Akutte situationer i tandlægestolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akutte situationer i tandlægestolen"

Transkript

1 Akutte situationer i tandlægestolen MERETE AABOE og BRIAN LERCHE Sammensætningen af befolkningen har ændret sig, således at mængden af ældre er stigende. Mængden af behandlingstilbud er ligeledes stigende, hvorfor en stor del af den ældre befolkning kan være medicinsk kompromitterede. Det må derfor forventes, at frekvensen af akutte situationer i tandlægestolen vil være stigende i årene frem. Dette kapitel er skrevet for den praktiserende tandlæge, der ikke har nogen almen medicinsk uddannelse, og som dermed ikke har medicinsk udstyr og medicin på sin klinik. Kapitlet indeholder en beskrivelse af nogle af de hyppigste akutte tilstande, som kan opstå i en almen tandlægepraksis kan få. Patogenese, symptomer og behandling vil blive gennemgået, idet der dog ikke vil blive lagt vægt på de problemer, der kan opstå i forbindelse med generel anæstesi. Hvem kan behandles i praksis? Stands ulykken er førstehjælpens mantra. For en tandlæge med mange patienter i stolen dagligt kunne mantraet være undgå ulykken. Hermed menes, at den enkelte behandler skal søge at undgå at behandle patienter, der potentielt kunne blive dårlige i stolen. Disse patienter skal have deres almenlidelse behandlet først, enten via egen læge eller via hospitalsafdeling. Dette betyder, at der skal ske en løbende opdatering af de anamnestiske oplysninger såsom allergier, almen tilstand, medicin forbrug med mere (1). 103

2 Hvad angår allergier er det væsentligt at vide, om patienten er allergisk over for lokalanalgetika, penicillin, non-steroide antiinflammatorika (NSAID), anden medicin eller fødevarer, der kan udløse krydsallergi. Almenmedicinsk skal der fokuseres på hjertesygdomme som inkompenseret hjertesygdom, angina pectoris, eller et nyligt overstået infakt. Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), astma, diabetes eller epilepsi er andre sygdomme, der skal tages højde for ved behandling af en patient i tandlægestolen. Vedrørende medicinforbrug er det vigtigt at vide, om patienten anvender antidepressiv medicin i form af monoaminooxidasehæmmere (MAO), forskellige former for hjertemedicin, inhalatorer til behandling af lungelidelser, om patienten er i antikoagulationsbehandling eller anvender systemiske steroider. Alle patienter med en velbehandlet almenlidelse skal instrueres i at medbringe deres relevante medicin til tandbehandlingen. Dette kan være nitroglycerin til patienter med angina pectoris, diverse inhalatorer til patienter med astma eller KOL samt Epi- Pen med adrenalin til allergikere. Det skal aftales med patienten, hvornår denne har brug for anvendelse af sin medicin. Medicinen bør stå fremme på et sidebord, gerne så patienten kan se den og dermed følger sig mere tryg. Patienter med begrænsede, svækkede eller generelt færre fysiologiske resurser skal behandles tidligt på dagen. De patienter, der har et akut tandlægeligt behandlingsbehov, som ikke kan udskydes til den almene sygdom er behandlet, skal behandles i samarbejde med patientens læge og/eller relevante hospitalsafdelinger. Erkendelse af den akutte tilstand Akutte behandlingskrævende medicinske tilstande er primært karakteriseret ved et kardiovaskulært svigt, der sekundært fører til nedsat gennemblødning af vitale organer som hjerne og hjerte. Såfremt tilstanden ikke afhjælpes umiddelbart, kan svigtet blive 104

