Undervisningsmiljøvurdering 2016

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Metode Dataindsamling Analyse af spørgeskemaundersøgelsen Generel tilfredshed Sociale relationer Regler Kontaktgruppen og lærerne Undervisningstimerne Fritid og aktiviteter Boforhold Mad og køkken på efterskolen Weekend på skolen Handlingsplan Opfølgning på handlingsplanen Konklusion... 9 Bilag 1:

3 1. Indledning 1.1 Formål En undervisningsmiljøvurdering, UMV, er en vurdering af skolen eller uddannelsesstedet, hvor man inddrager elevernes eller de studerendes opfattelse af undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljøvurderingen skal laves med henblik på at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ifølge Undervisningsmiljøloven skal alle skoler og uddannelsessteder udarbejde en UMV mindst hvert tredje år. Således redegør Dansk Center for Undervisningsmiljø for, hvad en undervisningsmiljøvurdering er. Vi ønsker derfor på Frøslevlejrens Efterskole at undersøge, hvad vores elever mener om undervisningsmiljøet her på stedet, herunder både de fysiske, psykiske og æstetiske omgivelser. Det er både en generel trivselsundersøgelse, såvel som en undersøgelse af lokaler, af sikkerhed på skolen, af motivation for at deltage i undervisningen, og af om eleverne overordnet set oplever gode relationer. Undersøgelsen er lavet i midten af året og er et øjebliksbillede af elevernes oplevelse af skolen. Derfor kan eleverne meget vel have svaret anderledes end f.eks. i slutningen på året, hvor der kan være mange følelser involveret i eksamen og årets afslutning generelt, men samtidig oplever man på en efterskole også et større sammenhold ved slutningen af året. 1.2 Metode At udarbejde en UMV er en proces, der indeholder følgende fire faser: Kortlægning af elevernes undervisningsmiljø Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen - positivt og negativt En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen På Frøslevlejrens Efterskole har vi valgt at lave undersøgelsen ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har adspurgt elevernes om deres mening vedr. de følgende emner: 1. Generel tilfredshed 2. Sociale relationer 3. Regler 4. Kontaktgruppen og lærerne 5. Undervisningstimerne 6. Fritid og aktiviteter 7. Boforhold 8. Mad og køkken på efterskolen 9. Weekend på skolen 3

4 Besvarelserne danner baggrund for en analyse i forhold til skolens formål og værdigrundlag, og der vil være en uddybning af svarene under hvert enkelt emne, samt en resultatvurdering af hele undersøgelsen som slutkonklusion. På Frøslevlejrens Efterskole har vi også haft fokus på emner, som man ikke finder på en almindelig folkeskole, som har relevans for elevernes generelle velbefindende, eksempelvis boforhold og kost, da vi også har ønsket at kortlægge elevernes oplevelser herom. Disse spørgsmål og svar tages til efterretning på et mere internt plan Dataindsamling Dataene til undersøgelsen er indsamlet ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som er udarbejdet til brug i folkeskolen, og er at finde online som det program, der hedder Google Analyse. De indsamlede data kan ses i deres fulde længde i bilag 1 til denne resultatanalyse. Der har været i alt 89 respondenter. Da UMV en, som nævnt, primært er udarbejdet til brug i folkeskolen, er Frøslevlejrens Efterskoles undersøgelse for 2017 tilpasset skolens specifikke forhold. Der vil således forekomme spørgsmål, som ikke vil være at finde i en undersøgelse lavet i en folkeskole. I bilaget ses besvarelserne på spørgeskemaerne i deres fulde længde indsat i cirkeldiagrammer. 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen 2.1. Generel tilfredshed 95,4 % svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med skolen. 83,9 % svarer, at skolen i meget høj grad eller i høj grad lever op til elevernes forventninger ift. det sociale. 0 % svarer, at skolen slet ikke lever op det de sociale forventninger. 47,7 % svarer, at skolen i meget høj grad eller i høj grad lever op til elevernes forventninger ift. det faglige, og 3,5 % svarer, at skolen slet ikke lever op til de faglige forventninger. De fleste af eleverne føler sig rigtig meget trygge eller rigtig trygge (85 %), og mange glæder sig til at komme tilbage efter weekenden, idet 87,4 % svarer, at de altid eller for det meste glæder sig. Det lader altså til, at socialt set lever skolen for det meste op til forventningerne, men fagligt set er det knap så mange elever, der får forventningerne opfyldt. 2.2 Sociale relationer I forhold til sociale relationer svarer 83,9 %, at de altid eller for det meste synes, at eleverne er gode til at støtte og hjælpe hinanden, og 88,4 % mener, at det altid eller for det meste er i orden at have sine egne meninger. 65,1 % synes, at skolen gør rigtig meget eller meget for at ryste eleverne sammen, og 85,1 % synes, der er et godt sammenhold mellem eleverne. Dog svarer 25,3 %, at der er kliker og grupper, der skaber en dårlig stemning, og 31 % svarer, at de oplever, at der er nogle elever, der er ensomme og uden for fællesskabet. 73,6 % svarer, at de selv har gjort noget for at andre skal blive en del af fællesskabet, og 79,1 % oplever, at det er meget nemt eller nemt at få venner på skolen. 4

