Kvartalsrapport fra USA, 3. kvartal 2010

Transkript

1 Kvartalsrapport fra USA, 3. kvartal 2010 Indhold Midtvejsvalgets konsekvenser for landbruget Food Safety Bill snart i hus Energipolitisk fokus på biobrændsel Nye forbrugertendenser Danske eksporttal USA s handelspolitiske status USA begår en dyr, administrativ bommert i Hormonsagen Andre nyheder: 1. Tilladelse til produktion af verdens første genmodificerede fødevare, 2. Mærkning på forsiden af produkter, 3. Kontroversiel sag om genmodificerede sukkerroer Midtvejsvalgets konsekvenser for landbruget Efter at republikanerne (R) fik flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget d. 2. november er det politiske landskab i USA ændret. Alle formandsposter i Husets komiteer overgår fra demokrater til republikanere og ligeledes også i Landbrugskomiteen, hvor formandskabet forventes at overgå fra Collin Peterson (D) til Frank Lucas (R), som begge er landmænd. Senatets landbrugskomité skifter også formand, da den nuværende formand, Blanche Lincoln (D), ikke blev genvalgt som senator. Afløseren bliver Debbie Stabenow (D), der kommer fra Michigan, hvor det mest er grøntsager, mælk og sukkerroer, der dyrkes. De såkaldte cashfarmers i USA, der er afhængige af subsidier, er utilfredse med, at Debbie Stabenow bliver formand, da de frygter ændringer i subsidierne ved forhandlingen af næste Farm Bill. Alt tyder på kraftige nedskæringer af alle støtter. Den nuværende Farm Bill udløber med 2011, så det vil være den nye Kongres, der skal forhandle sig frem til sammensætningen af landbrugsstøtten. Står det til Frank Lucas skal forhandlingerne først tages op i slutningen af Dette formodes at være et strategisk valg, da Farm Bill diskussionerne så vil kunne få indflydelse på det næste præsidentvalg i Der er fra flere politiske sider stort fokus på det økonomiske underskud og besparelser, hvor landbruget næppe går frisag. Men med den tætte fordeling af republikanere og demokrater i Kongressen vil ingen kunne kontrollere udfaldet af den kommende Farm Bill den kan kun blive et kompromis. Food Safety Bill snart i hus Som det er fremgået af ambassadens tidligere kvartalsrapporter har lovforslaget til en reform af den amerikanske fødevarekontrol været længe undervejs, men det ser nu ud til, at loven

2 kommer i hus. Senatet foretog i sidste uge en såkaldt cloture afstemning, der med to tredjedeles flertal sætter en tidsbegrænsning for vedtagelsen af Food Safety Bill (S.510). Med 74 stemmer for genoptagelsen af lovforslaget er der nu stor sandsynlighed for, at man kan udnytte den nuværende lame duck session, der er mellemperioden fra valget og til den nye Kongres samles, til at få lovforslaget formelt godkendt. Ved en vedtagelse af lovforslaget vil den amerikanske fødevare- og levnedsmiddelsstyrelse, Food and Drug Administration (FDA), få større beføjelser til at regulere og kontrollere den amerikanske fødevaresikkerhed. Beføjelserne giver bl.a. mulighed for en større præventiv indsats og hjemmel til tilbagekaldelse af fødevarer. Indtil nu har FDA ikke kunnet tilbagekalde fødevarer, men har været nødsaget til at forhandle med producenten i de enkelte tilfælde. Centralt i loven er krav til alle fødevarevirksomheder om egenkontrolprogrammer, krav om sporbarhed gennem hele produktionskæden samt krav om oprindelsesmærkning på alle produkter. Det skal bemærkes, at kødkontrollen ikke er berørt af dette lovforslag som retter sig mod FDA, da kontrol af kød, fjerkræ og æg reguleres særskilt af Food Safety and Inspection Service (FSIS). Lovforslaget i Senatet bygger på den lov (H.R.2749 Food Safety Enhancement Act), der i juli 2009 blev vedtaget i Repræsentanternes Hus. Efter behandlingen i Senatet er der dog sket ændringer, så der ved en vedtagelse i Senatet vil skulle følges op med en ny vedtagelse i Huset, da kamrene skal vedtage identiske lovforslag, før de kan tiltrædes af præsidenten. Kamrene er i tidspres, og forhandlingerne omkring småbønders fritagelse samt brugen af bisphenol A i emballage skal falde på plads, men til trods herfor virker stemningen blandt både demokrater og republikanere positiv. Obama har ligeledes udtrykt sin opbakning til vedtagelsen af Food Safety Bill, eftersom FDA længe har haft store udfordringer med sin administration af de gældende regler. Med sommerens udbrud af salmonella og E.coli og den stadige bevågenhed på fødevaresikkerheden forventes lovforslaget derfor at nå i hus før nytår. Energipolitisk fokus på biobrændsel Regeringens nye initiativer på energiområdet fra oktober vedrørende støtte til biomasseproduktion og højere blanding af ethanol i brændstof kobles sammen med den skrantende økonomi i USA's landdistrikter. Regeringen ser nye muligheder for at skabe vækst i USA's yderområder og håber, at initiativerne kan tilføje innovative teknologier, styrke markedsføringen og øge udnyttelsen af naturlige ressourcer. Politisk set er energiinitiativernes formål flere: USA skal være mindre afhængig af olie fra udlandet, energisikkerheden skal højnes, CO 2 -udledningen skal mindskes, og der skal skabes flere arbejdspladser på landet. Obama-regeringen har i sin strategi Renewable Fuel Standard (RFS2) fra februar i år et mål om, at USA i 2022 producerer 36 milliarder gallons (svarer til ca. 136 milliarder liter) biobrændstof, hvoraf 21 milliarder gallons (ca. 70 mia. liter) skal være raffineret. For at få gang i produktionen har regeringen iværksat et Biomass Crop Assistance Programme (BCAP), der støtter etablering, produktion, raffinering og distribution af biomasse. BCAP er en del af Farm Bill fra 2008, men den fulde udformning og implementering træder først i kraft nu. For de landmænd, der vil etablere biomasseproduktion, vil BCAP bl.a. dække 75 % af omlægningsudgifterne. Ordningen vil give 5 års støtte til producenter af biomasse, der ikke er træbaseret og 15 års støtte til producenter af biomasse fra træproduktion. Støttesatsen vil

3 være afhængig af, om biomassen sælges til f.eks. raffineret brændstof, varme, elektricitet osv. Leverandører kan over 2 år få støtte til leveringsomkostninger med op til $45 pr. ton. Derudover bliver biomasseproducenter og bioenergiproducenter sammenkoblede gennem Commodity Credit Corporation en offentlig styrelse, der skal søge at balancere priser efter udbud og efterspørgsel og som indgår en art kontrakt om levering og afsætning af varer. Initiativet kommer i naturlig forlængelse af, at USA s produktion og eksport af ethanol vokser. Produktionen i år til september på 251 mio. gallon (= 950 mio. liter) er mere end en fordobling af produktionen i forhold til 2009 og efterspørgselen på majs, der er den primære kilde til ethanol i USA, stiger derfor også til stor glæde for de amerikanske majsproducenter. Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, forudser således, at omkring 40 % af næste års majsproduktion, der ventes at blive på 12,5 milliarder bushels (700 mia. kg.) vil gå til ethanol produktion samtidig med, at efterspørgslen på eksportmarkederne for majs er stigende efter bl.a. dårlig høst i Rusland og Ukraine. Den amerikanske støtte til ethanolproduktionen var totalt for hele produktionskæden $ 7.7 milliarder i Dog udløber den nuværende fradragsordning for brændstofblanderne på 45 cent pr. gallon ethanol med udgangen af december, og man er endnu usikker på, hvad ordningen bliver erstattet med evt. en etårig forlængelse eller en længerevarende ændret støtte. Den amerikanske ethanolindustri er allerede veletableret på det globale energimarked. Eksporten de første ni måneder i år er en fordobling af hele eksporten i Hovedimportørerne er Canada med 75 mio. gallons, Holland med 58 mio. gallons, Arabiske Emirater med 5 mio. gallons, Storbritannien med 10 mio. gallons og Saudi Arabien med gallons. Mere end 50% af den eksporterede ethanol bruges til brændstofblandinger. Den stigende eksport fra USA til Europa er ifølge epure (Europas handelsorganisation for ethanolindustrien) bekymrende for den europæiske ethanol industri, der føler sig stærkt presset. I svinekødskredse er der stor bekymring over udviklingen med udsigt til stigende majspriser og man har allerede erklæret sig modstandere af en forlængelse af afgiftsordningen for ethanolindustrien. Det er gået så vidt, at American Meat Institute, National Pork Producers Council, National Meat Association, National Chicken Council og National Turkey Federation sammen med 4 andre grupper fra bl.a. olieindustrien har sat det amerikanske miljøagentur, EPA, for retten grundet den E15 lov, der giver tilladelse til at blande op til 15 % ethanol i benzin til brug for biler nyere end EPA, der administrerer Clean Air Act, kan ifølge anklagerne tidligst give dispensation til 15 % ethanol i benzin, når det med sikkerhed vides, hvorvidt det vil bidrage til mindre forurening. Årsagen til klagen er klar fra landbrugsorganisationernes side: E15 loven kommer på et tidspunkt, hvor foderpriserne er høje. Efter flere år med negativ økonomi, hvor svineproducenterne i gennemsnit har mistet 2/3 af sin egenkapital har de i år oplevet positiv indtjening og har nu brug for at konsolidere sig. De stigende foderstofpriser har længe reduceret indkomsterne og øget usikkerheden, som følge af bl.a. udviklingen i ethanolindustrien og spekulation i majsmarkedet, der kan medføre lukning af flere svineproduktioner, som også på andre områder i produktionen, bl.a. gennem miljølovgivningen, føler sig hårdt presset. Hos National Pork Producers Council (NPPC) regner man med, at omkring 65 % af udgifterne til produktion af et slagtesvin (kostpris ca. USD 135) går til foderstoffer, hvoraf ca. 80 % er majsbaseret.

4 Den nuværende politiske situation med en nyvalgt Kongres gør det imidlertid yderligere vanskeligt at få øje på en klar kurs i lovgivningen, som kan bistå svineproduktionen. Dels samles kongressen først i januar, og dels er der uklarhed om holdningerne hos de nye medlemmer af landbrugskomiteerne. To ledende republikanske senatorer har dog allerede udtalt, at de vil arbejde aktivt for at lade subsidierne på ethanol produktionen udløbe. NPPC er indstillet på en meget aktiv lobbyvirksomhed i den kommende tid både af hensyn til sig selv og den økonomiske vækst i USA's rural areas. Den økonomiske vækst i yderområderne var et stort emne i valgkampen, men NPPC mangler et klart mandat fra medlemmerne, hvoraf nogle er både planteavlere og svineproducenter. Da der samtidig er en almindelig forventning til, at den nye Kongres vil skære i subsidierne eller i hvert fald ikke øge dem, bliver den kommende tid en stor udfordring for amerikanske svineproducenter. Nye forbrugertendenser Forbrugernes økonomiske situation Forbruget i USA viser begyndende tegn på optimisme. Salget i detailhandel slog indtjeningsrekord i oktober i sammenligning med de sidste syv måneder. Sammenlignet med oktober sidste år er salget steget med 7,3 %. Privatforbruget tegner 70 % af USA's økonomi, og der er tegn på fornyet liv i husholdningernes forbrug siden juli. Samtidig er der dog stor forskel forbrugerne imellem, og finanskrisen sætter stadig sine spor. Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har lige opgjort, at 15% af alle husholdninger i USA havde svært ved at få nok mad på bordet i Det er en tredobling siden 2006, men kommer som en naturlig følge af, at 10 % af alle husholdninger er blevet ramt af arbejdsløshed siden lavkonjunkturen satte ind. Regeringen er opmærksom på udfordringerne og har i november forhøjet tildelingen af støtte med $7,7 mio. til de enkelte staters madordninger på skoler og andre programmer som fx madkuponer, der kan hjælpe de værst stillede. Forbrugertendenser forudsigelser og fortsættelse af slow food trenden Forsknings- og konsulentfirmaet Technomics har denne uge offentliggjort deres analyse af, hvad der bliver de elleve vigtigste trends i 2011 inden for food service og restaurantindustrien i USA. Et udvalg af tendenserne nævnes her: - Flere mobile restauranter og pølsevognslignende boder på gadehjørner. De mobile spisesteder er en mulighed for veletablerede restauranter til i perioder at promovere sig i andre områder. - Landmænd bliver små berømtheder og skal udtale sig på menukort, produkter og ved mad-events, fordi man vil tilbage til rødderne og fokusere på de naturlige ressourcer. - Recessionen bliver fortid for forbrugerne, der i stigende grad vil spise luksusmad på ekstravagante restauranter. Middelklassen vil søge de restauranter, der giver dem en høj oplevelsesværdi for pengene. - Stigende tilbagevenden til mormors opskrifter og det, amerikanerne kalder comfort foods tilberedt i familiestørrelser. - Forbrugerne vil til stadighed efterspørge price deals og tilbud, så selvom omkostningen i fødevareproduktionen stiger næste år, vil det blive afgørende for producenterne at holde udgifterne nede. De daglige indkøb vil kredse omkring mærkerne med lav pris hver dag.

5 - Mere bevidst tilpasset branding fra ultra-niche fødevareproducenter og restauranter, der har oplevet hård konkurrence i recessionen. - Højere konkurrence fra små butikker, der har sent åbent, som opgraderer deres food service udbud. Flere af de elleve trends ligger i forlængelse af den slow food tendens, der er kommet for at blive i USA. Forbrugerne vil i højere grad have friske kvalitetsråvarer, støtte en lokal og bæredygtig produktion og vide hvordan råvarerne er fremstillet eller selv dyrke dem. Koncepter som urban agriculture, Farmers Markets og Community Supported Agriculture (CSA) er især i det seneste årti blevet udbredt. Af de tre fænomener, der i USA er i fremvækst, er community baserede produktions- og salgskoncepter. Det er et fænomen, hvor naboer i byområder er fælles om at dyrke afgrøder i en urte- eller køkkenhave, fx på taget eller i baggården. De kan så frit høste og nyde godt af afgrøderne og som sidegevinst få et socialt fælleskab. Et andet populært og meget udbredt fænomen i byerne er de såkaldte Farmers Markets, hvor landmænd på et bestemt sted en fast ugedag opstiller boder og sælger årstidens frugt og grønt samt hjemmelavede produkter. Det giver byboere let adgang til friske råvarer og berøring med landlivet. Antallet af farmers markets registreret under det amerikanske landbrugsministerium, USDA, er steget fra i 1994 til i år, og udviklingen fortsætter. Den seneste årlige omsætning på USA's registrerede Farmers Markets var i alt $170 milliarder, hvoraf de markeder, der sælger økologiske produkter, har den største indtjening. Tilsvarende farmers markets findes der også et udbredt fænomen kaldet Community Supported Agriculture (CSA). Konceptet er vokset frem over de sidste 25 år, men har fået særlig stor forbrugeropmærksomhed det sidste årti. CSA er såkaldt shared risk membershipmarketing, hvor enkeltindivider indgår en aftale med en lokal landmand og binder sig for en hel sæsons produktion af kvalitetsafgrøder. Afgrøderne bliver bragt til døren og er typisk forudbetalt, så landmanden derved har en sikker indkomst. I 2007 var landbrug med i CSA ordningen i USA, og heriblandt er der især mange small farmers med ca. 75 tilmeldte brugere. Ved flere CSA gårde kan medlemmerne få lov at give en hånd med i bytte for et nedslag i prisen. Mange har ventet på, at slow food begrebet for alvor skulle slå igennem som business koncept i dagligvareomsætningen, og noget tyder på, at konceptet nu er ved at antage en større kommerciel dimension. Verdens største supermarkedskæde, Wal-Mart, offentliggjorde i oktober en markedsstrategi med fokusering på bæredygtighed og salg af produkter fra lokale producenter. Kæden vil bl.a. opgøre producenters effektivitet og energiforbrug i deres produktion i et bæredygtighedsindex og vil inden 2015 fordoble udbuddet af lokale produkter. Siden Wal-Marts offentliggørelse er flere kæder fulgt efter med en bæredygtighedsstrategi, bl.a. Safeway, Meijer og Weis Markets. Så selvom lokalproduceret mad stadig er en lille del af USA's landbrug, er interessen for lokal mad stigende og forventes på sigt at skabe mere omkostningseffektiv produktion som en del af det større markedsføringssystem. Og hvis efterspørgslen på lokal mad stiger, vil fremtidens udbudskæde se anderledes ud.

6 Danske eksporttal Den samlede danske landbrugseksport til USA er i 2010 (1-8) på DKK 2,4 mia. Det er en stigning på 13,8 % i sammenligning med sidste år. Mens svinekødseksporten stort set er uændret på DKK 508 mio., er det interessant at notere, at eksporten af agroindustrielle levnedsmidler (især enzymer) overstiger eksporten af konventionelle landbrugsvarer - henholdsvis DKK 1,1 mia. og DKK 873 mio. Der er ligeledes en pæn fremgang for eksporten af maskiner til næringsmiddelindustrien, der er på DKK 319 mio. og dermed for den samlede agroindustrielle eksport. USA's handelspolitiske status De sidste års handelsskeptiske tilgang i Kongressen forandrer sig ikke nødvendigvis, selvom den nye Kongres har fået flere republikanske medlemmer, der traditionelt prioriterer handelspolitik. Det primære fokus for Kongressen vil være den interne økonomiske situation, og handelen forventes at stå i skyggen af dette. Hvornår de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler færdiggøres, er derfor uvist. Den amerikanske kødindustri lægger ikke skjul på deres begejstring over den næsten færdigforhandlede frihandelsaftale mellem USA og Sydkorea. De forventer, at aftalen åbner op for et nyt marked. Derfor presser bl.a. National Pork Producers Council og U.S. Meat Export Federation på for at få aftalen færdig og igennem Kongressen hurtigst muligt. NPPC s præsident har udtalt, at FTA en vil være den vigtigste af alle handelsaftaler for svineindustrien. Det forudsiges, at svinekødseksporten vil være på omkring tons 10 år efter aftalens ikrafttrædelse. Angående forhandlinger om en frihandelsaftale mellem USA og Trans-Pacific Partnership har den amerikanske mejeriindustri store bekymringer over at inkludere mejeriprodukter i FTA en. Det er særligt de New Zealandske mejeriprodukter, der med giganten Fonterra i spidsen frygtes at være en hård konkurrent. Den sidste forhandlingsrunde var i juni, og der er endnu ingen meldinger om næste handelsrunde eller hvorvidt mejerisektoren skånes. Det forventes dog, at markedsadgangsspørgsmål vil blive rejst i foråret. USA begår en dyr, administrativ bommert i Hormonsagen Den 13. oktober blev det ved USA's føderale ankeret afgjort, at tolden på retalierede produkter fra EU har været ulovligt pålagt siden juli Retalieringstolden skyldes den såkaldte Hormonsag, som USA vandt over EU i WTO i 1999, da amerikansk oksekød nægtes adgang på det europæiske marked grundet højt indhold af hormoner i kødet. I proceduren for fortsat retaliering kræves, at en repræsentant fra den amerikanske industri, der har fordel af retalieringen, anmoder om en fortsættelse af retalieringen. Denne procedure skal finde sted hvert fjerde år. Det skete på rette vis i 2003, men ikke i Bl.a. fordi det amerikanske Handelsministerium, USTR, glemte at udsende en påmindelse til oksekødsindustrien mindst 60 dage før periodens udløb. Denne forglemmelse kan blive en dyr sag for USA. Gilda Industries Inc., der lagde sagen an mod USA, får nu fuld refusion for den told, de blev pålagt for import af toastbrød fra Spanien i perioden fra 29. juli 2007 til 23. marts 2009, hvor produktet blev fjernet fra retalieringslisten. Det drejer sig om en tilbagebetaling på $

7 50 andre importører har igangværende retssager om samme procedurefejl, og samlet set forventes det at løbe op i $100 mio. for USA. Den administrative procedurefejl bliver således en fodfejl af økonomisk format. Fejlen og domsafgørelsen kan muligvis rode op i den overordnede Hormonsag og få større konsekvens for EU, men det står endnu hen i uvished. Andre nyheder 1. Tilladelse til produktion af verdens første genmodificerede fødevare Efter en længere høringsrunde omkring fødevaresikkerheden af den genmodificerede AquAdvantage laks forventes det, at Food and Drug Administration (FDA) godkender laksen til produktion, når man har fastlagt, hvordan den skal mærkes. AquAdvantage laksen vil ved godkendelsen blive verdens første genmodificerede fødevare til menneskelig konsumption. Meget tyder på, at FDA ikke vil stille krav om at tydeliggøre den genmodificerede status på mærkningen, da det ifølge deres fortolkning handler om processen og ikke om materien. De gældende regler forbyder FDA at kræve oplysninger om produktionsprocessen på mærkater, hvilket gør det til en frivillig sag for firmaet Aqua Bounty, om de vil oplyse, at laksen er genmodificeret. 2. Mærkning af ernæring på forsiden af produkter Fra starten af det nye år vil de amerikanske forbrugere kunne købe produkter, der er mærket på forsiden med oplysninger om kalorier og ernæring. Initiativet kommer som efterspørgsel fra forbrugere, der ønsker nemmere adgang til information om produkters indhold. Ved de nuværende regler for mærkning fra Food and Drug Administration gælder, at producenten selv bestemmer, hvor på produktet informationen om ingredienser og ernæring er placeret. Derfor er Food Marketing Institute og Grocery Manufacturers Association, USA's største producentorganisationer, gået sammen om det frivillige initiativ til forsidemærkning af produkter. Formålet er, at forbrugerne får de redskaber, der skal til for at opretholde en sund levestil. Initiativet er industriens hjælp til at reducere fedme og er ifølge FMI og GMA blot ansvarlig markedsføringspraksis. Initiativet kommer i forlængelse af Institute of Medicines rapport fra oktober, der fremførte, at de fire vigtigste elementer i en fødevare, der skal oplyses om af helbredsmæssige årsager er kalorier, mættet fedt, umættet fedt og natrium. Rapporten opfordrede netop til, at industrien kunne hjælpe til at modvirke risikoen for kroniske lidelser som følge af usunde madvaner. Flere fødevareprodukter er blevet kritiseret for at mislede forbrugerne ved særligt at tydeliggøre de sunde ingredienser som fx vitaminer. Derfor vil Food and Drug Administration lave en vejledning til de producenter, der vil indgå i det frivillige initiativ og mærke kalorier og ingredienser på forsiden, så informationen bliver så oplysende for forbrugeren som muligt. 3. Kontroversiel sag om genmodificerede sukkerroer Landbrugsministeriet, USDA, er grundet en føderal domsstolsafgørelse fra 13. august i år i en svær situation, hvad angår den amerikanske sukkerproduktion. Afgørelsen lød på et forbud mod at plante genmodificerede sukkerroer, indtil USDA får lavet et dybdegående studie af den genmodificerede sukkerroes miljøpåvirkning. Dommens afgørelse får stor indflydelse på den amerikanske sukkerindustri, da halvdelen af den amerikanske sukkerproduktion kommer fra sukkerroer, hvoraf 95 % er genmodificerede. På den baggrund forventes en reduktion på 20 % af næste års sukkerproduktion og en deraf følgende prisstigning. Det kan derfor blive

8 nødvendigt for USA at ændre sin nuværende importrestriktioner for sukker og landmændene er bekymrede for, om der vil være tilstrækkeligt med konventionelle sukkerroefrø på markedet til forårets sukkerproduktion. USDA s Animal and Plant Health Inspection Services (APHIS) er ansvarlige for at gennemføre det pålagte environmental impact study og har sammen med USDA foreslået at tillade såning af den genmodificerede sort til foråret, på betingelse af tæt kontrol for at forebygge eventuel sammenblanding med andre afgrøder. Forslaget om en midlertidig tilladelse er en anelse kontroversiel, da den umiddelbart strider med dommen, men situationen lægger tydeligvis pres på USDA og APHIS for at finde en løsning på problemet. Ambassaden i Washington / Steen Steensen og Katrine S. Kristensen