Administrativ del Sundhedsaftalen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Administrativ del Sundhedsaftalen 2015 2018"

Transkript

1 Administrativ del Sundhedsaftalen Version 2-1. Den 11. april Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Videndeling om økonomi og aktivitet og samarbejde om planlægning Sundheds-it og digitalisering Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om gravide og nyfødte Børn og unge Børn/unge og voksne med senhjerneskade Mennesker med kroniske lidelser Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Dobbeltdiagnosticerede (psykiske lidelser og misbrug) Samarbejdet om den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering Implementeringsplan Den løbende opfølgning Sundhedsaftalen og praksisplanen Bilag

2 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om samarbejdet på tværs af sektorgrænserne i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en ældre patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I fortsættelse heraf opstiller visionen ni konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål hænger sammen med de mål, som fastlægges på næste aftaleniveau. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-8. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: 2

3 - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, psykisk syge misbrugere eller børn og unge. Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således ligesom sundhedsaftalens øvrige dele med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, sådan at det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 3

4 5. Tværgående temaer 5.1 Kvalitet på tværs af sektorer Formål Aftalen har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af sektorer. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Parterne er enige om, at kvalitetsudviklingen på det tværsektorielle sundhedsområde til gavn for patienten og det samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb er et fælles mål for parterne. Grundstenen til et fælles udgangspunkt for kvalitet på tværs af sektorerne i Syddanmark blev lagt gennem formuleringen af en fælles Tværsektoriel kvalitetsstrategi for sundhedsområdet i Region Syddanmark som videreføres i indeværende sundhedsaftale for Kvalitetsudvikling og fælles læring Initiativer til kvalitetsudvikling fremsættes med baggrund i den tværsektorielle kvalitetsstrategis principper og definitioner. Indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal være baseret på nyeste viden og evidens. Indikatorer Det er ofte vanskeligt at tilvejebringe håndfast viden om effekten af tværsektorielle sundhedsindsatser eller at foretage præcise målinger af kvaliteten. Derimod er det på en række områder muligt at opstille indikatorer til monitorering, som kan pege i retning af, om kvaliteten på et område bliver bedre eller dårligere. Indikatorer er et fingerpeg ikke en facitliste. De har deres værdi som baggrund og giver retning for en undersøgende og lærende dialog om årsager og veje til kvalitetsudvikling. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer, som benyttes i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål. Indikatorer vedrører primært aktivitet på et overordnet niveau. I takt med, at parterne samarbejder tættere om de enkelte forløb stiger behovet tillige for borgerorienterede kvalitets- og effektmål 4

5 Parterne er enige om, at der etableres et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle tværsektorielle brugerorienterede kvalitets- og effektmål. To år efter sundhedsaftalens vedtagelse skal brugerorienterede kvalitets- og effektmål være udviklet og testet. Forskning og udvikling Regionen, almen praksis og kommunerne har et fælles ansvar for forskningsarbejde på sundhedsaftalens områder, Der er et særligt behov for større og mere evidensbaseret viden om effekter af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsinitiativer udvikles i et tæt samarbejde og kan knyttes enten til konkrete udviklingsaftaler eller til specifikke temaer inden for sundhedsaftalens indsatsområder. Parterne er enige om, at der i aftaleperioden etableres et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og/eller afprøve og evaluere et redskab til effektmåling af patientuddannelse (jf. afsnit 6.3) Kvalitet og dokumentation i det tværgående sundhedsarbejde Monitoreringen af indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal som udgangspunkt ske på baggrund af eksisterende data, herunder i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings- Program (RKKP). Samtidig er der behov for at udvikle et mere ensartet fælles datagrundlag, således at det i større grad er muligt at sammenligne resultater, effekter og best practice på tværs af sektorer. Denne udvikling sker i et tæt samarbejde med etablerede organisationer på området, herunder KL, Danske Regioner (RKKP) og PLO (DAK-E). I tillæg til de kvantitative metoder er audits, ikke mindst tracerforløb, hvor en borger/patients samlede forløb gennemgås, et nyttigt værktøj til kvalitetsudvikling i det tværsektorielle samarbejde. Som led i udmøntningen af den tværsektorielle kvalitetsstrategi udarbejdes en spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb. Når redskabet er udviklet, vil det kunne finde anvendelse på indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen. For kvalitetsmålsætninger i regi af sundhedsaftalen gælder, at de i videst muligt omfang: - Giver mening på tværs af sektorerne. - Giver mening på alle niveauer i organisationen. - Adresserer lokale problemstillinger og er formuleret i forhold til den lokale kontekst. - Fokuserer på de lavthængende frugter, så der opnås mest mulig forbedring af kvaliteten i forhold til indsatsen. - Er konkrete og omsættelige for dem, som skal indfri dem. - Årsagerne til, at de ikke allerede er nået, kendes. 5

