Eksamensprojekt sommer Gruppe 3, Vejleder Steen Bergendorff. Kønskvoter og ligestilling. - Martha Freja Andreassen. - Morten Madvig Larsen

Transkript

1 Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Sommer 2012, hus K Eksamensprojekt sommer 2012 Gruppe 3, Vejleder Steen Bergendorff Kønskvoter og ligestilling Studie nr. Navn (skriv tydeligt) - Martha Freja Andreassen - Morten Madvig Larsen - Lin Bagge Gyldenkærne - Alexander Holm - Emilie Eltzholtz 1

2 Indhold 1. Opgavebeskrivelse Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Valg af metode Struktur Teorivalg Empirivalg Den afroamerikanske revolution og vejen til anerkendelse Analyse Fra omfordeling til anerkendelse - med kønskvoter som middel? Positiv særbehandling vejen mod utopi Illusionens værktøj - positiv særbehandling Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 1. Opgavebeskrivelse Denne opgave omhandler debatten om kønskvoter og de mulige konsekvenser af en implementering af disse i Danmark. Vi forsøger at analysere os frem til, hvad disse konsekvenser kunne være, med brug af teorier af henholdsvis Nancy Fraser, Charles Taylor og Thomas Sowell. Yderligere sætter vi disse teoretikeres, samt Russell Jacobys, argumenter for og imod positiv særbehandling op imod hinanden for, at opnå en større forståelse af debatten. Derudover vil der blive draget paralleller til den lignende debat i 1960 ernes U.S.A, hvor afroamerikanere blev udsat for positiv særbehandling. 2. Abstract This assignment deals with the debate on gender quota and the possible consequences thereof should they be implemented in Denmark. We analyze what these consequences might be, with the help of the theories by respectively, Nancy Fraser, Charles Taylor and Thomas Sowell. Furthermore the arguments for and against affirmative action by these theorists, as well as those of Russell Jacoby, will be discussed, in an attempt to achieve a better understanding of the debate. Additionally, parallels will be drawn to the quite similar debate seen in USA in the 1960s, where Afro-Americans were exposed to affirmative action. 3

4 3. Indledning Spørgsmålet om ligestilling igennem kønskvotering har været centrum for vores nysgerrighed. Især den herskende debat har vakt vores interesse for området. Vi har undret os over, hvad det i virkeligheden vil sige at regulere via kvoter, samt hvilke konsekvenser en kønskvotering kunne have for den danske befolkning. Vi har kredset om, hvor hvilken relevans kønskvoter som regulering overhovedet vil have for et land, som Danmark. Alene det faktum, at vi i Danmark har en kvindelig statsminister kunne vidner om, at vi er et land hvor ligestillingen er højtudviklet. Men undersøges emnet nærmere, og tages der et kig på de danske børsnoterede virksomheder, dannes der måske et andet indtryk. Størstedelen af bestyrelsesposterne, i de danske børsnoterede virksomheder, er besat af mænd. Dette reflekterer ikke komplet ligestilling kønnene imellem. Forslaget om kønskvoter handler om, at få en minimumsrepræsentation af kvinder ind i bestyrelserne, og på denne måde opnå ligestilling kønnene imellem. Alle er dog ikke enige, om at regulering er den bedste løsning, når der skal skabes ligestilling. Som det vil fremgå af opgaven er der modstandere af, såvel som fortalere for, positiv særbehandling og herigennem kønskvotering. På den baggrund har vi fundet det interessant at undersøge, hvilke konsekvenser en implementering kunne have for det danske samfund; er kønskvoter det mest optimale middel til at opnå ligestilling i Danmark, og hvad er målet egentlig? 4

5 4. Problemfelt Ligestillingsproblematikken Lige muligheder er en af de vigtigste udgangspunkter i kampen om ligestilling. Når vi berører debatten om kønskvoter i Danmark er det med spørgsmål som; kan der forfordeles 1 og reguleres for at opnå reel lighed og hvilke konsekvenser kan implementeringen af kønskvoter have for kvinderne i det danske samfund? For kvinders vedkommende har visse begivenheder været af særligt stor betydning. Herunder da kvinderne fik stemmeret i 1915 og da de i 1960 erne og 70 erne, i forbindelse med deres indmarch på arbejdsmarkedet, begyndte at få samme rettigheder som mænd. (Kvinfo.dk;2012:I) På trods af, at der i Danmark er lige muligheder for uddannelse, lader det ikke til at kvinderne besætter hverken lederposterne eller bestyrelsesposterne (Lige.dk;2012). Den nedenstående statistik understeger mændenes dominans af bestyrelsesposterne i de danske børsnoterede aktieselskaber og af lederposterne i det private erhvervsliv. Kvinder i bestyrelser 2011: kvinder udgør 11.6% af bestyrelsesposterne i de danske børsnoterede aktieselskaber. Trækkes de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra, er den kvindelige andel 6,49%. Kvinder i ledelse: I 2009 var 6,5% af topcheferne i det private erhvervsliv kvinder. På niveauet lige under topcheferne (de tværgående direktører) var 8,2% kvinder. (Kirke- og ligestillingsministeriets redegørelse/ Perspektiv og handlingsplan 2012) Kampen om ligestilling har hersket i mange år, i Danmark såvel som i resten af norden 2. I løbet af de sidste 30 år har der eksisteret et samarbejde for, at skabe 1 Forfordeling har i nyere tid fået to betydninger, hvor vi her anvender ordet i sin nyeste, nemlig som noget positivt. 2 Ifølge de nordiske landes ligestillingspolitik (Norden.org;2012) har de Nordiske lande, et samarbejde fordi de har ens problemstillinger og mange fællestræk. Ligestillingspolitikken er dog forskellig fra land til land og derigennem drager landene i norden erfaring fra hinanden. 5

6 ligestilling 3 (Norden.org;2012). Den Nordiske ligestillingsvision stræber efter, at være den bedste i verden, hvor mænd og kvinder skal have lige muligheder og behandles ligeværdigt på alle områder i samfundet. Herunder skal både kvinder og mænd have ret til ligeløn og begge køn skal have lige muligheder. Både have mulighed for at have lønnet arbejde på arbejdsmarkedet, samtidig med det ulønnede arbejde i hjemmet. Som børn skal både piger og drenge frit kunne vælge fag i skolen, uden at være bundet af de traditionelle forestillinger om, hvad der er pige - og drenge fag. Dermed forsøges det, at gøre op med disse traditionelle forestillinger om, hvilke kompetencer der er pålagt kønnet Ligestillingspolitik er en foranderlig størrelse og er i stadig udvikling i samfundslivet, ifølge nordens ligestillingsperspektiv(norden.org;2012). Et af de nyere og meget omdiskuterede ligestillingstiltag, er kønskvotering på bestyrelsesposterne, i de norske børsnoterede aktieselskaber. I Norge blev det i 2004 vedtaget ved lov, at der via kønskvotering skulle være minimumsrepræsentation i de norske aktieselskaber. Dette indebar et påbud om 40% kvindelig repræsentation, som skulle være en vej mod reel ligestilling 4 (Kønskvoter i virksomhedsbestyrelser;2011:10). Kønskvotering havde været genstand for den offentlige debat, i over 10 år, og er stadig aktuel i dag(kønskvoter i virksomhedsbestyrelser;2011:11). Norge så først at kønskvoteringen havde den ønskede effekt, da den norske regering truede de selskaber, som ikke overholdt kvoterne. Truslen gik på sanktioner eller tvangsopløsning (Regjeringen.no;2011). I 2008, blev minimumsrepræsentationen opfyldt i Norge og implementeringen af kønskvoter, kan siges at have opfyldt udgangspunktet 5 (Kønskvoter i virksomhedsbestyrelser;2011:12). Debatten i Norge kunne have været en inspiration til, at Socialdemokratiet og SF slog sig sammen, om et ligestillingsudspil for implementering af kønskvotering. Forslaget indeholdte 3 Nordiske lande: Island, Sverige, Norge, Finland og Danmark. De Nordiske lande samarbejder også med Estland, Letland og Litauen, og holder internationale forsamlinger med resten af verdens Demokratiske lande. (norden;2012) 4 Det Norske ligestillingsministeriums definition på ligestilling: politikk som gir kvinner og menn like muligheter og reell likestilling (Regjeringen.no, ) 5 I 2008 havde 78 procent af ASA-selskaberne (aktieselskaberne) opfyldt kravene om minimumsrepræsentation, mens de resterende 22 procent risikerede tvangsopløsning (regjeringen.no, 2011). 6