5 Svarene giver således en indikation på, at 3/4 af eleverne har en god oplevelse af at få hjælp og støtte fra de andre, mens der samtidig er næsten 1/4 af eleverne, der føler, at der er grupper og kliker, der skaber dårlig stemning på skolen. 2.3 Regler Livet på en efterskole betyder, at eleverne (og til dels lærerne) lever tæt sammen, og det vil meget naturligt ofte give flere konflikter, end det er tilfældet på en folkeskole. Da eleverne også tilbringer det meste af deres fritid på skolen, er der flere regler at overholde, hvilket betyder, at disse også kan give anledning til flere diskussionsspørgsmål. 86,2 % svarer dog, at antallet er reglerne er passende, og 51,7 % svarer, at reglerne altid eller for det meste bliver overholdt. 12,6 % svarer, at reglerne ikke ret tit eller aldrig bliver overholdt. 27,9 % svarer, at de selv gør noget for, at andre ikke skal bryde skolens regler. Svarene lader således til at give udtryk for, at flertallet af eleverne oplever, at antallet er reglerne er passende, men samtidig er det lidt over 1/10 af elevernes indtryk, at der er problemer med at overholde reglerne. 2.4 Kontaktgruppen og lærerne På en efterskole er eleverne som regel inddelt i grupper, som ofte kaldes kontaktgrupper. På Frøslevlejrens Efterskole er grupperne inddelt efter boområde og har en af skolens fastansatte lærere tilknyttet, en såkaldt kontaktlærer, som har en særlig tilknytning til og et særligt ansvar for de elever, som er i den pågældende kontaktgruppe. 71,2 % er altid eller for det meste glade for deres kontaktgruppe. 64,4 % oplever, at deres kontaktlærer gør rigtig meget eller meget for, at alle i kontaktgruppen skal have det godt. 86,2 % svarer, at de i kontaktgruppen altid, for det meste eller nogle gange taler sammen om, hvad de kan gøre for at få en god kontaktgruppe, og 91,9 % føler, at de bliver lyttet til i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Kun 1,1 % svarer, at de slet ikke bliver lyttet til. 79,3 % oplever, at de kan få hjælp fra en kontaktlærer eller en anden lærer i meget høj grad eller i høj grad. Svarene indikerer, at de fleste er tilfredse med deres kontaktgruppe, og at eleverne i langt de fleste tilfælde føler, at de bliver lyttet til og kan få hjælp fra lærerne. En kontaktlærer har ikke mulighed for at have alle sine kontaktelever i fokus hver eneste gang, og vi mener, det er tilfredsstillende, at eleverne føler sig lyttet til det meste af tiden. 2.5 Undervisningstimerne I forhold til eleverne koncentration, svarer 52,9 %, at de altid eller for det meste kan koncentrere sig. 1,1 % svarer, at de aldrig kan koncentrere sig. 42,5 % er helt enige eller enige i, at de gør faglige fremskridt, mens 0 % er helt uenige i, at de gør faglige fremskridt. 80,4 % oplever, at undervisningen altid, for det meste eller nogle gange giver lyst til at lære mere, mens 9,2 % svarer, at undervisningen aldrig giver dem lyst til at lære mere. 91,9 % oplever, at lærerne altid, for det meste eller nogle gange giver støtte og hjælp, mens 4,6 % oplever aldrig at få hjælp. I forhold til indretningen af klasselokalerne synes 94,2 % af eleverne rigtig godt om, godt om eller nogenlunde om lokalerne, mens 5,7 % synes dårligt eller meget dårligt om indretningen i klasselokalerne. 5

