Akutte situationer i tandlægestolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akutte situationer i tandlægestolen"

Transkript

1 Akutte situationer i tandlægestolen MERETE AABOE og BRIAN LERCHE Sammensætningen af befolkningen har ændret sig, således at mængden af ældre er stigende. Mængden af behandlingstilbud er ligeledes stigende, hvorfor en stor del af den ældre befolkning kan være medicinsk kompromitterede. Det må derfor forventes, at frekvensen af akutte situationer i tandlægestolen vil være stigende i årene frem. Dette kapitel er skrevet for den praktiserende tandlæge, der ikke har nogen almen medicinsk uddannelse, og som dermed ikke har medicinsk udstyr og medicin på sin klinik. Kapitlet indeholder en beskrivelse af nogle af de hyppigste akutte tilstande, som kan opstå i en almen tandlægepraksis kan få. Patogenese, symptomer og behandling vil blive gennemgået, idet der dog ikke vil blive lagt vægt på de problemer, der kan opstå i forbindelse med generel anæstesi. Hvem kan behandles i praksis? Stands ulykken er førstehjælpens mantra. For en tandlæge med mange patienter i stolen dagligt kunne mantraet være undgå ulykken. Hermed menes, at den enkelte behandler skal søge at undgå at behandle patienter, der potentielt kunne blive dårlige i stolen. Disse patienter skal have deres almenlidelse behandlet først, enten via egen læge eller via hospitalsafdeling. Dette betyder, at der skal ske en løbende opdatering af de anamnestiske oplysninger såsom allergier, almen tilstand, medicin forbrug med mere (1). 103

2 Hvad angår allergier er det væsentligt at vide, om patienten er allergisk over for lokalanalgetika, penicillin, non-steroide antiinflammatorika (NSAID), anden medicin eller fødevarer, der kan udløse krydsallergi. Almenmedicinsk skal der fokuseres på hjertesygdomme som inkompenseret hjertesygdom, angina pectoris, eller et nyligt overstået infakt. Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), astma, diabetes eller epilepsi er andre sygdomme, der skal tages højde for ved behandling af en patient i tandlægestolen. Vedrørende medicinforbrug er det vigtigt at vide, om patienten anvender antidepressiv medicin i form af monoaminooxidasehæmmere (MAO), forskellige former for hjertemedicin, inhalatorer til behandling af lungelidelser, om patienten er i antikoagulationsbehandling eller anvender systemiske steroider. Alle patienter med en velbehandlet almenlidelse skal instrueres i at medbringe deres relevante medicin til tandbehandlingen. Dette kan være nitroglycerin til patienter med angina pectoris, diverse inhalatorer til patienter med astma eller KOL samt Epi- Pen med adrenalin til allergikere. Det skal aftales med patienten, hvornår denne har brug for anvendelse af sin medicin. Medicinen bør stå fremme på et sidebord, gerne så patienten kan se den og dermed følger sig mere tryg. Patienter med begrænsede, svækkede eller generelt færre fysiologiske resurser skal behandles tidligt på dagen. De patienter, der har et akut tandlægeligt behandlingsbehov, som ikke kan udskydes til den almene sygdom er behandlet, skal behandles i samarbejde med patientens læge og/eller relevante hospitalsafdelinger. Erkendelse af den akutte tilstand Akutte behandlingskrævende medicinske tilstande er primært karakteriseret ved et kardiovaskulært svigt, der sekundært fører til nedsat gennemblødning af vitale organer som hjerne og hjerte. Såfremt tilstanden ikke afhjælpes umiddelbart, kan svigtet blive 104

3 selvforstærkende. Klinisk vil dette præsentere sig som et klassisk shockbillede, hvor patienten er kold, bleg og klamt svedende med lavt eller umåleligt blodtryk. Basal genoplivning Overlevelseskæden består for den basale genoplivning af 3 punkter (2-4). Tidlig erkendelse af den akutte tilstand og tilkaldelse af hjælp Opstart af basal genoplivning Hurtig defibrillering. Den basale genoplivning startes samtidig med alarmeringen. Skulle man være alene om patienten, skal man alarmere, før man starter på genoplivningen, bortset fra hvis patienten er et barn. Tilkald hjælp En person på klinikken leder genoplivningen. En person ringer efter hjælp (i Danmark ring 112) Fortæl: Hvem du er Adressen du ringer fra At det drejer sig om et hjertestop på et barn eller en voksen. Personen bliver ved telefonen, indtil alarmcentralen har de ønskede oplysninger. Der skal tages kontakt til patientens pårørende, således at disse om muligt kan møde direkte frem på det hospital, som patienten bliver kørt ind til. Hvis den person, der alarmerer, kan undværes til genoplivningen, hjælper denne ambulancefolkene med at finde fra fx parkeringspladsen til klinikkens lokaler. I modsætning til tidligere er den basale genoplivning blevet betydeligt forenklet. Håndgrebene er færre og skal eksempelvis ikke længere afbrydes af pulstagning hvert 2. min. Diagnosticeringen er også blevet enklere, idet patienten per definition har 105

4 hjertestop, hvis der er tale om bevidstløshed, og vejrtrækningen ikke er normal. Undersøgelse af bevidsthedstilstanden Der råbes til patienten og påføres smertestimuli ved grov massage af brystbenet, vrid i øreflip eller tryk mod negleleje. Frie luftveje Frie luftveje skabes ved af fjerne eventuelle fremmedlegemer i mund og svælg. Den bevidstløses hoved bøjes bagover til naturlig modstand, og der løftes op i underkæben, således at tungen ikke falder tilbage og obstruerer svælget. Afsøgning af mund og svælg skal ske med forsigtighed for ikke at presse et eventuelt fremmedlegeme længere ned i svælget. Tandlægestolens sug kan anvendes, alternativt anvendes et nødhåndsug med flaske. Undersøgelse af vejrtrækningen Brystkassen iagttages for bevægelser, der lyttes efter vejrtrækning, og der føles efter åndedrætsbevægelser. Denne procedure skal maksimalt tage 10 sek. Er man i tvivl, om der er vejrtrækning, så er der ikke vejrtrækning, og hjerte-lunge-redning skal iværksættes. I modsætning til tidligere skal der ikke føles efter puls, da dette er forbundet med for stor usikkerhed. Hjerte-lunge-redning I modsætning til tidligere startes hjertemassagen med kompression af brystkassen. Hjertemassage: Patienten lægges på et hårdt underlag, hvilket betyder at patienten skal ud af tandlægestolen og ned på gulvet. Knæl tæt ved siden af patienten. Placér en hånd midt på brystbenet og placér den anden hånd ovenpå den første hånd. Placér dig selv lige over brystkassen med strakte arme. 106

5 Brystbenet trykkes 4-5 cm ned. Slip trykket uden at hænderne forlader deres position. Der trykkes 30 gange i en kadence på 100 tryk/min. Kunstigt åndedræt For hver 30. kompression af brystkassen gives to indblæsninger. Indblæsning kan foretages ved mund til mund-ventilation eller mund til næse-ventilation, idet mund til mund-ventilation anbefales. Uanset hvilken metode der anvendes, er det vigtigt, at der samtidig holdes for næsen henholdsvis munden for at sikre, at luften kommer ned i lungerne. Indblæsningen skal være kort og tage maksimalt ét sekund. Efterfølgende venter man og ser brystkassen sænke sig igen som tegn på, at luften har forladt kroppen igen, hvorefter den næste indblæsning foretages. Ventilation kan foregå ved anvendelse af en maske med forbundet ventilationspose en Rubensballon. Anvendelse af denne kan være vanskelig, specielt i en akut situation, hvorfor mund til mund-ventilation anbefales. Har klinikken en hjertestarter, skal denne monteres, så snart den er fundet frem, idet det skal bemærkes, at genoplivningen skal startes med det samme, og hjertestarteren monteres herefter. Har klinikken ikke en hjertestarter, så er det muligt, at det nærmeste apotek, bibliotek eller andet har en hjertestarter, som kan hentes eller bringes. Denne placering skal være noteret i klinikkens procedurevejledning for basal genoplivning. Anvendelse af hjertestarter/defibrillator Den automatiske eksterne defibrillator (AED) kaldes også for en hjertestarter. Hjertestarteren åbnes, maskinen startes, og en stemme vejleder i brugen af maskinen. Stemmen fortæller, at elektroderne skal placeres på brystkassen, således at den højre elektrode sidder på forsiden af brystkassen svarende til den øverste højre lungespids og den venstre sidder midt mellem armhulen og ribben- 107