7 et krav om, at der inden for de næste fire år skulle være 40% kvinder på bestyrelsesposterne. 6 (Information.dk;2011) Efter udspillet fra Socialdemokratiet og SF, blev debatten om, hvorvidt der skal implementeres kønskvoter aktuel (Kvinfo.dk om kønskvoter;2012) 7. Omdrejningspunktet for debatten i Danmark handler om, hvorvidt kønskvotering kan skabe reel lighed, samt risikoen for den omvendte effekt, herunder hvad det vil sige at forfordele kvinder frem for mænd. Tendensen til at afhjælpe ulighed af underminerede grupper, gennem positiv særbehandling, er set før. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt kvinder er en undermineret gruppe. Vi vil dog ikke gå i dybden med, hvorvidt kvinder er underminerede eller ej, men grundet de statistiske data, blot konstatere at de er underrepræsenterede i de danske børsnoterede aktieselskaber. Kønskvoter er positiv særbehandling 8. Særbehandling som forfordeling er set før, herunder i U.S.A, som middel for at opnå multikulturalisme 9. Der kan drages paralleller mellem debatten i U.S.A. og den debat der hersker om kønskvotering i Danmark. Måden at regulere via kønskvotering kan minde om måden, hvorpå der i USA blev ønsket anerkendelse af de sorte, via positiv særbehandling. Tanken om et multikulturelt samfund blev skabt i takt med, at bevægelserne for de sortes borgerrettigheder herskede (Taylor:1994;26). 6 Det er ikke muligt at finde nogle konkrete planer, fra S eller SF for forslaget om en minimumsrepræsentation i ASA-styrelser, vi har blot kunne finde udtagelser om implementeringen igennem medierne. 7 Kvinfo.dk har samlet en overskuelig oversigt over et repræsentativt udvalg af artikler. Derudover har Politiken, information, Berlingske og A4 også en lang række sammenhængende artikler. Alle links og henvisninger er skrevet ind i litteraturlisten. 8 Positiv særbehandling, aktiv ligestillingspolitisk indsats med det formål at ændre samfundsmæssige uligheder. Med positiv særbehandling gives en fortrinsret til grupper, der af historiske, kulturelle eller aktuelle grunde har været underrepræsenteret. Kønskvotering er en form for positiv særbehandling, en anden er særlige rekrutteringsindsatser eller vilkår for fx at få flere mænd ind i sundhedssektoren eller på seminarierne, eller flere kvindelige chefer. Positiv særbehandling kan også bruges for at opnå ligestilling mellem etniske grupper, som den omstridte Affirmative Action-lovgivning i USA. (Denstoredanske.dk;2012:positiv særbehandling) 9 Multikulturalisme udspringer fra det samfundsvidenskabelige begreb kulturpluralisme. Begrebet blev dannet efter borgerrettighedsbevægelserne i 1960 erne og især den amerikanske universitetspolitik blev sammenkoblet med begrebet multikulturalisme. Her var positiv særbehandling en af de førende midler for at nå tættere på et multikulturelt samfund, hvor kultur og race ikke stod i vejen for gruppers og individuelles rettigheder. I dag handler kulturpluralisme mere om politisk 7

8 Målet med at opnå multikulturalisme i USA var, at udligne samfundsgrupper der var kulturelt undertrykte. Midlet blev positiv særbehandling. Efterfølgende var der debat om effekten og brugen af positiv særbehandling samt, hvorvidt denne metode var det rette middel, til opnåelsen af multikulturalisme. Begrebet har været omdrejningspunkt for meget debat (Nomos.dk:2012) En af fædrene bag begrebet multikulturalisme, er filosof Charles Taylor. Taylors teori tager fat i diskussionen om, hvordan der skal reguleres uden, at samfundet bliver ensformigt. Han mener, at alle i samfundet skal anerkendes på lige niveau, uanset race, køn og etnicitet (Taylor;1994:25). Der skal i et multikulturelt samfund være plads til alle forskellige identiteter og alle individer skal have lige muligheder. Opnåelsen af disse lige muligheder, skal ske via positiv særbehandling, hvormed reel lighed skabes. Taylor lægger især vægt på de individer, der ikke har haft samme udgangspunkter som andre. Her kan der argumenteres for, at kvinder og afroamerikanerne ikke har de samme muligheder og udgangspunkter, på visse områder. (jf. teorivalg og analyse). Anerkendelse var et vigtigt element i USAs brug af positiv særbehandling (jf. afsnittet Den afroamerikanske revolution og vejen til anerkendelse ) Det handlede om at ændre de hvides anerkendelse af de sortes kultur og dermed udligne uretfærdighed. Kan udspillet om kønskvoter i Danmark muligvis handle om en kulturel anerkendelse af kvindekønnet eller om en retfærdig omfordeling af økonomien? For at besvare denne undren, har vi valgt at inddrage en socialkritisk sociolog, Nancy Fraser. Hendes teori bygger, ligeså vel som Charles Taylors, på at visse kulturer mangler anerkendelse. Fraser beskæftiger sig med økonomisk omfordeling og kulturel anerkendelse, som midlerne imod uretfærdighed. Hendes teori har særlig fokus på køn og race, med hvilke hun ser som kulturelle underminerede grupper. (jf. teorivalg og analyse) Det er vigtigt at pointere, at der har været opbakning, såvel som modstand, af positiv særbehandling. Thomas Sowell, en amerikansk samfundskritiker og økonom, stiller sig kritisk over for netop brugen af positiv særbehandling. Han mener, at ideen om, at positiv 8

9 særbehandling skulle fungere, er en illusion. Nærmere bestemt en illusion, der omhandler troen på gruppeforskelle og uligheder, som en anormalitet, der kan rettes via særlig behandling af de pågældende grupper. Sowell stiller sig kritisk overfor, hvorvidt der skal reguleres for, at skabe lighed i samfundet (jf. analyse). Den debat, de tre teoretikere berører, handler om lighed og retfærdighed samt, hvorvidt statsreguleringer er vejen mod utopi 10. I sammenhæng med kønskvoter, skal den danske stat så regulere arbejdsmarkedet, herunder kønsbalancen i de børsnoterede aktieselskaber? Og er dette den rette strategi for, at opnå reel ligestilling og lighed i det danske samfund? Charles Taylor argumenterer i høj grad for, at det er lighed der betyder lige muligheder for alle, uanset hvilken identitet, individet nu engang har. Nancy Fraser arbejder med teorien om, at der skal omfordeling til, før en undermineret gruppe kan blive anerkendt. Russell Jacoby, er en åbenlys kritiker af Taylors teori om multikulturalisme og autencitetsideal (jf. analysen). Derfor vil vi inddrage også hans vinkel på debatten i diskussionen. Kan man med positiv særbehandling og kønskvoter, opnå ligestilling imellem mænd og kvinder? Og hvilken konsekvenser det kunne have, at forfordele kvinderne? Vi vil analysere debatten, der handler om ligestilling, retfærdighed og brugen af positiv særbehandling. Herunder komme nærmere eventuelle ulemper og fordele ved en implementering af kønskvoter, samt drage paralleller til den debat vi tidligere har set i USA. Dette leder os frem til vores problemformulering: 5. Problemformulering Hvilke konsekvenser kunne implementering af kønskvoter i Danmark afstedkomme, og hvorledes kan der drages paralleller til debatten om positiv særbehandling i USA? 10 Utopi: det ideelle samfund, præget af harmoni, overflod, lighed, frihed etc., dvs. et samfundsideal, som ikke lader sig virkeliggøre. Forestillinger af den art har gjort sig gældende igennem hele historien. (Denstoredanske;2012: utopi) 9