6 Størstedelen af eleverne lader således til at være tilfredse med undervisningen, deres eget faglige fremskridt og lokalernes indretning. En lærer har ikke mulighed for at hjælpe alle elever lige meget hver gang, og heller ikke alle elever har lige meget brug for hjælp hver eneste gang. Derfor mener vi, det er tilfredsstillende, at eleverne mener, de kan få hjælp det meste af tiden. 2.6 Fritid og aktiviteter 96,5 % er i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad tilfredse med udbuddet af fritidsaktiviteter på skolen, mens 1,1 % (svarende til 1 respondent) slet ikke er tilfreds, og samtidig benytter 93 % sig altid, tit eller nogle gange af udbuddet. 2.7 Boforhold Vedrørende værelserne svarer 99,9 %, at de har det rigtig godt, godt eller nogenlunde på deres værelser, mens 94,2 % svarer, at de har det rigtig godt, godt eller nogenlunde med den eller dem, de deler værelse med. 5,7 % svarer, at de har det dårligt med bofællen, mens 0 % har det meget dårligt. 94,3 % er rigtig godt, godt eller nogenlunde tilfredse med indretningen på deres værelse, og 86,2 % er rigtig godt, godt eller nogenlunde tilfredse med deres bad- og toiletforhold. Udeområderne mener 91,9 % af eleverne er rigtig gode, gode eller nogenlunde. Der lader altså til at være en generel tilfredshed blandt eleverne i forhold til de fysiske faciliteter på værelserne og udeområderne. Vi har valgt at medtage kategorien nogenlunde i forhold til værelser, idet det altid vil være en smagssag, hvordan et værelse er indrettet, og ingen er utilfredse med deres værelse. 2.8 Mad og køkken på efterskolen Skolen har i skoleåret 2016/17 ændret kurs i forhold til kostpolitikken, således at der nu er større fokus på sundhed og økologi. 74,7 % er meget tilfredse eller tilfredse med morgenmaden, 95,4 % er meget tilfredse eller tilfredse med middagsmaden, og 48,7 % er meget tilfredse eller tilfredse med aftensmaden. 95,4 % er meget tilfredse eller tilfredse med spisesalen. Der er en overvejende tilfredshed med morgenmad og middagsmad, mens aftensmaden har en noget lavere tilfredshed. 2.9 Weekend på skolen På en efterskole tilbringer mange elever tit deres weekender på skolen, hvor der er en lidt mere uformel omgang blandt elever og lærere, og hvor der ofte er arrangeret aktiviteter af lærerne eller eleverne selv. 82,8 % af eleverne tilbringer så tit som muligt, tit eller nogle gange deres weekend på skolen, mens 2,3 % så sjældent som muligt tilbringer deres weekend på skolen. 72,4 % er meget tilfredse eller tilfredse med weekendaktiviteterne på skolen. Der viser sig således en generel tilfredshed med weekenderne på skolen. 6

7 3. Handlingsplan På baggrund af analysen i afsnit 2 vil vi have fokus på følgende punkter: Det sociale miljø, herunder elever der opleves som uden for fællesskabet, samt kliker og grupper, der skaber dårlig stemning Skolens regler Det faglige aspekt, herunder under skemastruktur og klassekvotient Kosten, herunder specifikt aftensmaden Lærergruppen vil på et møde blive gjort bekendt med indholdet af denne undervisningsmiljøvurdering og handlingsplanen, dvs. hvad der skal gøres i forhold til de ovenstående fokuspunkter. En tydeliggørelse af skolens regler vil være et vigtigt fokuspunkt, som kan implementeres i samarbejde med eleverne allerede i starten af skoleåret 2017/18 (startugerne). En generel gennemgang af rammerne her på skolen vil være vigtig, og samtidig skal eleverne føle, at de har været inddraget i at lave aftaler omkring regler og rammer. Elever, der føler sig uden for fællesskabet er også et vigtigt punkt, der skal tages hånd om allerede i skoleåret 2017/18. Her er kontaktlæreren en vigtig person allerede fra starten af året, og punktet inddrages derfor på et lærermøde inden skoleårets start. Andetårseleverne har også en vigtig rolle og kunne inddrages i endnu højere grad, end de allerede bliver. Som en hjælp til at få et overblik over de tiltag, som allerede er trådt i kraft eller vil træde i kraft i foråret 2017, ønsker vi at lave undersøgelsen igen i juni 2017 for at skabe et sammenligningsgrundlag. Denne undersøgelse vil kun være til internt brug. 7

8 4. Opfølgning på handlingsplanen Der er allerede gjort noget ved det faglige aspekt ved en opgradering af lærerstaben med ansættelsen af tre nye lærere fra 1. januar Fra skoleåret 2017/18 er der stort fokus på skemastrukturen for at optimere indlæringen, f.eks. hensyntagen til de tidspunkter på dagen, hvor de forskellige fag bliver placeret, samt færre blokke med fire lektioner af samme fag, da lærere og elever i indeværende skoleår har oplevet en særligt udtalt træthed og mætning ved den fjerde lektions udgang i de tilfælde, hvor fire lektioner med samme fag har været placeret efterfølgende hinanden. Især i 10. klasse ønskes en lavere klassekvotient, idet der på tidspunkter i indeværende skoleår har været lektioner med 40 elever i samme klasse med en lærer tilknyttet, hvilket ikke har været optimalt. Den lavere klassekvotient bliver ikke nødvendigvis gennemført fra starten, men i løbet af året, dog vil der være et stort fokus på et tolærersystem fra starten af året og hele vejen igennem skoleåret. Vi ønsker at integrere endnu flere fællesaktiviteter, der styrker fællesskabet, både i starten og senere på skoleåret. I forhold til aftensmaden, skal der skabes en større dialog mellem eleverne og køkkenet, så vi kan få afklaret, hvorfor aftensmaden har en klart lavere tilfredshed end de andre måltider blandt eleverne. Større fokus på dialog med eleverne vil i det hele taget være i fokus fremover i form af såkaldte lejrråd, hvor hele skolen samles for at diskutere hverdagen og eventuelle problemer/utilfredshed. I efteråret 2017 vil lærergruppen holde et møde om, hvorvidt handlingsplanen er effektueret. 8

9 5. Konklusion Generelt føler eleverne på skolen, at der er et godt undervisningsmiljø, og langt de fleste svarer, at skolen har gode rammer. Under det psykiske undervisningsmiljø oplever mange elever, at nogle elever er uden for fællesskabet, men mange elever svarer også, at de selv har inddraget de elever, som står udenfor. Handlingsplanen er derfor bygget op omkring de følgende punkter: Det sociale miljø Skolens regler Det faglige aspekt Kosten Lærergruppen vil inden skoleåret 2017/18 holde møde om, hvordan fokuspunkterne skal behandles, og her blive enige om den nøjagtige handlingsplan. Punkterne vil i øvrigt løbende blive inddraget i lærermøder. Med denne undersøgelse har vi fået indblik i, hvordan vores elever oplever skolen, både det fysiske og psykiske miljø. Vi tager elevernes vurderinger af skolen alvorligt og har derfor lavet en handlingsplan, som der vil blive fulgt op på, dels på lærermøder og dels ved allerede planlagte forløb i det næste skoleår. Vi ønsker at forbedre de forhold, vi kan, og hele tiden forsøge at inddrage eleverne så vidt muligt i de beslutninger, der vedrører dem. 9

10 Bilag 1: 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22