6 skanten. Stemmen vil herefter meddele, at hjertemassage og ventilation skal pauseres, således at maskinen kan måle, hvilken aktivitet, der er i hjertets elektriske system. Hvis der er en behandlelig elektrisk hjerteaktivitet, vil maskinen fortælle, at der skal stødes. På de fuldautomatiske maskiner vil dette stød ske automatisk, på de halvautomatiske maskiner skal den ansvarlige for genoplivningen trykke på en knap på hjertestarteren for at støde patienten. Stemmen vil herefter fortælle, hvorvidt man skal fortsætte hjertemassage og ventilation, eller om der skal stødes igen. Hvis der ikke er elektrisk hjerteaktivitet, hjælper det ikke at støde patienten. Stemmen vil derfor fortælle, at man skal fortsætte hjertemassage og ventilation. Dette fortsættes, indtil ambulancepersonale ankommer. Genoplivning af børn Børn behandles som voksne med nogle få korrektioner efter barnets alder. Børn deles op i tre kategorier: 1. Børn under 1 år 2. Børn mellem 1 og 8 år 3. Børn på mere end 8 år. Hovedårsagen til hjertestop på børn er, at de har fået noget galt i halsen. Det er derfor væsentligt at udføre en grundig søgning i mund og svælg efter fremmedlegemer. Ved obstruktion af de øvre luftveje som følge af et fremmedlegeme skal man hos det bevidstløse barn starte med fem ventilationer og, hvis der ikke er effekt heraf, fortsætte med hjertemassage og ventilation. Kompressionsventilationsratioen er på 30:2 som hos voksne. Det anbefales at foretage genoplivning i et minut, før der tilkaldes hjælp, da det er vigtigere at få ilt rundt i kroppen, end det er at få en defibrillator hurtigt til stede. 108

7 Børn under 1 år I stedet for begge hænder på brystkassens forside anvendes tohåndsgreb omkring hele brystkassen. Der komprimeres til en tredjedel af brystkassens dybde. Hjertestarter anvendes ikke. Børn mellem 1 og 8 år Her anvendes énhåndsteknik på forsiden af brystkassen med kompression til en tredjedel af brystkassens dybde. Hjertestarter kan anvendes, idet de vedlagte børneelektroder placeres på brystkassen. Børn ældre end 8 år Behandles som voksne. Genoplivning kan ophøre: Når patienten vågner Hvis vejrtrækningen bliver tydeligt normal Når ambulancepersonalet ankommer til klinikken. Den basale genoplivning af patienter, der får hjertestop uden for hospitalsregi, er desværre meget mangelfuld. Dette skyldes formodentligt, at de tilstedeværende personer er bange for at gøre noget galt. Hvis man følger de ovenfor nævnte håndgreb, så er der ingen mulighed for at gøre noget galt. Blot få tiltag er bedre end ingen tiltag. Skulle man starte på genoplivning på en patient, der ikke har behov for genoplivning, vil denne person vågne op og modsætte sig videre genoplivning. Efterforløbet En akut situation på klinikken kan være sindsoprivende for alle. Det er derfor nødvendigt at samle personalet samme dag eller hurtigst muligt derefter for at få gennemgået hændelsesforløbet. 109

8 Fungerede den akutte plan som den skulle? Kunne de involverede medarbejdere gennemføre de forskellige håndgreb? Er der brug for yderligere træning eller undervisning i akutte situationer? Der skal foretages indkøb af forbrugte materialer, såsom nødsug eller elektroder til hjertestarter. Der bør tages kontakt til patienten eller dennes pårørende for at forhøre sig om efterforløbet samt laves en redegørelse til patientens egen læge vedrørende forløbet. Apparatur Tandlægeklinikken bør være udstyret med nødvendigt apparatur til basal behandling og genoplivning ved akutte livstruende tilstande. Udstyret skal være umiddelbart tilgængeligt og placeringen kendt af alle medarbejdere på klinikken. Klinikken bør være udstyret med autoriserede og let forståelige behandlingsplancher for basal genoplivning og fremmedlegeme i luftvejene (2-4). Udstyret skal kontrolleres og afprøves regelmæssigt, og der bør føres en logbog over kontrollen. Fremskaffelse af udstyr og klinisk anvendelse af dette bør afprøves minimum én gang årligt af alle medarbejdere på klinikken. Udstyret, der skal kunne anvendes under alle forhold og overalt i klinikken, herunder fx venteværelset og ved strømsvigt, bør minimalt omfatte følgende: Håndsug AED (automatisk ekstern defibrillator) 110