3 selvforstærkende. Klinisk vil dette præsentere sig som et klassisk shockbillede, hvor patienten er kold, bleg og klamt svedende med lavt eller umåleligt blodtryk. Basal genoplivning Overlevelseskæden består for den basale genoplivning af 3 punkter (2-4). Tidlig erkendelse af den akutte tilstand og tilkaldelse af hjælp Opstart af basal genoplivning Hurtig defibrillering. Den basale genoplivning startes samtidig med alarmeringen. Skulle man være alene om patienten, skal man alarmere, før man starter på genoplivningen, bortset fra hvis patienten er et barn. Tilkald hjælp En person på klinikken leder genoplivningen. En person ringer efter hjælp (i Danmark ring 112) Fortæl: Hvem du er Adressen du ringer fra At det drejer sig om et hjertestop på et barn eller en voksen. Personen bliver ved telefonen, indtil alarmcentralen har de ønskede oplysninger. Der skal tages kontakt til patientens pårørende, således at disse om muligt kan møde direkte frem på det hospital, som patienten bliver kørt ind til. Hvis den person, der alarmerer, kan undværes til genoplivningen, hjælper denne ambulancefolkene med at finde fra fx parkeringspladsen til klinikkens lokaler. I modsætning til tidligere er den basale genoplivning blevet betydeligt forenklet. Håndgrebene er færre og skal eksempelvis ikke længere afbrydes af pulstagning hvert 2. min. Diagnosticeringen er også blevet enklere, idet patienten per definition har 105

4 hjertestop, hvis der er tale om bevidstløshed, og vejrtrækningen ikke er normal. Undersøgelse af bevidsthedstilstanden Der råbes til patienten og påføres smertestimuli ved grov massage af brystbenet, vrid i øreflip eller tryk mod negleleje. Frie luftveje Frie luftveje skabes ved af fjerne eventuelle fremmedlegemer i mund og svælg. Den bevidstløses hoved bøjes bagover til naturlig modstand, og der løftes op i underkæben, således at tungen ikke falder tilbage og obstruerer svælget. Afsøgning af mund og svælg skal ske med forsigtighed for ikke at presse et eventuelt fremmedlegeme længere ned i svælget. Tandlægestolens sug kan anvendes, alternativt anvendes et nødhåndsug med flaske. Undersøgelse af vejrtrækningen Brystkassen iagttages for bevægelser, der lyttes efter vejrtrækning, og der føles efter åndedrætsbevægelser. Denne procedure skal maksimalt tage 10 sek. Er man i tvivl, om der er vejrtrækning, så er der ikke vejrtrækning, og hjerte-lunge-redning skal iværksættes. I modsætning til tidligere skal der ikke føles efter puls, da dette er forbundet med for stor usikkerhed. Hjerte-lunge-redning I modsætning til tidligere startes hjertemassagen med kompression af brystkassen. Hjertemassage: Patienten lægges på et hårdt underlag, hvilket betyder at patienten skal ud af tandlægestolen og ned på gulvet. Knæl tæt ved siden af patienten. Placér en hånd midt på brystbenet og placér den anden hånd ovenpå den første hånd. Placér dig selv lige over brystkassen med strakte arme. 106

5 Brystbenet trykkes 4-5 cm ned. Slip trykket uden at hænderne forlader deres position. Der trykkes 30 gange i en kadence på 100 tryk/min. Kunstigt åndedræt For hver 30. kompression af brystkassen gives to indblæsninger. Indblæsning kan foretages ved mund til mund-ventilation eller mund til næse-ventilation, idet mund til mund-ventilation anbefales. Uanset hvilken metode der anvendes, er det vigtigt, at der samtidig holdes for næsen henholdsvis munden for at sikre, at luften kommer ned i lungerne. Indblæsningen skal være kort og tage maksimalt ét sekund. Efterfølgende venter man og ser brystkassen sænke sig igen som tegn på, at luften har forladt kroppen igen, hvorefter den næste indblæsning foretages. Ventilation kan foregå ved anvendelse af en maske med forbundet ventilationspose en Rubensballon. Anvendelse af denne kan være vanskelig, specielt i en akut situation, hvorfor mund til mund-ventilation anbefales. Har klinikken en hjertestarter, skal denne monteres, så snart den er fundet frem, idet det skal bemærkes, at genoplivningen skal startes med det samme, og hjertestarteren monteres herefter. Har klinikken ikke en hjertestarter, så er det muligt, at det nærmeste apotek, bibliotek eller andet har en hjertestarter, som kan hentes eller bringes. Denne placering skal være noteret i klinikkens procedurevejledning for basal genoplivning. Anvendelse af hjertestarter/defibrillator Den automatiske eksterne defibrillator (AED) kaldes også for en hjertestarter. Hjertestarteren åbnes, maskinen startes, og en stemme vejleder i brugen af maskinen. Stemmen fortæller, at elektroderne skal placeres på brystkassen, således at den højre elektrode sidder på forsiden af brystkassen svarende til den øverste højre lungespids og den venstre sidder midt mellem armhulen og ribben- 107

6 skanten. Stemmen vil herefter meddele, at hjertemassage og ventilation skal pauseres, således at maskinen kan måle, hvilken aktivitet, der er i hjertets elektriske system. Hvis der er en behandlelig elektrisk hjerteaktivitet, vil maskinen fortælle, at der skal stødes. På de fuldautomatiske maskiner vil dette stød ske automatisk, på de halvautomatiske maskiner skal den ansvarlige for genoplivningen trykke på en knap på hjertestarteren for at støde patienten. Stemmen vil herefter fortælle, hvorvidt man skal fortsætte hjertemassage og ventilation, eller om der skal stødes igen. Hvis der ikke er elektrisk hjerteaktivitet, hjælper det ikke at støde patienten. Stemmen vil derfor fortælle, at man skal fortsætte hjertemassage og ventilation. Dette fortsættes, indtil ambulancepersonale ankommer. Genoplivning af børn Børn behandles som voksne med nogle få korrektioner efter barnets alder. Børn deles op i tre kategorier: 1. Børn under 1 år 2. Børn mellem 1 og 8 år 3. Børn på mere end 8 år. Hovedårsagen til hjertestop på børn er, at de har fået noget galt i halsen. Det er derfor væsentligt at udføre en grundig søgning i mund og svælg efter fremmedlegemer. Ved obstruktion af de øvre luftveje som følge af et fremmedlegeme skal man hos det bevidstløse barn starte med fem ventilationer og, hvis der ikke er effekt heraf, fortsætte med hjertemassage og ventilation. Kompressionsventilationsratioen er på 30:2 som hos voksne. Det anbefales at foretage genoplivning i et minut, før der tilkaldes hjælp, da det er vigtigere at få ilt rundt i kroppen, end det er at få en defibrillator hurtigt til stede. 108

7 Børn under 1 år I stedet for begge hænder på brystkassens forside anvendes tohåndsgreb omkring hele brystkassen. Der komprimeres til en tredjedel af brystkassens dybde. Hjertestarter anvendes ikke. Børn mellem 1 og 8 år Her anvendes énhåndsteknik på forsiden af brystkassen med kompression til en tredjedel af brystkassens dybde. Hjertestarter kan anvendes, idet de vedlagte børneelektroder placeres på brystkassen. Børn ældre end 8 år Behandles som voksne. Genoplivning kan ophøre: Når patienten vågner Hvis vejrtrækningen bliver tydeligt normal Når ambulancepersonalet ankommer til klinikken. Den basale genoplivning af patienter, der får hjertestop uden for hospitalsregi, er desværre meget mangelfuld. Dette skyldes formodentligt, at de tilstedeværende personer er bange for at gøre noget galt. Hvis man følger de ovenfor nævnte håndgreb, så er der ingen mulighed for at gøre noget galt. Blot få tiltag er bedre end ingen tiltag. Skulle man starte på genoplivning på en patient, der ikke har behov for genoplivning, vil denne person vågne op og modsætte sig videre genoplivning. Efterforløbet En akut situation på klinikken kan være sindsoprivende for alle. Det er derfor nødvendigt at samle personalet samme dag eller hurtigst muligt derefter for at få gennemgået hændelsesforløbet. 109