10 6. Metode 6.1 Valg af metode I det følgende vil vi kort forklare om baggrunden for vores valg af metode. Da en opgave kan gribes an på mange forskellige måder, vil vi argumentere for, hvorfor vi har valgt netop denne arbejdsform og metode. Der findes en tæt sammenhæng imellem positivisme/socialkonstruktivisme og en kvantitativ/kvalitativ arbejdsmetode (Bryman:2012;31). I forhold til naturvidenskaben, hvor positivismen er lånt fra, arbejdes der ofte kvantitativt. Her forsøges det, at indsamle så meget data som muligt for, at gøre resultatet validt. I modsætning hertil, arbejder socialkonstruktivismen, som er lånt fra humaniora, typisk kvalitativt, da fortolkningselementet i humanistisk forskning fylder væsentligt mere. Populært sagt, så arbejder humaniora med ord og naturvidenskaben med tal. Der kan argumenteres for, at samfundsvidenskaben ligger sig i snitfladen mellem de to videnskaber, og metodevalget er derfor ikke nødvendigvis lige så entydigt. I vores opgave vil vi forsøge at kigge på konsekvenserne af kønskvotering samt, hvilke muligheder og barrierer de indebærer. Da det vil være svært at finde entydige svar på, hvilke negative og positive konsekvenser kønskvoter ville medføre, har vi fravalgt den positivistiske tilgang. Da den positivistiske tilgang, som tidligere nævnt, er en arbejdsmetodik lånt fra naturvidenskaberne og, som arbejder ud fra nogle objektivt målbare og efterprøvelige kriterier (Bryman:2012;27). Vi mener ikke at det vil være muligt at opstille denne type kriterier, og har derfor valgt den socialkonstruktivistiske epistemologi. Denne metodik arbejder, i modsætning til positivismen, i langt højere grad med fortolkning, i forbindelse med undersøgelse af fænomener. Med socialkonstruktivismen arbejdes der heller ikke med objektivt målbare enheder, men lader det være op til forskerne at fortolke på de resultater der bliver opnået eller fremfundet (Bryman:2012;33). Vi ønsker, at belyse kønskvoter og deres konsekvenser, men antager på ingen måde, at vores undersøgelse kan afstedkomme nogle endegyldige sandheder. 10

11 En anden årsag til, at valget faldt på den socialkonstruktivistiske metode er, at vi opfatter køn som en socialt konstrueret størrelse. Der kan naturligvis argumenteres for, at køn er en objektiv, biologisk størrelse. Havde vi ikke lavet en opgave hvor vi gik ud fra, at kønnet var socialt konstrueret, ville vi kunnet have benyttet Darwin og hans evolutionsteori. Vi kunne have set på hvor meget mennesket har udviklet sig, rent evolutionært set, i forhold til dengang vores samfund var af en langt mere primitiv karakter (videnskab.dk:2012). Måske det ville have været muligt, at forklare mændenes dominans ud fra et rent biologisk synspunkt; evt. ved at drage paralleller mellem mennesket og vores nærmere slægtninge, såsom chimpanser, i hvis familiestrukturerer der ses et klar hierarki med alfahannen i førerrollen. Dog ville denne brug af biologi ikke have den store relevans i forhold til den samfundsvidenskabelige vinkel, vi må anlægge. Måden vi vil arbejde med køn på, er som begreb og ikke som en naturvidenskabelig definition. Vi vil arbejde med debatten om kønskvotering og positiv særbehandling og på den måde kommer vi til at behandle, hvorledes køn kan opfattes og de værdier køn tillægges. Hermed passer den socialkonstruktivistiske metode bedre til vores arbejde. I forlængelse heraf, vil vi anvende den deduktive arbejdsmetode. Den deduktive metode er, i korte træk, en arbejdsmåde hvor der arbejdes ud fra nogle generelle antagelser og teorier, som berører et bestemt område (Bryman:2012;24). Denne metode finder vi mest passende til, at underbygge vores arbejde samt, at belyse vores problem. Vi vil anvende teorier på området for positiv særbehandling og sætte dem i relation til kønskvotering. Det vil vi gøre ved at se på bl.a. Nancy Frasers teori om social uretfærdighed og Thomas Sowells kritik af positiv særbehandling. Efterfølgende vil vi forsøge at holde dem op imod den debat, der har været på området i Danmark. Derudover vil vi anvende Charles Taylors teori om anerkendelse via positiv særbehandling, som et virkemiddel, for at opnå et multikulturelt samfund. Vi har fravalgt den induktive metode, hvor der arbejdes med empirisk materiale for, at finde årsagssammenhænge og herudfra danne grundlæggende antagelser og teorier (Bryman:2012;23f). Det har vi gjort, da vi gerne vil efterprøve teorier ud fra empirisk materiale og ikke danne dem. 11

12 For at danne os overblik over emnet og dets aktører og teoretikere har vi valgt, at gennemgå materialet hermeneutisk. En hermeneutisk arbejdsmetode vil sige for at kunne forstå et felts enkelte elementer, må feltet som helhed forstås samtidig med en forståelse for de enkelte elementer. Dermed kan der opnås forståelse for helheden (Bryman:2012;28). Det er på den måde vi har tilegnet os viden om positiv særbehandling, i forbindelse med kvindekvoter. Vi har arbejdet ud fra vores forståelse af emnet, for derefter at læse tekster, der kan sætte for forståelsen i en ny kontekst. Den hermeneutiske spiral. Som beskrevet i det ovenstående, så findes der ofte en korrelation mellem socialkonstruktivismen og kvalitativ metode. Det samme gør sig også gældende i vores tilfælde. Vi vil hovedsagligt arbejde kvalitativt med tekstanalyse og have mindre fokus på statistik, som empirisk materiale. Dette valg har vi truffet, da vores empiriske materiale overvejende er dokumenter. Dermed ikke sagt, at vi ikke vil anvende statistisk materiale, men hovedvægten vil være på litterære tekster. 12

13 I det nedenstående vil vi gennemgå de valgte teoretikere, samt argumentere for valget. Desuden vil der også blive fremsat en kritik af vores brug af teorierne i denne opgave. Dette gøres i en forhåbning om, at vores analyse og konklusion dermed bliver mere valid, da valget af teoretikere kommer til at fremstå tydeligere. En forudsætning for overhovedet, at kunne udvælge teoretikere til at underbygge ens argumenter, er naturligvis et kendskab til dem, der findes på området. Derfor vil vi også nævne nogle af de andre teoretikere, samt en argumentation for fravalget disse. 6.2 Struktur Nedenstående figur vil give et overblik over, hvordan vores opgave er struktureret. Denne figur kan hjælpe til at visualisere opgavens rytmik, og har derudover været et redskab til at strukturere opgavens enkelte elementer. 6.3 Teorivalg I følgende afsnit vil vi introducere den anvendte teori samt, hvordan vi ønsker at bruge de respektive teoretikere til, at undersøge vores problemformulering. Vi vil gennem dette afsnit forholde os kritisk til det brugte materiale. Den anvendte teori er udvalgt på baggrund af ønsket, om en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Vi skønner desuden, at de valgte teoretikere er valide og kan dermed anvendes til en analyse af det, vi i vores 13

14 problemfelt har formuleret. Vi har valgt sociologiske teorier, da vi ser debatten om kønskvoter i et samfundsmæssigt perspektiv. Forslaget om kønskvoter kan muligvis ændre ved de socialt konstruerede rollemønstre, som det også står beskrevet i ovenstående metodeafsnit. Der er adskillige samfundsvidenskabelige teoretikere, der har skrevet om kønnenes roller og deres indbyrdes forhold til hinanden. Dog har vi i denne rapport fravalgt den helt traditionelle arbejdsdeling imellem mænd og kvinder, og holdt fokus på debatten om regulering for at opnå lighed. Vi har hermed afgrænset os fra teoretikere der har undersøgt kønsroller med andre sociologiske udgangspunkter. Vi har valgt at se problemstillingen ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, for dermed at kunne sammenligne med en anden dimension end køn. Den anden dimension, som vi vil berøre og drage paralleller til i denne rapport, er race og debatten om positiv særbehandling. Kort sagt, vi har brugt teorier der omhandler positiv særbehandling for, at komme nærmere en forståelse af debatten om kønskvoter. Helt overordnet vælger vi at anvende tre teoretikere, der på hver deres måde har en positiv eller negativ vinkel på positiv særbehandling. Den første teoretiker vi anvender, er Nancy Fraser som både kan se positiv særbehandlings anvendeligheder, men som samtidig også stiller sig kritisk over for dem. Dernæst anvender vi Charles Taylor, som hovedsagligt ser positiv særbehandling som en god ting, og argumenterer for brugen som redskab til at opnå retfærdighed. Slutteligt anvender vi Thomas Sowell, som stiller sig meget kritisk overfor brugen af positiv særbehandling. (Jf. teorivalg og analyseafsnit) Da positiv særbehandling er en regulering, med det formål at fremme en bestemt gruppes status, ser vi positiv særbehandling som en måde hvorpå social retfærdighed kan opnås. Nancy Frasers teori tager netop køn og races komplekse positioner i samfundet op til overvejelse og debat. Hendes teori giver en grundforståelse af, hvilket middel kønskvoter er, samt hvilke muligheder og barrierer de har. Nancy Frasers teori bygger på marxistiske, ideologiske 14

15 principper. Vi har valgt at bruge hendes teori og ikke Karl Marx teori, da Fraser i højere grad berører kønnet dets relationer (Heine,Kaspersen;2007:600). Nancy Fraser er en amerikansk socialkritisk teoretiker, og det skal dermed huskes at hendes teori bygger på det amerikanske samfund, der lider under større materiel ulighed end Danmark. Teorien bærer i vis grad præg af et samfund, der ikke er vant til regulering og fælles omfordeling 11. Dog omhandler Nancy Frasers teori regulering for at opnå retfærdighed og ligestilling i et samfund, og er dermed relevant i forhold til vores problemstilling. Fraser påpeger selv, at det overordnede samfund er mere komplekst end som så, hermed sagt at vores brug af hendes teori også kan fremstå meget analytisk. På den måde kommer hele kompleksiteten, der kan være relevant i debatten om positiv særbehandling, ikke helt til udtryk. En anden teoretiker, der også berører emnet anerkendelse, er Axel Honneth (Jacobsen,Willig;2008;140). Vi har dog fravalgt at inddrage Honneth på den baggrund, at vi ikke ønskede en analyse eller diskussion af selve anerkendelsesbegrebet, men derimod en analyse af den positive særbehandling og kønskvoteringen. Så da vi skulle vælge anerkendelsesteoretiker faldt valget på Fraser, grundet hendes nuancerede billede at netop anerkendelsen, hendes inddragelse af omfordelingsprincippet samt elementet om deltagelseslighed som en del af anerkendelsen. Efter at have læst nærmere om fænomenet positiv særbehandling, gik det hurtigt op for os, at dette ikke er noget nyt politisk værktøj. Historien viste, at positiv særbehandling var et stort dilemma i 1960 ernes USA og er det stadig til dels er i dag 12. Der har altid eksisteret reguleringer af samfundet, men begrebet positiv særbehandling blev især brugt i USA for, at ændre de sortes kulturelle underminering i samfundet. Spørgsmålet er, om staten kan ændre på nogle gruppers anerkendelse og omfordeling igennem regulering, og om dette nødvendigvis resulterer i mere retfærdighed. 11 Til sammenligning har USA en GINI-koefficient på 45.0, hvor Danmark har en GINI-koefficient på kun 24.8 (cia.gov;2012). GINI-koefficienten måler den materielle ulighed i et givent land (worldbank.org;2012) 12 Der har været en lang række retssager i USA, der har haft til formål at fastslå positiv særbehandlings legitimitet, og det er en debat der stadig pågår. (nytimes.com;2012) 15

16 Da debatten om multikulturalisme, herunder positiv særbehandling, minder om vores problemstilling omhandlende ligestilling og kønskvoter, forsøgte vi at få en forståelse af debatten om multikulturalisme. For at komme nærmere en forståelse af denne debat betydning, har vi brugt Charles Taylors teori, Politics of regconition. Han beskriver hvorledes anerkendelse af kultur, herunder race og køn, er en elementær vigtighed og hvordan denne anerkendelse kan munde ud i utopien om et multikulturelt samfund. Charles Taylors teori omhandler dermed en vigtig tilgang til anerkendelse af individet og hvad målet kunne være for positiv særbehandling. Vi vil med hans teori forsøge, at komme nærmere multikulturalismens utopiske ideologi samt redegøre for den argumentation, der ligger i sammenkoblingen mellem lighed og regulering. Der kan drages en række paralleller mellem multikulturalisme og nogle af de danske velfærdsparametre 13. Det er dog svært, at sige at Danmark er multikulturelt, eller stræber efter at være det. Inde på Ligestillingsministeriets hjemmeside står det klart og tydeligt, at Danmark stræber efter ligestilling og reel lighed (Ligestillingsplan;2012). Men ligestilling behøver nødvendigvis ikke at betyde multikulturalisme. Derfor kan vores brug af Charles Taylor, hurtigt komme ud på et sidespor. Vores brug kan dermed blive misforstået, således at positiv særbehandling kun kan bruges til at opfylde målet om multikulturalisme. Vi bruger Taylors teori til at forklare vigtigheden af lige anerkendelse til alle, og de metoder han plæderer for, og ikke hans analyse og debat i brugen af hans teori. Dette er dog gjort meget bevidst, for ikke at tage flere eksempler ind end vores egen, med kønskvoter og vores sammenligningscase med USA. En samfundskritiker og økonom, ved navn Thomas Sowell, tager skarpt afstand fra positiv særbehandling. For at give vores opgave et kritisk perspektiv, hvor især race bliver sammenkoblet med køn, valgte vi at tilføje Thomas Sowells teori vedrørende positiv særbehandlingens effekter. Thomas Sowell stiller spørgsmålstegn ved hvordan verden ville se ud uden diskrimination, samt negative konsekvenser ved implementering af reguleringer for at undgå denne. 13 Karen Sjørup har lavet en oversigt over nogle velfærdsparametre, som ligger tæt op ad multikulturalisme. (sjørup;2007: ) 16

17 Reguleringer har i eksempelvis i Danmark været almenkendt i årevis og er en del af den politik der føres samt en del af den velfærdsstat vi har og anerkender. Altså afviger han fra, at en regulering her ville kunne have en betydeligt større succes, jf. projektets omtalte kønskvoter. Efter at have dannet os et overblik over debatten og diverse muligheder og barrierer for kønskvoter, som positiv særbehandling, har vi i diskussionen valgt at inkorporere Russell Jacoby. Hans bog, The end of Utopia, stiller kritiske spørgsmåls til begrebet multikulturalisme. Vi vil bruge hans kritik og stille skarpt på de muligheder og barrierer vi med vores teoretikere har udledt. Der er desuden flere ideologiske tilgange til positiv særbehandling og kønskvoter, herunder de danske partiers respektive holdninger. Vi har dog fravalgt fokuseringen på den farvede blokpolitik og i stedet bibeholdt det vi ser, som den centrale debat, nemlig hvordan positiv særbehandling kan bruges til at afhjælpe ulighed og uretfærdighed, inden for det ligestillingspolitiske område. I forbindelse med den politiske debat på området, kunne vi også have inddraget aspektet omkring ressourcestyring og spild. Der kunne argumenteres for, at en af bevæggrundene for kønskvotering er, at der fra politik hånd ønskes en forøgelse af veluddannede kvinder på arbejdsmarkedet, herunder kvinder med lang videregående uddannelse. I 2007 var andelen af kvinder på en videregående uddannelse 61 %, hvorimod der kun var 39 % mænd (dst.dk;2008). I en rapport fra samme år af Ligestillingsministeriet (Ligestillingsrapport;2012) ses det, at kun 22 % af virksomhedsbestyrelserneposterne i Danmark er besat af kvinder. Så en årsag til at indføre kønskvotering i Danmark, kunne udspringe fra den politiske vilje til at bringe balance i denne diskrepans, og dermed udligne spildet. Denne motivation for kønskvotering har vi dog valgt at se bort fra i opgaven, da vi, som beskrevet i det ovenstående, hellere vil se på hvad vi finder centralt i debatten om kønskvotering; nemlig hvorvidt positiv særbehandling kan afhjælpe ulighed og uretfærdighed. 17

18 6.4 Empirivalg Det empiriske materiale brugt til denne opgave, er i høj grad af teoretisk karakter. Vi har ønsket at undersøge de mulige udfald af implementering af kønskvoter i Danmark, ud fra en række teoretiske vinkler, og derfor har fokus været på teoretisk materiale. Da vi ser kønskvoter som en regulering af samfundet, altså et tiltag der kommer fra central, politisk hånd, har vi valgt at ses på nogle af de emner som Ligestillingsministeriet tager op. Disse emner ser vi som værende udtryk for den politiske vilje, og dermed også relevante for denne opgave. Desuden inddrager vi også citater og statistikker fra aviser. Det gør vi bl.a. for at påvise aktualiteten af debatten, og for at inddrage argumenter, for og imod, anvendt i dagspressen. Vi vil samtidig inddrage udsnit af historisk materiale, vedrørende positiv særbehandling i 1960 ernes USA. Vi har inddraget et historisk perspektiv for at forstå parallellen, mellem debatten om de sortes historie i 1960 erne og nutidens kvinder i Danmark. 7. Den afroamerikanske revolution og vejen til anerkendelse Herunder følger en historisk redegørelse af den positive særbehandling af afroamerikanere i USA fra Grunden til at vi har valgt at inddrage dette i projektet, er, at race, såvel som køn, er en bivalent kollektivitet (jf. analysen), og her ser vi race sat i forbindelse med positiv særbehandling. Det er således to lignende tilfælde; kønskvoter for at skabe lighed imellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, og vedtægter, lovændringer og tiltag for, at skabe lighed mellem hvide og afroamerikanske amerikanere i USA. I løbet af opgaven vil vi drage paralleller og omtale den positive særbehandling af sorte i USA og ydermere kan det fremme forståelsen for vores problemstilling, hvis læseren er helt klar over forskellen på lighed og frihed. Derfor har vi valgt at kreere dette redegørende afsnit. In the decade that began with the school desegregation decision of the Supreme Court, and ended with the passage of the Civil Rights Act of 1964, the demand of Negro Americans for full recognition of their civil rights was finally met. (Moynihan;1965:3) - Moynihan 18

19 USA er et land der historisk set har været opdelt, rent racemæssigt, langt ind i det 20. århundrede. Den segregering og forskelsbehandling af racerne, der fandt sted i sydstaterne, blev der først gjort op med i forbindelse med vedtægten The Civil Rights Act of Denne vedtægt blev skrevet ind i den amerikanske lovgivning d. 2. juli 1964 og gjorde diskrimination i det offentlige ulovligt. Disse sørgede for at der ikke måtte forskelsbehandles eller separeres ud fra race i skolerne og gjorde diskrimination på arbejdsmarkedet forbudt (ourdocuments.gov;2012). Sagen var dog den, at den revolution afroamerikanerne havde skabt, for at vinde anerkendelse, såvel som økonomisk retfærdighed, ikke alene var skabt for at opnå frihed, men også ligestilling i forhold til de hvide amerikanere. Men, der er forskel på at få frihed og at blive ligestillet (Moynihan;1965;6). Her følger et citat af Moynihan der understreger dette: In this new period perioden efter 1964 the expectations of the Negro Americans will go beyond civil rights. Being Americans, they will now expect that in the near future equal opportunities for them as a group will produce roughly equal results, as compared with other groups. This is not going to happen. Nor will it happen for generations to come unless a new and special effort is made. (Moynihan;1965:3) - Moynihan Når Moynihan snakker om, at der ikke kommer til at være ligestilling, på trods af, at afroamerikanerne nu har de samme muligheder som de hvide, skyldes det at politikerne ikke blot kan vedtage en vedtægt der giver alle de samme rettigheder, og så forvente at alle bliver ligestillet. Der var, ifølge Moynihan, to faktorer der spillede ind og forhindrede dette. Moynihan omtaler dem således: There are two reasons. First, the racist virus in the American blood stream will still affect us: Negroes will encounter serious personal prejudice for at least another generation. Second, three centuries of sometimes unimaginable mistreatment has taken their toll on the Negro people. The harsh fact is that as a group, at the present time, in terms of ability to win out in the competitions of American life, they are not equal to most of those groups with which they will be competing. Individually, Negro Americans reach the highest points of achievement. But 19

20 collectively, in the spectrum of American ethnic and religious and regional groups Negroes are among the weakest. (Moynihan;1965:3) - Moynihan Moynihan siger, at der følger en betragtelig mængde kulturarv med efter 300 års mishandling af afroamerikanerne. Afroamerikanerne er ikke ligestillede med de hvide på arbejdsmarkedet, blot fordi der pludselig hersker et forbud imod diskrimination. På samme måde, som der ikke med det samme er lige repræsentation af mænd og kvinder på bestyrelsesposterne i danske virksomheder, på trods af at de officielt set er ligestillede. At afroamerikanerne fik samme rettigheder som de hvide, var ikke ensbetydende med at de, som grupper, ville blive identiske i samfundet. Dette skyldtes bl.a. at hver af de to grupper udspillede vidt forskellige roller i samfundet, allerede før The Civil Rights Act of 1964 blev vedtaget. De sorte var fattigere og havde dårligere uddannelse rent statistisk set. En stor del af de afroamerikanske kvinder stod alene tilbage med deres børn efter, at fædrene havde forladt dem og det var således problematisk at samle penge ind til en god uddannelse (Moynihan;1965:11ff). Når dette er nævnt, kan det pointeres hvordan den frihed afroamerikanerne nu havde opnået, ikke nødvendigvis ville gøre dem ligestillede. Der var ingen garanti for, at de muligheder de havde til rådighed efter at diskrimination var gjort ulovlig, ville producere lighed. Nærmere modsat, for når der er vindere og tabere og der er frit spil er det næsten sikkert, at der vil være en ulighed i de resultater de forskellige grupper opnår (Moynihan;1965:7). Et interessant aspekt i denne sammenhæng, er den debat der bliver affødt af flere forskellige spørgsmål. Bl.a. spørgsmålet om hvorvidt busing-programmerne 14 kan vise sig at være effektive, hvis det problem der i virkeligheden arbejdes med er kulturelt indgroet racediskrimination grundet de sidste 300 års undertrykkelse af afroamerikanere. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres. Ikke for at give alle lige muligheder, men for at gøre alle 14 Da det efter Brown vs. Board of Education -sagerne (den første række højesteretssager der kom som resultat af den revolution afroamerikanerne havde startet), i 1954, blev vedtaget at der ikke længere måtte finde en segregering af afroamerikanske og hvide børn sted i skolerne, valgte man at samle børnene i skolebusserne og blande dem på tværs af racerne (USA department of labour;2012) 20

21 ligestillede: hvad vil fordelene og ulemperne være ved at benytte positiv særbehandling, som middel for at nå dette mål? Nogen vil mene, at der skal laves om på samfundet, således at der bliver skabt individer egnede til at udfylde de påkrævede roller, hvis der skal være lighed, fremfor at der gives mindre kvalificerede borgere adgang til positioner gennem positive særbehandlingstiltag (jf. diskussionen). Andre vil mene, at f.eks. adgangsgivende kvoter vil løse problematikken. Dette har vi behandlet nærmere i vores analyse. 8. Analyse 8.1 Fra omfordeling til anerkendelse - med kønskvoter som middel? Nancy Fraser, en socialkritisk teoretiker, har forsøgt at forløse kvinders uretfærdighed, med hendes omfordelings- til anerkendelsesprincip. Princippet er baseret på Frasers idé om, at der skal fokuseres på både omfordeling af økonomiske goder og anerkendelse af kulturelle værdier, for på den måde at opnå et lige samfund, hvor den lige mulighed for deltagelse er selvsagt. Vi ønsker at bruge hendes teori til, at analysere hvorvidt kønskvoter, set i lyset af positiv særbehandling, kan bruges til at opnå social retfærdighed og hermed også implicit ligestilling, i Danmark. Samtidig ønsker vi, at se på de eventuelle konsekvenser implementeringen af kønskvoter kan medføre, positive såvel som negative, for på den måde, i besyv med teorien, at analysere brugen af positiv særbehandling. Fraser beskæftiger sig med dannelsen af social retfærdighed via lige mulighed for lige deltagelse. Som det fremgår af nedenstående skema, opererer hun med to forskellige uretfærdigheder, henholdsvis den socio-økonomiske og kulturelle uretfærdighed. 21

22 Egen model 15 Som beskrevet i skemaet kan der, ved en socio-økonomisk uretfærdighed, vise sig en økonomisk marginalisering. Som eksempel herpå kan ses den ulige løn, der har og endnu finder sted i Danmark, hvor kvinder generelt får mindre i løn end mænd (sfi.dk;2012). Samtidig kan den kulturelle uretfærdighed komme til udtryk i den kulturelle dominans, hvor kvinder eksempelvis er blevet underlagt deres feminine kultur og derved er blevet stemplet, som værende f.eks. dårligere bestyrelsesmedlemmer. Med debatten om implementeringen af kønskvoter afprøves der, hvorledes der med brugen af disse, kan opnås socio-økonomisk såvel som kulturel retfærdighed og hermed komme nærmere ligestilling for de danske kvinder. Fraser sondrer mellem omfordelings- og anerkendelsesprincippet, herunder, at en omstrukturering af samfundet eller, at en ændring af det kulturelle værdisæt er en forudsætning for, at opnå den sociale retfærdighed. Altså at anerkendelse eller omfordeling skal retfærdiggøres for, at opnå et lige samfund. Ud fra forståelsen af teorien, kan kønskvoter være et bud på, hvorledes den omtalte retfærdighed kan opnås, underforstået at kvinderne i Danmark har behov for den. 15 Modellen er vores egen grafiske fortolkning af Nancy Frasers teori om social uretfærdig (Jacobsen,Willig;2008:58ff) 22

23 Kvinder er ifølge Fraser en bivalent kollektivitet, hvilket skal forstås således at de kan blive genstand for både socio-økonomisk og kulturel uretfærdighed. På den måde vil de være udsat for både ulige omfordeling og miskendelse. Altså kan debatten om kønskvoter ifølge Fraser, ses som et udtryk for, at kvinder i Danmark lider under begge uretfærdigheder. (Jacobsen,Willig;2008:68f) Henholdsvis omfordeling og anerkendelse skal, ifølge Fraser, ikke forstås som direkte følger af hverandre, men imidlertid som uretfærdigheder der arbejder side om side. Ved at fokusere på omfordeling til anerkendelse, vil der kunne opnås en forståelse af kønskvotering. Ud fra Frasers teori kan kønnet nemlig ses, som udsat i forhold til omfordelingsanerkendelses-dilemmaet, hvorfor kvinder selvsagt bliver en del af det omtalte dilemma. Hun berører to strategier, for at opnå retfærdighed for kønnet og for, at komme dilemmaet til livs, henholdsvis den bekræftende og transformative strategi. Disse to strategier skal dermed kunne forløse uretfærdighederne inden for både omfordeling og anerkendelse. (Jacobsen, Willig;2008:73) Egen model Modellen er en fortolkning af Nancy Frasers model (Jacobsen,Willig;2008:79) 23

24 I ovenstående figur er det forsøgt illustreret, hvorledes der med de to strategier kan opnås retfærdighed og, hvad selve resultatet for den valgte strategi vil være for samfundet. Eksempelvis vil den bekræftende strategi for opnåelsen af anerkendelse munde ud i mainstream-multikulturalisme. Hvorimod den transformative strategi, i forhold til anerkendelse, munder ud i projektet dekonstruktion. Med det transformative middel, for at opnå ligestilling, hviler fokus på en dybdegående omstrukturering (Jacobsen,Willig;2008:75), hvilket med omfordeling kunne være reguleringer indenfor arbejde, eksempelvis lige løn til alle, trods uddannelse og arbejdsvalg. (Jacobsen,Willig;2008:76f) På den måde ville de økonomiske forhold forandres og debatten om kønskvoter i bestyrelser, ville måske ikke længere være hovedfokus, set i et omfordelingsmæssigt perspektiv. Der ville i hvert fald ikke være finansielle fordele at hente. Fraser udtrykker det således: omforme den sociale arbejdsdeling og dermed også livsvilkårene for alle og enhver. (Jacobsen,Willig;2008:75) - Fraser Citatet understøtter ovenstående og om ikke andet vil det, at omforme den sociale arbejdsdeling, set ud fra Frasers optik, betyde en ændret vinkel på debatten. Relevansen af kønnet og varetagelsen af et specifikt arbejde, ville ikke længere være af nogen betydning. Ved en lige fordeling af de økonomiske ressourcer, vil opnåelsen af komplet ligestilling være en givet situation. Således ville Frasers transformative omfordeling, betyde en underminering af Danmarks debat om kønskvoter i bestyrelser. Et eksempel på den transformative tilgang, kunne skimtes i debatten omkring lige barsel for mænd og kvinder 17. Selvom Danmark har forholdsvis fleksible regler i forhold til barsel, således at mænd og kvinder kan dele det nogenlunde som de har lyst, ses det stadig, at langt størstedelen af barselsperioden bliver afholdt af kvinderne. På Ligestillingsministeriets hjemmeside står det beskrevet, at mænd kun tager 8,6 % af den samlede barsel (lige.dk;2012iii). I den forbindelse har der været tale om, hvorvidt barselsperioden skulle øremærkes til mænd og kvinder, således at den blev mere 17 Ligestillingsministeriet berører emnet(lige.dk:ii) og det samme gør en lang række af landets fagforeninger, f.eks. HK (hk.dk;2012) og KRIFA (krifa.dk:2012) 24

25 ligeligt fordelt. Ved et sådant tiltag, skulle fordelingen blive og ville i den kontekst være et forsøg på, at gøre barsel til et kønsneutralt område, for på den måde at gøre op med en traditionel forståelse af, at barsel primært er for kvinder. Det ville, i Frasers optik, være et forsigtigt forsøg på, at dekonstruere hvordan køn opfattes. Endvidere beskriver Fraser, hvorledes de to uretfærdigheder forudsætter hinanden og det vil derfor være væsentligt, at se på den transformative anerkendelse. Hun argumenterer for dekonstruktion som den ideologiske målsætning, hvilket i perspektiv til ligestilling og kønskvoter ville betyde, at kønnet som social konstruktion skulle slettes. En eliminering af kønnet eller seksualiteten ville understrege udgangspunktet om lighed og den sociale retfærdighed ville være opnåelig. (Jacobsen,Willig;2008:84) Fraser beskriver logikken bag den transformative strategi således: Logikken bag dette tiltag minder om logikken bag afhjælpningen af de klassemæssige uretfærdigheder: Kønnet skal ganske enkelt sættes ud af kraft (Jacobsen,Willig;2008:69) - Fraser Med dette citat fremhæves resultatet af den dybdegående dekonstrution af selve kønnet. Kvindens såvel som mandens identitet udviskes og kønskvoter ville være overflødige. Debatten om ligestilling imellem kønnene, ville altså ved dekonstruktion ikke være en nødvendighed. Fraser påpeger, hvorledes det transformative tiltag kan virke yderst rabiat og som en utopisk tanke i et moderne samfund. Med forslaget om kønskvoter, må vi gå ud fra, at der i Danmark ønskes ligestilling og som Fraser inde på, er dekonstruktion en gennemgribende beslutning, og ville derfor være svær at indføre i et moderne dansk samfund. Med den bekræftende strategi som middel, fokuseres der på overfladiske reallokeringer. Her ligges der vægt på opnåelsen af hurtig social retfærdighed, frem for den årsagsbaserede tilgang. (Jacobsen,Willig;2008:74) Med henblik på kvotedebatten og hvorfor flere kvinder ikke sidder i de børsnoterede aktieselskabers bestyrelser, samt fokus på omfordeling, vil kønskvoter være en overfladisk regulering, hvorved økonomiske samt samfundsmæssige ubalancer kan udlignes. 25

26 Da kønskvotering ikke berører de dybereliggende socio-økonomiske systemer, der skaber uligheden, vil det i Frasers perspektiv blot være et overfladisk tiltag. Det vil muligvis få flere kvinder placeret på bestyrelsesposterne, men årsagerne til at de ikke sidder der i forvejen, vil forblive de samme. Kønskvoter set alene som værende bekræftende anerkendelse vil være svært, da de ifølge Frasers teori, som udgangspunkt er baseret på et fordelingsprincip, hvorfor opnåelsen af social retfærdighed her, ville være af kulturel frem for finansiel karakter. Et eksempel herpå kunne være ekstra fokus på kønsbalance i bestyrelser og, hvad den danske befolkning med tiltag, som eksempelvis kvoter, kunne opnå som samfund. Via medierne kunne der være mulighed for skabelsen af en debat og dermed en ændring af den anerkendende position. Fraser argumenterer dog for, at den bekræftende omfordeling forudsætter en forestilling om anerkendelse (Jacobsen,Willig;2008:76f), hvilket betyder at de kvinder ansat via kønskvotering, vil være i risiko for at blive stigmatiseret. Hun uddyber:..den mest forfordelte klasse stemples som en samling dybest set uduelige og umættelige individer.. (Jacobsen, Willig; 2008:76) - Fraser Klasse skal her ses som et eksempel på den gruppe kvinder, der opnår positiv særbehandling. Samtidig plæderer Fraser for, at kvinderne i samme kontekst, på længere sigt vil have muligheden for, at fremstå som en privilegeret gruppe og opnå ufortjent anerkendelse. Flere af landets kvindelige ledere har også givet udtryk for en vis skepsis overfor kønskvotering, da det efter deres mening giver en risiko for, at kvinder bliver valgt pga. deres køn og ikke deres kompetencer, som det ses i nedenstående citat:»kønskvotering vil tvinge bestyrelserne til at pege på en række kvinder, der ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige erfaring. Som kvinde må man være interesseret i at blive valgt på sine kompetencer og ikke på sit køn (berlingske:2012) - Ingelise Bogason, direktør i Aclectica A/S På den anden side vil den bekræftende strategi, ifølge Fraser, i form af kønskvoter også kunne resultere i anerkendelse. Kønskvoter og minimumsrepræsentation af kvinder i bestyrelserne, vil hermed kunne bevirke en statusforøgelse og udligne uretfærdigheder på et socio- 26

27 økonomisk såvel som kulturelt plan, hvilket kunne styrke den danske kvindelige identitet, da denne strategi øger gruppedifferentieringen. I figuren er forsøgt illustreret samt skildret, hvorledes kønskvoter kan ses i sammenhæng med brugen af Frasers teori. Hertil, hvordan den bekræftende strategi skal ses, som kønskvoter samt midlet til, at opnå omfordeling og dernæst anerkendelse. For som tidligere beskrevet er manglende omfordeling og anerkendelse, uretfærdigheder, der arbejder side om side. Egen model 18 I bogen Anerkendelsespolitik (Jacobsen,Willig;2008:81f) plæderer Fraser for den transformative strategi som den mest udbytterige, set i lyset af kampen om, at opnå lige mulighed for lige deltagelse. Fraser mener altså, at en dekonstruktion af kønnet i den sammenhæng vil skabe total lighed. Det vil samtidig umuliggøre udgangspunktet om en 18 Egen grafisk fremstilling af analyse, baseret på Nancy Frasers model (Rasmussen,Willig:2008;79) 27

28 bestyrelse, bestående af en bestemt del mænd eller en bestemt del kvinder, da spørgsmålet om selve kønnet ikke længere vil være relevant. Det kunne muligvis forestilles at de danske kvinder ikke ønsker at slette deres identitet, hvilket kan være en af de udfordringer den transformative strategi vil medføre. Fraser påpeger samtidig, at vi i dag lever i en postsocialistisk tidsalder (Jacobsen,Willig;2008:58), hvor vi vægter anerkendelse og individualisme højt, hvilket blot understreger spørgsmålet om det transformative middels virke. Måske vil en underminering af kønnet, set i dette perspektiv, kunne knyttes til en idé om, noget af identiteten mistes, hvilket kunne give yderligere udfordringer. Der kan med Frasers teori om dekonstruktion ikke gives nogen garanti for succes, så alternativt vil dekonstruktionen måske blot give en ny forestilling om kønnets kultur. Altså en ny social konstruktion. Afslutningsvis fastholdes den bekræftende strategi og en tolkning af kønskvoter, som en bekræftende omfordeling, hvilket Fraser også betegner som den liberale velfærdsstat, der resulterer i en bekræftende anerkendelse. I Frasers termer betegnes denne, som en stræben efter det mainstream-multikulturalistiske projekt. Hermed vil kønskvoter været et led i potentialet om, at opnå lige mulighed for lige deltagelse for kvinder. På den måde vil den bekræftende strategi være en mulighed for at komme omfordelings-anerkendelses-dilemmaet til livs, som er det dilemma kvinder i Danmark, ifølge Frasers teori, kan siges at leve under. Med den strategi vil der kunne opnås ligestilling, altså social retfærdighed. En risiko herved skal ifølge Fraser påpeges, nemlig stigmatiseringen af kvinder. Denne vil kunne bevirke en kritik af de kvoteringsansatte, som mindre kompetente samtidig med, at de vil kunne udsættes for faren om, at blive en marginaliseret gruppe i samfundet. Ansættelse på baggrund af en kvote er ikke ensbetydende med, at den mest kvalificerede bliver ansat; et udsagn der vil kunne ligge sig op ad den meritokratiske tankegang 19, hvor kvalifikationer samt kompetencer tillægges størst værdi. 19 Meritokrati: samfundsform, hvor uddannelse og begavelse er afgørende for den enkeltes sociale mobilitet og adgang til magt (denstoredanske.dk;2012:meritokrati) 28

29 I perspektiv til kønskvoter ville det understøtte frygten for stigmatisering; ansat på baggrund af dit køn, ikke dit intellekt. I henhold til Frasers teoretiske afsæt, vil stigmatiseringen kunne ses som en eventuel ulempe med henblik på implementeringen af kønskvoter i Danmark. Samtidig skal det påpeges, at kønskvoter som bekræftende middel vil kunne lade sig gøre, i en postsocialistisk tidsalder. Den kønslige identitet vil hermed blive bibeholdt kontra målsætningen om dekonstruktion. Der vil ydermere bevares en respekt og anerkendelse for kvinden som individ og kvinder som gruppe. Ifølge Fraser vil der altså ved begge strategier være fordele såvel som ulemper, hvilket også indbefatter implementeringen af kønskvoter. Samtidig vil der måske vigtigt af alt, set i dansk kontekst, bibeholdes en naturlig forskellighed mand og kvinde imellem. 8.2 Positiv særbehandling vejen mod utopi Charles Taylor forklarer vigtigheden af, at stræbe efter et multikulturelt samfund, og derigennem hvilke faktorer der skal opfyldes for, at kunne opnå utopi (Taylor;1994:94ff). Taylor mener, at kravet om anerkendelse er steget. I dag findes der politiske strømninger, som i højere grad end før har fokus på anerkendelse. Herunder at positiv særbehandling er kommet mere i centrum, som politisk værktøj (Jacobsen&Willig;2008:15). Manglende anerkendelse kan ifølge Taylor, medføre skader for individet. Multikulturalisme er, som Taylor omtaler det, det mest hensigtsmæssige eksistensmodus, i et demokratisk samfund (Jacobsen&Willig;2008:24). Taylor beskriver vigtigheden af, at hvert enkelt individ anerkendes på lige niveau, hvilket er kendetegnet ved et multikulturelt samfund. Sammenholdt med Danmark og debatten om kønskvoter, ville kvinder dermed skulle anerkendelse på lige niveau, med mænd. The demand for recognition in these latter cases is given urgency by the supposed links between recognition or its absence, often by the misrecognition of others, and so a person or group of people can suffer real damage, real distortion, if the people or society around them mirror back to them a con-fining or demeaning or contemptible picture of themselves. Nonrecognition or misrecognition can inflict harm, can be a form of opression, imprisoning someone in a false, distorted, and reduced mode of being. (Taylor; 1994:25) 29

30 Taylor Ud fra dette citat understreges vigtigheden af anerkendelse samt de fatale konsekvenser miskendelse kan have. Dette kan både være anerkendelse af et individ eller af en gruppe individer, som deler samme autencitet. Taylor beskriver autencitet som ens indre stemme, og dette skal, forstås som ens egen subjektive opfattelse af ens eget selv. Set i et historisk perspektiv, er individets identitet blevet defineret ud fra f.eks. religiøse forestillinger, hvorimod det moderne individ i dag har et ansvar selv (Jacobsen,Willig:2008:18). De karakteristika Taylor ligger hovedfokus på, er dermed identitet og anerkendelse og sammenhængen mellem disse (Taylor;1994:25). Han analyserer en historisk udvikling, hvor identitet før i tiden var bestemt ud fra ens sociale position til, at den moderne bevidsthed er blevet individualiseret. Dermed har enhver person sin egen målestok og dette kalder Taylor for en individualiseret identitet (Jacobsen&Willig;2008:25:19). Taylor definerer individet således, at alle individer har sin egen måde at være på, og den kan pr. definition ikke være socialt afledt, men frembringes derimod indefra. Dog skabes denne egen måde at være på, også kaldet identitet, i dialog med betydningsfulde andre 20 (Jacobsen&Willig;2008:21). Dette skaber således autencitetsidealet. Som det ses i det ovenstående, understreger Taylor vigtigheden af anerkendelse af individet, og dette figurer også i den danske regerings Politiske Ligestillingsplan fra 2012: For regeringen handler ligestilling mellem kvinder og mænd om ligeværd. Ingen mennesker er ens, men det er en grundlæggende værdi i det danske samfund, at alle mennesker er lige meget værd. Derfor skal man også respekteres som den, man er uanset om man er kvinde eller mand, pige eller dreng. (Ligestillingsplan:2012:5) - Manu Sareen, Ligestillings- og Kirkeminister 20 Betydningsfulde andre: forældre eller andre tætte mennesker, som har haft stor indflydelse på ens opvækst, (Jacobsen,Willig;2008:21) 30

31 Dette citat stemmer overens med Taylors beskrivelse af vigtigheden af, at anerkende alle individer og gruppers unikke identitet. Det er hvad Taylor kalder ligeværdspolitik, som kunne skabe det multikulturelle samfund. For at kunne skabe lighed i et samfund skal befolkningen være lige stillet, og ifølge Taylor har denne form for ligestillingspolitik, som citeret ovenfor, også ført til ligestilling af rettigheder og pligter. I Danmark har både kvinder og mænd stemmeret, lige adgang til uddannelse, såvel som til arbejdsmarkedet (lige.dk;2012). Dog er der langt fra lige repræsentation af kvinder og mænd i de forskellige erhverv, og især ikke på bestyrelsesposterne. Trods de lige muligheder, begrunder Taylor det store skel i repræsentationen med, at der er nogle individer eller grupper, som er svagere stillet end andre. I tilfældet med kønskvoter er de svagere stillede, kvinder. Denne repræsentation bliver påvirket af autencitetsidealet og hvordan det formes og reproduceres i sociale sammenhænge. Autencitet og individet bliver nemlig ikke kun skabt ud fra nogen indre værdier. Men, også i høj grad i sociale sammenhænge, af de betydningsfulde andre som Taylor kalder det, altså af familie, venner, kollegaer osv. Når der så sker en miskendelse af individet fra de betydningsfulde andre, kan der opstå en skævvredet opfattelse af individet, eller af en gruppe. I Danmark hersker der f.eks. en generel idé om, hvilke erhverv kvinder egner sig bedst til. Kilde: Opsamlingsnotat om YouGovs undersøgelse af unges holdning til ligestilling Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 24. februar - 2. marts 2012 via internettet og er 31