9 Betydende akutte tilstande Vasovagal besvimelse Patogenese. Navnet antyder en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem med heraf følgende aktivering af nervus vagus. Den øgede aktivitet i det parasympatiske nervesystem er psykogen og udløst af nervøsitet eller angstanfald. Nervus vagus innerverer store dele af de indre organer, herunder karbanen og hjertet. En øget aktivitet i nerven vil medføre en langsom hjerterytme og et faldende blodtryk, hvorfor hjernen ikke gennemblødes sufficient. Den akutte iltmangel i hjernen indebærer, at der hurtigt indtræder bevidsthedssløring stigende til egentlig bevidstløshed og kramper. Et anfald indledes oftest af en subjektiv almen ubehagsfornemmelse ledsaget af spytflåd og kvalme. Objektivt er patienten bleg og klamtsvedende med en svag og langsom/ufølelig puls. Forebyggelse Patienten skal forberedes mentalt på behandlingen. Overvej eventuelt beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx 0,125-0,250 mg Triazolam eller lignende) en time før behandling. Patienten lejres i stolen med hovedet nedad og benene opad (Trendelenburgs leje). Tætsiddende beklædning løsnes (fx krave, bukser, livrem). Frie luftveje opretholdes (hav sug i beredskab). 111

10 Slagtilfælde Patogenese Slagtilfælde beskriver en tilstand med pludseligt indsættende og alvorlig forstyrrelse af hjernens funktion. Årsagerne skyldes cerebrale arterielle infarkter, cerebrale venøse tromboser, intracerebrale- og/eller subaraknoidale blødninger. 85 % af alle slagtilfælde skyldes en arteriel eller venøs trombe. Der er en klar korrelation til hypertension, atrieflimren (50 % af alle tromber), diabetes mellitus, forhøjet kolesterol, anvendelse af tobak og spiritus. Et slagtilfælde er en livstruende tilstand med høj morbiditet og mortalitet. I meget sjældne tilfælde er der registreret cerebrale blødninger efter injektion af lokalanalgetika indeholdende adrenalin. Uagtet at analgesien er anlagt lege artis, kan der forbigående ses en betydelig forbigående blodtryksstigning af få minutters varighed. Pludseligt indsættende sløret tale, uklarhed stigende til bevidstløshed og ensidigt styringsbesvær af arme og/eller ben. Ofte ledsaget af kvalme, opkastninger og generaliserede kramper. Forebyggelse Det er afgørende vigtigt at fortsætte den lægeordinerede hjerte- og antikoagulerende medicin. Vær forsigtig med lokalanalgetika indeholdende adrenalin til patienter med kendt hypertension. Læg patienten i aflåst sideleje. Hold frie luftveje. Tilkald ambulance. 112

11 Epilepsi og generaliserede kramper Patogenese Kramper er et symptom på en dysfungerende hjerne og skyldes en kaotisk neural aktivitet. Årsagerne kan være talrige, men i odontologisk sammenhæng skyldes kramper oftest epilepsi, cerebral iltmangel, hypoglykæmi eller hyperventilation. Kramperne debuterer oftest med en tonisk krampe, hvor patienten bliver bevidstløs og helt stiv i krop og lemmer. Den toniske krampe efterfølges af en rytmisk krampe i krop, arme og ben af minutters varighed. Ofte er der ekskretafgang. Under kramperne kan der optræde blåfarvning af læber og fingre. Når krampeanfaldet er overstået, falder patienten oftest i en dyb snorkende søvn. Forebyggelse Sædvanlig lægeordineret medicin indtages på behandlingsdagen. Epilepsi- og diabetespatienter behandles tidligt på dagen. Læg patienten i sideleje/aflåst sideleje. Frie luftveje skal opretholdes. Støt hovedet, så det ikke skades under kramperne. Undlad at presse genstande ind i munden for at forhindre tungebid. Overvej årsager til bevidstløshed og kramper (vasovagal synkope, hypoglykæmi eller hyperventilation). Såfremt krampeanfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkaldes ambulance. Kendte epileptikere kan sendes hjem med ledsager, når anfaldet er overstået. 113

12 Hjertekramper/angina pectoris Patogenese Angina pectoris skyldes iltmangel i hjertemusklen og er forårsaget af forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Oftest udløses hjertekramperne af fysisk anstrengelse eller stress. Gennemblødningen af hjertet kan forbedres ved anvendelse af nitroglycerin enten som tabletter eller spray. Ved et tiltagende antal hjertekramper og/eller et stigende medicinforbrug kan der være tale om ustabil angina. Ustabil angina kan være et forvarsel om et egentligt hjerteinfarkt (blodprop i hjertet). Patienterne klager over almen utilpashed og en knugende smerte i brystet med udstråling til særligt venstre arm og hals. Objektivt er patienten bleg og alment påvirket. Forebyggelse Forbered patienten på undersøgelse og behandling. Undgå større injektioner af lokalanalgetika indeholdende adrenalin. Overvej beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx Triazolam 0,125-0,250 mg) en time før behandling. Afbryd behandlingen. Hjælp patienten med at anvende nitroglycerintabletter/- spray. Såfremt anfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkaldes ambulance på mistanke om hjerteinfarkt. 114

13 Hjerteinfarkt/blodprop i hjertet Patogenese Hjerteinfarkt skyldes en akut indsættende ophørt blodforsyning til dele af hjertemuskulaturen. Den manglende gennemblødning af hjertemusklen udløser iskæmiske smerter og en tiltagende ringe pumpefunktion. Opløses blodproppen ikke hurtigt, vil de ramte dele af hjertemusklen gå til grunde. Ubehandlet er et hjerteinfakt forbundet med en meget høj mortalitet. Samme knugende og udstrålende smerter som ved angina pectoris, men langt kraftigere og mere langvarige. Smerterne svinder ikke på behandling med nitroglycerin. Patienten vil være gråbleg og klamtsvedende. Ved store infarkter indtræder der hurtigt cirkulationskollaps med bevidstløshed og klinisk død. Forebyggelse Overvej sedering med kortvirkende benzodiazepiner til patienter med kendt hjertesygdom. Overvej eventuelt at lade patienten tage sin nitroglycerin før undersøgelse og behandling. Undlad andet end tvingende og uafviselige behandlinger de første seks måneder efter nyligt infarkt. en afbrydes. Patientens sættes op i 45 grader. Tilkald ambulance. Ved klinisk hjertestop startes basal genoplivning (2-4). 115

14 Hjerteinkompensation og lungeødem Patogenese Hjerteinkompensation skyldes svigtende hjertepumpefunktion med ophobning af væske i lunger og krop Tiltagende åndenød og væskeophobning i lungerne. Vejrtrækningen kan blive kogende eller rallende. I det egentlige lungeødem er patienten bleg og klamtsvedende med cyanotiske læber og fingre. Tiltagende sløret bevidsthed stigende til egentlig bevidstløshed. Forebyggelse Ved kendt hjertesygdom bør patienten være kontrolleret hos læge forud for planlagt større behandling. Patienten skal fortsætte lægeordineret medicinering. Planlægges tidligt på dagsprogrammet. Afbryd behandlingen. Patienten sættes op i 45 grader. Tilkald ambulance. Hyperventilation Patogenese Ved hyperventilation sænkes blodets indhold af kuldioxid, samtidig med at der indtræder betydende ændringer i primært calciumstofskiftet. Disse ændringer medfører en øget krampetendens eller manifeste kramper. 116

15 Subjektivt oplever patienten almen utilpashed, åndenød, stikkende og prikkende fornemmelser omkring munden og i fingrene. Objektivt har patienten en svært påskyndet vejrtrækning og bliver tiltagende urolig. Forebyggelse Forklar patienten, hvad der skal ske under undersøgelse og behandling. Vær opmærksom på patientens reaktioner under behandlingen. Giv patienten mulighed for at afbryde/pausere behandlingen. Overvej beroligende medicin i form af kortvirkende benzodiazepiner (fx Triazolam 0,125-0,250 mg) en time før undersøgelse og behandling. Patienten beroliges. Giv patienten en papir- eller plastpose til at trække vejret i. Genånding i posen vil sikre, at kuldioxidindholdet i blodet stiger, hvorefter symptomerne vil forsvinde. Astma Patogenese Astma er en anfaldsvis akut lungesygdom med ødem af slimhinden, slimdannelse og konstriktion af mindre luftveje. På grund af den øgede modstand i luftvejene har patienten svært ved at komme af med luften. Ubehandlet er astma forbundet med høj morbiditet og mortalitet. 117

16 Patienten klager over lufthunger/åndenød og har en tydeligt besværet vejtrækning. Særligt ekspirationsfasen er lang og pibende. Forebyggelse Patienten skal fortsætte sin lægeordinerede astmabehandling. Lad patienten tage en ekstradosis/ekstra sug af den akutte medicin (inhalator med bronkiedilaterende medicin) forud for behandling. Hav den akutte astmamedicin umiddelbart tilgængelig under behandlingen. Planlæg større behandlinger til en periode, hvor patienten har en rolig fase i sin sygdom. Sæt patienten op i 45 grader. Hjælp patienten med at tage den akutte astmamedicin. Såfremt anfaldet ikke svinder i løbet af få minutter, tilkald da ambulance. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Patogenese KOL er en kronisk lungesygdom med ødem, slimdannelse og konstriktion af mindre luftveje. Forekommer oftest på baggrund af rygning eller erhvervsmæssig eksponering for røg. Ofte ledsaget af emfysem ( store lunger ) med tab af funktionelt lungevæv. I de sene stadier af sygdommen vil der sekundært til den kroniske lungesygdom optræde hjerteproblemer med ophobning af væske i lungerne. Ubehandlet har sygdommen en høj morbiditet og mortalitet. 118

17 Kronisk og tydeligt besværet vejtrækning, der forværres ved enhver fysisk aktivitet. Vejtrækningen er påskyndet og pustende. Patienterne har svært ved at ligge horisontalt i stolen. Forebyggelse Fortsæt den lægeordinerede medicinering. Patienten skal være optimalt medicinsk behandlet forud for større behandlinger. Planlæg større behandlinger til en rolig fase, hvis det er muligt. Patienten må ikke ligge helt ned i stolen under behandlingen. Afbryd behandlingen. Sæt patienten op i 45 grader. UNDLAD ilt, da administration af dette kan udløse respirationsstop hos KOL-patienter. Tilkald ambulance. Fremmedlegeme i luftvejene Patogenese Inhalation af fremmedlegemer som fx tandrester, slibeskive eller lignende med delvis eller total obstruktion af trachea/luftrøret medfører iltmangel og død inden for få minutter, såfremt tilstanden ikke erkendes og behandles øjeblikkeligt. Oftest sidder fremmedlegemet fast ved/i stemmelæberne lige over indgangen til luftrøret. 119

18 Stærkt påvirket og panisk vejtrækning. Såfremt der er en total obstruktion af trachea, er vejtrækningen uden lyd. Ved delvis obstruktion vil særligt inspirationen være støjende og besværet. Inden for få minutter indtræder cyanose af læber og fingre, stigende uklarhed til bevidstløshed og død. Forebyggelse Omhyggelig opsugning/fjernelse af tandrester og blodkoagler. Omhyggelig kontrol ved påsætning af kroner, indsættelse af implantater og lignende. Omhyggelig kontrol af løse instrumentdele som fx slibeskiver. Omhyggelig kontrol af indlagte gazestykker, lokale hæmostatika, vatruller og lignende. Tilkald ambulance. Øjeblikkelig og aggressiv behandling på mistanke om aspiration af fremmedlegeme. Anvend Heimlich-manøvre for voksne og børn (ved Heimlichmanøvren trykkes brystkassen sammen, og overtrykket i lungerne udstøder fremmedlegemet). Såfremt der er mistanke om asymptomatisk aspiration af fremmedlegeme til lungerne, henvises patienten til skadestue eller egen læge med henblik på verificering og eventuel antibiotisk behandling. Nødtrakeostomi er et kirurgisk indgreb, der kræver træning og viden om teknik og mulige komplikationer, hvorfor der yderst sjældent eller aldrig er indikation for dette indgreb i en almen tandlægepraksis. Fokus bør være på forebyggelse og kendskab til basal genoplivning frem for et kirurgisk indgreb, som meget få 120

19 alment praktiserende tandlæger nogensinde kommer til at udføre. Diabetes og hypoglykæmi Patogenese Diabetes deles i to hovedformer: 1. Insulin-Dependent Diabetes Mellitus IDDM (type 1) 2. Non insulin-dependent Diabetes Mellitus NIDDM (type 2) Ved IDDM er insulinproduktion ophørt, hvorfor patienten ikke kan regulere sit blodsukker. IDDM kræver daglig indgift af insulin. Ved IDDM skal indtaget af kulhydrater og insulin til stadighed afbalanceres, hvorfor patienten ikke må bringes i en tilstand af faste, uden at insulinindtaget reguleres. Indgives insulin uden samtidig indtagelse af kulhydrater, kan blodsukkeret sænkes til livsfarlige lave værdier. Ufysiologisk lave blodsukkerværdier kan medføre uklarhed stigende til bevidstløshed og kramper. Ved NIDDM er der fortsat en insulinproduktion fra pancreas, men også en perifer insulinresistens, hvilket indebærer, at blodsukkeret ikke kan reguleres på sædvanlig vis. NIDDM behandles med peroral medicin. Den perorale medicin fremmer transporten af glukose hen over cellemembranen. Ubehandlet er diabetes, uanset form, forbundet med en meget høj morbiditet og mortalitet. Patienten er alment utilpas, urolig, aggressiv, bleg og klamtsvedende. Ved abnormt lave blodsukkerværdier bliver patienten fjern og ukontaktbar, og der kan optræde egentlige hypoglykæmiske krampeanfald. 121

20 Forebyggelse Patienten skal være velreguleret i sin sygdom. Patienten skal behandles tidligt på dagen. Undgå større forstyrrelser i patientens daglige rutiner. Ved lette tilfælde af hypoglykæmi gives sød saft (ikke lightprodukter), sukkerknalder og/eller glukosetabletter (min. 4-6 stk.) eller andet sukkerholdigt peroralt. Ofte retter patienten sig i løbet af minutter. Er patienten herefter klar og vågen, kan vedkommende gå hjem efter endt behandling. Ved egentlige hypoglykæmiske kramper behandles tilstanden som andre krampetilstande. Tilkald ambulance, da tilstanden kræver intravenøs indgift af glukose. Anafylaktisk shock Patogenese Allergiske reaktioner kan manifestere sig som akutte reaktioner eller som sene reaktioner. I odontologisk sammenhæng vil det helt overvejende være de akutte reaktioner, der kan give problemer. I odontologisk praksis er det særligt anvendelsen af lokalanalgetika, der giver anledning til overvejelser om allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Moderne lokalanalgetika som lidokain, prilocain, articain, marcain mfl. tilhører alle amidgruppen, hvor egentlige allergiske reaktioner er yderst sjældne. Ved undersøgelse af patienter med mistænkt allergi mod analgetika, er det således yderst sjældent, at en sådan allergi kan verificeres (5). Derimod kan patienterne vise allergi overfor andre stoffer som fx konserveringsmidler i lokalanalgetika, klorhexidin eller latex. De akutte reaktioner er karakteriseret ved, at reaktionen optræder få minutter efter, at patienten har været udsat for allerge- 122

21 net. Ubehandlet vil et fuldt udviklet anafylaktisk shock på grund af kredsløbskollaps medføre døden inden for få minutter. Patienten vil klage over hudkløe, hoste og tiltagende åndenød af astmatisk karakter. På huden kan der optræde et karakteristisk let eleveret og skarpt afgrænset udslæt. Ubehandlet kan patienten hurtigt få et egentligt cirkulationskollaps og være bleg, klamtsvedende uden følelig puls. Tilstanden kan hurtigt føre til uklarhed stigende til bevidstløshed. Forebyggelse ALLE cave-oplysninger skal fremgå af patientjournalen. Ved mistanke om eventuel mulig allergisk reaktion skal beredskabet være højt og velforberedt. Patienten skal have taget sin sædvanlige forebyggende medicin. Ved eventuel allergi for latex skal HELE behandlingsmiljøet være latexfrit, da selv meget beskeden forekomst af allergenet kan fremkalde den allergiske/anafylaktiske reaktion. Tilkald ambulance. Patienten lejres med hovedet lavt og benene højt (Trendelenburgs leje). Der indgives 1 mg adrenalin dybt intramuskulært, eventuelt dybt i tungeroden. Frie luftveje opretholdes. Steroider virker først efter 6-8 timer og har ingen plads i den akutte livreddende indsats 123

22 Graviditetsrelateret ubehag og besvimelse Patogenese I andet trimester vokser uterus ud af det lille bækken og displacerer i tiltagende omfang de indre organer, samtidig med at der kan udøves en betydende kompression af vena cava inferior, når patienten ligger horisontalt i stolen. Ved kompression af vena cava inferior bliver det venøse tilbageløb til hjertet kompromitteret i et omfang, så hjertets pumpefunktion reduceres betydeligt. Ved flad horisontal lejring af patienten bliver denne alment utilpas, urolig, klagende over kvalme og opkastninger. Forebyggelse og behandling Patienten lejres med en pude under venstre side af bækkenet, så den gravide uterus falder over mod højre side og tillader hermed et normalt flow i vena cava inferior Efterblødning manglende hæmostase En grundig anamnese vil afsløre, om patienten lider af alvorlige koagulationsdefekter som hæmofili eller af trombocytopeni som ved fx leukæmi. Patienter i antikoagulationsbehandling vil også opdages ved anamnesen. På trods af identifikationen af disse patienter kan blødning opstå, dels peroperativt, dels postoperativt. af patienter med alvorlige blødningsforstyrrelser skal ske i hospitalsregi. Ved behandling af patienter med blødningsdefekter i primær sektoren, må patientens egen læge eller relevante hospitalsafdelinger kontaktes, inden behandlingen foretages. 124

23 Patienter er i antikoagulationsbehandling på grund af en alvorlig tilgrundliggende sygdom. Pausering kan derfor være risikabel. Ved mindre kirurgiske indgreb er pausering ikke nødvendig, idet der skal foreligge en frisk INR-værdi (international normaliseret ratio: Patientens protrombintid/normal protrombintid (baseret på en international standard)) inden behandling igangsættes (6). Tandlægen skal gøre sig klart, om han eller hun vil være i stand til at skabe hæmostase, eller om patienten skal henvises til en specialist. Ved en INR-værdi på 2,0 3,0 vil det være muligt at skabe peroperativ hæmostase. Peroperativ fjernelse af granulationsvæv. Der anvendes lokalt hæmostatika samt sutureres. Der gives en grundig postoperativ information af patienten. Der foretages postoperativ telefonisk kontrol af patienten for at sikre, at der fortsat er hæmostase. Opsummerende er det således vigtigt at fastholde, at den demografiske udvikling med flere ældre og kroniske patienter gør det sandsynligt, at flere alment praktiserende tandlæger vil se medicinske komplikationer i forbindelse med almindelig tandbehandling. Det er derfor vigtigt, at såvel tandlægen som dennes personale vil være i stand til at erkende og agere på kritiske medicinske tilstande i tandlægestolen. En sådan parathed er funderet på viden om de hyppigste medicinske udfordringer og praktiske forberedelser til imødegåelse af samme. 125

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober

Læs mere

Allroundkursus i førstehjælp august 2010

Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016

FØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016 FØRSTEHJÆLP Kursuskatalog 2016 INDHOLD BASISUDDANNELSER Førstehjælp ved hjertestop 4 timer Kurset henvender sig til alle der har et ønske om at kunne bistå i tilfælde af et hjertestop. TILVALG TIL BASISUDDANNELSER

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

Vejledning. Vejledning

Vejledning. Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp på erhvervsuddannelserne. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp på erhvervsuddannelserne. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Førstehjælp på erhvervsuddannelserne Varighed 720 minutter Særtillæg Brancherel. førstehjæp og forebyg. Særtillæg Akut opståede sygdomme Førstehjælp ved skader på bevægeapp. Førstehjælp

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Serevent 50 mikrogram/dosis inhalationspulver, afdelt i Diskos Salmeterol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Førstehjælp. - på SOSU-Syd

Førstehjælp. - på SOSU-Syd Førstehjælp - på SOSU-Syd Undervisning i førstehjælp Førstehjælpsmodulerne er udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Falck og Røde Kors. Maximum deltagerantal på

Læs mere

Indlægsseddel: information til brugeren

Indlægsseddel: information til brugeren Indlægsseddel: information til brugeren Ventoline 5 mg/ml inhalationsvæske til nebulisator, opløsning Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 HOVEDSTADSREGIONENS UDDANNELSESFORUM Vester Voldgade 100, 1. 1552 København V Tlf. 7940 4900 www.dgi.dk/huf Maj 2013 F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 GENEREL INFORMATION OM KURSERNE Hovedstadsregionens

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere