UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30"

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske basisuddannelse, baggrund og formål Specielle regionale forhold Uddannelsens opbygning Præsentations af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne... 7 Ansættelsesstedet generelt...7 Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse)...7 Uddannelse...8 Konferencer...8 Formaliseret undervisning...8 Kurser og kongresser...8 Forskning...8 Ansættelsesstedet generelt...9 Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse)...9 Uddannelse Konferencer Formaliseret undervisning: Kurser og kongresser Forskning Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse CHECKLISTE Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted...30 Læringsmetoder Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Obligatoriske kurser Uddannelses og karriere Organisering af den lægelige videreuddannelse Rammer for uddannelses Udarbejdelse af uddannelsesplan Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde organisering af den lægelige videreuddannelse Rammer for uddannelses Udarbejdelse af uddannelsesplan Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger / tutorlæge Postgraduat klinisk lektor for Den Kliniske basisuddannelse: Sundhedsstyrelsen

3 Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Andre

4 1. INDLEDNING:DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE, BAGGRUND OG FORMÅL Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale.målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Basisforløbene er sammensat, så der i de første 6 måneder fokuseres på akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette gennem ansættelse på et sygehus, mens der i de sidste 6 mdr. fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsnet, typisk via ansættelse i almen praksis eller sygehus. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige er/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav, der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Den Kliniske Basisuddannelse er beskrevet i målbeskrivelsen (målbeskrivelse) og uddannelsesforløbet understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/portefølje (portefølje og logbog). Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelse og bekendtgørelse for den kliniske basisuddannelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 4

5 1.1 SPECIELLE REGIONALE FORHOLD I målbeskrivelsen for KBU står angivet, at der i alle uddannelsesforløb bør indgå én med betydelig akutfunktion. Kravene til sammensætningen af forløb, samt kravene til de er, der varetage KBU forløb, er nærmere specificeret i retningslinjer fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord (Retningslinier for tilrettelæggelse af den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord). Det fremgår bl.a. heraf, at 1. delansættelse skal være på en med et stort og bredt akut patientindtag, samt at KBU lægen i vagten skal have mulighed for direkte supervision af læge med "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Herudover ønskes et godt uddannelses og arbejdsmiljø sikret ved, at der på hvert uddannelsessted planlægges 2 sideløbende KBU forløb, gerne med forskudt ansættelsestidspunkt. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning ifm. den lægelige videreuddannelse (karrierevejledning). 5

6 2. UDDANNELSENS OPBYGNING 2.1 PRÆSENTATIONS AF UDDANNELSENS ANSÆTTELSESSTEDER, HERUNDER ORGANISERING AF FAGLIGE FUNKTIONER OG LÆRINGSRAMMERNE. Sygehus Thy Mors er et af de hospitaler i Region Nordjylland, der tilbyder medicinske kandidater et basisuddannelsesforløb i samarbejde med almen praksis. Konkret tilbydes der følgende forløb: Medicin, Medicinsk Afdeling Almen medicin, Almen Praksis, Region Nordjylland Medicin, Medicinsk Afdeling Kirurgi, Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy Mors Kirurgi, Kirurgisk Afdeling Almen medicin, Almen Praksis, Region Nordjylland Kirurgi, Kirurgisk Afdeling Medicin, Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy Mors 1. ansættelse 2. ansættelse Kirurgi, Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy Mors Medicin, Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy Mors 6 måneder 6 måneder Generelle oplysninger om Sygehus Thy Mors kan findes på hospitalets hjemmeside. Sygehus Thy Mors Dette uddannelsesprogram angiver hvordan den kliniske basisuddannelse udmøntes i det aktuelle ansættelsesforløb. Programmet giver en overordnet præsentation af uddannelsens ansættelsessteder og en detaljeret gennemgang af kompetencemål inkl. delmål, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt læringssted for de enkelte kompetencer i det aktuelle kliniske basisforløb. Kompetencemålene er minimumskompetencer og dækker ikke hele spektret af sygdomsbilleder og procedurer i de 2 er. Der er således gode muligheder for, at basislægen når et højere kompetenceniveau. 6

7 2.2 PRÆSENTATION AF UDDANNELSENS ANSÆTTELSESSTEDER, HERUNDER ORGANISERING AF FAGLIGE FUNKTIONER OG LÆRINGSRAMMERNE Nedenfor findes kort beskrivelse af de 2 ansættelsessteder, som lægen skal ansættes på. Beskrivelsen er tilstræbt kort. 1. ANSÆTTELSE: KIRURGISK AFDELING SYGEHUS THY MORS Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Kirurgisk Ambulatorium, Sygehus Thy-Mors Kirurgisk Dagsafsnit, Sygehus Thy-Mors ANSÆTTELSESSTEDET GENERELT Kirurgisk, Sygehus Thy Mors varetager den kirurgiske betjening af indbyggerne i Region Nordjyllands vestlige område, som omfatter Thy, Mors og den vestlige del af Hanherred (Jammerbugt kommune) og modtager tillige pr. tradition indbyggere fra Nordsalling. Afdelingen har et patientunderlag på ca indbyggere og modtager uselektivt alle kirurgiske patienter, hvoraf over 95 % behandles i lokalområdet. På såvel Thisted som Nykøbing Mors Sygehus findes moderne operationsfaciliteter og moderne ambulatoriefunktioner. Den akutte døgnfunktion er placeret på Thisted Sygehus og indeholder intensiv niveau II funktion. Sygehuset har patienthotelfunktion. I dagafsnittet i Nykøbing Mors er der en stor dagkirurgisk funktion som indbefatter gastrokirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, urologi og venekirurgi samt ambulatoriefunktioner inkl. endoscopier samt urologisk udredning. Afdelingen varetager akut og elektiv behandling af gastro kirurgiske lidelser samt urologi og traumatologi indenfor thorax og abdominallæsioner. Indenfor kræftkirurgien i et tæt samarbejde med specialer i Aalborg. Afdelingens struktur gør den særdeles velegnet som uddannelsessted for læger i klinisk basisuddannelse med fokus på udredning og behandling af patienter med både akutte og kroniske kirurgiske lidelser. De kirurgiske er er normeret med overlæger. Hertil kommer reservelæger, som dækker området kirurgi og ortopædkirurgi i såvel dagtid som aften/nat. ORGANISATION AF SPECIALER OG FAGLIGE ARBEJDSFUNKTIONER (FUNKTIONSBESKRI VELSE) Afdelingens/FAMs vagtstruktur har 3 lag: 1 forvagtslag, hvor basislægen er placeret. Herudover et mellemvagtslag (MV)/akutlæge vagtlag, som har tilstedeværelsesvagt på sygehuset. Herudover har en et bagvagtslag (BV) bestående af speciallæger med tilkaldevagt fra bolig aften/nat. Forvagtens (FV) rolle er primærmodtagelse af medicinske og kirurgiske akutte patienter, som indlægges via sygehusets fælles akut modtagelse (FAM). Endvidere varetagelse af skadestuefunktion. FV har i FAM et tæt samarbejde med vagthavende akutlæge, samt de øvrige vagter tilknyttet specialeafdelin 7

8 gerne. Forvagtens (FV) rolle er primærmodtagelse af medicinske og kirurgiske akutte patienter, som indlægges via sygehusets fælles akutmodtagelse (FAM), samt varetagelse af skadestuefunktion. FV har tæt samarbejde og supervision fra MV og specialernes BV. Herudover vil FV deltage i traumekald og ved hjertestop opkald i hele huset, altid sammen med de respektive specialers MV og BV. Hertil kommer dagtidsfunktioner i operationsassistance og stuegangsfunktion på de kirurgiske sengeer. Primær fokus vil være rettet mod akutte tilstande. UDDANNELSE Den uddannelsesansvarlige overlæge har sammen med hovedvejleder og de kliniske vejledere det overordnede ansvar for gennemførelsen af den kliniske basisuddannelse ved en. Den kliniske uddannelse sker på traditionel vis, i form af mesterlære, med vejledning og supervision. KBU lægen eksponeres under ansættelsen på kirurgisk, for et bredt spektrum af kirurgiske patienter i forbindelse med varetagelse af funktionerne som forvagt i FAM og skadestue, samt OP, ambulatorie og sarbejde. Formålet er at KBU lægen med tiden skal arbejde under stigende selvstændighed i varetagelsen af diagnostik og behandling af de enkelte patienter. KONFERENCER Den kliniske uddannelse af basislæger foregår endvidere gennem deltagelse i ens daglige konference hvor basislægen selv fremlægger problemstillinger omkring de patienter de har mødt. FORMALISERET UNDERVISNING Basislægen vil ca. 4 uger før ansættelse få tilsendt skriftligt introduktionsmateriale indeholdende bl.a. undervisningsplan med de kliniske emner som omfattes af undervisningen. Der afholdes 2 ugentlige undervisningstimer, 1 time indenfor det medicinske område og 1 time indenfor de kirurgiske specialers område. Det forventes at KBU lægen i lighed med uddannelsesforløbet på medicinsk skal gennemgå som minimum ét klinisk emne med efterfølgende evaluering/feedback af både det faglige indhold og selve præsentationen. KURSER OG KONGRESSER Obligatoriske kurser er skemalagt. Ansøgninger til kurser herudover godkendes af den ledende overlæge. Der forventes afrapportering efter kursus. Kurser Region Nord Generelle kurser i KBU, intro og hoveduddannelse Regionale/lokale kursusforhold FORSKNING Forventes ikke under basisuddannelsen 8

9 2. ANSÆTTELSE: MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS THY MORS Medicinsk, Sygehus Thy Mors Medicinsk ambulatorium, Sygehus Thy Mors Det Palliative Team, Sygehus Thy Mors ANSÆTTELSESSTEDET GENERELT Medicinsk Sygehus Thy Mors er placeret på Sygehuset i Thisted, som er det ene af sygehusets 2 funktionssteder. Det andet er placeret i Nykøbing Mors bestående af kirurgiske dagfunktioner. Afdelingen i Thisted er en bred intern medicinsk med et optageområde på ca Afdelingen har årligt ca indlæggelser samt ca ambulante besøg. Afdelingen er funktionelt opdelt i 3 sengeafsnit, M5 med fortrinsvis kardiologiske patienter, M4 med lungepatienter og gastroenterologiske patienter og M3 med først og fremmest endokrinologiske patienter samt apopleksi patienter. Afdelingen har endvidere et stort ambulatorium, hvor der udføres diverse undersøgelser i form af endoskopier samt biopsier. Kardiologiske undersøgelser med ergometerbelastning, ekkokardiografi, Holter monitorering, døgnblodtryksmåling, ligesom der udføres lungefunktionsundersøgelser. Endvidere et stort diabetesambulatorium. Afdelingens struktur gør den således særdeles velegnet som uddannelsessted for det andet halvår af den kliniske basisuddannelse med fokus på den kroniske patient. Den medicinske er normeret med overlæger, 1. reservelæger og læger i uddannelsesstilling. Samtlige overlæger er speciallæger i intern medicin og har herudover enten et subspeciale eller interesseområde. Afdelingen dækker subspecialerne endokrinologi, lungemedicin, kardiologi samt gastroenterologi. Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Aarhus universitet. Der er uddannelsesstillinger i basisuddannelsen, introduktionsuddannelsen i intern medicin og hoveduddannelsesforløb i almen medicin. ORGANISATION AF SPECIALER OG FAGLIGE ARBEJDSFUNKTIONER (FUNKTIONSBESKRIVELSE) Hovedparten af de indlagte patienter indlægges akut gennem Fælles Akut Modtagelse (FAM), der er en selvstændig. En stor del af specielt vagtarbejdet foregår i FAM med journalskrivning og behandling af patienter visiteret til medicinsk. I medicinsk s arbejdsplan allokeres læger, der sammen med akutlægerne, varetager stuegang/ gennemgange i en af medicinske patienter. Fortrinsvis speciallæger, læger i introduktionsstilling samt almen bloklæger. Akutlægerne deltager i klinisk vejledning af medicinske læger, men indgår ikke som hovedvejledere. Der er ikke ansat uddannelsessøgende læger i akuten. Afdelingens / FAMs vagtstruktur har 3 lag: Et forvagtslag, hvor basislægen er placeret. Herudover et mellemvagts ( MV) / FAM vagtlag., som har tilstedeværelsesvagt på sygehuset. MV har som minimum tilladelse til selvstændigt virke som læge. Herudover har en et bagvagtslag (BV) med overlæger / slæger med tilstedeværelse på sygehuset i dag og aftentimerne og med tilkaldevagt om 9

10 natten. KBU lægens funktion i første halvår, hvor ansættelsen er på kirurgiske, har fokus på den akutte patient gennem funktion som FV. FV rolle er primært modtagelse af både akutte medicinske og kirurgiske patienter i fælles akut modtagelse (FAM). Ca. 2 måneder inde i anden delansættelse har KBU lægen overvejende aften og nattevagter i FAM, således at der i dagtiden kan ske en tilknytning til et sengeafsnit med henblik på sarbejde, herunder specielt stuegang. Der arbejdes her med stigende selvstændighed, men under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger. Herigennem fremmes basislægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling af den indlagte patient. Målet er at basislægen skal opnå grundlæggende viden om ætiologi, forekomst og forløb af både akutte og kroniske medicinske lidelser. Basislægen skal også opnå evne til under vejledning at planlægge et udrednings /behandlingsforløb inklusive udskrivelse af patient med henblik på opfølgning i ambulatorium eller i almen praksis.. UDDANNELSE. Den uddannelsesansvarlig overlæge har sammen med hovedvejledere / kliniske vejledere det overordnede ansvar for gennemførelsen af den kliniske basisuddannelse ved en. Den kliniske uddannelse ved en sker på traditionel vis i form af mesterlære med vejledning og supervision. Den uddannelsessøgende læge eksponeres under ansættelsen på medicinsk for et stort spektrum af sygdomsmanifestationer i forbindelse med varetagelsen af funktionen som forvagt i FAM. Herudover deltager KBU lægen i stuegangsfunktioner på et af de tre medicinske sengeafsnit med kontinuerlig supervision af en mere erfaren kollega med stuegangsfunktion på samme afsnit. På tilsvarende måde deltages i stuegangsfunktionen i FAM. Formålet er at KBU lægen med tiden skal arbejde under stigende selvstændighed i varetagelsen af diagnostik og behandling af de enkelte patienter. KONFERENCER. Den kliniske uddannelse af KBU læger foregår endvidere gennem deltagelse i ens 2 daglige konferencer, hvor man gør brug af samtlige EPJ modaliteter i undervisningsøjemed. Ved morgenkonferencen sker der afrapportering fra afgående vagthold. Ved middagskonferencen afrapporteres fra stuegange med fokus på uafklarede problemstillinger. KBU læger deltager i begge konferencer. FORMALISERET UNDERVISNING: Sker ved KBU lægens deltagelse i 2 ugentlige undervisningstimer, hvor der på forhånd er valgt klinisk relevante emner i relation til modtagelse af den akut syge patient i FAM. Seniorlæger deltager aktivt i undervisningen. Der er mødepligt for KBU lægerne til de 2 ugentlige undervisningstimer, hvor hver enkelt KBU læge i uddannelsesforløbet skal gennemgå 1 klinisk emne med efterfølgende evaluering af både det faglige indhold og selve præsentationen. Herudover afholdes en ugentlig case præsentation fredag morgen. Her skal KBU lægen påregne fremlæggelse af ca. 3 cases under uddannelsesforløbet i en. Endvidere er der teoretisk undervisning i forbindelse med dagens EKG tolkning, som tilstræbes at finde sted dagligt efter morgenkonferencen de dage hvor der ikke er anden planlagt aktivitet. 10

11 KURSER OG KONGRESSER Obligatoriske kurser er skemalagt. Ansøgninger til kurser herudover godkendes af den ledende overlæge. Der forventes afrapportering efter kursus. Kurser Region Nord Generelle kurser i KBU, intro og hoveduddannelse FORSKNING Forventes ikke under basisuddannelsen. 3. KOMPETENCER, LÆRINGS OG KOMPETENCEVURDERINGSMETODER SAMT KURSER OG FORSKNING 3.1 PLAN FOR KOMPETENCEUDVIKLING OG KOMPETENCEGODKENDELSE Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, som desuden indeholder en generel beskrivelse af lærings og vurderingsstrategier (målbeskrivelsen) Nedenstående tjekliste er en konkretisering af målbeskrivelsen for det aktuelle uddannelsesforløb. For alle kompetencer er der angivet, hvilke lærings og kompetencevurderingsmetoder, der skal anvendes. For alle kompetencer er der konkretiseret et antal delmål samt en anvisning på, i hvilke delansættelser de enkelte delmål skal opnås og godkendes. For kompetencerne 1.1, 1.6, 1.8,2, 3, 4, 5, 6 og 7 skal alle delmål opnås før kompetencen kan godkendes. For kompetencerne 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.7 og 1.9 udvælges kun to af delmålene til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Kompetencevurdering kan foretages af en senior kollega, der har den fornødne kompetence. Det behøver ikke at være hovedvejlederen / tutor. Den læge, der har foretaget kompetencevurderingen, attesterer, når kompetencen er opnået. Hovedvejleder er forpligtet til i samarbejde med den uddannelsessøgende læge at holde sig ajour med dennes kompetenceudvikling gennem løbende kontakt. Dette skal finde sted løbende samt i forbindelse med de obligatoriske samtaler: Introduktionssamtale, justeringssamtale efter 3 måneder og slutevalueringssamtale ved afslutningen af de 6 måneders ansættelse med henblik på, at der kan iværksættes relevante tiltag, såfremt kompetenceudviklingen ikke skrider planmæssigt frem. Der foreligger hjælpeskemaer til de obligatoriske samtaler (se bilag). Opmærksomheden henledes på, at tjeklisten er et hjælpeskema. Den endelige logbog, som skal indsendes til Sundhedsstyrelsen ved ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke, finds på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Logbog for klinisk basisuddannelse I logbogen skal alle kompetencerne være underskrevet af daglig, klinisk vejleder/hovedvejleder/uddannelsesansvarlig overlæge / tutor, mens de generelle kurser skal være underskrevet af kursusleder og attestation for at alle læringsmål i hhv. 1. og 2. ansættelse er opnået skal underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke som læge skal der foruden udfyldt logbog i original indsendes: udfyldt ansøgningsskema attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer i original skema til oversigt over lægelig beskæftigelse 11

12 kopi af ansættelseskontrakt for den kliniske basisuddannelse, herunder eventuelle ændringer Tilladelse til selvstændigt virke som læge er en forudsætning for ansættelser i en efterfølgende introduktions uddannelse. 12

13 3.2 CHECKLISTE Læringsmål og delmål Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1. delansættelse Måned 2. delansættelse Måned 1. Medicinsk ekspert 1.1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau obligatorisk kursus Godkendt kursus 1 1) initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 2) give livreddende primær medicinsk behandling 1.2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i ens/praksis daglige kliniske praksis Anlægge perifer intravenøs Adgang FAM. observation. FAM 1 Anlægge ventrikel sonde observation. FAM / 3 13

14 med/kir FAM /med/kir Tolke EKG diagnostisk Dagens EKG. FAM / medicinsk. 3 FAM / medicinsk Tolke røntgen af thorax / knoglebilleder. FAM / med / billeddiagnostisk FAM / med / billeddiagnostisk. 4 Arterie punktur observation. FAM 2 FAM. Anlægge blærekateter FAM. /med/kir observation. FAM/med/kir 3 Peak flow måling og saturationsmåling Varetagelse af praktisk klinisk arbejde under observation. FAM 3 14

15 FAM. Trachealsugning Varetagelse af praktisk klinisk arbejde under observation. FAM 4 FAM. Udtage materiale til dyrkning fra blod, urin, tonsiller og sår. Varetagelse af praktisk klinisk arbejde under observation. FAM 3 FAM. Foretage blærescanning Varetagelse af praktisk klinisk arbejde under observation. FAM / med/kir 3 FAM./med/kir Suturere simple sår Varetagelse af praktisk klinisk arbejde. skadestue observation. Skadestue 2 Anlægge ledningsanæstesi Varetagelse af praktisk klinisk arbejde. skadestue. observation. Skadestue 2 Anlægge simple bandager Varetagelse af praktisk klinisk arbejde. Skadestue observation Skadestue 2 Håndtere epistaxis ved kompression og Varetagelse af prak observation. FAM / 3 15

16 tamponering tisk klinisk arbejde. skadestue FAM / skadestue Fjernelse af fremmedlegeme i øje Varetagelse af praktisk klinisk arbejde. Skadestue observation. Skadestue 3 Foretage otoskopi Varetagelse af praktisk klinisk arbejde under observation. FAM /medicinsk 3 FAM / medicinsk Lungefunktionsundersøgelse Medicinsk observation. Medicinsk 4 Foretage dif/tetanus profylakse FAM observation. FAM Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 1) foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 2) ordinere relevante parakliniske Patienter med sløret bevidsthed Patienter med vejrtrækningsbesvær vejledning FAM / medicinsk. vejledning FAM / medicinsk. FAM / medicinsk af 16

17 undersøgelser 3) stille tentativ diagnose på baggrund heraf 4) iværksætte primær behandling Patienter med febertilstande FAM / medicinsk. vejledning deling. FAM/ med/kir 5) give en klar fremstilling heraf til journal FAM /med/kir Patienter med smertetilstande vejledning FAM /med/kir FAM/med/kir 1.3 Patienter med blødningstilstande vejledning FAM /med/kir FAM /med/kir Patienter med akut operationskrævende tilstand vejledning FAM/med/kir FAM/med/kir Patienter med depressive tilstande og angstsymptomer vejledning FAM / medicinsk. FAM / medicinsk. 17

18 1.4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med ernes mest almindelig forekommende lidelser 1) reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 2) journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Patient med iskæmisk hjertesygdom Patient med hjerteinsufficiens FAM / medicinsk FAM / medicinsk. FAM / medicinsk. FAM / medicinsk. Patient med atrieflimmer FAM / medicinsk FAM / medicinsk Patient med obstruktiv lungesygdom FAM / medicinsk FAM / medicinsk Patient med apopleksi FAM / medicinsk FAM / medicinsk 18

19 Patient med urinvejssymptomer FAM/kirurgisk FAM/kirurgisk Patient med akut abdomen FAM/kirurgisk FAM/kirurgsk Patient med gastro intestinal blødning vejledning FAM/ kirurgisk Patient mistænkt for kræft i mavetarm kanalen FAM/kirurgisk FAM/kirurgisk 1.5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 1) iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede ogparakliniske resultater i overensstemmelse med ens/praksis instrukser 2) følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af deniværksatte behandling Patient med akut coronart syndrom Patient med hjertesvigt FAM / medicinsk FAM / medicinsk FAM / medicinsk. FAM / medicinsk 19

20 3) ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Patient med DVT FAM./ medicinsk FAM./ medicinsk Patient med atrieflimmer FAM / medicinsk. FAM / medicinsk Patient med KOL med eksercabation FAM / medicinsk. FAM./ medicinsk Patient med sepsis FAM./ medicinsk FAM./ medicinsk Patient med akut abdomen FAM./kir FAM./kir Patient med forgiftning bedømmelse FAM. 20

21 FAM. Patient med hævede led FAM/medicinsk FAM/medicinsk Patient med urinvejsinfektion FAM/ kirurgisk FAM/kirurgisk 1.6 Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning 1) overholde tavshedspligt 2) indhente informeret samtykke 3) foretage ligsyn 4) udfærdige dødsattest 5) foretage indberetning til cancerregister og eller klinisk databaser 6) udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v Kunne indhente informeret samtykke i forbindelse med obduktion Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest. FAM /med/kirurgisk FAM /med/kirurgisk klinisk under vejledning FAM /med/kirurgisk FAM/med/ kirurgisk FAM /med/kirurgisk bedømmelse FAM /med/kirurgisk 1 21

22 Foretage indberetninger f.eks. UTH, medicinbivirkninger, smitsomme sygdomme vejledning FAM /med/kirurgisk FAM /med/kirurgisk 1.7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Patient med akut postoperativ blødning Kirurgisk Kirurgisk Patient med anafylaksi FAM/ med/kir FAM/med/kir 6 Patient med respirationsinsufficiens ved f.eks. brug af morfika FAM/ med/kir FAM/ med/kir 1 Kuldioxidretention ved ilt behandling FAM / medicinsk FAM / medicinsk 1 Elektrolytforskydninger ved brug af diuretika FAM / medicinsk af FAM / medicinsk af 22

23 deling deling Dehydratio ved brug af diuretika FAM / medicinsk FAM / medicinsk Patient med postoperativ febrilia Kirurgisk Kirurgisk Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 1) patienten med sløret bevidsthedsniveau 2) patienten med vejrtrækningsproblemer 3) patienten med febertilstande 4) patienten med akutte smertetilstande 5) patienten med blødningstilstand 6) patienten med akut operationskrævende tilstand 7) patienten med depressive til- Kunne håndtere patienter med sløret bevidsthed Kunne håndtere patienter med vejrtrækningsbesvær Kunne håndtere patienter med febertilstande Kunne håndtere patienter med akutte smertetilstande vejledning FAM. FAM. FAM. observation. FAM. observation. FAM. observation. FAM observation.. FAM 23

24 stande eller angstsymptomer FAM. Kunne håndtere patienter med blødningstilstande FAM. observation. FAM.. Kunne håndtere patienter med akut operationskrævende tilstand FAM. observation.fam Kunne håndtere patienter med depressive tilstande og angstsymptomer FAM. observation. FAM 1.9 Den kroniske patient Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Kronisk obstruktiv lungesygdom klinisk arbejde. FAM/Medicinsk Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal FAM/Medicinsk Delmål: Basislægen skal kunne: 1) Overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 2) Foretage relevant justering af igangsat behandling 3) Diskutere, hvordan en s/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, so Hjertesvigt Diabetes klinisk arbejde. FAM/medicinsk klinisk arbejde. FAM/Medicinsk af Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal. FAM/Medicinsk Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal 24

25 cialvæsen og andre relevante institutioner. deling FAM/Medicinsk Hypertension klinisk arbejde. Medicinsk Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal. FAM/Medicinsk Apopleksi klinisk arbejde. FAM/Medicinsk Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal. FAM/Medicinsk. KOL klinisk arbejde. FAM/Medicinsk Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journal. FAM/Medicinsk 2. Kommunikator 2.1 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 1) informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende Kunne vise forståelse for samtalekunsten i forbindelse med patient på stuegang, på stue og enerum FAM /med/kir. Kommunikationskursus. Struktureret observation. FAM /med/kir 2) fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling 25

26 klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 3) udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Kunne afdække pårørendes behov for information ved akut opstået sygdom FAM/ med/kir Struktureret observation. FAM/med/kir Kunne fremlægge sygehistorie for kolleger Fremlæggelse ved f.eks. konsultation og konferencer. FAM/med/kir Observation og feedback FAM/med/kir Informere patient og pårørende om diagnose FAM/med/kir Struktureret observation. FAM/ med/kir 3. Sundhedsfremmer 3.1. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 1) afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for I anamnesen kunne afdække patientens tobak, alkohol og motions vaner supervision. FAM / medicinsk. observation. FAM / medicinsk. 26

27 prognose- og behandlingsmuligheder 2) informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Rygestopvejledning supervision. FAM/medicinsk afdweling observation. FAM/medicinsk Vægtreduktion supervision. Medicinsk observation. Medicinsk 4. Samarbejder 4.1. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 1) kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale Deltage aktivt i vagtholdets tværfaglige arbejde, specielt i forhold til plejepersonale og øvrige tværfaglige grupper supervision. FAM/ med/kir Struktureret observation. FAM/med/kir 2) demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb På stuegang kunne formidle kontakt til Struktureret observation. FAM /med/kir 27

28 andre er og praktiserende læge for at optimere et patientforløb supervision. FAM/med/kir 5. Professionel 5.1. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde 1) handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 2) reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger Kunne erkende egne begrænsninger og udnytte senior lægers kompetencer, når det er nødvendigt supervision, FAM/ med/kir Struktureret observation. FAM /med/kir 3) demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis 6. Leder/administrator 6.1. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 1) strukturere og prioritere det kliniske arbejde Kunne lede det daglige arbejde i forhold til plejepersonale, service m.m. og uddelegere. supervision. FAM/med/kir. Struktureret observation. FAM/med/kir 2) lede relevante behandlingsteams 7. Akademiker 7.1. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i rela- Fremlæggelse af klinisk relevante emner i Superviseret datasøgning. Feedback i forbindelse med undervisningen og slut vejledersamta 28

29 tion til klinisk arbejde 1) søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder forbindelse med ugentlig undervisning og case præsentation FAM /med/kir. ler. FAM/med/kir 2) undervise kollegaer og andre personalegrupper 29

30 3.2 KORT BESKRIVELSE AF LÆRINGSMETODER SAMT HVORDAN DE ANFØRTE KOMPETENCEVURDERINGSMETODER SKAL ANVENDES PÅ DET ENKELTE ANSÆTTELSESSTED 1. ANSÆTTELSE: KIRURGI, KIRURGISK AFDELING, SYGEHUS THY MORS LÆRINGSMETODER De i målbeskrivelsen beskrevne læringsmetoder benyttes. Hovedparten af læringen sker ved klinisk arbejde og specielt vagtarbejde for at opnå kompetencerne for de akutte sygdomme. Basislægen får stuegangsfunktion, men forventes ikke at have selvstændig ambulatoriefunktion. Det er vigtigt at basislægen er opsøgende både hvad angår erhvervelse af de forskellige kompetencer, men også efterspørger råd og Endvidere hjælper de forskellige kliniske vejledere med at give supervision og feedback. KOMPETENCEVURDERINGSMETODER De i målbeskrivelsen beskrevne kompetencevurderingsmetoder benyttes. Det gennemgående er struktureret vejledersamtale især med hovedvejlederen, men alle vejledere kan i konkrete tilfælde godkende erhvervede praktiske og teoretiske kompetencer. Dette gælder også læger i FAM. Det er vigtigt at basislægen er forberedt til samtalerne hvor der foretages struktureret journalgennemgang. Endvidere sikrer at kompetencerne løbende evalueres og godkendes som anført i checklisten. 2. ANSÆTTELSE: MEDICIN. MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY MORS LÆRINGSMETODER Som anført under første ansættelsessted KOMPETENCEVURDERINGSMETODER Som anført under første ansættelsessted 30

31 3.3 OBLIGATORISKE KURSER Den uddannelsessøgende skal gennemgå tre obligatoriske kurser. Disse er: Kursus i akut behandling og transport Akut kursus Kursus i kommunikation Kommunikationskursus Kursus i læring Læringskursus Kursus i akut behandling og ambulancetransport inkluderer undervisning i akut kursus og består af 2 moduler á 2 dage, som skal gennemføres indenfor de første 4 8 uger efter KBUstart. Kursustildeling og tidspunkt meddeles basislægen af kursusudbyderen i Region Nordjylland. Kursus i læring er af 2 dages varighed og skal gennemføres løbet af de første 6 måneder af KBU, mens kursus i kommunikation er af 3 dages varighed og skal gennemføres i løbet af 2.ansættelse. For alle tre kursers vedkommende er det udbyderen, som automatisk tilmelder lægen. De obligatoriske kurser er en læringsmetode. Kompetencevurderingen består i godkendelse af kurset ved kursuslederens underskrift i logbogen. Det er derfor vigtigt, at den uddannelsessøgende inden start på kursus har sikret sig den nødvendige baggrundsviden og sat sig ind i kursusindhold og mål. Efter endt kursus følges kursusudbytte op ved næste vejledersamtale. Generelt kan der læses mere om kurser på Videreuddannelsen Region Nord 31

32 4. UDDANNELSES OG KARRIEREVEJLEDNING Uddannelse har høj prioritet på de medicinske og kirurgiske er samt i akutmodtagelsen. Der vil hele tiden være mulighed for supervision og vejledning fra mere seniore læger som deltager i arbejdet på de 3 er. Udover at arbejde i akutmodtagelsen vægtes det højt, at den uddannelsessøgende også opnår erfaring i de mere kroniske forløb med stuegangs og ambulatoriefunktion ligesom de uddannelsessøgende der har valgt kirurgi som delforløb vil deltage i de operative procedurer. For alle læger i klassificerede stillinger (uddannelsesstillinger) udpeges en hovedvejleder / tutor på hvert ansættelsessted. Hovedvejlederen / tutoren skal være ansat i en højere stillingskategori. Det er vejlederens ansvar at præsentere sig og byde velkommen til den uddannelsessøgende snarest efter tiltrædelsen, herunder sikre at den uddannelsessøgende gennemfører det planlagte introduktionsprogram. Derudover skal hovedvejleder / tutor afholde introduktionssamtale (indenfor de 2 første uger af ansættelsen) og i denne forbindelse sammen med den uddannelsessøgende udarbejde den individuelle uddannelsesplan for ansættelses perioden. Hovedvejleder / tutor skal herefter sikre, at uddannelsesplanen gennemføres, herunder at minimumskompetencerne opnås og godkendes ved underskrift. Dette sker bl.a. gennem regelmæssige justeringssamtaler. Hovedvejlederen / tutor skal supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb, og inspirere den uddannelsessøgende til relevante kurser og videnskabelige aktiviteter. Desuden skal hovedvejleder afholde slutevalueringssamtale med den uddannelsessøgende samt sikre, at den uddannelsesansvarlige overlæge underskriver den summative slutevaluering. Til brug og hjælp til introduktions, justerings og slutevalueringssamtaler er skemaer vedlagt som bilag. Spørgsmål og problemer i relation til uddannelsesforløb, der ligger udover den almindelige vejlederrolle, skal forelægges ens uddannelsesansvarlige overlæge eller ledende overlæge. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelses ansvarlige overlæge. Det tilstræbes, at den uddannelsesansvarlige overlæge deltager ved slutevalueringssamtalen, eller har særskilt samtale med den uddannelsessøgende om uddannelsesforløbet i en. Under ansættelsen skal der gives karrierevejledning som anført i Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse: Karrierevejledning Karrierevejledning indgår som et væsentligt element i lægers videreuddannelse og skal være med til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til muligheder og kompetencer inden for den fastsatte tidsramme i den lægelige videreuddannelse. I den kliniske basisuddannelse skal der ved udarbejdelsen af den uddannelsessøgendes uddannelsesplan inkluderes tilbud om hjælp til udarbejdelse af egen karriereplan. Karriereplanen skal fungere som udgangspunkt for refleksioner over egne kompetencer og muligheder i forhold til et eller flere specialer. Regionen tilbyder den uddannelsessøgende læge information om, hvor og hvordan han/hun kan få yderligere oplysninger om de enkelte specialer, herunder relevante hjemmesider og faglige profiler samt om nødvendigt regional karrierevejledning: Karrierevejledning Region Nord Specialer og faglige profiler mm, Region Nord 1. ANSÆTTELSE: KIRURGI, KIRURGISK AFDELING, SYGEHUS THY MORS Kirurgisk, Sygehus Thy Mors Basislæge i Region Nord ORGANISERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE 32

33 Ca. 4 uger før ansættelse udsendes skriftligt introduktionsmateriale indeholdende bl.a. introduktionsprogram, vagtskema, undervisningsplan samt navn på tildelt hovedvejleder. KBU lægen møder første dag klokken til en fælles central sygehusintroduktion over 1 dag Introduktion for nyansatte, efterfulgt af en sspecifik introduktion incl. administrative rutiner de næstfølgende 5 dage. Dag 1 Dag 2 og 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Sygehusledelsens Afdelingsspecifik Fælles administrative Hjertestop og Introduktion m. introduktion: rutiner: transportkursus Sygehusledelse Stabschef Sikkerhedsorg. Tillidsorganisationen Hygiejne Arbejdsmiljø Brandbekæmpelse Klinik Kirurgi og Klinik Medicin Klinik Akut (FAM, skadestue, anæstesi/intensiv) Klinik Diagnostik m. Biokemi og radiologi Fys /ergoterapi 6 timers stue / kapel - PRI - MIRSK - Journal kodning - EPJ/medicin modul - UTH Katastrofe og beredskab Inden basislægen har selvstændig vagt deltages endvidere i 2 følgevagter, hvoraf den ene er lagt for at give indblik i aftenarbejdet. RAMMER FOR UDDANNELSESVEJLEDNING Introduktionssamtale med hovedvejleder skal som hovedregel afholdes indenfor 2 uger. Ved denne samtale udfærdiges individuel uddannelsesplan. Der afholdes mindst en justeringssamtale og indenfor den sidste måned af ansættelsen slutevalueringssamtale. Der anvendes hjælpeskemaer til alle samtaler. UDARBEJDELSE AF UDDANNELSESPLAN Ved introduktionssamtalen med hovedvejleder udarbejdes en individuel uddannelsesplan. For basislægen vil det oftest være hensigtsmæssigt at følge uddannelsesprogrammet for at sikre at de krævede kompetencer løbende opnås. Individuelle forhold og hensyn tilstræbes tilgodeset specielt med fokus på karriere En kopi af uddannelsesplanen tilsendes den uddannelses ansvarlige overlæge. Som led i 4 års reglen er der øget fokus på hurtigere specialevalg. Et tiltag til fremme af specialevalg er fokusering på dette allerede fra første ansættelsessted. Som led i uddannelsesplanen skal derfor også diskuteres karriereplan. Konklusion og plan indføjes i uddannelsesplanens skemaer ved introduktionssamtale og slutevaluerings samtale. SUPERVISION OG KLINISK VEJLEDNING I DET DAGLIGE ARBEJDE For hver læge i klassificeret stilling udpeges en hovedvejleder. Hovedvejlederen skal være ansat i en højere stillingskategori. Det er hovedvejlederens ansvar at den uddannelsessøgende gennemfører af 33

34 delingens og hospitalets introduktionsprogram. Derudover skal hovedvejlederen: Afholde introduktions, justerings og slutevalueringssamtaler med den uddannelsessøgende. Afholde introduktionssamtale indenfor de 2 første uger af ansættelsen. I forbindelse med introduktionssamtalen, og sammen med den uddannelsessøgende, udarbejde den individuelle uddannelsesplan for ansættelsesperioden og sikre, at denne gennemføres. Supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb, og inspirere den uddannelsessøgende til relevante kurser og videnskabelige aktiviteter. Sammen med den uddannelsessøgende sikre at de i målbeskrivelsen anførte kompetencer opnås og godkende disse. Som hjælp til gennemførelse af introduktions, justerings og slutevalueringssamtaler er der udarbejdet skemaer. Alle læger med kompetenceniveau over den uddannelsessøgende kan godkende kompetencer som daglig, klinisk vejleder. Kliniske vejledninger er under PRI (Instrukser) Hospitalet har adgang til det medicinske bibliotek tilknyttet Aalborg Sygehus Aalborg Medicinsk Bibliotek 2. ANSÆTTELSE: MEDICIN, MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY MORS ORGANISERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Som under første ansættelse ved kirurgisk. Der deltages dog kun i den sspecifikke introduktion idet den øvrige del af introduktionen er gennemført i forbindelse med 1. ansættelse på kirurgisk. RAMMER FOR UDDANNELSESVEJLEDNING Som under første ansættelse ved kirurgisk UDARBEJDELSE AF UDDANNELSESPLAN Som under første ansættelse ved kirurgisk SUPERVISION OG KLINISK VEJLEDNING I DET DAGLIGE ARBEJDE Som under første ansættelse ved kirurgisk 34

35 5. EVALUERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse, at de regionale råd for lægers videreuddannelse (DRRLV) skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af erne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle er. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg, hvor specialets postgraduate kliniske lektor er formand. 5.1 EVALUER.DK Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For en er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af er, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 INSPEKTORRAPPORTER Sundhedsstyrelsen står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende er ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte s egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og er. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgradate Kliniske Lektor (PKL) ide enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på erne og de uddannelsesansvarlige læger. Inspektorordningen SST 5.3 REGIONALE SPECIALESPECIFIKKE UDDANNELSESUDVALG Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte ers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer det regionale råd for lægers videreuddannelse. Specialer Region Nord 35

36 6. NYTTIGE KONTAKTER UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER / TUTORLÆGE Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted. POSTGRADUAT KLINISK LEKTOR FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE: Findes på hjemmesiden for Center for medicinsk Uddannelse SUNDHEDSSTYRELSEN REGIONALE SEKRETARIATER FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: ANDRE Lægeforeningens karriererådgivning karrieresparring 36

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg 2009 Målbeskrivelsen Godkendt 23. oktober 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 7. januar 2015 af DRRLV

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer.

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002330 Afdelingsnavn FAM Hospitalsnavn Sydvestsjysk sygehus Besøgsdato 31-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, THG, Aarhus Universitetshospital / Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov 2009 målbeskrivelsen Godkendt 30.

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Akutafdelingen 13.

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Uddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet

Uddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Uddannelsesprogram Videreuddannelsesregion Syd Introduktionsuddannelsen i retsmedicin Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet August, 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 3 2.1 Uddannelsens

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30.

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30. UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLD 1. Indledning: den kliniske basisuddannelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Fælles AKUT Afdeling, Aarhus Universitetshospita / Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital 2009 målbeskrivelsen Godkendt 30. april 2014 af

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Vendsyssel, Hjørring Anæstesien,

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Aalborg Sygehus,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holstebro neurologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg 2008 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30.

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30. UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING, SYGEHUS THY-MORS / ALMEN PRAKSIS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLD 1. Indledning: den kliniske basisuddannelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

!"# $ % & ' ("# $ ) * & +, -

!# $ % & ' (# $ ) * & +, - ! 1 !"# $ % & ' ("# $ ) & ' & ' * & +, - ). / 2 "# 0! * & 1 2& 1 34 556525370 5 57/ 1 4 ' 75& 1 "4 & & "& 5 '"& & & & '& 1 " 1 & 7 & 1!* 1"5518& 7!& & 5"& "!* 45" & ''0 991: ;;/ 29 4 ;/ 370 & 177

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holbæk Medicinsk

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Uddannelsesudvalget i Kirurgi Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr. 7. marts 2015 Dorthe Koed Pedersen dorthe.k.pedersen@stab.rm.dk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Beskrivelse af afdelingen (COM)

Beskrivelse af afdelingen (COM) Beskrivelse af afdelingen (COM) Center for Ortopædi og Medicin Center for Ortopædi og Medicin (COM) fungerer på 2 matrikler i hhv. Aabenraa og Sønderborg og er en del af Sygehus Sønderjylland. Centeret

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin Uddannelsesprogram Region Syddanmark Almen medicin H-stilling i almen medicin - LOKALT UDDANNELSESPROGRAM for Parenkym kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus (SVS) Juli 2015 Herværende lokale uddannelsesprogram

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere