AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Teknologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Teknologisk Institut"

Transkript

1 AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Teknologisk Institut Forebyggelse af bevægeapparatskader ved personløft resultater og erfaringer fra evalueringen af Puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft af Eigil Boll Hansen Leena Eskelinen Lene Wendelboe Johansen Gitte Holm Rasmussen AKF Forlaget April

2 2

3 Forord I perioden administrerede Arbejdstilsynet»Puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft«. Midler fra puljen er gået til at støtte udviklingsprojekter, der forebygger bevægeapparatskader som følge af tunge personløft primært inden for social- og sundhedsområdet. På opdrag af Arbejdstilsynet har AKF i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført en evaluering af puljen, og evalueringen er gennemført fra efteråret 2003 til foråret Resultatet af evalueringen foreligger i tre delrapporter. En delrapport belyser, hvilke aktiviteter der er iværksat, og på hvilke arbejdssteder. En anden delrapport opgør og belyser erfaringer med projekter, der har omfattet forflytningsvejledere, og en tredje rapport belyser indførelse og forankring i praksis af de støttede projekter. Denne sammenfattende rapport opsamler hovedresultaterne fra de tre delrapporter. Resultater, der gengives i denne rapport, er således underbygget i delrapporterne. Dette er den sammenfattende rapport, der sammenskriver resultaterne fra evalueringens tre dele. Fremstillingen er søgt udformet, så den er tilgængelig for en bred kreds af læsere. Evalueringen har været gennemført af docent Eigil Boll Hansen, seniorforsker Leena Eskelinen og stud.scient. soc. Morten Frederiksen, AKF samt af konsulent Gitte Holm Rasmussen og konsulent Tom Bødker Hansen, som undervejs blev afløst af konsulent Lene Wendelboe Johansen, Teknologisk Institut. Stud.scient.soc. Brian Rimdal, AKF har bistået med bearbejdning af data. Denne rapport er skrevet af Eigil Boll Hansen i samarbejde med Leena Eskelinen, Gitte Holm Rasmussen og Lene Wendelboe Johansen. København, april 2004 Eigil Boll Hansen 3

4 4

5 Indhold Denne rapport... 7 Puljen, og hvad der blev givet støtte til... 9 Hvad kom der ud af de støttede projekter? Hvordan indføre og fastholde forebyggende aktiviteter? Konklusion og anbefalinger Datagrundlag

6 6

7 Denne rapport»puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft«blev oprettet i forlængelse af flere andre initiativer for at styrke den forebyggende indsats over for bevægeapparatskader især i social- og sundhedssektoren. Den hidtidige indsats i amter og kommuner havde ikke givet sig udslag i et fald i forekomsten af arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser, og et udrednings- og forskningsarbejde pegede på, at der var brug for at arbejde med forbedringer inden for arbejdets organisering og tilrettelæggelse, viden om arbejdsteknik og belastningsforhold samt udvikling og anvendelse af tekniske hjælpemidler. Udfordringen bestod i at sikre, at disse principper blev indeholdt i forskellige initiativer og forankret i organisationen på arbejdsstederne. Puljen blev således oprettet i Arbejdstilsynet for at understøtte initiativer, der skulle forebygge bevægeapparatskader på det sociale og sundhedsmæssige område. Denne sammenfattende rapport gengiver hovedresultaterne fra evalueringen af Puljen. Der redegøres i kort form for puljen, og hvilke typer aktiviteter der blev iværksat gennem støtte fra puljen. Der redegøres også for, hvad der er opnået gennem de støttede og gennemførte projekter, og endelige videregives nogle gode erfaringer med at indføre og forankre aktiviteter og fremgangsmåder, der kan forebygge bevægeapparatskader som følge af personløft i social- og sundhedssektoren. Der er i rapporten et særligt fokus på forflytningsvejledere. 7

8 Resultaterne af evalueringen af puljen findes i tre delrapporter: Morten Frederiksen og Eigil Boll Hansen: Projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved personløft. AKF Gitte Holm og Lene Wendelboe Johansen: Forflytningsvejlederordninger. Teknologisk Institut. Arbejdsliv Leena Eskelinen og Eigil Boll Hansen: Indførelse og forankring af projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved tunge personløft. AKF Evalueringen har bygget på: projektansøgninger og afrapporteringer fra de enkelte gennemførte projekter, telefoninterview af kontaktpersoner for 83 gennemførte projekter, et casestudie af i alt 18 gennemførte projekter. Datagrundlaget er uddybet sidst i denne rapport og er mere udførligt beskrevet i de enkelte delrapporter. 8

9 Puljen, og hvad der blev givet støtte til Puljen Arbejdstilsynet administrerede i perioden 1997 til 2002 en pulje på 29 millioner kroner. Puljen havde til formål at støtte projekter, der sigtede mod at forebygge bevægeapparatskader som følge af tunge personløft navnlig inden for social- og sundhedsområdet. Tunge personløft Tunge personløft blev af Arbejdsministeriet defineret som situationer, hvor:» én eller flere personer i fællesskab flytter, herunder løfter, bærer, trækker, skubber eller støtter en anden person, hvor der er risiko for, at der kan opstå skader på bevægeapparatet på den eller de personer, der udfører personløftet«. De projekttyper, der kunne ydes tilskud til, var: projekter, der bestod i at udvikle systematiske modeller og hjælpemidler, der kunne bidrage til at reducere personløft, uddannelses- og kvalificeringsprojekter (herunder uddannelse af forflytningsvejledere), projekter, der systematiserede og forankrede forebyggelsesarbejder i organisationen samt andre projekter, der kunne medvirke til at begrænse tunge personløft. Ved tildelingen af midler til de ansøgende projekter blev der lagt vægt på, at projektets resultater kunne overføres til andre arbejdsprocesser og virksomheder, end hvor projektet blev gennemført. Man ønskede tilsvarende, at resultaterne blev formidlet til interesserede virksomheder, organisationer og myndigheder. Endelig blev der lagt vægt på, at 9

10 sikkerhedsorganisationen og/eller medarbejderne medvirkede ved kortlægning samt udformning og gennemførelse af projektet. Hvad blev der givet støtte til? De forskellige typer af aktiviteter I langt de fleste projekter bestod projektaktiviteten i uddannelse/kvalificering af medarbejderne til at udføre personforflytninger eller at indføre forflytningsvejledere på arbejdsstedet. I mange tilfælde bestod projekterne i begge dele. Uddannelse og kvalificering bestod i vid udstrækning af kursusforløb, der sigtede mod at bibringe personalegrupper, der udfører personløft, kompetencer og færdigheder i arbejds- og forflytningsteknik, i at anvende hjælpemidler samt i at planlægge arbejdet på en måde, der kan forebygge bevægeapparatskader. Projekter med forflytningsvejledere er uddybet nedenfor. Endvidere var der projekter, der beskæftigede sig med at opsamle og formidle viden om at forebygge bevægeapparatskader og at udvikle nye typer og anvendelser af tekniske hjælpemidler og arbejdspladsvurderinger, der særligt rettede sig mod at forebygge bevægeapparatskader. Arbejdspladsvurderinger var altid kombineret med mindst én anden aktivitet. 10

11 Figur 1 Gennemførte projekter opgjort efter aktivitetstype (antal ud af 88) Antal Forflytningsvejledere Uddannelse og kvalificering Opsamling og formidling af viden Tekniske hjælpemidler Arbejdspladsvurdering Projekterne var næsten udelukkende gennemført på eller rettet mod institutioner i social- og sundhedssektoren. Projekter rettet mod den kommunale ældreomsorg udgjorde over halvdelen af alle projekterne. Herudover var sygehuse repræsenteret og i mindre omfang dag- og døgninstitutioner for børn og unge. De projekter, der har modtaget støtte fra Puljen, vurderes at have berørt arbejdssteder med i alt ca ansatte, hvoraf 87% har haft en funktion på arbejdsstedet, hvor de kunne komme ud for at skulle udføre løft og forflytninger. Angiveligt 80% af projekterne ville ikke være blevet gennemført, såfremt der ikke havde været mulighed for opnå støtte til gennemførelsen. I de projekter, der indgik i casestudiet, var den gennemgående vurdering, at der ville være sket noget, selv om der ikke havde været opnået støtte til et projekt, men ikke i samme omfang, som det faktisk har været tilfældet. Forskellige ordninger med forflytningsvejledere Ordningerne kaldes ikke alle steder forflytningsvejlederordninger, men kan også hedde 11

12 A- og B-instruktørordning, ressourcepersonordning, rygvogterordning. Alle betegnelser dækker dog over samme typer af ordninger. Flere af ordningerne skelner mellem instruktører og vejledere. Forskellen mellem de to roller er, at instruktørerne nogen steder kaldet A-instruktører har en længere uddannelse og er ansvarlige for uddannelsen af B- instruktørerne, ressourcepersonerne, rygvogterne eller vejlederne. Et af de væsentligste fællestræk ved ordningerne er, at der decentralt og tæt ved den daglige arbejdssituation er tilknyttet en person, som kan vejlede i forflytning. Denne person er som hovedregel en kollega til de øvrige medarbejdere. Hensigten hermed har været at medvirke til, at der i det daglige arbejde er en medarbejder, som kan støtte op om og rådgive andre kollegaer i et sprog og i en arbejdsmetode, som er tilpasset den lokale arbejdsplads. Nærheden, tilgængeligheden og tilpasningen til de lokale forhold har altså været et væsentligt omdrejningspunkt. Uddannelsen til forflytningsvejleder har sigtet mod at uddanne medarbejderne til vejledere og ikke til eksperter. Forflytningsvejlederen deltager i: at vejlede kollegaer, som har anmodet om hjælp til en forflytningssituation, at tilbyde vejledning til kollegaer, som ikke udfører forflytningen hensigtsmæssigt, at formidle og viderebringe viden/erfaringer fra og til lokal ledelse/ kollegaer, at undervise nye medarbejdere, at udarbejde trin for trin-vejledninger. Et af de områder, hvor ordninger adskiller sig fra hinanden, er, om undervisningen af forflytningsvejlederne varetages af en intern eller ekstern instruktør. Blandt sidstnævnte ordninger kan instruktørerne komme fra BST, konsulentfirmaer eller instruktører, som arbejder på andre institutioner i organisationen. 12

13 Vejlederordninger med interne instruktører Flere steder benævnes en sådan ordning en A- og B-instruktørordning. Den større faglige viden fører som regel til, at A-instruktøren i det daglige agerer som»ekspert«. Fordelen ved denne type af ordninger er således, at der lokalt er en ekspert til rådighed, som kan træde til og være behjælpelig med at løse særligt komplicerede forflytningssituationer i stedet for at skulle kontakte en ekstern person. I denne type af ordninger opereres der derfor med tre (videns)niveauer i forhold til forflytning blandt medarbejderne: 1. Medarbejdere som har en ekspertviden i forhold til forflytning (interne instruktører). 2. Medarbejdere, som er uddannet til forflytningsvejledere. 3. Øvrige medarbejdere, som ikke er uddannet i forflytninger, eller som kun har modtaget et kortere introducerende forløb til forflytninger. Forflytningsvejledernes arbejdsfunktion er tæt knyttet til en enkelt afdeling eller gruppe af medarbejdere, mens instruktøren er ansvarlig i forhold til en større gruppe af medarbejdere. Et typisk eksempel på organiseringen af ordningen kunne være, at der er tilknyttet 1-2 forflytningsvejledere til hver afdeling i en organisation, mens instruktørerne dækker flere afdelinger og kan inddrages som»ekspert«af flere afdelinger. Instruktøren har som regel en rolle som underviser og har som regel også ansvaret for at fastholde og vedligeholde vejlederordningen på institutionen. Vejlederordninger med eksterne instruktører I disse ordninger forestås undervisningen af forflytningsvejlederne af en ekstern instruktør, og der er således ikke nogen»ekspert«(instruktør) på den enkelte institution. Vejlederne skal derfor selv varetage oplæringen og fastholdelsen af ordningen. I denne type af ordning kan der skelnes mellem to vidensniveauer blandt medarbejderne: 1. Medarbejdere, som er uddannet til vejleder. 2. Øvrige medarbejdere, som ikke er uddannet i forflytninger, eller som kun har modtaget et kortere introducerende forløb til forflytninger. 13

14 Sigtet er også her, at der er tilknyttet en person lokalt, som kan vejlede og instruere i forflytningsteknik i mindre grupper på egen institution. Fordelen ved disse ordninger er, at vejlederne bliver ansvarlige for ordningen på de enkelte institutioner. Vejlederne føler således et stort ejerskab til ordningerne. De er selv ansvarlige for at oprette og drive netværk for vejlederne, og de forestår i nogle tilfælde også undervisning af nye medarbejdere (kort introducerende forløb). Ulempen ved denne ordning er til gengæld, at det kan være lidt vanskeligere at få fat på en ekspert/instruktør udefra, når vejlederne står over for en kompliceret forflytningssituation. Konklusioner Puljen har i vid ustrækning opfyldt sin målsætning om at yde støtte til forebyggelsesprojekter inden for social- og sundhedsområdet. Projekterne har hovedsagelig bestået i at nedbringe belastningen af bevægeapparatet ved tunge løft o ved at udvikle personalets kompetencer og færdigheder i arbejdsog forflytningsteknik, i at anvende hjælpemidler samt i at planlægge arbejdet på en måde, der kan forebygge bevægeapparatskader, o ved at indføre forflytningsvejledere på arbejdsstedet. Puljen har medført, at der er gennemført forebyggende aktiviteter, der ellers ikke ville være blevet realiseret. Casestudiet viser, at der mange steder nok ville være sket noget alligevel, men måske ikke i samme omfang og på samme systematiske måde. 14

15 Hvad kom der ud af de støttede projekter? Dette afsnit belyser, i hvilken udstrækning projekterne har medført, at der i det daglige arbejde er indarbejdet arbejdsmetoder, teknikker, brug af hjælpemidler, ændringer af fysiske forhold mv., der har reduceret belastninger ved personforflytninger. I afsnittet belyses også, hvilke virkninger af projekterne der har været på arbejdsstederne. Grundlaget for bedømmelse af forankring Ved forankring af projektaktiviteter forstås, at aktiviteterne i udviklingsprojektet eller erfaringer herfra helt eller delvist videreføres efter en projektperiodes udløb på de arbejdssteder, hvor projektet har været gennemført, eller på et andet arbejdssted. Hvis udviklingsprojektet har bestået i at udvikle et produkt eller et hjælpemiddel, består forankringen i, at produktet eller hjælpemidlet anvendes på et eller flere arbejdssteder. Gennem telefoninterviewene blev forankringen af projekterne belyst ud fra nogle overordnede spørgsmål om projektets betydning for udførelse af personforflytninger: Har projektet medvirket til, at tunge personløft er blevet mindre belastende for medarbejderne? Hvilken betydning har projektet i dag for udførelsen af tunge personløft på de(t) arbejdssted(er), hvor projektet blev gennemført? Er projektet blevet udbredt til andre arbejdssteder? Spørgsmålene er tænkt som en indikator på, i hvilken udstrækning de ændrede arbejdsmetoder, nye forflytningsteknikker, brug af hjælpemidler mv., der var indeholdt i projektet, er indarbejdet i de daglige arbejdsrutiner på den arbejdsplads, hvor projektet blev gennemført, og udbredt til andre arbejdssteder. Der er naturligvis tale om nogle grove mål for forankring, idet det antages, at hvis projektet har medvirket til, at personløft er blevet mindre belastende, så er projektets aktiviteter blevet indført og forankret i dagligdagen. Det samme antages, hvis projektet i dag (på interviewtidspunktet) har stor betydning for udførelse af tunge personløft. Interviewpersonerne har i mange tilfælde været projektlederen eller lederen af arbejdsstedet, og det kan ikke udelukkes, at deres engagement har gjort, at de ubevidst er kommet til at give en»for«positiv vurdering af projektets forankring. Gennem casestudierne er søgt en mere helhedspræget forståelse for de processer, der har gjort sig gældende ved projekternes indførelse og forankring, og herfra er der også inddraget vurderinger fra andre end projektansvarlige. 15

16 Det overordnede billede Næsten trefjerdedele af interviewpersonerne vurderer, at det gennemførte projekt i dag har stor betydning for udførelse af tunge personløft, mens kun nogle få vurderer, at det ingen betydning har. Det drejer sig om udvikling af tekniske hjælpemidler, hvor der som årsag til, at hjælpemidler ikke er sat i produktion, angives manglende interesse eller et svigtende marked, og om et uddannelsesprojekt, hvor det angives, at forebyggelse af bevægeapparatskader er blevet nedprioriteret på arbejdsstedet. Det er omkring en fjerdedel, der vurderer, at projektet i dag kun har nogen betydning for udførelse af personløft. Figur 2 Projekter procentvis fordelt efter interviewpersoners vurdering af deres betydning for udførelse af tunge personløft Procent 0 stor betydning ingen betydning nogen betydning Næsten alle telefoninterviewede vurderer, at deres projekt har medvirket til, at tunge personløft er blevet mindre belastende for medarbejderne. Der er tre-fire hovedsagelige måder, hvorpå projekterne vurderes at have medvirket til, at personløft er blevet mindre belastende. Det drejer sig om 16

17 ændrede arbejdsrutiner og -metoder, ændrede forflytningsteknikker, bedre brug af personlifte og andre hjælpemidler og bedre samarbejde om tunge personløft. Projekter, hvor ansvaret for gennemførelsen har ligget på arbejdsstedet, synes særligt ofte fortsat at have stor betydning for udførelse af tunge personløft på det arbejdssted, hvor projektet blev udført. Det berører især projekter om uddannelse af forflytningsvejledere og projekter om uddannelse og kvalificering af personalet til at udføre personforflytninger. Projekter, hvor formålet har været at udvikle et produkt, som har skullet formidles eller sælges til andre arbejdssteder, har haft mindre gennemslagskraft. Projekter, der ikke er gennemført på et arbejdssted, hvor der udføres personforflytninger, har generelt haft vanskeligt ved at slå igennem og finde anvendelse i praksis. Der er forskellige forklaringer herpå, men der synes generelt at have manglet en strategi for, hvordan projektets produkt har skullet udbredes og omsættes til praksis. Mere end halvdelen af projekterne (67%) er blevet udbredt til et eller flere andre arbejdssteder. Nogle af disse processer er stadig i gang. Nogle projekter blev iværksat eller helt gennemført som et pilotprojekt på udvalgte dele af arbejdsstedet, og erfaringerne er senere overført til hele arbejdspladsen og eventuelt også til andre arbejdssteder. Udviklingen i antal sygedage, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er kun opgjort i få projekter. For ca. halvdelen af de 13 projekter, der har opgjort udviklingen i sygedage, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, synes der at have været et fald i udviklingen. Der er dog ikke mulighed for at henføre dette til en effekt af de gennemførte projekter. Måling af effekt er uddybende problematiseret i en boks. 17

18 Om at måle virkninger af de gennemførte aktiviteter På de arbejdssteder, hvor projekterne har været gennemført, har udviklingen i antal sygedage, antal arbejdsulykker og antal arbejdsbetingede lidelser ikke systematisk været opgjort. I nogle få tilfælde er der lavet en opgørelse, men de er ofte ikke sammenlignelige, fordi enten tidsperioderne eller opgørelsesmetoderne er forskellige. Det har derfor ikke været muligt at give et samlet billede af udviklingen på de arbejdssteder, hvor de støttede projekter har været gennemført. Spørgsmålet er, om det ville have været muligt at opgøre virkningen af indsatsen på sygefravær mv., hvis der til projekterne var stillet krav om, at opgøre udviklingen i sygefravær mv. på en bestemt måde. Så længe der ikke er tale om kontrollerede eksperimenter, ville det, uanset at der faktisk havde foreligget mere systematiske opgørelser af udviklingen i sygefravær, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, under alle omstændigheder have været vanskeligt at henføre udviklingen til en effekt af de gennemførte projekter. Det er der flere årsager til. Da sygefravær, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker som følge af personløft trods alt forekommer relativt sjældent, vil den enkelte arbejdsplads opleve store udsving i forekomsten fra år til år, og det kan derfor være vanskeligt at observere en bestemt tendens. Det gør en opgørelse af effekten på den enkelte arbejdsplads meget usikker. Hvis der i stedet blev opgjort en udvikling for alle arbejdssteder under ét, ville man i højere grad kunne have observeret en bestemt tendens, men det betyder ikke, at der herudaf kan aflæses en effekt af projektaktiviteterne. På mange arbejdssteder har der været gennemført andre aktiviteter, der har skullet forbygge bevægeapparatskader, og som kan have påvirket udviklingen. Andre steder har man oplevet et forøget arbejdspres på grund af reduktion i personalet, hvilket kan have øget belastningen af bevægeapparatet. Endvidere udløses sygdom, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser naturligvis også af andre påvirkninger end personløft, og det kan være vanskeligt entydigt at henføre en lidelse til en konsekvens af personløft. Effekten af indsatsen vil næppe vise sig straks på arbejdsbetingede lidelser og sygefravær, men først efter nogle år, og det kan være vanskeligt at fastsætte hvor mange. Endelig kan den øgede fokus på bevægeapparatskader som følge af personløft medvirke til at øge antallet af rapporterede skader eller lidelser, så der ikke vil kunne konstateres et forventet Hvis der fald. i tilknytning til projektbevillingen var stillet krav om, at sygefravær, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker som følge af personløft skulle registreres på en bestemt måde, ville det have været muligt at give et billede af den samlede udvikling på projektstederne sammenholdt med den generelle udvikling. Det ville dog alligevel være usikkert at opgøre, hvad der er en effekt af projektaktiviteten, idet der også på mange andre arbejdspladser har været iværksat lignende forebyggende aktiviteter. Repræsentanter fra projekterne er blevet spurgt om deres vurdering af projektets betydning for udviklingen i antal sygedage, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser som følge af personløft. Mere end halvdelen af de adspurgt mener, at projektet har nedbragt antallet af arbejdsulykker, 18

19 arbejdsbetingede lidelser og især antallet af sygedage, men de har ingen dokumentation. Fra casestudiet er der flere eksempler på oplevede virkninger af projekterne: Øget velvære kommer ifølge projektdeltagerne til udtryk ved, at arbejdsdagene ikke opleves så belastende som tidligere. Medarbejderne beskriver, hvordan de kan mærke forbedringer i arbejdet på deres egen krop»og den lyver ikke«. Projektet har sat gang i en diskussion om den arbejdspraksis, som på nogle arbejdsområder har været gældende i årevis. Det gælder ikke alene konkrete arbejdsmetoder, men også samarbejdsformer og holdninger til eget arbejde, herunder egen rolle i forhold til»brugere«(afhængig af projektets patienter, ældre, elever eller børn). Forflytningsvejledere Erfaringer fra casestudiet, herunder observationer af fysiske arbejdsmiljøforhold og forflytningssituationer på i alt 25 arbejdssteder, viser, at de oplevede virkninger af forflytningsvejledere har været forskellige på forskellige typer af arbejdssteder. Kommunal hjemmepleje og plejehjem Forflytningsvejlederordningerne har betydet, at personalet ikke længere løfter beboerne, men forflytter dem ved hjælp af person- eller rumlifte og andre hjælpemidler. Personalet lægger selv meget vægt på, at de ikke længere løfter, hvilket observationer og interview fra casestudiet kan bekræfte. De fleste observationer viser, at bevægeapparatet ikke overbelastes af tunge personløft, men at der kan forekomme skub/træk og ubekvemme arbejdsstillinger, som i enkelte tilfælde kan belaste bevægeapparatet. Det generelle indtryk er dog, at vejlederordningerne i hjemmeplejen i høj grad har reduceret risikoen for arbejdsskader og nedslidning af bevægeapparatet. Sygehuse Det generelle billede er, at forflytningsvejlederne har medvirket til, at plejepersonalet på afdelingerne anvender hjælpemidler til forflytninger, og at denne indsats forebygger bevægeapparatskader og nedslidning. 19

20 Imidlertid er der også afvigelser fra dette billede, idet der på alle besøgte afdelinger er eksempler på personale, som ikke følger de anvisninger, som forflytningsvejlederne har formidlet til kollegaerne. Forflytningsvejlederne kommer ofte til kort over for kollegaer, som ikke vil ændre på den måde, de altid har løftet på. Forflytningsvejlederordningerne har imidlertid sat en udviklingsproces i gang på sygehusene, som har medført, at patienterne forflyttes med hjælpemidler og flere steder med rumlifte. Det samlede indtryk er, at vejlederordningerne har medvirket til at reducere antallet af tunge personløft, men at der stadig forekommer belastende personløft og skub/træk situationer, som belaster bevægeapparatet. Derfor vil der stadig forekomme skader og nedslidning på bevægeapparatet. Døgninstitutioner for fysisk handicappede børn og voksne Forflytningsvejlederordningerne som de er blevet demonstreret i casestudiet har haft en meget positiv effekt på det forebyggende arbejde. De forflytningssituationer, der er observeret, har demonstreret, at personalet anvender naturlige bevægemønstre omkring forflytningerne, og at de ikke på noget tidspunkt løfter beboerne. De kan dog ikke undgå at skubbe og trække beboerne i kørestole i personlifte, bade- og toiletstole. Imidlertid er der gjort meget for at fjerne friktion på gulvbelægninger og dørtrin, ligesom der ikke er gulvtæpper på gulvene. På grundlag af observationerne er vurderingen generelt, at risikoen for akut opståede skader er minimeret, og at der ikke forekommer forflytninger, som er skadelige for bevægeapparatet. Imidlertid kan der de steder hvor pladsforholdene er begrænsede forekomme ubekvemme arbejdsstillinger, som kan belaste bevægeapparatet. Daginstitutioner og dagpleje Forflytningsvejlederordningerne har haft en meget positiv effekt i forhold til helt at fjerne eller reducere løfte- og bæresituationer på institutionerne. Således er det lykkedes at ændre de daglige arbejdsmetoder og rutiner hos pædagoger og medhjælpere, så de arbejder mere målrettet end tidligere med at gøre børnene selvhjulpne. På den måde har ordningerne skubbet til 20

21 en faggruppes arbejdsmetoder og medvirket til, at de daglige situationer anvendes til at træne barnets mobilitet og selvstændighed. Resultatet er, at forflytningsvejlederordningen har medvirket til at reducere belastningerne på bevægeapparatet, således at risikoen for arbejdsskader og nedslidning af bevægeapparatet er blevet mindre, end før ordningen blev indført. Konklusioner De gennemførte projekter har i stort omfang medvirket til, at tunge personløft er blevet mindre belastende for medarbejderne hovedsageligt gennem ændrede arbejdsrutiner og -metoder, ændrede forflytningsteknikker, bedre brug af personlifte og andre hjælpemidler og bedre samarbejde om tunge personløft. Det er opfattelsen blandt projekternes repræsentanter, at projekterne og dermed Puljen har medvirket til at nedbringe antal sygedage, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser som følge af belastning af og skader på bevægeapparatet. Der er imidlertid ikke opgørelser, der kan dokumentere denne effekt. I casestudierne nævner projektdeltagerne personalets velvære, bedre arbejdsforhold, øget samarbejde samt fælles holdninger og kultur som positive virkninger af projektet. 21

22 Hvordan indføre og fastholde forebyggende aktiviteter? Indførelse og forankring af udviklingsaktiviteter, der skal forandre og udvikle arbejdsmetoder, arbejdets tilrettelæggelse mv. er en proces, hvor mange forskellige forhold spiller ind. Det gælder fx de generelle vilkår som fx samarbejdsklima, medarbejderindflydelse, engagerede medarbejdere, en stabil og tilstrækkelig medarbejderstab på arbejdsstedet, men indførelse af en ny praksis beror også på ledelsens og medarbejdernes forståelse for det nye og det anderledes. For at opnå dette kan der være brug for initiativer, der medvirker til at udvikle holdninger sammen med initiativer, der skal udvikle kompetencen til en ny praksis. I det følgende videregives nogle positive erfaringer hovedsageligt fra casestudiet om måder at indføre forebyggende aktiviteter og arbejdsmetoder mv. Det overordnede billede Samtidig med, at der iværksættes aktiviteter for at forebygge bevægeapparatskader på et arbejdssted, er der god grund til at vurdere de generelle vilkår på arbejdsstedet samt behovet og mulighederne for at gøre disse til en del af en aktivitet, der skal forebygge bevægeapparatskader. I de flere succesrige projekter blev idégrundlaget hvad der egentlig er vigtigt i projektet formet og udviklet undervejs. En vigtig del af en sådan bevidstgørelse blandt deltagerne var, at projektet ikke alene handler om»korrekte arbejdsteknikker ved tunge personløft«, men om arbejdsmiljø i bredere forstand, herunder arbejdets indhold og udformning, arbejdsfordeling og samarbejdsrelationer. Det betyder, at udfordringen ikke alene består af at lære forflytningsteknikker, men at den i høj grad 22

23 handler om en anden måde at forholde sig til sit arbejde på. Det forudsætter ud over ny viden også ny indsigt og holdningsændringer. Intern formidling har været en vigtig del af projektaktiviteterne, og der er brugt en vifte af metoder til at informere medarbejdere og ledere om projektet og delagtiggøre dem i selve arbejdet. Projekterne har i stor udstrækning brugt nøglepersoner (forflytningsvejledere, ressourcepersoner o.l.) som budbringere og igangsættere af aktiviteter lokalt på arbejdsstedet. Forankring i organisationen Der er brug for, at ledelsen prioriterer og bakker op om at forbygge bevægeapparatskader på arbejdsstedet. Lederen af arbejdsstedet kan være en aktiv deltager i forebyggelsesinitiativerne og kan skabe rum for fx netværksmøder for forflytningsvejledere, uddannelsesdage for vejledere og medarbejdere i øvrigt og for undervisning af nye medarbejdere. I flere projekter har et centralt styrende led fx styregruppe, projektleder eller tovholder haft en vital og afgørende betydning for at sætte skub i initiativerne, at skabe opmærksomhed omkring dem og ikke mindst holde gang i dem. Mange initiativer har endvidere udfoldet sig i tæt samarbejde med Sikkerhedsorganisationen og MED-udvalget. En central forankring og eksisterende organers inddragelse har haft afgørende betydning for en solid og bred forankring af fastholdelse af initiativerne. Medarbejderinddragelse De forebyggende aktiviteter retter sig direkte mod medarbejdernes udførelse af deres arbejde, og det er derfor ikke et spørgsmål, hvorvidt medarbejderne skal inddrages, men hvordan. Et vigtigt princip har i mange tilfælde været, at det er medarbejderne, som i høj grad bærer projektet igennem. Forandring i arbejdspraksis kan kun gennemføres, hvis medarbejderne er med på ideerne, og hvis det giver mening for dem at arbejde på en anden måde end hidtil. Derfor var det et vigtigt princip i flere projekter at inddrage medarbejderne i planlægning, afprøvning og gennemførelse af de nye tiltag mest muligt. En vigtig del af medarbejderinddragelsen har været, at medarbejderne havde mulighed for at drøfte projektet og forme projektets indhold undervejs. Der blev brugt metoder og fremgangsmåder, som delagtiggjorde 23

24 medarbejderne i projekternes indhold. Det viste sig, at medarbejderne havde erfaringer og ideer, som var nyttige for udviklingsprojektet, og som flere steder blev en del af det lokale projekt. Udvikling af holdninger og kompetence Uddannelse eller undervisning af de berørte medarbejdere og det berørte arbejdssteds ledelse er nødvendig dels for at udvikle forudsætninger og holdninger, dels for at medarbejderne kan tilegne sig nogle konkrete færdigheder i at udføre personforflytninger på en hensigtsmæssig måde. En mental indstilling til at arbejde på en måde, der kan forebygge bevægeapparatskader, indebærer ifølge interviewede i casestudiet flere ting: At det er vigtigt at acceptere, at det ikke er acceptabelt at udføre personløft. At man opdager, at brugerne faktisk kan have fordele, fx at de bliver mere selvhjulpne. At man bliver klar over, at man er en dårlig rollemodel for yngre kollegaer, som skal arbejde i mange år inden for faget. At det er vigtigt at acceptere og respektere, at to personer kan vurdere den samme bruger forskelligt, og at behovet for hjælpemidler skal vurderes ud fra den situation, hvor belastningen er størst. At alle er opmærksomme på, at tidspres foranlediget af for lidt personale eller akut opståede situationer kan føre til, at personalet løfter i stedet for at forflytte. At en ny»mental indstilling«til arbejdet betyder anderledes prioriteringer og tidsanvendelse mellem arbejdsopgaver og mere fokus på planlægning af arbejdet i stedet for at være»effektiv«hele tiden og vise, at man har travlt. At der er bevidsthed om, at der skal være gode pladsforhold omkring forflytningssituationer, og at gulvbelægninger med friktion, fx gulvtæpper, skal fjernes. At man selv skal være opmærksom på sine arbejdsforhold og tage ansvar for at udvikle dem, og at det er en vedvarende proces. Uddannelse på selve arbejdspladsen har haft til formål at viderebringe nye fremgangsmåder til alle undervejs i projektet. Efter projektets afslutning 24

25 har den især været rettet mod nye medarbejdere, men der er steder, hvor opfølgende uddannelse har været rettet mod alle for at vedligeholde indsatsen. I de fleste projekter i casestudiet skete der bl.a. via undervisning og konsulentbistand et»ideologisk skift«fra»at lære løfteteknik«til»forflytning i et samarbejde mellem medarbejder, bruger og kollegaer«. Det betød, at projektet blev mere helhedsorienteret, og at det i høj grad kom til at handle om medarbejdernes forhold til deres eget arbejde, til brugere og til kollegaer. Der er i uddannelsen af medarbejderne blevet anvendt flere forskellige redskaber til at beskrive og synliggøre den eksisterende praksis med henblik på forbedringer. En metode, som er blevet anvendt, er videooptagelser af konkrete arbejdssituationer, som dokumenterer, hvordan medarbejderne udførte deres arbejdsopgaver. Videooptagelserne havde en stærk motiverende effekt, idet billederne viste, hvilke uhensigtsmæssigheder der var ved arbejdet. Videomaterialet blev brugt til at analysere og korrigere arbejdsmetoder, og det blev brugt til at formidle både til kollegaer og til ledelse. Udbyttet af undervisning i forflytning er størst, når den er praksisnær, og hvis medarbejderne er medinddraget i at finde gode løsninger til at udføre personforflytning i konkrete situationer. Der findes ikke én»bedste praksis«. De gode praksisser skal udvikles i samarbejde med medarbejdere og brugere, så de kan bruges i dagligdagens arbejdssituationer. Samtidig skal medarbejderne være indstillet på aktivt at deltage i denne udviklingsproces, som bl.a. betyder, at man bliver nødt til at aflære vante arbejdsrutiner. Brug af ekstern konsulentbistand De steder, hvor der har været anvendt konsulentbistand, vurderer interviewpersonerne oftere end i andre tilfælde, at deres projekt i dag har stor betydning for udførelse af tunge personløft på arbejdsstedet. De eksterne konsulenters rolle har varieret en hel del fra projekt til projekt, men i de fleste projekter har konsulenterne fungeret enten som undervisere, sparringspartnere eller proceskonsulenter. Det positive med de eksterne konsulenter er, at de ser forholdene»med andre øjne«og stiller spørgsmål; at de holder fast, at det tager tid at omstille sig; at de giver støtte og 25

26 opbakning og kommer med den erfaring, at der kan opstå problemer undervejs. Vedligeholdelse af forebyggelsesaktiviteter Der er en fare for, at noget går tabt, når projektperioden er afsluttet, og det bliver hverdag, hvor andre ting tager opmærksomhed på arbejdspladsen. På nogle arbejdsområder fx på sygehuse og blandt pædagogerne på skoleområdet er der mange nyansatte, og forflytning er et område, hvor der hele tiden sker en udvikling med nye forflytningsteknikker og nye hjælpemidler. Der er behov for at prioritere vedligeholdelsen, ellers forsvinder gejsten på arbejdspladserne, eller der er fare for, at indsatsen bliver meget afhængig af enkeltpersoner. Der skal være tid til, at eventuelle forflytningsvejledere kan deltage i forløb eller kurser, hvor de kan få opfrisket eller udviklet deres kompetence. Der er flere eksempler på vedligeholdende aktiviteter: Netværksgrupper bestående af forflytningsvejledere eller andre ressourcepersoner, som typisk kommer fra forskellige dele af arbejdspladsen og repræsenterer forskellige faggrupper. Formålet med netværksgrupper er at fastholde og understøtte projektets resultater i det daglige arbejde samt at arrangere særlige aktiviteter, fx undervisning på arbejdspladsen, temadage osv. Et særligt udvalg eller en arbejdsgruppe. Fælles uddannelsesdage eller stop-op-dage for hele personalet. En beskrivelse af forflytninger i patientjournaler. Forflytningsvejledere oplærer nye kollegaer. På store arbejdssteder sker det fx en gang om måneden, og på mindre arbejdssteder oplæres der efter behov. Forflytningsvejledere Nogle erfaringer gælder specielt forflytningsvejledere. Det er meget vigtigt, at kollegaer accepterer, at en af deres egne bliver uddannet som vejleder og dermed får en særlig rolle på et arbejdssted. Vejlederne og deres kollegaer har behov for at få en nærmere beskrivelse 26

27 af, hvad rollen indebærer, og hvilken kompetence der er knyttet til rollen som forflytningsvejleder. Dernæst har det stor betydning, at forflytningsvejlederne ikke opfatter sig selv som eksperter, men som sparringspartnere i forhold til kollegaerne. Det betyder, at vejlederne ikke skal docere løsninger over for kollegaer, men i højere grad gå ind i en dialog med en kollega om, hvordan en forflytningssituation kan gribes an. De fleste forflytningsvejledere giver udtryk for, at det er væsentligt, at de er positive over for mange forskellige løsninger, idet der ikke kun findes én korrekt måde at forflytte på, men at der kan være forskellige måder. I princippet bør den enkelte medarbejder selv beslutte, hvordan en forflytning skal foretages, bortset fra, at der altid skal anvendes hjælpemidler og teknikker, som fjerner eller reducerer det tunge personløft. Forflytningsvejlederen skal anvende en pædagogisk metode, som sikrer en positiv kontakt og et godt samarbejde omkring forflytningssituationen. Vejlederen skal også medvirke til, at kollegaen føler sig tryg ved de løsninger, de i fællesskab har fundet frem til. 27

28 Konklusion og anbefalinger Puljen har levet op til sit formål ved, at der har været givet støtte til en række aktiviteter, som har sigtet mod at reducere belastningen af medarbejdere som følge af personløft. Der er iværksat aktiviteter, som ellers ikke ville være kommet i gang, og der er aktiviteter, som har haft et større omfang og været mere systematiske, end de ville have været uden støtte fra puljen. Næsten alle interviewede repræsentanter fra de gennemførte projekter vurderer, at deres projekt har medvirket til, at tunge personløft er blevet mindre belastende for medarbejderne, og næsten trefjerdedele af interviewpersonerne vurderer, at det gennemførte projekt i dag har stor betydning for udførelse af tunge personløft. Det må antages, at dette alt andet lige har haft en positiv betydning for forekomsten af sygdom, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker som følge af personløft, selv om det endelige bevis mangler. Denne positive indflydelse på reduktionen af personløft understøttes af observationer fra casestudiet, hvor der har været et særligt fokus på ordninger med forflytningsvejledere. Disse ordninger bidrager til at fjerne de mange personløft og til at omstille personalet til i stedet at forflytte tunge personer med personlifte eller rumlifte og andre typer hjælpemidler. Forflytningsvejlederordningerne kan således hvis de vedligeholdes medvirke til at forebygge skader og nedslidning af bevægeapparatet. På baggrund af telefoninterviewene og casestudiet kan det konkluderes, at en kombination af forflytningsvejledere og undervisning af det øvrige personale i at tilrettelægge og udføre personforflytninger, så personløft undgås, synes at have særlig stor gennemslagskraft i forhold til at reducere personløft. Der synes dog flere steder at være fysiske pladsforhold, som kan bevirke, at personalet kommer til at arbejde i ubekvemme stillinger, som belaster bevægeapparatet. 28

29 Projekter, der ikke er gennemført på et arbejdssted, hvor der udføres personforflytninger, har haft vanskeligt ved at slå igennem og finde anvendelse i praksis. Der er forskellige forklaringer herpå, men der synes generelt at have manglet en strategi for, hvordan projektets produkt har skullet udbredes og omsættes til praksis. De opnåede resultater hviler på en række forudsætninger for initiativernes gennemførelse, og på baggrund af evalueringen kan der gives nogle anbefalinger: Generelle vilkår. Samtidig med, at der iværksættes aktiviteter for at forebygge bevægeapparatskader på et arbejdssted, er der god grund til at vurdere de generelle vilkår for arbejdets udførelse samt behovet og mulighederne for at skabe forbedringer. Ledelsesmæssig opbakning. Det er væsentligt, at lederne deltager i projektet, og at de deltager i de udvalg eller grupper, der bliver nedsat til at styre ordningen. Desuden er det væsentligt, at de bakker op om ordningen i det daglige arbejde. Ledelsens og medarbejdernes holdninger. Der er brug for at fremme en bred forståelse hos medarbejdere og ledelse for, at nye metoder og fremgangsmåder for at forebygge bevægeapparatskader er værdifuldt. Derfor er undervisning, der retter sig mod at udvikle medarbejdernes og ledelsens holdninger i forhold til vigtige i at udføre personforflytninger. Lederdeltagelse kan give en forståelse for de situationer og problemstillinger, som medarbejdere og vejledere dagligt Undervisning står overfor. tæt på praksis. Udbyttet er størst ved en undervisning, der er praksisnær, og hvor medarbejderne er medinddraget i at finde gode løsninger til at udføre personforflytning i konkrete situationer. Det praksisnære gælder også uddannelse af forflytningsvejledere. Tilpasning af undervisningsforløbet til kursisternes hverdag er derfor centralt. Brug af eksperter. Der kan være brug for at inddrage eksperter til at finde de rigtige løsninger, men eksperterne må finde en form, så løsningerne findes i et samspil med medarbejderne. Der findes ikke kun én korrekt måde at forflytte på. Der kan være forskellige måder, og i princippet bør den enkelte medarbejder selv beslutte, hvordan en forflytning skal foretages, bortset fra, at der altid skal anvendes 29

30 hjælpemidler og teknikker, som fjerner eller reducerer det tunge personløft. Medarbejdernes inddragelse. Undervisning eller en anden indsats for at forebygge bevægeapparatskader ved personforflytninger må således omfatte alle medarbejdere på et arbejdssted samtidig, hvis indsatsen skal have gennemslagskraft. En lejlighedsvis undervisning af udvalgte medarbejdere har kun ringe gennemslagskraft. Den»uddannede«medarbejder kan stå alene med sin nye viden og har kun ringe gennemslagskraft i forhold til sine»uuddannede«kollegaer. Opfølgende aktiviteter. Gennemførelse af et udviklingsprojekt i en afgrænset periode sikrer ikke i sig selv, at nye forebyggende metoder kan fastholdes på arbejdsstedet. Der er brug for opfølgende aktiviteter i forhold til fx uddannelse, som ikke bare skal omfatte nye medarbejdere, men alle andre medarbejdere, der udfører personforflytninger. Det kan foregå på flere måder, men det er afgørende, at én eller eventuelt flere personer har ansvaret for, at det sker. En række anbefalinger knytter sig specielt til forflytningsvejlederordninger: Forflytningsvejlederordningen indføres som et projekt. Indførelse af ordningen skal gennemføres som et projekt med en projektleder og en klar beskrivelse af, hvad indholdet og forløbet skal være både af hensyn til forflytningsvejlederne og deres kollegaer. Der skal afsættes den fornødne tid til uddannelse af forflytningsvejlederne. Forflytningspolitik. Det er væsentligt, at der, før ordningen bliver indført, er vedtaget en forflytningspolitik, som er forankret i Sikkerhedsorganisationen eller MED-udvalget. Forflytningspolitikken kan indeholde overordnede mål og principper for, hvordan ordningen skal fungere i praksis. Indhold i uddannelsen. Det kan anbefales, at uddannelsesforløbet indeholder oplæring i arbejdsteknik sammen med anvendelsen af hjælpemidler, som kan øge fortroligheden og forståelsen for, at tunge personløft ikke bør forekomme uden anvendelse af hjælpemidler. Det er desuden centralt, at vejlederne kvalificeres til at udfylde vejlederrollen over for kollegaer. Undervisningstemaer som 30

31 formidling, kommunikation og pædagogik er i den forbindelse vigtige. Rekruttering. I rekruttering af medarbejdere til vejlederordningerne kan det anbefales, at der søges efter medarbejdere, som andre medarbejdere lytter til. Det er vigtigt, at det er personer, som vil kunne formidle og kan tale»samme sprog«som kollegaer. Der kan også være en fordel ved at rekruttere vejledere fra forskellige områder af organisationen. Rollen som vejleder. Det er væsentligt, at vejlederne har forståelse for, at de ikke skal fungere som eksperter over for kollegaer, men i stedet som sparringspartnere. Det har betydning, at der skabes en dialog præget af respekt, og at vejlederen på en pædagogisk måde instruerer og vejleder kollegaer i at anvende hjælpemidler og teknikker så optimalt så muligt. Integrering af forflytningsvejlederordningen i de daglige rutiner. Forflytninger skal beskrives i skemaer og andet materiale, som er tilgængeligt for personalet. Forflytninger af patienter/klienter skal tages op på personalemøder. Plads til oplæring i forflytninger og brug af hjælpemidler. Der skal være plads til, at forflytningsvejlederne kan vejlede og støtte kollegaerne, så de lærer at forflytte med de rigtige hjælpemidler. Tid til møder, temadage og kurser. For at forflytningsvejlederne kan vedblive med at holde gejsten oppe og arbejde med et forebyggelsesperspektiv for øje, skal der være mulighed for, at vejlederne kan deltage i møder og temadage. 31

32 Datagrundlag Evalueringen har baseret sig på forskellige typer af data: Projektansøgninger og afrapporteringer fra de enkelte projekter Dette indeholder for langt de fleste projekter en projektansøgning med projektbeskrivelse og projektplan samt besvarelser på de spørgsmål projektadministrationen eventuelt har stillet til ansøger. I materialet indgår også en slutrapportering, for 78 af 88 gennemførte projekter. Survey gennem telefoninterview Telefoninterview af kontaktpersoner for de gennemførte projekter blev udført i efteråret Der blev i alt gennemført interview med kontaktpersoner for 83 af de 88 gennemførte projekter, hvorfra der var indsendt slutrapport. Det var ønsket, at telefoninterviewene blev gennemført med en person, der havde overblik over og indsigt i det enkelte projekt, dets iværksættelse, forløb og forankring. I ganske mange tilfælde har interviewene været gennemført med personer, der har været stærkt engageret i gennemførelse af projekterne. Dette engagement kan bevidst eller ubevidst slå igennem i interviewene, så der vil være en tendens til en positiv vurdering af projekterne og deres forankring. I de resterende tilfælde er interviewene gennemført med en person, som har haft en anden rolle i forhold til projektet. Da det ikke kan udelukkes, at besvarelserne i interviewene trækker i en bestemt retning, indgår der også i evalueringen et casestudie med et antal udvalgte projekter, hvor andre end projektlederne indgår i indsamlingen af erfaringer fra projekterne. De kan bidrage til at understøtte udsagnene fra interviewene (eller det modsatte). Casestudie Casestudiet bygger på erfaringer fra i alt 18 projekter. Heraf har 7 projekter særligt bidraget til at belyse indførelse og forankring af projektaktiviteterne, mens 13 har bidraget til at belyse forflytningsvejlederordninger og deres forankring. I de 7 projekter har der været gennemført et interview af projektansvarlig og et gruppeinterview af andre berørte medarbejdere og eventuelt leder. I de 13 projekter har der været gennemført fokusgruppeinterview med personer, som har haft en central rolle i forbindelse med planlægning, opstart, gennemførelse og eventuel senere drift af ordningerne. Der er desuden gennemført observationer af fysiske arbejdsmiljøforhold og forflytningssituationer på i alt 25 arbejdssteder. Observationerne er suppleret med spotinterview med medarbejdere og forflytningsvejledere, mens de udfører deres arbejde. Der var tale om en strategisk udvælgelse af projekter, og der blev lagt vægt på, at projekterne var perspektivrige, dvs. at der ifølge foreliggende materiale var arbejdet med vis systematik efter de målsætninger, der var blevet sat for projektet. Der sigtedes endvidere imod, at projekterne, som skulle belyse indførelse og forankring, rettede sig mod forskellige typer aktiviteter. Endelig er projekterne udvalgt, så forskellige typer arbejdspladser er repræsenteret (fx sygehus, hjemmepleje, dagtilbud til børn og unge). 32

33 Begrundelsen for at vælge perspektivrige projekter var, at casestudierne skulle bidrage med erfaringer, som andre arbejdspladser med samme type problematik kan lære af. Der har således været mere fokus på at afdække forhold, der har været fremmende for at indføre og forankre projekterne, end på forhold, der har hæmmet. Perspektivrige projekter har imidlertid også haft vanskeligheder, de skulle overvinde, og sådanne erfaringer indgår i casestudierne. 33

Indførelse og forankring af projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved tunge personløft

Indførelse og forankring af projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved tunge personløft Indførelse og forankring af projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved tunge personløft delrapport III fra evalueringen af»puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft«leena

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg

Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg Udarbejdet af sektionsledere for plejecentre område Øst og Vest i Faaborg-Midtfyn Kommune d. 31. maj 2010 Godkendt af MED-udvalg for plejecentre

Læs mere

Projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved personløft

Projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved personløft Projekter til at forebygge bevægeapparatskader ved personløft delrapport I fra evalueringen af»puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft«morten Frederiksen Eigil Boll

Læs mere

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE xxxxxxxxx FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED REVIDERET UDGAVE 2005 OM DENNE GUIDE God forflytningsteknik forebygger nedslidning

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for FAM Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for FAM Svendborg August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for FAM Svendborg Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Evaluering af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler

Evaluering af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og KTO Evaluering af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler Survey April 2004 Indhold Side 1. Indledning...1 1.1 Læsevejledning...1

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8. PAU-studerende PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE den pædagogiske assistentuddannelse Buerup Skole og SFO BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse Postnr. og by. Tlf.nr. Mail- adresse. Hjemmeside.

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014

Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014 Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014 Projektplan november 2013 november 2014 tager udgangspunkt i den eksisterende Projektplan 2013, som blev vedtaget i den politiske styregruppe og sendt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...

Læs mere