6 - Er handlingsorienterede, idet der er viden om (/evidens for), hvilke løsninger, der virker og vil nå målene, hvis de implementeres. - Er mulige at realisere inden for de givne ressourcemæssige rammer. - Kan nås inden for aftaleperiodens 4-årige perspektiv. Som en del af dette kvalitetsfokus tages der stilling til, hvilken organisering, der skal understøtte og udvikle kvalitet på tværs af sektorer. Parterne er enige om, at der i aftaleperioden skal være særligt fokus på at udvikle kvaliteten af kommunikationen mellem sektorerne, herunder epikriser, henvisninger og genoptræningsplaner Patientsikkerhed og Utilsigtede Hændelser (UTH) i sektorovergange Parterne er enige om, at rapportering af og opfølgning på utilsigtede hændelser indgår i regionens, kommunernes og almen praksis arbejde med patientsikkerhed og understøtter den fælles kvalitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen. Formidling af viden om utilsigtede hændelser i sektorovergange skal skabe fælles læring til gavn for det tværsektorielle samarbejde om sammenhængende patientforløb. Hovedansvaret for såvel rapportering som læring ligger i ledelsessystemet i de respektive sektorer og institutioner og organisationer. Hovedvægten i arbejdet med utilsigtede hændelser retter sig mod en læring i organisationerne. Læringen på tværs styrkes ved at supplere med viden opnået på anden måde end gennem de utilsigtede hændelser, f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger, gennem risikovurderinger af de daglige rutiner i sektorovergangene og vurderinger af om aftaler mellem sektorerne fungerer, som planlagt. Rapporteringspligten vedr. utilsigtede hændelser relateret til sektorovergange er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. 1. Utilsigtede hændelser i sektorovergange omfatter hændelser, der er sket i forbindelse med patientens overgang mellem to eller flere sektorer, og hvor der ikke er et entydigt hændelsessted. Den nærmere logistik i rapporteringen er fastlagt i den regionale vejledning: Utilsigtede hændelser i sektorovergange Begreber, håndtering og læring i organisationen 2, der er udarbejdet af Region Syddanmark og kommunerne i regionen. Vejledningen kan løbende revideres. 1 Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet m.v nr. 913 af 13. juli Regional vejledning: Utilsigtede hændelser i sektorovergange Begreber, håndtering og læring i organisationen, marts

7 5.1.4 Kompetenceudvikling og videndeling Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen har i voksende grad brug for både mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem sektorerne og for at anvende den eksisterende viden og de kompetencer, der allerede findes, bedre for at kunne skabe høj kvalitet for borgerne. Forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering er i voksende grad evidensbaseret. De tre sektorer kommune, sygehus og almen praksis er gensidigt afhængige af hinanden med hensyn til deling af viden og kompetenceudvikling. Når opgaver overdrages fra sygehus til kommune, er der i det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen behov for at formidle og udveksle evident viden. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor ikke mål i sig selv, men midler til at opnå høj kvalitet i tværsektorielle patientforløb. Formål Formålet er at udvikle en mere systematisk og formaliseret tilgang til udnyttelse af viden, som allerede er udviklet og dokumenteret effektiv i andre dele af sundhedsvæsnet. Derved opnås en mere fleksibel anvendelse af den viden, der allerede findes indenfor det samlede sundhedsvæsens rammer, når viden kan overføres og udveksles mellem sektorer. Formålet er også at udvikle samarbejde og koordineringen på tværs af sektorer. Fælles sprog og gensidigt kendskab på tværs af sektorer og fag fører til gensidig respekt og forståelse, som også vil øge behandlingskvaliteten, medarbejdertilfredsheden og patienttilfredsheden. Endelig er der et patientsikkerhedsaspekt, idet de rette kompetencer og kvalifikationer kan være med til at forhindre utilsigtede hændelser. Allerede i dag foregår der kompetenceudvikling, rådgivning og videndeling på tværs af sektorerne. Der er fx adgang til, at sundhedspersonalet i én sektor kan kontakte sundhedspersonale i en anden for at drøfte konkrete patienter og deres konkrete tværsektorielle patientforløb. Det foregår eksempelvis mellem almen praksis og sygehusene og mellem almen praksis og kommunen, fx hjemmeplejen. SAM:BO er et eksempel på informationsudveksling og videndeling, som den foregår i dag. Desuden har regionen jf. Sundhedslovens 119 en rådgivningsforpligtelse overfor kommunerne på forebyggelsesområdet. Rammerne for rådgivningsopgaven er nærmere beskrevet under indsatsområdet forebyggelse (krydshenvisning). Ansvar Parterne er enige om, at som grundprincip har hver sektor for sig ansvaret for at sikre at eget sundhedspersonale har de nødvendige kvalifikationer til at løfte de sundhedsopgaver, de har an- 7

8 svar for. Rekrutteres personale, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, er det sektorens eget ansvar at tilvejebringe disse. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis, sygehuse og kommuner at bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorerne på de indsatsområder, der aftales mellem sektorerne. Parterne er enige om, at for at fastlægge de nærmere aftaler mv., herunder også økonomi, udarbejdes der en aftale for tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse ( 119, stk. 3 i Sundhedsloven). I samme aftale beskrives også en organisering på området, ligesom aftalen skal indeholde en beskrivelse af læringsformer, som kan indgå, fx e-læring og webinarer. 5.2 Videndeling om økonomi og aktivitet og samarbejde om planlægning Formål For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af ressourcer, er regionen, kommunerne og almen praksis forpligtede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det betyder, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig som beskrevet i denne aftale til at levere aktivitetsdata samt andet konkret materiale og oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der faciliterer en hensigtsmæssig koordinering af kapacitet og styring i de respektive sektorer. Data leveres på det relevante niveau i forhold til analyseformålet. Udveksling af aktivitetsdata Region Syddanmark stiller i muligt omfang de nødvendige data om egen og praksissektorens aktivitet og service mv. til rådigheder for analyse- og planlægningsarbejde. Kommunalt forslag Data om Region Syddanmarks aktivitet leveres på både regionalt og sygehusniveau. Regionalt forslag Den primære kilde for aktivitetsdata er esundhed, som stilles til rådighed af Statens Seruminstitut. Derudover stiller Region Syddanmark supplerende, konkrete data til rådighed i fornødent omfang. 8

9 På praksisområdet pågår der et arbejde med at implementere et nyt administrativt system, der vil give kommunerne øget dataindsigt i de praktiserende lægers ydelser for kommunens borgere. Systemet forventes i drift for Kommunerne stiller i muligt omfang data til rådighed for regionen og sygehusene med henblik på analyse- og planlægningsarbejde. Data kan f.eks. omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. Prioritering og udvælgelse af de specifikke områder, hvor kommunerne stiller supplerende data til rådighed, sker i dialog mellem den fælleskommunale sundhedsøkonomigruppe og/eller de lokale samordningsfora. Koordinering af kapacitet Den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet og tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at fagpersoner, som samarbejder om et borger-patient forløb, er tilgængelige for hinanden. I forhold til almen praksis har det særligt fokus at sikre generel tilgængelighed, herunder handicapvenlige adgangsforhold, jf. overenskomstens bestemmelser. Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. De enkelte sygehuse er forpligtet til at belyse og medvirke i en dialog med kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at belyse og indgå i dialog med sygehuset med væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud). Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Opgaveoverdragelse Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse sygehusopgaver helt eller delvist kan varet a- ges i kommunalt regi eller almen praksis, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. I disse tilfælde flyttes opgaverne planlagt og aftalt, så parterne har tid til planlægning. 9

10 Forudsætningen herfor er: - dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte områder - fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen - eventuelle konsekvensvurderinger Overdragelse af ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver Der kan være tale om forskellige typer af opgaver, som kan overdrages mellem sektorerne. En del af de indsatser, der iværksættes i forbindelse med patientuddannelserne på sygehusene, vil med fordel kunne overdrages til kommunen, så nærhed og borgerens mulighed for at deltage i et sammenhængende rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i den enkeltes livssituation styrkes. Overdragelse af den type af opgaver skal overholde en dokumenteret sundhedsfaglig kvalitet, og der skal sikres tydelighed omkring, hvilke kompetencer mv., der er nødvendige for de medarbejdere, der skal løse opgaven. Opgaveoverdrager skal, både ved overdragelse af forbeholdte og ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling, fx ved vederlagsfri undervisning fra de fagpersoner, som hidtil har udført opgaven. Der skal i sundhedsaftaleperioden arbejdes med at afdække hvilke områder og hvilke forudsætninger opgaveoverdragelsen stiller. Der skal også ske løbende opgaveoverdragelse mellem sygehuse og almen praksis. Principper for dette, aftales i Praksisplanen. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Kommunerne løser allerede i dag mange komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver, herunder lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, som er overdraget kommunen inden for rammen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. For at sikre klarhed over, hvilke opgaver, der kan overdrages, og hvilke kompetencer og organisatoriske tiltag, der skal sikre en forsvarlig udførelse hos opgavemodtager, er det nødvendigt at udarbejde en model for klar og tydelig opgaveoverdragelse. Erfaringerne fra fagligt team vedr. opgaveoverdragelse, som Det administrative Kontaktforum nedsatte på mødet den 28. november 2013, skal inddrages. Da der påhviler sundhedspersoner særligt ansvar og forpligtelse jf. autorisationslov og sundhedsloven, skal der udarbejdes en aftale om rammer for delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virk- 10

11 somhed, som sikrer tydelighed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Derfor udvikles en særskilt aftale, som beskriver hvilke opgaver, der kan overdrages mellem sektorer inden for rammerne af delegeret virksomhed, og hvad der skal afklares og sikres, før nye opgaver kan overdrages som delegeret virksomhed. Aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). I det nedenstående opstilles rammen for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse i Region Syddanmark og kommunale medarbejdere såvel sundhedsfaglige som ikkesundhedsfaglige medarbejdere på såvel det psykiatriske som det somatiske område, når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Overordnede principper Samarbejdet om delegation af forbeholdt virksomhed på tværs af sektorgrænser bygger på følgende overordnede principper og retningslinjer: Kvalitet og patientsikkerhed. Den delegerende part og medhjælp skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre, at delegationen sker til patientens bedste og lægefagligt, sygeplejefagligt og socialt ansvarligt. LEON-princippet: Opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau. Klare rammer og en klar ansvarsplacering: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed må ikke føre til, at der sker en generel uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse Samarbejdet tager udgangspunkt i Bekendtgørelse og Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Delegation fra behandlingsansvarlig læge til kommunale medarbejdere Der er alene tale om delegation, når opgaver i udgangspunktet er kategoriserede som forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vejledningen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, beskriver to former for delegation: - Konkret delegation: Her delegerer den behandlingsansvarlig læge i et konkret tilfælde, der vedrører en enkelt patient, opgaver inden for sin forbeholdte virksomhed til en medhjælp. - Rammedelegation: Her delegerer den behandlingsansvarlige læge til en medhjælp, inden for en forud fastsat ramme, enten til behandling af den enkelte patient, eller til behandling af en defineret patientgruppe. 11

12 Delegation til den kommunale hjemmesygepleje Behandlingsopgaver, som den kommunale hjemmesygepleje udfører efter lægeordination er altid delegeret sundhedsfaglig virksomhed. Det er den behandlingsansvarlige læge, der tager initiativ til rammedelegation til hjemmesygepleje. Når en opgave henvises til hjemmesygeplejen, foretages der en rammedelegation til den organisatoriske enhed hjemmesygeplejen. I dette tilfælde er det kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre tilsyn med opgaverne. Dog er det den delegerende læges ansvar at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af opgaverne er dækkende. Behandlingsansvaret er altid hos den læge (praktiserende eller anden læge), som varetager behandlingen. Det lægelige behandleransvar skal altid være afklaret og kendt, og lægen skal være tilgængelig for det udførende personale. Hvis opgaven, som delegeres, ligger uden for den aftalte rammedelegation, har kommunen til opgave at gøre den delegerende læge opmærksom på dette. Lægen kan da tage stilling til, om der kan ske en konkret delegation efter nødvendig oplæring, eller om opgaven skal løses andet sted. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Delegation til andre kommunale institutioner (f.eks. botilbud for fysisk og psykisk handicappede) Lægen kan delegere, typisk medicingivning, til institutioner, hvor der ikke er sundhedsfagligt uddannet personale. Det fremgår af vejledningen om delegation, at det er kommunen der har ansvaret for at sikre, at der er personale, der er instrueret og oplært i almindelig medicingivning. Det fremgår også, at Ledelsen har ansvar for at gøre den ordinerende læge opmærksom på, hvis der ikke findes personale, der er kvalificeret til at håndtere almindelig medicingivning. Lægen skal i disse situationer tage stilling til om medicingivningen kan varetages af personalet efter tilstrækkelig instruktion, om en hjemmesygeplejerske skal give medicinen, eller om patienten eventuelt skal indlægges på sygehus. Ansvar ved delegation Alle involverede parter ved delegation har et ansvar for at tilgodese patientsikkerheden. I Vejledningen om delegation af sundhedsfaglige virksomhed, er beskrevet hhv. ledelsens ansvar, den autoriserede sundhedspersons ansvar (den delegerende), samt medhjælpens ansvar (som kan være en autoriseret sundhedsperson, men ikke nødvendigvis). 12

13 Rammen for udvikling i delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed For at undgå uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse, skal der indgås klare aftaler om, hvilke opgaver, der ligger inden for rammedelegationen, således der sikres mulighed for at de rette kompetencer, instrukser og organisering er på plads, inden opgaverne delegeres. Det er desuden vigtigt, at det altid er tydeligt for den medarbejder i kommunen, som udfører delegeret sundhedsfaglig virksomhed, til hvem og i hvilke situationer, medarbejderen kan henvende sig i tilfælde af komplikationer eller uforudsete problemstillinger. Det skal også altid fremgå tydeligt, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Aktivitetsforudsætninger i den økonomiske planlægning Regionen orienterer årligt kommunerne og almen praksis om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Emnet sættes på dagsordenen på hvert års første møde i Det Administrative Kontaktforum. Sygehusene orienterer løbende kommunerne og praksisplanudvalget om eventuelle forventede større aktivitetsændringer. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene og praksis om forventede ændringer i aktiviteter og service. Sundhedsplanlægning Struktur- og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark, herunder almen praksis, inddrager og orienterer hinanden via høringer. Kommunerne og praksissektoren inddrages i udarbejdelsen af Region Syddanmarks sundhedsplan og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sektorerne. Fælles analysearbejde Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles analysearbejder, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Kommunalt forslag Udvikling af modeller for fælles finansiering Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis vil i sundhedsaftaleperioden igangsætte et arbejde med at udvikle modeller for fælles finansiering. Hensigten med dette Regionalt forslag 13

14 arbejde er at sikre, at projekter, der samlet set er ressourceeffektive og giver samfundsøkonomisk gevinst, ikke bremses af uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. De hidtidige erfaringer med modeller for fælles finansiering inddrages. Opfølgning Det vurderes løbende: - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten, - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Vurderingen indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget. Det Administrative Kontaktforum foretager tilsvarende vurderinger i forhold til opfølgning på regionalt niveau. 5.3 Sundheds-it og digitalisering Målsætning for tværsektoriel sundheds-it og digitalisering i Syddanmark Parterne er enige om, at anvendelse og udvikling af tværsektoriel sundheds-it og digitalisering af sundhedsområdet målrettet, effektivt og omkostningsbevidst skal understøtte sundhedsaftalens vision, forretningsmæssige mål og aftaleområder ved at: Bidrage til veltilrettelagte og sammenhængende patientforløb ved at understøtte at den relevante information om borgeren/patienten er tilgængelige for de rette parter på det rette tidspunkt, sted og måde. Sundhedsvæsenet skal fremtræde samlet og transparent for både borgere og personale. Understøtte en effektiv administration, så personalets andel af tid til behandling og pleje optimeres. Understøtte kvalitet i behandling og pleje Styrke borgeren/patientens mulighed for at engagere og motivere sig i eget forløb og tage vare på egen sundhed og behandling Bidrage til at forebygge forebyggelige genindlæggelser, undgå fejlmedicinering og reducere unødige hjemmebesøg og sygehusbehandling Strategiske principper og forudsætninger Tværsektoriel sundheds-it og digitalisering skal fortsat udbygges og udvikles i Syddanmark på baggrund af gode resultater med det digitale fællesskab og styrkeposition inden for telemedicin og velfærdsteknologi. Fælles perspektiver for digitaliseringens mål, implementering og principper må 14

15 hvile på enighed om forudsætninger for økonomi og samarbejde. I nedenstående beskrives strategiske principper og forudsætninger for disse. Forskellige teknologier til forskellige behov Der er behov for forskellige typer af it-understøttelse af sundhedssamarbejdet om patientforløb: Den meddelelsesbaserede kommunikation, fælles it-systemer, og telemedicin og velfærdsteknologi. Det er det faglige samarbejde, den konkrete arbejdssituation samt behovet for it-understøttelse, der er bestemmende for, hvilke it-løsninger der tages i anvendelse. It-løsningerne skal tilbyde ensartede, genkendelige brugergrænseflader og sikre deling af information samt understøttelse af integrerede forretnings- og arbejdsgange på tværs af geografi og organisation. Målet er, at data kun registreres én gang, uanset hvor i sundhedssektoren de opstår. Fokus på organisatorisk implementering Sundheds-it skal implementeres organisatorisk. Sundheds-it-projekter er først og fremmest organisationsudviklingsprojekter og dernæst tekniske projekter. Sådan er det, fordi nye it-løsninger næsten altid indebærer ændringer i opgaver, roller og processer og skaber behov for nye, specifikke kompetencer. It-projekter skal således planlægges, ledes og gennemføres med både organisationsudvikling og teknisk udvikling for øje. Der skal endvidere sikres kompetenceudvikling og uddannelse i relation til brug af ny teknologi, arbejdsgange og processer. Fokus på standarder Informationssikkerhed og patientsikkerhed er grundlæggende hensyn og skal derfor tænkes ind i nye løsninger helt fra begyndelsen. Informationer skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner i størst muligt omfang skal være fælles. Leverandør- og teknologiuafhængighed skal tilsigtes. Systemer og infrastrukturer skal etableres med henblik på skalerbarhed, tilgængelighed, performance og support, ligesom gældende arkitekturprincipper samt standarder, nationale og internationale skal overholdes herunder ift. hjemmemonitorerings- og medicoteknisk udstyr. Positiv business case som forudsætning Digitaliseringen baserer sig på en generel forudsætning om positive business cases: Nytteværdien af investeringer i digitalisering skal overstige udgifterne til dem. Nytteværdien kan bestå af finansielt overskud, forbedret kvalitet, øget effektivitet, forbedret arbejdsmiljø, implementering af nye eller ændrede regler, arbejdsgange og arbejdsdeling og kombinationer af disse forhold. I et tvær- 15

16 sektorielt samarbejde må det være det samlede hensyn, der er gældende. Endelig skal systemer og applikationer m.v. understøtte dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling. Bæredygtige rammer Der skal sigtes imod bæredygtige rammebetingelser for udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Heri indgår inddragelse af borgenes eget udstyr i videst muligt omfang. Hvis forudsætningerne herfor, herunder positive resultater af afprøvning, er tilstede, anvendes Shared Care Platformen som generel platform for understøttelse af patientforløb, der tager udgangspunkt i en fælles, tværsektoriel behandlingsplan. Forpligtigende samarbejde om fælles, tværsektoriel it Der skal ved behov sigtes imod et udbredt, praktisk og forpligtigende samarbejde om itunderstøttelsen gennem fælles it, herunder fælles forvaltning af systemområder, fælles supportløsninger (single-points-of-contact) og samfinansiering. Prioritering Den basale meddelelsesbaserede kommunikation mellem parterne prioriteres fortsat højt sammen med udbredelsesklare løsninger herunder de aftalte udbredelsesprojekter i de nationale strategier. Desuden igangsættes analyse- og pilotprojekter på andre områder. Disse projekter rammesættes i en kommende tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde Udbredelsesprojekter Parterne er enige om, at følgende områder skal i aftaleperioden prioriteres og udbredes i hele regionen med deltagelse af alle parter: Udbredelse af MedCom-standarder Koordineret ibrugtagning af Det Fælles Medicinkort Udbredelse af Telemedicinsk sårvurdering Anvendelse af teleudskrivningskonferencer Udbredelse af Shared Care Platformen til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Udbredelse af telepsykiatri Desuden skal almen praksis mulighed for at afprøve og implementere ny teknologi og nye arbejdsformer understøttes, herunder brug af videokonference, elektronisk kommunikation mellem kommune og lægepraksis og telemedicinske løsninger. Sundhed.dk er parternes fælles portal til deling af viden med hinanden og med borgerne om konkrete tilbud i forhold til forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. 16

17 Der skal sikres sammenhæng til nationale strategier og handlingsplaner samt initiativer i økonomiaftalerne med udbredelse af tværsektoriel it-anvendelse og telemedicin, som skal koordineres i fællesskab, og hvor udbredelse skal understøttes. Den konkrete handleplan udmøntes i en tværsektoriel strategi for telemedicin og digitalisering af sundhedssamarbejdet Udviklingsområder På baggrund af visionens prioriteringer af et mere rehabiliterende samarbejde med borgeren, sundhed for alle og sundhed med sammenhæng udarbejdes og iværksættes en tværsektoriel strategi og handlingsplan for udvikling og udbredelse af telemedicin og digitalisering, hvor væsentlige elementer vil være: Etablering af en fælles telemedicinsk infrastruktur en digital landevej, som giver adgang til tværsektorielle services og samarbejde let adgang for borgeren i hjemmet til via video- og dataopkobling at komme i kontakt til sundhedsvæsenet Etablering af fælles servicecenter, som dels kan håndtere logistik ved etablering af udstyr hos borgeren og dels giver borgeren (og klinikeren) en enkelt adgang til hjælp og fejlhåndtering. Etablering af et FastTrack setup til hurtig udvikling og afprøvning af ideer i praksis Udbredelse af modne og afprøvede løsninger evt. med afsæt i specifikke områder så som KOL- og hjerteområdet Styrkelse af forsknings- og dokumentationsindsatsen på området som grundlag for en kvalificeret vurdering af nytteværdi for at sikre udbredelse af de rette løsninger Udvikling og organisering af samarbejdet omkring sundhed.dk, bl.a. med henblik på, at redskabet anvendelighed for almen praksis øges. Som forudsætning for en fælles satsning skal der endvidere sikres adgang til tilstrækkelig båndbredde for borgere og sundhedsinstitutioner (sygehuse, kommuner, praksis m.v.). Der skal endvidere være fokus på at udnytte og sammenstille allerede udviklede løsninger og teknologier. 17

18 6. Obligatoriske indsatsområder De følgende afsnit beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Når der er tale om specifikke indsatser inde for de tre områder, som skal udvikles i forhold til konkrete målgrupper, vil de blive beskrevet under de målgruppeaftaler, som findes sidst i aftalen. 6.1 Forebyggelse Formål Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov Principper for samarbejdet Parterne er enige om, at forebyggelsesindsatserne bygger på tillid til, at både almen praksis, kommunerne og regionen, kender til og sikrer udbredelse og implementering af de relevante indsatser, som er gældende inden for egen sektor. Gennem koordination mellem parterne skal det sikres, at dublerende tilbud undgås. Effektive forebyggelsesindsatser er vigtige for at sikre fremme af en sundere livsstil og reducere den risikoadfærd, som kan føre til udvikling af langvarig og kronisk sygdom. Både almen praksis og sygehuse kan henvise til kommunale forebyggelsestilbud. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. På den måde får kommunerne styrket mulighed for i dialog og samarbejde med borgeren at tilrettelægge et optimalt individuelt rehabiliteringsforløb. Samtidig lettes henvisningsproceduren for aftaleparterne. Der skal udarbejdes slutstatus for forebyggelses-/rehabiliteringsindsatsen, som sendes til den henvisende part og egen læge ved forløbets afslutning, når den indholdsmæssige ramme er besluttet og de teknologiske muligheder er til stede. Kommunalt forslag Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggel- Regionalt forslag (1) Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af fore- 18

19 sesindsatserne i kommunen. Fremdriften i implementeringen vil være forskellig fra kommune til kommune. byggelsesindsatserne i kommunen. Kommunerne skal i aftaleperioden implementere forebyggelsespakkerne på grundniveau. (2) Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggelsesindsatserne i kommunen. Kommunerne skal i aftaleperioden implementere forebyggelsespakkerne om mental sundhed, stoffer, overvægt, fysisk aktivitet, alkohol, tobak, hygiejne samt mad og måltider på grundniveau Sammenhængende forebyggelsesforløb Et forebyggelsesforløb bliver sammenhængende via koordinering mellem følgende elementer: 1. Registrering, henvisning og tilbagemelding i kommunikationen og samarbejdet på tværs af de sektorer, der er involveret i det konkrete forebyggelsesforløb. 2. Opsporing, information, motivation og gennemførelse af selve forebyggelsesaktiviteten med borgeren eller patienten aktivt involveret og inddraget. Der findes forskellige typer af forebyggelsesforløb: 1. I almen praksis kan et forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger henvender sig vedr. egen livsstil, ved screening eller ved at lægen afdækker et forebyggelsesbehov. Almen praksis informerer, motiverer og iværksætter en intervention i samarbejde med borgeren. Vurderes der at være yderligere behov, henvises borgeren til et kommunalt forebyggelsestilbud; eller til sygehuset, såfremt behovet er en specialiseret patientuddannelse. Når borgeren er afsluttet i kommune eller sygehus, enten ved at forebyggelsesaktiviteten er gennemført eller borgeren er frafaldet, meldes tilbage til almen praksis. 2. Et kommunalt forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger enten henvender sig i et kommunalt tilbud, fx i sundhedscentret, med ønske om at deltage i en forebyggelsesaktivitet eller ved, at kommunalt personale opsporer borgeren. Såfremt der er behov, informeres borgeren om og motiveres til at opsøge egen læge, som undersøger og diagnosticerer borgeren, samt foretager det, der i øvrigt er fornødent, herunder at henvise til kommune eller sygehus. Alternativt informeres og motiveres borgeren til en forebyggelsesindsats i kommunalt regi, hvortil borgeren visiteres. Efter aftale med borgeren orienteres egen læge herom via en korrespondancemeddelelse. 3. I sygehuset opstartes et forebyggelsesforløb når sygehuset foretager en vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko vedr. livsstilsfaktorer. Formålet er, at patienter med livsstilsfaktorer, der påvirker resultatet af patientforløbet negativt, tilbydes intervention, og at øvrige patienter med livsstilsbetinget sundhedsmæssig risiko vejledes om forebyggelsesmuligheder. Sygehusets opgave er herefter at informere og motivere patienten til deltagelse i et forebyggelsestil- 19

20 bud i kommunalt regi eller i et patientrettet forebyggelsestilbud i sygehuset, fx patientuddannelse, samt at henvise patienten til dette tilbud. Kommunernes forebyggelsestilbud beskrives på sundhed.dk. Forebyggelsesindsatser som en del af det samlede patientforløb I forbindelse med alle konkrete samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer om specifikke målgrupper, beskrives og aftales det konkrete samarbejde om den forebyggende indsats, som skal iværksættes for de enkelte målgrupper. Især den patientrettede forebyggelsesindsats kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Den enkelte sektors specifikke opgaver og ansvar beskrives og aftales med udgangspunkt i bl.a. kliniske retningslinjer samt anden faglig evidens. I aftaleperioden arbejdes videre med aftaler om procedure for videregivelse af relevante informationer, én indgang til kommunen, at undgå dublerende tilbud på forebyggelsesområdet og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud Mål for den borgerrettede forebyggelse: Sundhedsprofilens selvrapporterede data vedr. rygning og skadeligt alkoholforbrug skal reduceres. Dette skal ske gennem en målrettet indsats i alle sektorer Konkrete indsatser Tidlig opsporing og forebyggelse Region Syddanmark, udvalgte praktiserende læger og en række kommuner indgår i et pilotprojekt om udvikling af et samlet koncept for tidlig opsporing og forebyggelse af en række livsstilssygdomme. Når projektet er afsluttet, vurderes det, hvordan erfaringerne kan bruges fremadrettet og eventuelt udbredes til hele regionen. Ernæringsscreening Sygehusene foretager, som en del af deres forebyggende indsatser for indlagte patienter, ernæringsscreeninger på konkrete patientgrupper, fx småtspisende ældre. I aftaleperiodens første år, udarbejdes en konkret samarbejdsaftale for samarbejde omkring ernæring, herunder hvordan det sikres, at kommunens medarbejdere bliver i stand til at indarbejde screeningsresultaterne i deres videre forebyggende og rehabiliterende indsatser i samarbejde med den enkelte borger. Målet med aftalen er at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser af ernæringsmæssige årsager. 20

21 Hygiejne Ved aftaleperiodens start, igangsættes et arbejde med henblik på at udvikle et tværsektoriel samarbejdsaftale omkring infektionshygiejnisk forebyggelse. Samarbejdsaftalen skal indeholde en m o- del for rådgivning og kompetenceudvikling, og der skal udarbejdes en fælles regional aftale om finansiering af konkrete ydelser fra sygehusene til kommunerne. Målet er at reducere risikoen for infektioner på grund af hygiejnemæssige årsager, og at reducere antallet af indlæggelser på grund af dette. Faldforebyggelse Der udarbejdes en aftale om samarbejde, videndeling og kompetenceudvikling omkring faldforebyggelse. Det aftales, hvordan sygehusene kan rådgive kommunerne, og der udarbejdes i forbindelse med aftalen konkrete indikatorer for identifikation af risiko-faktorer og for effekten af den implementerede indsats. Forebyggelse forud for operation Kommunerne, almen praksis og regionen indgår i aftaleperioden en samarbejdsaftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Målet er at øge patientens samlede rehabiliteringspotentiale og nedsætte antallet af komplikationer ved operative indgreb. Borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave. Men samtidig har almen praksis og frontpersonalet i sundhedsvæsenet og andre steder fx pædagogen i daginstitutionen, når de er i kontakt med borgeren, en forpligtelse til opsporing af skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, samt til at motivere borgeren/patienten til forebyggelse og behandling. Der indgås i aftaleperioden en samarbejdsaftale, som indeholder konkrete værktøjer og metoder til opsporing, henvisning og behandling, og der udvikles mål for den samlede indsats. Tidlig opsporing og indsats overfor psykisk sygdom samt forebyggelse af risikofaktorer og somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Regionen og kommunerne i Syddanmark har i 2013 godkendt Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Strategien har fokus på tidlig opsporing og opfølgning i forhold til Kram-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gennem aftaleperioden vil aftaleparterne implementere strategien, jf. den implementeringsplan der er lagt for dette. 21

22 Et særligt fokusområde er at sikre samtaleterapi i almen praksis for patienter med visse former for stress, angst og depression. Inklusionskriterierne aftales i praksisplanen Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Regionen rådgiver kommunerne på forebyggelsesområdet, jf. sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Rådgivningen har primært fokus på større vidensgenererende forskningsprojekter, som kan understøtte udviklingen af kvalitets- og effektmål. Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Der udvikles i starten af aftaleperioden en samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen om de konkrete rådgivningsaktiviteter, herunder rådgivning om infektionshygiejne. Rådgivningsfunktionen er desuden ramme for udvikling og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der kan generere nye samarbejdsmåder og viden og evidens om forebyggelse. Forsknings- og udviklingsprojekter skal på samme måde understøtte sundhedsaftalens strategiske indsatsområder, og det konkrete samarbejde omkring dette, aftales mellem parterne i ovennævnte samarbejdsaftale Evidens, kvalitet og forskning i forebyggelse Både sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer, at de forebyggende indsatser er evidensbaserede eller alternativt hviler på god faglig praksis. Der er i særlig grad brug for evidensbaseret viden om implementering og organisering af forebyggelse. 6.2 Behandling og pleje Formået med aftalen om behandling og pleje er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet Samarbejde om borger- og patientforløb SAM:BO er den regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb og skal fremadrettet tilpasses, så den kan dække såvel somatik som psykiatri, samt voksne som børne- & unge området. Dette indebærer, at varslingsfristerne på det psykiatriske område afvikles, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. For børn og unge henvises til særskilt afsnit i sundhedsaftalen. 22

23 Variationen og kompleksiteten i de enkelte individuelle forløb er forskellig og bevirker, at den elektroniske kommunikation skal understøtte og anvendes i det tværsektorielle samarbejde, herunder i kontakten med eksempelvis beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningen. Sektorerne har ansvar for at sikre den interne koordination og kommunikation Videreudvikling af SAM:BO-aftalen I SAM:BO-aftalen fra 2009 er der udførligt beskrevet en opgavefordeling omkring kommunikation og samarbejde i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Samarbejdet omkring behandling og pleje bygger videre på de gode erfaringer, der er opnået i den foregående sundhedsaftaleperiode. I aftaleperioden arbejdes på grundlag af evalueringer videre med SAM:BO-aftalen og kvaliteten i kommunikationen. For at sikre, at borgeren får de rette behandlingsredskaber og hjælpemidler, skal det i forbindelse med udskrivning aftales, hvilke remedier der er nødvendige for borgerens videre rehabilitering, herunder hvem der er ansvarlig for udlevering og finansiering. For at understøtte samarbejdet om dette, vedligeholdes Casekataloget, som er parternes værktøj til fortolkning af Afgrænsningscirkulæret 3, løbende. Særligt for psykiatrien For psykiatrien er der en række tekniske, organisatoriske og kulturelle udfordringer på vejen frem mod mere elektronisk kommunikation på tværs. I den kommende sundhedsaftaleperiode intensiveres samarbejdet yderligere om den elektroniske kommunikation på det psykiatriske område via anvendelse af SAM:BO. I ikke-komplekse forløb kommunikerer psykiatrien med udgangspunkt i SAM:BO, hvor dette er teknisk muligt. Indsatsområder særligt for psykiatrien Målet er, at data i komplekse forløb skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtter tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere, patienter og pårørende. It-understøttelse og telemedicin It-understøttelse er med til at sikre og styrke sammenhæng, kvalitet og samarbejde samt dialog ved at gøre de nødvendige data om patienten og borgeren tilgængelige hos de rette parter på rette tid og sted. Dette er der allerede gode erfaringer med bl.a. via SAM:BO. Der skal videreudvikles itunderstøttelse af samarbejdet på følgende områder: 3 Reference til cirkulæret 23

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2

Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 Indhold Læsevejledning til sundhedsaftalen 2015-2018 2 DEN POLITISKE DEL 1. Vision............................................................... 5 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18

FÆLLES OM BEDRE SUNDHED. Fælles om bedre. sundhed. Sundhedsaftale 2015-18 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale 2015-18 UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. TEKST ut fugias exerum eiumque eium fuga. 2 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Den Generelle Sundhedsaftale

Den Generelle Sundhedsaftale Den Generelle Sundhedsaftale 2 Den Generelle Sundhedsaftale Indledning Den generelle Sundhedsaftale Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patient-forløb,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

2. Generel indledning

2. Generel indledning 2. Generel indledning 2.1 Sundhedsaftalen og den politiske organisering Formålet med dette afsnit er at give et overblik over de juridiske rammer for sundhedsaftalen, og de udvalg der indgår i udarbejdelsen

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016 IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

Bord 1 (bordformand Mette Riegels)

Bord 1 (bordformand Mette Riegels) 25. JUNI 2014 Referater fra borddrøftelser dialogmøde den 24. juni 2014 Bord 1 (bordformand Mette Riegels) Aktivt samarbejde med borgere Generelt om kapitlet: Begrebsafklaringen vedrørende brugerinddragelse

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune Lidt om Silkeborg Kommune Danmarks 11. største kommune 87.000 borgere 7500 ansatte Fusion af

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Arbejdsplan for 2016 Maj 2016

Arbejdsplan for 2016 Maj 2016 Opgaver i arbejdsgruppe vedr., rehabilitering og hjælpemidler Arbejdsplan for Maj Opgaver der videreføres fra tidligere arbejdsgrupper eller nye opgaver til gruppen Uddybende beskrivelse Status Opgaver

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed hvad siger loven og hvor går det ofte galt?

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed hvad siger loven og hvor går det ofte galt? Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed hvad siger loven og hvor går det ofte galt? Anne-Marie Vangsted Kst. Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Agenda Introduktion

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere