For få tandlæger til for mange tænder Behovet for tandlæger Kliniknøgletal bliver et godt kursus-år

Transkript

1 MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 3 / 2013 For få tandlæger til for mange tænder Behovet for tandlæger Kliniknøgletal bliver et godt kursus-år

2 3 INDHOLD For få tandlæger til for mange tænder...4 Krise på Tandlægeskolerne...6 Renter og rykkergebyrer...8 Hvornår bliver en tandlægeregning forældet? Behovet for tandlæger...12 Reportage fra årsmødet Kliniknøgletal Kampen for tandplejen...20 Medarbejdermotivation...22 Ny og bedre forsikring bliver et godt kursus-år...28 Salg af klinik... - nye tider?...30 Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche. Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet. Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger. Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer. Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen. Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside Mikkel Jeppsson, Aros Revision Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: Revision Regnskab Erklæringer Bogføring og regnskabsmæssig assistance Forretningsudvikling Virksomhedsstruktur og driftsoptimering Virksomhedsoverdragelse Hovedaktionærforhold Generationsskifte Økonomisk rådgivning Skatteplanlægning Finansiering og bankrelationer Budgetudarbejdelse- og opfølgning Personskat og selskabsskat Moms og afgifter Tandlæger står opført på Regeringens såkaldte positivliste. Det er der sådan set ikke noget positivt i. Det betyder nemlig, at der er mangel på tandlæger uddannet i Danmark. Det har PTO i flere år forsøgt at gøre opmærksom på... Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax pto@pto.dk 24. årgang nr. 3/2013 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Designspace A/S Telefon Forside Foto: Val Thoermer Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 For få tandlæger til for mange tænder Ca patienter pr. tandlæge LEDER Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Tandlæger står opført på Regeringens såkaldte positivliste. Men det er der sådan set ikke noget positivt i. Det betyder nemlig, at der er mangel på tandlæger uddannet i Danmark. Det har PTO i flere år forsøgt at gøre opmærksom på. Positivlisten er listen over job i Danmark, hvortil der mangler kvalificeret arbejdskraft. Passer ens profession listen, kan man lettere få opholdstilladelse. Tandlæger står på denne liste, fordi rapporter viser, at der de næste år sker et fald i antallet af tandlæger fra ca til De store årgange er på vej mod deres otium. Desværre bliver de ikke erstattet af lige så mange nyuddannede færre aktive tandlæger bliver et problem. Blandt andet set i lyset af implementeringen af de nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller og en befolkningstilvækst på ca. en ½ million, og hvor denne tilvækst især vil ses i aldersgruppen 65+. Behandlingsmønstret for denne gruppe vil fremover blive ændret, fordi vore patienter vil bibeholde egne tænder. Vi vil med garanti komme til at se og behandle mere parodontitis, caries og ikke mindst de tandmæssige relationer til systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. Polyfarmaci er også en faktor, der ikke må negligeres. Udkantsdanmark. Afstande til tandlægen på km. eller mere, vil blive virkeligheden for store dele af befolkningen i yderområderne. Det vil give forøget CO2-udledning, tabt arbejdsfortjeneste for patienterne og tab af arbejdsressource for samfundet. Skæv prioritering Mens der vil blive længere mellem besøgene hos tandlægen, fordi der ingen tandlæge er i nærområdet, fortsætter tandsygdommene, der ikke bliver behandlet eller ikke behandlet i tide, så behandlingen får større konsekvenser og bliver dyrere for patienten og for samfundet. Man bygger motorveje og rydder fredede skove for at skaffe hurtig adgang til centralt beliggende hospitaler, men tandplejen har ikke samme bevågenhed. Tandsygdomme er jo ikke livstruende. Men skal tandlæger som sundhedsansvarlig faggruppe arbejde ud fra tesen om rettidig omhu, så skal vi levere sundhedsydelser, der er baseret på den højeste tandlægelige faglighed. Og det kan vi ikke med for få tandlæger. Løsningen er flere studerende I dag er der ca patienter pr. tandlæge. I vil det være steget til Det er næsten en stigning på det dobbelte. Hvis lovgiverne forholder sig passive, kommer det til at gå udover borgernes tandsundhed. Vi mener alle tre, at det nuværende antal tandlæger er et must for at opretholde det nuværende sundhedsfaglige niveau. Desværre er Tandlægeforeningen af en anden opfattelse og ser ikke den reducerede arbejdsstyrke som et fremadrettet problem. Samme opfattelse har den nuværende regering. Ifølge beskæftigelsesministeren og regeringen er uddannelse vejen ud af krisen, derfor poster de millioner i den, men det gælder bare ikke uddannelsen til tandlæge. I lyset af den kommende mangel på tandlæger, og den sundhedsrisiko den udgør for befolkningen, er det uforståeligt at optagetallet ikke øges, men måske håber Sundhedsministeren, at den øgede brugerbetaling, hun har indført, løser problemet. Peter Kaihøj, formand. Vi er på vej ud af den økonomiske krise og sammenlagt vil alle disse parametre med stor sandsynlighed betyde, at behovet for tandlæger ikke vil falde i forhold til behovet i dag. Den reducerede tandlægelige arbejdsstyrke, som der er lagt op til, vil medføre en ringere tandlægedækning i Danmark. Og det vil først og fremmest komme til at gå ud over det såkaldte Flere tandlægestuderende vil løse store dele af dette problem. Mit råd til politikerne er; hæv antallet af nye tandlægestuderende. Giv de to tandlægeskoler flere ressourcer. I stedet for kravet om besparelser. I november måned afgav PTO høringssvar til tandplejeprognosen Her ligger PTO på linje med DOFT og Kommunernes Landsforening. Ca patienter pr. tandlæge

4 6 7 Krise på Tandlægeskolerne Arno Poulsen, tandlæge, medlem af PTO's bestyrelse. Tandlæger og tandpleje har ikke Regeringens bevågenhed. Tilskudsrammen til voksentandplejen barberes brutalt, inde i en overenskomstperiode med 280 mill. kr. Og der pålægges derefter tandlæger flere byrder med indførelsen af nationale kliniske retningslinjer samtidig med, at Regeringen vil spare 120 mio. kr. På samme tid udsultes tandlægeuddannelsen og kvaliteten af uddannelsen bliver ligefrem proportional med beskæringer. Antal uddannede kan efter PTO s opfattelse ikke i de kommende år dække behovet. Men det lader alt sammen Regering og sundhedsminister helt kold. og kurser med 6 mio. kr. samtidig med at ekstraordinære indtægter for 2013 på 4 mio. kr. ikke kommer igen næste år. Skolen forsøger angiveligt at holde kvalitetsniveauet i uddannelsen til tandlæge. Men det siger sig selv, at det bliver stadig vanskeligere, når der allerede er skåret ind til benet. Der er næsten kun (lidt af) kvaliteten tilbage. Taberne bliver de studerende, klinikejere og ikke mindst patienterne. Andelen af praktisk uddannelse på skolen er løbende skåret ned. I stedet har man ladet det være op til privat praksis at færdiguddanne de unge tandlæger. Herved veksles en besparelse på skolen til en udgift på landets tandlægeklinikker. Derfor bekymrer det dem heller ikke, at Tandlægeskolerne i flere år har måttet leve af stadig færre midler. Det er måske tværtimod helt bevidst? Regeringens politik og prioriteringer kan godt give det indtryk. Der er uddannelser, der fænger mere på Christiansborg. Uddannelser der har større bevågenhed og bedre er i stand til at opsuge de midler, der allokeres til uddannelse. Det er ikke let at være hverken nyuddannet eller chef for dette segment. Og slet ikke når Regeringen samtidig sætter økonomien i privat praksis under pres ved brutale besparelser på tilskudsrammen indenfor voksentandplejen. Det kan ikke undgå også at komme til at gå ud over patienterne. Tandlægeskolen i København har netop oplyst, at man forventer et underskud for 2013 på 5 mio. kr. Og der er ikke lys forude budgettet viser et underskud på mere end 3 gange så meget, 17 mio. kr. En af årsagerne til budgetunderskuddet er beskæringer af bevillinger til forskning

5 8 Renter og rykkergebyrer Karsten P. Larsen, advokat og sekretariatschef for PTO Flere klinikejere er i tvivl om, hvornår de må opkræve rykkergebyrer? Og hvor meget de må kræve? Forklaring følger her: Det er tilladt for en tandlæge at opkræve et gebyr for det merarbejde, der er forbundet med at sende en rykkerskrivelse. Overfor patienter må det højst udgøre 100 kr. pr. rykkeskrivelse, og der kan maksimalt opkræves rykkergebyrer for i alt 3 rykker-skrivelser. Vær opmærksom på, at der skal gå mindst 10 dage mellem afsendelsen af rykkerskrivelserne, hvis du ønsker ret til gebyr af (de sidste af) skrivelserne. 1. rykker kan først afsendes efter forfaldsdagen. Hvornår må der opkræves renter? Ved forsinket betaling er det ifølge renteloven muligt at opkræve forsinkelsesrenter - også kaldet morarenter - fra dette tidspunkt: Hvis forfaldsdagen for betalingen er aftalt mellem parterne på forhånd, kan der kræves renter fra dette tidspunkt. Er forfaldsdagen ikke fastlagt i forvejen, kan der kun kræves renter, når der er forløbet 30 dage efter fremsættelse af betalingsanmodningen (regningen). Eksempler fra praksis I bunden af en regning står sætningen Betaling skal ske inden 8 dage. Typisk vil en sådan blive anset for være en betalingsanmodning, hvilket har følgende konsekvenser: Hvis skyldner er forbruger, og det er patienter på en tandlægeklinik, vil disse betalingsbetingelser ikke kunne betegnes som en mellem parterne aftalt forfaldsdato, og der vil derfor tidligst kunne beregnes renter 30 dage fra fakturadatoen (dvs. mulighed 2 ovenfor), såfremt kravet bliver indbragt for domstolene i forlængelse af en evt. inkassosag. Hvordan det afklares udenretlig er sommetider en anden sag. Hvor høje renter kan man kræve? Renten kan max. udgøre den såkaldte procesrente i henhold til renteloven. Det er den rentesats, som anvendes af domstolene i retssager (deraf navnet proces-rente ). Rentesatsen er i renteloven defineret som en referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg på 8 pct. pr. år. Udlånsrenten kan ændres flere gange hvert år. Beregning og yderligere oplysning om procesrenten kan findes på Ultimo november 2013 udgør procesrenten 8,20% pr. år. Opkrævning af en højere rente kan kun ske, hvis skyldner er erhvervsdrivende og under forudsætning af, at rentesatsen er aftalt på forhånd eller beror på kutyme og sædvane på det pågældende forretningsområde. Tilsvarende kan der kun beregnes renters rente og rente pr. påbegyndt måned, hvis skyldner er erhvervsdrivende og under forudsætning af, at disse ekstra bebyrdende rentevilkår er aftalt på forhånd. Renter i erhvervsforhold. Bemærk at der altså er forskel på renteberegningen, hvis der er tale om erhvervsforhold, eller det man i dag også kalder business-to-business. Altså handel mellem erhvervsdrivende. Fx mellem tandlægen og dennes leverandører. Her kan der kræves renter tidligere end i forbrugerforhold (tandlæge og patient imellem) ligesom renten kan udgøre væsentligt mere i erhvervsforhold. Størrelsen beror enten på aftale eller kutyme indenfor branchen. Den må blot ikke have en karakter, så den minder om åger. 2% pr. måned eller deromkring vil givetvis blive blåstemplet af domstolene. 3-4% eller derover bør give anledning til protest. Renter i andre forhold Ovenstående regulerer ikke renteberegning i andre situationer end nævnt. Fx er der særlige regler i kreditkøb. Altså hvis man køber noget på afbetaling eller kontokort.

6 11 Hvornår bliver en tandlægeregning forældet? Som udgangspunkt forældes en regning fra en tandlæge til en patient efter 3 år. Fristen regnes fra den dag beløbet kan kræves betalt (forfaldsdatoen). Normalt er det faktura/ regningsdatoen. Hvis du som tandlæge ikke iagttager denne frist, kan du normalt ikke længere kræve, at patienten betaler og beløbet er tabt med mindre indbetaling sker frivilligt. Hvis en patient eller en anden skyldner har svævet i uvished om kravet, regnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor skyldneren er blevet opmærksom på kravet. Forældelsesfristen på 3 år bliver fornyet og forlænget hvis skyldneren inden udløbet af 3 år erkender at skylde beløbet. F.eks. underskriver et frivilligt forlig/ aftale herom. hvis kreditor inden 3 år indbringer kravet om betaling for domstolene og får medhold. I disse to situationer løber der en ny forældelsesfrist på 10 år. I særlige situationer kan et pengekrav bortfalde inden udløbet af 3 år. Det kan bl.a. ske, hvis kreditor har forholdt sig passiv og ikke har gjort debitor opmærksom på, at han skylder kreditor penge. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om kreditor har været så passiv, at et krav bortfalder. Blandet momenterne der tillægges vægt er, om debitor har haft en berettiget forventning om at have betalt sin gæld. Eller om debitor har haft en berettiget forventning om, at kreditor har frafaldet sit krav. Der skal normalt gå nogen tid mere end et år inden passivitet fra kreditor kan påberåbes af en debitor. Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO

7 12 13 Behovet for tandlæger Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO Hvor mange tandlæger skal der være de næste år? Og hvem skal udføre opgaverne med behandling af borgernes tænder? Det er bl.a. de spørgsmål Sundhedsstyrelsen skal give et bud på i forbindelse med udarbejdelsen af en Prognoserapport og en dimensioneringsplan indenfor tandplejen, der rækker frem mod PTO har i den anledning afgivet et 4 sider langt høringssvar, hvori organisationen vurderer, at der i fremtiden bliver mangel på tandlæger. Begrundelsen er, at ca erhvervsaktive tandlæger vil forlade faget de næste 20 år (fra ca. 5 til 4.000). Derfor, og fordi behandlingsbehovet af ældre borgere vil stige samtidig med, at der forventes en markant generel befolkningstilvækst, foreslår PTO, at studenteroptaget på uddannelsen hæves. Høringssvar fra alle involverede kan ses på den offentlige høringsportal hoeringsportalen.dk Allerede nu er der som bekendt rekrutteringsproblemer mange steder. Problemer der dog bliver betydeligt mere udfordrende, hvis uddannelsen til tandlæge ikke styrkes. I hvert fald efter PTO s opfattelse. Centralisering af behandlingsudbud i større enheder er ikke en løsning. Bl.a. fordi den største udgift ved klinikdrift er lønninger, der stort set er de samme uanset klinikstruktur. Spares der alligevel på denne front, sænkes kvaliteten eller der opstår risiko for dårligt fysisk arbejdsmiljø og nedslidning blandt personalet, fordi de skal løbe hurtigere. For patienten vil en centralisering kunne medføre den ulempe, at han/hun bliver sendt fra klinikassistent til tandplejer og videre til tandlæge og måske tilbage igen. Alt klares ikke ved et besøg. 2 eller flere skal der til. Moderat optag i 2010 Den hidtidige prognose over behovet for tandlæger m.fl. er fra Den anbefalede, uden at det dog er sket, at der i moderat omfang kompenseres for nedgangen i antallet af tandlæger frem mod Heri er PTO enig, udtaler organisationens formand Peter Kaihøj. Optaget på uddannelsen bør fastsættes således, at der uddannes flere tandlæger pr. år i forhold til 2013-optaget, der er på 172. Desværre vil effekten først vise sig i 2020, men bedre sent end aldrig, selvom myndighedernes tøven på området vil forårsage visse vanskeligheder og behandlinger på et mindre kvalificeret grundlag, end det tandlæger repræsenterer. kunne afhjælpe manglen på tandlæger synes imidlertid uklart. Planen for prognosen frem mod 2035 angiver flere tandplejere. PTO har svært ved at finde dækning for dette behov. Privat praksis beskæftiger i dag næsten halvdelen af alle tandplejerne og ser intet behov for flere i fremtiden. -For os at se har behovet for tandplejere toppet, siger Peter Kaihøj. Tandplejere er en værdifuld del af det odontologiske team under tandlægens supervison og ledelse, men er blevet en forholdsvis dyr medarbejder og mange opgaver, der i dag udføres af tandplejere, kan med fordel udføres af klinikassistenter med særlige kompetencer. Bl.a. ved at benytte sig af de AMU-kurser, der p.t. udbydes landet over. Andre end PTO har ytret sig i anledning af prognosens udarbejdelse. Bl.a. de offentligt ansatte tandlæger (DOFT), Tandlægeforeningen og Kommunernes Landsforening (KL). PTO ligger meget på linie med DOFT og KL. Tandlægeforeningen adskiller sig derimod, en smule overraskende, ved ikke at gå ind for øget optag på tandlægeuddannelsen. KL fremfører derudover nogle visioner om fremtidens sundhedsvæsen, der også indebærer ændringer for tandlæges rolle indenfor især den kommunale tandpleje, der vil stille krav om andre kompetencer og uddannelsesniveauer. Fleksible ejerforhold er også et kort Regeringen har spillet ud med. Altså muligheden for at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik. Hvorledes det skulle

8 14 15 Reportage fra årsmøde 2013 Morgenmaden stod klar kl.9., men allerede inden da havde de første morgenfriske medlemmer trodset den lette efterårsregn og var begyndt at finde sig til rette i hotel Bella Sky s Ballroom, hvor PTO en time senere skulle afholde sit årsmøde og sin generalforsamling. Mens det vrimlede ind med medlemmer blev der varmt trykket hænder mellem gamle studiekammerater og kolleger. Da de 80 tilmeldte medlemmer havde fundet sig til rette, indledte tandlæge Henning Nyholm dagens program med et oplæg, der beskrev hvordan politiske initiativer det seneste år har sat tandplejen under pres, både økonomisk og strukturelt, blandt andet gennem fjernelse af tilskud. Efter oplægget fulgte en paneldebat om brugerbetaling mellem sundhedsordførerne Flemming Møller Mortensen (S) og Sophie Løhde (V). Stine Brix (EL) skulle også have deltaget, men blev kaldt til forhandlinger. I øvrigt købte hun ikke Møller Mortensens overbevisning om, at der ikke var blevet skåret i tilskuddet til tandplejen. Møller Mortensens skarpe anklager mod tandlægerne fik flere af tilhørerne til at rejse sig fra stolene med kritiske kommentarer og spørgsmål. Han mente dog at have sit på det rene. Hankunne godt selv finde ud af at aftale med sin tandlæge, hvor ofte han skulle komme til kontrol, derfor var det ikke nødvendigt med indkald, mente han. I godt selskab En hel anderledes tone blev lagt an, da den tidligere PLO-formand, Henrik Dibbern, indtog talerstolen. Tonen var venskabelig og det var tydeligt, at han nød at være i selskab med et publikum, der ligeledes havde en sundhedsfaglig- og klinikejerbaggrund. & FOTO Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Fagpolitisk uenighed På grund af en forsinket Sophie Løhde fik Flemming Møller Mortensen ti minutter ekstra til sit indledende oplæg, hvilket han udnyttede og lidt til. Han brugte den udvidede tid til at kritisere Hennings oplæg og PTOs anklager om nedskæringer. Pengene var ikke fjernet, men flyttet, argumenterede han, mens han i samme åndedrag anklagede tandlægerne for at lave for hyppige indkald og unødvendige tandrensninger. I mellemtiden hastede Sophie Løhde ind af døren iført gummistøvler i bedste kommunalvalgkampsstil, bankede sin våde paraply og fortsatte op til talerstolen. Her fortalte hun blandt andet, at Venstre er åbne for at kigge på, om brugerbetalingen skal struktureres anderledes inden for sundhed. Dette kunne for eksempel resultere i at der kom mere tilskud til tandpleje, mens andre ting i sundhedsvæsnet i stedet kom til at koste penge. Det ville hun dog lade en kommission se på og komme med forslag til.