8 Fungerede den akutte plan som den skulle? Kunne de involverede medarbejdere gennemføre de forskellige håndgreb? Er der brug for yderligere træning eller undervisning i akutte situationer? Der skal foretages indkøb af forbrugte materialer, såsom nødsug eller elektroder til hjertestarter. Der bør tages kontakt til patienten eller dennes pårørende for at forhøre sig om efterforløbet samt laves en redegørelse til patientens egen læge vedrørende forløbet. Apparatur Tandlægeklinikken bør være udstyret med nødvendigt apparatur til basal behandling og genoplivning ved akutte livstruende tilstande. Udstyret skal være umiddelbart tilgængeligt og placeringen kendt af alle medarbejdere på klinikken. Klinikken bør være udstyret med autoriserede og let forståelige behandlingsplancher for basal genoplivning og fremmedlegeme i luftvejene (2-4). Udstyret skal kontrolleres og afprøves regelmæssigt, og der bør føres en logbog over kontrollen. Fremskaffelse af udstyr og klinisk anvendelse af dette bør afprøves minimum én gang årligt af alle medarbejdere på klinikken. Udstyret, der skal kunne anvendes under alle forhold og overalt i klinikken, herunder fx venteværelset og ved strømsvigt, bør minimalt omfatte følgende: Håndsug AED (automatisk ekstern defibrillator) 110

9 Betydende akutte tilstande Vasovagal besvimelse Patogenese. Navnet antyder en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem med heraf følgende aktivering af nervus vagus. Den øgede aktivitet i det parasympatiske nervesystem er psykogen og udløst af nervøsitet eller angstanfald. Nervus vagus innerverer store dele af de indre organer, herunder karbanen og hjertet. En øget aktivitet i nerven vil medføre en langsom hjerterytme og et faldende blodtryk, hvorfor hjernen ikke gennemblødes sufficient. Den akutte iltmangel i hjernen indebærer, at der hurtigt indtræder bevidsthedssløring stigende til egentlig bevidstløshed og kramper. Et anfald indledes oftest af en subjektiv almen ubehagsfornemmelse ledsaget af spytflåd og kvalme. Objektivt er patienten bleg og klamtsvedende med en svag og langsom/ufølelig puls. Forebyggelse Patienten skal forberedes mentalt på behandlingen. Overvej eventuelt beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx 0,125-0,250 mg Triazolam eller lignende) en time før behandling. Patienten lejres i stolen med hovedet nedad og benene opad (Trendelenburgs leje). Tætsiddende beklædning løsnes (fx krave, bukser, livrem). Frie luftveje opretholdes (hav sug i beredskab). 111

10 Slagtilfælde Patogenese Slagtilfælde beskriver en tilstand med pludseligt indsættende og alvorlig forstyrrelse af hjernens funktion. Årsagerne skyldes cerebrale arterielle infarkter, cerebrale venøse tromboser, intracerebrale- og/eller subaraknoidale blødninger. 85 % af alle slagtilfælde skyldes en arteriel eller venøs trombe. Der er en klar korrelation til hypertension, atrieflimren (50 % af alle tromber), diabetes mellitus, forhøjet kolesterol, anvendelse af tobak og spiritus. Et slagtilfælde er en livstruende tilstand med høj morbiditet og mortalitet. I meget sjældne tilfælde er der registreret cerebrale blødninger efter injektion af lokalanalgetika indeholdende adrenalin. Uagtet at analgesien er anlagt lege artis, kan der forbigående ses en betydelig forbigående blodtryksstigning af få minutters varighed. Pludseligt indsættende sløret tale, uklarhed stigende til bevidstløshed og ensidigt styringsbesvær af arme og/eller ben. Ofte ledsaget af kvalme, opkastninger og generaliserede kramper. Forebyggelse Det er afgørende vigtigt at fortsætte den lægeordinerede hjerte- og antikoagulerende medicin. Vær forsigtig med lokalanalgetika indeholdende adrenalin til patienter med kendt hypertension. Læg patienten i aflåst sideleje. Hold frie luftveje. Tilkald ambulance. 112

11 Epilepsi og generaliserede kramper Patogenese Kramper er et symptom på en dysfungerende hjerne og skyldes en kaotisk neural aktivitet. Årsagerne kan være talrige, men i odontologisk sammenhæng skyldes kramper oftest epilepsi, cerebral iltmangel, hypoglykæmi eller hyperventilation. Kramperne debuterer oftest med en tonisk krampe, hvor patienten bliver bevidstløs og helt stiv i krop og lemmer. Den toniske krampe efterfølges af en rytmisk krampe i krop, arme og ben af minutters varighed. Ofte er der ekskretafgang. Under kramperne kan der optræde blåfarvning af læber og fingre. Når krampeanfaldet er overstået, falder patienten oftest i en dyb snorkende søvn. Forebyggelse Sædvanlig lægeordineret medicin indtages på behandlingsdagen. Epilepsi- og diabetespatienter behandles tidligt på dagen. Læg patienten i sideleje/aflåst sideleje. Frie luftveje skal opretholdes. Støt hovedet, så det ikke skades under kramperne. Undlad at presse genstande ind i munden for at forhindre tungebid. Overvej årsager til bevidstløshed og kramper (vasovagal synkope, hypoglykæmi eller hyperventilation). Såfremt krampeanfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkaldes ambulance. Kendte epileptikere kan sendes hjem med ledsager, når anfaldet er overstået. 113

