Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Transkript

1 Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d

2 Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og recovery (Social styrelsen 2017) Anvender deres erfaringer

3 Materialistisk socialisationsteori Subjektet er konstitueret af en proces af interaktion med den sociale verden og skal ses i forhold til den specifikke historiske kontekst* Hvordan vi interagere med den sociale verden *Alfred Lorenzer, 1975

4 Læringsarena Fokus på læreprocesser og potentialer i en brugerstøtte praksis

5 Meningsskabende og handlingsanvisende Jeg er skizofren jeg følte ikke jeg ville ikke få noget ud af mit liv fordi at jeg blev sat i bås du er blevet skizofren du skal blive på medicin du får ikke noget liv med børn og mand alle de her ting som den her lille pige drømte om jamen det liv får du aldrig (Mia)

6 Medicinsk sygdomsforståelse Andre diagnoser Skizofreni Depression Personligheds forstyrrelser

7 Pres på det psykiatriske arbejde SMF og politiske styringsbehov Psykiatrifagets videnskabelighed og legitimitet Handlingsanvisende styringsteknologier Psykiatrisk praksis

8 I en traditionel psykiatrisk kontekst I hvilken grad patienterne bliver taget alvorligt og inddraget i plejen og behandlingen I hvilken grad andre forståelser og forklaringer imødekommes

9 Konsekvenser Patientgørelse Manglende ligeværd og respekt Fremmedgørelsesprocesser Fortæller det personalet vil høre

10

11 En hverdagslivs kontekst

12 Andre forståelser og forklaringsmodeller Mental sundhed Andre Medicinske Psykologiske Sociokulturelle Socialpsykologiske

13 Lytte og rumme Ligeværdighed Genkendelse Et særligt rum Åndehul Autentisk empati Deler samtalerne op

14 Håb Fremmedgørelsestil normaliseringsprocesser

15 Sanselig/æstetisk erkendelse Fundene er et udtryk for, at der skabes mulighed for sanselig erkendelse Det er en erkendeform, som har sit udgangspunkt i menneskets konkrete og sanselige (affektive og kropslige) relation til omverden I modsætning til den abstrakte logiks erkendelsesform Pointen er at den sanselige erkendelse er en forudsætning for sprogliggørelsen Nielsen, H.K., 2001, Kritisk teori og samtidsanalyse, Århus Lorenzer, A., 1975 Materialistisk socialisationsteori, København, Rhodos

16 Sprogliggørelsen myndiggørelse Sprogliggørelsen gør at man kan forholde sig til og reflektere over sin situation og medvirker dermed til myndiggørelsesprocesser

17 Fokus i brugerstøtte praksissen Personen, som et subjekt med sin specifikke livshistorie Skaber rum for oplevelser og fortællinger skaber mening Skaber sammenhænge mellem lidelsen og livshistorie Lægger vægt på den andens ressourcer og ikke mangler Rummer den andens følelser Hjælper med at sætte ord på følelser Hjælper med at sætte ord på håb, ønsker og drømme Forholder sig kritisk: til de institutionaliserede og samfundsmæssige diskurser om psykisk lidelse samt normalitetsbegrebet

18 Bygge bro Overgange: F.eks. udskrivelse, at komme på gaden, at møde andre, medicinændringer, at starte på arbejde Kontakt: Til social og sundhedsvæsener og andre.

19 Tre variationer af deres arbejdsfunktioner Supplement Her deltager peers i det kliniske arbejde, medvirker til at dokumentere arbejdet, deltager i afdelingens møder m.m. Komplementere For eksempel kan peers følge patienterne til aftaler, hjælpe dem med at handle, deltage i forskellige aktiviteter, købe tøj etc. Et alternativ Andre forståelser og fortolkninger accepteres og anerkendes. De professionelle værdsætter at peers har noget unikt og værdifuldt at tilbyde

20 Uklarhed: rolle og forskellige forventninger? Professionel semi professionel/kontaktperson Ven Personlig støtte og samtalepartner

21 Styring Hvem kan/skal vurdere: Hvorvidt brugerstøtterne kan/må tale med borgerne og hvornår? Hvad er behovet for kontrol og styring med hvad brugerstøtterne skal eller ikke skal lave?

22 Hvilke holdninger er på spil Forværring set ud fra personalets og borgernes perspektiv Brugerstøtten har tidligere været klient samme sted eller kan blive det igen Slører grænsen mellem hvem der er syg og hvem der rask, da brugerstøtten stadig kan have psykiske udfordringer

23 Frie rum - rum med rammer Når brugerstøtten arbejder uden for normeringen/rammerne, skaber det muligheder for at arbejde på andre måder det kan skabe udfordringer i den øvrige personale gruppe? Hvad er ansvarligt? Hvad taler de om? Skal brugerstøtten dokumentere? Hvad taler de om - usikkerhed om brugerstøtten modarbejder eller taler ind i stedets mål, fokusområder etc.? Hvorvidt kan brugerstøttens tidligere oplevelser influere på deres solidaritet med systemet? Skal de deltage i møder, supervision etc.?

24 Hvordan inkluderes hele personalegruppen Betydningen af, at ansættelse af brugerstøtter er blevet pålagt eller om det er et frivilligt tiltag Hvordan inkluderes og/integreres hele personalegruppen inkl. brugerstøtten i forhold til at ansætte, have en brugerstøtte ansat og deres arbejdsfunktioner?

25 Støtte op om brugerstøtternes arbejde Mængden og prioritering af arbejdsopgaver Over(up)loaded: Anstrengende (emotionelt krævende) at bruge sine levede erfaringer og høre borgernes personlige fortællinger Brugerstøtte - de betroede: At føle sig betydningsfuld/at gøre en forskel angst for forkastelse/afvisninger Brugerstøtte har ikke altid en dagsorden eller mål med samtalerne. Det er borgerens behov, ønsker, etc., der er udgangspunktet. Udviklingsmuligheder hvad er formålet

26 At integrere en indsats med brugerstøtte: I praksissen med brugerstøtte er det nødvendigt at reflektere over, hvad formålet med brugerstøtte er, hvordan praksissen skal struktureres, og under hvilke værdier og målsætninger, den skal udvikles Det er ressourcekrævende, rammerne skal være i orden og der skal være opbakning fra hele personalet og ledelsen, hvis det skal fungere optimalt. Endvidere skal hele personalegruppen kende til brugerstøttens arbejdsområder, kompetencer og ansvar

27 Tilbage til hverdagslivet