9 tættere på 16 Reportage fra årsmøde Men den gode stemning til trods blev der rettet skarp kritik mod regionerne og embedeværkene. Efter Dibberns mening var disse instanser med til at ødelagde det sundhedsfaglige arbejde med deres trang til overvågning, krav om dokumentation og detailstyring af arbejde, de ikke har faglig indsigt i. Disse problematikker kunne mange i salen nikke genkendende til. Men selvom det var dystre temaer og udsigter, Dibbern skitserede, kunne publikum også trække på smilebåndet over et par gode oneliners. Årsmødeprogrammet blev rundet af med et oplæg om brugerbetalingens udvikling og konsekvenser inden for sundhed ved professor Kjeld Møller Pedersen. Også dette indlæg var grundlag for spørgsmål og kommentarer fra salen, blandt andet også fra Dibbern, som blev under hele årsmødet, fra start til slut. Formanden: det har været et begivenhedsrigt år Et årsmøde præget af både politiske og faglige diskussioner blev afsluttet i Bella Skys BM restaurant, hvor medlemmerne over en bid mad både fik vendt dagens program, fremtiden for tandlægerne og verdenssituationen i det hele taget. Omkring 40 tandlæger gik tilbage til det af Bella Skys to imponerende, skrånende tårne, hvori årsmødet blev afholdt, for at deltage i årets generalforsamling. Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål. 17 Formand Peter Kaihøj redegjorde i sin beretning for et år, som han synes havde været lige lovlig hårdt for tandlægerne, både politisk og økonomisk. Til gengæld havde PTO ikke ladet en chance gå fordi, når der var mulighed for at forsvare klinikejerens og tandsundhedens interesser. Han roste bestyrelsen og sekretariatet for deres store indsats med at udforme høringssvar inden for absurd korte frister og debatindlæg til diverse medier samt sparring med meget kort varsel. københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf , abm@sparnord.dk aarhus: Jytte Blokager Tlf jbl@sparnord.dk odense: Lise Andersen Tlf lid@sparnord.dk frederikshavn: Kristian Bang Tlf krb@sparnord.dk Både formand, bestyrelse og revisorer blev genvalgt ved applaus og Carsten Blok blev valgt som bestyrelsessuppleant. Formandens beretning Du kan læse formandens beretning på medlemsdelen på hjemmesiden. Dit brugernavn er dit navn med store forbogstaver og uden mellemrum, fx JensOleJensen, og din kode er dit medlemsnummer, som du finder på det gule blad PTOrientering. Efter formandens tak for denne gang blev der sagt farvel mellem gamle gymnasiekammerater og trykket hænder med nye såvel som gamle bekendtskaber. Nogle medlemmer forsatte den kollegiale snak i lobbyens loungeområder inden de igen trodsede efterårsvejret og fandt vejen hjem fra, hvad der var bred enighed om var, et vellykket årsmøde. På gensyn næste år holbæk: Casper Lund Tlf clu@sparnord.dk vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf brl@sparnord.dk vejle: Martin Holbech Tlf mab@sparnord.dk

10 18 19 Kliniknøgletal 2012 AROS statsautoriserede revisorer Statsautoriseret revisor Kai Møller AROS statsautoriserede revisorer har i lighed med tidligere år udarbejdet nøgletalsoversigt for tandlægeklinikker. Nøgletalsoversigten for 2012 er udarbejdet på basis af regnskabstal fra vore egne tandlægeklienter. AROS statsautoriserede revisorer repræsenterer en væsentlig del af de danske privatpraktiserende tandlæger. Nøgletallene kan indgå som et værdifuldt analyseværktøj for den enkelte tandlæge. Ved sammenholdelse med tandlægens egne regnskabstal påviser oversigten på en overskuelig måde afvigelser i udviklingstendenser og indtjeningsmønsteret, som kan danne grundlaget for en nærmere analyse. Nøgletalsoversigten viser årets gennemsnitstal pr. klinikejer fordelt på klinikker med en klinikomsætning på indtil DKK 3½ mio., fra DKK 3½ til 6½ mio. og med en klinikomsætning over DKK 6½ mio. For at skabe den nødvendige sammenlignelighed, er de inddaterede regnskabsoplysninger justeret på en række områder. På klinikker der drives i anpartsselskabsform elimineres klinikejerens eget vederlag i form af gage, pension og firmabil mv. Klinikdriften viser herefter klinikejerens reelle indtjening, og er samtidig direkte sammenlignelig med klinikdrift i personligt regi. Der er endvidere taget højde for forskelle i klinikkens lokaleforhold, således at klinikker i egen ejendom er sammenlignelige med klinikker i lejede lokaler. Af hensyn til overskueligheden er nøgletalsoversigten udformet således, at den kun fylder en A4 side. Vi har valgt denne begrænsning vel vidende, at en brancheanalyse ikke kan tage højde for alle individuelle forhold. I det efterfølgende vil vi kommentere gennemsnitstallene for alle klinikker 2012 sammenholdt med Omsætningen pr. klinikejer falder fra TDKK i 2011 til TDKK i 2012 svarende til et fald på ca. 1 %. Som det fremgår af oversigten er honoraret fra patienter steget fra TDKK til TDKK 3.737, mens sygesikringsandelen af den samlede omsætning er faldet fra TDKK 825 i 2011 til TDKK 719 i På trods af omsætningsfaldet viser statistikken, at klinikkernes gennemsnitlige resultat før afskrivninger og finansieringsposter er steget fra TDKK i 2011 til TDKK i Udviklingen i overskudsgraden skyldes væsentligst, at vareforbruget (materialeforbrug og teknik) udviser et fald fra 15,26 % i 2011 til 14,17 % Endvidere ses også et samlet fald i de øvrige omkostninger, herunder et fald i personaleomkostningerne fra TDKK i 2011 til TDKK i Besparelsen på vareforbrug og øvrige omkostninger viser, at klinikkerne i lyset af den stagnerende omsætning, har fokus på tilpasning af omkostningerne, hvilket har resulteret i stigende indtjening for klinikkerne samlet set. I denne forbindelse bemærkes, at resultatudviklingen har været forskellig for de enkelte klinikstørrelser, idet de mellemstore og store klinikker har stigende indtjening, mens de mindre klinikker har haft faldende indtjening. På trods af spirende optimisme i dansk økonomi er forventningerne til det kommende års omsætningsudvikling i tandlægebranchen ikke umiddelbar positiv, jfr. forringelserne på overenskomstområdet. Klinik- Klinik- Klinik- Gennemsnit Gennemsnit omsætning % omsætning % omsætning % alle klinikker % alle klinikker indtil 3,5 mio. 3,5-6,5 mio. over 6,5 mio Honorar, patienter mv ,71% ,74% ,83% ,85% Honorar, sygesikring ,29% ,26% ,17% ,15% Omsætning i alt ,00% ,00% ,00% ,00% Materialeforbrug ,56% ,94% ,54% ,37% Teknikudgifter ,53% ,05% ,12% ,81% Vareforbrug i alt ,08% ,99% ,66% ,17% Bruttoavance ,92% ,01% ,34% ,83% Omsætningsfaldet i 2012 resulterer således ikke i en tilsvarende resultatforringelse, idet overskudsgraden (resultat før finansielle poster og afskrivninger/omsætningen) samtidig er steget fra 30,49 % af omsætningen i 2011 til 31,98 % i Personaleomkostninger ,03% ,11% ,06% ,38% Lokaleomkostninger ,18% ,15% ,67% ,05% Andre eksterne omkostninger ekskl. bilomkostninger ,15% ,28% ,48% ,42% Omkostninger i alt ,36% ,55% ,20% ,84% Resultat før finansielle poster og ,56% ,46% ,15% ,98% afskrivninger pr. klinikejer 2012 Resultat før finansielle poster og ,15% ,68% ,05% ,49% afskrivninger pr. klinikejer 2011

11 20 Kampen for tandplejen Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation S, SF, R-regningens holdning til tandlæger og tandpleje har skabt mange overskrifter i medierne. Som opposition gik de tre partier ind for bedre tandsundhed og mindre eller i hvert fald uændret brugerbetaling. Mange har følt, om end Regeringen afviser det, at det er gået lige modsat, da de samme partier rykkede ind på Regeringskontorerne. Og tandpleje til bl.a. samfundets udsatte er det da også blevet styrket. I hvert fald på papiret. Men voksentandplejen kommer til at betale. Med indgreb i tilskudsrammen, midt i en overenskomstperiode, er der større risiko end før for, at voksenpatienter vil efterspørge tandrensning og kontroleftersyn mindre, hvorved den enkeltes tandsundhed sættes under pres, med mindre borgerne selv betaler med større brugebetaling til følge. Dette dilemma har Regeringen ingen forståelse for. I hvert fald ikke når det gælder voksentandplejen. Men politikerne vender på en tallerken, når talen falder på evt. brugerbetaling for lægebesøg. Så bruger bl.a. Sundhedsministeren samme argumenter imod, som bl.a. PTO bruger overfor hende imod hendes egne indgreb mod tandrensninger og kontroller - og som hun afviser. I indlæg på Altinget og i førende dagblade har PTO forsøgt at holde politikerne ansvarlige for den, i mange tandlægers optik, noget usikre og slingrende kurs. Men det er svært, når samme politikere henholder sig til undersøgelser og råd fra sagkundskaben, der for samme politikere at se skaber det fornødne valide grundlag. At undersøgelserne så er 7-8 år gamle og kom til verden på en anden baggrund og til et andet formål, gør for politikerne ikke den store forskel. Man har brug for et figenblad, der tilvejebringer blot nogen grad af legitimitet for at beslutte at skære flere hundrede millioner kr. i tilskud til tandpleje. Og når man har det, bliver der slået til. PTO har senest taget debatten med Sundhedsministeren i Jydske Vestkysten og Jyllands-Posten i november/december. Om det flytter noget er måske tvivlsomt. Men ingen skal sige, at privat praksis har trukket sig ud af kampen om at beholde og helst forbedre vilkår for især voksentandplejen. Nye kampe står for døren. Bl.a. om prisen for indførelsen af de nye kliniske retningslinjer. Nogle beregninger viser en merpris herfor på 300 millioner. Andre op til 800 mio. kr. Heroverfor står Sundhedsministeren, der mener, at indførelsen medfører besparelser på 120 mio. kr. Hun er bedt om at specificere denne besparelse, men har oplyst i et svar til Folketinget, at hun ikke p.t. i stand til det. Men det afholder hende åbenbart ikke fra at påberåbe sig besparelsen.

12 22 23 Større produktivitet på klinikken Medarbejdermotivation Medarbejdere mener selv, at de bare udnytter % af deres potentiale, viser undersøgelser. Hvad kan du som klinikejer gøre for at hæve den procentsats? Lad os lave et lille eksperiment: Tænk på en person, der har haft en enorm positiv betydning for dig i dit liv eller på dit arbejde - en ven, et familiemedlem, mentor, chef, kollega eller andet. Beskriv de karakteristika, der gjorde denne person så speciel - de kvaliteter der gør, at du beundrer personen. Ofte giver denne øvelse svar i retning af: han/ hun var der altid, var én jeg kunne stole på, var én der så mit potentiale, inspirerede mig, fik det bedste frem i mig, osv. Disse karakteristika kaldes også for social- og følelsesmæssig intelligens (SI og EI). Social- og Følelsesmæssig intelligens er evnen til at være opmærksom på vores egne og andres følelser og bruge den information til at lede os selv og vores relationer. Man ved, at som leder for en gruppe mennesker, kommer 85 % procent af din succes fra din sociale- og følelsesmæssige intelligens og kun 15 % fra din IQ. Hvis du som klinikejer har en høj social- og følelsesmæssig intelligens, vil du ofte have motiverede og engagerede medarbejdere, der vil gå langt for din og klinikkens skyld. Den gode nyhed er, at social- og følelsesmæssig intelligens kan læres. Bliv mere social og følelsesmæssig intelligent Her er en række aktiviteter du med fordel kan arbejde på for at øge din sociale- og følelsesmæssige intelligens og dermed øge dine medarbejderes motivation og produktivitet. 1. Find ud af, hvad du selv står for: hvad er din mission/vision, og hvilke værdier afspejler du som ejer af din klinik. 2. Bliv god til at arbejde med mål i alle aspekter af dit liv. Dine mål bør hele tiden pege på din mission/vision for at sikre, at du går i den rigtige retning. Her er et par eksempler på mål: Hvilke mål har jeg med min klinik? Hvor meget skal min virksomhed vokse? Hvor meget vil jeg arbejde? Hvad skal jeg selv lave, og hvad skal jeg delegere til andre? Lær også de andre på klinikken af arbejde med mål. Disse mål bør også pege på klinikkens samlede mission/vision. For at mål er inspirerende og har stor sandsynlighed for opfyldelse, bør de opfylde følgende kriterier: Målet skal være personligt. Det skal give mening for dig, og derfor skal tandlægeassistenternes, tandplejernes og klinikassistenternes mål give mening for dem. Hvis målet ikke er personligt inspirerende, falder sandsynligheden for at nå det drastisk. Som chef kan du hjælpe med at sætte inspirerende personlige mål, der falder inden for rammen af målene med din klinik. Målet skal være positivt formuleret. Ordet ikke er et abstrakt begreb for hjernen og høres derfor ikke. Det vil sige, at hvis du f.eks. sætter et mål, der er formuleret "Jeg vil ikke skælde ud", så forstår hjernen det som, "jeg vil skælde ud". Formuler derfor dit mål positivt, så hjernen arbejder for dig og ikke imod dig. Find ud af, hvad du gerne vil, og hvad du vil i stedet for det negative. Målet skal være specifikt. Lav dine mål så specifikke som muligt. Et eksempel på et mål, der ikke er specifikt nok, er: jeg vil gerne blive en bedre leder. Her bør du stille dig selv nogle Tina Gaarn Christensen

13 24 Medarbejder motivation... Leadinspire uddybende spørgsmål: hvor god en leder er jeg i dag (skala 1-10`)?, hvor god vil jeg gerne være? (skala 1-10) Endelig er det vigtigt, at målet er målbart. Hvordan vil du vide, at du har nået dit mål? Hvis du ikke kan svare på dette, vil du formodentlig aldrig få følelsen af at komme i mål. Også her skal du være specifik. 3. Involver dine medarbejdere på rejsen imod dine mål og find i fællesskab en rolle, der giver mest mulig mening for den enkelte tandlægeassistent, tandplejer og klinikassistent. Jo mere motiverede dine medarbejdere er, jo mere produktive er de også. Medarbejdere i din klinik er ofte interesserede i at arbejde imod de samme mål, men gør det ofte af helt forskellige årsager. Som klinikejer kan denne viden være afgørende ift. fordeling af arbejdet og valg af ledelsesstil over for den enkelte. 4. Bliv god til at lytte og kommunikere. Når du forstår, hvad der motiverer og driver dine medarbejdere kan du også hjælpe dem med at nå det og dermed skabe en god arbejdsplads for dem. Jo bedre du er til at lytte, jo bedre vil du også kunne kommunikere noget relevant tilbage til medarbejderen. Tina Gaarn Christensen er indehaver af virksomheden Leadinspire, der arbejder med lederudvikling med fokus på målstyringsværktøjer, social- og følelsesmæssig intelligens, talentudvikling og coachingtræning for ledere. Hun hjælper ledere med at udvikle deres fulde potentiale, så de bliver i stand til at øge motivationen, arbejdsglæden og dermed også produktiviteten hos deres medarbejdere. Se mere på leadinspire.dk 5. Lær forskellige ledelsesstile. Forskellige situationer og forskellige mennesker kræver ofte forskellige ledelsesstile. En helt nyuddannet klinikassistent har formodentlig brug for noget andet end en meget erfaren tandlægeassistent. Der kan også være kulturelle forskelle hos medarbejderne, der kræver forskellige ledelsesstile. Nogle gange er det mest effektivt at sætte et klart mål og retning, og andre gange at give stor frihed og medindflydelse. 6. Bed om og giv feedback. Når du giver en medarbejder en god, konstruktiv og venlig feedback, får det ham ofte til at vokse og udvikle sig. For at du som klinikejer kan forbedre dig og skabe en god arbejdsplads, er du nødt til at vide, hvad du skal gøre. Nogle gange ser man ikke selv, hvordan ens adfærd opfattes er den motiverende eller demotiverende? Uanset hvad man selv synes, er det modtagerens opfattelse, der afgør, om han/hun føler sig motiveret af din ledelsesstil eller ej. Måske kunne du spørge, hvad de synes? 7. Vær tro mod dig selv. At være chef for nogen fungerer næsten ligesom at være forældre: hvad du gør, gør dine medarbejdere også. Både det du gerne vil have dem til at efterligne og desværre også det, der ikke nødvendigvis gavner klinikken. Hvis du synes, det er fint at holde lang frokostpause, så bliver de nok også hængende. Hvis du synes, det er vigtigt at give kunderne en god service, vil det også smitte af på dine medarbejdere. Det hele starter altså med, at du bliver den bedste udgave af dig selv som leder. Hvordan kommer du i gang? Da man ikke lige fixer alle 7 punkter på eftermiddag, så overvej hvilken aktivitet, der vil give DIG den største effekt. Det er en god idé at starte med punkt nummer 1 og 2, da det er fundamentet for de andre aktiviteter. Når det er sagt, så skal det give mening for dig og din klinik. God fornøjelse! Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

14 26 Erhvervsudygtighedsforsikringen Ny og bedre forsikring Tryghedsordningerne skifter 1. januar 2014 leverandør af erhvervsudygtighedsforsikringen til Danica Pension. Det betyder, at forsikringen forbedres på en række områder, og at medlemmer, der tidligere har fået afslag, kan ansøge igen på lempeligere vilkår. Du behøver ikke gøre noget din forsikring overflyttes automatisk. Alle eksisterende forsikringer vil automatisk blive flyttet til Danica Pension. Danica Pension udsender nye policer og opkrævninger i løbet af uge 51. Første opkrævning vil ske ved et girokort, da en PBS-opkrævning desværre ikke kan overføres. Tandlæger, der den 1. januar 2014 modtager udbetaling fra forsikringen, vil dog forblive i PFA på gældende vilkår. Ophører udbetalingen i PFA Pension i forbindelse med en raskmelding, vil forsikringen blive overført til Danica Pension. Flere fordele for dig Der er flere forbedringer ved den nye ordning: Grundmodulet på alle eksisterende forsikringer vil blive overflyttet til Danica uden klausuler. Tandlæger, der opfylder betingelserne for at tegne det obligatoriske grundmodul, skal kun aflevere en meget lempelig helbredserklæring. Tandlæger, der tidligere har fået afslag, vil frem til 1. april 2014 kunne ansøge om at blive optaget i ordningen ved at indsende en helbredserklæring, idet optagelseskriterierne er blevet lempet. Ønskes tillægsmoduler op til en dækning på i alt kr. skal der afleveres en helbredserklæring, der kun går 2 år tilbage, mod tidligere 5 år. Præmien, som allerede er faldet ca. 10% i 2012 og ca. 15% i 2013, vil også blive reduceret i 2014 dog kun i mindre grad. Informationer om forsikringen kan modtages i din E-boks. Hvis du tidligere har fået afslag, kan du ansøge igen. Hvis du hidtil ikke har kunnet tegne forsikringen pga. afslag på helbredserklæringen, kan du frem til 1. april 2014 ansøge om optagelse ved at henvende dig til Tryghedsordningerne på tlf Optagelsen vil nemlig kunne ske på ekstraordinært lempelige vilkår. Når tidsperioden er begrænset, er det for at beskytte ordningen, så ingen kan spekulere i først at blive optaget på lempelige vilkår, efter der er opstået sygdom. Yderligere oplysninger Ønskes yderligere information om Tandlægeforeningens Erhvervsudygtighedsforsikring, kan du ringe til Tryghedsordningerne på tlf. nr Vær sikker på, at du overholder reglerne og undgår unødige problemer: Ansættelse og afsked i privat tandlægepraksis giver dig som klinikejer og tandlæge den sidste opdaterede viden inden for emnet. Hæftet bestilles gratis på PTO's sekrætariat, tel og kan også læses og downloades fra vores hjemmeside.

15 28 29 Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Foreningsåret 2013/14 skal være et rigtig kursus-år og der er allerede mange spændende kurser på programmet. Der er efterspørgsel på kurser, hvor klinikejere kan inddrage andre i sin medarbejderstab, derfor kommer fokus på at lægge på kurser der er relevant for både tandlæger og tandplejere og kurser hele teamet bliver indledt med gentagelse af det populære kursus Hvad skal jeg vide om farmakologi? med Ph.d. og overlæge i anæstesiologi, Jens Aage Kølsen Petersen, som denne gang afholdes i Kreds 4 den 8. januar (lukket for tilmelding) Kreds 1 og 2 d. 30. januar i Amaliegade 17, 1256 København Kreds 7 d. 5. februar på Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV Som noget nyt er kurset også åbent for tandplejere. Læs mere om kurset og tilmelding på Desuden har kreds 5 og 9 taget initiativ til et kursus for hele teamet d.8. januar; Det du ikke kan læse dig til, som ledes af tandlæge og underviser Ole Hammer. Han vil fortælle om, hvordan god tone og et godt flow på klinikken sikrer medarbejder- og patienttilfredshed samt effektivitet. Sekretariatet og kursusudvalget udvikler løbende ideer til kurser til PTOs medlemmer. Men det er vigtigt for os, at medlemmerne i kredsene finder kurserne relevante. Derfor kommer et kursus ofte på plads ved, at medlemmer eller bestyrelsen fra en kreds kontakter sekretariatet med deres ønsker. Sekretariatet hjælper så med det praktiske; lokaler, invitationer, tilmeldinger, betaling og eventuelt ideer til indhold og indlægsgiver. Så vil du gerne have et kursus fra vores katalog til din kreds eller har du selv en idé, som tøv ikke med at kontakte os. I øjeblikket indeholder vores kursuskatalog blandt andet: Hvad skal jeg vide om farmakologi? Teamkursus med Ph.d. og overlæge i anæstesiologi, Jens Aage Kølsen Petersen. Hvad skal jeg have i medicinskabet? Præmedicinering? Den gravide penicillinallergiker. Hvad med Metronidazol? Må jeg give NSAID? Postoperativ smertekontrol og meget mere. Få svarene i form af interaktiv diskussion af praksisrelevante cases. Det du ikke kan læse dig til Teamkursus med Tandlæge Ole Hammer. En god tone og et godt flow på klinikken sikrer medarbejder- og patienttilfredshed og effektivitet. Men hvordan sikrer man, at det hele kører på skinner, så både patienter og personale får en god dag? Tone, patientkontakt, reception, telefonkultur, samarbejde, flow, praktiske tips og meget mere. Peri-implantitis Kursus for tandplejere og tandlæger med tandlæge og PhD Mette Rylev. Komplikationer og forebyggelse ved og vedligeholdelse af orale implantater Den medicinsk kompromitterede patient Bliv opdateret på dit medicinskab. Hvad ved du om INR-værdier? Hvornår gives der antibiotikaprofylakse? Hvad med bifosfonater og impl/ex.? Hjertemedicin og bedøvelse - og meget mere. Vedligeholdelseskursus Teknisk vedligeholdelse af klinikkens udstyr Herudover arbejder vi med kursusideer omhandlende journalføring samt førstehjælp MERE INFO OM PTO KURSUS Se kurserne, priser og tilmeldingsfrister på hjemmesiden Vil du også have et kursus til din kreds? Så kontakt din kredsformand eller sekretariatet på pto@pto.dk

16 30 31 Salg af klinik... nye tider? Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO Vejledning ved køb og salg af tandlægeklinikker er udarbejdet af PTO i samarbejde med revisionsfirmaet AROS. Vejledning er netop optrykt i 7. udgave og kan købes af medlemmer for kr. 500 inkl. forsendelse. Bestilling på telefon eller på Det har haltet lovlig længe, mener mange. Men måske er der lidt lysere tider forude? Måske er det blevet lidt lettere at sælge en tandlægeklinik? Det er også på tide, mener mange, hvis de tendenser, som så småt kan aflæses af aktiviteten på køb-salg markedet for tandlægeklinikker, er mere end blot et midlertidigt fænomen. Alt for længe, mener de samme tandlæger, har markedet næsten ligget brak og de klinikker, der blevet solgt, er blevet det for en slik. Det har været gode tider for købere, og det er det stadig, selvom markedet måske har nået bunden og er på vej op. For 5-10 år siden lå et af PTO udarbejdet vægtet goodwill-gennemsnit på et bredt udsnit af klinikhandler på ca. 45%. Sidenhen er det gået langsomt, men støt nedad. Og flere klinikker har slet ikke kunnet sælges. Ejeren har fortsat et år eller to længere på klinikken end planlagt, og har på den måde tilvejebragt en passende erstatning for den værdi salg af goodwill var planlagt til at indbringe. Og derefter blot drejet nøglen om. Der var simpelthen ikke købere nok til de klinikker, der var til salg. Et udbud der fik en betydelig størrelse i takt med, at de såkaldte store årgange stod foran tilbagetrækning og derfor satte deres klinik til salg. Ikke alene gik det ud over muligheden for at sælge. Det gik også ud over prisen på de klinikker, der trods alt var interesserede købere til. Hvert år er der blevet barberet nogle procent af goodwill. Mersalg Men måske er det stoppet nu? Vi kan ganske vist ikke sige noget sikkert om det ud af det materiale, PTO har rådighed over. Men vi kan deraf se, at der sælges flere klinikker end tidligere. Og nogle dentalmæglere beretter derudover om er mersalg på over 50% i forhold til Der er en helt klar forbedring, udtaler en kender af området, statsaut. Revisor Kai Møller, Aros Revision. Primært som følge af en større efterspørgsel. Og det har medført, at også klinikker i Udkantsdanmark kan sælges. Samtidig er priserne på vej mod en normalisering. -Vi har også, fortsætter Kai Møller, konstateret en stor interesse for køb af kartoteker. Særligt i Aarhus og København. Der er flere bud på, hvad baggrunden er for det, der ser ud som lidt bedre tider for sælgere. Dels lever vi på bagkanten af den såkaldte finanskrise, og der er mere optimisme i sigte blandt befolkningen og også tandlæger. Dels byder mange banker sig til med attraktive finansieringspakker med lave renter og øvrige vilkår. Og dels synes der blandt ansatte tandlæger at være en større interesse for at få fod under egen tandlægestol. Sidstnævnte kan måske skyldes, at mange klinikker er blevet nødt til at se med kritiske øjne på deres udgifter i takt med lavere efterspørgsel fra patienter på tandbehandling, der har udmøntet sig i nedsatte arbejdstider/ afskedigelser og/eller lavere provisioner for ansatte tandlæger. Tidligere tiders meget lukrative ansættelsesvilkår for ansatte tandlæger er om ikke forbi, så under betydeligt pres. Der er simpelthen ikke råd til provisioner på 37% eller mere. Tendensen er nu blevet så tydelig, at den med rimelig valid statistisk sikkerhed kan aflæses af de beregninger, PTO er i stand til at foretage. For bare et par år siden så vi kun sjældent provisioner < 35%. Det gør vi nu. Helt ned til 30%. Og det kan hænde, at det er den udvikling, der har skubbet til overvejelser om i stedet at blive klinikejer? Tidligere var det ikke umagen værd. Med en provision på 37% + feriepenge m.m. tjente de ansatte lige så meget som klinikejeren. Og de skulle ikke bekymre sig om trivialiteter som personale, arbejdsplaner, løn, regnskab og lign. Og kunne uden bekymringer tænke på alt andet end patienter efter arbejdstids ophør kl. 16 indtil kl. 8 næste dag. Men en provision på 32% er det lidt anderledes. Pludselig kan det måske betale sig at starte for sig selv? Og måske bidrager det til den tendens til øget efterspørgsel, som nu så småt afdækkes? Priser Men en ting er større efterspørgsel. Hvad med priserne? Også her synes der i takt med større efterspørgsel at kunne konstateres en stigning. Om end den er lidt uens geografisk fordelt. Bedst ser det stadig ud i de attraktive områder af landet. Men forbedringer er der, eller er på vej, over hele landet. Men det bagvedliggende materiale er så usikkert, at der ikke kan drages nogle definitive konklusioner. Ikke mindst fordi købesummen nogle gange er skruet sådan sammen, at den kontante del er én ting, mens specifikke aftaler om andre forhold i handlen er noget andet og ikke uden værdi, men svær at bruge i en statistik. Men ansporet af de gode nyheder om markant mersalg, forsøger PTO i 2014 at indhente så mange oplysninger om klinikhandler, at der kan udledes noget mere sikkert om evt. ændringer i priser og goodwill. Det er stadig attraktivt at købe klinik. De gode finansieringspakker har været nævnt. Muligheden for brug af skattemæssigt gunstige ordninger er en anden. Fremtiden for tandplejen kan være en tredje. Prognoser de næste år viser, at der bliver færre tandlæger, men flere patienter. Herunder flere ældre patienter der vægter et velfungerende tandsæt og en god tandsundhed højt. Der er også derfor ingen grund til at tøve med at købe, hvis man har en klinikejer i maven.

17 Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING NORDENTA : FORBRUGSVARER TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB LYRECO : KONTORARTIKLER TRANSCOM : INKASSO SERVICE AROS : REVISION SPAR NORD : BANK ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Amaliegade København K Tlf Fax