12 Hjertekramper/angina pectoris Patogenese Angina pectoris skyldes iltmangel i hjertemusklen og er forårsaget af forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Oftest udløses hjertekramperne af fysisk anstrengelse eller stress. Gennemblødningen af hjertet kan forbedres ved anvendelse af nitroglycerin enten som tabletter eller spray. Ved et tiltagende antal hjertekramper og/eller et stigende medicinforbrug kan der være tale om ustabil angina. Ustabil angina kan være et forvarsel om et egentligt hjerteinfarkt (blodprop i hjertet). Patienterne klager over almen utilpashed og en knugende smerte i brystet med udstråling til særligt venstre arm og hals. Objektivt er patienten bleg og alment påvirket. Forebyggelse Forbered patienten på undersøgelse og behandling. Undgå større injektioner af lokalanalgetika indeholdende adrenalin. Overvej beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx Triazolam 0,125-0,250 mg) en time før behandling. Afbryd behandlingen. Hjælp patienten med at anvende nitroglycerintabletter/- spray. Såfremt anfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkaldes ambulance på mistanke om hjerteinfarkt. 114

13 Hjerteinfarkt/blodprop i hjertet Patogenese Hjerteinfarkt skyldes en akut indsættende ophørt blodforsyning til dele af hjertemuskulaturen. Den manglende gennemblødning af hjertemusklen udløser iskæmiske smerter og en tiltagende ringe pumpefunktion. Opløses blodproppen ikke hurtigt, vil de ramte dele af hjertemusklen gå til grunde. Ubehandlet er et hjerteinfakt forbundet med en meget høj mortalitet. Samme knugende og udstrålende smerter som ved angina pectoris, men langt kraftigere og mere langvarige. Smerterne svinder ikke på behandling med nitroglycerin. Patienten vil være gråbleg og klamtsvedende. Ved store infarkter indtræder der hurtigt cirkulationskollaps med bevidstløshed og klinisk død. Forebyggelse Overvej sedering med kortvirkende benzodiazepiner til patienter med kendt hjertesygdom. Overvej eventuelt at lade patienten tage sin nitroglycerin før undersøgelse og behandling. Undlad andet end tvingende og uafviselige behandlinger de første seks måneder efter nyligt infarkt. en afbrydes. Patientens sættes op i 45 grader. Tilkald ambulance. Ved klinisk hjertestop startes basal genoplivning (2-4). 115

14 Hjerteinkompensation og lungeødem Patogenese Hjerteinkompensation skyldes svigtende hjertepumpefunktion med ophobning af væske i lunger og krop Tiltagende åndenød og væskeophobning i lungerne. Vejrtrækningen kan blive kogende eller rallende. I det egentlige lungeødem er patienten bleg og klamtsvedende med cyanotiske læber og fingre. Tiltagende sløret bevidsthed stigende til egentlig bevidstløshed. Forebyggelse Ved kendt hjertesygdom bør patienten være kontrolleret hos læge forud for planlagt større behandling. Patienten skal fortsætte lægeordineret medicinering. Planlægges tidligt på dagsprogrammet. Afbryd behandlingen. Patienten sættes op i 45 grader. Tilkald ambulance. Hyperventilation Patogenese Ved hyperventilation sænkes blodets indhold af kuldioxid, samtidig med at der indtræder betydende ændringer i primært calciumstofskiftet. Disse ændringer medfører en øget krampetendens eller manifeste kramper. 116

15 Subjektivt oplever patienten almen utilpashed, åndenød, stikkende og prikkende fornemmelser omkring munden og i fingrene. Objektivt har patienten en svært påskyndet vejrtrækning og bliver tiltagende urolig. Forebyggelse Forklar patienten, hvad der skal ske under undersøgelse og behandling. Vær opmærksom på patientens reaktioner under behandlingen. Giv patienten mulighed for at afbryde/pausere behandlingen. Overvej beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx Triazolam 0,125-0,250 mg) en time før undersøgelse og behandling. Patienten beroliges. Giv patienten en papir- eller plastpose til at trække vejret i. Genånding i posen vil sikre, at kuldioxidindholdet i blodet stiger, hvorefter symptomerne vil forsvinde. Astma Patogenese Astma er en anfaldsvis akut lungesygdom med ødem af slimhinden, slimdannelse og konstriktion af mindre luftveje. På grund af den øgede modstand i luftvejene har patienten svært ved at komme af med luften. Ubehandlet er astma forbundet med høj morbiditet og mortalitet. 117

16 Patienten klager over lufthunger/åndenød og har en tydeligt besværet vejtrækning. Særligt ekspirationsfasen er lang og pibende. Forebyggelse Patienten skal fortsætte sin lægeordinerede astmabehandling. Lad patienten tage en ekstradosis/ekstra sug af den akutte medicin (inhalator med bronkiedilaterende medicin) forud for behandling. Hav den akutte astmamedicin umiddelbart tilgængelig under behandlingen. Planlæg større behandlinger til en periode, hvor patienten har en rolig fase i sin sygdom. Sæt patienten op i 45 grader. Hjælp patienten med at tage den akutte astmamedicin. Såfremt anfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkald da ambulance. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Patogenese KOL er en kronisk lungesygdom med ødem, slimdannelse og konstriktion af mindre luftveje. Forekommer oftest på baggrund af rygning eller erhvervsmæssig eksponering for røg. Ofte ledsaget af emfysem ( store lunger ) med tab af funktionelt lungevæv. I de sene stadier af sygdommen vil der sekundært til den kroniske lungesygdom optræde hjerteproblemer med ophobning af væske i lungerne. Ubehandlet har sygdommen en høj morbiditet og mortalitet. 118

17 Kronisk og tydeligt besværet vejtrækning, der forværres ved enhver fysisk aktivitet. Vejtrækningen er påskyndet og pustende. Patienterne har svært ved at ligge horisontalt i stolen. Forebyggelse Fortsæt den lægeordinerede medicinering. Patienten skal være optimalt medicinsk behandlet forud for større behandlinger. Planlæg større behandlinger til en rolig fase, hvis det er muligt. Patienten må ikke ligge helt ned i stolen under behandlingen. Afbryd behandlingen. Sæt patienten op i 45 grader. UNDLAD ilt, da administration af dette kan udløse respirationsstop hos KOL-patienter. Tilkald ambulance. Fremmedlegeme i luftvejene Patogenese Inhalation af fremmedlegemer som fx tandrester, slibeskive eller lignende med delvis eller total obstruktion af trachea/luftrøret medfører iltmangel og død inden for få minutter, såfremt tilstanden ikke erkendes og behandles øjeblikkeligt. Oftest sidder fremmedlegemet fast ved/i stemmelæberne lige over indgangen til luftrøret. 119

18 Stærkt påvirket og panisk vejtrækning. Såfremt der er en total obstruktion af trachea, er vejtrækningen uden lyd. Ved delvis obstruktion vil særligt inspirationen være støjende og besværet. Inden for få minutter indtræder cyanose af læber og fingre, stigende uklarhed til bevidstløshed og død. Forebyggelse Omhyggelig opsugning/fjernelse af tandrester og blodkoagler. Omhyggelig kontrol ved påsætning af kroner, indsættelse af implantater og lignende. Omhyggelig kontrol af løse instrumentdele som fx slibeskiver. Omhyggelig kontrol af indlagte gazestykker, lokale hæmostatika, vatruller og lignende. Tilkald ambulance. Øjeblikkelig og aggressiv behandling på mistanke om aspiration af fremmedlegeme. Anvend Heimlich-manøvre for voksne og børn (ved Heimlichmanøvren trykkes brystkassen sammen, og overtrykket i lungerne udstøder fremmedlegemet). Såfremt der er mistanke om asymptomatisk aspiration af fremmedlegeme til lungerne, henvises patienten til skadestue eller egen læge med henblik på verificering og eventuel antibiotisk behandling. Nødtrakeostomi er et kirurgisk indgreb, der kræver træning og viden om teknik og mulige komplikationer, hvorfor der yderst sjældent eller aldrig er indikation for dette indgreb i en almen tandlægepraksis. Fokus bør være på forebyggelse og kendskab til basal genoplivning frem for et kirurgisk indgreb, som meget få 120

19 alment praktiserende tandlæger nogensinde kommer til at udføre. Diabetes og hypoglykæmi Patogenese Diabetes deles i to hovedformer: 1. Insulin-Dependent Diabetes Mellitus IDDM (type 1) 2. Non insulin-dependent Diabetes Mellitus NIDDM (type 2) Ved IDDM er insulinproduktion ophørt, hvorfor patienten ikke kan regulere sit blodsukker. IDDM kræver daglig indgift af insulin. Ved IDDM skal indtaget af kulhydrater og insulin til stadighed afbalanceres, hvorfor patienten ikke må bringes i en tilstand af faste, uden at insulinindtaget reguleres. Indgives insulin uden samtidig indtagelse af kulhydrater, kan blodsukkeret sænkes til livsfarlige lave værdier. Ufysiologisk lave blodsukkerværdier kan medføre uklarhed stigende til bevidstløshed og kramper. Ved NIDDM er der fortsat en insulinproduktion fra pancreas, men også en perifer insulinresistens, hvilket indebærer, at blodsukkeret ikke kan reguleres på sædvanlig vis. NIDDM behandles med peroral medicin. Den perorale medicin fremmer transporten af glukose hen over cellemembranen. Ubehandlet er diabetes, uanset form, forbundet med en meget høj morbiditet og mortalitet. Patienten er alment utilpas, urolig, aggressiv, bleg og klamtsvedende. Ved abnormt lave blodsukkerværdier bliver patienten fjern og ukontaktbar, og der kan optræde egentlige hypoglykæmiske krampeanfald. 121

20 Forebyggelse Patienten skal være velreguleret i sin sygdom. Patienten skal behandles tidligt på dagen. Undgå større forstyrrelser i patientens daglige rutiner. Ved lette tilfælde af hypoglykæmi gives sød saft (ikke lightprodukter), sukkerknalder og/eller glukosetabletter (min. 4-6 stk.) eller andet sukkerholdigt peroralt. Ofte retter patienten sig i løbet af minutter. Er patienten herefter klar og vågen, kan vedkommende gå hjem efter endt behandling. Ved egentlige hypoglykæmiske kramper behandles tilstanden som andre krampetilstande. Tilkald ambulance, da tilstanden kræver intravenøs indgift af glukose. Anafylaktisk shock Patogenese Allergiske reaktioner kan manifestere sig som akutte reaktioner eller som sene reaktioner. I odontologisk sammenhæng vil det helt overvejende være de akutte reaktioner, der kan give problemer. I odontologisk praksis er det særligt anvendelsen af lokalanalgetika, der giver anledning til overvejelser om allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Moderne lokalanalgetika som lidokain, prilocain, articain, marcain mfl. tilhører alle amidgruppen, hvor egentlige allergiske reaktioner er yderst sjældne. Ved undersøgelse af patienter med mistænkt allergi mod analgetika, er det således yderst sjældent, at en sådan allergi kan verificeres (5). Derimod kan patienterne vise allergi overfor andre stoffer som fx konserveringsmidler i lokalanalgetika, klorhexidin eller latex. De akutte reaktioner er karakteriseret ved, at reaktionen optræder få minutter efter, at patienten har været udsat for allerge- 122

21 net. Ubehandlet vil et fuldt udviklet anafylaktisk shock på grund af kredsløbskollaps medføre døden inden for få minutter. Patienten vil klage over hudkløe, hoste og tiltagende åndenød af astmatisk karakter. På huden kan der optræde et karakteristisk let eleveret og skarpt afgrænset udslæt. Ubehandlet kan patienten hurtigt få et egentligt cirkulationskollaps og være bleg, klamtsvedende uden følelig puls. Tilstanden kan hurtigt føre til uklarhed stigende til bevidstløshed. Forebyggelse ALLE cave-oplysninger skal fremgå af patientjournalen. Ved mistanke om eventuel mulig allergisk reaktion skal beredskabet være højt og velforberedt. Patienten skal have taget sin sædvanlige forebyggende medicin. Ved eventuel allergi for latex skal HELE behandlingsmiljøet være latexfrit, da selv meget beskeden forekomst af allergenet kan fremkalde den allergiske/anafylaktiske reaktion. Tilkald ambulance. Patienten lejres med hovedet lavt og benene højt (Trendelenburgs leje). Der indgives 1 mg adrenalin dybt intramuskulært, eventuelt dybt i tungeroden. Frie luftveje opretholdes. Steroider virker først efter 6-8 timer og har ingen plads i den akutte livreddende indsats 123

22 Graviditetsrelateret ubehag og besvimelse Patogenese I andet trimester vokser uterus ud af det lille bækken og displacerer i tiltagende omfang de indre organer, samtidig med at der kan udøves en betydende kompression af vena cava inferior, når patienten ligger horisontalt i stolen. Ved kompression af vena cava inferior bliver det venøse tilbageløb til hjertet kompromitteret i et omfang, så hjertets pumpefunktion reduceres betydeligt. Ved flad horisontal lejring af patienten bliver denne alment utilpas, urolig, klagende over kvalme og opkastninger. Forebyggelse og behandling Patienten lejres med en pude under venstre side af bækkenet, så den gravide uterus falder over mod højre side og tillader hermed et normalt flow i vena cava inferior Efterblødning manglende hæmostase En grundig anamnese vil afsløre, om patienten lider af alvorlige koagulationsdefekter som hæmofili eller af trombocytopeni som ved fx leukæmi. Patienter i antikoagulationsbehandling vil også opdages ved anamnesen. På trods af identifikationen af disse patienter kan blødning opstå, dels peroperativt, dels postoperativt. af patienter med alvorlige blødningsforstyrrelser skal ske i hospitalsregi. Ved behandling af patienter med blødningsdefekter i primær sektoren, må patientens egen læge eller relevante hospitalsafdelinger kontaktes, inden behandlingen foretages. 124

23 Patienter er i antikoagulationsbehandling på grund af en alvorlig tilgrundliggende sygdom. Pausering kan derfor være risikabel. Ved mindre kirurgiske indgreb er pausering ikke nødvendig, idet der skal foreligge en frisk INR-værdi (international normaliseret ratio: Patientens protrombintid/normal protrombintid (baseret på en international standard)) inden behandling igangsættes (6). Tandlægen skal gøre sig klart, om han eller hun vil være i stand til at skabe hæmostase, eller om patienten skal henvises til en specialist. Ved en INR-værdi på 2,0 3,0 vil det være muligt at skabe peroperativ hæmostase. Peroperativ fjernelse af granulationsvæv. Der anvendes lokalt hæmostatika samt sutureres. Der gives en grundig postoperativ information af patienten. Der foretages postoperativ telefonisk kontrol af patienten for at sikre, at der fortsat er hæmostase. Opsummerende er det således vigtigt at fastholde, at den demografiske udvikling med flere ældre og kroniske patienter gør det sandsynligt, at flere alment praktiserende tandlæger vil se medicinske komplikationer i forbindelse med almindelig tandbehandling. Det er derfor vigtigt, at såvel tandlægen som dennes personale vil være i stand til at erkende og agere på kritiske medicinske tilstande i tandlægestolen. En sådan parathed er funderet på viden om de hyppigste medicinske udfordringer og praktiske forberedelser til imødegåelse af samme. 125

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje

Førstehjælp. - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Førstehjælp - Introduktion -Akutmedicin - Anafylaktisk shock - Skabe frie luftveje Anders Nattestad Professor, PhD UNLV School of Dental Medicine, Las Vegas, USA Overlevelseskæden 2 Overlevelseskæden tidlig

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere