægter ved salg af aktier og/eller realisering af virksomheder, vil gøre danske virksomheder mindre attraktive for såvel danske som internationale investorer. Det svækker mulighederne for at tiltrække kapital og ledelse til danske virksomheder med vækstpotentiale. 2. Den internationale investeringsmodel for venture- og kapitalfonde Den grundlæggende idé for såvel danske som internationale venture- og kapitalfonde er at finde virksomheder med et betydeligt underliggende vækstpotentiale, som kan realiseres ved at tilføre kapital og styrke ledelsen. Venture- og kapitalfonde er dermed i sagens natur væsentlige kapitalkilder for mindre og mellemstore danske virksomheder. Kapitalinvestorerne tilsigter normalt at opnå en gevinst på investeringen ved et efterfølgende salg af virksomheden, ofte efter 5-6 år. I den mellemliggende periode betales der begrænsede eller ingen udbytter til investorerne: Likviditeten bruges i stedet til at investere og udvikle virksomheden. Når denne fase er overstået, søges virksomheden solgt til nye ejere eller børsnoteret. Når værdien af den skabte vækst således realiseres, bruges internationalt en kutyme, hvor optjente fortjenester ved frasalg af virksomheder realiseres i et underliggende holdingselskab, fremfor direkte hos de bagvedliggende investorer. Det er således almindeligt internationalt, at et salg af et porteføljeselskab fra en kapitalfond ikke sker direkte fra fonden, men derimod fra et særligt oprettet holdingselskab. Det er i denne forbindelse centralt at forstå vigtigheden af at følge internationale kutymer i kampen om at tiltrække internationale investorer. Baggrunden for denne særlige struktur kan forklares med følgende forhold: - Investorerne ønsker ikke, at kapitalfonden selv direkte optager de lån, som skal medfinansiere en investering (akkvisitionsfinansiering). Samtidig er det ofte ikke muligt at optage de fornødne lån i driftsselskabet. Sådanne lån ønskes placeret i et holdingselskab, således at risikoen vedrørende den pågældende investering er indkapslet. - Investorerne i kapitalfonden vil ønske, at garantierne og andre risici vedrørende det solgte driftsselskab indkapsles i holdingselskabet. - Endvidere er der en række situationer, hvor det ikke er muligt at sælge holdingselskabet: o Hvis en børsnotering ønskes. I praksis vil holdingselskabet typisk ikke være egnet til børsnotering, ligesom de långivende banker vil være interesseret i, at holdingselskabet realiserer ejerandele i driftsselskabet, således at holdingselskabet kan indfri sit akkvisitionslån. o Hvis driftsselskabet kun sælges delvist. Dette traditionelle set-up og håndteringen af frasalg kan illustreres som følger, hvor et dansk holdingselskab er sælger af aktierne i en dansk fremstillingsvirksomhed, jf. Figur 1. 4

5 Figur 1 Typisk ejerstruktur i venture-l og kapitalfonde Kilde: Egen tilvirkning Der er behov for at sikre, at de enkelte investorer ikke i forbindelse med helt eller delvist salg af den danske virksomhed undergives dansk beskatning af deres avancer på aktierne som jo ville have været skattefri i Danmark, såfremt den enkelte investor havde investeret direkte i aktierne. En sådan sikring kan opnås ved, at det danske holdingselskab via en omstrukturering sælges til et andet dansk holdingselskab mod, at der modtages et gældsbrev på beløbet. Den efterfølgende fordeling af avancen fra salget af den danske virksomhed til de ultimative investorer sker da som afdrag på gæld. Den samlede konsekvens heraf er, at investorer stilles som om de faktisk havde afstået deres andel af aktierne i det underliggende danske porteføljeselskab. Denne tilgang er anvendt som alternativ til, at man tilbagesolgte egne aktier i holdingselskabet, samtidig med at man fik skattemæssig tilladelse til, at betalingerne ved et sådant tilbagesalg skulle kvalificeres som avancer. Af tidsmæssige grunde er salget til et andet holdingselskab dog den foretrukne model. 3. Intentionen med L10 Det beskrevne formål med L10 er at forhindre, at man i kapitalfondsstrukturer undgår en udbytteskat ved at hjemtage gevinsten som en skattefri avance. Det gennemføres i praksis ved at hele provenuet fra afståelsen nu foreslås behandlet som udbytte. Det har to typer af direkte konsekvenser forklaret nedenfor: Dansk investor: Udbytteskat på 25 procent af den fulde afståelsessum uden fradrag for udgifter til investering erstatter en beskatning af aktieavancen på 25 procent (i direkte modstrid med hensigten med L49). Afhængig af forholdet mellem investering og afståelsessum kan det føre til en betydelig stramning af beskatningen: Overskuddet beskattes med over 100 procent såfremt forrentning er mindre end 25 procent. 5

6 Udenlandsk investor En kildeskat på 15 eller 27 procent af den fulde afståelsessum erstatter en skattefri avance. Ligesom for den danske investor kan beskatningen overstige 100 procent ved lavere forrentning. 4. Konsekvenser af L10 Det grundlæggende problem ved forslaget er således antagelsen om, at alt overskud fra virksomheders drift skulle udloddes som udbytte. Det er imidlertid notorisk ikke vanlig praksis for nogen typer af virksomheder. Den praktiske direkte virkning af forslaget vil derfor være, at f.eks. udenlandske investorer i større danske børsnoterede selskaber hvor investorerne ikke har behov for at strukturere sig som anført ovenfor - forsat kan realisere værditilvækst som skattefri avancer ved salg medens udenlandske investorer i mindre unoterede selskaber udsættes for en højere beskatning fordi al værditilvækst bliver betragtet som udbytte og tilmed uden fradrag for udgifterne til investeringen. Den højere beskatning af danske investorer strider som anført også mod det netop fremlagte forslag (L49) om at afskaffe den såkaldte iværksætterskat. I 2009 afskaffede iværksætterskatten således en tidligere regel om, at minoritetsaktionærer, der havde haft aktieandele i mere end 3 år modtog avancer skattefrit. Iværksætterskatten gjorde det dyrere at skaffe kapital for de modtagende selskaber, da denne aktieskat på 25 procent ikke kan modregnes i anden skat i det investerende selskab. I oktober 2012 blev der således fremsat et forslag om at afskaffe beskatningen af avancer som en udløber af Skattereformen. Betingelsen for skattefrihed er, at der investeres netop i unoterede aktier. Problemet er imidlertid, at L10 i praksis vil komme til at modarbejde dette. Når danske investorer indgår sammen med andre investorer i den traditionelle model for venture- og kapitalfonde, der investerer i unoterede aktier, så bliver deres mulige fremtidige skattefrie avance ved et salg konverteret til skattepligtigt udbytte. Tilmed beskattes de nu af et bruttoprovenu (investeringssummen) i stedet for af en avance (gevinsten), hvilket altid vil være en stramning. Samlet vil L10 og L49 derfor føre til en stramning af investorbeskatningen. I forslaget L49 forventes et tabt skatteprovenu på op til 500 mio. kr. om året ved ophævelse af iværksætterskatten. 3 Dette foreslås finansieret ved en forøgelse af lønsumsafgiften for finansielle institutioner. En del af provenutabet på 500 mio. kr. vil blive genvundet ved L10. Hvor stor en del af de 500 mio. kr., der vil genvindes afhænger af, hvor mange porteføljeinvesteringer i Danmark, der i dag foregår gennem kapitalfondskonstruktioner. På et mere overordnet plan kan man også grundlæggende spørge om det er skattefrihed for avancer eller kildeskat på udbytte over grænser, der er normen for et moderne internationalt skattesystem. EU-Kommissionen har således overvejet at reducere muligheden for kildeskatter på udbytter også for minoritetsaktionærer og generelt har kildeskatter været nedadgående over mange år. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det kan være administrativt tungt at kreditere det i investorlandet, og at institutionelle investorer typisk ikke kan få skatten afløftet, så det i praksis bliver en ekstra selskabsskat. I 3 Se lovforslag L 49, Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love, fremsat den 1. november

7 Danmark er der gennem en længere årrække også reduceret satsen for selskabsskatten med den klare hensigt at gøre investeringer i Danmark mere attraktive, selv om det betød et umiddelbart tab af skatteprovenu. L10 vil således gøre investeringer i Danmark relativt mindre attraktive f.eks. i forhold til Sverige og Tyskland. Hverken i Sverige eller Tyskland er der således nogen beskatning af kapitalfonde, som realiserer en investering i et driftsselskab via et salg. Den højere beskatning via indførsel af fuld udbyttebeskatning af alt overskud vil således slå hårdest for investorer uden for EU/EØS og som samtidig heller ikke har nogen dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, og dermed de facto betaler en (udbytte)skat på 27 procent. De større danske kapitalfonde rejser årligt ca. 2 milliarder kroner i investeringsmidler. 4 Baseret på de seneste erfaringer fra fundraising af disse investeringsmidler vil ca. 50 procent af midlerne rejses fra udenlandske investorer, hvoraf 50 procent af disse er fra investorer uden for EU/EØS. Dette tal forventes at stige i fremtiden. De 50 procent fra danske investorer er typisk fordelt med 10 procent fra familieejede virksomheder og 40 procent fra institutionelle investorer som pensionskasser. Provenuet relateret til salg eller børsnotering af selskaberne ligger typisk på ca. 25 procent om året. Dette relativt høje afkast skyldes en kombination af, at kapitalfondene er dygtige til at vælge virksomhederne med størst potentiale, og at kapitalfondene kan bidrage med bl.a. værdifulde ledelseskompetencer. L10 vil direkte føre til stramning af vilkår for 1) danske familieejede virksomheder, som vil blive beskattet med 25 procent, 2) investorer fra EU/EØS som vil blive beskattet med 15 procent, og 3) investorer uden for EU/EØS som vil blive beskattet med 27 procent. Danske institutionelle investorer ventes ikke berørt af L10. En yderligere omfattende konsekvens af L10 er, at beskatningen ikke foregår på afkastet/gevinsten af investeringen, men på hele hovedstolen inkl. afkast. Under en statisk forudsætning vil L10 give anledning til en forhøjet skatteregning på ca. 325 mio. kr., jf. Tabel 2. Ca. halvdelen af denne skatteregning vil tilfalde investorer uden for EU/EØS. Tabel 2. Forhøjet skat ved L10 Danske institutionelle investorer Andel af årlig investering (pct) Årlig investering (mio. kr) Realiseret afkast ved investeringer (mio. kr) Forhøjet beskatning af avancer (pct point) 40% Danske virksomheder 10% % 63 EU/EØS investorer 25% % 94 Ikke EU/EØS investorer 25% % 169 Total Kilde: Egen tilvirkning Forhøjet skat mio. kr 4 Se f.eks. Copenhagen Economics (2012b), Investeringskrisen og væksten i vækstlaget 7

8 Boks 2. Forudsætninger bag beregning af provenu De største kapitalfonde i Danmark er Axcel, Polaris, Odin og Maj Invest. De rejser 10 mia. kr. i kapital hvert 5 år svarende til 2 mia.kr om året. Tager vi udgangspunkt i deres seneste rejste fonde, som er Axcel IV og Polaris III er andelen af udenlandske investorer ca. 35%. En række forhold tilsiger, at fremtidig fundraising i endnu højere grad må rettes mod udenlandske investorer: Globale ubalancer gør, at der er ophobet kapital i vækstøkonomier i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. Denne kapital bliver i stigende grad investeret i unoterede aktier i Europa. Danske kapitalfonde vil i stigende omfang orientere sig mod disse investorer. Solcency II reducerer europæiske pensionskassers mulighed for at investere i unoterede aktier. Hvis en institutionel investor investerer 1 krone i en unoteret aktie gennem en kapitalfond, skal der også investeres i en tilsvarende mængde statsobligationer. Det gør det mindre attraktivt at investere i unoterede aktier for disse investorer. Norden vil i stigende grad blive anset for safe haven i Europa. I det omfang, at internationale investorer ønsker europæiske unoterede aktier i deres portefølje, vil Norden blive anset for særdeles attraktiv. Axcel og Polaris forventer på den baggrund at tilrettelægge deres fundraising således, at deres næste fonde får en andel af udenlandske investorer på mindst 50%. Heraf forventes halvdelen af disse investerer komme fra lande udenfor EU. Dette antages også at komme til at gælde for Odin og Maj Invest. Hovedforudsætninger for den statiske provenuberegning: Årlig investering i danske kapitalfonde: 2 milliarder kr. Danske investorer: 80% er institutionelle, resten er danske familier og fonde Udenlandske investorer: 50% er inden for EU/EØS, 50% er udenfor EU/EØS Årligt afkast på realiserede investeringer: 25 pct. Kapitalfonde ændrer ikke de nuværende standardstrukturer, hvor driftsvirksomheden ejes via et dansk holdingselskab. Denne forudsætning er ikke realistisk, men alternative strukturer har endnu mere uoverskuelige konsekvenser Som det fremgår af L10 vil hovedstolen blive beskattet på linje med afkastet i Danmark for kapitalfondsejede selskaber. Den umiddelbare provenuvirkning vurderes at blive over 300 mio. kr., men i praksis vil dette ikke materialisere sig. Dels må investorerne forventes alternativt at etablere fælles investeringsenheder i udlandet, så det sikres, at avancer alene beskattes som sådanne. Dels vil investorerne fravælge Danmark som investeringsland pga. den betydelige ekstra danske beskatning og/eller mere komplicerede beskatningsforhold, som ikke findes i andre lande som f.eks. Tyskland og Sverige. I disse lande vil realisering af salg ikke medføre udbyttebeskatning, men fortsat blive betragtet som salg af aktier, som efter vanlige internationale standarder ikke beskattes i kildelandet. Det berørte investeringsniveau kan med nogen usikkerhed opgøres til omkring 5 procent af de årlige direkte investeringer til Danmark (FDI) 5. Det må overvejes, om man kan finde alternative løsninger, der mere målrettet kan tilgodese ønsket om at undgå provenutab. Konsekvenser heraf kan nok mest hensigtsmæssigt indgå i en mere grundig analyse af skattesystemets konsekvenser for de danske skattevilkår med fokus på tiltrækning af risikovillig kapital fra udenlandske og danske investorer. Eksemplerne i dette notat illustrerer klart vilkårligheden i skattekonsekvenser ved alternative finansieringsmodeller mv. Et stabilt system med klare skattepolitiske prin- 5 Det gennemsnitlige årlige strøm af egenkapitalinvesteringer til Danmark udgjorde i perioden 2007 til 2011 omtrent 18 mia.kr. om året. Hermed udgør de årlige udenlandske investeringer i kapitalfonde på 1 mia.kr godt 5 procent. 8

9 cipper vil øge tilliden til det danske skattesystem og bidrage til øgede investeringer i Danmark. Dette princip skal så forenes med provenumæssige overvejelser. Boks 3. Vanskeligt at udnytte Dansk Vækstkapital fremover I 2011 vedtog Folketinget ordningen om Dansk Vækstkapital, der har 4,8 mia. kr. under forvaltning. Disse penge skal over de næste 5-10 år investeres i danske kapitalfonde, men det kan kun ske, hvis man som kapitalfond selv kan rejse 50 procent af fonden. Men det bliver vanskeligt, når det bliver mere besværligt at tiltrække kapital fra udlandet. I Danmark vil de institutionelle investorer jo have den holdning, at de allerede har medvirket til at finansiere Dansk Vækstkapital, og derfor vil de næppe investere yderligere i mindre danske kapitalfonde. Det vurderes, at tanken bag L10 er at sikre, at provenu, som stammer fra porteføljeselskaber, beskattes som udbytte, hvis provenuet reelt er udtryk for udbytte og ikke en aktieavance. Modsat kan det ikke være hensigten at beskatte reelle avancer som udbytte, hvilket også ville stride mod gældende principper for kildebeskatning af udbytter og aktieavancer på internationalt plan. Efter en konkret vurdering giver gældende regler således også mulighed for i en række situationer at opnå tilladelse til, at betalinger fra selskaber (tilbagesalg af aktier, likvidationsprovenu etc.), som i formen kan fremtræde som udbytte, men reelt er udtryk for realisering af værditilvækst på den oprindelige investering og dermed er aktieavancer, faktisk kvalificeres og beskattes som avancer. 5. Løsningsforslag Hvis det værn, som er den grundliggende idé bag L10, ønskes opretholdt foreslås et mere målrettet værn og dermed med færre utilsigtede virkninger. Således kunne fx den bestående mulighed for at opnå tilladelse til en behandling som aktieavance udbredes til også L10 s område. Den bedste løsning er, at dette direkte indbygges i L10, så det er hævet over enhver tvivl, at det finder anvendelse i relation til L10, og at tilladelse kan forventes i situationer, hvor betalingerne knytter sig til et reelt salg af ejerandele i porteføljeselskabet. Det bør samtidig sikres, at en sådan ordning mest muligt baseres på objektive kriterier, ikke er tidskrævende og ikke unødigt belaster hverken skattemyndigheder eller virksomheder. 9

10 Litteraturliste Copenhagen Economics (2012a), Taxation of crossborder dividend payments, studie for EU- Kommissionen. Copenhagen Economics (2012b), Investeringskrisen og væksten i vækstlaget DVCA, Kapitalfonde i 2011/2012 Lovforslag L 10, Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven, fremsat den 3. oktober 2012 Lovforslag L 49, Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love, fremsat den 1. november

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:15. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2007-511-0020 Dato: 16. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Udenlandsk indkomst og personfradrag

Udenlandsk indkomst og personfradrag - 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. juni 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del)

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

L 123 de mest nødvendige justeringer for at undgå lovforslagets væsentligste skadevirkninger for danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 de mest nødvendige justeringer for at undgå lovforslagets væsentligste skadevirkninger for danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 13 Offentligt Notat København, 10. maj 2016 L 123 de mest nødvendige justeringer for at undgå lovforslagets væsentligste skadevirkninger for danske opsparere og dansk

Læs mere

Kapitalfondenes fremtidsforventninger. Forretningsmæssige forventninger

Kapitalfondenes fremtidsforventninger. Forretningsmæssige forventninger Kapitalfondenes fremtidsforventninger DVCA Den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kapitalfonde om deres fremtidsforventninger i forhold til

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 16 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 247 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:21. juni 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et revideret høringsskema vedrørende forslag

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 29.01.2014 SKAT GODKENDER DANSK-TYSK INVESTERINGSSTRUKTUR I et nyligt bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at et dansk selskab i en tysk investeringsstruktur var skattemæssigt

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 244 Offentligt J.nr. 2007-511-0002 Dato: 28. September 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely - 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde

Læs mere

Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne?

Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 11 Offentligt Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? 12. maj 2016 Stort behov for bedre balance i L 123 IFB siger

Læs mere

Bilag indholdsfortegnelse:

Bilag indholdsfortegnelse: 3 Bilag indholdsfortegnelse: 1. INVESTERINGSAFKAST I LD... 4 2. TILSKREVET AFKAST MEDLEMMERNES TOPLINJE OG BUNDLINJE... 4 3. INVESTERINGSAFKAST I LD VÆLGER... 5 4. AFKAST I PULJERNE... 5 4.1. Høje aktieafkast

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

28. marts 2011 mbl (X:\Faglig\MBL\SU\FSRs kommentarer til L84 - ændringsforslag af 25.marts 2011.doc)

28. marts 2011 mbl (X:\Faglig\MBL\SU\FSRs kommentarer til L84 - ændringsforslag af 25.marts 2011.doc) Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2007-311-0003 Dato: 17. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere